EU i dagens aviser torsdag den 1. juni 2023

Tophistorier

Mette Frederiksen er i spil - og ifølge NATO-veteran ”blandt de absolut bedste kandidater”
En række internationale kilder vurderer, at statsminister Mette Frederiksen (S) med stor sandsynlighed vil blive NATO´s næste generalsekretær. Det skriver Berlingske. En erfaren NATO-diplomat anser således Mette Frederiksen for at være "et af de absolut bedste bud" på nuværende generalsekretær Jens Stoltenbergs afløser. Spekulationerne om Mette Frederiksens favoritværdighed til at overtage posten som generalsekretær fik næring, da hun i sidste uge fik en invitation til at mødes med USA´s præsident Joe Biden i Det Hvide Hus. Jamie Shea, der var højtstående NATO-embedsmand i 38 år, mener, at det taler til Mette Frederiksens fordel, at hun er statsminister. Både Jens Stoltenberg, og forhenværende generalsekretær i NATO Anders Fogh Jensen var statsministre, før de blev tildelt posten som øverste chef i NATO. Og statsministermeritterne er en klar fordel, mener Jamie Shea: "De kan bare tage telefonen, og så har de direkte adgang til USA´s præsident eller enhver europæisk leder. De har netværket," siger Jamie Shea, og tilføjer, at Mette Frederiksen de seneste år har nærmet sig EU, og at hun i 2022 lykkedes at få de EU-skeptiske danskere til at stemme ja til at ophæve forsvarsforbeholdet. Mette Frederiksen nyder da også stor anseelse i EU, mener Bruno Lété, senioranalytiker og forsvarsekspert ved The German Marshall Fund i Bruxelles. "Der har været spændinger, men forholdet mellem Mette Frederiksen og resten af EU er ikke dårligt, overhovedet ikke," forklarer Bruno Lété. Med EU og NATO´s tætte samarbejde for tiden, mener både Bruno Lété og Jamie Shea, at man i NATO foretrækker en generalsekretær med stærke forbindelse til både USA og EU. Samtidig er det også en fordel, at Mette Frederiksen er en kvinde. Det mener mange af de kilder, som Berlingske har talt med, og Jamie Shea er ikke uenig. "Det ville være godt for NATOs image i den brede offentlighed," vurderer Jamie Shea. Udover Mette Frederiksen nævnes EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, Estlands premierminister Kaja Kallas, Storbritanniens forsvarsminister Ben Wallace og Hollands premierminister Mark Rutte som kandidater. Det taler dog ikke til Mette Frederiksens fordel, at både den nuværende NATO-chef Jens Stoltenberg, og forhenværende chef Anders Fogh Rasmussen, begge er skandinaver. På det punkt vil man især hos de central- og østeuropæiske medlemmer gerne have nyt blod. Det taler også imod Mette Frederiksen, at Danmarks forsvarsbudget endnu ikke lever op til NATOS kriterier. Til gengæld vild EU´s største lande, Frankrig og Tyskland gerne have indsat en generalsekretær, som er i stand til at forhandle med Rusland. Det stiller Mette Frederiksen stærkt i forhold til f.eks. modkandidaten Kaja Kalls, som er meget Putin-kritisk.

Tyrkiets genvalgte præsident Recep Erdogan kan stå i vejen for, at Mette Frederiksen vælges til NATO´s næste generalsekretær, skriver Berlingske videre. Tyrkiet er et af de ældste og mest aktive NATO-medlemslande. Og landet råder over den næststørste hær i NATO. Kun den amerikanske hær overgår Tyrkiets i størrelse. Tyrkiet har senest stået i vejen for et svensk medlemskab af NATO, fordi svenskerne ifølge Erdogan er for tolerante overfor den kurdiske separatistbevægelse PKK. PKK står bag adskillige terrorhandlinger i Tyrkiet. Da Anders Fogh i sin tid blev valg til generalsekretær for NATO var det udslagsgivende, at den danske kurs over for kurderne ændrede sig. Erdogan krævede dengang, at Danmark skulle lukke den kurdiske Tv-station Ros, hvilket Danmark gjorde, og Anders Fogh blev som bekendt herefter generalsekretær i NATO. Danmark har altså, modsat Sverige, allerede bevist overfor Tyrkiet, at man er villig til at lytte til Tyrkiet, når det gælder f.eks. kurdiske anliggender.

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "”Man kan læse i medierne, at Socialdemokratiets kaffeklubber peger på forskellige efterfølgere til Mette Frederiksen. Hvem mener ordførerens kaffeklub, at det skal være,” spurgte Ole Birk Olesen drillende, da Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, havde holdt sin ordførertale. Det fik han selvfølgelig ikke noget svar på. De mulige forberedelser af Mette Frederiksens kandidatur til posten som NATOs generalsekretær holdes i en meget snæver kreds. [...] På den måde ligner afslutningen på folketingsåret et socialdemokratisk deja-vu. Mette Frederiksen har nemlig prøvet det før - usikkerheden, forstillelsen, det flere uger lange ophold i et besværligt vadested mellem om man er købt eller solgt, hvor rygterne fyger om ørerne, og hemmeligheder er svære at holde bag lukkede døre.
Dengang i sommeren 2014 så hun det fra den anden side. Det var Mette Frederiksen, der var udset til at tage over. Den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, var nemlig med helt fremme i kapløbet om at besætte en af topposterne i EU - den som formand for Det Europæiske Råd. Dansk politik handlede kun om det. Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i Thornings regering og partiets uofficielle kronprinsesse. Diskret var hun blevet bedt om at være klar i forbindelse med det afgørende EU-topmøde i juli. Det kunne pludselig gå hurtigt. [...] Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev inviteret til møder i Beskæftigelsesministeriet for at give gode råd til forberedelserne. Helle Thorning-Schmidt blev vraget, lande i Østeuropa strittede imod, og Rossens drejebog blev pakket væk igen. [...] Ni år senere er det igen et muligt jobskifte i toppen af regeringen, der overskygger afslutningen på et folketingsår og skaber uro i Socialdemokratiet. Uden for Folketingssalen gentog statsministeren onsdag middag, at hun ikke er i gang med at søge nyt job, og at hun er meget glad for at være statsminister i Danmark. Det samme sagde Thorning. [...] Usikkerhed om arvefølgen skaber af gode grunde uro i Socialdemokratiet, der tidligere har været martret af voldsomme fløjkampe. Mest sandsynligt er det, at den erfarne finansminister og tidligere borgmester i Aarhus, Nicolai Wammen, bliver statsminister, hvis Mette Frederiksen rejser til NATO i Bruxelles. Han har været med fra begyndelsen i dannelsen af SVM-regeringen og vil formentlig være den, som de to andre regeringspartier nemmest kan acceptere."

