EU i dagens aviser torsdag den 1. december 2022

Tophistorier

EU smækker kassen med milliarder i for Ungarn
Onsdag lød det fra EU-kommissær Valdis Dombrovskis på et pressemøde i Bruxelles, at EU-Kommissionen ikke mener, at Ungarn har gjort nok reformfremskridt til at få penge fra EU's genopretningsfond, skriver flere af dagens aviser. Ifølge Dombrovskis skal Ungarn indfri 27 milepæle for at kunne få adgang til alle de EU-midler, som landet normalt vil få. Til gengæld giver EU-Kommissionen grønt lys for Ungarns genopretningsplan efter corona, som potentielt vil kunne udløse 5,8 milliarder euro til Ungarn. Disse penge vil dog også først kunne udbetales, når Ungarn har gennemført de ønskede 27 milepæle, lyder det fra EU-Kommissionen, som har opsat i alt fire “nøglereformer”, som skal gennemføres, før landet igen kan få fuld EU-støtte. “De fire milepæle skal mødes fuldt ud, før vi kan gennemføre betalingen,” sagde retskommissær Didier Reynders og tilføjede, at ingen delbetaling kommer på tale, hvis kun dele af reformerne er gennemført. “Vi vil være meget påpasselige i vores granskning af Ungarns opnåelse af de her milepæle,” siger han. EU-landene vil frem til den 19. december diskutere og derefter stemme om sagen, som afgøres med kvalificeret flertal.

Altinget bringer et debatindlæg af Vibe Termansen, journalist og historiker, som blandt andet skriver: " I går, onsdag 30. november, meldte Kommissionen officielt ud, at den fastholder sit forslag fra september om at tilbageholde 7,5 milliarder euro, da der er en "fortsat risiko" for den "juridiske uafhængighed og beskyttelsen af EU-budgettet". Samtidig har den godkendt Ungarns genopretningsplan, men også de 5,8 milliarder euro herfra skal tilbageholdes, indtil Ungarn overholder reglerne. Rådet har nu indtil 19. december til at tage stilling til Kommissionens forslag. Det var en beslutning, der var lige så rigtig, som den var længe ventet. Det vil nok ikke stoppe Orbán i hans afdemokratiseringsprojekt. Men så vil det i det mindste ikke være finansieret af EU. […] Justitsminister Judit Varga har fløjet frem og tilbage til Bruxelles som et pendul, og forhandlet meget tekniske detaljer, sådan at Ungarn kunne opfylde de 17 såkaldte milepæle, Kommissionen anbefalede, Ungarn fik ændret, før midlerne kunne udbetales. [...] Men hvad nu hvis den ungarske regering faktisk ændrede alt det, Kommissionen bad den om, for at få udbetalt EU-midlerne? Det hele? Til fingerspidserne? Ja, så kunne Orbán stadig ændre lovene tilbage igen, lige så hurtigt som han fik dem vedtaget. Han har to-tredjedels-flertal i parlamentet og en imponerende parti-disciplin i Fidesz. Skulle det glippe, kan han styre per dekret. […] "Faretilstanden", med dertilhørende mulighed for at styre per dekret, afløser en række andre nødretstilstande. Faktisk har Ungarn været i nødretsstilstand siden flygtningekrisen i 2015. Bliver midlerne derfor på et tidspunkt frigivet til Ungarn, vil det derfor være klogt at udbetale dem i små portioner, så lovene ikke bare bliver ændret tilbage i løbet af natten eller weekenden. For som Kim Lane Scheppele og Gábor Mészarós skriver: "I Ungarn skifter lovene hele tiden, men det bliver ikke bedre. Indtil det problem er fikset, vil ethvert anti-korruptionsprogram, EU-institutionerne bliver enige med den ungarske regering om, være bygget på sand."
Børsen, s. 22; B.T., s. 16; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 12; Altinget (01.12.2022)

