Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. februar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 10. februar

Tophistorier

Dyb tavshed om hvordan Putin straffes
Både USA og EU-landene tøver med at sanktionere mod Rusland og vise den russiske præsident Vladimir Putin, hvad der sker, hvis han øger aggressionen over for Ukraine eller invaderer landet. EU holder særligt kortene helt tæt til kroppen, skriver Børsen. Forarbejdet til at lave en sanktionsliste sker i EU-Kommissionen i Bruxelles, men skal vedtages af alle 27 medlemslande i enstemmighed, hvis de skal implementeres. Ifølge Bloomberg er Kommissionens embedsmænd meget tilbageholdende med både at lave arbejdspapirer og med at sende sanktionsforslag ud til de nationale hovedstæder, da der ikke er enighed om holdningen til Rusland. Flere af dagens aviser skriver om statsminister Mette Frederiksen (S) besøg i Berlin hos den nye tyske forbundskansler, Olaf Scholz. På et pressemøde under besøget sagde Frederiksen ifølge Børsen, at “vi ønsker at hjælpe, civilt og militært, især inden for cyber, hvor vi har styrker. ” Kristeligt Dagblad og Børsen skriver, at Mette Frederiksen også sagde, at Ukraine har bedt Danmark om hjælp til at imødegå truslen fra Rusland, og at der er kommet forespørgsler, som Danmark ikke kan hjælpe med. "Vi har ikke fra vores side en principiel modstand i forhold til at hjælpe militært i forhold til kapaciteter. Der er nogle konkrete forespørgsler fra Ukraine, som vi ikke direkte kan være behjælpelige med, men vi arbejder videre," lød det. Tyskland har også afvist at sende våben til Ukraine med henvisning til den tunge arv fra Anden Verdenskrig, skriver Jyllands-Posten. Både Olaf Scholz og Mette Frederiksen var på pressemødet tavse om, hvordan EU og Nato vil ramme Rusland med specifikke sanktioner, hvis krisen eskalerer. "Vi må forberede os intensivt på, at vi skal handle, i fald det skulle komme til en militær aggression. Det vil have vidtrækkende følger for Rusland, skulle det ske. Derfor er det godt, at vi er i et tæt samarbejde med Danmark i EU og Nato, og at vi indtager fælles standpunkter i denne sag," sagde Olaf Scholz, som tidligere på ugen var til møde med den amerikanske præsident, Joe Biden. Scholz er blevet kritiseret for at sidde og hænge på perronen i det diplomatiske spil om en løsning på Ukraine-konflikten. Ifølge Berlingske vakte Bidens brutale fremfærd over for den besøgende Scholz opsigt. Biden konstaterede, at hvis Rusland invaderer Ukraine, så lukker USA for rørledningens gashane. Hans kropssprog signalerede, at hvis Tyskland ikke selv magter at lukke for gassen, så skulle USA nok sikre dette. USA har længe ment, at rørledningen, som skal forsyne Tyskland og andre europæiske lande med gas fra Rusland, er et strategisk våben, som Moskva kan benytte i en politisk kamp mod Ukraine og Vesten. I Bidens optik er den tyske regering ikke blevet klogere med årene og lader sig stadig trække rundt i manegen af den russiske præsident, Vladimir Putin. Hvis det står til USA, skal rørledningen ikke tages i brug, og en russisk invasion af Ukraine ville lige præcis være det, der kunne lukke ledningen.

Ekstra Bladet skriver om den franske præsident Emmanuel Macrons nylige besøg i Rusland, som har ført til "et lille strejf af afspænding" i krisen om Ukraine. Det mener EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell. "Så længe folk er villige til at sidde omkring bordet og tale sammen, så tror jeg, der er håb for at undgå en militær konfrontation," lød det fra Borrell. Macron har siden han blev præsident i 2017 talt om at styrke EU militært og storpolitisk, skriver Politiken. Macron har et relativt godt forhold til Vladimir Putin, og han drives ikke alene af politiske ambitioner om at placere EU centralt, men vil også vise statsmandstyngde op til præsidentvalget i april. EU har dog den udfordring, at det er uden militære muskler og derfor kun kan presse Rusland politisk og økonomisk.

Ifølge Børsen er Storbritanniens udenrigsmister, Liz Truss, mere specifik end EU. For få dage siden sagde hun i parlamentet, at hun torsdag vil præsentere en lovpakke med “vidtrækkende sanktioner i flere kategorier, der vil ramme alle, der yder strategisk eller økonomisk støtte til det russiske regime. Man kan ikke gemme sig nogen steder, og jeg vil klart understrege, at vi vil gennemføre sanktionerne uden frygt eller gunst.” Men ifølge Pat McFadden fra Labour har hun ikke den nødvendige lovgivning på plads. "Jeg ved ikke hvor lovgivningen er," sagde han i en tale til tænketanken Royal United Services Institute.