Information skriver i en leder blandt andet: "Det er meget muligt, at det er lidt af et prokuratorkneb, når regeringen nu vil regne udgifter til militær støtte til Ukraine ind under de to procent af BNP, som Danmark over for NATO har forpligtet sig til at bruge på Forsvaret. Og det er ikke usandsynligt, at dette kneb kombineret med en forøgelse af den militære støtte til ukrainerne har til formål at stille Mette Frederiksen bedre i kampen om posten som generalsekretær for den transatlantiske forsvarsalliance. Det er åbenlyst kritisabelt, hvis regeringen således indretter sin forsvarspolitik efter statsministerens karriereplaner. Men ikke desto mindre: Penge brugt på Ukraines forsvar mod Rusland er penge, som er godt brugt, og som i høj grad må siges at være i NATO's interesse. [...] I sit udspil fastholder regeringen det samtidig som et af tre ”centrale indsatsområder”, at Forsvaret skal kunne ”bidrage til at imødegå samt have styrker, der fleksibelt og hurtigt kan reagere på kritiske trusler i Europas nærområde og verdens brændpunkter”. Det er ikke alene fornuftigt, fordi det europæiske forsvarssamarbejde, som Danmark netop er trådt fuldt ind i, især handler om missioner uden for EU. [...] Regeringen vil afsætte 21,9 nye milliarder kroner til militær støtte til ukrainerne over de næste år. Det vil fastholde Danmarks position som et af de lande, der donerer mest til det ukrainske selvforsvar set i forhold til vores størrelse og økonomi. Og ikke mindst vil det altså bringe Danmark op på at bruge de lovede to procent af BNP på Forsvaret, hvis man tilstår sig selv den frihed at regne støtten til Ukraine med. Der kan ligge et gustent motiv bag, men uanset motivet er det glædeligt. For lige nu er det jo ukrainerne, der kæmper kampen imod Rusland og for den regelbaserede sikkerhedsorden."
Redaktø Berlingske, s. 4-5, 6, 8; Information, s. 20 (01.06.2023)

Jens Stoltenberg advarer: EU's forsvarsambitioner kan svække Nato
Det kan svække det transatlantiske samarbejde, hvis EU træder ind på NATO´s område, mener NATO´s generalsekretær Jens Stoltenberg. Det skriver Altinget onsdag. "EU's forsvarsindsats er - udført på den rigtige måde - meget god, og på den forkerte måde er det en udfordring for Nato og det transatlantiske samarbejde," sagde Jens Stoltenberg i en tale under et møde i Oslo for NATO´s udenrigsministre i denne uge. Det vil være "både en politisk og faktisk svækkelse af, hvad der er afgørende for vores sikkerhed", hvis EU skaber overlappende kapaciteter og begynder at kopiere det, NATO gør, mener Jens Stoltenberg. "Vi taler om en separat europæisk taskforce. Jeg forstår ikke, hvad den styrke skal gøre, som en Nato-taskforce ikke kan," siger Jens Stoltenberg og fortsætter: "Hver gang europæiske lande beder om Nato-hjælp, stiller vi klar. Rygraden i Nato er dens kommandostruktur. Vi kæmper i dag for at få det fuldstændigt operationelt. Hvis vi begynder at opbygge en parallel kommandostruktur i EU, vil vi have to halvbemandede strukturer. To halvdele giver ikke en. Der er to ubrugelige kommandostrukturer." Jens Stoltenberg slår fast, at han ikke er modstander af at EU er med til at definere sikkerhed for Norge og Europa på en række punkter. "EU er meget vigtigt. Jeg går stærkt ind for norsk EU-medlemskab. Jeg har kæmpet for det og tabt. Så det er ikke det," siger Jens Stoltenberg og fortsætter: "Men jeg går ind for, at EU skal definere rammerne for norsk sikkerhed, når det gælder klima, miljø, økonomi og handel, men ikke for, at EU skal definere rammerne for norsk sikkerhed. Der har vi Nato. Vi skal have den institution, som Nato er. Hvis du er i tvivl, så stem på Nato!" Jens Stoltenbergs stabschef, Ole Jenssen, slår dog fast, at Stoltenberg har haft fokus på at styrke samarbejdet mellem EU og NATO, og peger på de fælles rammeaftaler med EU´s ledere: "Det er ikke realistisk for EU at overtage Natos rolle på nogen måde. EU har ingen forudsætninger for at forsvare Europa eller sikre forsvaret af Europa, hverken økonomisk eller kapacitetsmæssigt. 80 procent af Natos forsvarsudgifter bliver dækket af lande uden for EU. USA, Storbritannien, Canada og Tyrkiet," forklarer Ole Jenssen, som vurderer, at EU vil have svært ved at forsvare Europa uden Tyrkiet i syd, Storbritannien i vest og Norge og Island i nord. EU kan bidrage, men vil ikke kunne erstatte NATO på nogen måde, mener Ole Jenssen. Jens Stoltenberg fremhæver selv, at samarbejdet mellem EU og NATO er blevet tættere og bedre. "Jeg er blevet inviteret til EU-topmøde, det er ikke sket før. Vi har mange arbejdsgrupper, vi arbejder sammen om infrastruktur, cyber og mange andre områder. Det er et rigtig godt samarbejde, og vi er i tæt kontakt på forskellige niveauer," uddyber Jens Stoltenberg.

