Tophistorier
Coronapas skal bane vej til Europa, men det vil ikke åbne alle døre
Reglerne for EU’s digitale covid-certifikat træder i kraft i dag, torsdag d. 1. juli. Det skal gøre det nemmere at rejse på tværs af grænser, og med reglerne følger da også en opfordring fra EU til medlemslandene om at fjerne krav og restriktioner overfor borgere med de rigtige stempler i covid-certifikatet, eller coronapasset, som det populært kaldes. ”Landene bør afstå fra at indføre ekstra rejserestriktioner på indehavere af et digitalt covid-certifikat, medmindre restriktioner er nødvendige og passende for at beskytte folkesundheden,” udtaler EU-Kommissionen. Men, som det ser ud nu, kan der altså stadig være stor forskel på, hvilke krav de forskellige lande stiller i forbindelse med karantæne for indrejsende, hvornår negativteste gælder, og fra hvornår en vaccine gælder. Derudover kan ændringer i smitteudbrud og tilkomst af nye covid-varianter medføre nye begrænsninger i de forskellige lande. ”Det europæiske coronapas er ikke en garanti for, at man frit kan indrejse uden krav om f. eks. isolation og test. Det er vigtigt at tage hovedet med sig, når man skal på ferie. Man skal tjekke de lokale regler og især indrejserestriktioner i det pågældende land inden afrejse,” forklarer Frej Jackson, fungerende chef i Udenrigsministeriets Borgerservice.
Politiken bringer i dag en artikel, der opremser, hvad deres læsere bør vide om det nye EU-coronapas. Blandt andet er det en god ide at downloade appen coronapas til ens telefon. Med det digitale EU-certifikat kan man nemlig på sikker vis fremvise negative testresultater, vaccination, dokumenteret immunitet grundet tidligere smitte m.m., når man skal rejse til EU- og Schengen-lande. Reglerne for hvornår EU’s coronapas gælder kan dog variere fra land til land. Coronapasset giver ikke automatisk fri indrejse, men fungerer blot som et EU-standardiseret bevis på negative testresultater, vaccination eller immunitet. Corona-passet kan som udgangspunkt kun bruges i forbindelse med krydsning af landegrænser, men EU opfordrer sine medlemslande til også at acceptere passet til indenrigsbrug. Udløber dine test i coronapasset, er passet ugyldigt. Test taget i udlandet fremgår ikke af coronapasset, men udleveres i papirform eller via SMS, da sundhedsdata ikke sendes frem og tilbage over grænserne. Næste test taget i Danmark bliver registreret i passet. Hvis man kun har modtaget én vaccinedosis er det op til de enkelte lande at vurdere, om det kvalificerer til gyldig indrejse.
Information skriver i en leder blandt andet: ”Nu truer den mere smitsomme deltavariant af coronavirussen med at spolere genåbningsfesten, og det er blevet tydeligt, at coronapasset - eller det digitale COVID-certifikat - ikke udgør den endegyldige åbning af Europa. For forud for premieredagen, hvor grænsebommene skulle hæves, er de ved at blive sænket igen. [...] Tyskland har netop indført forbud mod indrejse fra Portugal, hvor deltavarianten hastigt spredes. Kun tyske statsborgere eller folk med bopæl i Tyskland har lov til at komme ind i landet, men de slipper alligevel ikke for at gå i karantæne i to uger, lige meget om de har et coronapas, er vaccineret eller har testet negativ. Og for alle andre, der ankommer til Tyskland fra Portugal, er coronapasset gjort helt ugyldigt allerede inden det blev indført. [...] Det er en udvikling, der skaber voldsom nervøsitet i Portugal og andre sydeuropæiske lande, der er stærkt afhængige af turisme. I Portugal var man ligesom i andre lande som Grækenland, Italien og Spanien allerede sendt til tælling økonomisk efter manglende turistindtægter i halvandet år, men denne sommers genåbning og coronapasset ses som en livline og den allersidste chance for at være i stand til at redde sig op af den mørke afgrund. [...] I sidste uge lød det fra det europæiske center for smittekontrol, at deltavarianten formentlig vil udgøre 90 procent af alle COVID-19-tilfælde i Europa inden udgangen af august. [...] Det, som tyskerne ønsker, er at bremse udbredelsen af delta i så lang tid som muligt, så en større andel af befolkningen er blevet vaccineret, inden den når at få fat for alvor. [...] Men det er et træk, der får coronapasset til at hænge i en tyndere tråd. For hvis først Tyskland og måske senere andre lande begynder at lukke grænserne og indføre karantæneregler igen, så vil effekten af passet naturligvis blive undermineret, og det vil i mindre grad være redningskransen, der kan holde sydeuropæiske turistøkonomier oven vande. [...] Den nuværende situation understreger blot endnu en gang, at EU først for alvor kan åbne sine indre grænser, når vi har sikret vacciner til mange flere uden for Europa.”