Handelsstrid kaster skygger over møde mellem Biden og Macron
USA og EU har stået historisk tæt siden Ukraine-krigen begyndte, men en handelsstrid truer nu med at forpeste forholdet, skriver Politiken. Den franske præsident Emmanuel Macron er i disse dage på tredagesbesøg i Washington, D.C, hvor anledningen er USA's klima- og inflationspakke til næsten 2.800 milliarder kroner, som amerikanerne vil rulle ud fra 1. januar. Den skal levere støtte til grøn omstilling såsom elbil- og vindmølleproduktion, men problemet er, set med europæiske øjne, at pakken kun tilgodeser produkter, der bliver fremstillet i USA, hvorved europæisk industri er afskåret fra at få del i støtten. Fra EU's kommissær for det indre marked, franskmanden Thierry Breton, lød det, at EU ikke vil forholde sig passivt over for nye amerikanske subsidier. "Vi har brug for et hurtigt svar, vi taler med amerikanerne. EU skal træffe beslutninger om projekter til frem," siger Breton. Tyskerne og franskmændene har påpeget det uretfærdige i, at amerikanske firmaer eksempelvis har adgang til tysk støtte til elbilsproduktion i Europa, mens europæiske virksomheder bliver holdt ude i USA. I EU håber man nu på, at Macron kan få skabt et 'hul i hegnet' for europæiske virksomheder eller måske bare europæiske delprodukter, ligesom mexikanske og canadiske virksomheder har fået en undtagelse fra 'Buy American'-pakken. Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved tænketanken German Marshall Fund og det amerikanske Peterson Institute, mener dog slet ikke, at konflikten nærmer sig en handelskrig. "Jeg kan slet ikke se en handelskrig for mig, for forholdet mellem EU og USA er historisk godt, og faktum er, at Europa har mere brug for USA end nogensinde på grund af Ukraine-krigen," siger han og fortsætter: "Så hvis europæerne begynder at true med handelskrig, kunne amerikanerne nok finde på at genoverveje deres gasleverancer, og så har vi for alvor energiproblemer." I øjeblikket er tyskerne og franskmændene i gang med en europæisk debat om at lave et ’buy European’-tiltag, hvor man på samme vis kun støtter europæisk produktion. Men det håber underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen, ikke sker, da europæisk protektionisme risikerer at give bagslag. I stedet ser han hellere, at Macron får genåbnet diskussionerne om tættere handelssamarbejde mellem Europa og USA. "Vi skal tænke os rigtig godt om, for vi er jo ikke ét land, vi er mange lande, som har meget sofistikerede globale værdikæder. Så hvis vi begynder at stille den slags ’buy European’-klausuler op, risikerer vi meget nemt at spænde ben for hinanden," siger han.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Jeppe Reedtz Husted og Matias Seidelin blandt andet: "Navnet på lovpakken, ”Inflation Reduction Act”, klinger ikke sprængfarligt. Alligevel har den udviklet sig til en bombe under forholdet imellem Europa og USA og sat tusindvis af europæiske arbejdspladser på spil. Under et statsbesøg i Washington forsøger den franske præsident, Emmanuel Macron, en sidste gang at få amerikanerne til at give indrømmelser, før loven træder i kraft efter nytår. Men de to parter står langt fra hinanden. For præsident Joe Biden er den mere end 2.600 mia. kr. dyre lovpakke et altafgørende politisk projekt, der skal skaffe amerikanerne grøn energi og flere arbejdspladser på et tidspunkt, hvor landet økonomisk står over for flere vanskeligheder. [...] "Europa kan ikke være det eneste sted i verden, der ikke har en ”Køb europæisk”lov, og det eneste sted i verden, hvor du stadig har et statsstøttesystem, der sætter regler, som om der ikke var nogen ekstern konkurrence," sagde præsident Emmanuel Macron til franske virksomhedsledere tidligere på måneden. Også den franske EU-kommissær, Thierry Breton, ønsker at fremme en "fabrikeret i EU-industri". […] Hvis et EU med Frankrig og Tyskland i spidsen tager skridt imod europæiske modforanstaltninger, kan det i værste fald resultere i en handelskrig med USA. Den eneste vinder i sådan et slagsmål bliver Asien og måske endda Rusland, hvis Vesten pludselig ikke længere står sammen. I et forsøg på at redde trådene ud nedsatte EU og USA derfor en fælles arbejdsgruppe i oktober. De konkrete resultater lader vente på sig, og ifølge EU-toppen udestår endnu mange svære forhandlingsrunder. Selvom lovpakken allerede træder i kræft om en måned, ser det ikke ud til, at USA og Europa når hinanden lige foreløbigt. [...] Sagen bliver ikke mindre kompleks af, at både Canada og Mexico holdes fri af den ny lovgivning. Også det har skabt kritik i Europa. Dog ikke mere end, at EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis, fredag kaldte til forsoning forud for mødet mellem Macron og Biden mellem USA og EU: "Jeg vil gerne advare mod faren ved at blande IRA (klima- og sundhedspakken red.) sammen med vores bredere forhold til USA. Disse er to separate spor," sagde han."

Børsen bringer onsdag et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "EU og USA står skulder ved skulder, når det gælder sanktioner over for Rusland og i støtten til Ukraine. Derimod er der store problemer i det transatlantiske handelsmæssige samarbejde, hvor EU finder, at USA's Inflation Reduction Act (IRA) - der træder i kraft fra årsskiftet - er endnu et protektionistisk tiltag, der diskriminerer EU's virksomheder. [...] EU har straks reageret med en række klagepunkter og krævet en fælles EU-USA-taskforce, der skal luge ud i de protektionistiske dele af IRA. Lykkes det ikke, har EU truet med at klage til Verdenshandelsorganisationen, WTO. Der er også overvejelser om EU-modsanktioner, f.eks. i form af tilsvarende EU-krav om lokal produktion som betingelse for amerikansk adgang til dele af markedet i EU. Konflikten har også givet næring til en ny debat om genoptagelse af forhandlingerne om en transatlantisk frihandelsaftale, som f.eks. tyske toppolitikere nu er åbne over for. Mexico og Canada bliver - takket være deres frihandelsaftale med USA - ikke diskrimineret som følge af IRA. 5. december skal der være et EUUSA-topmøde i det transatlantiske handels- og teknologiråd. Her vil konflikten om IRA være et centralt punkt på dagsordenen. Konflikten skal løses, hvis ikke begrebet “friendshoring” helt skal udhules i transatlantisk sammenhæng. Med de mange globale konflikter er der brug for et tæt transatlantisk samarbejde på alle områder, ikke et USA der lukker sig mere og mere om sig selv."
Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, onsdag, s. 39 (01.12.2022)

Prioriterede historier

"Bedre sent end aldrig": Europa vil stoppe strømmen af oliepenge til Putin
I disse dage lægger EU-landene arm om nye vidtgående sanktioner, der skal sætte prop i olie-pengestrømmen til Rusland, skriver Berlingske og Børsen. Fra mandag forventes EU-landene at forbyde størstedelen af Europas olieindkøb fra det krigsførende land og samtidig ønsker de vestlige lande også indføre et prisloft på russisk olie, der skal gælde i resten af verden. Sergej Gurijev, professor i økonomi ved det franske universitet Science Po i Paris, vurderer, at det længe ventede skridt kan blive det hidtil mest effektive våben mod den russiske krigsøkonomi. "Potentielt kan disse sanktioner have en håndgribelig indvirkning på Putins mulighed for at finansiere krigen," siger han til Berlingske. Mikhail Krutikhin, energiekspert og mangeårig analytiker af den russiske energisektor, bakker vurderingen op og siger: "Olie og gas er rygraden i det russiske budget, og uden disse vil det være umuligt fortsat at finansiere krigen i Ukraine," siger Mikhail Krutikhin. Faktum er dog, at den fortsatte strøm af olie- og gaspenge til Rusland har fået både nødhjælp og våbenhjælp til at blegne. EUs udenrigschef, Josep Borrell, erkendte i begyndelsen af april, at Europa havde betalt Rusland 35 gange mere for energi, end man havde sendt til Ukraine i militærhjælp. "En milliard euro er, hvad vi betaler Putin hver dag for den energi, han sælger os. Siden krigen har vi givet ham 35 milliarder euro (260 milliarder kroner)," skældte Borrell. Det var dengang, men siden er pengestrømmen kun fortsat ifølge en opgørelse fra det finske Centre for Research on Energy and Clean Air. Opgørelsen viser, at EU-landenes betaling til Rusland for fossil energi beløber sig til gennemsnitligt mere end tre milliarder kroner om dagen siden krigens begyndelse.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "EU's oliesanktioner mod Rusland træder i kraft på mandag, men søndag mødes Opec+. [...] Et aldrig tidligere set globalt opgør om prisen på råolie er undervejs i de kommende dage - med et faretruende dansk islæt i form af en potentiel miljøkatastrofe. […] Tilsammen er det energi- og sikkerhedspolitik på et niveau, der sjældent løber sammen som netop nu. Konsekvenserne er helt uvisse. Men for præsident Putin er bundlinjen, at hans fjender i Vesten vil ydmyge ham ved både at boykotte hans olie og forsøge at fastsætte prisen for, hvad andre lande som Kina og Indien kan købe den til. [...] Da G7-landene på et topmøde i Bayern i juni første gang lancerede en halvbagt idé om et prisloft på russisk olie, blev den praktiske gennemførsel stærkt betvivlet. Men nu mangler kun EU-landene internt at blive enige om, hvor loftet skal være. [...] G7-landene og EU mener, de har fundet det rette værktøj til at ramme russisk eksport til andre lande. Værktøjet er stop for forsikringer og andre maritime serviceydelser til tankskibe, der sejler med russisk olie til aftagere, der ikke vil overholde det nye prisloft for den russiske olie. På papiret lyder det som en god idé som led i Vestens økonomiske krig mod Rusland. Men måske mindre i virkeligheden. Kina og Indien har ladet vide, at de ikke er indstillede på at overholde et prisloft dikteret af Vesten, hvor USA og i mindre grad EU konstant forstærker den handelspolitiske front mod Kina. Næste spørgsmål er, om tankskibene kan sejle uden de normale forsikringer - der typisk tegnes hos Lloyds of London og andre selskaber i Europa - når skibene er lastet med varer, der potentielt kan forårsage enorme miljøkatastrofer. Svaret er, at Ruslands eget forsikringsselskab, Ingosstrakh Insurance Company, skal løfte opgaven. Det gør de allerede i mindre omfang, men de vil ifølge eksperter komme til at forsikre flere olietankskibe, hvoraf nogle vil blive forældede russiske skibe. Det skaber nervøsitet i de lande, russerne skal sejle forbi. Deriblandt Danmark."
Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 18, 20 (01.12.2022)

Adgang til ejerregister skal begrænses efter EU-dom
EU's femte hvidvaskdirektiv, der blev vedtaget i 2018, indeholdt en regel om, at enhver skal kunne se, hvem der reelt ejer virksomheder, men den er nu blevet dømt ulovlig af EU-Domstolen, skriver Børsen. EU-Domstolen fastslår, at det strider mod EU's regler om beskyttelse af personlige oplysninger, gdpr og i en pressemeddelelse skriver EU-Domstolen: " “Ifølge Domstolen udgør offentlighedens adgang til oplysningerne om reelle ejere et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder til respekt for privatliv og beskyttelsen af personoplysninger. De offentliggjorte oplysninger gør det nemlig muligt for et potentielt ubegrænset antal personer at få oplysninger om en reel ejers materielle og økonomiske situation. Endvidere forværres de potentielle konsekvenser for de registrerede, der følger af et eventuelt misbrug af deres personoplysninger, af det forhold, at disse oplysninger, når de først er gjort tilgængelige for offentligheden, ikke blot kan tilgås frit, men også lagres og spredes. ” EU-dommen er ikke et forbud mod selve ejerregisteret, men den begrænser, hvem der må få adgang til oplysningerne. Ifølge dommen skal man have en “legitim” interesse i at vide, hvem de reelle ejere er, men det fremgår ikke klart, præcis hvad der anses som en legitim interesse. Fra sagsøgernes advokat, Filippo Noseda fra advokatfirmaet Mishcon de Reya, lyder det i en skriftlig kommentar: "Ingen bør deltage i hvidvask eller terrorfinansiering. Men bekæmpelse af kriminalitet må ske med respekt for de grundlæggende rettigheder for lovlydige borgere. Ingen bør acceptere efterforskning uden juridisk kontrol."