I en kommentar i Berlingske skriver Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand (S), blandt andet: "Regeringen lægger i disse uger brikker til den massive investering i dansk forsvar. Fra 2030 skal Forsvaret årligt have et budget på to procent af nationalproduktet. [...] Det mål blev vedtaget i NATO, længe før Ruslands generalangreb på Ukraine. [...] Ruslands angreb viser imidlertid en skræmmende vilje til at løbe enorme risici for at genoprette et sovjetlignende imperium. Der satses helt åbenbart på, at Vesten ikke kan holde sammen om støtten til Ukraine, og at Europa savner enighed og vilje til at investere, så vi kan forsvare alle europæiske lande mod nye overfald. [...] USA bærer i øjeblikket hovedparten af byrden med at forsyne Ukraine med våben. Men amerikanerne vil utvivlsomt kræve, at dén opgave om få år helt overvejende løses af EU-landene samt Storbritannien og Norge. USA’s tilstedeværelse i Europa bliver i fremtiden langt mere tilbagetrukken. Men USA’s atomslagstyrke og forpligtelse til - efter NATOs artikel 5 - at optræde ”alle for en” i tilfælde af angreb på et medlemsland er også i fremtiden afgørende for at forebygge nye angreb. Europa skal imidlertid ruste sig til både at løfte sit eget forsvar og finansiere genopbygningen af Ukraine. Det kan og skal vi magte. [...] USA bærer i øjeblikket hovedparten af byrden med at forsyne Ukraine med våben. Men amerikanerne vil utvivlsomt kræve, at dén opgave om få år helt overvejende løses af EU-landene samt Storbritannien og Norge. USA’s tilstedeværelse i Europa bliver i fremtiden langt mere tilbagetrukken. Men USA’s atomslagstyrke og forpligtelse til - efter NATOs artikel 5 - at optræde ”alle for en” i tilfælde af angreb på et medlemsland er også i fremtiden afgørende for at forebygge nye angreb. Europa skal imidlertid ruste sig til både at løfte sit eget forsvar og finansiere genopbygningen af Ukraine. Det kan og skal vi magte."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Troels Lund Poulsen, fungerende forsvarsminister (V), og Jens-Kristian Lütken, landsformand, Europabevægelsen, blandt andet: "For præcis et år siden stemte danskerne Danmark ind i det europæiske samarbejde på forsvarsområdet. Det har været et afgørende skridt for os - og for dansk sikkerhed. For vi har - heldigvis - et skæbnefællesskab med de andre europæisk lande. Kernen af det europæiske fællesskab tegner sig klart og tydeligt i en verden, hvor krig er tilbage på det europæiske kontinent. I al sin gru har Ruslands angreb på Ukraine mindet os om, at frihed forpligter. At fred og demokrati ikke kommer af sig selv. Og at vi europæere har et skæbnefællesskab. [...] Vi befinder os i en grundlæggende forandret og alvorlig sikkerhedspolitisk virkelighed. Spændingerne i Danmarks nærområde øges. Vi mærker det på nærmeste hold i Østersøen, og vi ser det også i Arktis og i Nordatlanten. [...] Danskerne stemte for præcis ét år siden med et overbevisende flertal ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold. Det var en historisk beslutning, der banede vejen for, at Danmark nu kan tage aktiv del i den udvikling, der pågår i EU på forsvarsområdet. Det giver Danmark vigtige, nye strenge at spille på. Nato og det transatlantiske bånd er fortsat krumtappen for vores sikkerhed. Punktum. Derfor skal EU's forsvarsdimension udvikles komplementært med Nato. [...] Det seneste år er det blevet mere tydeligt, at hver organisation har sit fokus og sine styrker. Og at de to organisationer i praksis formår at trække på samme hammel i forsvaret af Europa og vores fælles værdier.

Nato er grundlaget for det kollektive forsvar af Europa. Og for den militære afskrækkelse af Rusland. EU har kunnet yde massiv finansiel og direkte støtte til Ukraine med våben og materiel. Og indført politiske og økonomiske sanktioner mod Rusland. EU er generelt - og i stigende grad - ankerpunkt for flere af de sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer, som vi står til at skulle tackle nu og her. Og som må forventes at fylde endnu mere i de kommende år. Når vi ser på trusselsbilledet og den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, giver et styrket europæisk fokus på forsvar og sikkerhed - og et mere handlekraftigt EU på forsvarsområdet - mere mening end nogensinde før. [...] Med krigen i Ukraine og øgede nationale forsvarsbudgetter er der derfor et betydeligt kapacitetsproblem lige nu - det gælder især ammunition til artilleri, som Ukraine akut efterspørger. Det er en strategisk udfordring for både Ukraine og Europa. Der er behov for at øge produktionen, men det kræver, at EU-landene bekræfter ordrer af store mængder på forkant. Derfor ser vi nu på mulighederne for at lave fælles EU-indkøb, så vi puljer vores ressourcer og sender et stærkt signal om købelyst til industrien. EU-Kommissionen gør også en indsats for at øge kapaciteten til at producere. Det er et godt eksempel på, at EU's redskaber i stigende grad er forsvarspolitisk relevante. Og at EU i stigende grad er en del af løsningen på de udfordringer, vi står over for."
Altinget, onsdag; Berlingske, s. 20-21; Jyllands-Posten, s. 29 (01.06.2023)

Prioriterede historier

Vestager håber på globale AI-standarder
EU-kommissær Margrethe Vestager (R), forslår, at man laver et sæt globale minimumskrav for kunstig intelligens (AI), som skal gælde, indtil EU´s nye regler for kunstig intelligens træder i kraft. Det skriver Børsen. Margrethe Vestager deltager i øjeblikket i et samarbejdsforum med ministre og embedsmænd fra EU og USA, hvor man blandt andet drøfter AI. Der kan gå op til tre år før EU´s nye regler for AI, den såkaldte "AI Act" træder i kraft, men indtil da, er der brug for en overgangsordning mener Margrethe Vestager: "Der er en fælles fornemmelse af, at det haster. Hvis vi skal have mest muligt ud af teknologien, er der brug for at sætte sikkerhedsværn op. Med stort potentiale kommer også store risici," siger Margrethe Vestager, som efterlyser en regelordning, der kan "bygge bro". I USA og andre lande arbejder man også på at regulere AI. I G7-landene har man for få uger siden igangsat en fælles AI-proces arbejdsgruppe, som skal drøfte spørgsmål omkring ophavsret, følsomme data, transparente i AI-beslutninger, og risici for desinformation. Margrethe Vestager roser initiativet omkring at behandle de "kernespørgsmål" vedrørende AI, som optager hele verden. "Spørgsmålet om, hvordan vi håndterer ophavsret, det er ikke kun et europæisk anliggende. Virksomhedsdata og forretningshemmeligheder. Risici for børn. Det er spørgsmål for os alle," siger Margrethe Vestager, som vurderer udsigterne til at nå til enighed omkring globale fælles regler på området til at være gode: "Jeg tror, at der på nogle af disse områder vil være ret stor konvergens. Og så vil der komme en konkurrence om, hvem der kan udrulle teknologien. Så jeg tror, der er et stærkt incitament," vurderer Margrethe Vestager, som er tilhænger af, at man starter med at lave et kodeks for best practice. Hos Dansk Industri er man positiv overfor tiltag omkring AI. "o mere fælles koordination, der er omkring AI, jo bedre. Generelt ser vi, at virksomhederne hilser AI-regulering velkommen, fordi fælles spilleregler også er i deres interesse - hvis de ikke skaber for meget administrativt bøvl," forklarer Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef, Dansk Industri. Andreas Holbak Espersen mener også, at et globalt fælles kodeks kan være med til at sikre, at regler på området ikke går på tværs af hinanden globalt. Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V), har i flere interviews, ytret, at AI-regulering primært bør ske i EU-regis.

Thomas Ploug, professor ved Aalborg Universitet mener ikke, at Margrethe Vestagers forslag om globale spilleregler for AI er realistiske. Som eksempel peger han blandt andet på, at EU´s egen regulering på området har været flere år undervejs, at man endnu ikke er færdige. Selv om udfordringerne omkring AI er ens globalt, så tror Thomas Ploug, at det vil være svært at blive globalt enige om et fælles standpunkt. Jan Damsgaard, professor ved CBS, frygter, at man for tiden taler for meget om regulering og for lidt om udvikling og muligheder: "Vi skal simpelthen i gang. Så i stedet for at tale om, at EU's regulering er forsinket, skulle Vestager hellere fremmane en ambition om, at EU over de næste fem år vil sikre sig mindst tre af de ti største AI-virksomheder i verden," siger Jan Damsgaard.

Ifølge forskere og topledere kan AI udslette menneskeheden skriver Jyllands-Posten og Berlingske. I en fælles erklæring har mere end 350 topchefer, videnskabsfolk, og eksperter, som alle arbejder med kunstig intelligens advaret om, at AI udvikler sig så hurtigt og uforudsigeligt, at de er en potentiel og alvorlig trussel mod verdens befolkning. "At mindske risikoen for udryddelse som følge af kunstig intelligens bør være en global prioritet på linje med samfundsmæssige risici som pandemier og atomkrig," advarer underskriverne af erklæringen. I erklæringen skriver de også, at verdens lande ikke har formået at tage hånd om sikkerheden i forbindelse med AI, og som følge "er samfundet dårligt forberedt til at håndtere risiciene ved kunstig intelligens." Blandt underskriverne af erklæringen finder man blandt andet Sam Altman, adm. direktør i OpenAI, der står bag ChatGPT, Demis Hassabis, topchef for Googles datterselskab Deep Mind, og Microsofts teknologidirektør, Kevin Scott. Både i EU og USA arbejder man på at indføre lovgivning, som har til formål at kontrollere og regulere AI-teknologier. Margrethe Vestager forventer, at en EU-aftale om AI kan falde på plads senere i år. Europol har tidligere i år advaret om, at kriminelle allerede er i gang med at udnytte AI til at stjæle kodeord, begå cyberkriminalitet og sprede falske oplysninger.
Børsen, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 9 (01.06.2023)

Det digitale indre marked

Eva Berneke svarer på kritik: “Vi har efterkommet alle sanktioner”
Den danske topchef for den franske satellitoperatør Eutelsat, Eva Berneke, svarer i et interview i Børsen blandt andet på den kritik, som 39 EU-parlamentarikere har rettet mod Eutelsat for at fortsætte Tv-signaler for de russiske Tv-kanaler Trikolor og NTV-Plus. Eutelsat har mødt EU-parlamentarikernes kritik med en henvisning til virksomhedens neutralitetsprincip. "Det er en politik, vi har haft meget længe og meget længere, end jeg har været topchef. Den siger klart, at vi forholder os til den regulerende myndighed, vi er underlagt, som er Arcom – den europæiske kommunikationsregulerende myndighed. Når de siger, en kanal skal pilles ned, piller vi den ned. Og Arcoms direktør, Roch-Olivier Maistre, har jeg et rigtig fint samarbejde med og skriver sammen med, hver gang vi hver især bliver opmærksomme på kanaler, der kan bringe kritisabelt indhold," forklarer Eva Berneke, som understreger, at de franske myndigheder har blåstemplet Eutelsats ageren i forbindelse med i forbindelse med Ukraine-konflikten. Eva Berneke hilser dog diskussionen om Eutelsats ageren velkommen. "Jeg synes, det er rigtig fint, at vi tager diskussionen. Jeg har selv taget det op med mange af parlamentarikerne og også være i Bruxelles en del gange og talt med nogle af dem. De forstår faktisk godt, når jeg forklarer vores politik, hvor Eutelsat står. De siger: ‘Det har jo ikke noget med politik at gøre. Det giver jeg dem jo ret i – fordi det er ret apolitisk. Men en del af den offentlige debat er jo netop, at der skal være forskellige synspunkter. Det skal der være plads til," forklarer Eva Berneke.
Børsen, s. 4-6 (01.06.2023)

Finansielle anliggender

Lovende inflationstal sender euro baglæns
Euroen ramte onsdag det laveste niveau over for den amerikanske dollar i over to måneder. Det skyldes, at økonomiske nøgletal indikerer, at inflationen i Europa aftager hurtigere end ventet, skriver Børsen. "Det er utroligt positive inflationsnyheder, der kommer fra Tyskland onsdag. Inflationen falder mere end ventet. Tysk inflation falder til det laveste niveau siden marts 2022," udtaler Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri. Allan Sørensen vurderer, at dagens tal vil glæde ECB. "ECB har formentlig stadig en til to renteforhøjelser mere i ærmet. Den aftagende inflation fjerner lidt af presset på ECB for at stramme pengepolitikken yderligere,” vurderer Allan Sørensen. "Inflationen er fortsat høj, men faldet er stort, og det er en positiv og kærkommen bekræftelse, at inflationen bevæger sig i den helt rigtige retning - og det er kraftigt ned. Faldet i maj er tilmed større end ventet,” skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Også inflationstallene fra Frankrig og Spanien har overgået forventningerne. "Ud fra de inflationstal vi har fået fra diverse eurolande onsdag, så ligner det, at inflationen i euroområdet falder mere, end analytikerne havde ventet i maj. Det får vi svar på torsdag," skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank. Torsdag offentliggøres inflationstallene for resten af eurozonen. I en ny rapport om den finansielle stabilitet i eurozonen udtrykker ECB bekymring for, at banker i eurozonen kan komme under stort pres i fremtiden. "Selv om de samfundsøkonomiske forhold er blevet forbedret lidt, så lægger kombinationen af usikkerhed om den fremtidige vækst, vedvarende inflation og sværere finansieringsmuligheder fortsat pres på virksomhederne, husholdningerne og de offentlige balancer," skriver ECB i rapporten. ECB skriver videre, at "Hertil kommer, at en uventet forværring i de økonomiske forhold eller finansielle stramninger kan føre til voldsomme prisjusteringer i de finansielle og/eller ejendomsmarkeder." Ifølge ECB´s vicechef, Luis de Guindos, så er prisstabilitet afgørende for en holdbar finansiel stabilitet: "Men i takt med at vi strammer pengepolitikken for at reducere den høje inflation, så kan det afsløre svagheder i det finansielle system. Det er afgørende, at vi overvåger disse svagheder og fuldt ud implementerer bankunionen for at holde dem under kontrol," skriver Luis de Guindos i en kommentar.
Børsen, s. 2, 20, 28 (01.06.2023)

