EU i dagens aviser torsdag den 10. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Det her er ikke "Eurovision": Formand måtte stoppe protest mod Orbán i EU
Onsdag morgen mødte Ungarns statsminister Viktor Orbán op i EU-Parlamentet i Strasbourg for at præsentere det EU-formandskab, Ungarn har haft siden juli og frem til nytår, men debatten blev både vred og personlig, skriver Politiken og Berlingske. "Jeg har selv været medlem af vores parlament i 34 år, så jeg ved, at det er en ære for mig, at I er her og lytter til mig," sagde han og fortsatte: "EU har brug for forandring, og det vil jeg gerne overbevise jer om i dag." Orbán vil gerne lave en stor aftale om konkurrencekraft, når EU-lederne mødes til topmøde i Budapest i november og derudover vil han have våbenhvile i Ukraine og lukke EU's grænser for migranter, som skaber utryghed og forfølger mindretal. Det sidste fremkaldte buh-råb fra salen, og stemningen i salen var undervejs på kogepunktet. Da Orbán havde afsluttet sin tale i Europa-Parlamentet, tog en gruppe venstrefløjs politikere scenen ved at synge en antifascistisk sang fra Anden Verdenskrig, hvilket fik parlamentets formand, Roberta Metsola, til at mane til ro og hun måtte gentagne gange sige, at det her ikke er ”Eurovision”. Da EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen trådte op på talerstolen, røg fløjlshandskerne helt af og hun startede med at angribe Orbán for at behandle europæiske virksomheder anderledes end ungarske og hun beskyldte samtidig Orbán for at have løsladt menneskesmuglere fra ungarske fængsler og invitere russere ind ad bagdøren uden at sikkerhedstjekke dem. "Dette er ikke at beskytte vores union, som du påstår. Det er at smide problemerne over hegnet til dine naboer," sagde von der Leyen i sjældent hårde vendinger. Hun kritiserede også Orbáns tætte bånd med Putin og manglende støtte til Ukraine: "Der er stadig dem, som skyder skylden for krigen på dem, der bliver invaderet, og ikke på den, der invaderer. Så jeg spørger: Ville I også give ungarerne skylden for Sovjets invasion i 1956?". I talen kalder hun det ukrainske folk for "frihedskæmpere" i stil med de "helte", der befriede det centrale og østlige Europa fra Sovjetunionen. "Der er kun én vej til en retfærdig fred i Ukraine. Det er, at vi fortsætter med at styrke den ukrainske modstand politisk, økonomisk og finansielt," siger von der Leyen. Efterfølgende anklager Orbán EU-Parlamentet for at føre en "politisk intifada" mod Ungarn og han svarede igen ved at kritisere Parlamentet for dets egne korruptionssager, herunder "Qatar-gate." Han afviste også kritikken fra Ursula von der Leyen om Ungarns håndtering af kriminelle og russiske statsborgere under Ukraine-krigen. "Man skal ikke skyde os i skoene, at vi ikke gør noget. Vi putter smuglerne i fængsel, og de ved, at de får dobbelt så lang fængselsstraf, hvis de kommer tilbage," siger Orbán, og beskylder andre EU-lande for at være for blødsødne. Orbán fastholder, at Ungarn "taler for Europa" og ønsker at forbedre EU og han mener, at Ursula von der Leyens indlæg var upassende. "Jeg har aldrig hørt noget lignende fra EU-Kommissionens formand, som det jeg hørte i dag. Aldrig. Det står i traktaten, at EU-Kommissionen er traktaternes vogter, men EU-Kommissionen er ved at blive et politisk organ," siger Orbán. Henrik Dahl, parlamentariker fra Liberal Alliance, kritiserer på det sociale medie X det optrin, der fandt sted i EU-Parlamentet under Orbáns tale: "Hvis man vil bidrage til Orbáns propagandamaskine, skal man netop lave sådan en fjollet scene," skriver han ifølge Berlingske. Dahl påpeger desuden, at selvom han ikke deler Orbáns politiske synspunkter, så vil Orbán fremstå som martyr og patriot, der hånes af EU's elite. Stine Bosse fra Moderaterne udtrykker også kritik af venstrefløjens opførsel: "Dette optrin viser blot, hvordan begge fløje opfører sig," skriver hun, men tilføjer, at hun er tilfreds med, at "autokraten Viktor Orbán fik tørt på af Ursula von der Leyen."
Kilder: Politiken, s. 8; Berlingske, s. 8, onsdag; B.T., onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Polens nye militære magt kan give unionen en stenhård profil
Information bringer en analyse af korrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "Sig goddag til Europas nye militære stormagt. Det er ikke en af de åbenlyse kandidater - Tyskland, Frankrig og da slet ikke Italien. I stedet er det opkomlingen Polen, der har skudt en enorm og historisk militær oprustning i gang. Landet har nu EU's største antal soldater, bruger flere penge på militæret end noget andet NATO-medlem i forhold til sin økonomiske størrelse og er gået på en vild indkøbstur efter militært isenkram. [...] Tallene taler et meget tydeligt sprog: På et årti er antallet af soldater i de polske forsvarsstyrker mere end fordoblet - fra 99.000 personer til nu 216.000 ifølge tal fra NATO. Målet er at komme op på 300.000 personer. Blandt NATO-landene er det nu kun USA og Tyrkiet, der overgår Polen i antal soldater. [...] Premierminister Donald Tusk har tidligere i år sagt, at vi ikke befinder os i en efterkrigstid, men derimod i en "førkrigstid" - en markant advarsel om, hvad der er i vente. Det er toner, der er langt mere alarmistiske, end dem man hører fra Paris, Berlin og Rom, hvor man er noget mere tøvende, når det kommer til at omsætte frygten for Rusland til oprustning. [...] Warszawa har som mål at overbevise resten af Europa om at skrue op for investeringerne i kontinentets forsvar - ikke mindst fordi der er en nervøsitet for, at USA efter det kommende præsidentvalg vil blive stadig mere isolationistisk og ikke længere vil stå som garant for Europas sikkerhed. Tusk har i stærke vendinger opfordret resten af Europa til at følge Polen, da Europa først vil blive taget alvorligt, hvis man har en kraftfuld militær styrke: "Vi vil blive respekteret i alle verdens hovedstæder, hvis vi tror på, at EU ikke kun skal være en magt, når det kommer til civilisation, økonomi og videnskab, men også når det kommer til militær magt," har Tusk sagt på en pressekonference. Opinionsundersøgelser viser, at 75 procent af polakkerne bakker op om øget oprustning, lige meget hvad det koster. [...] Når Polen den 1. januar 2025 overtager EU's roterende formandskab, vil forsvarspolitikken efter alt at dømme ligge højt på Warszawas dagsorden, og Europas udtryk på sikkerhedsfronten kan dermed i højere grad blive tegnet af et mere oprustningsvilligt Warszawa, der mere kompromisløst er klar til at sætte hårdt mod hårdt i forhold til Rusland, end eksempelvis regeringen i Berlin traditionelt har været det. Krigen i Ukraine har ligeledes fået Polens stjerne i NATO til at vokse - tidligere var alliancens fokus især på missioner i Mellemøsten og Afghanistan, hvor polakkerne spillede en marginal rolle, men nu hvor stort set al opmærksomhed er bundet op på situationen i det østlige Europa, er Polen i en af hovedrollerne."
Kilde: Information, s. 1,8-9

Administration: EU-revisorer ringer med alarmklokken: Fejl i brugen af EU's penge vokser - igen
Ifølge Den Europæiske Revisionsret (ECA) er EU's budget for 2023 under pres på grund af en stigende andel fejlbehæftede udbetalinger og voksende gæld, skriver flere webaviser i dag. Fejlprocenten for udbetalinger, der ikke følger EU-reglerne, er vokset til 5,6 procent, op fra 4,2 procent året før. Fejlene omfatter især udbetalinger til ikke-støtteberettigede projekter og overtrædelser af udbuds- og statsstøtteregler. Samhørighedspolitikken, som tegner sig for næsten 40 procent af budgettet, har en fejlrente på 9,3 procent. Tony Murphy, der er formand for ECA, advarer om, at fejlraten ofte stiger sidst i EU's syvårige budgetperiode (2021-2027) på grund af pres for at få midlerne udbetalt. "I nogle medlemslande er den administrative kapacitet der bare ikke til at håndtere den mængde af midler, og det giver en indbygget risiko for fejl og uregelmæssigheder. Derfor er det heller ikke nogen løsning bare at kaste spandevis af penge efter medlemslandene," siger Tony Murphy. EU-Kommissionen er den instans, som fører kontrol med landenes håndtering af programmerne, men kommissionen har selv nået frem til en betydelig lavere fejlrate, men anerkender dog samtidig, at der er visse typer af udbetalinger, som er mere fejlbehæftede end andre, og hvor der skal sættes ind. EU-Kommissionen 
maner dog til besindighed. "Kommissionen minder om, at den anslåede fejlrate, som Revisionsretten er kommet frem til, ikke måler snyd, ineffektivitet eller spild. Det handler derimod om administrative uregelmæssigheder, som ikke har en indvirkning på et projekts endelige resultat, og som regel bliver betalt tilbage eller rettet. Samtidig er Kommissionen enig i, at der er brug for forbedring," lyder det i en pressemeddelelse. Genopretningsfonden på 5.000 milliarder kroner, etableret efter COVID-19, lægger også yderligere pres på de nationale systemer, der administrerer pengene, hvilket øger risikoen for fejl og manglende kontrol. En særlig bekymring er, at genopretningsfonden ikke er underlagt de samme regnskabskrav som det øvrige EU-budget, hvilket gør det svært for revisorerne at spore, hvordan pengene bruges. Samtidig vokser EU's fælles gæld hurtigt, og der er ingen klare planer for, hvordan den skal betales tilbage. EU's fremtidige budgetter står over for udfordringer med at afbetale denne gæld, hvilket kan belaste kommende generationer af EU-borgere.
Kilder: Altinget, torsdag; B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Kristeligt Dagblad 

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Her er kandidaterne til at blive ny EU-ombudsmand
Formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, har netop offentliggjort kandidaterne til posten som EU's ombudsmand, skriver Altinget onsdag. Efter fem år på posten som EU's ombudsmand er Emily O'Reilly's tid forbi og der er planlagt høring af kandidaterne 3. december. 
Kandidaterne er: 
* Teresa Anjinho (Portugal), medlem af OLAF Supervisory Committee
* Emilio De Capitani (Italien), tidligere embedsmand i Europa-Parlamentet, der arbejder for at fremme gennemsigtighed i det offentlige liv
* Marino Fardelli (Italien), ombudsmand i regionen Lazio i Italien
* Julia Laffranque (Estland), tidligere dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og kandidat mod O'Reilly i 2019
* Claudia Mahler (Østrig), FN-ekspert i ældres rettigheder
* Reinier van Zutphen (Holland), Ombudsmand i Holland siden 2015
Forventningen er, at der i løbet af december vil blive besluttet, hvem af kandidaterne, der skal overtage posten, som gælder for en femårig periode.
Kilde: Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: EU bidrager med 35 milliarder euro til G7-lån til Ukraine
Det Europæiske Råd oplyser, at EU-udsendinge onsdag er blevet enige med resten af G7-landene om at bidrage med 35 milliarder euro til et større lån, som G7 giver til Ukraine, skriver flere aviser onsdag. EU planlægger at bruge overskuddet fra indefrosne russiske midler som sikkerhed for et lån. Disse midler, som tilhører Ruslands centralbank og er opbevaret i de 27 EU-lande, udgør over to tredjedele af de russiske aktiver, som er indefrosset af Vesten, og beløber sig til 210 milliarder euro, investeret i den belgiske værdipapircentral Euroclear. EU-landene har også besluttet, at EU's budget for perioden 2021-2027 kan bruges som råderum, hvis sanktionerne mod Rusland lempes. Sanktionerne skal fornyes hver sjette måned med enstemmig godkendelse fra EU's stats- og regeringschefer. Da lånet kan ende med at vedrøre EU's budget, skal Europa-Parlamentet også give sin godkendelse og forventningen er, at Europa-Parlamentet skal stemme om lånepakken den 22. oktober.
Kilder: Børsen, onsdag; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Politiken, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: IFU kan levere på pensionsselskabernes ønske om konkurrencedygtige investeringer i det globale syd
Børsen bringer en kronik af Lars Bo Bertram, adm. direktør, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Han skriver blandt andet: "Kan Danmark gøre en forskel i udviklingslande? Svaret er entydigt et ja. Hvis vi går sammen og skaber kreative løsninger, er der mulighed for, at vi både kan understøtte den grønne omstilling og bidrage til bedre levevilkår i bl.a. Afrika. [...] I Verdensmålsfond II fokuserer vi på 13 udviklingsøkonomier i Afrika, Sydøstasien og Latinamerika, hvor vi kan se, at der er markant vækstpotentiale for bæredygtige virksomheder inden for kritiske sektorer. Vi har opereret i disse markeder i så mange år, at vi kan sikre en solid pipeline af levedygtige projekter, der samtidig skaber impact. Samtidig tager konstruktionen af Verdensmålsfonden fat på at reducere risikoen for private investorer. De private investorer får således den første del af fondens afkast op til 6 pct. Derudover reduceres risikoen yderligere af en ny EU-forsikring mod tab. Den betyder i praksis, at skulle fonden foretage en tabsgivende investering, så dækker EU de første 535 mio. kr. af de private investorers indskudte kapital. Dette er et forsøg på at afspejle, at investeringer i udviklingslande indebærer visse risici, som danske pensionsopsparere og private investorer selvsagt ikke skal lide under. Omvendt vil det være ærgerligt, hvis ikke de danske pensionsselskaber bliver gode til at investere netop i udviklingslande, da der her er muligheder for at kombinere gode afkast og positiv impact."
Kilde: Børsen, s. 22

Grundlæggende rettigheder: Europas tørklædedebat blusser op i det muslimske Kosovo
I Kosovo på Balkan blev en 18-årig kvindelig elev for nylig bortvist fra sit gymnasium, fordi hun nægtede at tage sin hijab af og det har udløst en debat om religiøse rettigheder i det overvejende muslimske land på Balkan, skriver Kristeligt Dagblad. ”Dette uretfærdige forbud hindrer ikke kun den elementære ret til uddannelse for de piger, der har besluttet at bære tørklæde, men også deres frihed til at praktisere deres tro åbent,” siger Labinot Maliqi, en lokal imam og leder af en gruppe, som forsvarer studerendes ret til at bære hijab, til Radio Free Europe/Radio Liberty. Zlatko Jovanovic, ph.d. i jugoslavisk historie, specialist i samfundsforhold på Balkan og senioranalytiker i oplysningsforbundet Demokrati i Europa, fortæller, at i de fleste lande på Balkan har muslimer et ret afslappet forhold til religion og dyrker den, som danskere dyrker kristendom, hvor familien samles på helligdage. "Men de seneste 10-15 år har man ofte hørt muslimer sige, at den fortolkning af islam er for slap. Det har typisk været stemmer fra golfstaterne, som har engageret sig på Balkan i form af humanitært arbejde. Det er sket, at regeringen i Kosovo er gået ind og har forbudt ngo'er fra De Forenede Arabiske Emirater eller Qatar, fordi de stod i kontrast til landets forfatning. Jeg vil dog mene, at vi taler om en meget lille, men højrøstet gruppe. De liberale kræfter er stadig meget stærkere i Kosovo,” siger Zlatko Jovanovic. I øjeblikket er den lokale anklagemyndighed i Kosovo ved at undersøge, om den unge elevs rettigheder er blevet krænket.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Udenrigspolitik: Der er intet alternativ til en tostatsløsning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Flemming Møller Mortensen, MF, udenrigs- og udviklingsordfører, (S). Han skriver blandt andet: "I mandags var det præcis ét år siden, at terrororganisationen Hamas trængte ind i Israel og begik en uhyrlig massakre. Terrorangrebet den 7. oktober var det største kollektive drab på jøder siden Anden Verdenskrig. Hamas lemlæstede, voldtog og myrdede de uskyldige israelere, som de fandt på deres vej, og tog hundredvis af gidsler med sig tilbage ind i Gaza. Siden den dag har en frygtelig og hjerteskærende krig udspillet sig imellem Israel og Hamas, hvor den palæstinensiske befolkning har været fanget i krydsilden og betalt en alt for høj pris. [...] Derfor har vi fra dansk side opfordret til og presset på for en våbenhvile sammen med vores allierede i EU og FN. Vi har også doneret over 665 mio. kr. i ekstraordinær humanitær støtte til Palæstina, hvor behovet for nødhjælp er større end nogensinde. Vi anerkender Israels ret til at forsvare sig, men har indskærpet utallige gange, at dette selvforsvar må og skal udøves inden for rammerne af den humanitære folkeret og med respekt for krigens love. På årsdagen for terrorangrebet er det værd at understrege, at vi aldrig må glemme afsættet for den nuværende konflikts opblussen - nemlig det frygtelige terrorangreb mod Israel den 7. oktober. Ligesom vi aldrig må acceptere, at det jødiske folk også herhjemme i Danmark og i resten af verden i stigende grad bliver ramt af antisemitisme og lever i utryghed. [...] Den eneste vej mod en varig, retfærdig fred i Mellemøsten er en tostatsløsning. Også selvom hverken den israelske regering eller Hamas bakker op."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Interne anliggender: Hun skulle ikke have valgt en prorussisk rådgiver til krisehåndtering
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Jeg besvarede opkaldet uden at ane, hvem der ringede. "Mit navn er Birgitte Dyrekilde," indledte hun. Hun var kriserådgiver og tidligere journalist, forklarede hun. Men denne Birgitte Dyrekilde ringede ikke på egne vegne. Nej, hun ringede som kriserådgiver på vegne af den kontroversielle ekspolitiker Alexandra Sasha, forklarede hun. Men det var det mest tåbelige forsøg på krisehåndtering længe set. Jyllands-Postens journalister havde i forvejen haft en lang dialog med hovedpersonen selv, som efter måneders flyverskjul havde meldt sig klar til den helt store ”Alexandra Sasha taler ud”-rundtur i flere danske medier. Hun stillede op til Europa-Parlamentet for Venstre, men trak sig efter massiv kritik. Siden meldte hun sig helt ud af partiet. [...] Nå, men nu ringede denne kriserådgiver så for at få Jyllands-Posten til at rette omtalen af interviewet, som hun fandt ærekrænkende. [...] Det viser sig, at denne Dyrekilde lever af noget ganske uhyggeligt. Nemlig af at tjene penge på Ruslands krigsførelse. [...] Besøger man Dyrekildes profil på netværksportalen Linkedin, møder man en skov af prorussisk propaganda. [...] I et interview i Berlingske forklarer hun skamløst, hvordan hun tjener penge på Putin-regimets blodige krig og mener, at det handler om "udskamningsfaktor" og "hetz", når danske virksomheder stilles til ansvar for deres forretninger i Rusland. Hvis Alexandra Sascha ville rense sig selv for mistanken om prorussiske forbindelser, skulle hun nok ikke have valgt en russisk propagandamaskine til sin egen krisehåndtering."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Administration: Anklagerne om EU-underslæb for millioner kan rive tæppet væk under Marine Le Pens præsidentdrømme
Marine Le Pen, leder af det franske højrefløjsparti Rassemblement National, er midt i en omfattende retssag i Paris, hvor hun og 27 andre medlemmer af partiet er anklaget for systematisk underslæb af millioner af euro fra EU. Anklagerne går på, at partiet mellem 2004 og 2016 misbrugte EU-midler ved at anvende penge, der var beregnet til EU-assistenter, til partiets politiske aktiviteter i Frankrig. Marine Le Pens far, Jean-Marie Le Pen, der oprindeligt etablerede ordningen, er også tiltalt. Sagen skiller sig ud på grund af dens omfang og systematik, hvor europæiske skatteborgeres penge blev udnyttet til private partiformål. Anklagerne hævder, at Rassemblement National betalte sine assistenter for opgaver i Paris, som ikke var relateret til deres arbejde i Europa-Parlamentet. Marine Le Pen har afvist alle anklager og hævder, at reglerne for EU-assistenter er åbne for fortolkning, og at hendes parti ikke har overtrådt nogen love. "Marine Le Pen lader som om, hun ikke har overtrådt reglerne. Men Europa-Parlamentets regler er meget klare: Personer, der bliver lønnet af Europa-Parlamentet som medarbejder for en parlamentariker, kan kun udføre arbejde relateret til parlamentet og til parlamentarikerens mandat," siger Olivier Costa, fransk politisk analytiker og professor ved Sciences Po. Sagen kan få store konsekvenser for Le Pen, der risikerer både fængsel og at blive udelukket fra at stille op som præsidentkandidat i 2027, hvilket ville true hendes politiske karriere. Partiets nuværende formand, Jordan Bardella, har undgået at blive tiltalt, selvom han var ansat som assistent under den påståede svindel. Observatører ser ham som en potentiel arvtager, hvis Le Pen dømmes og udelukkes fra politisk embede. Retssagen forventes at vare to måneder, og en dom vil tidligst falde i begyndelsen af 2025. Hvis Le Pen bliver dømt, har hun allerede indikeret, at hun vil anke sagen, hvilket kan udskyde den endelige afgørelse i flere år.
Kilde: Berlingske, s. 16-17

Det digitale indre marked: Ryanairs brug af ansigtsgenkendelse tages op af datatilsyn
Det irske datatilsyn har åbnet en EU-undersøgelse af, hvorvidt Ryanairs brug af teknologien til at bekræfte passagerernes identitet er i strid med EUs databeskyttelsesregler, gdpr, skriver Berlingske. Undersøgelsen kommer på baggrund af en række klager fra Ryanair-kunder i EU over Ryanairs krav om yderligere id-bekræftelse, når man booker billetter gennem bureauer i stedet for direkte hos Ryanair selv. "Godkendelsesmetoderne, som Ryanair bruger, omfatter anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi, der bruger kundernes biometriske data," forklarer det irske datatilsyn i en kommentar. Ryanair byder undersøgelsen velkommen og afviser, at de bryder EUs databeskyttelsesregler. I stedet lyder det fra lavprisflyselskabet, at godkendelsesproceduren "beskytter kunderne mod de få tilbageværende, ikke-godkendte onlinerejsebureauer, som leverer falske kundekontakt- og betalingsdetaljer for at dække over, at de tager overpriser og snyder kunderne".
Kilde: Berlingske, s. 10

Finansielle anliggender: Ro om kronen tegner godt for danskerne forud for ECB-møde
Den Europæiske Centralbank (ECB) forventes at sænke renten endnu en gang torsdag i næste uge, hvilket vil være tredje gang i år, skriver Berlingske. Spørgsmålet er, om Danmarks Nationalbank vil følge efter og sænke den danske rente tilsvarende. Både Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank og Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, forventer, at Nationalbanken vil følge ECB, da den danske krone har ligget stabilt over for euroen, og der ikke har været behov for intervention fra Nationalbankens side i 18 måneder. "Ud over lidt daglige udsving, så ligger kronen egentlig ret stabilt. Det vidner om stabilitet i en tid, hvor renterne ellers er på en ny rejse," siger Jeppe Juul Borre og fortsætter: "I næste uge forventer vi, at ECB sænker renten for tredje gang i år. Og her står Nationalbanken til at gå med én til én. Hvis ikke, risikerer det at lægge et pres på kronen over for euroen." Hvis ECB sænker renten, forventes eurorenten at falde til 3,25 procent, mens indskudsbevisrenten i Danmark vil falde til 2,85 procent. Søren V. Kristensen fremhæver, at når rentespændet over for euroen for alvor vokser, så skyldes det ofte, at investorerne bliver usikre om gælden i de sydeuropæiske lande. "Det får investorerne til at søge mod sikker havn, fordi de er bange for, at de ikke at få deres penge igen, hvis de investerer i statsobligationer fra nogle af de lande. I yderste konsekvens frygter de, at euroen går i opløsning, men den slags handler er der ikke i øjeblikket," siger Søren V. Kristensen.
Kilde: Berlingske, s. 8