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Tirsdag i sidste uge rettede Den Europæiske Unions Domstol et sønderlemmende slag mod den internationale indsats mod skattely, hvidvask og sanktionsbrud. I en skelsættende afgørelse har domstolen besluttet, at hvidvaskdirektivets bestemmelse om den offentlige adgang til oplysninger om reelt ejerskab af selskaber, der er etableret på medlemsstaternes område, er ugyldig. [...] Når domstolens afgørelse nu bliver fulgt af de enkelte medlemslande, vil det igen kaste et svært gennemtrængeligt mørke hen over selskabernes internationale ejerkonstruktioner. Dommen vil gøre det let at skjule penge, let at hvidvaske og let at bryde sanktioner. [...] Danmark har sammen med Estland og Letland været foregangsland i EU i forhold til at sikre fri og åben adgang til disse data. Alle medlemslande er på vej, undtagen Italien, der som det eneste EU-land endnu ikke har etableret et sådant register. Tre selskabsejere rejste i Luxembourg et krav om at blive slettet fra registrene. Det blev afvist, hvorefter de lagde sag an. Det var de tre sager, som domstolen i Luxembourg sendte videre til en præliminær afgørelse ved EU-domstolen, og det er i to af disse sager, at EU-domstolen nu har afgjort, at en sådan registrering af reelle ejerskaber er en krænkelse af ejernes rettigheder. Østrig, Luxembourg og Holland har allerede fulgt op på dommen og lukket for adgang til ejerregistrene. Andre vil følge trop. Mørket vil sænke sig. Oligarkerne må som et minimum lade hatten gå rundt og samle ind til en sang og et parfumeret takkekort til EU-domstolens præsident og de 14 afdelingsformænd og dommere. [...] Den tredje af de anlagte sager verserer stadig ved EU-domstolen, og som Transparency International påpeger, har EU og alle 27 medlemsstater forpligtet sig til at overholde FN-konventionen mod korruption, som flugter med kravet om åbenhed om ejerskab, så alt håb er endnu ikke slukket. Men lige nu ser det sort ud."
Børsen, s. 12; Information, s. 20 (01.12.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Dybgrønne investeringsprodukter pilles af hylderne
Uklare meldinger fra EU og forskellige fortolkninger i medlemslandene får nu konsekvenser for udbuddet af de mest bæredygtige investeringsprodukter, skriver Børsen. “Nogle lokale myndigheder siger, at en artikel 9-fond skal være 100 pct. bæredygtig, mens andre siger 90 pct. EU har brug for tid til at forstå, hvad der foregår i markedet. Der er også vidt forskellige metoder til at udregne, hvad en bæredygtig aktie er. Det hele er meget kompleks, og gør, at der ikke er nogen produkter, der kan sammenlignes overhovedet,” siger Hortense Bioy, chef for bæredygtig research hos analysehuset Morningstar. I Norge undrer Sondre Myge, esg-chef i Skagen Fondene, sig over EU's tilgang, da EU har defineret bæredygtige investeringer meget statisk, men det er en dynamisk udviklingsproces og han henviser til, at det, der er bæredygtigt i dag relativt til andet, muligvis ikke er bæredygtigt på længere sigt relativt set - og omvendt.
Børsen, onsdag, s. 8 (01.12.2022)

Det digitale indre marked

EU vil give regeringer ret til i nødsituationer at kræve virksomhedsdata
EU-Kommissionen foreslår, at under ekstraordinære omstændigheder som pandemier, cybersikkerhedshændelser, oversvømmelser og naturbrande skal offentlige myndigheder kunne forlange gratis at få udleveret data fra private virksomheder, skriver Altinget. Det bliver dog kritiseret af erhvervslivet, da de mener, at forslaget er for upræcist og vidtgående.
Altinget (01.12.2022)

Forhandler: Musk og Twitter risikerer milliardbøder i EU
I et interview med Børsen varsler den danske Europa-politiker Christel Schaldemose (S), at verdens rigeste mand, Elon Musk, og hans opkøb af Twitter risikerer kæmpestore bøder og kan i sidste ende blive udelukket fra Europa på grund af EU's nye banebrydende tech-lovpakke Digital Services Act, skriver Børsen. I de seneste uger har Elon Musk trukket overskrifter med et kaotisk forløb, hvor han blandt andet har fyret ca. halvdelen af Twitters ansatte og inviteret USA's ekspræsident Donald Trump og andre suspenderede brugere tilbage på platformen. “Hvis Twitter, som vi ser det i USA, også kommer til at se sådan ud i Europa, så bliver det en tryktest af, om vores lovgivning har effekt - om den rent faktisk virker,” siger hun og fortsætter: "EU er jo et stort marked, og der er potentielt også stor indtjening her. Så mon ikke Musk er klar over, at han skal overholde reglerne. Jeg tror, vi kan komme til at se, at der vil være én måde, han driver Twitter på i USA - måske i resten af verden - og så en måde, han gør det på i Europa. Det er i hvert fald mit bud.” Flere kilder i EU-Kommissionen har tidligere sagt til avisen Financial Times, at de ser med bekymring på udviklingen i Twitter, hvor det kan se ud til, at Musk og Twitter er “på kollisionskurs” med EU. Børsen har forsøget at få et interview med den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, som bl.a. har ansvar for digital lovgivning, men det har ikke været muligt. Men på Twitter har den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, flere gange skrevet, at Kommissionen har tænkt sig at håndhæve de nye regler. Da Elon Musk overtog Twitter og meldte ud, at “fuglen er sat fri”, lød det fra Breton på Twitter, at “i Europa kommer fuglen til at flyve efter vores regler”. Han har også efterfølgende tweetet, at “sociale medieplatforme ikke længere vil kunne opføre sig, som om de er too big to care - uanset om de har fjer eller ej”.
Børsen, s. 24, 25 (01.12.2022)