Institutionelle anliggender

Det historisk plagede Polen kan udfylde Brexit-tomrum i EU
På Altinget onsdag kan man læse en kommentar af Michael Ehrenreich, forhenværende direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Hans skriver blandt andet: "Det er umuligt at forstå det moderne Polen uden at kende – og anerkende – landets voldsomme og fortvivlede historie helt op til vores egen tid. På linje med det øvrige Østeuropa blev afslutningen af Anden Verdenskrig ikke ensbetydende med frihed. Krigens rædsler gled over i en ny besættelse, denne gang af Sovjetunionen, som styrede landet med hård hånd i næsten et halvt århundrede. [...] Selv et militært nederlag til Rusland vil efter polsk opfattelse ikke være tilstrækkeligt til at fjerne truslen. [...] I lighed med de baltiske lande kræver polakkerne, hvilket vil blive tydeligt på topmødet i Vilnius til sommer, at Nato giver hensigterne om at forsvare alliancens territorium konkret indhold ved at opstille flere styrker i Østeuropa for at afskrække russerne én gang for alle. Men den polske mistro mod omverdenen retter sig ikke kun mod øst. Om end niveauet er anderledes, er tilgangen til de europæiske stormagter præget af afmålt mistænksomhed. Det gælder først og fremmest overfor Tyskland. [...] Ikke mindst forsøget på at sætte sig på domstolene er i åben modstrid med EU's grundlæggende værdier, hvilket har ført til gentagne konfrontationer med Bruxelles. Striden har ført til, at EU-Kommissionen tilbageholder 35 milliarder euro fra EU's genopretningsfond, oprettet i kølvandet på corona-pandemien. Udenrigspolitisk skaber PiS uro i forhold til Tyskland ved at spille på det nationale traume overfor nabolandet. En foreløbig kulmination blev nået sidste år, da Polens stærke mand og reelle leder Jaroslaw Kaczynski stillede krav om krigsskadeserstatninger på 1.300 milliarder euro, hvilket dog hurtigt blev afvist fra tysk side. [...] Med EU har landet opnået en velstand, som ganske vist er ujævnt fordelt med store forskelle mellem rig og fattig, men som for eksempel i hovedstaden Warszawa er tydelig og synligt på højde med andre europæiske storbyer. Efter Storbritanniens farvel til det europæiske samarbejde kunne Polen være landet, der trådte til i stedet som ny stormagt og med tilsvarende stærke forbindelser til USA, og førte EU videre sammen med Tyskland og Frankrig."
Altinget, onsdag (01.06.2023)

Tænketanken Europa: Nyeste episode i Macron-showet risikerer at være mere feel-good end problemløsning
Altinget bringer et debatindlæg af Kirsten Biering og Mads Jedzini fra Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Han er altid god for en overskrift, Emmanuel Macron. Den franske præsident står over for en verden i opbrud og forsøger utrætteligt at finde nye fjedre til multilateralismens noget trætte madras. [...] Macron er ikke ude efter en struktur, der som Mitterrands i sin tid skal feje op efter Den Kolde Krig ved at holde Rusland med om bord. Det er et forsøg på at samle europæiske lande, såvel i som uden for EU, i et værdifællesskab omkring et stadig tættere samarbejde. Derfor er Rusland ude, og derfor står muligheden for igen at knytte Storbritannien til et mere systematisk europæisk samarbejde pænt højt på dagsordenen. Det er samtidig - ganske rigtigt - også et forsøg på at styre en situation, hvor Vestbalkan med sine 18 millioner indbyggere, Ukraine med sine 44 millioner samt Moldova og Georgien med deres seks millioner alle banker på døren til EU. Der skal findes veje mod en forankring af Europa, der ikke i processen knækker EU under vægten af opgaven. Tanken er god nok. Men det europæiske politiske fællesskab har også på ægte Macron-manér været mere en vision end en egentlig handlingsplan. [...] Og som altid står der en elefant i rummet: Hvor enige er Paris og Berlin overhovedet om det her projekt? Her har den tyske partner været noget tavs. Forskerne i Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik er i hvert fald ikke særlig imponerede: "Præsident Macrons Europæiske Politiske Fællesskab kan få samme effekt for EU's forhold til sine naboer som hans Konference om Europas fremtid havde for EU's interne forhold. Det vil sige: Ikke ret meget." Macrons analyse kan være solid nok. Spørgsmålet er - endnu en gang - om metoden holder. I en situation, hvor så meget er på spil, må man håbe, at den gør."
Altinget (01.06.2023)

Ungarns kommende EU-formandskab udfordres: Parlamentarikere vil ikke have Orbán ved rorpinden
I efteråret 2024 skal Ungarn overtage formandskabet for EU's Ministerråd, men nu sætter Europa-Parlamentet spørgsmålet om Ungarns EU-formandskab næste år til afstemning torsdag. Det skriver Altinget i dag. Grunden til dette er, at der i øjeblikket undersøges, om Ungarn respekterer EU's grundlæggende værdier, efter demokratiet i landet har lidt en række tilbageslag i de senere år. Europa-Parlamentet sætter spørgsmålstegn ved Ungarns egnethed til at lede EU og opfordrer Ministerrådet til at se på alternativerne. "Det er fuldstændig urimeligt og upassende, at et land, der defineres som et ikke-demokrati, holder taktstokken," siger den svenske parlamentariker Malin Björk (Vänsterpartiet), der forhandlede beslutningen på vegne af Parlamentets venstrefløjsgruppe.
Altinget (01.06.2023)

Interne anliggender

Polens regering intensiverer sin heksejagt på oppositionen med ny kommission
Altinget bringer en kommentar af Vibe Termansen, historiker, forfatter og journalist, som blandt andet skriver: "Den polske præsident Andrzej Duda underskrev i mandags en lov, der skal nedsætte en særlig Kommission for Undersøgelse af Russisk Indflydelse i det polske parlament, Sejm. Kommissionen skal undersøge "russisk indflydelse på den interne sikkerhed i Polen i årene 2007-22" og straffe "offentligt ansatte, der under russisk indflydelse handlede i modstrid med Polens interesser". [...] Den, der er ren, har intet at frygte - og selvfølgelig skal polske offentligt ansatte ikke handle under russisk indflydelse mod Polens interesser. Alligevel har polske dommere, tænketanke, forskere, medier og oppositionspolitikere, ligesom den amerikanske regering og EU's Retskommissær Didier Reynders råbt vagt i gevær. [...] I tirsdags forklarede EU-kommissær Reynders, at EU-Kommissionen er "specielt bekymrede over situationen i Polen, hvor de ved lov har nedsat en Kommission, der kan fratage borgere deres ret til at blive valgt til et offentligt embede." Det er også alvorligt. EU tilbageholder fortsat milliarder af EU-midler til Polen - midler, regeringen godt kunne bruge før valget i efteråret. Den amerikanske regering og EU-Kommissionen har fat i noget. Det er svært at se loven som et forsøg på at komme russisk indflydelse i Polen til livs, sådan som den polske regering hævder. Det ligger derimod lige til højrebenet at se den som et forsøg på at slippe af med den polske leder af oppositionen, tidligere EU-rådsformand Donald Tusk, lige op til valget i efteråret (derfor er loven af oppositionen døbt "Lex Tusk"). Udover det politiske aspekt er loven menneskeretligt dybt problematisk, den afslører enorme problemer med retsstaten - og så er den et juridisk makværk. [...] Afviklingen af demokratiet i et af EU's store og vigtige lande kan fortsætte efter samme model som i Tyrkiet. Laver EU og USA derimod tilstrækkelig meget vrøvl, kan det være, at Forfatningsdomstolen - efter råd fra højeste sted - ved nærmere eftertanke når frem til en anden afgørelse. Jeg hepper på det sidste. Det bør den danske regering også gøre."
Altinget (01.06.2023)

Polsk efterforskning af 'russisk indbydelse' møder strøm af protester
Polens regering er blevet kritiseret for at forsøge at begrænse den formodede spidskandidat for oppositionen, Donald Tusk, ved at nedsætte en særlig hurtigt arbejdende politisk udpeget kommission. Det skriver Politiken i dag. Kommissionen er angiveligt designet til at svække Tusk inden det kommende parlamentsvalg. Kritikere mener, at loven er et redskab til politisk intimidering og forfølgelse. EU og USA udtrykker bekymring over udviklingen og vil tage spørgsmålet op. Kommissionen vil undersøge 'russisk indflydelse' på polsk politik og kan udstede forbud mod deltagelse i det politiske liv i op til ti år. Oppositionen ser det som en heksejagt mod Tusk. “Den nye lov er et redskab til politisk intimidering og forfølgelse”, udtaler Manfred Weber, leder af den konservative gruppe (EPP) i Europa-Parlamentet og fortsætter: “Det er en lovgivningsskandale i Europas hjerte.” Weber vil rejse spørgsmålet i denne uge i EU-Parlamentet og søge EU-Kommissionens fordømmelse af loven. Didier Reynders, EU's justitskommissær, udtrykker også “en særlig bekymring for situationen i Polen.” Polens udenrigsministerium forsikrer dog, at de berørte personer vil have ret til at appellere og stadig kunne stille op til valg. Forholdet mellem Polen og Vesten er blevet anspændt på grund af tidligere kritik af Polens indskrænkning af domstolenes uafhængighed og andre spørgsmål som LGBT+-rettigheder. Derfor tilbageholder EU-Kommissionen milliarder i EU-midler, og der forhandles om reformer, som regeringen mener vil imødekomme kritikken. USA deler bekymringen om kommissionens potentiale til at blokere oppositionspolitikeres kandidatur uden en retfærdig proces. Polens udenrigsministerium lover at “tydeliggøre og forklare alle potentielle fejltolkninger og al tvivl.”
Politiken, s. 10 (01.06.2023)

Klima

DN, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling: EUs industrilobby har alt for meget indflydelse på den grønne lovgivning
Altinget bringer et debatindlæg af Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, Malene Høj Mortensen, Public Affairs-rådgiver, Plastic Change og Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd). De skriver blandt andet: "FN's Klimapanel understreger det igen og igen. Vi har ingen tid at spilde! Vores miljø, natur og biodiversitet er presset, og vi er langt fra at bremse de skadelige klimaforandringer. [...] Der er alvorligt brug for politisk handling, hvis vi skal rette op. Alligevel lykkes det gang på gang EU's industri-lobby at udvande og forsinke ambitiøs klima- og miljølovgivning. Senest har industriens pres bevirket, at ambitionsniveauet i EU's kommende emballageforordning er blevet svækket markant. [...] Alligevel lykkedes det EU's industrilobby at udvande målsætningerne i den endelige udgave af Kommissionens forslag, så målene nu lyder på 20 procent i 2030 stigende til 80 procent i 2040. Industriens massive pres skal tillade dem at fortsætte med at producere enorme mængder engangsemballage. [...] Presset har nu fået Europa-Parlamentets rapporteur på lovgivningen til at anbefale, at man helt tager målsætningerne ud. Det begrundes med, at de miljømæssige fordele ved genbrug af takeaway-emballage er for usikre. Det er lodret forkert, og der fremlægges da heller ikke et seriøst videnskabeligt belæg for den påstand. Der henvises blot til et udsagn fra sammenslutningen af drikkevareproducenter i EU (UNESDA), som blandt andet har medlemmer som Coca-Cola og Nestlé, mens kildeangivelse på deres udsagn glimrer ved sit fravær. [...] Så kære politikere, kan vi ikke blive enige om, at lovgivning skal baseres på videnskab og ikke på dygtige lobbyisters økonomiske særinteresser!"
Altinget (01.06.2023)

Energikøbmand rammer milliardoverskud
Endnu et energiselskab melder om bragende overskud. Det skriver Jyllands-Posten. Der er tale om det kun fem år gamle energiselskab MFT, der melder om et overskud før skat på 4,3 milliarder kroner. Resultatet er ni gange større end i 2021, og efter skat forventes resultatet at være på 3,3 milliarder kroner. De store overskud i energibranchen har får skatteminister Jeppe Bruus (S) til at bede sine embedsmænd om at undersøge muligheden for at pålægge energihandler en særskat. Tidligere har Jeppe Bruus måttet opgive at få energihandler omfattet af en lov om beskatning af overnormale profitter i energibranchen. Lars Aagaard, klimaminister, (V), har ligeledes kontaktet EU for at høre, om man skal overveje at pålægge energibranchen de samme regler som den finansielle sektor er underlagt.
Jyllands-Posten, s. 4 (01.06.2023)

Forsinkede vindmøller kan udløse ekstraregning i milliardklassen
Hvis udbygningen af vindmøllenetværket forsinkes, kan det koste de danske el-forbrugere 25 milliarder kroner i 2030. Det skriver Jyllands-Posten. Tallene stammer fra en ny analyse lavet af Green Power Danmark. "Det får ret store konsekvenser for Danmarks økonomi, hvis man ikke får udbygget den vedvarende energi til tiden," udtaler Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark. Det er en udfordring, at danske og europæiske politikere har meget svært ved at konkretisere grønne beslutninger, så de udmønter sig i faktiske projekter. Det fører til forsinkelser og det vil kunne aflæses negativt i elprisen for danske virksomheder og privatkunder. "Vi har mange vedvarende energiprojekter, der ligger og venter på at komme i gang, og nogle gange bliver vi spurgt, om det overhovedet betyder noget, om havvindmøllerne og solcellerne kommer op i år eller om to år. Når vi regner tingene igennem, så betyder det faktisk op til 25 mia. kr. på Danmarks samlede elregning, hvis man bliver forsinket," forklarer Kristian Jensen. Ifølge Ørsted blev der ikke truffet én eneste investeringsbeslutning om større havvindmølleparker i Europa i 2022. Ifølge Vestas, så strander store vindmølleprojekter rundt om i Europa i godkendelsesbøv. Kristian Jensen ser også flaskehalsproblemer i produktionsapparatet som en af de største forhindringer, når det gælder omstillingen til grøn energi i Europa. Og er politikerne for lang tid om at godkende projekter, så er det nær umuligt for industrien at følge med. "Når man kigger på havvind, er der i øjeblikket en produktionskapacitet svarende til 7 gigawatt om året i hele Europa. Men hvis alle de europæiske ambitioner skal realiseres inden 2030, så har vi brug for 22 gigawatt om året. Derfor gælder det om at rykke allerede nu, så industrien har tid til at skalere produktionen op," forklarer Kristian Jensen.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (01.06.2023)

Med syvmileskridt mod grøn omstilling
Information skriver i en leder blandt andet: "Onsdag aften blev regeringen og SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet enige om en ny klimaaftale, der blandt andet skal sikre op mod 14 GW ny energi fra havvindmøller, hvilket er nok til at forsyne 14 millioner europæiske husstande. [...] Det er naturligvis en god og tiltrængt nyhed for den grønne omstilling i Danmark, ligesom det helt generelt er en god nyhed for et fremtidigt grønt EU. Europas fremtid er grøn energi. Også af sikkerhedsmæssige hensyn. Vi skal i både Danmark og EU selv kunne kontrollere og forvalte vores egen energiforsyning, og derfor er det også fornuftigt, det som partierne bag aftalen har besluttet, nemlig at staten skal investere og sikre medejerskab af 20 procent af den nye havenergi. Det er vigtigt ikke at miste kontrollen over afgørende infrastruktur. Det ved vi efter at have været afhængig af russisk gas. [... ] Men lige nu er det selvfølgelig tid til at sige tillykke med aftalen. Den er et syvmileskridt for Danmarks grønne omstilling og fremtidige energiforsyning."
Information, s. 2 (01.06.2023)

Opsamling på temadebat: Hvor stort et problem udgør vores digitale klimaaftryk?
EU-Kommissionen vurderer, at digitale teknologier står for syv procent af verdens samlede energiforbrug, og at dette forventes at stige til 13 procent i 2030. Alligevel har over 60 procent af danskerne ikke tænkt over, hvordan deres forbrug af apps og streaming påvirker klimaet. Det konkluderer en undersøgelse foretaget af konsulenthuset Advice, skriver Altinget.
Altinget (01.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Danmark droppet, men fredskonference på vej
I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "En stor fredskonference om Ukraine med globalt tilsnit er i støbeskeen. Måske allerede i løbet af fire-fem uger. Med deltagelse af USA's præsident Joe Biden og en række øvrige globale ledere. Men uden Ruslands præsident, Vladimir Putin. [...] En fredskonference med bred deltagelse kan betyde et øget pres på Rusland for at trække sig tilbage og opgive forsøget på et erobre ukrainsk territorium. Især vil presset mod Kreml vokse, hvis det lykkes for Vesten at få ledere fra det globale syd som Indiens Narendra Modi, Brasiliens Luiz Inacio Lula da Silva og Saudi Arabiens Mohammed bin Salman til at deltage. Den største fisk i nettet vil være Kinas Xi Jinping, men han er også den mest usikre [...] Både Kina og Indien tjener så meget på ikke at deltage i de økonomiske sanktioner mod Rusland, at neutraliteten er tvivlsom. [... ] Også unavngivne EU-kilder er involverede i forarbejdet, og én af dem siger samstemmende med Yermak, at “alle andre end russere bliver budt velkomne”. Yerman siger, at så længe der befinder sig russiske tropper i Ukraine, er det umuligt at forhandle direkte med Rusland. [...] Kina og Indien var de mest fremtrædende af disse lande, der undlod at stemme, da der i februar i FN blev stemt om en resolution, som krævede en afslutning af krigen, og at Rusland trækker sine tropper hjem. 141 lande stemte for, 32 undlod at stemme, mens syv stemte imod: Rusland, Belarus, Nordkorea, Eritrea, Mali, Nicaragua og Syrien. Ukraine vil nu have flere af de 32 lande over på sin side. Udgangspunktet skal være landets egen 10-punktsplan for fred. En plan, som EU-kilder siger til Wall Street Journal, at man “arbejder på” for at gøre den mere spiselig for især Indien, Brasilien, Kina og Saudi-Arabien. Om det indebærer et forsøg på at få Ukraine til at fire på det “ufravigelige” krav om at få al ukrainsk territorium tilbage, er uvist. Men internationalt spekuleres der intenst i, hvor længe Vesten vil blive ved at støtte Ukraine militært og økonomisk i uændret omfang, hvis kravet er et “ydmygende nederlag for Rusland”, som Kaja Kallas, Estlands premierminister, for nyligt udtrykte det i Børsen. [...] Desuden vil Ukraine have en ny “sikkerhedsarkitektur i det europæiske-atlantiske rum”, hvilket især betyder sikkerhedspolitiske garantier for Ukraine. Derfor presser man på for et løfte om medlemskab af Nato fra topmødet i Vilnius om knap seks uger. Parallelt med denne udvikling venter vi på en ukrainsk storoffensiv. Det skal forstærke positionen ved forhandlingsbordet."
Børsen (01.06.2023)

Udenrigspolitik

EU-ekspert: Stop med at overfortolke EU's rolle i den nye udenrigspolitiske strategi - det eneste nye er ordvalget
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Larsen, lektor, Institut for Statskundskab, KU, som blandt andet skriver: "Formuleringerne i den seneste 2023 strategi om EU's rolle i dansk udenrigspolitik er en tilbagevenden til den dominerende forståelse af EU's rolle i dansk europapolitik, som den har været meget længe, snarere end et nybrud. Men der er andre ændringer i sproget i den nye strategi, som er værd at bide mærke i. Det er nemlig ikke kun interessant, hvad den siger om EU's betydning for Danmark, men også brugen af termer, der kommer fra en EU-sammenhæng. [...] Her er det bemærkelsesværdigt, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har formuleret sit udenrigspolitiske projekt (som er inkorporeret i strategien) som "pragmatisk idealisme". Det klinger meget som EU's udenrigspolitiske projekt "principled pragmatism", som blev lanceret i EU's Global Strategy fra 2016. Definitionen af de to projekter er da næsten også enslydende (fremme af egne værdier under hensyntagen til den virkelige verdens begrænsninger). Herudover flugter karakteristikken af EU som "geopolitisk aktør" med von der Leyen-Kommissionens udenrigspolitiske projekt efter 2019 og i stigende brug af denne term hos EU's Højtstående Repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Josep Borrell. [...] Måske er de nye termer et udtryk for en glidende dansk tilpasning til en ny forståelse i den europæiske debat. [...] EU har indført langt stærkere sanktioner end på noget tidligere tidspunkt og har i stor skala doneret og finansieret våben, hvilket er nyt. EU har også bidraget til en større omlægning af energiforsyningen væk fra Rusland samt en række andre initiativer. Og det danske forsvarsforbehold er blevet ophævet. Måske er forståelsen af EU i den danske regeringsstrategi snarere en sproglig tilpasning til forståelsen af sikkerhedssituationen efter Ukraine end en egentlig ændring af synet på EU."
Altinget (01.06.2023)

Efter kupplaner og russiske missiler samles Europas absolutte top i Moldova
I dag, torsdag, mødes 47 europæiske stats- og regeringsledere til det europæiske politiske fællesskabsmøde (ECP). Det skriver Jyllands-Posten. Det er anden gang, at sådan et møde finder sted, denne gang i Chisinau, Moldova. Mødet sker under beskyttelse af hundredvis af soldater, samt britiske og franske luftforsvarssystemer. Ifølge en EU-diplomat, er dette et signal til Rusland om, at "hver af deltagerne har udført deres uafhængige vurderinger" af sikkerheden, og har truffet beslutning om at deltage i mødet. "Du sidder i Moskva, og du ser 47 lande i dit umiddelbare eller nære nabolag mødes. Det er et ret vigtigt budskab," fortæller EU-diplomaten. EU har op til mødet vedtaget flere konkrete aftaler om at støtte værtsnationen Moldova. EU har hævet den finansielle støtte til Moldova, samt indført sanktioner mod fem personer, som "underminerer og truer Republikken Moldovas suverænitet." De sanktionerede tæller blandt andet en ledende pro-russiske politiker, og en forretningsmand med forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste. En roaming-aftaleudvidelse, der sikrer EU-borgere billig telefoni over det meste af Europa, er også på tegnebrættet. Trods tiltagene kaldes kritiseres ECP-møderne for at være en snakkeklub på højt niveau, men mødeformatet roses dog også for man formår at samle en bred og spraglet gruppe statsledere til en uformel diskussion om geopolitik.
Jyllands-Posten, s. 14 (01.06.2023)

Fra maskinrummet i Bruxelles ses det tydeligt, at Europa er nødt til at ændre syn på en verden, hvor Vestens regler ikke bliver taget for givet
Krig og globale spændinger kan tvinge Europa til at gentænke sin rolle, skriver Politiken. Der arbejdes fra EU´s side hårdt på at mindske unionens sårbarhed, som f.eks. de skrøbelige forsyningskæder. Blandt andet er Europa alt for afhængig af Kina. Hvor man tidligere talte globalisering og om ukrænkelige, internationale regler, så er sikkerhed røget til tops på agendaen. Ikke kun hos forsvarsministrene, men også hos klimaministre, erhvervsministre og fødevareministre. "Europa har snorksovet", siger en embedsmand i Bruxelles. "EU har været meget, meget engageret i ideen om den gamle liberale verdensorden, som byggede på internationalt samarbejde, multilaterale regler, fri handel styret af økonomi frem for politik og i særdeleshed blokpolitikkens endeligt. Med det resultat, at man har været utrolig modvillig til at acceptere, at de ideer og idealer ikke længere er de dominerende ideer og idealer i verden," siger Martin Wolf, kommentator på Financial Times. Europas indflydelse er mindsket, og Vestens kamp for Ukraine og demokrati får ikke meget støtte udenfor USA og Europa. Derfor har man i EU valgt i øget grad at pleje de amerikanske relationer. Men EU-kommissær Margrethe Vestager (R) vil ikke melde klart ud, om man fra europæisk side, trods genforelskelsen i USA, er klar til at gå lige så langt som amerikanerne når det gælder om at begrænse samhandlen med Kina. "Hvis vi ønsker at nedbringe risici, skal vi vide, hvor farerne er. Det er ikke koteletterne eller gummiænderne eller meget andet af det, vi handler med kineserne, som vi kan føle os truet af. Men vi har brug for et metodisk overblik og et analyseredskab, som gør os i stand til at handle, og som også vil give EU flere muskler," forklarer Margrethe Vestager. Forleden, på en konference i Bruxelles om kritiske råstoffer deltog repræsentanter fra EU´s nye råstofvenner, Ukraine, Kasakhstan, Norge og Grønland. Og Thomas Lauridsen, chefrådgiver i det grønlandske råstofdepartement, kan tydeligt mærke en øget EU-interesse for grønlandske råstoffer. Grønland og EU er for tiden i gang med at forhandle et aftalememorandum på plads omkring et fremtidigt råstofsamarbejde. "Jeg tror ikke, den aftale var kommet nu, hvis ikke situationen i verden havde ændret sig," siger Thomas Lauridsen.
Politiken, s. 4 (01.06.2023)

Rusland overhaler Danmark indenom og bryder skatteaftale
Regeringen foreslår, at Danmark træder ud af en skatteaftale med Rusland, som i over 20 år har modvirket bl.a. skatteunddragelse og dobbeltbeskatning af virksomheder. Det skriver Børsen. Men nu har Rusland, inden afstemningen af det danske forslag er blevet gennemført, selv valgt at suspendere skatteaftalen med Danmark. En politiker og to erhvervsorganisationer mener, at Danmark øjeblikkeligt skal udskyde lovforslaget. "Det eneste fornuftige ville være at indstille det arbejde, der nu foregår i Folketinget. Vi skyder os selv i foden ved den her lov, som snarere rammer os selv, end den rammer Rusland," mener Jacob Ravn, skattepolitisk chef hos Dansk Erhverv, som mener, at dansk erhvervsliv kommer til at stå markant dårligere, når samhandlen senere genoptages med Rusland. "De siger, at juraen ikke er til stede. Men kigger vi mod Tyskland, har de fundet en måde at suspendere deres DBO med Rusland. Det er da påfaldende, at Danmark er så meget fremme i skoene, mens andre lande lurepasser lidt. Man burde tage bestik af russernes beslutning og i øvrigt følge et fælles EU-spor, så danske virksomheder ikke stilles dårligere konkurrencemæssigt," siger Jacob Ravn. Danmarks ønske om at suspendere dobbeltbeskatningsaftalen med Rusland, begrundes med, at russerne i februar til føjet til EU´s sortliste over skattelylande. Dobbeltbeskatningsaftalen står i vejen for dansk indførelse af EU-aftalte tiltag, der skal lægge pres på sortlistede lande. Og Jeppe Bruus (S) skatteminister, holder fast i de danske planer om at opsige aftalen med Rusland. "Det er et vigtigt signal om, at Danmark ikke accepterer usolidarisk adfærd i vores internationale relationer," skrev Jeppe Bruus i et læserbrev i Berlingske onsdag.
Børsen, s. 12-13 (01.06.2023)

Sydafrika giver Putin immunitet trods international arrestordre
Den Internationale Straffedomstol (ICC) gjorde det i maj udtrykkeligt klart, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, øjeblikkeligt skal anholdes for krigsforbrydelser i Ukraine, hvis han sætter fod i andre lande. Trods den internationale arrestordre, har Sydafrikas regering udstedt diplomatisk immunitet for Vladimir Putin, så han kan deltage i det BRIKS-topmøde, der finder sted i Sydafrika i august. Udstedelsen af den diplomatiske immunitet til Vladimir Putin kan øge spændingerne mellem Sydafrika og Vesten. I EU, USA og Storbritannien har det flere gange vakt vrede, at sanktionsramte russiske skibe og fly har anløbet sydafrikanske havne og lufthavne. I februar var Sydafrika ligeledes vært for en for flådeøvelse sammen med Kina og Rusland. Sydafrika har afvist at støtte internationale sanktioner mod Rusland, og afstod fra at kritisere Ruslands invasion af Ukraine ved afstemningen i FN.
Jyllands-Posten, s. 13 (01.06.2023)

Tyskland lukker russiske konsulater
Rusland er af Tyskland blevet bedt om at lukke fire ud af fem konsulater på tysk jord. Det skriver Politiken. Det sker som en reaktion på Ruslands beslutning om at begrænse antallet af embedsmænd og ansatte i tyske institutioner i Rusland.
Politiken, s. 2 (01.06.2023)