Jyllands-Posten, s. 6,7; Politiken, s. 4; Information, s. 20 (01.07.2021)
Stor Rumænsk mistro til vacciner sikrer Danmark ekstra doser
Ifølge eksperter har mistillid og konspirationsteorier forvoldt stor skade på den rumænske vaccinationskampagne. Det har givet et overskud af rumænske vacciner, der har givet Danmark mulighed for at lave en aftale om at købe mere end én million vacciner af landet. Kun en fjerdedel af Rumæniens indbyggere er blevet vaccineret, og landet er derfor et godt stykke fra at opnå kollektiv beskyttelse mod deltavarianten. Ifølge Euro Health Consumer Index har Rumænien EU´s dårligste sundhedsvæsen, og landet har især haft svært ved at vaccinere i landområder, hvor 40 procent af befolkningen bor. Skepsissen mod covid-vaccinering i Rumænien er udtalt. I en meningsmåling fra Globesec svarer hver anden adspurgte rumæner, at de helt sikkert eller sandsynligvis ikke vil lade sig vaccinere.Den rumænske vaccinemodstand hjælper med at fremskynde den danske vaccineproces, eftersom Danmark har fået lov til at købe mere end én million vacciner af Rumænien, som landet ellers ikke ville kunne nå at få brugt. Det skriver Kristeligt Dagblad. Den første sending af vaccinerne lander i Danmark torsdag morgen. Statens Serum Institut oplyser, at man ”håber at have alle vaccinerne i Danmark i løbet af weekenden.” Vaccineopkøbet betyder, at SSI skønsmæssigt vurderer at kunne fremrykke den danske vaccinationskalender med cirka to uger, og at man vil kunne tilbyde en hurtig vaccination af Danmarks 12-15-årige. Mens muligheden for at opkøbe ubrugte vacciner fra skepsisramte Rumænien hjælper Danmark her og nu, så kan rumænernes modvillighed mod at lade sig vaccinere ramme Rumænien, Danmark og resten af Europa på et senere tidspunkt. Det vurderer Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet. ”Situationen kan ændre sig, hvis den nye Deltavariant får fat, og mange rumænere er u-vaccinerede. Det øjeblik, epidemien begynder at tage fart i Rumænien, vil de igen skulle underlægges rejserestriktioner. Generelt kan hele EU få et problem, hvis der er lande med store huller i deres vaccinedækning,” forklarer Allan Randrup Thomsen.
Politiken, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 1 (01.07.2021)
Prioriterede historier
MobilePay-betaling på vej i hele Europa
Med den annoncerede fusion mellem danskejede MobilePay, norske Vipps og finske Pivo skal det blive lettere for danske MobilePay-brugere at overføre penge til norske og finske bruge – og på sigt også til brugere i resten af Europa. Det siger MobilePay-chef Claus Bunkenborg til Ekstra Bladet. Danske Bank, der ejer MobilePay får 25 procent af det fusionerede selskab, bankerne bag Vipps får 65 procent og OP Financial Group, som står bag Pivo, får de sidste 10 procent. Fusionen skal godkendes af blandt andet EU-Kommissionen. Det forventes at ske i slutningen af 2021 eller starten af 2022.Jyllands-Posten skriver, at selvom Danske Bank har investeret mere end en halv milliard i at gøre MobilePay-platformen til en kommerciel succes via blandt andet storstilede IT-investeringer i brugervenlige IT-løsninger, så har man valgt efter fusionen med Vipps og Pivo at bygge videre på Vipps platform. Claus Bunkenborg, ´chef for MobilePay afviser dog, at de tidligere investeringer har været spildte penge. ”På ingen måde. En ting er, at vi vælger en bestemt motor som den fremtidige itmotor (for fusionsselskabet, red.). Noget andet er, at vi har masser af erfaring fra Mobilepay-løsningerne, som vi bringer ind i det nye selskab. Vi har produkter, der ikke findes i de andre lande. En ting er, at it-koder kan være spildte. Noget andet er otte års Mobilepay-erfaringer med, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Så jeg ser på ingen måde, at investeringerne er spildt,” udtaler Claus Bunkenborg. Claus Bunkenborg melder samtidig også ud, at fusionen mellem MobilePay, Vipps og Pivo ikke er en lukket fest. ”Vi er meget åbne over for at invitere bankerne bag den svenske løsning Swish, men også andre europæiske banker med i en fælles løsning. Jo flere der er med, som ligner os og deler vores interesse, desto bedre står vi i den fremtidige konkurrence med alt fra kortselskaber til kinesiske og udenlandske online-betalingsløsninger,” Fortæller Claus Bunkenborg, der ikke kan oplyse, om fusionen kommer til at medføre en ensretning på prisen på services i de forskellige lande. ”Ligesom en agurk koster et i Norge og noget andet i Danmark, er der også forskellige priser på mobilbetalinger. Om priserne fremover bliver ens eller forskellige, kan jeg ikke sige noget om her og nu,” siger Claus Bunkenborg.
Jyllands-Posten, s. 10, 11; Ekstra Bladet, s. 23 (01.07.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Arbejdsopholdsordninger må justeres
I Politisk Indblik i Børsen skriver politisk kommentator Helle Ib Blandt andet: ”Samtidig med, at de store coronahjælpepakker stopper, viser nye tal et stort fald i ledigheden, og økonomer taler om den opsigtsvækkende fart på genopretningen, trænger spørgsmålet om overophedning og mangel på arbejdskraft sig på. Nicolai Wammen (S) konstaterer i Avisen Danmark, bliver “en af de allerstørste udfordringer”, at der bliver brug for flere faglærte. [...] Og nok har regeringen en forventning om en fleksibel reserve, når en stor del af de 15.00020.000 fortrinsvis unge, der har været beskæftiget med at pode på landets coronateststeder, bliver overflødige i takt med vaccinationerne hen over sommeren.Alligevel undgår regeringen næppe pres politisk og fra udvalgte erhverv om at optimere de ordninger, der tillader udlændinge fra lande uden for EU at komme hertil for at arbejde. [...] Både for højtuddannede og faglærte inden for områder med mangel på arbejdskraft er der ordninger, der skulle give hurtig adgang til det danske arbejdsmarked. De er bare ikke voldsomt udbredte. Ved udgangen af maj var der givet under 2000 opholdstilladelser i alt i 2021 på fast track-ordningen, beløbsordningen, positivlisterne og ordningen for forskere og undervisere.De lave tal kan tilskrives en kombination af corona, forlænget sagsbehandlingstid, måske mangel på kendskab fra erhvervslivet til ordningerne - eller det forhold, at nogle virksomheder ikke finder ordningerne attraktive nok.”
Børsen, s. 19 (01.07.2021)
Finansielle anliggender
Rentefald efter blandede nøgletal
Udover indledende rentefald onsdag morgen, som blev forstærket i løbet af dagen, så flyttede de europæiske aktier sig også væk fra de seneste dages høje niveauer. Den danske statsobligation sluttede dagen med en rente på 0.07 procent, hvilket var fire basispoint lavere end tirsdag. Økonomernes forventninger om en inflation i juni måned på 1.9 procent holdt stik. Det skriver Børsen. I maj måned var inflationsniveauet på 2 procent. Cheføkonom hos Sydbank, Søren Kristensen bemærker, at inflationsniveauet flugter med målsætningen hos Den Europæiske Centralbank. ”Men inflationen drives dog lige nu primært op af olieprisen. Derfor er der stadig lange udsigter til, at ECB strammer pengepolitikken. Den underliggende inflation er nemlig alt for lav for ECB,” vurderer Søren Kristensen, og uddyber: ” I juni blev kerneinflationen (eksklusiv energi og fødevarer) opgjort til 0,9 procent.”
Børsen, s. 25 (01.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
Uanset køn: Følelserne er de samme
I en klumme i Kristeligt Dagblad skriver Margrethe Kähler, jurist, forfatter og tidligere chefkonsulent i Ældresagen, blandt andet: ”Accepten af homoseksualitet vokser i Vesteuropa, men ikke i Østeuropa, hvor heteroseksuel kærlighed er det eneste, som kirken og kulturen accepterer. En ny lov i Ungarn lægger grunden til endnu mindre accept af homoseksualitet. EU bør reagere kraftigt i denne sag. [...] Langsomt er der vokset en ny fleksibilitet og åbenhed frem i Vesteuropa om, at kærlighed mellem to af samme køn er lige så rigtig som mellem to af modsat køn. Men ikke i Østeuropa - Ungarn, Polen og Serbien, hvor heteroseksuelle forhold anses for det eneste rigtige. Ungarn har netop givet Vesteuropa en mavepuster ved at vedtage en lov, der forbyder såkaldt LGBT+-indhold i skoler og børnetv. Ungarns regering har desuden sat annoncer i Morgenavisen Jyllands-Posten og en stor spansk avis som reklame for loven. Den er urimelig over for hele LGBT+-segmentet og det liberale Vesteuropa. [... ] Lad os derfor holde fast i vores frisind og håbe på, at EU imødegår reaktionen i Østeuropa gennem sanktioner.”
Kristeligt Dagblad, s. 6 (01.07.2021)
Handel
Værd at huske den økonomiske reform, der åbnede verden
I en kommentar i Børsen skriver professor ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, blandt andet: ”I fredags, den 25. juni, var 175-årsdagen for en af verdens vigtigste økonomiske reformer nogensinde. I 1846 afskaffede det britiske parlament landets barrierer for import af korn til Storbritannien. Reformen kom til at gavne millioner af mennesker i både Storbritannien og Nordeuropa og blev et eksempel, som andre lande fulgte. I dag er EU og USA desværre på vej den modsatte vej på trods af reformens dokumenterede, positive effekter. [...] The Repeal fik stor betydning for resten af Europa, da blandt andet Frankrig og det nye tyske rige fulgte den op med handelsaftaler. Den var også en del af startskuddet for Danmarks enorme succes som fødevareproducent, da særligt jysk landbrug endte med at levere store mængder mad til åbne markeder i de voksende britiske industribyer. [...] Den britiske Repeal var derfor et af de tidligste eksempler på såkaldt "pro-poor" politik. Den demonstrerede også, hvordan frihandel giver langt større forsyningssikkerhed end en beskyttet hjemlig sektor. Adskillige økonomer har i år understreget vigtigheden af at fremhæve the Repeal og dens konsekvenser for Europas udvikling. [...] Selv før coronaepidemien var den vestlige verden på vej i en stadig mere protektionistisk retning med præsident Trumps handelspolitik og fransk indflydelse i et EU uden en britisk modvægt. På samme tid er Afrika interessant nok på vej mod langt større frihandel og et opgør med politiske idéer, som man allerede i 1846 vidste var økonomisk skadelige. 175-årsdagen for the Repeal burde minde os om det.”
Børsen, s. 34 (01.07.2021)
Institutionelle anliggender
EU-udspil i 2023 mod dyr i bure
Onsdag har EU-Kommissionen onsdag bebudet et forslag, som vil forbyde bure til opdræt af dyr i landbruget. Det sker efter krav fra 1,4 millioner europæiske borgere, skriver flere af dagens aviser. ”Vi vil i slutningen af 2023 fremsætte et lovforslag om at indlede udfasningen af bure,” sagde EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Stella Kyriakides. EU-Kommissionen skal overveje et lovforslag, hvis man kan samle en million underskrifter fordelt over mindst en fjerdedel af medlemslandene.
Berlingske, s. 13; B.T., s. 12; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5 (01.07.2021)
Interne anliggender
Madrid iværksætter ny, massiv skueproces mod sine kritikere
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: ”Den spanske stats opgør med catalonierne er endeløst, brutalt og ødelæggende for Europa. Næppe har styret i Madrid løsladt ni catalanske politikere, der aldrig skulle have været spærret inde, før end flere af de netop frigivne samt snesevis af for længst udrensede politikere og højere embedsmænd er tilbage i Madrids retsmaskine med udsigt til personlig ruin. Statens kritikere skal bringes til tiggerstaven, så enkelt er det. […] Filosofien bag den seneste, men næppe sidste, skueproces er klar. Madrid kan som følge af EU's protester ikke længere berøve sine kritikere deres personlige frihed. I stedet bliver de truet på pengepungen. […] Spanien belaster Europa. I Catalonien og de baskiske lande falder fru Justitias sværd med skånselsløs hårdhed. I det egentlige Spanien tåles en korruption, hvis omfang leder tanken hen på Østeuropa og det, der er værre. […] Hvad vil Spanien? Vil Spanien være Europa? Eller vil Spanien være sig selv, sin egen verden, el mundo espanol?”
Jyllands-Posten, s. 24 (01.07.2021)
Klima
Dem, der ejer mest, skal betale mere for den grønne omstilling
Berlingske bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand for Socialdemokratiet,s om blandt andet skriver: ”Der er brug for mere entydige politiske udmeldinger fra europæiske regeringer om, at de ikke vil hugge job fra naboer, der går forrest. Der er brug for enighed om, at EU-landene godt må understøtte de få ekstremt energikrævende produktioner som cement og stål i overgangen til grønne brændstoffer, så det ikke er netop dem, der lukker for at flytte til nabolande, som er bagud med klimakrav. Der må indføres en art klimatold ved import til EU, der forhindrer landene udenfor i at lukrere på en sådan trafik. […] Politikere, der vil gøre Danmark til foregangsland i klimaløsninger må holde op med at lade sig kyse af de velbjærgedes protester mod, at de omsider skal betale regningen. De må også sætte sig ud over de urealistiske svar fra Finansministeriets nyliberale regnemodeller, der altid viser, at ethvert skridt til at tage fra de rige og hjælpe de fattige er alt for kostbart, fordi det betyder at færre mennesker gider arbejde.”
Berlingske, s. 19 (01.07.2021)
EU’s kvoter bør spille nøglerolle i dansk klimapolitik
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Otto Brønspetersen, analysechef, Cepos, som blandt andet skriver: ”Årets vigtigste klimaudspil kommer midt i juli. Det er EU-Kommissionens ”Fit for 55”, der skal udmønte EU's mål om at reducere udledningerne i unionen med 55 pct. fra 1990 til 2030. Desværre er det næsten komplet overset i den isolationistiske danske klimadebat, hvor afgørende en rolle EU spiller, og hvor dårligt det isolerede danske klimamål harmonerer med EU's klimapolitik. […] Forventningen er, at kommissionen vil foreslå en udvidelse af systemet, der i dag primært omfatter udledninger fra storindustri, fly og elproduktion. Det har sammen med skærpelsen af klimamålene i EU fået kvoteprisen til at stige markant - foreløbig til knap 400 kr./ton. Det er en tidobling i løbet af de seneste fire år. Det er ikke kun medlemslandenes ukoordinerede klimapolitik, som truer kvotesystemets effektivitet. Det gør også EU-Kommissionen, som gerne vil fremstå med et aktivistisk grønt image. ”Fit for 55” risikerer derfor at supplere en reform af kvotesystemet med flere ”command-and-control”initiativer og mere symbolpolitik. […] De øgede klimaambitioner bør nås gennem udstedelsen af færre kvoter, og EU bør afstå fra de hidtidige forsøg på at påvirke kvoteprisdannelsen direkte - det vil sige at bruge kvotesystemet til at nå ekstra danske klimamål gennem køb og annullering af kvoter.”
Jyllands-Posten, s. 12 (01.07.2021)
Retlige anliggender
Logning bør gå til Højesteret
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Aktivisterne fra Foreningen imod Ulovlig Logning så spøjse ud, som de stod der på Nytorv i København med deres skjolde, klistermærker og papkameraer. Tirsdag tabte de med et brag i landsretten, og den champagne, der var bragt med for at fejre sejren, blev skyllet ned som nederlagets gravøl. […] Den såkaldte Tele2-dom ved EU-Domstolen i 2016 gjorde det klart, at en generel og udifferentieret logning af alle data var uforenelig med menneskerettighederne. Dengang anerkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at de danske regler skulle laves om. […] Regeringen forventer nu at fremsætte et lovforslag med nye regler i åbningsugen i den kommende folketingssamling - næsten fem år efter Tele2-dommen. […] Det er imidlertid uholdbart med logningsregler, som er gældende, men som ikke kan håndhæves - og det er uholdbart med skiftende regeringer, der under sejlads med bekvemmelighedsflag undlader at ændre regler, der er i strid med EU-retten. Dele af den danske lovgivning strider mod EU-retten. Det har politikerne selv erkendt. Vi ved bare ikke præcis hvordan, og landsretsdommen gør os ikke klogere på, hvor grænsen går. Østre Landsret kommer i tirsdagens dom aldrig frem til en selvstændig prøvelse af de rejste og principielle spørgsmål om menneskerettigheder og privatliv.”
Information, s. 2 (01.07.2021)
Sikkerhedspolitik
Danmark går ind i tættere nordeuropæisk samarbejde vendt mod Rusland
Forsvarsministrene i de nordeuropæiske lande er blevet enige om et tættere samarbejde for at imødegå, hvad de anser som værende en optrapning af konflikter med Rusland. Det skriver Politiken. ”Bare inden for de seneste uger har vi i Danmark set et helt ekstremt eksempel: Russiske kampfly, der krænker det danske luftrum, ignorerer advarsler og ligefrem skal eskorteres ud. Det har vi ikke set tilsvarende i nyere tid,” udtaler forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter mødet, og fortsætter: ”Fra britisk side oplevede de, at der blev affyret varselsskud mod et af deres skibe i Sortehavet. Russerne påstod, at briterne havde bevæget sig ind på russisk farvand, hvilket ikke var rigtigt. Og nu har vi oplevet et lignende eksempel med et hollandsk skib,” fortæller forsvarsministeren. Det tættere samarbejde omfatter de fem nordiske lande, de tre baltiske, Holland og Storbritannien. Samarbejdet indebærer mere kommunikation landene imellem samt flere fælles militærøvelser. De seneste fysiske skærmydsler har dog ikke fået fokus til at flytte sig fra Rusland som digital trussel. ”Nej, fokus har ikke flyttet sig. Vi ser fortsat daglige cyberangreb og misinformationskampagner mod vores demokratier, som vi skal håndtere. Men nu ser vi derudover en militær fysisk opbygning fra russisk side. De opruster på alle flanker, og det er især kombinationen, vi ser på med bekymring,” udtaler Trine Bramsen, der oplyser, at samarbejdet også kommer til at indeholde digital sikkerhed. ”Netop med cyber er der meget, vi kan lære af hinanden. F.eks. har Estland opbygget en styrke af frivillige, der indgår i et cyberværn. Det har været meget succesfuldt, både i bekæmpelsen af misinformation og cyberangreb,” fortæller Trine Bramsen. Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel og ekspert i Rusland og hybrid krigsførelse, ser udmeldingen om samarbejdet som en primært symbolsk handling. ”Jeg ved ærlig talt ikke, om det bidrager med noget særligt i praksis. Men det er et signal om optrapning, som kan være rettet ikke kun mod Rusland, men også for at tilfredsstille især de baltiske lande, der klager over, at vi andre ikke tager truslen fra Rusland alvorligt nok. I den forstand kan der komme noget godt ud af det,” vurderer Flemming Splidsboel, som bemærker, at Finland også er begyndt at agere, blandt andet sammen med EU for at imødegå den russiske trussel. Og ifølge Trine Bramsen har finnerne da også klart meldt sig på det vestlige hold. ”Det rigtig væsentlige her er kampen mellem systemer, hvor vi står sammen om at forsvare demokratiet, demokratisk levevis og respekten for de internationale spilleregler. Her er det helt afgørende at have Finland med, og det er også de klare signaler fra Finland, at de står på vores side,” udtaler Trine Bramsen.
Politiken, s. 7 (01.07.2021)
Udenrigspolitik
Afliver præsident Xi det økonomiske mirakel?
I Børsens Indsigt skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Velstand og velfærd vokser i Kina. Når kommunistpartiet i Kina torsdag 1. juli fejrer sit 100-årsjubilæum er baggrunden en opsigtsvækkende økonomisk udvikling, i flere årtier kendt som et mirakel. I hvert fald et mirakel i kapitalistisk forstand. Kineserne er som folk blevet meget, meget rigere. Målt i bnp. pr. indbygger og inflationsjusteret var rigdommen i 2010 17 gange større end i 1980. [...] Prognosen om bl.a. en kinesisk middelklasse, der er større end indbyggertallet i såvel EU som i USA, er fra den britiske storbank, HSBC. Den indikerer, at Kinas økonomiske mirakel ingenlunde er overstået. Bankens cheføkonom Qu Hongbin tror på, at forstærket fremgang i de kommende år vil betyde øget kinesisk import af varer og serviceydelser samt øgede udenlandske investeringer. Han forudser en formuestigning i husholdningernes på 8,5 pct. om året i de næste fem år, så kinesernes “investerbare aktiver” når 300 pct. af bnp. [. ..] Bl.a. derfor synes den kommercielle interesse for Kina usvækket. På trods af handelskrig med USA og stadig mere militante politisk-økonomiske meldinger fra USA og i fortyndet form nu også fra EU. På præsident Joe Bidens nylige europæiske rundtur i Europa var den altoverskyggende dagsorden at danne fælles front mod Kina. Det er et klart faresignal for erhvervslivets investeringer i Kina. [...] En anden rød advarselslampe er tændt af præsident Xi Jinping og kommunistpartiet. Xi har i vidt omfang skubbet partikadrerne ind som beslutningstagerne også i erhvervslivet. Iagttagere i Kina taler åbenlyst om, at investeringsbeslutninger tages ud fra hensyn til partibosserne og de store statslige virksomheder og ikke ud fra kommercielle hensyn. Uvægerligt vil øget styring og kontrol med økonomien reducere konkurrenceevnen og svække væksten.
Børsen, s. 16 (01.07.2021)
Biden om Kina: De vil være verdens førende land
USA’s præsident, Joe Biden, tvivler ikke på, at Kina stiler efter at være verdens største supermagt. Det skriver Børsen. ”Kina har som det primære mål at blive verdens førende land, det rigeste land i verden og det mest magtfulde land i verden”, udtalte Joe Biden i marts, hvor han tilføjede, at “det sker ikke på min vagt, fordi USA fortsat vil vokse og ekspandere.” Kinas præsident Xi Jingpiang har dog en anderledes version af Kinas ambitioner, og han beskriver selv Kinas linje overfor USA som værende ”ingen konflikt, ingen konfrontation, gensidig respekt og win-win samarbejde.” Den udlægning synes dog urealistisk. Der eksisterer allerede sikkerhedspolitiske konflikter omkring Hongkong, Taiwan og Det Sydkinesiske Øhav. Derudover er der økonomiske og teknologiske spændinger mellem Kina på den ene side og USA og EU på den anden.
Børsen, s. 14, 15 (01.07.2021)
Demokratierne mangler svar på udfordringen fra Kinas kommunister
I en opinion i Børsen skriver chefredaktør Bjarne Corydon blandt andet: ”Torsdag vil næsten hvert femte menneske på jorden blive søgt engageret i en fest, som de fleste herhjemme slet ikke lægger mærke til. Kinas enevældige kommunistparti fylder 100 år og sætter alle sejl til for at markere fortidens triumfer og fremtidens ambitioner. [...] Men den vestlige verdens interesse for Kina stiger konstant. I takt med vores angst for at Kina vokser sig stærkere end os og vores bevidsthed om, at kommunistpartiet ikke deler vores demokratiske grundværdier, som det viser sig i f.eks. knægtelsen af Hongkong. Derfor er præsident Biden enig med sin forgænger Donald Trump om, at truslen fra Kina er USA’s største udenrigspolitiske problem. Mens EU mere tvetydigt har udnævnt kineserne til “strategiske rivaler.” [...] Herhjemme har særligt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen tegnet nybruddet skarpt op. Natos tidligere generalsekretær anbefaler at kopiere forsvarsalliancens solidaritet med en “økonomisk artikel 5”. Økonomiske angreb i form af sanktioner og chikane fra Kina over for ét demokrati skal betragtes og besvares som et angreb på alle. [...] Nu har vi pludselig forstået, at Kinas økonomi og samfundsmodel måske har potentiale til at vokse sig stærkere end vores. Mange har troet, at fortsat økonomisk vækst ville medføre og forudsætte gradvis demokratisering. Frygten er nu, at det forholder sig lige omvendt. Hvis f.eks. data er det afgørende råstof for udviklingen af digital konkurrencedygtighed, hvor længe varer det så, før Kinas vilje til grænseløs opsamling og udnyttelse af data sikrer dem et teknologisk forspring, som bliver svært at indhente? Et forspring, som ifølge Natos nuværende generalsekretær Jens Stoltenberg, kan forsyne Kina med “våbentyper som verden aldrig har set magen til”. [...] Vestlige politikere tager stadig flere forholdsregler mod Kina. Mens vores virksomheder og investorer omvendt integrerer sig stadig dybere i det, der ligner verdens nye vækstcentrum. Begge rationaler er meningsfulde. Men de må forenes til en samlet strategi, der sigter på, at verdens demokratier kan forblive klodens stærkeste kraft.”
Børsen, s. 36 (01.07.2021)
Kommunistpartiet kan på sin 100-års fødselsdag skåle for, at Kina aldrig har stået stærkere
I en analyse i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jan Lund blandt andet: ”Ganske vist har Xi Jinping brugt sine snart ni år ved magten til at styrke partiet og dets kontrol med nation og befolkning i en grad som aldrig tidligere. Lovændringer i de seneste år har reelt fusioneret parti og stat. [...] Kina har aldrig stået stærkere i moderne tid. Der er nogenlunde enighed om, at præsident og generalsekretær Xi Jinping som leder af Det Kinesiske Kommunistparti også står solidt, men udfordringer i de grundlæggende strukturer betyder, at det er knap så sikkert. Men partiet har også en lang historie for udrensninger og en fraktionspolitik, der jævnligt har skabt interne rystelser og uventede forskydninger i en broget og blodig historie. [...] På Xi Jinpings positivliste står den stærkt promoverede Silkevej - eller Bælt og Vej-initiativet, som det hedder i dag. Flere hundrede infrastrukturprojekter over hele verden opføres i disse år under den paraply. Det er en så voldsom udfordring til Vesten, at EU og USA har vedtaget programmer, der skal imødegå den kinesiske fremdrift. [...] I Vesten var doktrinen igennem mange år, at når kineserne fik bil, køleskab og fjernsyn, ville demokratiet uundgåeligt følge efter. Det er ikke sket. Den fejlslutning erkendte den nye Biden-administration tidligere i år og har på den baggrund udvidet den handelsmæssige og teknologiske tvekamp til en ideologisk udfordring af det kommunistiske parti. [...] Partiets overlevelse gennem 72 år uden noget egentligt folkeligt mandat skyldes mange forhold. The Economist nævner tre som de vigtigste: Brutaliteten når magten er truet, evnen til konstant fornyelse, og at befolkningen som helhed har fået del i velstanden. [...] Næste partikongres er i oktober 2022. Her skal der i princippet vælges en ny generalsekretær, den post, der definerer, hvem der bliver præsident og chef for de væbnede styrker. [...] Men 2022 kan markere et brud. Partiets regler sætter en øvre aldersgrænse på 67 år for at indtage de højeste poster. Den milepæl passerede Xi Jinping, da han fyldte 68 år den 15. juni.”
Jyllands-Posten, s. 14, 15 (01.07.2021)
Udenlandske firmaer kan straffes for at efterleve vestlige sanktioner
Danske og andre udenlandske virksomheder, som opererer i Kina, risikerer at blive straffet af Kina, hvis de efterlever vestlige sanktioner mod Kina. Det skriver Politiken. Det er Kinas nye anti-sanktionslov, vedtaget i juni, som lægger op til straffe mod udenlandske virksomheder, som efterlever sanktioner mod Kina. Jirg Wuttke, formand for det Europæiske Handelskammer i Kina, siger, at loven kommer som et chok for de danske virksomheder, der sælger eller producerer varer i Kina. ”Den gør udenlandske virksomheder til en lus mellem to negle,” siger Jirg Wuttke. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtaler: ”Jeg kan godt forstå, at loven kan give bekymringer hos danske og europæiske virksomheder med store engagementer i Kina. Det afgørende er nu, om og hvordan den nye lov rent faktisk vil blive anvendt fra kinesisk side. Det ved vi ikke endnu, men det er klart, at vi fra europæisk side vil følge udviklingen tæt,” siger Jeppe Kofod. Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri med ansvar for global handel og investeringer vurderer, at der kan følge konsekvenser i kølvandet på den nye lov. ”Jeg kan godt forestille mig, at nogle virksomheder begynder at tænke grundigere over, hvilke produkter de skal lave i Kina. Den bedste forholdsregel er at gøre sig mindre sårbar, og det betyder måske også, at nogle nu vil flytte deres produktion fra Kina til for eksempel Vietnam, ” siger Peter Bay Kirkegaard, der dog vurderer, at den psykologiske effekt af loven vil være større end de reelle konsekvenser.
Politiken, s. 8 (01.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 1. juli 2021