Finansielle anliggender

Inflationen falder en smule i eurolandene
EU-statistikbureauet Eurostat oplyste onsdag, at inflationen i de lande, der benytter euroen, udgjorde 10,0 procent, hvilket er 0,6 procentpoint lavere end det tilsvarende tal i oktober og også lavere, end analytikerne ifølge Bloomberg forventede, skriver B.T. og Børsen. De fleste økonomer forventer alligevel, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil fortsætte med at hæve renten, så inflationen kan komme endnu længere ned. "Vi hælder til 0,75 procentpoint, men dagens tal vil trække centralbanken i retning af mere moderate 0,50 procentpoint. Under alle omstændigheder er det vores vurdering, at kursen er sat mod lidt mindre renteforhøjelser fra ECB," skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, om dagens tal.
B.T., s. 4; Børsen, s. 29 (01.12.2022)

Kroatien er trådt ind i euroklubben
I en risikoanalyse i Jyllands-Posten skriver Holger Sandte, chefanalytiker, EKF, blandt andet: "EU godkendte i sommer Kroatien som nyt medlem af euroområdet. Rettesnoren for EU-Kommissionen er de såkaldte konvergenskriterier. Forenklet sagt skal inflation og renteniveau passe sammen med eurolandene, det offentlige underskud og gæld må ikke være alt for høje - eller i det mindste faldende - og landet skal have ført en succesfuld fastkurspolitik over for euroen i mindst to år. Kroatien opfylder alle disse krav, og derfor vokser euroområdet snart med 4 mio. mennesker og et bnp, der svarer til ca. 17 pct. af det danske. [...] Overordnet set er den kroatiske økonomi på rette vej. Siden landets indtræden i EU i 2013 er økonomien vokset ét procentpoint stærkere om året end euroområdet, og dermed er Kroatiens bnp per indbygger steget fra 57 pct. til 68 pct. af eurolandenes gennemsnit. Kroatiens fremskridt kan også ses i Verdensbankens governance-indikatorer. [... ] EU-traktaten forpligter alle medlemslandene, på nær Danmark, til at indføre euroen, men der er hverken tidsplan eller politisk tvang - og heller ikke stor opbakning til euroen i de lande, der endnu ikke har indført den. I Polen, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Sverige er euroen ikke på den aktuelle politiske dagsorden. Det er den til gengæld i Bulgarien. EU's fattigste land har ført fastkurspolitik over for euroen i mere end to år og sidder dermed i euroens venteværelse. Regeringen sigter mod at indføre euroen primo 2024. Bulgariens statsgæld er lav, men inflationen skal sænkes. Derudover kunne det være klogt af Bulgarien at styrke institutionerne og konkurrenceevnen yderligere, før euroen indføres. Men uanset det præcise tidspunkt er Bulgarien et godt bud på euroområdets 21. medlemsland."
Jyllands-Posten, s. 18 (01.12.2022)

Grundlæggende rettigheder

Amnesty: Danmark er nødt til at presse på, hvis vi skal sikre etisk virksomhedsadfærd i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Sanne Borges, seniorrådgiver, Amnesty International Danmark, som blandt andet skriver: "23. februar i år offentliggjorde EU-Kommissionen sit længe ventede direktivforslag om lovpligtig due diligence for virksomheder og finansielle institutioner. Forhandlingerne om direktivforslaget er nu godt i gang, og 1. december forventes ministrene for handel, økonomi, industri, forskning og innovation fra EU's medlemslande at skulle tage stilling til rådets forhandlingsposition forud for forhandlinger med EU-Parlamentet og EU-Kommissionen. Direktivforslaget lægger op til, at alle større virksomheder i EU skal sikre sig, at de ikke forbryder sig mod eksempelvis menneskerettigheder og miljømæssige hensyn i deres globale aktiviteter gennem udøvelse af due diligence. [...] EU-direktivet har potentiale til at gøre en stor forskel. Hvis loven bliver ambitiøs, kan den beskytte menneskerettigheder, miljø og klima. Den kan bidrage til en modstandsdygtig økonomi ved at forbedre forholdene for de mennesker, der producerer varer og tjenesteydelser til virksomheder i EU. Den kan forebygge økonomiske kriser og klimakriser samt muliggøre social og økonomisk retfærdighed. [...] Det er positivt, at EU's medlemslande har arbejdet hurtigt for at opnå en fælles holdning til EU-kommissionens direktivforslag. Men vi er meget bekymrede for rådets mulige holdning på centrale områder. […] Det handler også om den mulige udelukkelse af den finansielle sektors ansvar. [...] Endelig handler vores bekymring også om, at rådet ikke vil sikre ordentlig adgang til domstolene for ofre for alvorlige menneskerettighedskrænkelser og miljøskader, der involverer virksomheder. Der er behov for, at Danmark fortsat presser på for at få så ambitiøs en EU-lovgivning, som muligt."
Altinget (01.12.2022)

Institutionelle anliggender

Den kommende regering bør lave en ny europapolitisk aftale hurtigst muligt - og den skal være ung
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Wind, formand, Europæisk Ungdom, som blandt andet skriver: "Finanskrise, eurokrise, klimakrise, coronakrise krydret med Brexit og krig i Europa i samme sætning lyder næsten som temaet på dette års sensationelle gyserfilm under Halloween. […] Mens de nuværende regeringsforhandlinger kører på højtryk, er det derfor på tide for den kommende danske regering at komme ud af starthullerne og starte på en ny europaaftale. En ny aftale skal imidlertid ikke kigge tilbage på de sidste 14 års krisefortællinger om EU. Den skal i stedet adressere de kommende generationers største udfordringer - den skal være ung. På 50-året for dansk EU-medlemskab må vi erkende, at de næste 50 år bliver tegnet af min generation, der er vokset op i krisernes årti. [...] EU er og bliver det tætteste samarbejde, Danmark er en del af. Det er i vores klare interesse som et lille land at udvikle den udenrigs- og sikkerhedspolitiske dimension i EU og afskaffe stopklodsen om enstemmighed. Her har Orban igen været på spil i forhold til sanktionspakkerne mod Rusland. En fælles udenrigspolitik er den eneste måde, vi kan gøre os selv handlekraftige, gennem EU. For hvis vi i fællesskab ikke forsvarer vores værdier, har vi intet Europa om få år. Det er her vigtigt at huske på, at EU ikke er et samarbejde mejslet i sten. Vi skal udvikle det løbende, så det kan tackle tidens problemer. Traktatændringer skal ikke ses som fandenivoldsk men som en måde at forbedre samarbejdet i en mere demokratisk, borgernær vej. Vi unge ønsker at sætte vores præg på EU og forbedre det i en mere demokratisk retning. Men så skal vi da også turde at tage de store skridt, for EU er, hvad vi gør det til. Europæisk Ungdom og en række ungdomspolitiske kom allerede sidste år med en række forslag til en ny europaaftale. Bolden ligger nu ovre på politikernes banehalvdel. Spørgsmålet er så bare, hvordan og hvornår de vælger at sparke den ned i Bruxelles."
Altinget (01.12.2022)

Ny rapport: Verdens demokratier skranter
Den årlige statusrapport fra organisationen International Institute for Democracy and Electoral Assistance udkom onsdag og den konkluderer, at halvdelen af verdens demokratier sidste år måtte notere tilbagegang på mindst ét demokratisk parameter som f.eks. frie valg og frie politiske partier, valgdeltagelse, korruption, frie medier, et uafhængigt retsvæsen og beskyttelse af basale rettigheder, skriver Børsen. Rapporten lander samme dag som EU-Kommissionens udmelding om, at den vil tilbageholde milliardstøtte til Ungarn på grund af retsstatsproblemer og særligt problemer med at bekæmpe korruption. Medforfatter til rapporten og ph.d. i statskundskab, specialist i demokratisering, Alexander Hudson, siger til Børsen, at rapporten peger på, at der samtidig med både finanskrisen og pandemien kunne måles en klar stigning i antallet af demokratier i tilbagegang. “Det ser ud til, at mange vælgere i en krisetid finder løfter fra populistiske partier mere attraktive - løfter om et altomfattende svar på deres problemer," siger han og fortsætter: ”Jeg tror, vi må forvente, at vi først over de næste år ser den fulde effekt af både pandemi, højere leveomkostninger og Ruslands invasion i Ukraine. Vi kan komme til at se, at de samme populistiske appeller kan vinde frem igen.”
Børsen, s. 22 (01.12.2022)

Yachter, malerier og beslaglagt valutareserve skal redde Ukraines økonomi
EU vil holde et sønderbombet Ukraine oven vande og målsætningen er at få russerne til at betale for omkostningerne ved deres egen krig, skriver Jyllands-Posten. Fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lyder det: "Rusland og dets oligarker skal kompensere Ukraine for skaden og dække omkostningerne til genopbygningen af landet." Der er gået mere end et halvt år, efter idéen først blev luftet, men nu lægger EU så de første planer på bordet. Ifølge højtplacerede embedsmænd i EU skal den russiske centralbanks valutareserver i Vesten forvaltes af en investeringsfond med henblik på at generere et overskud til Ukraine og derudover skal yachter, dyre, italienske villaer og andre indefrosne værdier bortauktioneres til fordel for Ukraine, hvis deres russiske ejere forbryder sig imod EU's aktuelle sanktionsregime. Fra flere kilder lyder det, at EU ikke kan "sætte et tal på" det mulige overskud og derudover fremstår tidshorisonten ganske uklar. "Denne model har aldrig været prøvet før," forklarer en embedsmand.
Jyllands-Posten, s. 10 (01.12.2022)

