Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. januar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 12. januar 2023



Dagens EU-tophistorier

Handel: Handelskrig mellem EU og Norge kan koste dansk fiskeri en formue
Dansk minister frygter, at hans indblanding i handelskrig mellem Norge og EU vil gøre mere skade end gavn. Det skriver Berlingske. En syvendedel af alt dansk fiskeri risikerer at gå tabt som følge af handelskrigen. Danske fiskere henter normalvist en stor del af den samlede danske fangst i Norge. Men, siden 1. januar har danske fiskere ikke haft adgang til norske farvande. "Det her er helt afgørende for dansk fiskeri, og vi presser på for, at der hurtigst muligt lander en ny aftale," udtaler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V). Sidste år udgjorde dansk fiskeri i norske farvande 14 procent af alt dansk fiskeri til en værdi af 412 millioner kroner. Jacob Jensen ønsker dog ikke at gå dansk enegang og forhandle bilateralt med Norge. "Hvis vi begyndte at forhandle bilateralt, eller jeg gik enegang med mine særlige ønsker, så ville det kaste ind håndgranat ind i forhandlingerne, og det har jeg på ingen måde lyst til," siger Jacob Jensen, som kalder det afgørende, at Danmark forsat forhandler solidarisk, sammen med EU. Bryder forhandlingerne sammen eller trækker i langdrag, vil Jacob Jensen dog ikke afvise, at han tager kontakt til EUs fiskerikommisær, litauiske Virginijus Sinkevicius. Det er især fiskeri af blåhvilling og torsk som splitter EU og Norge. I dag, torsdag mødes parterne på embedsmandsniveau for at søge at finde fælles fodfæste om en fiskeriaftale. EU står dog svækket i forhandlingerne, efter at Storbritannien, efter Brexit, nu forhandler for sig selv på fiskeriområdet. Norge har nemlig store interesser i britiske fiskefarvande, og det kan EU altså ikke længere udnytte i sine forhandlinger med Norge. Norge og Storbritannien forhandlede i december en bilateral fiskeriaftale på plads, som giver landene mulighed for at fiske i hinandens farvande. Lykkes det EU og Norge at indgå en aftale indenfor de næste 48 timer, vil danske fiskere allerede fra på mandag atter kunne fiske i Norske territorier.
Kilde: Berlingske, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Klimaåret 2022 viste, at målet om højst 1,5 graders temperaturstigning er urealistisk
I et debatindlæg på Altinget skriver Sebastian Merrild, professor i klimaforandringer, leder af SDU Climate Cluster, og medlem af FNs klimapanel, blandt andet: "År 2022 var et år, som på mange måder har været fyldt med omskifteligt vejr, klimarekorder, vejrekstremer samt globale rekordudledninger af drivhusgasser til atmosfæren. Men også et år, hvor det efterhånden gik op for mange af os, at vi med de stigende globale drivhusgasudledninger ikke formår at holde os under 1,5 graders temperaturstigningen globalt set (set i et perspektiv siden 1850). [...] Når udledningen af CO2 brydes ned på de seks store CO2-udledende økonomier - det vil sige Kina (står for 31 procent af de samlede globale udledninger af CO2 i 2022), USA (14 procent), EU27 (8 procent), Indien (7 procent), Rusland (5 procent) og Japan (3 procent) - da ser billedet forskelligartet ud. Disse top seks udledere af CO2 står samlet for to tredjedele af de samlede globale udledninger til atmosfæren. Til sammenligning står Danmark i størrelsesordenen for 1 promille af de globale udledninger. For USA og EU's vedkommende er udledningerne faldet siden 2008. For Japan er udledningerne svagt faldet siden 2014. For Rusland har udledningerne været svagt stigende siden 2000. For Indien er CO2-udledningerne steget gradvist siden 1960, og det samme gør sig gældende for Kina. [...] Reduktionerne, der er set over tid i såvel USA, EU27 og Japan, kan være et resultat af den begyndende klimaomstilling af samfundet, vi har set - en dekarbonisering - kombineret med, at industrier og virksomheder er flyttet ud og i særdeleshed til Kina med den eksplosive CO2-udledning til følge. [...] Og da mere end 90 procent af de globale udledningerne i dag kommer fra anvendelsen af for eksempel kul (40 procent), olie (32 procent) og gas (21 procent), da har vi dels en udfordring med at dekarbonisere det internationale samfund, dels derfor også en altoverskyggende klimaudfordring. [...] Vi kommer ikke uden om, at vi også i 2023 står med muligheder og udfordringer, når det gælder en dekarbonisering af samfundet, en stigende koncentration af CO2 i atmosfæren og deraf relaterede klimaforandringer. Også i 2023 vil vi opleve omskifteligt vejr, klimarekorder og vejrekstremer."

I et debatindlæg i Information skriver Simon Andersen, skatte- og finansordfører i Venstres Ungdom blandt andet: "Klimakrisen kræver handling, for ellers er det umuligt at nå i mål med vores nødvendige, grønne ambitioner. Og her er handelspolitikken essentiel - især når det kommer til klima og oversete menneskerettigheder. [...] Der er særligt to forhold, der underminerer både klimahandling og generel fremgang i de nuværende handelsaftaler. For det første undermineres de oprindelige folk alt for ofte i frihandlens navn. For eksempel befinder langt størstedelen af Brasiliens oprindelige folk sig i Amazonas, der grundet den seneste handelsaftale mellem EU og Mercosur er ved at brænde til grunden. [...] Det andet store problem med, hvordan vi konstruerer vores handelsaftaler, beror på sanktioneringssystemet, for den standard, som EU konstruerer handelsaftaler ud fra, har et forældet system, udtænkt fra tiden før parisaftalen og klimahandlingen. Med det kan aftaler falde igennem, hvis man beslutter sig for at hæve tolden på tun, mens man er handlingslammet, når ens handelspartnere fordriver de indfødte og brænder klodens lunger til jorden.[...] Men forstå mig ret - globaliseringen og den øgede frihandel har løftet milliarder af mennesker ud af fattigdom, samt været med til at udvikle mange af de teknologier, som ikke blot skal løse klimakrisen, men også mange andre af fremtidens problemer. Vores rige, frie og demokratiske samfund eksisterer netop på grund af frihandel og den frie bevægelighed. Men det betyder ikke, at den nuværende politik er ufejlbarlig. Handelspolitik er ikke bare handelspolitik. Handelspolitik er klimapolitik."
Kilder: Altinget; Information, s. 18

Andre EU-historier

Klima: Rusland stikker en kæp i hjulet for dansk FN-chef
Rusland er vrede over kritik af landets ødelæggelser i Ukraine, og kræver nu, at FN's danskledede miljøorganisation får en ny leder. Det skriver Politiken. Russiske sonarsignaler har angiveligt ført til, at tusindvis af delfiner har mistet orienteringen, og livet, og er skyllet op på strandene rundt om Sortehavet. Hugo Shally, talsmand for EU på området, kritiserede ved miljøtopmødet i Montreal i december ødelæggelsen af natur og dyreliv forårsaget af Ruslands militære aggression. Også New Zealand har kritiseret og bebrejdet Rusland for miljøødelæggelserne. Dennis Rebrikov, Ruslands repræsentant på mødet i Montreal, rasede og mente, at Ukraine, New Zealand, EU og andre vestlige lande misbrugte miljøtopmødet til at lægge Rusland for had. Selvom andre konflikter, i eksempelvis Irak, Libyen, Afghanistan og Syrien, også havde medført skade på økosystemer, så har de aldrig fået lov til at forstyrre det internationale miljøsamarbejde argumenterede Dennis Rebrikov. Nu svarer Rusland ligeledes igen ved at placere et personligt ansvar hos Inger Andersen, direktør for Unep, for Uneps stærkt kritiske rapport om miljøødelæggelser i Ukraine under den russiske invasion. Ved sin ageren forsøger Rusland at udløse en klassisk nord/syd strid i FN. Rusland har foreløbigt indsendt en uofficiel indsigelse mod at forlænge Inger Andersens tid på posten.
Kilde: Politiken, s. 10