I en kronik i Politiken skriver Gorm Harste, lektor, dr.scient.pol. ved Aarhus Universitet, blandt andet: "Det er umuligt at opgøre omfanget af lidelser på østfronten. Tilmed rækker de tilbage til Første Verdenskrig, til den efterfølgende borgerkrig mellem røde og hvide og til det krigsdiktatur, som USSR's befolkning gennemlevede sidenhen, og som vel dårligt nok har fået sin afslutning nu over hundrede år efter sin begyndelse. Folk døde af krig, hungersnød, kulde, sygdomme, panisk dårlig organisation og druk og selvmord, ja, af sorg. [...] Rusland har ingen interesse i at gentraumatisere sig med ukrainske krige. Det mildest talt uheldige forsøg på at stabilisere Afghanistan efter den iranske revolution i 1979 var mere end rigeligt - hvad Aleksijevitj da også har skrevet en fremragende lidelseshistorie om med 'Zinkdrengene' i 1989. Ruslands strategiske skakspil består snarere i at markere, at Ukraines uklare autonomi for det første ikke må føre til en fortsat opsplitning af det enorme russiske rige. For det andet vil Rusland have sikkerhed for, at Nato har så meget stærkere tropper lige op ad Ruslands egne grænser end det, Rusland i givet fald kan afbøde. Ruslands sikkerhedsforståelse er grundlæggende opbygget om en paranoid angst for, hvad der kunne komme. Tænk blot på den amerikanske sikkerhedspolitiske paranoia efter 11.september, der dog er for intet at regne, sammenlignet med hvad Rusland har været udsat for. [...] I Europa har vi en helt anden forståelse af krigens belastninger og fredens nødvendighed end i USA. Og vi er ikke så ramt af historiens traumatiseringer som Rusland. Trods afhængighed af russisk gas er Tyskland endelig kommet sig af sine dybtliggende kollektive neuroser. Frankrig også. Måske finder Storbritannien på sin egen dybtgående måde ud af, at landet ikke kan sejle sin egen sø, som Boris Johnson troede i sin megalomane narcissisme. Ligesom Danmark også synes at opnå den erkendelse. I Finland forsvares en neutral strategi. Den må være modellen for Ukraine. Aftaler med EU, men ikke med Nato."
Børsen, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 3; Jyllands-Posten, s. 15; Berlingske, s. 12; Ekstra Bladet, s. 31; Politiken, s. 5-6, 12 (10.02.2022)

Prioriterede historier

EU vil bruge trecifret milliardbeløb på at fordoble chipproduktion i Europa
I Berlingske kan man læse, at EU er klar til at bruge 43 milliarder euro på at få gang i en stor, europæisk produktion af de vigtige computer og mobilchips, som der i øjeblikket er stor mangel på. Målet er at øge produktionen af mikrochips i EU fra ti procent til 20 procent i 2030. Satsningen skal omfatte de mere avancerede mikrochips, og det vil kræve en firdobling af den nuværende produktion. Kommissionsformand Ursula von der Leyen fortæller, at 11 af de 43 milliarder euro vil komme fra Kommissionen selv og de 27 EU-lande. Derudover kommer de cirka 30 milliarder euro, som allerede er i budgettet til tiltag, der skal styrke EUs position teknologisk og skabe uafhængighed af såvel USA som Asien. Ifølge Berlingske er planen, er der skal bygges tre fabrikker, som alle virksomheder kan benytte. "Sådanne fabrikker ville ikke eksistere i Europa, hvis vi ikke gør noget. Det kan blive nødvendigt at dække det noterede hul i finansieringen op til 100 procent med offentlige midler, " lød det fra EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, ved præsentationen af satsningen. USA har ligeledes fremlagt en tilsvarende satsning. Både USA og EU vil frigøre sig fra afhængigheden af de asiatiske producenter, som lige nu står for størstedelen af verdens chipproduktion. De ønsker at sikre sig, at der igen ikke pludselig opstår mangel på de vigtige komponenter. I Danmark kæmper flere virksomheder fortsat med mangel på mikrochip, skriver Børsen. Blandt andre virksomhed GPV i Vejle, som er blandt Europas største elektronikproducenter. Direktør i GPV, Bo Lybæk, er optimist - men med forbehold: "Engang blev der taget beslutning om at producere civile fly i Europa, og derfor har vi Airbus i dag. EU's udspil løser ikke de akutte problemer, men det skal være en strategisk satsning, fordi elektronik bliver mere og mere vigtigt - f.eks. i den grønne omstilling," siger han om EU-Kommissionens udspil. Hos Dansk Industri roser man udspillet. Branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg kalder EU-pakken “et vigtigt skridt i retning af at fremtidssikre forsyningen”.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "I denne uge kom EU-Kommissionen derfor med sit udspil til en 'Chips Act', der sætter nye mål for industripolitik i EU. Men også nye målestokke i jagten på strategisk suverænitet og europæisk skepsis over for den globalisering og outsourcing, som vi indtil nu har været vant til. Et smukt og skræmmende billede: Noget af det mindste, menneskeheden har skabt, er blevet det stærkeste symbol på, at den gamle frihandelsglobalisering er i opløsning. I de kommende syv år skal EU ifølge udspillet investere 320 milliarder kroner - næsten det samme som USA - i denne Chips Act. [...] I dag er EU's andel af den globale chipproduktion faldet til under ti procent. Nu er målet, at EU i 2030 når op på 20 procent af den globale produktion, som formentlig vil blive fordoblet i løbet af dette årtis digitale og grønne omstilling. Det handler altså ikke kun om at sikre forsyningen, men også om atter at ”gøre Europa til en førende magt på dette yderst strategiske marked”, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har formuleret det. Et afgørende argument mod den brede milliardsatsning er, at Europa allerede er godt med på en række fremtidsrettede nicher og i teknologien bag produktionen af chips. Og - som konkurrencekommissær Margrethe Vestager har betonet - at EU med Chips Act risikerer at indgå i et væddeløb om statsstøtte, som EU næppe kan vinde. Især ikke mod Kina. Samstemmende kræver en række liberale tænketanke og europæiske medier, at EU-Kommissionen i stedet for statsstøtte bør satse på de eksisterende internationale leverancekæder, på åbne markeder og gensidig afhængighed. [...] Europa-Parlamentet og medlemslandene skal nu indvilge i Chips Act, før den sættes i søen. Et grundlæggende spørgsmål er her, om vi fortsat tør tro på ubegrænsede, åbne markeder."
Information, s. 20; Børsen, s. 19; Berlingske, s. 10 (10.02.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Messerschmidt langer ud efter sine blå kollegaer. Deres forslag er ”skuffende” og ”usympatiske”
De blå partier, på nær Dansk Folkeparti, har planer om at invitere titusindvis af udlændinge til Danmark for at arbejde. Dansk Folkepartis nye formand, Morten Messerschmidt, kritiserer nu de øvrige blå partier, skriver Berlingske. Deres forslag vil betyde, at der over de næste syv år vil kunne komme op mod 84.000 ekstra arbejdstagere til Danmark fra ikke-EU-lande. "Bevæger vi os uden for den nordiske eller europæiske kreds i spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft, bliver det ikke med os," siger Messerschmidt, som mener, at forslaget placerer blå blok ”det helt forkerte sted”. Han påpeger, at der er millioner af arbejdsløse i EU. "Skal det endelig være, er det vel bedre at få en italiener eller tysker til Danmark end en inder,” mener han. I Berlingske kan man læse et debatindlæg af Mogens Lykketoft, som er fhv. minister og formand for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Det er næppe på helt kort sigt muligt at finde tilstrækkeligt med dansk arbejdskraft med de mest efterspurgte, faglige kvalifikationer, næsten uanset hvad der laves af politiske indgreb. Men der kan trækkes folk fra hele EU til et dansk arbejdsmarked, hvor gode lønninger er på vej til at blive endnu bedre. Desuden kan der - præcis som erhvervslivet har ønsket, og regeringen har accepteret - lempes midlertidigt på den såkaldte beløbsgrænse, der bestemmer, hvor høj lønnen skal være for, at man kan rekruttere medarbejdere fra lande uden for EU."
Berlingske, s. 4-5, 23 (10.02.2022)