Klima

Sådan kan Europa vise reelt klimalederskab
I en kronik i Børsen onsdag skriver Susi Dennison, direktør for programmet European Power, European Council on Foreign Relations, blandt andet: "Energikrisen har udstillet os i Europa som klimahyklere. Det er afgørende, at EU genopbygger sin position som klimaleder. [...] EU's klimamagt fik et troværdighedsproblem i 2022 med Ruslands angreb på Ukraine. I den resulterende energikrise har EU's medlemslande hurtigt forsøgt at erstatte fossile brændstoffer fra Rusland med lignende ved at underbyde andre landes forsyninger og presse de globale gaspriser op. Da EU's ledere forud for COP27 pressede andre lande til at opfylde og uddybe deres mål i Paris-aftalen - mens de selv trak i land på deres egne mål - stod de over for anklager om hykleri: De ignorerede deres egne løfter om reduktion af CO2-udledningen, da energisikkerheden blev truet. En ny energiaftaletracker, som ECFR lancerede denne måned, viser, er der en vis sandhed i denne anklage. Af de nye energiforsyningsaftaler, som EU er blevet enige om i 2022, havde kun halvdelen et rent energielement. Og de varierer i dybde - lige fra en forpligtelse til at udforske vedvarende energikilder med ikke-EU-lande til udvikling af passende infrastruktur til direkte import af vedvarende energi. Sharm el-Sheikh demonstrerede, hvor skrøbelig den globale konsensus om at samarbejde på klimaområdet er på grund af den gabende tillidskløft på spørgsmål omkring klimafinansiering, gældsfinansiering og vaccinenationalisme. [...] Hvis Europa træder tilbage fra den lederrolle, kontinentet har spillet i de seneste år, er vejen til global reduktion af CO2-udledning ikke længere bare bøvlet og besværlig, men fuldkommen ufarbar. På den baggrund er EU's sene opbakning til en øget klimafinansiering til de mest udsatte lande velkommen, men ikke tilstrækkelig til, at EU fortsat kan udøve klimamagt i de kommende måneder og år. EU er også nødt til at genopbygge det tabte klimalederskab ved at vise, at klimaindsatsen er forenelig med - og faktisk en vigtig del af - bæredygtig energisikkerhed - for Europa såvel som alle andre dele af verden. EU har brug for en plan for hurtig investering i og opskalering af vedvarende energi, som viser, at klimavenlige investeringsvalg betaler sig."
Børsen, onsdag, s. 38-39 (01.12.2022)

Migration

Om halvandet år skulle Europa have nyt system til fordeling af asylansøgere. Men det kommer ikke til at ske, siger ekspert
Mens tørke i Afrika, Taleban i Afghanistan og krigen i Ukraine nu igen har ført til en stor stigning i antallet af asylansøgere i Europa, så er forhandlingerne om et nyt europæisk asylsystem gået i stå. Forhandlingerne om det helt grundlæggende spørgsmål - hvordan landene skal fordele asylansøgere imellem sig - står i stampe og nu forsøger EU-Kommissionen at genoplive processen med en køreplan og for eksempel hastekrisemødet i Bruxelles på fredag. Chefanalytiker ved Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen, tvivler dog meget på, at det vil lykkes at nå til enighed, for siden flygtningekrisen i 2015 har fordelingen af asylansøgere været en varm kartoffel i EU.
Altinget (01.12.2022)

Sikkerhedspolitik

CenSec: Kommende forsvarsudvalg skal sikre, at vi bevarer dansk førertrøje i forsvarsinnovation
Altinget bringer et debatindlæg af Klaus Bolving, adm. direktør, CenSec, medlem, European Defence Skills Partnership, EU-Kommissionen. Han skriver blandt andet: "Kan Danmark og vores internationale venner og allierede skabe de løsninger, der kan beskytte os mod nutidens og fremtidens trusler? Ja, når vi står sammen om at skabe den rigtige innovation inden for det forsvarsindustrielle område. Fra dansk side har der siden Ruslands angreb på Ukraine vist sig en meget stærk konsensus om at samle alle landets kræfter til støtte for Ukraine og til støtte for sikkerheden for vores venner og allierede. I den internationale forsvarsindustri i blandt andet USA og EU taler alle om én ting: innovation. Forsvarsinnovation betyder, at man skaber nye forsvarskapaciteter ved at overføre forskning og viden fra fx universiteter og GTS'er (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) til forsvarsindustriens virksomheder eller ved at overføre kendte teknologier og anvendelsesmetoder fra den civile sektor til forsvarssektoren. [...] Med en klyngedrevet innovationsinfrastruktur i verdensklasse er Danmark særdeles godt rustet til at videreudvikle dansk forsvarsindustri og dermed styrke dansk sikkerhed samtidig med, at der skabes vækst og arbejdspladser i landet. CenSecs deltagelse i regeringens rådgivende gruppe, det succesfulde samarbejde med de andre danske klynger og det omfattende og komplekse forsvarsindustrielle økosystem i Danmark og udlandet er klare eksempler på, at den klyngebaserede tilgang virker. Vi skal derfor sørge for at sikre gode vilkår for vores klyngebaserede forsvarsinnovation, så Danmark bibeholder status som et land med "Innovation of Excellence" inden for forsvarsområdet."
Altinget (01.12.2022)

Ukrainske våben er attraktive for Europas kriminelle
For nylig advarede EU's grænse- og kystvagt Frontex om, at det store antal personer, der krydser grænsen fra Ukraine til EU bliver udnyttet af kriminelle netværk til at smugle våben og i Finland oplyste politiet i slutningen af oktober til det finske medie Yhle, at der allerede er fundet tegn på ukrainske våben, skriver Kristeligt Dagblad. ”Det er en velkendt problemstilling, at våben fra krigszoner risikerer at tilflyde kriminelle enkeltpersoner og netværk, når krigshandlingerne ophører. NSK samarbejder tæt med Europol på våbenområdet, og der er stor fælles opmærksomhed på problemet. Både i den nuværende situation, og i særlig grad når krigshandlingerne i Ukraine ophører,” skriver Rigspolitiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en mail til Kristeligt Dagblad. NSK kan dog oplyse, at der i Danmark endnu ikke er registreret våben fra Ukraine. Ser man mod andre tidligere krigszoner, er erfaringen, at våbenhandlerne samler sammen for at sende et stort læs afsted, fortæller, Mathias Ståhle, svensk journalist og forfatter til bogen ”Våbensmedarna” (Våbensmedene) og tilføjer: ”Det stiller et moralsk dilemma for de statslige aktører som EU. Skal man købe våbnene fra de ulovlige våbenhandlere? Min vurdering er, at det bliver man nødt til.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (01.12.2022)

Udenrigspolitik

Irans fodboldnederlag giver præstestyret et pusterum
Information bringer en analyse af journalist og forfatter Lasse Ellegaard, som blandt andet skriver: "Nu er landsholdets rolle imidlertid udspillet som afsæt til de protester, der på tredje måned foregår spontant i såvel Teheran som i 80 provinsbyer, og typisk for den officielle misnøje med sympatien for det nationale holds protest blev nederlaget til England noteret med sølle syv linjer på IRNA, det nationale nyhedsbureau. Men efter bataljen omkring Team Melli (melli: nation), og efter at en lang række kendisser fra sporten og kulturlivet har kritiseret myndighedernes brutale svar på protesterne, efter den 22-årige kurdiske kvinde Mahsa Amini blev tæsket ihjel af det allestedsnærværende moralpoliti, fremstår det iranske præstestyre som usikkert og rådvildt. [...] Meget tyder på, at ayatollah Ali Khamenei og hans horde af hårdhændede hardlinere forsøger at balancere mellem nedkæmpelse af protesterne og et overordnet hensyn til de forhandlinger om en ny atomaftale, der lige nu er lammede, men ikke afbrudt. En delegation fra FN's atomvagthund, IAEA (International Atomic Energy Agency), er faktisk i disse dage på vej til Teheran for at forhandle de knaster, der allerede før urolighederne blev et pinagtigt problem for præstestyret, nemlig fundet af uranrester på tre forskellige adresser, der ikke tidligere var opgivet af iranerne. IAEA insisterer på at undersøge de tre tilfælde nærmere, hvorimod Iran vil have sagen lukket som 'ikke teknisk troværdig' som betingelse for at signere en endelig accept af at vende tilbage til aftalen, JCPOA (Joint Comprehensive Plan of Action). [...] Tilbage i august så det ellers ud til, at en aftale var lige ved og næsten, da EU's udenrigschef, spanieren Josep Borrell, færdiggjorde teksten til en "færdig tekst", der "kan underskrives". [...] Siden oktober har kontakten mellem Iran og USA og Europa været afbrudt. Robert Malley, den amerikanske chefforhandler, har erklæret, at "forhandlinger om en genoptagelse af JCPOA er ikke på dagsordenen, fokus er på, hvad der foregår i Iran". Med andre ord: USA følger nøje med i protesterne. Men hverken USA, EU eller Iran har interesse i et totalt sammenbrud i forhandlingerne om en ny atomaftale - for så længe de ikke er afbrudt formelt, er risikoen for en væbnet konfrontation undveget, selv om Israel presser på for brug af bombning af de iranske atomanlæg. Men som Joe Biden vil undgå for enhver pris, da USA ikke har brug for en ny krig i Mellemøsten."
Information, s. 9 (01.12.2022)

Udvidelse

EU-udvidelser er andet og mere end flere lande
Jyllands-Posten bringer onsdag en kommentar af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "En konsekvens af krigen i Ukraine er, at en udvidelse af EU igen er rykket helt op i toppen af dagsordenen. I 20 år har diskussionen om flere EU-medlemslande ellers levet sit eget stille liv under naboskabspolitikken. Lige nu sidder syv lande i venteposition til et EU-medlemskab. Fire lande på Vestbalkan: Albanien, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien og så Ukraine, Moldova og Tyrkiet. [...] Optagelsen af nye medlemslande og potentielle traktatændringer er langstrakte processer, og der kan derfor gå mange år, før vi ser et resultatet. Men mens vi venter på den store udvidelse, er det værd at fremhæve, at EU stadig er under konstant udvidelse i det små - og at de små udvidelser, der har tendens til at gå under radaren, hver på sin måde styrker det europæiske samarbejde. [...] Endelig står EU over for en signifikant udvidelse af Schengen-området. Kommissionen har indstillet, at rådet godkender optagelsen af Bulgarien, Rumænien og Kroatien i Schengen-området og derved udvider det med ca. 30 millioner borgere. Om det sker, er dog endnu uvist. Kommissionen har nemlig før indstillet en udvidelse af Schengen med Rumænien og Bulgarien. Det afgøres ved enstemmighed på et rådsmøde i starten af december, og enkelte medlemsstater, såsom Østrig, Holland og Sverige, har udtrykt bekymring for at overlade beskyttelsen af EU's ydre grænser til Bulgarien og Rumænien. Så selv om det ikke er givet, at udvidelsen bliver stemt igennem nu, er forslaget om at udvide Schengenområdet endnu et eksempel på, hvordan det europæiske samarbejde konstant udvikles og udvides i skygges af en mulig geografisk udvidelse af unionen."
Jyllands-Posten, onsdag, s. 26 (01.12.2022)