Sikkerhedspolitik: Taiwan-illusioner på slap line
I en signatur i Politiken skriver Flemming Ytzen, journalist på avisen, blandt andet: "Foghs besøg i Taiwan rejser spørgsmålet, om den selvstyrende ørepublik har brug for en mere konkret europæisk solidaritet ud over EU's hidtidige opfordringer til Kina om at vise tilbageholdenhed i sin militære ageren omkring Taiwan Strædet. [...] Nøglen til Taiwans demokratiske overlevelse hedder strategisk tvetydighed. Den indebærer, at Taiwan har selvstyre i sammenhæng med et historisk Kina grundlagt i 1912, og betyder, at øens indbyggere hverken kan eller skal underlægges et nutidigt udemokratisk centralstyre i Beijing. Denne model bygger på amerikansk lovgivning og har fungeret fint i mere end fire årtier. Ingen vestlig stormagt har til dato kunnet pege på et alternativ. Vigtig pointe: Ingen politiker på den demokratisk styrede ø taler i dag om at udråbe Republikken Taiwan. Altså har øen overlevet syv årtiers rivalisering med Kina med brug af sund fornuft og politisk pragmatisme. Så gjorde Anders Fogh Rasmussens besøg en forskel? Den er svær at få øje på. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var ude med en høflig formaning til sin tidligere chef om, at et-Kina-politikken ligger fast. Så selvfølgelig var Fogh ude med raslebøssen. Mediedækningen har endnu ikke fortalt, hvor mange taiwanske dollars der er sendt til hans såkaldte demokratifond. [...] Ganske bekvemt begrundede Fogh sin mission med henvisning til den russiske krigsførelse i Ukraine, som indlysende nok har udløst hovedpine i Beijing. Forløbet i denne europæiske krig har vist, hvor hurtigt verdensopinionen kan mobiliseres, når en diktatorisk overmagt forsøger at undertvinge et militært svagere demokrati. Den positive sideeffekt er, at Taiwans livline er forlænget, sandsynligvis i flere årtier."
Kilde: Politiken, s. 7

Sundhed: Parti vil have prognose for smitte
Enhedslisten kræver en corona-prognose for de kommende uger og også en status på hospitalskapaciteten. Det skriver Politiken. Den 4. januar udsendte EU en anbefaling om, at EU-medlemslandene indfører krav om test af indrejsende fra Kina. Og tirsdag eftermiddag afholdt sundhedsminister Sophie Løhde (V), med deltagelse af sundhedsmyndighederne, pressemøde omkring den stigende coronasmitte i Kina. Statens Serum Institut vurderer, at der ikke er "betydende risiko" for smittespredning af COVID-19 fra Kina til Danmark, og anbefaler derfor ikke testkrav. I stedet anbefales frivillige stikprøver med pcr-test på passagerer på fly fra Kina. Derudover vil man fremadrettet foretage spildevandsprøver fra flyene, så man har overblik over de virusvarianter, som flyves til Europa.
Kilde: Politiken, s. 6