Finansielle anliggender

ECB forbereder banker på cyberangreb
To unavngivne kilder oplyser tirsdag, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er gået i gang med at forberede EU's banker på mulige russisk støttede cyberangreb. Ifølge Børsen har ECB med præsident Christine Lagarde i spidsen flyttet fokus over på mulige cyberangreb fra Rusland og er gået i gang med at udspørge europæiske banker om deres forsvarsmekanismer. Ekstra Bladet skriver, at årsagen er de stigende spændinger langs den Ukrainske grænse, der har fået flere lande i Europa til at frygte for de mulige finansielle konsekvenser af enhver form for konflikt.
Børsen, s. 16; Ekstra Bladet, s. 31 (10.02.2022)

Nordea: Det kan snart være slut med negative renter
Ifølge en ny prognose fra Nordea er begyndelsen på enden for de negative renter i Danmark rykket nærmere. "Vi forventer, at Nationalbanken forhøjer renten tre gange inden udgangen af 2023. Epoken med negative renter nærmer sig dermed sin afslutning,” skriver chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen, i prognosen. Inflationen i euroområdet har nået det højeste niveau nogensinde. Det fik i sidste uge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at komme med noget, der kan minde om en pengepolitisk vending. ECB har tidligere udelukket enhver form for snak om en snarlig renteforhøjelse, men på pressemødet den 3. februar ville formand Christine Lagarde ikke udelukke, at der kunne komme en renteforhøjelse i løbet af året. I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør, blandt andet: "Negative renter har været en del af det finansielle univers, siden Den Europæiske Centralbank (ECB) for alvor foldede sin ”whatever it takes”-politik ud for at redde euroen. [... ] Gad vide om et flertal i Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt var hoppet med på ideen om negative renter, hvis de dengang havde vidst, at ”euroens redning” ville blive til det bærende element i den almindelige pengepolitik i mange år frem. Det tvivler jeg på. Jeg tvivler også på, at de negative renter overhovedet har været et plus for europæisk økonomi, ikke mindst fordi en central del af fortællingen har været sortsyn på de økonomiske udsigter. Det er ikke noget, der fremmer optimisme og investeringslyst. Nu er de negative renter snart historie. Goodbye, adieu og aldrig auf wiedersehen. Efter sidste uges møde i ECB er spekulationerne tiltaget om, hvornår bevægelsen ud af de negative renter vil begynde. Den hollandske centralbankchef, Klaas Knot, mener, at første renteforhøjelse kan ske allerede i fjerde kvartal i år."
Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 16 (10.02.2022)

Svækket dollar før Inflationstal
Forud for offentliggørelsen af de amerikanske forbrugerpriser torsdag svækkedes dollar onsdag, skriver Børsen. Svækkelsen var til gavn for den fælleseuropæiske valuta euro, der styrkedes over for netop dollar. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, tog dog mandag toppen af styrkelsen, da hun afviste, at centralbanken skulle gå aggressivt til værks med renteløft for at bekæmpe den stigende inflation.
Børsen, s. 28 (10.02.2022)

Grundlæggende rettigheder

Putins folk jagter journalister på Krim: De satte strøm til hans ører
I et Indblik i Jyllands-Posten skriver Michael Bjerre, avisens udsendte medarbejder, blandt andet: "Han taler med sagte stemme og foldede hænder som en præst, men alt, hvad der kommer ud af hans mund, er dramatisk og skrækindjagende for enhver, der hylder en fri presse. Mykola Semenas historie er nemlig ikke kun sigende for, hvordan journalister er blevet jagtet efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014. Den sender også et signal om, at verden sandsynligvis må indstille sig på en ny bølge af undertrykkelse af pressefriheden, hvis Vladimir Putins styrker invaderer Ukraine. [...] Vi møder den 71-årige journalist i Ukraines hovedstad, Kiev, som han flygtede til fra Krim, kort efter at han slap ud af det helvede, som de russiske myndigheder udsatte ham for på halvøen. ”De tog fire år af mit liv, hvor de suspenderede mit virke ved at fabrikere en anklage, der kunne have sendt mig i fængsel mange år,” siger Mykola Semena, der arbejdede for Radio Free Europe på Krim, da Rusland annekterede halvøen i 2014. Han forklarer, at det var let at lave kritisk journalistik på Krim før den russiske annektering. [...] Metoderne, som de russiske myndigheder brugte for at skaffe sig en falsk anklage imod Mykola Semena, var med hans egne ord udspekulerede. ”Russerne placerede deres center for cyberkrig på Krim. De angreb også mig. En dag fejlede min netforbindelse. Da jeg ringede til min netleverandør, insisterede de påfaldende nok på, at der skulle komme to mænd ud for at se på mit udstyr. Da de var gået igen, stod det mig klart, at de havde installeret spionudstyr i min computer.” Efter besøget af it-teknikerne gik der ikke længe, før Mykola Semena blev anholdt i april 2016. Han blev tiltalt for at have handlet ”imod den russiske føderations territoriale integritet” efter en ny paragraf, ”280.1”, som russerne havde vedtaget kort efter annekteringen af Krim. [...] I september 2017 blev Mykola Semena fundet skyldig og givet en betinget dom på to et halvt års fængsel. Han fik forbud mod at bedrive journalistik i tre år. ”Det var en mild straf, at de ikke smed mig i fængsel. Men de stoppede mit virke.” EU, vestlige regeringer, Det Internationale Journalistforbund og PEN, der en global organisation af forfattere, journalister, oversættere og skribenter, fordømte alle dommen. I januar 2020 ophævede en domstol i Krims hovedstad, Simferopol, resten af den betingede dom før tid. Hans plettede straffeattest gjorde de samtidig ren. For der var ikke fugls føde på anklagerne."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (10.02.2022)

Institutionelle anliggender

Brexit har givet papirnusseri og dyrere handel
En rapport fra det britiske parlament konkluderer, at Storbritanniens farvel til EU indtil videre har gjort handel til en både dyrere og mere bøvlet omgang for landets virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten. "Et af de store løfter ved brexit var at give britiske selskaber frihed og plads til at maksimere deres produktivitet og bidrag til økonomien. Men den eneste målbare konsekvens har indtil videre været øgede omkostninger, papirarbejde og forsinkelser ved grænsen," fortæller Meg Hillier, der er formand for den komité, der har udarbejdet rapporten. Oprindeligt stemte briternen for brexit, blandt andet fordi de mente, at EU var ved at tabe terræn i forhold til stormagter som Kina og USA.
Jyllands-Posten, s. 12 (10.02.2022)

Danmark kan udvikle sig til et paradis for den organiserede kriminalitet i EU
Ifølge Transparency International EU, som overvåger kampen mod svindel og korruption i EU, kan Danmark risikere at blive en 'sikker havn' for organiseret kriminalitet med EU-penge. Det skriver Politiken. Danmark er nemlig ikke del af det nyslåede samarbejde i EU om bekæmpelse af grænseoverskridende svindel med EU-midler under ledelse af European Public Prosecutor's Office (Eppo). "Jeg tror, de kriminelle sætter pris på, at Danmark i øjeblikket står uden for Eppo og dermed ikke er del af de strukturer, som sikrer en effektiv efterforskning på tværs af EU-grænser, for det betyder jo, at der ikke kan være en god udveksling af informationer mellem de relevante myndigheder”, udtaler Nick Aiossa, næstformand i Transparency International EU, som mener, at oprettelsen af den fælles europæiske anklagemyndighed er det bedste, der er sket for bekæmpelsen af korruption i EU. I november 2020 fik Danmark et tilbud om en samarbejdsaftale af Eppo. Ifølge Eppo lovede Danmark at vende tilbage med en model i foråret 2021 efter 'interinstitutionelle konsultationer', men de har endnu ikke hørt fra Danmark. "Jeg forstår personligt ikke, hvorfor Danmark ikke er kommet på banen og har lavet en aftale, for snyd og korruption i EU plejer da også at være noget, Danmark går op i," siger Nick Aiossa. Formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), kalder det kritisabelt og skadeligt for Danmarks omdømme, at Danmark ikke har reageret på henvendelsen endnu.
Politiken, s. 11 (10.02.2022)

Kommissionen holder fast: Virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse bliver ét samlet lovforslag
EU-kommissionen bekræfter over for Altinget, at når kommissionen senere på måneden præsenterer et længe ventet lovforslag om virksomhedsansvar, vil det være slået sammen med et lovforslag om bæredygtig selskabsledelse. Det skriver Altinget.
Altinget (10.02.2022)

Korruptionsforsker: Glem ikke den transnationale korruption
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Koch Andersen, forsker i korruption ved Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet, blandt andet: "Danmark er i år igen i toppen af Transparency Internationals korruptionsindeks. Dette på trods af at vi aldrig har set flere korruptionssager i løbet af det sidste år. Dette er et interessant paradoks, som måske kan forklares ved, at danskerne stadig ikke opfatter sig selv som særligt korrupte. [...] EU integrerer de 27 medlemslandes økonomier på tværs af landegrænserne, hvor borgerne bidrager til og modtager EU's budgetter. Men EU er desværre plaget af korruption, og mange af medlemmerne er ikke i toppen af korruptionsindekset. EU-Kommissionens sikkerhedsstrategi fra 2020 estimerer, at korruption koster unionen 900 milliarder kroner hvert år, og at den underbygger transnational kriminalitet og ekstremisme. Tallet er et estimat, men det viser omfanget af korruptionen og niveauet af de tabte ressourcer. Om end ressourcerne er væk, er det svært at se, hvordan det påvirker vores fælles økonomi, de enkelte lande eller borgerne. Konsekvenserne forsvinder i et svært gennemskueligt EU-system. Vi ved ikke, hvor eller hvad ressourcerne ville været blevet brugt til. Denne usikkerhed har ikke kun betydning for økonomien og landenes serviceniveau, men også borgernes tillid til det europæiske demokrati. Og man kan spørge, om Danmark er så fri for korruption, som indekset viser, når en stor del af vores økonomi og de politiske beslutningsprocesser er indlejret i et system plaget af korrupte handlinger?"
Altinget, onsdag (10.02.2022)

Interne anliggender

Målet for DF's nye lederduo: Exit fra EU inden for de næste 10 år
I et interview med Altinget lyder det fra europaparlamentarikeren Peter Kofod, at selv om det er en vigtig strategisk målsætning for Dansk Folkeparti, at få Danmark meldt ud af EU, så er det alt for tidligt at kræve en folkeafstemning om det nu. Planen er, at Peter Kofod skal være formand Morten Messerschmidts højre hånd i den nye partiledelse. Han kan dog kun blive næstformand, hvis man på Dansk Folkepartis ordinære årsmøde i september accepterer at ændre partivedtægterne, som i dag kræver, at en næstformand skal sidde i folketingsgruppen. "Jeg tror, at både Morten Messerschmidt og jeg har været på en rejse i forhold til EU-medlemskabet," siger Kofod, der i 2019 blev valgt ind i Europa-Parlamentet og han fortsætter: "Morten sad her 10 år, før jeg kom til Bruxelles. Og da jeg kom herned, var det som EU-skeptiker. Jeg tænkte, at vi måske kunne justere nogle ting, så EU blev mere spiselig. Men jeg er kommet frem til den konklusion, at det ikke kan lade sig gøre. " Målet for Dansk Folkeparti er stadig at melde Danmark ud af EU, men det skal ikke være foreløbig, forklarer Kofod. "Én ting er at melde Danmark ud, men vi skal jo også have noget at melde Danmark ud til. Og vi ved endnu ikke, hvad alle konsekvenserne af Brexit vil være, både positive og negative," siger Kofod. Han mener, at 10 år er en realistisk tidsfrist for en afgørende dansk EU-folkeafstemning.
Altinget (10.02.2022)

Klima

Atomkraft er en del af den europæiske energiløsning
I Kristeligt Dagblads leder kan man blandt andet læse: "Det kan virke som en fjern og teknisk debat. Gasledninger i Østersøen, forsyningssikkerhed, bæredygtig energi, vindmøller, storpolitik. Men energipolitik vedrører os alle. [...] Energipolitik handler om det levede liv og om grundlaget for vores fælles liv og samfund. Et land, som ikke har styr på sin energiforsyning, er et land i krise. Og den energikrise, som er under opsejling i Europa, vil ramme os alle. [...] Problemet er blot, at de grønne energikilder som for eksempel vindenergi endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet til at sikre stabil og billig energiforsyning. Derfor er Europa endnu dybt afhængigt af egen olie- og gasproduktion og af import fra især Mellemøsten og Rusland. [...] Konsekvensen ser vi nu, hvor Tyskland og Europa er blevet helt og aldeles afhængige af russisk energiforsyning. Den magt kan præsident Putin bruge til mange ting. Den tyske tøven med hjælp til Ukraine er blot en af de foreløbige tragiske konsekvenser. At USA og EU nu arbejder målrettet på at lefle for styret i Qatar, så de kan blive leverandør af naturgas til Europa, er en anden afledt konsekvens, som man dårligt ved, om man skal grine eller græde af. Isoleret set står Danmark et fornuftigt sted med en høj andel af bæredygtig grøn energi. Men den europæiske energikrise vil også ramme os. Det er på høje tid, at Europa finder en holdbar løsning på sin energiforsyning, som ikke gør os afhængige af Rusland. Indtil videre er a-kraft en del af den løsning."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (10.02.2022)

Danmark ser ny rolle i at dække tysk energibehov
Da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag besøgte Tysklands kansler, Olaf Scholz, benyttede hun lejligheden til at tale om vindkraft. Efter mødet sagde de begge, at man har et fælles ønske om at styrke klimasamarbejdet. Det skriver Politiken. "Vi har talt offshore-vindenergi, hvor vi ønsker at intensivere samarbejdet. Vi har fælles ambitioner på klimaområdet, og som naboer har vi de samme teknologiske forestillinger om fremtiden”, siger Scholz. Tyskland står med et kæmpe energibehov, efter at den tidligere forbundskansler Angela Merkel besluttede at afvikle landets atomkraft. Krisen i Ukraine har siden vist, at Tysklands stigende afhængighed af russisk gas er fyldt med dilemmaer. Ifølge Altinget onsdag har Frederiksen og Scholz på deres møde vendt idéen om at danne en klimaklub for lande med store grønne ambitioner. "Vi er ambitiøse lande, når det kommer til den grønne omstilling. De ambitioner forbinder os. Vi har talt om, hvordan vi kan intensivere arbejdet her, og vi har vendt idéen om en klimaklub med de lande, der kan arbejde sammen om ambitiøse klimamål," sagde Olaf Scholz på et pressemøde.
Politiken, s. 11; Altinget, onsdag (10.02.2022)

Forbud mod fossile reklamer i hele EU
I Berlingske kan man læse en kommentar af Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace, Kirstine Lund Christiansen, forperson i Klimabevægelsen, Oliver de Mylius, kampagneleder i Mellemfolkeligt Samvirke, og Clara Laurine Berg-Jensen, aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse. De skriver blandt andet: "Har du også undret dig over at blive bombarderet med reklamer for nye firehjulstrækkere, billige all inclusive-ferier og flyrejser København-Aalborg tur/retur, mens skovene brænder, dyre- og plantearter uddør og temperaturen stiger? [...] Det bør stoppes, og det kan stoppes. Derfor kræver borgere og organisationer over hele Europa lige nu et forbud mod reklamer for aktiviteter og virksomheder, som er storforbrugere af fossile brændstoffer, som olieselskaber, bilfabrikanter og flyselskaber. Det gør de blandt andet gennem et europæisk borgerforslag, der med en million underskrifter vil tvinge Europa-Parlamentet til at tage forslaget om et forbud mod fossilreklamer op. [... ] Et forbud mod fossile reklamer i hele EU ville være et stærkt signal om, hvor farlige fossile brændsler er og et vigtigt skridt på vejen til udfasning."
Berlingske, s. 27 (10.02.2022)

Indfør CO2-afgift nu - uden greenwashing
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator, blandt andet: "De seneste dage er EU's CO2-kvoter handlet til over 95 euro pr. ton. Så en dansk industrivirksomhed, der bruger store mængder naturgas til procesvarme, kan altså indkassere over 700 kr. pr. ton CO2, hvis de investerer i bedre isolering af produktionsanlægget og sælger overskydende CO2-kvoter. At give tilsvarende incitamenter for alle virksomheder ved at indføre en bred CO2-afgift på 750 kr. pr. ton, som anbefalet tirsdag af ekspertudvalget, er oplagt. Det må stå højt på “to-do-listen” for Danmark." I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Ekspertgruppen for en grøn skattereform udsendte tirsdag den første delrapport om industrien - landbruget og transporten følger. Rapporten slår endnu engang fast, at en ensartet CO2-afgift er det mest effektive middel til at nå de klimapolitiske målsætninger. Det er godt, at der breder sig enighed om, at en ensartet CO2-afgift er det foretrukne klimapolitiske instrument. Sådan har det ikke altid været. [...] En skønhedsplet i forslagene er, at aktivitet omfattet af EUs kvotesystem bliver ramt af en højere afgift end aktivitet uden for kvotesystemet. Argumentet om, at betalingen for kvoter går til udlandet, er tyndt, og er i hvert fald klimapolitisk irrelevant."
Børsen, s. 34; Berlingske, s. 2 (10.02.2022)

Klimaiværksættere: Ingen af ekspertgruppens modeller løser problemet på den billigste måde
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Collignon, klimaiværksætter. Han skriver blandt andet: "Endelig kom den første delrapport fra ekspertgruppen for en grøn skattereform. Rapporten bekræfter, hvad vi længe har vidst: Løsningen, hvor CO2-prisen er højest og betales af flest, er bedst. Det kommer ikke som en overraskelse. [...] Alligevel kan jeg ikke være den eneste, der sidder forundret efter læsningen. For det første er det mærkværdigt, at den samlede, effektive CO2-pris i alle modeller i 2030 ender på, hvad CO2-prisen allerede i dag koster på det europæiske marked. Det er en gåde, når mange af vores naboer alle ender med højere CO2-priser i 2030, end det ekspertgruppen foreslår. Ingen af de fremviste modeller løser problemet udelukkende ved hjælp af klimaafgiften, selvom det er billigst for samfundet. Det er vildt, når Danmark som grønt foregangsland skal reducere med 70 procent, og EU kun med 55 procent. [... ] For det andet virker modellerne enormt sårbare for en variabel, som Folketinget ikke kan styre: EU-kvotesystemet. Eksperternes rapport berører hovedsageligt industrien, som i dag står for cirka 20 procent af alle danske udledninger. Cirka 70 procent af disse udledninger er en del af kvotemarkedet, som bliver styret fra Bruxelles, ikke Christiansborg. EU bestemmer, hvor mange kvoter der skal være, hvor mange gratis kvoter der skal gives, og hvilke sektorer, der skal indgå i kvotesystemet. [...] Måske kommer paradigmeskiftet i udgangen af året, når de udgiver rapportens anden del? Det eneste, vi er sikre på, er at politikerne ligger som de har redt. Vi fik endnu en rapport, der fra starten havde så mange modstridende krav, at der aldrig vil kunne fremvises en gylden løsning."
Kilde: Altinget
Altinget (10.02.2022)

Skatteministeriet brugte ”misvisende” tal til at forsvare udskældte hybridbiler
Flere internationale undersøgelser har vist, at pluginhybridbiler i realiteten udleder væsentligt mere CO2, end de må for at kunne kaldes 'grønne' og dermed modtage skatterabatten på i gennemsnit 108.700 kroner per bil. Ifølge Information har Morten Bødskov, forhenværende skatteminister og nu forsvarsminister, og Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, affejet konklusionerne med henvisning til, at de var udenlandske og ikke danske. Det viser sig dog, at Skatteministeriet selv har henvist til en international undersøgelse i sit forsvar for pluginhybridbilerne. Planen var, at skatterabatten til pluginhybriderne skulle løbe frem til 2026, men på baggrund af de internationale studier begyndte først Enhedslisten og siden SF at kræve aftalen genåbnet, så milliardrabatterne til de udskældte biler kunne bremses. EU-Kommissionen har fra dette årstal vedtaget, at pluginhybrider ikke længere må kategoriseres som 'grønne', da de udleder CO2.
Information, s. 4-5 (10.02.2022)

Økonomer advarer mod at tage for mange særhensyn til cementindustri
Den grundlæggende debat om CO2-afgiften er ikke ny, skriver Information. De virksomheder, som kan blive ramt, argumenterer for, at afgiften vil føre til, at udenlandske konkurrenter bliver styrket over for de danske, og så vil produktionen bare rykke til udlandet. Spørgsmålet om afgiften er igen aktuel efter en ekspertgruppe tirsdag fremlagde tre modeller for en fremtidig CO2-beskatning af industrien. De mulige modeller indeholder forskellige grader af hensyn over for industrien. De fem største udledere står for 44 procent af industriens klimabelastning. En af de store udledere er den italienskejede cementproducent, Aalborg Portland, som har advaret om konsekvenserne ved især den CO2-afgiftsmodel, der griber hårdest ind mod industrien. Med ekspertgruppens model 1 vil CO2-afgiften gradvist stige fra de nuværende 170 kroner til 750 kroner per ton i 2030. Kvoteomfattede virksomheder, eksempelvis cementbranchen, vil dog få 50 procent rabat og skal kun betale 375 kroner, da de i princippet også betaler for EU's kvoter. Af hensyn til den globale konkurrenceevne vil de i praksis få en masse kvoter gratis foræret af EU. Mikael Skou Andersen, som er professor i miljøpolitik og -økonomi, Aarhus Universitet, er kritisk over for rabatter og undtagelser til særlige industrier.
Information, s. 6-7 (10.02.2022)

Landbrug

Dyreorganisation: Konservativt mink-forslag strider mod ånden i dyrevelfærdslov
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Pernille Fraas Johnsen, landbrugsfaglig seniorrådgiver, World Animal Protection Danmark og medlem, Dyreetisk Råd. Hun skriver blandt andet: "Konservatives forslag om at genindføre minkproduktionen i Danmark virker på alle måder ugennemtænkt og ufornuftigt. [...] De økonomiske tal viser dette med al tydelighed. Fra et gennemsnitligt overskud per minkbedrift på 3,3 millioner i 2013 havde minkbedrifterne i 2019 i gennemsnit et underskud på 0,7 millioner kroner. Det er bestemt ikke økonomisk bæredygtigt. Og selv hvis man forestiller sig, at Konservatives forslag om at genoptage den danske minkproduktion lykkedes, vil det være noget af en bjørnetjeneste over de få minkproducenter, der forventes at benytte den såkaldte dvaleordning, som muliggør en genoptagelse af produktionen. For minkerhvervets dage er talte, og World Animal Protection samt mange andre dyreorganisationer vurderer, at EU-Kommissionen inden for få år vil indføre et forbud og en gradvis udfasning af minkproduktionen. En beslutning, der vil ligge helt i tråd med Kommissionens beslutning sidste år, da de indførte forbud mod hold af tremmedyr i resten af det industrielle landbrug. En beslutning, der blev truffet på baggrund af borgerinitiativet End The Cage Age, hvor næsten 1,4 millioner EU-borgere havde skrevet under. [...] I alt 16 europæiske lande har allerede forbudt eller er ved at udfase minkproduktion. Det gælder blandt andet Storbritannien, Østrig, Norge, Belgien, Serbien, Tjekkiet, Kroatien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Holland og Italien."
Altinget (10.02.2022)

Migration

Tesfaye: Regeringen vil hjælpe flere flygtninge
I et debatindlæg i Jyllands-Posten udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, blandt andet: "Regeringen mener, at flygtninge skal kunne få beskyttelse i Danmark. Jeg kunne aldrig drømme om at fralægge mig ansvaret for at hjælpe flygtninge. Tværtimod. Men det skal ske på en ordentlig måde frem for via menneskesmugling. Flygtninge bør komme hertil legalt og kontrolleret og i et antal, hvor integrationen kan følge med. [...] Vi ønsker faktisk at hjælpe flere flygtninge globalt. Det er derfor, at regeringen har skruet op for hjælpen til flygtninge i nærområder. Ambitionen er at afsætte i alt 3,5 mia. kr. ekstra i 2025 til migration, nærområder og skrøbelige stater. Derudover tror jeg, at der er behov for at få fakta på plads: Næsten af halvdelen af dem, der søger asyl i EU, er unge mellem 18 og 34 år. Og en stor overvægt er mænd. Europol vurderer, at 9 af 10, der ankommer irregulært til EU via migrationsruterne, er hjulpet af menneskesmuglere. [... ] Europa har altid haft migration, og sådan vil det også være i fremtiden. Men migrationspresset vokser - især på grund af langvarige konflikter, og at der hastigt bliver flere unge mennesker i Afrika, som ønsker at komme til Europa. UNHCR anslår, at antallet af fordrevne i verden kun vil stige de næste mange år. Vi er nødt til at sikre, at migrationen foregår på en kontrolleret måde styret af legitime regeringer og demokratisk vedtagen lovgivning - og ikke af menneskesmuglerne. Men hvis det skal lykkes, er EU nødt til at samarbejde med lande, der er påvirket af migration. Vores håb er, at flere lande vil indgå i ligeværdige partnerskaber og aftaler med disse lande."
Jyllands-Posten, s. 29 (10.02.2022)

Retlige anliggender

Ministeren afviser kritik: ”Vi er hverken første eller sidste land”
Flere eksperter har vurderet, at et kulturbidrag kan være i strid med stor international aftale, skriver Politiken og Børsen. Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fastslår, at forslaget om et kulturbidrag, der skal tvinge udenlandske streamingtjenester til at betale 5 procent af deres omsætning til dansk film og tv, ikke er på kant med en stor international skattelyaftale. "Vi har ladet os inspirere af, hvad der i øvrigt er gjort af andre europæiske lande. Jeg mener, at det er helt foreneligt, at vi med den ene hånd indgår den her meget vigtige OECD-aftale om beskatning og samtidig sikrer, at der på medieområdet er midler via et kulturbidrag til dansk produktion," siger hun ifølge Politiken. Danmark og 136 andre lande indgik sidste år en såkaldt OECD-aftale for at komme skattely til livs. Landene blev dengang enige om at vente med at indføre nye skatter på digitale tjenester, indtil der er formuleret en global løsning på problemet med virksomheder, der ikke betaler tilstrækkeligt med skat. Politiken har talt med i alt fem eksperter, som mener, at der er en stor risiko for, at regeringens kulturbidrag vil bryde med ånden i OECD-aftalen. Adspurgt hvorfor Ane Halsboe-Jørgensen ikke mener, at et kulturbidrag vil være et brud med ånden i OECD-aftalen, svarer hun: "Det har vi selvfølgelig undersøgt grundigt. OECD-aftalen er historisk og uhyre vigtig. Derfor har vi hele vejen igennem spurgt de fremmeste eksperter. Vurderingen er, at det er helt indenfor rammerne af EU-direktivet, AVMS-direktivet, at man kan lave de her meget isolerede bidrag, som ikke går ind i statskassen, men som er i et lukket kredsløb og går til kulturbidrag." Ministeren henviser til et EU-direktiv fra 2018, som giver EU-landene mulighed for at tvinge streamingtjenester til at bidrage til produktion af film og tv. De eksperter, som Politiken har talt med, mener dog ikke, at EU-direktivet ændrer på, at Danmark sidste år skrev under på ikke at indføre nye digitale skatter. Til spørgsmålet: "Har du været i dialog med den amerikanske ambassade om det her?" svarer kulturministeren: "Nej, men jeg har været meget langt nede i teknikken i EU-direktivet, og jeg har studeret, hvad de øvrige EU-lande har gjort, og rådført mig med eksperter i skat."
Politiken, s. 3; Børsen, s. 16 (10.02.2022)

Vi skal ud af big techs fangarme
I en kommentar i Politiken skriver Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik og digitale medier, blandt andet: "Værktøjet Google Analytics (GA) hjælper hjemmesider med statistik. Hvor mange besøgende har de, hvad er mest populært, hvordan bevæger de sig rundt, hvor går de hen bagefter. Det er en udbredt tjeneste i Europa, og det er et af Googles værktøjer til at tracke os alle. 70 procent af godt 15.000 danske hjemmesider bruger Google Analytics ifølge Cookiebot. Det er et problem. Det østrigske datatilsyn erklærede for nylig Google Analytics for ulovlig, for med brugen sender man østrigernes data til USA, og USA betragtes af EU som et usikkert tredjeland. USA passer med andre ord ikke godt nok på europæernes data. Mens vi venter på en melding fra det danske datatilsyn og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB), som bidrager til en ensartet anvendelse af vores privatlivs-love, kan vi passende se på, hvem der egentlig bruger Google Analytics. [... ] Den gode nyhed er, at offentlige hjemmesider har skruet massivt ned for brugen efter i mange år at være blevet kritiseret for at tage aktiv del i overvågningsøkonomien ved at dele data med techindustrien, herunder big tech. [...] De har alle fundet lovlydige og etiske alternativer. Hurra for det. Så har de i hvert fald ikke i noget i klemme med de nye vinde fra Østrig. Det har til gengæld statsstøttede ngo'er, undervisningssektoren og også en række mediehuse. 86 procent af ngo'erne, 71 procent af uddannelseshjemmesider og 58 procent af de undersøgte medier bruger Google Analytics. [...] Den østrigske sag, som bygger på en afgørelse fra EU-Domstolen i sommeren 2020, Schrems-II, kan få skelsættende betydning for vores brug af amerikanske tjenester. Sagen taler samtidig ind i en spirende både nordisk og europæisk tendens om at slippe ud af big techs fangearme. Digital suverænitet er en af parolerne i Bruxelles og handler om at finde alternative tjenester, blandt andet inden for cloud-services, eller bygge egne, der lever op til vores lovgivning og værdigrundlag. I sidste uge viste kulturministeren med sit medieudspil, at regeringen ikke aner, hvad den skal stille op med big tech, andet end selvfølgelig at fortsætte med at regulere dem via EU."
Politiken, s. 2 (10.02.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
10. februar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark