Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 11. januar 2024



Tophistorier

Europa ser mere pragmatisk på Kina
Yang Jiang, seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, skriver i en kronik i Jyllands-Posten blandt andet: "I begyndelsen af december 2023 holdt EU og Kina deres første fysiske topmøde efter corona-pandemien. Sammenlignet med det virtuelle topmøde i 2022 var tonen ved topmødet i december ifølge Josep Borrell (næstformand for Europa-Kommissionen) langt mere forsonlig - der var en gensidig anerkendelse af vigtigheden af et godt forhold mellem Kina og EU og af behovet for at håndtere forskelle og styrke samarbejdet. Topmødet i december var en foreløbig cementering af en langsom udvikling, som allerede startede i slutningen af 2022 i EU og de europæiske landes holdning til Kina. Fra et meget markant fokus på forskelle i værdier og ideologi mellem Kina og EU har mange lande nu en mere pragmatisk tilgang med økonomiske interesser i centrum. [...] Kort efter Xi Jinping sikrede sig sin tredje periode som leder i Kina i oktober, drog den tyske kansler, Olaf Scholz, sammen med en erhvervsdelegation til Beijing og kom hjem med lukrative aftaler. [...] I foråret 2023 fulgte en række europæiske ledere Scholz' eksempel og rejste med en stor erhvervsdelegation til Beijing. [...] Disse europæiske ledere har en fælles mission: De ønsker at styrke de økonomiske bånd til Kina og få bedre adgang til det kinesiske marked. Som led i det vil de føre en ikke-konfrontatorisk politik over for Kina, som minimerer risikoen ved samhandlen, men uden at følge USA's kurs, som går ud på at afkoble sig fra Kina. [...] I Europa har man i nogle år forsøgt at opbygge nye forsyningskæder for kritiske mineraler og metaller for at gøre sig mindre afhængig af Kina. Det har vist sig så vanskeligt, at europæiske ledere har indset, at det er umuligt i hvert fald på den korte bane at slippe ud af afhængigheden af Kina. Den hollandske handelsminister, Mark Rutte, sagde i maj 2023, at Europa ikke kan opnå grøn omstilling uden Kina. Selv om mange taler om et behov for at mindske risikoen ved den store afhængighed af Kina, er der ingen fælles europæisk definition af, hvordan man laver denne risikoreduktion, eller i hvilket omfang det er nødvendigt. [...] I april 2023 viste en meningsmåling fra European Council on Foreign Relations blandt borgerne i 11 EU-lande, herunder Danmark, at flertallet ikke mener, Kina udfordrer EU eller ønsker at underminere vores styreform. De køber ikke USA's fortælling om, at vi står i en global kamp mellem demokratier og autokratier. [...] Den pragmatiske vending, vi har set i Europas politik over for Kina, vil med stor sandsynlighed fortsætte. Ikke mindst fordi vi står over for et amerikansk præsidentvalg, hvor usikkerheden både om forløbet af valget og udfaldet er så stor, at Europa er nødt til at holde fast i at beskytte sine økonomiske interesser ved blandt andet at kunne pleje relationer med andre stormagter end USA. Kina er fortsat udfordret af USA's langsigtede plan om at inddæmme og isolere Kina. Lederne i Beijing vil derfor formentlig gå relativt langt for at bevare og opnå endnu tættere bånd til Europa som alternativ til et tiltagende lukket amerikansk marked."
Jyllands-Posten, s. 19 (11.01.2024)

Prioriterede historier

Giftig polsk magtkamp
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "'Det onde skal uddrives,' sagde Donald Tusk med bibelsk tyngde, da han sidste måned som ny polsk premierminister satte sig i spidsen for en EU-begejstret, progressiv regering. [...] Uddrivelsen har allerede været voldsomt ophedet. Og kampen mellem den gamle og den nye regering eskalerede på dramatisk vis i denne uge med usædvanlige scener i Warszawa. For at undgå at blive sendt i fængsel efter en dom for magtmisbrug søgte to tidligere PiS-ministre tirsdag formiddag tilflugt i præsidentpaladset, hvor den PiS-allierede præsident, Andrzej Duda, holder til. Han tilbød dem velvilligt beskyttelse. Da politiet om aftenen alligevel trængte ind i paladset og arresterede de to politikere, begyndte præsidenten og et kor af PiS-politikere at anklage Tusk-regeringen for at indføre diktatur og tage politiske fanger. [...] I centrum for de sidste dages begivenheder er den tidligere PiS-indenrigsminister Mariusz Kaminski og hans viceminister Maciej Wasik. De har været anklaget for magtmisbrug under en tidligere PiS-regering tilbage i 2007, men præsident Duda benådede dem i 2015. I juni annullerede Polens højesteret imidlertid benådningerne, og i december blev de to idømt to års fængsel. [...] Der har allerede været voldsomme slagudvekslinger omkring de statsejede medier, som PiS-regeringen omdannede til sit propagandainstrument. [...] PiS-partiets folk har samtidig en overordentlig stor interesse i at bekæmpe Tusk, som har lovet at retsforfølge alle dem, der har 'forbrudt sig mod forfatningen og retsstaten'. [...] Det er tydeligt, at det gamle PiS-regime ikke lægger sig stille ned. Tusk kommer til at skulle gå en svær balancegang for ikke at risikere politisk kaos - og at de autoritære kræfter får en chance for at vende tilbage."

I dagens Politiken kan man læse, at den tidligere polske indenrigsminister Mariusz Kaminski og hans viceminister Maciej Wasik, begge fra det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS), er blevet anholdt. Kaminski har som reaktion på anholdelsen indledt en sultestrejke, hvilket er meddelt i en erklæring fra ham selv.
Information, s. 20; Politiken, s. 9 (11.01.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Danmark skal konkurrere om sosu'er fra Indien
I Børsen kan man i dag læse, at regeringen ønsker at afhjælpe en mangel på sosu-medarbejdere ved at rekruttere sundhedspersonale fra Filippinerne og Indien. Indsatsen skaber dog konkurrence med andre europæiske lande, der også oplever mangel på sundhedsuddannede. "I Indien og Filippinerne er det ikke ualmindeligt, at de unge rejser ud i flere år for at arbejde. Men selvom de kommer til Danmark, fordi vi kan tilbyde nogle for dem voldsomt vellønnede job, så er den helt store udfordring, hvordan vi holder på dem," siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Vive. En opgørelse fra Tænketanken Europa indikerer, at 18 EU-lande rapporterer om mangel på sundhedspersonale. "Der kan jeg godt være bekymret for, at selvom vi kommer fra et land med gode lønninger og arbejdsvilkår, så er vi et meget lille sprogområde," udtaler Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) påpeger, at detaljerne i samarbejdet med Indien og Filippinerne endnu ikke er fastlagt.
Børsen, s. 10 (11.01.2024)

EU-direktiv om rettigheder til chauffører og cykelbude faldet til jorden
EU har arbejdet på et direktiv, der skulle give forbedrede rettigheder til millioner af cykelbude og chauffører, der arbejder via online platforme som Wolt og Uber. Direktivet, præsenteret af EU-Kommissionen for to år siden, står nu over for usikkerhed, da det ikke opnåede tilstrækkelig støtte fra EU's medlemslande. Formålet med direktivet var at klassificere en stor del af disse arbejdstagere som almindeligt ansatte under visse kriterier. Det skulle også definere rammerne for, hvordan virksomhederne kunne anvende digital teknologi til at overvåge arbejdstagerne. Dette blev beskrevet som "revolutionerende" af Europa-Parlamentets hovedforhandler på området, den italienske socialdemokrat Elisabetta Gualmini. Med manglende opbakning fra medlemslandene er direktivets fremtid nu uklar.
Altinget, onsdag (11.01.2024)

Schaldemose og HK: Ny EU-lov om kunstig intelligens er ikke nok - Danmark skal selv sikre lønmodtageres rettigheder
Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og Mette Høgh, formand for HK Handel, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Grænseoverskridende overvågning, diskrimination og dårligt arbejdsmiljø. Det er desværre udfordringer, der altid har eksisteret på arbejdsmarkedet. Heldigvis har vi i Danmark også det, vi i al beskedenhed må sige er en af verdens bedste modeller til at løse netop de problemer. [...] Men hvad sker der, når det ikke længere er en chef i kød og blod, der nidkært overvåger medarbejderne? Når det ikke er chefen selv, men en kunstig intelligens, der diskriminerer til jobsamtalen eller skubber medarbejderne ud over grænsen psykisk og fysisk? Det lyder måske dystopisk, men vi ser det faktisk allerede ske. Eksempelvis hos Amazon, hvor arbejdet i så høj grad styres af en algoritme, at nogle ansatte aldrig når at tale med en leder, og hvor selv det at gå på toilettet kan blive straffet, fordi algoritmen konstant overvåger medarbejdernes performance. [...] Derfor er vi nødt til at forny vores lovgivning. Vi er nødt til at uddanne de tillidsvalgte til den nye virkelighed. Og der skal være gennemsigtighed for medarbejderne, når nye AI-systemer bliver indført. Målet er kort sagt, at medarbejderne skal være mindst lige så godt beskyttet mod dårlig ledelse, som de altid har været, og at vi kan stille arbejdsgiverne til ansvar, hvis medarbejdernes rettigheder bliver krænket. For nylig landede en aftale om verdens første AI-lovgivning i EU. Det er et rigtig godt skridt i den helt rigtige retning. [...] Heldigvis tillader den nye EU-lovgivning om kunstig intelligens, at medlemslandene supplerer med national lovgivning for at beskytte medarbejderne på arbejdsmarkedet. Det er en udstrakt hånd, som vi synes, man skal overveje i Danmark, så vi kan sikre, at kunstig intelligens ikke bliver brugt imod medarbejderne, kun med dem."
Altinget, onsdag (11.01.2024)

Tvungen tidsregistrering er en byrde, men den er nødvendig
Jannik Frank Petersen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: " Arbejdsgivere, politikere og virksomhedsledere har hevet de helt heftige gloser op af baglommen i deres kritik af de nye regler for tidsregistrering, som senere i år bliver lovpligtigt for alle arbejdsgivere at indføre. Jeg vil helt ærligt også helst være fri for tvungen tidsregistrering. For det er en rigtig irriterende bureaukratisk byrde for virksomheder og medarbejdere. Men desværre må vi erkende, at det er nødvendigt. 1 mio. sygedage om året pga. psykisk belastning på arbejdspladsen. [...] Og tænk på, hvor mange milliarder af kroner som det koster samfundet om året. Med den systematiske tidsregistrering, som snart bliver implementeret, vil det blive meget klart for den enkelte medarbejder, hvor mange timer der arbejdes - og ikke mindst hvornår på døgnet medarbejderne er i gang. [... ] Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Martin Steen Kabongo betegner reglerne som unødvendig indblanding fra EU's side. Tænk, jeg synes lige præcis det modsatte. Det er nødvendig indblanding. Vi har opbygget et arbejdsmarked, som invaliderer mennesker med stress og mistrivsel, og det er skammeligt, at de bedste initiativer, som vi ser til at modvirke den udvikling, kommer fra EU og ikke fra virksomhederne selv."
Børsen, s. 27 (11.01.2024)

Virksomhederne bliver ramt på pengepungen: Nye krav koster milliarder
Danske virksomheder står over for en stor økonomisk udfordring som følge af EU's nye grønne regler. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil det årligt koste virksomhederne 7,5 milliarder kroner at efterleve disse regler, samt en ekstra engangsudgift på 10 milliarder kroner for nødvendige omstillinger, som blandt andet inkluderer etablering af nye it-systemer. Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, udtrykker stor bekymring over de administrative omkostninger: "Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set et lovforslag, der har så store administrative omkostninger," siger han. Han understreger også, at rapporteringen alene ikke garanterer grøn omstilling og påpeger, at alle virksomheder uanset deres miljøpåvirkning bærer samme økonomiske byrde. Kravene er en del af EU's plan for et klimaneutralt Europa i 2050 og vil først og fremmest påvirke de største børsnoterede selskaber, men på længere sigt vil over 2.000 danske virksomheder blive berørt. Alexander Søndergaard, underdirektør i SMV Danmark med ansvar for politik og analyse, udtrykker dyb bekymring for små og mellemstore virksomheders fremtid under disse regler. "I værste fald kan man frygte, at der vil være virksomheder, som knækker nakken, hvis byrderne bliver for voldsomme," siger han og opfordrer til yderligere analyse af konsekvenserne for disse virksomheder. Søndergaard mener også, at de økonomiske byrder kan hæmme de mindre virksomheders grønne omstilling: "De byrder, som er forbundet med direktivet, trækker midler og ressourcer væk og bliver en bremseklods for virksomhedernes muligheder for i stedet at investere i bæredygtige løsninger," siger han. Erhvervsstyrelsen anerkender, at et stort antal små og mellemstore virksomheder vil blive påvirket, men har endnu ikke kunnet beregne de fulde konsekvenser.
Jyllands-Posten, s. 9 (11.01.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Europæisk tænketank: Prisindgreb på energimarkedet er en farlig fristelse
Szymon Kardaś, seniorforsker i energipolitik, European Council on Foreign Relations (ECFR), skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Mens elpriserne i hele Europa har stabiliseret sig i løbet af det seneste år, er udsigten til en ny prisstigning stadig høj for mange EU-medlemslande, herunder Polen, Ungarn, Tjekkiet, Østrig, Litauen, Letland og Rumænien. Den pan-europæiske afhængighed af import sammen med den stigende energiefterspørgsel truer markedets stabilitet. Selvom der ikke ses samme udsving i stykomkostningerne som sidste vinter, forbliver de stædigt høje i mange lande, herunder Danmark, Italien og Holland samt EU's førende økonomi, Tyskland. I et forsøg på at afbøde nogle af de udfordringer, som medlemsstaterne står overfor, har EU-Kommissionen for nylig forlænget brugen af støtteinstrumenter, der først blev introduceret i 2022. [...] Denne interventionistiske tilgang er blevet godt modtaget i mange EU-medlemslande og bliver brugt af nogle siddende regeringer til at score billige politiske point forud for europaparlamentsvalget i maj. Sidste måned blev Tysklands regeringskoalition enig om regler for at yde støtte til energiintensiv industri; et program, der forventes at løbe indtil 2028 med et estimeret budget på 28 milliarder euro. [...] Selvom frygten for en stigning i elpriser i EU i den kommende periode samt forlængelsen af nogle af kriseforanstaltningerne indtil slutningen af 2024 synes fuldt ud berettiget, bør EU på længere sigt overveje at reducere omfanget af subsidier. Dette er der indtil flere grunde til. For det første er det ekstremt omkostningsfuldt at subsidiere elpriser over lang tid. Ifølge rapporten om energisubsidier for 2023 er de steget til 181 milliarder euro i hele EU i 2022 og kan nå op på 194 milliarder euro i 2023. [...] I 2022 præciserede formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, nogle af de nødvendige reformer for at sikre EU's modstandskraft. Den nye struktur sigter mod at skabe et mere fleksibelt, konkurrencedygtigt og forbrugervenligt elmarked, der bedre kan imødekomme den voksende andel af vedvarende energi i EU's elforsyning. Nu er det op til medlemsstaterne at tage stilling til detaljerne i dette lovændringsforslag og fremlægge lovforslag, der blandt andet specificerer investeringsregler for udvidelse af produktionskapaciteten, såsom lagring af vedvarende energi og atomkraft. Hvis de kan gøre dette og undgå at ty til subsidier som standardløsning, åbner der sig en mulighed for at stabilisere elpriserne i Europa på lang sigt og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer som primære energikilder."
Altinget, onsdag (11.01.2024)

Finansielle anliggender

Vigtig inflationsmåler falder i Danmark: “Lover godt for 2024”
I Danmark er der registreret en let stigning i inflationen fra november til december, hvor den steg fra 0,6 procent til 0,7 procent på årsbasis. Mere betydningsfuldt er dog, at kerneinflationen, som udelukker store udsving i energi- og fødevarepriser, faldt fra 3 procent til 2,6 procent. "Det lover godt for 2024, hvor vi dog næppe slipper for en stigning i den samlede inflation, men det ser ikke ud til, at vi behøver frygte en tilbagevenden til de høje inflationsrater fra for et-to år siden," udtaler Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Ifølge ham trækkes kerneinflationen ned af faldende priser på elektronik og nye biler. Priserne på serviceydelser er derimod steget markant, specielt inden for restaurationsbranchen, med en årlig stigning på 4,2 procent. Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, fremhæver, at lønstigningerne i Danmark har været hurtigere end prisstigningerne, hvilket har hjulpet forbrugerne med at indhente tab af købekraft. "Danskernes lønninger stiger heldigvis markant hurtigere end priserne. Det luner formentlig betydeligt i danskernes privatøkonomi," siger Sørensen. Han forventer dog, at inflationen vil stige igen i de kommende måneder, drevet af højere energipriser og lønstigninger. På europæisk plan er inflationen i de 20 eurolande oppe på 2,9 procent i december. Las Olsen fra Danske Bank bemærker, at Danmark i øjeblikket oplever lavere prisstigninger end resten af Europa, delvist på grund af direkte effekter fra engrospriser på energi. Han udtrykker tvivl om, at Den Europæiske Centralbank vil sænke renterne snart, da de ønsker at undgå en genopblussen af inflationen. "De vil gå forsigtigt frem og se tiden lidt an," siger Olsen om ECB's tilgang.
Børsen, s. 13 (11.01.2024)

Grundlæggende rettigheder

Menneskerettighedsekspert: Ny EU-lov om bæredygtige virksomheder har stadig knaster
På Altinget onsdag kan man læse et debatindlæg af Gabrielle Holly, chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder. Hun skriver blandt andet: "Efter lange forhandlinger nåede europæiske lovgivere i december frem til en politisk aftale om et længe ventet direktiv om virksomheders ansvar for menneskerettigheder og klima, det såkaldte Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD). Aftalen vil gøre det lovpligtigt for store virksomheder at lave såkaldt due diligence, hvor de identificerer og håndterer de påvirkninger, de har på menneskerettigheder, klima og miljø i deres egen forretning og gennem deres forretningsrelationer. Vi hilser aftalen velkommen, for loven kan få en betydelig indvirkning på, hvordan virksomheder driver deres forretninger verden over. [...] Virksomheder kan selvfølgelig have en indvirkning gennem deres egen forretning og deres leverandører, men også når et produkt eller en tjeneste forlader virksomheden, kan det påvirke menneskerettigheder og miljø. Den nye aftale kræver kun, at virksomheder overvejer indvirkninger, der opstår fra distribution, transport, opbevaring og bortskaffelse, og ikke det, der opstår fra brugen af produkter eller tjenester. Disse begrænsninger betyder, at EU's direktiv faktisk halter bagefter indsatsen fra førende virksomheder, der allerede udfører due diligence i denne del af deres værdikæde. For nogle sektorer, som teknologi og finans, forekommer de mest betydelige negative indvirkninger i denne del af værdikæden, hvilket betyder, at disse virksomheder praktisk talt er udelukket fra loven. [...] Få EU-forslag har i nyere tid været genstand for så intens lobbyvirksomhed og ophedet debat som CSDDD. Den endelige lovtekst forhandles stadig, herunder hvilke aspekter af loven, der vil blive genstand for gennemgang om et par år. Det er vigtigt, at de ovennævnte spørgsmål udtrykkeligt overvejes i gennemgangen for at sikre, at loven kan forbedres over tid. Trods mangler, er aftalen utrolig positiv og har et enormt potentiale for betydelig indvirkning, men kun hvis virksomhederne anspores til at engagere sig i den på en meningsfuld måde. [...] EU skal sikre, at der laves fyldestgørende vejledninger, og at der iværksættes andre foranstaltninger for at sikre, at virksomheder effektivt kan møde lovens krav, og at civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og andre kan overvåge lovens effektivitet. Det bør også overvejes, hvordan man kan skubbe på i lande uden for EU gennem handelspolitik og udviklingssamarbejde for at sikre, at loven er med til at højne standarder gennem globale værdikæder."
Altinget, onsdag (11.01.2024)

Institutionelle anliggender

Trods Brexit-løfte holder briter fast i kilo og liter
I forbindelse med Brexit havde den tidligere britiske premierminister Boris Johnson lovet en genindførelse af de gamle imperiale mål som pund og ounces samt længdemålet yard, som en del af en såkaldt ”Brexitdividende” til handelsfolk. Dette skulle markere et brud med det metriske system, som EU i sin tid havde indført for at harmonisere måleenheder mellem medlemslandene. Men denne plan er nu skrinlagt af den britiske regering. En meningsmåling, hvor 98,7procent af over 100.000 adspurgte briter ønskede at beholde det nuværende metriske system, har haft afgørende indflydelse på regeringens beslutning. ”Efter grundig overvejelse har regeringen besluttet ikke at gennemføre ændringer i loven for indeværende,” udtaler erhvervsministeriet. Selvom de gamle mål ikke genindføres, hænger nogle af dem stadig ved i Storbritannien. For eksempel anvendes miles stadig til at angive hastigheder, og på pubber serveres fadøl i pintglas. Regeringen har dog valgt at udvide brugen af pintmålet, således at vin og mousserende vin fremover også må sælges som en pint. Dette skridt beskrives af den konservative juniorerhvervsminister Kevin Hollinrake som en mulighed for at støtte de britiske vinproducenter og skabe økonomisk vækst. De nye regler betyder også, at landets vinproducenter nu kan sælge vin i forskellige størrelser, herunder flasker og dåser med 200 milliliter, 500 milliliter, og den nye pintstørrelse. Før Storbritanniens medlemskab af EF i 1973, var halvdelen af al champagne solgt i pintflasker, og med de nye regler kommer der nu en ny mellemstørrelse på markedet.
Kristeligt Dagblad, s. 2 (11.01.2024)

Interne anliggender

Frankrig har fået ny regeringsleder - den yngste nogensinde på posten
I Frankrig har præsident Emmanuel Macron udnævnt den 34-årige og populære Gabriel Attal til landets nye premierminister, hvilket markerer ham som den yngste premierminister i Frankrigs historie og den første åbent homoseksuelle på posten. Denne ændring sker i et forsøg på at revitalisere Macrons sidste periode som præsident. Attals politiske karriere startede i Socialistpartiet, men han fulgte Macron i 2016, da han stiftede bevægelsen En Marche!. Han har tjent som undervisnings- og ungdomsminister siden juli 2023, hvor han blandt andet indførte et forbud mod den arabiske klædedragt abayaen i franske skoler og gymnasier, hvilket øgede hans popularitet. Attal har også gennemført flere reformer på skoleområdet, hvilket afspejler Macrons ønske om at gøre skolen til "en kampplads for republikkens værdier." Attals udnævnelse ses som et symbol på "mod og bevægelse," som han selv udtrykte det ved overdragelsesceremonien. Han har lovet at fortsætte sit arbejde på skoleområdet og at lede en politik, der hælder mod højre, som Macron ønsker. Til trods for hans popularitet, står Attal over for skepsis fra politiske modstandere, der ser ham som en "mini-moi" af Macron, og han skal nu forme en ny regering under overskriften 'Réarmement'. Dette omfatter reformer for at genindustrialisere Frankrig, forbedre købekraften, gøre Macrons parti mere populært frem til EU-valget, og fortsætte kampen mod parallelsamfund. Gabriel Attal er kendt som en "ægte macronist" og har udtalt, at han ikke ser sig selv som hverken højre- eller venstreorienteret, men er åben for gode ideer fra begge sider. Han er gift med Stéphane Séjourné, som er medlem af Europa-Parlamentet.
Politiken, s. 8 (11.01.2024)

Trods pres vil Meloni ikke fordømme fascistisk demonstration
I Rom har en fascistisk demonstration, hvor deltagere gentagne gange lavede fascistisk honnør, vakt vrede og forargelse både i Italien og EU. Demonstrationen fandt sted foran det tidligere hovedkvarter for det postfascistiske parti MSI og var en mindehøjtidelighed for drabene på tre MSI-ungdomsmedlemmer i 1978. Trods italiensk lovgivning mod fascistisk propaganda greb politiet ikke ind, hvilket har udløst kritik. Elly Schlein, leder af det socialdemokratiske parti PD, reagerede skarpt på sociale medier: "Rom, 7. januar 2024. Det ligner 1924. Det, der skete, er uacceptabelt. Neofascistiske grupper skal opløses, som forfatningen præciserer." Ligeledes fordømte Carlo Calenda, leder af centrumpartiet Azione, hændelsen som en "skændsel i et europæisk demokrati." På EU-niveau udtalte Manfred Weber, leder af Det Europæiske Folkeparti i Europa Parlamentet, at "der er ikke plads til den fascistiske hilsen i Europa, og vi fordømmer den på det kraftigste. " Ministerpræsident Giorgia Meloni, som tidligere var en del af MSI's ungdomsbevægelse og stiftede Italiens Brødre med veteraner fra MSI, har ikke kommenteret episoden. Dette har ført til yderligere kritik. Rafaella Paita fra centrumvenstrepartiet Italia Viva bemærkede: "Alle har haft noget at sige, på nær en person: Giorgia Meloni. Ministerpræsidenten, som ellers taler om alt, er ikke i stand til at fordømme det, der er sket." Ifølge Fabrizio Tassinari, politolog og leder af School of Transnational Governance ved Europauniversitet i Firenze, forsøger Meloni at balancere mellem at etablere sig som en midtersøgende leder og at fastholde sin kernevælgerbase: "Hun går på en tynd linje," siger han. Italiensk politi arbejder nu på at identificere de deltagere, der lavede det fascistiske håndtegn under hændelsen.
Politiken, s. 8 (11.01.2024)

Kultur

Alternativets EP-spidskandidat: Vi skal have en europæisk fodboldlov
På Altinget onsdag kan man læse et debatindlæg af Jan Kristoffersen, kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance (LA). Han skriver blandt andet: "EU-domstolen kom før jul med en opsigtsvækkende dom, som medfører, at Uefa og Fifa ikke længere har en beskyttet position på kommerciel fodbold i EU. Dommen er opsigtsvækkende af flere grunde. Dels fordi, at dommen går imod Generaladvokatens indstilling, og dels fordi den dermed gør det klart, at der skal politisk handling til, hvis europæisk fodbold fortsat skal kunne spille og afvikle i overensstemmelse med europæiske traditioner som eksempelvis oprykning, nedrykning og omfordeling af indtægter fra elite til bredde. [...] EU-domstolen kom frem til, at Uefa og Fifas regler om at skulle godkende nye fodboldturneringer, herunder brug af trusler om sanktioner, var misbrug af en dominerende position, mens Generaladvokaten konkluderede, at Uefa og Fifas regler, inklusive sanktioner, grundlæggende godt kunne retfærdiggøres under gældende EU-ret. Det er den overvejende hovedregel, at EU-domstolen følger Genereadvokatens indstilling, og selvom EU-domstolen i sagens natur ikke er bundet af en indstilling, må dommen alligevel give anledning til overvejelse. For en ting er sikkert: Når Generaladvokat og EU-domstol kan se så forskelligt på tingene, er det meget svært for almindelige mennesker at gennemskue, hvad der er op og ned. [...] Over de seneste år har vi set utallige eksempler på, at den europæiske fodbold er ved at sælge sig selv til højestbydende. Det gælder turneringer som VM, såvel som det gælder klubber og ligaer. [...] Det er tid til, at europæiske lovgivere udfærdiger en European Football Act, der klart og tydeligt sætter rammerne for fremtidens europæiske fodbold, og som taler for de stemmer, som stadig høres på stadion, men ikke på de bonede gulve i Schweiz. Som sikrer, at fodbolden ikke kun dikteres af Fifa og Uefa eller bliver solgt til en lukket Super League uden mulighed for op- eller nedrykning."
Altinget, onsdag (11.01.2024)

Udvidelse

Det er ikke hver dag, ambassadører bliver hyldet som rockstjerner
I et debatindlæg af Danmarks ambassadør i Georgien, Anne Toft Sørensen, kan man i dag blandt andet læse: "Den 15. december stod jeg på en scene foran tusindvis af georgiere sammen med ambassadørerne fra de 16 andre EU-lande, som ud over Danmark har en ambassade i Georgien. Dagen før havde EU's ledere truffet beslutning om at tildele Georgien status som kandidatland til EU-medlemskab. Regeringen havde derfor indkaldt til folkefest på Frihedspladsen for at fejre denne milepæl i Georgiens rejse mod Europa. [...] For mange georgiere giver den europæiske beslutning netop nu håb. Det har nemlig været trægt med reformfremskridtene de seneste par år, hvor politisk krise i årevis har ført til dyb splittelse og mistillid mellem regeringen og oppositionen. [...] Siden Ruslands invasion af Ukraine er Georgien også blevet beskyldt af Ukraine og EU for at føre en Ruslandsvenlig politik, bl.a. fordi de ikke forhindrede genåbningen af flyforbindelser til Moskva i sommer og ikke har indført sanktioner mod Rusland, men tværtimod har opbygget en stigende samhandel med Rusland. En politik, som er blevet kritiseret som ”upassende” for et land med europæiske aspirationer, og hvor op mod 90 pct. af befolkningen støtter georgisk EU-medlemskab. 2023. [...] Nu blæser der dog nye vinde og håb hos de mange EU-glade georgiere. Men det ser ikke ud til, at EU-integrationen vil blive den samlende kraft i samfundet på tværs af politiske skel. Tværtimod har det seneste år vist, at EU-spørgsmålet snarere er en politisk kampplads. [...] Danmark har også styrket sit engagement i Georgien, bl.a. igennem et nyt freds- og stabiliseringsprogram og flere penge til vores udviklingsbistandsprogram. Med de konkrete instrumenter kan vi hjælpe georgierne mod målet om EU-medlemskab. Derudover er vores lange tradition for tværpolitiske aftaler inden for grøn omstilling, forsvarspolitik mv. og den velstand, som denne stabilitet bringer med sig, et område, som kan inspirere georgierne, og hvor de med fordel kan høste vores erfaringer."
Jyllands-Posten, s. 18 (11.01.2024)

Økonomi

Verden bliver bedre uden statsstøtte
Alexander Ryle, EU-ordfører i Liberal Alliance (LA), skriver i en kronik i dagens Børsen blandt andet: "Sagen om statsstøtte er en besynderlig en af slagsen. Ingen er i sandhed for statsstøtteordninger af nogen art, men alligevel er der opstået et skel mellem dem, der vil frabede sig ordningerne, og dem, der af nødvendighedshensyn åbner for dem. Og i den seneste tid er det blevet klart, at regeringen står på sidstnævnte side. [...] Selvom det kan virke tiltalende at efterligne lande som USA, Indien, Kina og Japan ved at støtte danske virksomheder med offentlige subsidier, er det nemlig langtfra sikkert, at det vil bidrage til noget positivt. Faktisk kan vi risikere, at statsstøtten tværtimod gør mere skade end gavn, da der som bekendt opstår en række temmelig skadelige markedseffekter, når man tager et så drastisk middel i brug. [...] Bedre bliver statsstøttens sag ikke af, at man samtidig skal tage in mente, at der ikke er udsigt til en fælles EU-løsning, der sikrer samme vilkår for statsstøtte i alle 27 medlemslande. Det indleder et statsstøttekapløb, hvor vi utvivlsomt vil blive overgået af både Frankrig og Tyskland og en lang række lande uden for EU, som alle har dybere lommer end Danmark. Af de grunde kan statsstøtte sammenlignes med at tisse i bukserne for at holde varmen: Det giver en kortvarig fordel, men løser ikke problemet på lang sigt. Potentielt kan det ligefrem skade europæisk økonomi på længere sigt. [...] . Der er mange løsninger, og vi er mange om at foreslå dem. Fælles for os alle er, at vi ikke mener, statsstøtten behøver være iblandt. Derfor skal vi stå fast på det frie markeds principper, udnytte vores egne styrkepositioner til at fremme innovation, konkurrenceevne, vækst og velstand og afvise fristelsen til kortsigtede løsninger, der risikerer at gøre mere skade end gavn".
Børsen, s. 26-27 (11.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
11. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark