EU i dagens aviser torsdag den 13. april 2023

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Den franske præsidents udtalelser udstiller splittelsen i EU om samarbejdet med Kina
Flere af dagens aviser bringer artikler, analyser og ledere om den franske præsident Emmanuel Macron og hans seneste udtalelser om Taiwan.

Information og Jyllands-Posten skriver i dag, at Emmanuel Macron, har udtalt sig om europæisk suverænitet, Europas halvhjertede samarbejde med USA om Taiwan samt afhængigheden af Kina i et interview, der er blevet bredt citeret og kommenteret af medier og politikere. Macron ønsker mere debat om Europas strategiske autonomi, men hans udtalelser har fået temperamenterne i både Berlin, flere østeuropæiske lande og Washington til at syde. Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump har kritiseret Macron i en kommentar på Fox News: "Min ven Macron er i spørgsmålet om Kina i gang med at kysse hans røv," udtalte han ifølge Jyllands-Posten. USA's præsident Joe Bidens rådgivere i Det Hvide Hus forsøgte at formindske betydningen af udtalelsen ved at erklære, at USA har et "formidabelt" forhold til Frankrig. I Elysée-palæet i Paris forsvarede rådgiverne udtalelsen og hævdede, at "det må være Europas ret at lade sin egen stemme høre", ifølge Jyllands-Posten. Macron påpeger i interviewet, at europæerne må blive mere opmærksomme og ikke prioritere at tilpasse sig til andres dagsorden i alle verdens regioner, inklusiv både Kina og USA. Ifølge Macron bør EU netop udvise forsigtighed i forhold til at involvere sig i spændingerne mellem Taiwan og Kina i den aktuelle situation. "Vi har ikke de samme holdninger som USA i forholdet til Kina, fordi vores interesser ikke er de samme," siger Macron ifølge Jyllands-Posten. Ulrike Franke, en udenrigs- og sikkerhedsekspert ved tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), mener ifølge Information, at Macron har provokeret debatten med vilje for at vække opmærksomhed om emnet. Trods Macron's udtalelser har Europa gennem længere tid opbygget rekordtætte handelsbånd til Kina, som lande som Tyskland og USA selv får svært ved at kappe for at leve op til de amerikanske ønsker om at sætte kineserne stolen for døren i den voksende kappestrid mellem det 21. århundredes to store magter. "Globalt betragtet er Europa jo langt overvejende 'kun' en handelsmagt, men også dette sværd bliver mere og mere sløvt, både på grunde af handelsafhængigheder, og fordi der i Kina er en stigende militær magt med egne mål og midler," siger Ulrike Franke ifølge Information. I løbet af denne uge besøger den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, Kina i to dage. "Baerbock kan egentlig kun gøre det forkert," siger Ulrike Franke ifølge Information og fortsætter: "Hun er tvunget til at holde sin og De Grønnes hårde linje mod Kina, men hvis hun er for retorisk hård, så vil Europa komme til at se voldsomt splittet ud efter Macrons besøg. Det er en meget ubehagelig opgave, hun er ude på her."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "At Vesten er rykket så hurtigt og effektivt sammen, har været det bedst tænkelige svar på præsident Putins angrebskrig i Ukraine - hans første og største nederlag. Hvad der har været af slør i det transatlantiske maskineri, især mens Donald Trump var USA's præsident, blev overvundet på rekordtid, og den stærke solidaritet, der er hele meningen med Natosamarbejdet, blev flot genopdaget. På den baggrund er det et par ubegribelige svipsere, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tillod sig forleden i forbindelse med et besøg i Kina. [...] Ingen skal forvente, at Europa bare går automatisk med USA ind i en Taiwan-krise med Kina. Ingen skal forvente, at Europa følger USA ind i en panikreaktion ved en optrappet krise, sagde han. Det var en kniv i ryggen på den transatlantiske alliance. [...] Det samme USA, der lige nu holder Ukraine oppe med massive våbenleverancer, mens Frankrig skraber bunden. Ikke så mærkeligt har reaktionen på Macrons udtalelser været hård i Washington: USA tager sig gerne selv af Taiwankrisen, så kan Europa alene holde hånden under Ukraine, hedder det bredt. [...] Så det er lige efter lærebogen for Macron at kaste sig over udenrigspolitikken og flygte ind i klassiske forestillinger om fransk gloire på den internationale scene, som den franske elite har dyrket dem i generationer med betydelig selvindbildskhed. Men Macron er altså villig til ikke kun at støde USA væk fra Europa. Han underløber også EU-partnerne, ikke mindst den nære allierede Tyskland, med sine idéer for Europa om en større, såkaldt strategisk autonomi - underforstået: løsgjort fra USA og under en form for fransk lederskab. [...] Det er tid til at tale med store bogstaver internt i EU-kredsen, og statsminister Mette Frederiksen må gerne igen blive meget tydelig. USA er garant for Europas sikkerhed, ikke Frankrig. Macrons nyeste fremstød er en politisk falliterklæring for ham personligt, nu også udenrigspolitisk."

I en analyse i Berlingske skriver Uffe Taudal, avisens korrespondent, blandt andet: "Annalena Baerbock er en af de få ministre i den ramponerede tyske koalitionsregering, der har opfyldt forventningerne og måske endda præsteret bedre, end mange havde regnet med. [...] Nu er den grønne udenrigsminister gæst i Beijing, og hendes opgave kan ligne den diplomatiske udfordring fra dengang i Rusland. Lige så gælder det for det penible tyske dilemma mellem demokratiske værdier og vigtige handelsinteresser. Hendes håndtering af en svær balancegang vil der blive holdt skarpt øje med hjemme i Tyskland og ikke mindst i en uharmonisk koalitionsregering, der klinger ekstra falsk i spørgsmålet om forholdet til Kina. Men også i resten af Europa og helt til Washington, D.C. vil der de kommende dage under Baerbocks møde med den kinesiske ledelse være usædvanligt stor fokus på et tysk udenrigsministerbesøg i Asien. [...] Samtidig må udenrigsministeren tage hensyn til de meget store tyske handelsinteresser i Kina. [...] Den særlige opmærksomhed til det tyske besøg sikrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, da han under sit netop overståede besøg trampede rundt som en elefant i den diplomatiske porcelænsbutik. Den franske præsident udtrykte tvivl om EUs sikkerhedspolitiske sammenhold med USA og erklærede, at Taiwan ikke kan regne med Europas støtte i en mulig militær konflikt med Kina. Det fik smilene til brede sig hos de kinesiske værter, men i EU og USA har der været forargede reaktioner. EU-landene ønsker ikke at betale prisen for et smertefuldt handelspolitisk brud med den kinesiske gigant, men på den anden side er ønsket at signalere så klart som muligt, at forholdet ikke indebærer accept af det kinesiske styres ideologi og undertrykkelse eller aggressive internationale fremfærd, som finder sted i øjeblikket over for Taiwan. [...] Baerbock og De Grønne i den tyske koalitionsregering har markeret sig over for de liberale og socialdemokratiske regeringspartnere med skarpe udfald mod både Rusland og Tyrkiet - og Kina. [...] Baerbock har tidligere specifikt sammenlignet Ruslands overfald på "en mindre nabo" med Kinas truende holdning over for Taiwan. Hvis Baerbock gentager en udtalelse i den retning i Kina i den ophedede atmosfære, kunne det skabe omtrent lige så store bølger som Macrons kontroversielle udtalelser."
Kilder: Information, s. 1, 10-11; Jyllands-Posten, s. 11, 20; Berlingske, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Italien advarer om, at 400.000 migranter kan være på vej i år
Italien har erklæret undtagelsestilstand efter en kraftig stigning i antallet af migranter, der ankommer til landet via Middelhavet, især fra Tunesien. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Italiens regering indførte tirsdag aften en undtagelsestilstand på seks måneder og afsatte knap 40 millioner kroner til oprettelse af nye modtagefaciliteter som følge af frygt for, at op mod 400.000 migranter vil ankomme til Italien i år. "Lad det være klart, at det ikke fikser problemet, for løsningen afhænger af en bevidst og ansvarlig indgriben fra EU," lyder det fra Nello Musumeci, minister for civil beskyttelse. I november fremlagde EU's svenske kommissær for indenrigsanliggender, Ylva Johansson, en særlig "handlingsplan" for at begrænse migrantstrømmen over det centrale Middelhav. Hendes plan inkluderede at forstærke grænsekontrollen i Libyen, Tunesien og Egypten, lancere en regional indsats mod menneskesmuglere og forbedre samarbejdet mellem EU's grænseagentur, Frontex, og aktører på det afrikanske kontinent. "Det har en meget høj prioritet at forhindre folk i at gå ombord på de her farlige både," sagde Johansson tilbage i november. Mange migranter bruger menneskesmuglere, og de fleste af dem har ikke ret til at søge asyl i EU ifølge Johansson. I adskillige år har EU og Italien haft en tæt samarbejdsaftale med den libyske centralregering i deres bestræbelser på at bekæmpe migration fra det krigshærgede land. Landet modtog et topmoderne patruljeskib fra et italiensk værft så sent som i februar, og det er planlagt at modtage yderligere fire patruljeskibe. Desuden deler EU's grænseagentur efterretninger med den libyske kystvagt, og der er tegn på, at dette samarbejde har en positiv effekt. På trods af udviklingen generelt, stiger antallet af migranter, der ankommer fra Libyen nemlig ikke med samme hastighed. Da Italiens nyvalgte højrefløjsregering i oktober sidste år udstak sin politiske kurs, blev det klart, at de ville fokusere på "at stoppe de ulovlige afgange" fra Nordafrika. Selvom man ikke forventer, at dette vil være en hurtig løsning, betegnede premierministeren det som "en vej, som hidtil ikke er forfulgt". I slutningen af denne måned vil den italienske indenrigsminister sammen med sine tyske og franske kolleger samt EU-kommissær Ylva Johansson besøge Tunesien for at genoptage samarbejdet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Finansielle anliggender: Markedet i ny spådom: ECB forhøjer renten i maj
De seneste måneder er renterne kravlet opad på grund af den finansielle uro, der nu har lagt sig. Det skriver Børsen i dag. Markederne indpriser nu en renteforhøjelse ved Den Europæiske Centralbanks (ECB) næste rentemøde den 4. maj. Der er indpriset en stigning på 26 basispunkter, hvilket betyder, at markedet nikker ja til, at centralbanken sætter renten op med 0,25 procentpoint fra de nuværende 3 pct. ECB har flere friske tal at tage med i overvejelserne op til mødet, og Danske Bank vurderer, at ECB vil sætte renten op med 0,5 procentpoint i maj på grund af et fortsat højt inflationspres i Europa. Danske Bank forventer også to renteforhøjelser ved ECB's rentemøder i juni og juli, og det vil samlet set bringe ECB-renten op på 4 pct. "Vi skal simpelthen se, at kreditvæksten og aktiviteten i økonomien skal ned i tempo. Om ECB hæver med 50 eller 25 basispunkter, giver måske ikke den store makroøkonomiske forskel. Men signalværdien er, at ECB tænker, at vi stadig er et godt stykke fra at få inflationen ned til målsætningen på 2 pct," lyder det fra Piet Haines Christiansen, chefanalytiker, Danske Bank.
Kilde: Børsen, s. 15

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Her er partiernes mærkesager for Danmarks forsvar
Altinget har onsdag spurgt forsvarsordførerne for de forskellige politiske partier i Folketinget om, hvad der er vigtigst for dem i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, da det nuværende forlig udløber ved udgangen af i år. SVM-regeringen har angiveligt til hensigt at få et nyt 10-årigt rammeforlig på plads inden sommerferien og inden Nato-topmødet i Vilnius i Litauen i juli. Forsvarsforliget skal fastlægge rammerne for finansiering af Forsvaret, de centrale temaer og investeringsområderne, og detaljerne skal så forhandles på plads senere i kredsen af partier bag aftalen. Forsvarsordførerne blev spurgt om, hvad der er vigtigst for dem i de kommende forhandlinger. Dansk Folkeparti ønsker bedre ansættelses- og uddannelsesmuligheder for Forsvarets ansatte, en femdobling af antallet af værnepligtige og en forlængelse af værnepligten til 9-12 måneder samt en opprioritering af Forsvarets enheders materiel. Radikale Venstre vil bruge forsvarsmidlerne på store investeringer i forskning og teknologi for at gøre det danske forsvar sammen med forskningsverdenen og erhvervslivet i stand til at gå forrest, især på områder som dual-use og radarteknologi. Konservative vil have flere soldater, der skal kunne kæmpe selvstændigt, med større styrke, mere materiel og bedre efterretningsindsamling, for at sikre at Danmark kan forsvare sig selv og sine allierede. Enhedslisten ønsker at prioritere cybersikkerhed, beredskab, beskyttelse af kritisk infrastruktur samt kapacitet til at deltage i FN's fredsbevarende missioner højt. Socialdemokratiet ønsker at investere i bedre kaserner, stærkere ligestilling og uddannelse, og egentligt indkøb af materiel og våbensystemer. Alternativet mener, at det er en forfejlet strategi at satse så entydigt på krudt og kugler og ønsker en ny sikkerhedspolitisk doktrin, hvor europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik i højere grad tænkes sammen med klima- og energipolitik. Liberal Alliance ønsker et professionelt tidssvarende Forsvar, der er målrettet de opgaver, som NATO forventer, at Danmark kan løse. Danmarksdemokraterne ønsker, at forsvarsforliget gavner hele Danmark. De ønsker at undersøge mulighederne for at renovere og udbygge kaserner uden for de større byer og muligheden for produktion af ammunition med videre i Danmark. Moderaterne mener, at det er vigtigt at sikre et tidssvarende forsvar, så Danmark kan leve op til sine forpligtelser og deltage i internationale missioner.
Kilde: Altinget, onsdag

Landbrug: Formand for L&F: Vi slipper ikke for at gentænke fremtidens landbrug og fødevareproduktion
I et debatindlæg onsdag i Altinget skriver Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer, blandt andet: "Engang imellem kan man godt tage sig i at have snuden begravet så dybt i det spor, der er lige foran en, at man måske ikke får prioriteret det mere langsigtede. Og langsigtet må arbejdet med EU's næste reform af den fælles landbrugspolitik siges at være. Den træder efter planen i kraft i 2028, og de første linjer er ved at blive trukket op i Bruxelles. Vi er også i gang på Axelborg, og lige før påske var vi værter for en konference om dette. Her lagde vi de fire prioriteter frem, vi har for den næste europæiske landbrugspolitik: Beskyttelse af det indre marked og principperne om lige konkurrencevilkår internt i unionen. [...] Understøttelse af en grøn omstilling af produktion. [...] Fastholde EU som verdens største eksportør af landbrugs- og fødevarer. [...] Opretholde størrelsen af det nuværende landbrugsbudget. [...] For det første bliver konsekvenserne af klimaforandringerne tydeligere og voldsommere. [...] Læg dertil, at Ruslands ulovlige invasion af Ukraine på den mest tragiske måde har mindet os alle om vigtigheden af fødevareproduktionen og dermed også forsyningssikkerheden i hele EU. [...] Vi slipper ganske enkelt ikke for at gentænke fremtidens landbrug og fødevareproduktion. [...] Og løfter vi blikket fra landbrugene, er vores fødevareproduktion i en klasse for sig selv. For eksempel er både Arla, Danish Crown og DLG alle optaget i Science Based Targets Initiative, og dermed har hele værdikæden altså det fine stempel på sig. Det er præcis den udvikling, som EU's landbrugspolitik skal understøtte. Så vi bliver endnu bedre og kan inspirere resten af EU i endnu højere grad."
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: Enhedslistens medlemmer peger på EU-kandidater
Altinget skriver onsdag, at Enhedslistens medlemmer har afholdt en urafstemning om partiets kandidater til Europa-Parlamentet ved valget i 2024. Partiets nuværende medlem, Nikolaj Villumsen, kan ikke genopstille på grund af partiets rotationsprincip. Per Clausen blev den mest populære kandidat efterfulgt af Frederikke Hellemann, Nana Højlund og Asta Elise Gade Kofod.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Klimadiplomatiet har aldrig været vigtigere
Børsen bringer et debatindlæg af Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier, Merete Juhl, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer. De skriver blandt andet: "Lad os starte med at adressere elefanten i rummet. Vi er repræsentanter for to danske brancher, som bidrager markant til udledningen af CO2 og andre klimagasser. Det er blevet bedre, og bevidstheden har for længst indfundet sig, men vi er fortsat pinligt bevidste om, at vi stadig har et stykke til målet. Dansk skibsfart og det danske fødevareerhverv skal være klimaneutrale i 2050. [...] Men hvis vi virkelig skal rykke noget, så skal vi også kigge ud i verden og forsøge at påvirke beslutninger, som har indflydelse på verdens klima, andre steder end herhjemme. [...] På havet har vi med FN's søfartsorganisation, IMO, et organ, som har muligheden og kompetencen til at beslutte global regulering. Det skal vi udnytte. [...] Men det kræver diplomati at opnå resultater og først og fremmest sikre, at alle 175 medlemslande bakker op. Bevæger vi os ind på land og ud på marken, så bliver en klimaafgift på fødevarer af mange givet som et af svarerne på landbrugets klimaudledning. Men hvis en klimaafgift skal have nogen effekt, så er det afgørende, at den indføres som led i et internationalt samarbejde. Det kan f.eks. ske ved etablering af en klimaklub som forslået af den tyske regering. En klimaklub, som ideelt set består af EU, USA og Kina, vil øge mulighederne for at gøre fremskridt inden for klimabeskyttelse og samtidig reducere lækage og konkurrenceforvridninger. Klimaudfordringerne kan ikke løses ved national enegang alene, men forudsætter koordination og samarbejde i internationalt regi."
Kilde: Børsen, s. 35

Institutionelle anliggender: En erhvervsuddannelse er ikke en ungdomsuddannelse
I en kommentar i Altinget skriver Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelseschef, SMV Danmark, blandt andet: "I disse uger er vi mange, der er optagede af dét uddannelsesvalg, som eleverne i 9. og 10. klasse skal foretage. Traditionen tro vælger en ud af fem en erhvervsuddannelse. Det er få, når vi ved, at 80.000 faglærte vil forlade arbejdsmarkedet frem mod 2032. Og det er faktisk katastrofalt, når vi faktisk behøver flere faglærte end i dag eksempelvis til den grønne omstilling. Eksempelvis vil det kommende bygningsdirektiv, som netop nu forhandles i EU, stille høje krav til bygningers energieffektivitet frem mod 2033. Sagt med andre ord: Vi er rigtig mange, der skal have efterisoleret, opsat solceller og skiftet vinduer de næste ti år."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Internationalt
Eva Kaili, den græske EU-parlamentariker, der er anklaget i en korruptionssag, er blevet flyttet fra et belgisk fængsel, hvor hun har været varetægtsfængslet i fire måneder, til husarrest under elektronisk overvågning i Belgien. Det skriver Politiken. Det har anklagemyndigheden i Belgien onsdag meddelt.
Kilde: Politiken, s. 2

Konkurrence: Stærkt højredrejet milliardær går efter fuld kontrol med det franske bogmarked
Politiken skriver i dag, at en gruppe højreorienterede milliardærer, som kontrollerer hovedparten af den franske medieverden, ønsker at tage kontrol over det franske bogmarked. Vincent Bolloré, en af ​​de mest kendte milliardærer, ønsker at erhverve det franske forlagsimperium Hachette, som vil give ham monopol på den franske bogbranche og flere magasiner. EU-kommissær Margrethe Vestager og hendes direktorat i EU-Kommissionen for konkurrencepolitik undersøger sagen på grund af risikoen for at begrænse udvalget og føre til prisstigninger, ligesom den kan føre til en ringere adgang og ringere kvalitet af bøger til læsere på fransk. Margrethe Vestager, var meget tydelig i sin udtalelse den 30. november sidste år: "Denne operation ... risikerer at begrænse udvalget og føre til prisstigninger, ligesom den kan føre til en ringere adgang og ringere kvalitet af bøger til læsere af bøger på fransk," sagde hun. Det ser ud til, at EU-Kommissionen vil sætte en endelig stopper for det. Men den verdenskendte milliardær Bernard Arnault, der ejer luksusimperiet LVMH og flere franske medier, er muligvis på lur som køber af en del af det kriseramte Hachette. Samtidig er en anden milliardær, tjekken Daniel Kretinsky, som har sans for medier og gode forretninger, i gang med at købe sig ind i den største boghandelskæde i Europa, FNAC.
Kilde: Politiken, s. 3

Interne anliggender: Jeppe Kofod udfordres af ung venstrefløjssocialdemokrat
Politiken skriver i dag, at der kommer til at opstå en intern kampvalg i Socialdemokratiet om spidskandidatur til Europa-Parlamentsvalget i Region Hovedstaden. Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod ønsker at stille op som spidskandidat for Socialdemokratiet i hele hovedstadsområdet, men bliver udfordret af partiets venstrefløj og 23-årige Mathias Niebuhr. Mathias Niebuhr har udpeget klimaet, social ulighed og menneskerettigheder som hans primære politiske prioriteringer. Hvis han bliver valgt til Europa-Parlamentet, vil han for eksempel anbefale at EU suspenderer al støtte til Ungarn og Polen, indtil de genindfører de grundlæggende borgerrettigheder, som Niebuhr betegner som væsentlige.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Hva' i h... laver de henne på elværket?
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jørn Astrup Hansen, fhv. bankdirektør, cand.oecon, blandt andet: "Milliardhjælp til kriseramte energiselskaber var overskriften, da regeringen i september i fjor stillede en garanti på 100 mia. kr. til rådighed for elselskaberne, der frygtedes at komme i klemme med de voldsomt svingende energipriser. Men kriseramte? Mon dog. Det gælder for energibranchen over en bred kam, at branchen har profiteret, snarere end det modsatte, af stærkt stigende energipriser fremkaldt af navnlig dyrere gasleverancer fra Rusland. [...] Men hvordan kommer overskuddet i Energi Danmark elselskaberne, og dermed elforbrugerne, til gode? Om elselskaberne køber el hos handelsselskabet, har de vel blot placeret indkøbsfunktionen uden for selskabet? Og hvor placeres da fortjenesten? EU's liberaliseringsdirektiv for elmarkedet blev i Danmark omsat til ”Elreformen af 1999”. Med reformen gav vi os markedskræfterne i vold. Udbud og efterspørgsel skulle være bestemmende for markedspriserne. [...] Med hvile i sig selv-princippet var elselskabernes egenkapital reelt båndlagt. Kapitalen skulle blive i selskaberne eller gå tilbage til forbrugerne. [...] Prisen på el dannes ved hjælp af en model, der sikkert er udviklet på det planøkonomiske eksperimentarium i Bruxelles. Inspirationen til modellen er hentet i den klassiske prisdannelsesteori. Men et fragmenteret og heterogent energimarked indbyder vel ikke uden videre til anvendelse af klassisk gevinstmaksimeringsteori? [...] Det kan således meget vel forekomme, at energi genereret på vindmøller i Thy afregnes med udgangspunkt i prisen på russisk gas. Det er let at indse, at afregningsformen fører til enorme windfall gains hos leverandørerne af vedvarende energi. [...] Selvsagt har energikrisen ført til højere elpriser. Men i et ikke uvæsentligt omfang kan de højere priser på el henføres til afregningsformen snarere end højere energipriser. Hvordan er vi dog kommet dertil? [...] Tilbage i kroppen sidder en kedelig fornemmelse af, at afregningsformen inviterer til markedsmanipulation. [...] Det er mere profitabelt, men mindre nyttigt, at spekulere i udviklingen i prisen på el end at producere den."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Georgiens civilsamfund er nøglen til demokrati
Information bringer en kommentar af Henriette Laursen, direktør i KVINFO. Hun skriver blandt andet: "I Georgien er det en ægte risiko at vågne i sin egen seng i sit eget hus og befinde sig i besat område. Ruslands invasion af det lille land på kanten af Sortehavet sker uden større internationale protester. Besættelsen er 14 år gammel, og den forandrer sig fra tid til anden: Et hegn eller en rulle pigtråd bliver flyttet, og et nyt stykke af Georgien er besat. [...] I Georgien viser regeringen i øjeblikket ingen tydelige tegn på at ville styrke demokratiet. I forhold til menneskerettigheder, og specifikt for ligestilling, er den situation på ingen måde ny. Georgien ratificerede Istanbulkonventionen tilbage i 2017. Konventionen er Europarådets rammeværk for at bekæmpe vold mod kvinder. I dag, seks år senere, er netop vold mod kvinder fortsat et af de områder, som internationale eksperter kritiserer landets regering for ikke at håndtere. Det samme gælder menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse. Eksempelvis er vold, chikane og diskriminering hverdag for LGBTQ+-personer. [...] Samtidig forlader georgiere i tusindtal deres hjemland. Arbejdsløshed og dårlig økonomi har tidligere fået georgiere til at rejse udenlands. Nu sker det også i nervøs forventning om mere undertrykkelse. Ligesom i Ukraine er også den georgiske befolkning stærkt optaget af, at landet vender sig mod EU. En nylig meningsmåling viser, at hele 85 procent af befolkningen fuldt eller delvist ønsker EU-medlemskab. Foreløbig er døren dog end ikke på klem. Mens både Ukraine og Moldova nu er kandidatlande, var beskeden sidste år fra Bruxelles til Tbilisi, at der skal mere kraft på markedsøkonomien og de demokratiske institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter, før et kandidatur er muligt."
Kilde: Information, s. 17

Institutionelle anliggender: Imperiers undergang er en langtrukken affære
I en kommentar i Information skriver Richard Swartz, forfatter og klummeskribent, blandt andet: "Rusland er Europas sidste imperium. Men den krig, som raser videre i Ukraine, er kun seneste fase i imperiets opløsning. [...] Men ingen kan give en eksakt dato for, hvornår et imperiums opløsning er så fuldendt, at der intet resterer af det ud over mindet om det - eller en nostalgisk reaktionær refleks som Brexit. Det eneste, vi ved, er, at opløsningen er uundgåelig og irreversibel. [...] Efter to verdenskrige - reelt 'europæiske borgerkrige' - fik vi et konfetti af, hvad der i et større globalt perspektiv for det meste er bittesmå nationalstater, hvoraf de fleste med tiden er blevet indbundet i et nyt og større fællesskab - ironisk nok ikke helt ulig gårsdagens imperier: Den Europæiske Union. I et historisk perspektiv kan EU beskrives som en konkursforvaltning af gårsdagens europæiske imperier. [...] Projektet blev en succes, især økonomisk-materielt. EU's fælles marked er verdens største og har gjort os alle rigere. På andre områder - finans- og skattepolitik, udenrigs- og forsvarspolitik - er fremskridtene få og små. [...] Nu er det en erklæret hensigt på sigt at optage Ukraine i vores stadigt mere porøse fællesskab. Først må Ruslands imperialistiske krig dog afsluttes. Spørgsmålet er hvordan. Vores forestilling om, hvordan en krig slutter, er fikseret på Anden Verdenskrig: med den 'onde' sides betingelsesløse kapitulation, med en entydig sejrherre og en klar taber. Med en ny fredsorden, som i praksis er sejrherrernes diktat. [...] Intet af dette vil ske, eftersom krige næsten aldrig slutter så entydigt - den store undtagelse er netop Anden Verdenskrig. [...] Så hvornår og hvordan slutter krigen i Ukraine? Umuligt at sige. Men vi ved, at imperiers undergang plejer at resultere i stigende nationalisme. Både hos den, som gør krav på sejren. Og hos den, som har tabt."
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: Holder strategien i Ukraine?
I et læserbrev i Berlingske skriver Jørgen Jelstrup, Oberst Emeritus, Odense, blandt andet: "Vestens strategi i Ukraine er vel at støtte ukrainerne med nødvendige våben mv., så de kan bekæmpe de indtrængende russere og sikre nationens overlevelse - helst uden at gribe ind på russisk territorium. Denne strategi er desværre helt afhængig af USA, der har ydet mere militær hjælp end samtlige øvrige lande, der desværre alle lider af mange års nedrustning. Der er nu i USA - specielt i Det Republikanske Parti - med en mulig præsidentkandidat i spidsen desværre en voksende ulyst til fortsat at bidrage med så uforholdsmæssigt mange penge til støtten, der indtil nu er på over 50 milliarder dollar! Der er også spirende modstand i flere lande i EU."
Kilde: Berlingske, s. 23

Udenrigspolitik: Lars Løkke må bevise, at hans nye Kina-kurs ikke er rent politisk spin
I en kommentar i Berlingske skriver Anders Storgaard, bestyrelsesmedlem, Dansk-Kina Kritisk Selskab, og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg (K), blandt andet: "Lars Løkke Rasmussen påstår, at han ønsker en ny kurs over for Kina, men det er hans egen politik, som er roden til Danmarks nuværende naive kurs. Hvis Løkke oprigtigt ønsker en ny politik, så bør han skrotte sine egne planer om at forny Danmarks strategiske partnerskab med Kina. [...] For blot fire måneder siden annoncerede han sin ambition om at forny det strategiske partnerskab med Kina, og to måneder siden kritiserede han Anders Foghs besøg i Taiwan. Nu må vi forstå, at der er kommet en ny Lars Løkke, som modsat den gamle Løkke ønsker at gøre op med en naiv politik over for Kina, og at vi skal se på Kina på en ny måde. Skiftet i retorikken skyldes nok ikke mindst, at EUs kommissionsformand, Ursula von der Leyen, annoncerede en ny europæisk politik samt ændrede toner fra Washington, men det er alligevel overraskende fra en mand, som ellers har ført an i præcis det modsatte. Det er selvfølgelig tilladt at bliver klogere i politik, og jeg vil oprigtigt gerne tro på Løkke, men han mangler at bevise, at det er andet end politisk spin. [...] Hvis vi trods alle indikationer på det modsatte skal tro, at Lars Løkke ønsker et opgør med den politik, så er det på tide, at han utvetydigt melder ud, at Danmark stopper vores alliance med Kina. Det er første skridt på at rette to årtiers fejlslagen politik ført an af Lars Løkke selv."
Kilde: Berlingske, s. 23

Udenrigspolitik: Biden i Nordirland: »Fjenderne af fred vil aldrig vinde«
Jyllands-Posten skriver i dag, at USA's præsident Joe Biden har opfordret til, at freden i Nordirland bevares, på trods af politisk uenighed om konsekvenserne af brexit. I en tale på Ulster University i Belfast sagde Biden, at "fred og økonomiske muligheder går hånd i hånd," og opfordrede politikerne til at støtte Windsor-aftalen om handel med Nordirland, som den britiske premierminister, Rishi Sunak, og EU-chefen, Ursula von der Leyen, er enedes om. Han lod forstå, at amerikanske virksomheder står klar til at investere i Nordirland. Biden sagde, at fastholdelse af freden i Nordirland er en prioritet for både demokrater, republikanere og den amerikanske befolkning. Han opfordrede politikerne til at finde sammen igen for at vise, at fjender af fred aldrig vil vinde.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11; Politiken, s. 2

Handel: DIIS: Færøsk fiskeriaftale efterlader øriget sårbart over for Putins forgodtbefindende
Altinget bringer en kronik af Petra Mathilde Jørs, videnskabelig assistent, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Kim B. Olsen, analytiker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS); Associate Fellow, German Council on Foreign Relations. De skriver blandt andet: "I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine er Færøernes sanktionspolitiske linje og fiskerisamarbejde med Rusland kommet til debat. [...] Den første færøske sanktionslovgivning overfor Rusland blev vedtaget i maj 2022, og i det store hele er den på linje med EU's sanktioner, men den vedrører kun hjemtagne sagsområder. En yderligere lovgivning vedrørende ikke-hjemtagne områder, som også kræver en tilsvarende dansk lovgivning, er under udarbejdelse. [...] Grundet Ruslands invasion af Ukraine og EU's omfattende sanktioner mod Rusland, har Færøernes fiskeriaftale været særdeles omdiskuteret og mødt kritik fra både Danmark og EU. Men skader Færøernes fortsatte samhandel med Rusland rigsfællesskabets sammenhængskraft? [...] Situationen er imidlertid yderligere kompliceret af, at EU på nuværende tidspunkt ikke eksporterer fisk til Rusland. Det skyldes de russiske modsanktioner, der blev rettet mod europæiske lande, efter EU vedtog de første sanktioner mod Rusland i 2014 som svar på Ruslands invasion af Krim og nedskydningen af passagerflyet MH17 over det østlige Ukraine. [...] At russiske fiskeskibe er tilladte i færøske havne, er den centrale afvigelse i forhold til EU's sanktionspolitik. Fortalerne argumenterer for, at lukningen af havnene for russiske skibe vil umuliggøre kontrollen til lands og skabe anarki på havet. Kritikere betvivler, om kontrollen i forvejen er særlig omfangsrig, og om den overhovedet finder sted. [...] Når alt kommer til alt, er Færøernes fortsatte handel og fiskerisamarbejde med Rusland et sikkerhedspolitisk og geoøkonomisk spørgsmål, der smitter af på EU og resten af Vesten. Optikken vejer her tungere end økonomien. [...] For Færøerne ses EU både som en mulig løsning på landets afhængighedsforhold til Rusland, men også som en udfordring. Såret fra EU-sanktionerne mod Færøerne i 2013 er stadig ikke helet. Samtidig udgør den nuværende handelsaftale med EU en handelsmur, da al færøsk eksport af forædlede fiskeprodukter til EU pålægges told. [...] Spørgsmålet er, om Færøerne kan og vil gøre krav på en dybere handelspolitisk integration i det indre marked som et alternativ til samhandlen med Rusland. Men spørgsmålet kan derfor også stilles den anden vej: Kan og vil EU og Storbritannien tilbyde Færøerne et alternativ til samarbejdet med Rusland? [...] Hvis Færøerne når frem til, at deres strategiske fremtid ikke ligger i Rusland, bør Danmark, EU og vestlige partnere gøre det maksimale for at integrere Færøerne yderligere i handelspolitiske aftaler. For handelspolitik er, som vi alle efterhånden har lært, sikkerhedspolitik."
Kilde: Altinget

Klima: Europabevægelsen: Kritikken af EU's mulige kunstgræsforbud ligner et upræcist langskud
Altinget bringer et debatindlæg af Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, formand, Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "På det seneste har debatten om fodbold-kunstgræsbaner fyldt en del i danske medier, fordi EU har lagt op til at lave et forbud mod de små sorte "gummikorn" fra gamle bildæk, som man bruger i dem i dag. Er vi nu vidne til endnu et skørt forslag fra EU? [...] For måske er virkeligheden ikke sort-hvid? Ja, tænk, hvis EU faktisk havde en tanke med sit forslag? Lad mig afsløre: Det har EU. Og det handler både om miljøet, naturen og om din, min og vores børns sundhed. [...] EU estimerer, at hele 16.000 ton gummigranulat fra de europæiske baner ender i miljøet hvert år. [...] Jeg er helt med på, at et forbud fra den ene dag til den anden vil være en stor bet for de danske klubber. [...] Men EU-skeptikerne kan godt finde klaphattene og den glade fodboldenergi frem igen, for det er heldigvis heller ikke det, EU lægger op til. Nej, EU foreslår en omstillingsperiode på seks år, så klubberne får god tid til at finde alternativer til gummigranulatet. [...] Miljøminister Magnus Heunicke (S) har meldt ud, at regeringen ikke støtter et forbud, men hellere vil satse på at inddæmme mikroplasten, så den ikke forlader banerne. Fair nok. [...] Ja, EU bliver ofte skudt i skoene, at de opfinder skøre regler nærmest blot for reglernes egen skyld, og nu er de så blevet skudt det samme i fodboldstøvlerne. Men kritikken rammer ved siden af målet, for selvfølgelig ønsker EU ikke at ødelægge breddefodbolden i Europa. Nej, EU forsøger faktisk bare at passe på vores miljø, vores natur og vores alles sundhed - ikke mindst vores børn og unges. Og på vores breddeidræt. Det skylder vi EU tak for!"
Kilde: Altinget, onsdag

Grundlæggende rettigheder: Oxfam Ibis og EuroMed Rights: IMF's ekstragebyrer på lån til kriseramte lande er i strid med konventionerne
I et debatindlæg i Altinget skriver Frederik Johannisson og Christian Hallum, hhv. programkoordinator, EuroMed Rights og skatteekspert, Oxfam Ibis, blandt andet: "Hvis ikke det var for IMF's ekstra lånegebyrer, ville Egypten kunne trække millioner ud af fattigdom. Landet betaler mere end 1,15 milliarder kroner i ekstragebyrer hvert år, ud over deres ordinære årlige gældsbetjening til IMF. Hvis fonden stoppede sin praksis, kunne den egyptiske regering for eksempel bruge disse midler til at udvide sit sociale sikkerhedsnet til at inkludere yderligere 688 tusind egyptiske familier, der lever under fattigdomsgrænsen. Dette ville reducere landets fattige med mere end ni procent. [...] Globalt er 14 lande pålagt disse tillæg - alle lande i alvorlig økonomisk krise. I Mellemøsten og Nordafrika (MENA) er det Jordan, Egypten og Tunesien. Ifølge IMF er årsagen bag ekstragebyrerne at øge landenes motivation til at tilbagebetale deres lån. [...] Ekstragebyrerne er ikke bare ubelejlige gebyrer, de er i strid med IMF's egne vedtægter samt menneskerettighedskonventionerne: Fondens allerførste artikel fastslår, at IMF-lån ikke må være "ødelæggende for national eller international velstand." Men de er også i modstrid med international menneskerettighedslov, der dikterer, at lande ikke må diskrimineres på grund af deres økonomiske status. [...] MENA-regionen er ekstremt følsom over for chok: uligheden er enorm, der er ingen universelle sociale sikkerhedsnet, og økonomierne er stærkt afhængige af import af fødevarer. [...] EU's medlemslande er af afgørende betydning for at kræve, at IMF sætter respekt for menneskerettigheder i centrum i sin politik og praksis. I december diskuterede IMF's bestyrelse ekstragebyrernes eksistensberettigelse, men rige lande som USA og Tyskland afviste ændringer. EU-stater, inklusiv Danmark, må nødvendigvis bruge deres position til at sikre, at IMF udvikler sig til bedre at tilpasse sig demokratiske værdier og menneskerettigheder."
Kilde: Altinget