Retlige anliggender: Ungt investeringsfirma sammenligner retssystemet med et pokerspil
Det svenske investeringsfirma Litigium Captial ser stort potentiale i retssagsfinansiering i Danmark og resten Norden. "I Storbritannien og USA tænker selv store virksomheder over, hvordan de skal finansiere en retssag. Det skriver Jyllands-Posten. "Det er ikke et faktum nu i Norden, men det vil ske om fem år," vurderer Thony Lindström Härdin, direktør og medstifter af Litigium Capital. Udviklingen kan dog også medføre, at et stigende antal virksomheds topledelser risikerer at blive udsat for søgsmål. Tal fra EU viser da også, at risikoen for at blive udsat for gruppesøgsmål er stigende. Derfor overvejer EU nu også at indføre regulering for finansiering af søgsmål. Thony Lindström Härdin har som sådan intet imod, at EU regulerer større class actions eller søgsmål. Til gengæld mener han ikke, at EU skal regulere kontrakter indgået imellem almindelige virksomheder og fonde, ligesom han heller ikke mener, at der skal indføres et loft over den bid af kagen, som fonde kan kræve til gengæld for finanseringen af en retssag.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Klima: Flere vindmøller i EU
Brancheforeningen Wind Europa melder om en stigning i opsætningen af vindmøller i Europa i 2022. I 2022 blev der opsat 15 GW vindmøller, hvilket er en stigning på 33 procent. Det er dog stadig ikke nok til at indfri EU's klimamål.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Interne anliggender: Catalonien, den næste vejsidebombe på Europas færd mod fremtiden
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "Europa er hundreder af kulturer, bosat oven på hinanden, ved siden af hinanden og inde i hinanden, en livgivende mangfoldighed, som ikke mindst EU hævder at beskytte. [...] Millioner af såkaldte spaniere er ikke og føler sig ikke som spaniere. De er spanske statsborgere, men anser sig for asturiere, aragonesere, baskere, cataloniere, galiciere, valencianere og meget andet. Mange befinder sig vel i den spanske stats ramme. Andre vil væk. Catalonien og baskernes Euskal Herria er længst fremme med et krav om selvbestemmelse, mere præcist en folkeafstemning, der skal vise, om de to nationer - henholdsvis otte millioner og tre millioner indbyggere - ønsker at forblive i den eksisterende stat. Madrid, forankret i en delvis fascistisk centralisme, strittet imod med hænder og fødder, med langvarige fængselsstraffe og tid efter anden med blodig vold. [...] EU-landene, blandt dem Danmark, øver sig i snæversyn eller taler flovt om et indre spansk anliggende, hvilket det helt sikkert ikke er. At frakende 11 millioner europæere en indlysende demokratisk ret til at definere sig selv nationalt og statsligt er ikke blot uholdbart, det er ueuropæisk. En folkeafstemning - kendt ulovlig af den traditionelt ekstremt centralistiske højesteret - viste i 2017, at et flertal af vælgerne i Catalonien ønskede selvstændighed i henhold til en beslutning truffet tre uger tidligere af det frit valgte parlament i Barcelona. Madrid svarede igen med en bølge af ødelæggelse og arrestationer. [...] Jeg er tilbage i Barcelona efter at have tilbragt en betydelig del af 2022 i Ukraine. Parallellerne er mange. Både Ukraine og Catalonien blev erobret af den større nabo ved indgangen til det 18. århundrede. Stalins Rusland lod millioner af ukrainere myrde, Francos Spanien lod hundredtusinder af cataloniere myrde eller passere gennem sine fængsler og lejre. Ukraine kæmper nu for sit liv. Catalonien ligger som en vejsidebombe på Europas rejse mod fremtiden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Retlige anliggender: Kapitalfonde fik en pinlig dukkert - for selvfølgelig kan en skuffe ikke eje en milliardkoncern
I en kommentar i Berlingske skriver Birgitte Erhardtsen, journalist og erhvervskommentator på avisen, blandt andet: "Heldigvis for alle ordentlige skatteydere fik fem af verdens store kapitalfonde og deres dyre topadvokater et ordentligt knald i Højesteret forleden. Seks enige dommere forkastede iskoldt storkapitalisternes påstand om, at den retmæssige ejer af Danmarks største teleselskab, TDC, var et skuffeselskab i Luxembourg. Med dommen udskrev Højesteret en skatteregning til TDCs tidligere ejere på en kvart milliard kroner. Den sved, som vi siger hjemme i Jylland. Det kan godt være, at nogen synes, at det er fint, at nogen slipper billigere. Men vi er altså nødt til at insistere på, at der gælder samme skatteregler for Per som for Poul. [...] Den store skattesag tog sin begyndelse, da fem kapitalfonde i 2005 købte TDC for 67 milliarder kroner i, hvad der dengang var en af verdens største virksomhedshandler. Samme år trak kapitalfondene en milliard kroner i udbytte ud af TDC og førte pengene ud af Danmark gennem et skuffeselskab i Luxembourg uden at betale skat herhjemme. Kapitalfondene påberåbte sig regler om, at man skattefrit kan føre udbytte ud af Danmark til en ejer i et andet EU-land. I et læk af dokumenter, det såkaldte LuxLeaks, afslørede blandt andre Politiken, at de fem kapitalfonde havde en aftale med myndighederne i Luxembourg om at betale bare 0,03 procent af de skattefri udbytter fra Danmark. Østre Landsret afviste kapitalfondenes smarte transaktion i 2021. Den var ikke skattefri, fastslog retten. Selskabet i det skattevenlige Luxembourg var blot et gennemstrømningsselskab, hvorfra millionerne blev ført videre. Dermed var skuffeselskabet ikke den retmæssige ejer af TDC. Tirsdag bakkede Højesteret landsretten op og stadfæstede landsretsdommen. Kapitalfondene skal til lommerne. [...] Men ifølge netmediet KapitalWatch er der mere i vente. Skatteministeriet har nemlig gennem 00erne rejst ikke færre end 150 lignende sager mod i alt 37 multinationale selskaber, som ministeriet mener har snydt statskassen for store beløb. Det samlede skattekrav løber således op i svimlende 7,6 milliarder kroner. Sagerne er trukket i langdrag på grund af uenighed om, hvordan EU-regler spiller sammen med dansk lovgivning. I 2019 traf EU-Domstolen en række afgørelser, som støttede Skatteministeriets synspunkter, hvorefter sagerne blev genoptaget ved de danske domstole. Skatteministeriet har foreløbig vundet syv ud af otte sager ved landsretten og dermed fået medhold i skattekrav på to milliarder kroner, skriver Kapital-Watch."
Kilde: Berlingske, s. 12

Klima: Olaf Scholz trak Vestas og Ørsted op
Den tyske forbundskansler Olaf Scholz's udmelding om et modsvar til den amerikanske klimapakke, sendte onsdag Vestas og Ørsteds aktier mod toppen af C25 indekset. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Olaf Scholz meldte ud, at Tyskland, som et modsvar til USA's klimapakke, støtter ideen om en fælles tilskudsløsning blandt EU-landene.
Kilder: Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Svensk EU-ambassadør: Formandskabet bliver en blanding mellem krisehåndtering og lovgivning
Sverige har netop påbegyndt sit EU-formandsskab. Lars Danielsson, Sveriges EU-ambassadør, forventer, at det svenske formandsskab vil blive præget af krisestyring og intenst lovgivningsarbejde. "At fremme migrationsspørgsmålet vil være en af vores hovedopgaver," siger Lars Danielsson. Det skriver Altinget.
Kilde: Altinget

Handel: Kina lagt ned af covid-19 men vil rejse sig igen
IMF's prognoser om Kina som globalt drivanker risikerer at blive gjort til skamme af nye, kinesiske, økonomiske ambitioner. Det skriver Børsen. Kristalina Georgieva, IMF's chef, sagde for små to uger siden, at vækstraten i Kina ser ud til, for første gang i 40 år, at ligge på niveau med resten af verden, eller ligefrem være lavere. I Kina er man ikke enig i prognosen, og har selv ambitioner om at opnå økonomisk vækst på mindst 6 procent i 2023. Vækstambitionerne fremsættes på trods af amerikanske og europæiske bestræbelser på at gøre sig mindre afhængig af Kina som marked og produktionsland. Blandt andet vil kineserne modvirke denne udvikling ved at sætte tryk på eget hjemmemarked. Signaler fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tyskland forbundskansler Scholz tyder dog på, at man i EU ikke er helt så enige omkring at mindske uafhængigheden til Kina, som man er i USA:
Kilde: Børsen, s. 11

Konkurrence: Smv'er vil have del af markant udvidet forsvarskage
Små og mellemstore virksomheder kræver en del af kagen, i forbindelse med at der investeres milliarder i det det danske forsvar. Det skriver Børsen. "FMI (Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, red.) er en stor, bureaukratisk organisation. De er svære at handle med som smv, fordi man næsten automatisk ryger ud i filtreringsfasen. Derfor går mange ordrer til udenlandske virksomheder. De vil ikke træde nogen over tæerne og bruger et regneark med en risikomodel, som får smv'erne til at ryge fra. Og så forsvinder der knowhow og ekspertise ud af landet," forklarer Steven Friberg, direktør for forsvarsfirmaet UXV Technologies. Frederik Bergenfelt Friis, politisk konsulent hos Dansk Erhverv, pointerer dog, at, selvom der er plads til forbedringer, så er FMI dog blevet bedre til at indrage mindre virksomheder via miniudbud og møder med industrien. "Der er et stort potentiale i at lade det civile erhvervsliv bidrage til at drive innovationen på forsvarsområdet. Eksempelvis løsninger inden for undervandsteknologi er centrale for beskyttelse af kritisk infrastruktur og bør tænkes ind i det kommende forsvarsforlig," foreslår Frederik Bergenfelt Friis. Både Storbritannien og Norge sikrer via klausuler, at mindre virksomheder også inviteres til at levere til de nationale forsvar. Men hverken Norge eller Storbritannien er medlemmer af EU, og de er dermed ikke forpligtet til at leve op til EU-traktatens udbudsregler. Steven Friberg, mener dog, at man kan løse udfordringen ved at gå andre veje. Blandt andet kan forsvaret indgå samarbejder med mindre virksomheder om udvikling af produkter, forklarer han.
Kilde: Børsen, s. 8

Handel: Virksomheder kæmper for at indfri "historisk mulighed"
Selvom EUs genopretningsfond på 750 milliarder euro pålægger medlemslandene at investere milliarder i digitalisering, så har danske virksomheder endnu ikke mærket et eksportboom i salget af digitale løsninger. Erhvervsorganisationer sætter nu spørgsmålstegn ved eksportindsatsen. Det skriver Jyllands-Posten. EU har øremærket store dele af genopretningsfondens millarder til grøn omstilling og digitalisering, men på det digitale område, har det indtil videre ikke udløst det store eksporteventyr. "Forretningsmæssigt har KMD-koncernen flere konkrete europæiske aktiviteter i gang, og vi har stigende international omsætning. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt for os at konkludere, om specifikke midler fra EU's genopretningsfond har eller vil materialisere sig i omsætning hos os," siger KMD eksempelvis i et skriftligt svar. "Hos konkurrenten Netcompany, har man dog mærket en større interesser for virksomhedens produkter. "Flere og flere lande har ansøgt om midler og er begyndt at udbyde ting. Det er nu, det sner," udtaler André Rogaczewski, adm. direktør i Netcompany. Netcompany's udmelding til trods, er man dog langt fra at kunne indfri de optimistiske forventer, som blandt andet Dansk Industri havde, dengang ordningen blev lanceret. Dengang forudså Dank Industri, at dansk eksport kunne stige med 11 milliarder årligt frem til 2026, som følge af EU medlemslandenes investeringer i digitale løsninger. En gennemgang viser dog, at EU medlemslandenes planer for investering i digitale løsninger, ikke rummer produkter, som danske virksomheder normalvis leverer. Samtidig flugter Danmarks Trade Council's valg af fokuslande, man vil søge at sælge løsninger til , ikke med virksomhedernes præferencer for lande, man ønsker styrke sin tilstedeværelse i.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. januar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark