EU i dagens aviser torsdag den 12. maj 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU-formand afviser påstand i dansk debat
Flere af dagens aviser skriver om Danmarks EU-forsvarsforbehold, som skal til folkeafstemning den 1. juni 2022. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at det, som kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde i en tale, som kunne tolkes som et ønske om at afskaffe landenes vetoret på forsvarsområdet, nu bliver afvist. "Kommissionsformanden har nævnt forsvarsområdet som et område, hvor EU bør være mere aktiv. Kommissionsformanden har ikke talt for nogen ændring af beslutningsmetoden på forsvarsområdet," lyder det fra en EU-talsmand mandag morgen. Emnet er et ømt punkt, da de danske vælgere skal stemme om forbeholdet om tre uger. Det står ifølge meningsmålinger til at blive en tættere afstemning end ventet. Ja-partierne har argumenteret for, at Danmark altid vil kunne sige nej til bestemte militære operationer via EU grundet vetoretten. Hvis vetoretten blev afskaffet, ville det i stedet være op til et flertal blandt medlemslandene, om EU skulle iværksætte en militær operation.

På Altinget kan man læse, at Carl Bildt og Alexander Stubb, som er tidligere statsministre i henholdsvis Sverige og Finland, mener, at Danmark bør tilslutte sig EU's forsvarssamarbejde, ligesom Finland og Sverige er på vej til at tilslutte sig Nato. De mener, at Nordeuropa lige nu står med en stor mulighed for at samle sig om en fælles sikkerhedspolitik - i Nato såvel som i EU.

I en nyhedsanalyse i Politiken, skrevet af EU-Korrespondent Karin Axelsson, kan man blandt andet læse: "Festtaler fra EU-toppen fik danske politikere og medier op i det røde felt - på grund af misforståelse. Mandag eftermiddag glødede de sociale medier af harme og indignation, efter at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og den franske præsident, Emmanuel Macron, havde holdt tale om deres fremtidsvisioner for EU. For stod de virkelig og sagde, at EU's forsvarssamarbejde fremover bør afgøres ved flertal i stedet for enstemmighed som i dag? [...] Derimod efterlyste begge en diskussion af, om man bør gå over til flertalsbeslutninger på andre områder, så EU kan være mere handlekraftig. Her taler de ind i en gammel diskussion om, hvorvidt det er smart at have enstemmighed, når der diskuteres skatteunddragelse, menneskerettigheder i Kina eller russisk olieembargo, for som vi ser i disse dage, kan et land som Ungarn blokere for en beslutning, som de andre lande finder vigtig og hastende. [...] Hele rammen for EU-toppens taler mandag var en afslutning af Konferencen om Europas Fremtid - et initiativ, som har kørt i et år, hvor borgere og civilsamfund har diskuteret EU og strikket 325 forslag sammen, som blev afleveret under pomp og pragt til EU-toppen mandag. Og en fællesnævner for mange af forslagene er netop, at EU bør vise handlekraft og være mere effektiv på en lang række områder. [...] Men i Danmark tog debatten straks fart, for hvad var det for en skjult dagsorden om flertal i forsvarspolitikken, der pludselig fik luft midt i vores afstemningsdebat? [...] Burde de så ikke have talt lidt mere præcist og forsigtigt, når de nu ved, at der er folkeafstemning i Danmark? Her har både Macron og von der Leyen nok vurderet det vigtigere at fremstå handlekraftige over for deres eget publikum og de mennesker, som har diskuteret EU i et år i Konferencen for Europas Fremtid."

Weekendavisen bringer i dag en analyse skrevet af historiker Adam Wagner. Han skriver blandt andet: "Hvis vi stemmer ja til at afskaffe vores EU-forsvarsforbehold 1. juni, så accepterer vi naturligvis også det foreliggende grundlag for EUs sikkerheds- og forsvarspolitik. Det skrives der bare ikke så meget om; det lyder nærmest, som om Danmark selv kan bestemme, hvad EUs politik skal være. Det er naturligvis noget vrøvl, hvilket vi mangen gang har erfaret i anden sammenhæng. [...] Hvad står der for eksempel om den højtbesungne 'vetoret', som Danmark på papiret vil have i forhold til EUs fælles forsvar? Jo, der står, at man for at opnå en større 'fleksibilitet' i beslutningsprocessen vil 'udnytte det potentiale, der findes i EU-traktaterne, herunder konstruktiv afståelse'. Aha. [...] I øvrigt er det misvisende at tale om det fælles EU-forsvar, som om det var en ren forsvarsalliance ligesom NATO. Det er ikke, hvad der lægges op til i EU-traktaten (at. 42 og 43). Her er EUs militære del beskrevet som et redskab for EUs sikkerhedspolitik i bred forstand, og der er udtrykkeligt givet mulighed for, at det kan anvendes til andet end forsvar. Det kan for eksempel også anvendes til 'sikkerhedsskabelse', også uden for EU. Men vi bestemmer selv. Vi kan jo sige nej."

I et debatindlæg i Berlingske under overskriften "Det irrationelle had til EU", skriver Jens Skov Kristensen fra Frederiksberg blandt andet: "Forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at beslutte, hvad vi vil tage del i, når det kommer til det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde. [...] På den ene side ønsker mange danskere, at vi skal være i front, når det er et spørgsmål om at mobilisere i kampen mod aggressorer i Europa ... Men det skal i hvert fald ikke være sammen med de allierede i EU, som vi i øvrigt samarbejder med i alle mulige andre sammenhænge i og uden for EU. Det irrationelle had til EU pustes op, hver gang vi skal stemme om et forbehold. [...] Det er og forbliver måske igen et uforklarligt dansk paradoks, hvis det også denne gang lykkes at mobilisere nejsiden i en dansk folkeafstemning."

Kjeld Hillingsø, generalløjtnant og tidligere chef for NATO-styrkerne i Østersøregionen, og Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister, skriver i en kommentar blandt andet: "Danmarks sikkerhed bliver undergravet af det danske forsvarsforbehold. Derfor bør danskerne stemme ja til at fjerne forbeholdet 1. juni. [...] Krigen i Ukraine betyder, at Norden og Østersøregionen ikke længere er det lavspændingsområde, vi hidtil har indrettet os på. Ruslands aggressive adfærd har skabt behov for styrket samarbejde om forsvaret. Finland og Sverige drøfter nu et muligt fremtidigt medlemskab af NATO. Det vil betyde øget overlapning af NATO og EU. Og det kan give helt nye muligheder for nordisk forsvarssamarbejde.
[...] I en række tilfælde har Danmark trukket sig ud af vigtige opgaver, fordi EU har overtaget dem for at aflaste NATO. Det mest pinagtige eksempel var, da vi trak os ud af arbejdet med at fjerne landminer i Kroatien og Bosnien. [...] Freden i vores hjørne af Europa og Danmarks sikkerhed er i dag truet på en måde, vi ikke kunne forudse for blot et år siden. Vi har skåret voldsomt ned på det danske forsvar og indkasserede en 'fredsdividende'. Nu ser det heldigvis ud til, at vore politikere vil forsøge at rette op på tingene."

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af avisens politiske redaktør Arne Hardis. Han skriver blandt andet: "Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972 etablerede en uforgængelig mekanisme. Det uforklarlige ja blev mødt af det fantasifulde nej. [...] Modstanderne af EEC, EF, EU, Unionen, Fort Europa, har igennem et halvt århundredes opgør om danskernes forhold til kontinentet haft den bedste fantasi, de mest fantastiske plakater, de mest fantastiske påstande om fædrelandets forsvinden, hvis ikke det lille danske folk højt mod nord sagde NEJ, så de kunne høre det dernede i Europa, hvor de får så mange fikse ideer. [...] Plakaterne fra 50 års kamp om Danmarks rolle i Europa er ikke bare en tidsrejse. De viser konstruktionen af den evighedsmaskine, som har hærget dansk Europa-politik siden 1972. Folkeafstemningen. [...] Måske skyldes besværet også, at folkeafstemningen er udløst af noget andet. Af statsminister Mette Frederiksens anvendelse af forsvarsforbeholdet som politisk handelsvare tilbudt Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, som i modsætning til hende længe har fundet afskaffelsen betydningsfuld. [...] Ingen forsikring fra ja-siden kan bekæmpe spøgelseshæren. Ingen løfter om nye folkeafstemninger hvis, såfremt, ifald kan lægge den i graven. EU-hæren er dansk politiks uovervindelige arme."

På Altinget kan man læse en kommentar af Martin Lidegaard, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Han skriver blandt andet: ”Selvfølgelig skal vi satse på at gøre dansk forsvar mere grønt og robust over for de kommende klimaforandringer. Selvfølgelig må vi håbe på et stort JA 1. juni, så Danmark ikke som det eneste land vender ryggen til EU’s fælles forsvar. Selvfølgelig bør vi satse mere på vores cyberforsvar og på at koble forsvaret af den kritiske infrastruktur bedre til cyberforsvaret af resten af samfundet. Og selvfølgelig skal vi satse mere på at gå forrest med nye højteknologiske løsninger i et tættere samarbejde mellem forsvaret og den private sektor. Det glæder mig oprigtigt, at der tilsyneladende er så stor opbakning til alle disse radikale mærkesager. [...] Der er kort sagt bruge for at tænke helt nyt, hvis de mange skåltaler om et nyt og stærkere forsvar skal blive til virkelighed. For de danske forsvar bliver aldrig stærkere end de mennesker, der vælger at stille sig til rådighed for Forsvaret. Det må og skal vi politikere huske os selv på, inden hele debatten går op i procenter og kostbart nyt materiel."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 5; Altinget; Weekendavisen, s. 5, 12; Berlingske, s. 31, 28-29

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Orban presser EU for milliarder for at slippe den russiske olie
Berlingske og Weekendavisen skriver i dag om, hvordan det er svært for EU, at få alle medlemslande til at droppe olie fra Rusland. I en analyse i Berlingske af Solveig Gram Jensen, avisens Europakorrespondent, kan man blandt andet læse: "Bruxelles begynder at blive desperat for at få EU-landene til at droppe russisk olie. Men tiden går, og skæbnen og EU har tildelt Viktor Orbán brutalt gode kort. Von der Leyen kan ende med at stå ydmyget tilbage. [...] I øjeblikket er det Ungarns nationalkonservative premierminister, Viktor Orbán, der står fast på eget værd. Og i stedet for millioner af fjernsynsseere bliver beskeden sendt direkte til Bruxelles. Her taber EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lidt mere ansigt, for hver dag der går, uden at EUs seneste pakke af sanktioner imod Rusland er vedtaget. Den blev præsenteret 4. maj. Det kræver enstemmighed hver gang, EU skal vedtage sanktioner. Og Orbán, Putins bedste ven i EU, sælger sig dyrt. Selv ikke et besøg fra von der Leyen i Budapest i denne uge bar frugt. Overhovedet. [...] Desuden har Bruxelles nu i lang tid tilbageholdt penge, Ungarn ellers stod til at indkassere. Det drejer sig blandt andet om otte milliarder euro i coronastøtte. De ligger fortsat i pengekassen i Bruxelles. Her i hjertet af Europa mener man, at Ungarn ikke lever op til retsstatsprincippet, at religiøse og seksuelle mindretal chikaneres og at pressefriheden udhules. [...] I øjeblikket forhandler EU-diplomater da også om at give Ungarn både mere tid og penge. Men om der kan findes opbakning til den model står ikke klart. Og det lover ikke godt for et eventuelt stop for køb af russisk gas."

I Weekendavisen kan man også læse en analyse om EU's sanktionspolitik. Her skriver journalist Frede Vestergaard blandt andet: " EU-landene kæmper for at enes om en olieembargo mod Rusland, og flere medlemslande har på eget initiativ nedbragt deres import af russisk olie. Men indtil videre har det haft den modsatte effekt: Olieprisen er steget. [...] EU-Kommissionen fremlagde sidste onsdag forslag om den sjette sanktionspakke vendt mod Rusland. Den omfatter først og fremmest forslag om, at de 27 EU-lande skal standse al import af russisk råolie og olieprodukter i løbet af det næste halve år. [...] Den femte sanktionspakke blev vedtaget for en måned siden og indebar på energiområdet en hurtig udfasning af import af russisk kul, hvilket teknisk ikke er så svært. Det er sværere med olien. [...] For tiden bruger EU-landene tilsammen omkring 3,2 milliarder kroner om dagen på import af olie, 2,8 milliarder kroner på import af gas og 170 millioner kroner på import af kul fra Rusland. [...] De negative konsekvenser betyder da også, at EU-Kommissionens udspil til den sjette sanktionspakke først kom, da Tysklands økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, i sidste uge efter nogen tids tøven omsider lovede tysk støtte til en olieembargo over for Rusland. [...] EU-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen fløj mandag uventet til Budapest for at overtale Orbán, der har kaldt forslaget en 'atombombe' mod ungarsk økonomi. Det forlyder nu, at Orbán stiller krav om en femårig overgangsperiode og et stort milliardbeløb til energiomstilling. Noget kan tyde på, at han forsøger at afpresse EU-Kommissionen nogle af de cirka 50 milliarder kroner, som Kommissionen holder tilbage fra EUs store coronafond på grund af Ungarns brud på retsstatsprincipperne."
Kilder: Berlingske, s. 6; Weekendavisen, s. 8

Udenrigspolitik: Vores køb af gas hos Putin anslås til 1,4 milliard kroner siden krigens start
I dagens Politiken kan man læse, at danske borgere og virksomheder køber russisk gas til en værdi af 19 millioner kroner - hver dag. Det viser beregninger, som Politiken har fået foretaget af klimatænketanken Concito med input fra Energistyrelsen, brancheorganisationen Green Power Denmark, Eurostat, danske tolddata og industrikilder. Energistyrelsen henviser til tal fra EU's statistikorganisation Eurostat, der i sine modeltekniske beregninger antager, at cirka 50 procent af gassen til Danmark, der flyder ind over grænsen ved Padborg til Danmark, stammer fra Rusland. Samtidig anslår eksperter, at danske importører betaler markedspris for gassen. Concito har derfor i regnestykket brugt markedsprisen på det europæiske energimarked. Alene i sidste uge betalte Danmark i omegnen af 150 millioner kroner til Ruslands energigigant Gazprom, viser beregningen. "Det tal, vi finder frem til, er et estimat. Men der er grund til at tro, at det er et sober og måske ligefrem konservativt bud," siger Torsten Hasforth, ekspert i energi hos den klimapolitiske tænketank Concito. Europa er den største aftager af russisk gas, og siden krigens start er importen af russisk gas ikke faldet, men tværtimod steget med samlet 10 procent.

Man kan i dagens Politiken også læse, at Danmark siden den 24. februar hver dag har importeret millioner kubikmeter gas, og at meget af gassen fortsat stammer fra Rusland. Men ingen danske forskere eller organisationer har beregnet, hvad vi egentlig betaler Rusland for gassen. Også selv om de fleste kilder, Politiken har talt med, er enig om en ting: Det er en helt central information at have lige netop nu. "Det handler om en uvilje til at sende penge til en krigsførende nation. Vi vil vide hvor mange haubitser og tanks, Vladimir Putin kan købe for de penge, han får fra Danmark. Er det småpenge, så er der ingen grund til stort ståhej, og hvis det ikke er småpenge, så er det hamrende vigtigt. Og det regnestykke, I har lavet, indikerer, at det ikke er småpenge," siger Hans-Henrik Lindboe, fra Ea Energianalyse. I Europa har flere analyseinstitutter forsøgt at sætte en pris på den europæiske afhængighed og økonomiske støtte til Rusland. Et af de mest anvendte estimater i den europæiske debat er skabt af den finskbaserede analyseorganisation Centre for Research on Energy and Clean Air (Crea). Creas beregninger viser, at EU's lande har betalt mere end 250 milliarder kroner til Rusland for gas siden 24. februar, og mængden er i stigende.
Kilde: Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Klima: 22 ngo'er i opråb: Lad ikke klimaministermødet i København blive endnu en forspildt mulighed
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør for Care Danmark og Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, med flere. De skriver blandt andet: "Torsdag byder Dan Jørgensen 40 ministerkollegaer velkommen til København til et klimamøde, de færreste danskere har hørt om. Med under seks måneder til klimatopmødet COP27 i Egypten skal klimaministrene diskutere, hvordan det går med implementeringen af aftalerne fra sidste års COP26 samt lægge trædesten frem mod COP27 i Egypten. Tidligere erfaringer viser, at der er mindre sandsynlighed for, at klimaforhandlingerne går i hårdknude, og at verdens ledere hviler på laurbærrene, hvis der i det forgangne år bliver skubbet på for handling. Når klimaministrene nu mødes i København til May Ministerial, giver det derfor håb for, at klimaløfterne omsættes til konkret handling. [...] Vinduet for at nå Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader bliver år for år lukket mere og mere i. Som den seneste IPCC rapport viser, så skal alt sættes ind, hvis vi skal have en chance for at nå det. Et af de få positive resultater fra COP26 er et krav om, at alle lande i 2022 skal præsentere nye, mere ambitiøse CO2-reduktionsmål. Det er positivt, at Danmark ved sidste COP viste lederskab på dette område. Hvis vi sørger for at feje for egen dør og sætte ambitiøse mål i Danmark og EU, har vi en bedre forudsætning for at lægge pres på de resterende fodslæbende nationer. Det gælder både internt i EU samt i USA, Australien og Japan. Derfor anbefaler vi, at EU hurtigst muligt præsenterer et nyt mål, der er hævet fra de nuværende 55 procent til minimum 65 procent CO2-reduktion i 2030. Som Klimarådets seneste statusrapport viser, mangler Danmark også fortsat at præsentere planer for, hvordan vi når vores egen 70 procent målsætning. [...] Det er afgørende at få det meste ud af de næste to dage, så dette møde ikke bliver husket som endnu en forspildt mulighed."
Kilde: Altinget

Klima: Nu har vi travlt, siger FN-chef før dansk klimamøde
I de kommende dage skal der på et ekstraordinært topmøde i København findes flere milliarder til klimabistand, skriver Politiken. Der er 40 regeringer som deltager og halvdelen af dem er på ministerniveau. Lande med manglende klimahandling skal have en diplomatisk rusketur og derudover skal der laves en status, for indtil videre er der sket for lidt. "Der blev givet mange løfter op til klimatopmødet i Glasgow, og alle lande blev enige om at komme med nye klimamål inden udgangen af i år. Det er svært at ændre på, at landene giver løfter, som de ikke lever op til. Med et møde som det i København kommer ministrene under pres fra deres kolleger," siger Tom Evens, der er ekspert i globalt klimadiplomati ved den anerkendte tyske tænketank E3G. Jens Mattias Clausen, der leder EU-kontoret i den grønne tænketank Concito, mener, at ministermødet giver en mulighed for, at ministrene kigger hinanden i øjnene og siger, hvor langt de er nået. "I det bedste scenario fører det til, at de rejser hjem og øger indsatsen, for det er ikke sjovt at blive shamet politisk," siger han, dog uden at være alt for optimistisk.
Kilde: Politiken, s. 10

Sikkerhedspolitik: Det manglede bare
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Ukraines overlevelse som selvstændig nation er i den første fatale tid ikke EU-landenes fortjeneste. Skønt parlamenterne i Bruxelles og EUs hovedstæder hurtigt svøbte sig i blåt og gult, blev de fleste våben og efterretninger leveret af Storbritannien og USA. [...] Europas sikkerhed har EU kort sagt ikke været rasende dygtig til at varetage, og skal vi være ærlige, kommer det nok også til at tage tid, før det lader sig gøre. Måske er det en grund til, at regeringen og størstedelen af Folketinget går til denne afstemning om det danske forsvarsforbehold med så imponerende mangel på begejstring. Det er jo vanskeligt at forklare, hvad ophævelsen egentlig kommer til at betyde, ud over at vi bedre kan deltage i mindre militære aktioner, som EU måtte stå for. [...] Forsvar Europa, afskaf forbeholdet. Det burde være parolen, omend tilføjet den undertekst, at en ophævelse ikke i første omgang vil ændre voldsomt meget. Hvorfor så stemme ja? Fordi vi ikke står os ved at have overladt størstedelen af Europas forsvar til lande uden for EU. Det er Danmarks forpligtelse at ændre det æreløse misforhold. Og skønt det ikke sker foreløbig, er afskaffelsen af forsvarsforbeholdet det mindste, vi kan gøre."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Retlige anliggender: Nyt pres på regeringen i slagsmål om moms på udbetalinger til kunstnere
I Politiken kan man læse, at en tidligere EU-topjurist igen afviser regeringens grundlag for at introducere ny afgift på kulturlivet, men at Skatteministeriet ikke vil bøje sig. Ifølge Skatteministeriet skal kunstnerisk arbejde, som ellers har været fritaget for moms i årtier, nu pålægges en afgift, når kunstnere modtager penge via en rettighedsorganisation. Skatteministeriet siger, at afgiften er et krav fra EU, og den forklaring står regeringen fast på, selv om en advokatundersøgelse nu påstår, at der slet ikke er grundlag for det krav. Medforfatter på redegørelsen er Henrik Øe, tidligere forbrugerombudsmand og generaladvokat ved EU-Domstolen, og på et åbent møde i Folketingets Skatteudvalg onsdag forsvarede han sin udlægning af sagen. "Jeg mener ikke, at der er nogen pligt til at yde moms på kunstnerisk arbejde. Hvis der er momsfrihed i første led, er der også momsfrihed i andet led," sagde han på mødet. Ifølge Henrik Øe vil det derfor være en ren politisk beslutning og ikke et krav fra EU, hvis regeringen vælger at introducere momsen på kunstnerisk arbejde.
Kilde: Politiken, s. 3

Migration: Rwanda-planen skal prøves af
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Menneskesmuglerne har kronede dage. Op mod 100 millioner mennesker er lige nu ifølge FN på flugt eller på jagt efter et bedre liv. Krigen i Ukraine vil kun gøre det værre, når manglen på korn og fødevarer fra denne storproducent kan mærkes globalt. [...] Intet er lettere end at stille skarpt på alle de udfordringer, der vil stå i kø, hvis en Rwanda-aftale kommer i hus. Når et afrikansk lands standarder skal holdes op imod det kongelige danske velfærdssamfund, giver det automatisk høj søgang i de kredse, der sætter tænkningen i rettigheder over alt andet. [...] Forleden meldte den svenske EU-kommissær Ylva Johansson sig med en voldsom kritik af planerne. Selv de danske kritikere må have krummet tæer. Som tidligere minister i flere regeringer i Stockholm har hun et betydeligt medansvar for, at netop Sverige med sin hovedløse udlændingepolitik er endt som et internationalt skrækeksempel. At netop hun vil belære den danske regering, er rent ud tragikomisk - og i øvrigt solidt ud af trit med, hvad EU bør blande sig i. [...] Rwanda-planen er et forsøg på at lappe på de udlændingepolitiske undladelsessynder, som har fået lov at køre i 30 år."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Institutionelle anliggender: Statsligt it-system rammer uden for skiven og nedlægger jægere og skytter
Et nyt statsligt it-system er endt i kaos. Jægere kan derfor ikke komme på jagt, våbenhandlere kan ikke sælge deres våben, skytter i sportsklubberne kan ikke rejse til konkurrencer ude i verden. Danmarks nu forhenværende it-system til registrering af våben kunne ikke håndtere EU-kravene, og landet har derfor haft dispensation fra kravet. Denne dispensation udløb dog den 18. januar i år. "Kommissionen bevilligede denne yderligere fristudsættelse. Såfremt Danmark ikke havde taget det nye system i brug den 18. januar 2022, havde Danmark stået over for bøder fra EU for manglende implementering af direktivet," fremgår det i et svar fra den 22. april i år fra forhenværende justitsminister Nick Hækkerup til Folketinget. Matthias Lumby Vesterdal, sekretariatschef i Danmarks Våbenhandlerforening, klandrer staten for ikke at have vist "rettidig omhu". "Vi havde tilbudt, at vi gerne ville hjælpe med at teste it-systemet, inden det blev taget i brug. Men i stedet blev det indført med al hast, og det rammer i den grad vores medlemmer på pengepungen," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: Julemanden og Fader Frost symboliserer freden, men en flirt med Nato har ændret alt
I Jyllands-Postens Indblik, af international korrespondent Michael Bjerre, kan man i dag blandt andet læse: "Finland og Sverige ventes at søge om Nato-medlemskab inden månedens udgang og finnerne måske allerede torsdag, hvormed Rusland med sit angreb på Ukraine på rekordtid kan opnå præcis det modsatte af sit ønske - nemlig en historisk udvidelse af Nato. Tilmed underskrivelse af ny sikkerhedsaftale med Storbritannien. [...] Allerede onsdag underskrev Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, en fælles sikkerhedserklæring om at komme hinanden til hjælp i tilfælde af en militær trussel eller naturkatastrofe. [...] Onsdag mødtes de nordiske forsvarsministre også i Kirkenes i Nordnorge ikke langt fra grænsen til Rusland for at drøfte den fremtidige sikkerhedspolitik. Før mødet gjorde Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist, der tidligere ellers har været en arg modstander af svensk medlemskab af Nato, det klart, at han ikke længere er modstander. [...] Udenrigsudvalget i det finske parlament er ved at lægge sidste hånd på en betænkning om Finland og Nato. Men Sanna Marin har været meget tæt på at bekræfte, at der vil komme en ansøgning - noget som for bare få måneder siden ville have været helt utænkeligt. [...] I tilfælde af finsk og svensk optagelse i Nato vil der komme et tektonisk skifte i Europas sikkerhedsstruktur og magtbalancen mellem øst og vest. Men også i Sveriges og Finlands egne identiteter."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Retlige anliggender: Hvorfor talte Mette Frederiksen ikke længere om krigsforbrydelser?
Jyllands-Posten bringer en kronik af Eva Maria Lassen, seniorforsker, Peter Vedel Kessing, seniorforsker, og Emilie Thage, juridisk rådgiver, alle ved Institut for Menneskerettigheder. Her kan man blandt andet læse: "Straf skal ikke lade sig påvirke af beskrivelser af de forbrydelser, vi ser. Derfor er det vigtigt, at krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden bliver indskrevet i den danske straffelov. [...] Retsforfølgelse af internationale forbrydelser kan i dag finde sted i forskellige fora: for eksempel Den Internationale Straffedomstol (ICC) og særlige tribunaler. Det internationale samfunds reaktion på de uhyrlige forbrydelser begået på Balkan og i Rwanda i 90'erne var at oprette særlige tribunaler. Med ICC's anklagers beslutning om at åbne en efterforskning i Ukraine forbereder det internationale samfund sig således allerede. [...] I Danmark er en række af de forbrydelser, som statsministeren og andre statsledere verden over mener har fundet sted i Ukraine, ikke særskilt kriminaliseret. Hvis Mette Frederiksen får lyst til at kigge i den danske straffelov, vil hun ikke kunne finde forbrydelser som ulovlig invasion, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Disse forbrydelser, der er en anerkendt og veletableret del af folkeretten, kan retsforfølges i Danmark, men kun som ”almindelige” forbrydelser som drab, vold eller tvang. [...] Man kan spørge sig selv, om det ikke kan være lige meget, om Putin eller en russisk general bliver dømt for drab eller for krigsforbrydelser? Det er vel det rene juristeri - bare de bliver straffet og fængslet for deres ugerninger? Det mener vi ikke. Internationale forbrydelser er ikke bare ”almindelige” forbrydelser. De er forbrydelser af en helt særlig alvorlig og omfattende karakter og som sådan fordømt af det internationale samfund."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Udenrigspolitik: EU og USA vil til bunds i sag om journalistdrab
EU og USA har reageret på drabet på en palæstinensisk-amerikansk Al Jazeera- journalist på Vestbredden onsdag. Begge parter kræver en uafhængig undersøgelse af, hvad der førte til journalist Shireen Abu Aklehs død onsdag. Det arabiske medie Al Jazeera siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den 51-årige journalist blev dræbt af israelske soldater.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Retlige anliggender: Uefa: "Super League er død i mindst 20 år"
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) holder i disse dage kongres i Wien, hvor kontinentets problemer og muligheder inden for fodbold drøftes. Et af de senere års tiltag, som rystede europæisk fodbold mest, var, da 12 af Europas største klubber meddelte, at de trak sig fra Uefa-turneringer for at stifte deres egen Super League. Det gik hurtigt i sig selv igen efter massive protester. FC Barcelona, Real Madrid og Juventus mener dog, at projektet skal forsøges født igen og har bragt Uefas sanktioner mod de 12 klubber for domstolene. Sagen ender formentlig ved EU-domstolen. Det endelige format endte med en løsning, der sikrer, at deltagerne stadig bliver de bedst placerede hold fra de nationale ligaer. Den model blev hilst velkommen af vicepræsidenten for Europa-Kommissionen og EU-kommissær for at fremme europæisk levevis, Margaritis Schinas. "Europæisk fodbold skal forblive en åben klub, der er baseret på sportslige resultater og tjener alles interesser, i stedet for at det tilgodeser en lille elite," sagde han ved åbning af kongressen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Sikkerhedspolitik: Venstrefløjen bør samles om et grønt fredsprojekt
Information bringer en kronik af Leila Stockmarr, folketingskandidat for Enhedslisten. Hun skriver blandt andet: "SF's ja til oprustning er uambitiøst og svigter nødvendigheden af at formulere en bæredygtig sikkerhedspolitik, der gør op med fossil kapitalisme og den energiafhængighed af fossile stormagter, som er med til at gøre verden usikker og fremtiden sort. [...] De seneste måneder er der opstået en militær konsensus i dansk politik, som forener partier som SF og Venstre i en uhellig militaristisk alliance. Den fremherskende slutning for den alliance synes reduceret til, at krig skal modsvares med truslen om krig. Vores udenrigspolitiske palette er hurtigt blevet indskrænket til militaristiske analyser og handlemuligheder, og folk, der efterlyser fredelige alternativer, hældes ned ad brættet som naive eller i værste fald betonkommunistiske Putin-apologeter. [...] Jeg stemmer ikke nej den 1. juni, fordi jeg er pacifist, har skyklapper på eller i al hemmelighed ser mildere på den russiske imperialisme end den amerikanske. Jeg stemmer nej, fordi vi står i en gigantisk sikkerhedspolitisk krise i Europa. Jeg stemmer nej, fordi det netop er nu, vi skal holde hovedet koldt, skille skidt fra kanel og levere langsigtede svar, som fremmer fred og bæredygtighed, i stedet for at avle mere krig og konflikt. [...] Selv om afstemningen er udskrevet af japartierne i anledning af Putins krig i Ukraine, så handler forbeholdet og EU's militære missioner ikke umiddelbart om Ukraine. De beslutninger, Danmark og EU har truffet siden den 24. februar, har ikke taget afsæt i EU's forsvarssamarbejde - ligesom forbeholdet heller ikke har stået i vejen for dansk deltagelse i forhandlinger og beslutninger herom, herunder den fælles EU-våbenleverance til Ukraine og de mange sanktionspakker. [...] Flere argumenterer for, at vi ved at styrke det europæiske forsvarssamarbejde kan skabe et mere progressivt sikkerhedspolitisk alternativ til NATO og dermed vil stå bedre, hvis en person som Donald Trump skulle vinde magten i USA. Det er i og for sig et sympatisk argument. Men ser man på de seneste årtiers udenrigspolitik, vil det nok næppe være tilfældet, at Europa bryder med USA. Det er nok mere sandsynligt, at den europæiske oprustning vil bidrage til den samlede militarisering af vestlig sikkerhedspolitik og trække de militære fronter i verden yderligere op. Dertil er det en væsentlig prioritet for EU og vores egen regering at opbygge en selvstændig våbenindustri, som implicerer, at store mængder privatkapital får forøget interesse i at accelerere militariseringen."
Kilde: Information, s. 28-29

Udenrigspolitik: Den lammede atomaftale
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "EU's udenrigschef, Josep Borrell, søger 'en mellemvej' for at løse den knude, der blokerer for endelig signering af en ny atomaftale mellem Iran og primært USA med deltagelse af Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Borrell sender derfor Enrique Mora, EU's koordinator af Wien-forhandlingsprocessen, til Teheran som 'en sidste patron' for at redde den aftale, der er kendt som JCPOA (Joint Comprehensive Plan of Action), hvor kontrol med Irans atomprogram byttes for lempelse af de sanktioner, der i realiteten holder Iran uden for verdensøkonomien. [...] Iran har som forudsætning for at tiltræde aftalen forlangt, at Washington fjerner den i 2019 Trump-dikterede stempling af den iranske revolutionsgarde - som er en del af det iranske militære beredskab - på USA's terrorliste. [...] Omvendt er USA under pres fra EU, der gerne ser en frisættelse af Irans energieksport, men samtidig i den modsatte ende af især Israel, men også Golfstaterne, der presser på for at bevare terrorstemplet. Dertil kommer det interne pres fra Kongressen, hvor republikanerne og mere end en halv snes demokrater forlanger, at Biden står fast på Irans terrorstempling. [...] I de fire år, der er gået, siden Trump i 2018 saboterede atomaftalen, har Iran opbygget en 'modstandsøkonomi', der med samhandel med især Kina, men også Indien og Rusland, afbøder virkningerne af de hårde vestlige sanktioner."
Kilde: Information, s. 32

Interne anliggender: Internt EU-slagsmål inden Enhedslistens årsmøde i weekenden
B.T. og Weekendavisen skriver om Enhedslistens kommende landsmøde den forestående weekend. Her er ifølge B.T. lagt op til store politiske slagsmål, da der på dagsordenen findes en række kontroversielle forslag om partiets holdning til EU. Mere bestemt hvorvidt man rent faktisk bør gå ind for at forlade unionen - en hæderkronet del af principprogrammet. "Det er et ret voldsomt opgør med en historisk platform i vores bevægelse," siger et anonymt medlem af partiet til B.T. I Enhedslistens nuværende principprogram står EU-linjen ganske klart. Partiet kæmper for 'dansk udmeldelse såvel som en nedlæggelse af EU og oprettelsen af et socialt og grønt demokratisk samarbejde i stedet'. "Vi ser nogle muligheder for at skabe venstreorienterede fremskridt i EU, at man kan forandre tingene grundlæggende, men inden for de eksisterende rammer," siger Pelle Dragsted. Han understreger, at de foreslåede ændringer i principprogrammet ikke 'skrotter' tankerne om en fremtidig udmeldelse, men at et dansk EU-exit bliver en 'plan b'.

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Arne Hardis, politisk redaktør. han skriver blandt andet: "Det rummer sin egen ironi, at de internationalt sindede folk i Enhedslisten holder årsmøde med to påtrængende internationale opgør på programmet, som man gennem årtier sorgløst har forsømt at politikudvikle. Mere end 30 år efter partiets dannelse står man med helt grundlæggende principielle spørgsmål uafklarede midt i virkelighedens kastevinde. Hvad mener socialister om EU? Og hvor vil samme socialister egentlig søge ly, når de så gerne vil ud af NATO? [...] Ved årsmødet i Hafniahallen i København i bededagsferien skal Enhedslisten færdiggøre en i 2019 igangsat programdiskussion. Holdningerne spænder fra rent ja til EU til krav om dansk udmeldelse. Det kolliderer noget med kampagnen for et nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, men kan håndteres. Både som tilhænger og som modstander af EU-medlemskab kan man i dag sagtens kæmpe for de forbehold, som EF-modstanden ikke syntes var noget værd, da de blev skabt i 1992-93 efter nej'et til Maastrichttraktaten. [...] Mere uhåndterligt er spørgsmålet om NATO. Partiet er i håbløs ubalance med egne vælgere, som meget entydigt siger nej til at miste beskyttelsen fra NATOs atomparaply. Sagen betød ikke noget, så længe NATO-medlemskabet ikke var i nærheden af at være dagspolitik. Selv nu, hvor det er blevet det, og Enhedslisten har måttet præstere åndelig striptease for at holde sammen på modsætningerne, har vælgerne ikke hævet så meget som et øjenbryn."
Kilder: B.T., s. 6; Weekendavisen, s. 4

Finansielle anliggender: ECB signalerer rentestigninger allerede i juli
I B.T. kan man læse, at Den Europæiske Centralbank (ECB) lægger op til en rentestigning så tidligt som fra juli. Det sagde bankens chef Christine Lagarde onsdag. Hvis banken hæver renterne, vil det i så fald være første gang i ti år, at det sker. Konkret har Lagarde sagt, at ECB skal stoppe sine obligationsopkøb "tidligt i tredje kvartal", og at renterne så kan stige "blot nogle få uger senere".
Kilde: B.T., s. 9

Migration: Erdogan vil lokke syrerne ud af Tyrkiet med nye huse
I Berlingske kan man i dag læse, at tyrkerne er trætte af at huse syriske flygtninge, og at den tyrkiske præsident Erdogan nu vil lokke dem hjem ved at bygge huse til dem i Syrien. Mens Europas opmærksomhed er skiftet til de millioner af ukrainere, som er drevet på flugt af Vladimir Putins krig, er spændingerne i Tyrkiet over syriske flygtninge på kogepunktet. De sociale medier flyder over med videoer, som udskammer syrere, men også afghanere og pakistanere, for deres "uciviliserede opførsel". Tyrkiet, der har en befolkning på 84 millioner, er det land i verden, som har taget imod flest syriske flygtninge. Modsat tilfældet i EU har ingen af dem reel flygtningestatus, men bliver i stedet betragtet som gæster, der forventes at rejse hjem frivilligt. Det er der bare meget få, der gør. Og i takt med, at stadig flere slår rødder, er deres tilstedeværelse blevet stadig mere politisk betændt. Erdogan vil nu bygge 100.000 huse i det nordvestlige Syrien, som grænser op til Tyrkiet, og i samarbejde med lokalråd og frivillige organisationer i området få syrere til at rejse tilbage. Målet er, at én million syrere skal vende tilbage til "sikre zoner", hvor Tyrkiet udover huse vil assistere med hospitaler og uddannelser.
Kilde: Berlingske, s. 14

Landbrug: Egoisme i minkproduktion
Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Sundhedsmyndighederne har vurderet, at risikoen for, at minkfarmene igen skal udsætte os mennesker for en epidemi a la corona, er forsvindende lille. [...] Det drejer sig om en produktion, hvor det har været nødvendigt at aflive 17 millioner dyr, og som mange EU-lande allerede har forbudt, og hvor EU-Kommissionen efter al sandsynlighed er på vej med et forbud for alle EU-landene. Ministerens eget rådgivende udvalg, Det Dyreetiske Råd, har ellers fortalt ministeren, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at fortsætte med denne form for dyrehold. [...] Det er beskæmmende, at vi mennesker skal tilgodeses hver eneste gang, og at det altid er dyrene, som må lægge ryg og liv til. Menneskelig egoisme i ren form."
Kilde: Berlingske, s. 31

Udenrigspolitik: I 1995 anede jeg Ruslands triste udvikling
Jarl Cordua, politisk kommentator, skriver i en kommentar i Berlingske i dag blandt andet: " I 1995 besøgte jeg som del af en ungliberal delegation St. Petersborg. En by, der dengang blev ledet af den liberale, men også korrupte og inkompetente borgmester, Anatolij Sobtjak. [...] De unge russiske studerende, som vi havde kontakt med, var alle engagerede i Petersborgs liberale politiske netværk. Men gik man dem lidt på klingen, var de helt åbne om, at de allerede her fire år efter Sovjets fald faktisk havde mistet alle forhåbninger til den nye tids politikere. [...] En studerende, jeg debatterede med, mente at Rusland havde så meget at tilbyde Vesten, at landet derfor straks burde blive et EU-medlemsland. Andre mente omvendt, at Vestens opgave var at redde Rusland fra Rusland selv ved at indlemme landet i EU. [...] Nu 25 år senere følger jeg stadig to liberale russiske bekendte fra dengang på de sociale medier. Den ene har længe modigt stået op imod Putin og deltaget i demonstrationer. Den anden er blevet udenrigspolitisk ekspert, der har været med til at formulere grundlaget for Putins politik ud fra den overordnede analyse, at EUs kollaps er uundgåeligt og at Vestens tid og den regelbaserede verdensorden med søvngængeragtig sikkerhed snart rinder ud."
Kilde: Berlingske, s. 30

Finansielle anliggender: Inflation - ikke Nationalbankens bord?
Flere af dagens aviser skriver om inflationen, som skyller ind over europæerne og amerikanerne. Den amerikanske inflationsrapport viste i april en stigning i forbrugspriserne på 8,8 procent mod en ventet stigning på 8,1 procent. Før de amerikanske tal kom, sagde Christine Lagarde, chef i Den Europæiske Centralbank (ECB), at hun forudser et renteløft i ugerne efter ophøret af centralbankens obligationsopkøb - højst sandsynligt i næste kvartal.

Tidligere bankdirektør og cand.oecon, Jørn Astrup Hansen, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Det afgørende er ikke, om en euro koster 7,46 kr., lidt mere eller lidt mindre. Det afgørende er købekraften. Hvad kan man købe for en krone? Har Nationalbanken glemt det i et monomant forsvar af den faste kronekurs? [...] I februar besluttede regeringen at udbetale en check til dækning af stigende udgifter til opvarmning med el og gas. Checken, der senere blev fastsat til 6.000 kr., udbetales til efteråret til ca. 419.000 husstande, der i 2020 havde en samlet indkomst på ikke over 650.000 kr. Bemærk udtrykket ”varmecheck”. Det er de færreste, der kan huske, hvordan en check ser ud. Måske udtrykket blot skal fremkalde billedet af mor Mette, der sidder og skriver checks ud til frysende vælgere. [...] Men havde det dog ikke været at foretrække, om man - i stedet for denne kaskade af checks til helt almindelige danskere - midlertidigt havde reduceret de enorme energiafgifter, der er fastsat i en anden tid og med et andet sigte? Mon ikke der med de gældende energipriser er den fornødne tilskyndelse til at skrue ned for radiatoren? [...] Nationalbanken spejler Den Europæiske Centralbanks rentesatser. Med en negativ rente har ECB vendt ryggen til inflationen, der i EU nærmer sig 8 procent. Det er ikke betryggende. ECB har ladet sig tage som gidsel af gældsplagede middelhavslande, der ved en renteforhøjelse risikerer at falde ud af eurozonen. Med fastkurspolitikken tjener Nationalbankens rentesatser alene til at fastholde kronekursen over for euroen. Nationalbanken kan ikke på én gang sikre en fast kronekurs og stabile priser. Nationalbanken har valgt side til fordel for den faste kronekurs - med inflationen må det gå, som det kan."

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Ingen kan efter knap tre år med Mette Frederiksen som statsminister tvivle på regeringschefens handlekraft. Mødt med det helt konkrete problem, at det på få måneder er blevet 30.000 kroner dyrere at være en dansk familie, kan statsministeren ikke rigtig bestemme sig for, om det er risikoen for, at inflationen bider sig fast, som er fjenden, eller om fjenden er danskernes tab af købekraft her og nu. Forskellen er helt central. Hvis statsministeren er mest bekymret for, hvordan inflationen rammer ikke mindst danskernes pengepung på kort sigt, risikerer Mette Frederiksen nemlig at begå alvorlige fejl i den økonomiske politik. [...] Sjældent har landets førende økonomer i skikkelse af overvismanden, tidligere overvismænd og Nationalbanken mere klart råbt vagt i gevær, som det skete i Berlingske forleden. Så måtte finansminister Nicolai Wammen (S) ud og rydde op, herunder aflyse underskudsfinansiering af regeringens inflationshjælp. Man får lyst til at stille spørgsmålet, om regeringens inflationshjælp overhovedet fra starten var koordineret mellem statsministerens egen økonomiske toprådgiver, Martin Madsen - med en fortid i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og nu med titlen økonomisk departementsråd i Statsministeriet - og Finansministeriets økonomer? [...] For det første er risikoen, at Den Europæiske Centralbank (ECB) af frygt for den økonomiske stabilitet i euroområdet, hvor gælden stadig tynger i Sydeuropa, hæver renten for lidt, og dermed ikke får kvalt inflationen i fødslen."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16, 20; Berlingske, s. 2

Klima: Klimarådet: Rød, gul eller grøn? Samarbejde mellem det offentlige og private skal sikre klimamærkets succes
Bente Halkier, Jette Bredahl Jacobsen, Jørgen Elmeskov, Katherine Richardson, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Per Kvols Heiselberg og Poul Erik Morthorst, alle medlemmer af Klimarådet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Fødevarers klimaaftryk kan beregnes på forskellige måder, og både herhjemme og i EU er udviklingen af beregningerne i fuld sving. Vi bør dog ikke vente på, at alle fødevarers aftryk bliver opgjort i detaljen. Klimamærket skal for eksempel først fortælle os, om oksekød er mere klimabelastende end kyllingekød, og om kyllingekød er mere belastende end bønner, før vi begynder at udvikle mærker, der kan skelne mellem forskellige producenter af kylling. Det vigtigste er, at vi hurtigst muligt går i gang med at guide forbrugerne i retning af de mest klimavenlige fødevarer, og her kan vi i første omgang vende os mod de nye klimakostråd. [...] Derfor skal der sættes ind på mange fronter. Klimarådet har således også anbefalet, at stat, regioner og kommuner sætter mål om, at offentlige køkkener serverer klimavenlig mad baseret på de officielle kostråd, og at de kan få et klimamærke, hvis de lever op til målet."
Kilde: Altinget