EU i dagens aviser torsdag den 13. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Europa står over for presserende behov for at øge forsvarsudgifterne
Ifølge en artikel fra Ritzau undlader Nato-chef Mark Rutte på et pressemøde at bekræfte Ukraines fremtidige medlemskab af Nato, hvilket markerer en ændring fra tidligere udmeldinger. Rutte understreger i stedet behovet for at styrke Ukraine militært og sikre en holdbar fredsaftale. Han siger: "Vladimir Putin sidder i sin lænestol og venter på, hvad jeg vil sige, og hvad andre vil sige i Nato." EU-ledere har tidligere støttet Ukraines ret til at vælge sin egen vej, herunder medlemskab af EU og Nato, men Rutte undlader at gentage denne støtte. Fokus er nu på at bringe Ukraine i en stærk position før fredsforhandlinger og sikre, at Rusland ikke angriber igen.USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, har udtalt, at Ukraine må opgive drømmen om Nato-medlemskab og acceptere, at det er urealistisk at vende tilbage til grænserne fra før 2014. Dette markerer en ændring fra den hidtidige linje, som både Nato og EU har fulgt, hvor man har støttet Ukraines ret til at vælge medlemskab af Nato og EU. Hegseth understreger, at sikkerhedsgarantier til Ukraine skal være understøttet af både europæiske og ikke-europæiske tropper, men ikke som en del af en Nato-mission. Han siger: "Når det er sagt, så mener USA ikke, at Nato-medlemskab til Ukraine er et realistisk resultat i en forhandlet fred." Dette skaber en ny dynamik i forholdet mellem Ukraine, Nato og EU. En artikel i Berlingske beskriver Europas presserende behov for at øge forsvarsudgifterne for at sikre sin egen sikkerhed og opretholde den amerikanske sikkerhedsgaranti. EU-landene står over for udfordringer med at opfylde NATO's mål om forsvarsudgifter, især i lyset af den voksende trussel fra Rusland. Den tidligere NATO-ambassadør Lone Dencker Wisborg udtaler: "Det bliver en stor udfordring. Især for de lande, der er længst bagud. Men som trusselsbilledet ser ud, så er det en bunden opgave." Artiklen fremhæver, at en hurtig forøgelse af forsvarsbudgetterne er afgørende for at fastholde den amerikanske opbakning til NATO og sikre solidariteten i alliancen. Ifølge Berlingske står EU-landene over for en betydelig udfordring med at finansiere øgede forsvarsudgifter, især efter Donald Trumps genvalg som USA's præsident, hvilket har intensiveret presset for at øge forsvarsbudgetterne. EU står over for muligheden for at optage fælles gæld for at imødekomme de store finansielle krav. Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, bemærker: "Jeg tror ikke, at man kan komme uden om fælles EU-gæld, når de beløb, der skal afsættes, er så store." Der er dog modstand fra Tyskland, hvor forbundskansler Olaf Scholz har udtalt, at der ikke er udsigt til fælles gæld. Analytiker Rune Thyge Johansen fra Danske Bank påpeger, at EU's nye gældsregler kan give en vis fleksibilitet ved at tillade længere tid til at reducere budgetunderskud, hvis de skyldes investeringer i EU-prioriteter som forsvar.

Jens Worning, i sin sikkerhedspolitiske analyse i Kristeligt Dagblad, diskuterer de aktuelle udfordringer i Europa med fokus på Ukraine og Balkan. En amerikansk delegation, herunder vicepræsident J.D. Vance, er i Europa for at drøfte sikkerhedspolitiske spørgsmål. "Ukraine skal ikke forvente at kunne vende tilbage til grænserne fra 2014," udtaler forsvarsminister Pete Hegseth, hvilket understreger USA's tilbageholdenhed med at engagere sig militært i Ukraine. Samtidig er der politisk uro i Balkan, især i Serbien og Rumænien, hvor Rusland søger at udnytte sprækker i EU's enhed. Rumænien står over for en intern konflikt mellem pro- og anti-EU kræfter, mens Moldova oplever en energikrise og politisk usikkerhed. Disse kriser i Sydøsteuropa er en del af det større europæiske billede, som USA og EU skal navigere i, mens Rusland nøje overvåger situationen.

Karin Axelsson skriver en nyhedsanalyse i Politiken om USA's krav til Europa om at tage større ansvar for sikkerheden, især i forhold til Ukraine. Den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth understreger, at USA fortsat støtter NATO, men kræver, at Europa investerer mere i forsvar, op til 5% af BNP. Hegseth gør det klart, at Ukraine er Europas ansvar, og at USA vil fokusere på sine interesser i Stillehavsregionen. "Vi er også enige om at bede vores forhandlere om at begynde fredsforhandlinger med det samme," sagde Donald Trump efter en samtale med Putin. Europa står over for en udfordring, da USA ikke vil forpligte sig til at sende tropper til Ukraine, hvilket efterlader europæiske lande med større ansvar for deres egen sikkerhed.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 4,5,12,13; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag, s. 5; Politiken, torsdag, s. 1,4; Information, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2025 prioriterer forsvar og konkurrenceevne
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen præsenteret sit arbejdsprogram for 2025, hvor forsvar og konkurrenceevne er topprioriteter. EU-kommissær Maros Sefcovic understreger, at programmet sætter tonen for de næste fem år: "Vi skal værne om vores sikkerhed, vores velstand og vores demokrati." Programmet fokuserer på at forenkle regler for virksomheder og landbrug samt styrke Europas forsvar gennem fælles indkøb. Selvom klimamålene fastholdes, er klima nedprioriteret, hvilket kritiseres af den rød-grønne del af EU-Parlamentet. Kira Marie Peter-Hansen fra SF udtrykker bekymring for manglende fokus på bæredygtighed. Programmet inkluderer også et nyt fokus på migration og hjemsendelser af afviste asylansøgere. EU-Kommissionens nye arbejdsprogram fokuserer på at styrke EU's konkurrenceevne uden at hæmme den grønne omstilling. Danmarks EU-kommissær, Dan Jørgensen, afviser kritik om, at programmet nedprioriterer klimaet. Han udtaler: "Hvis man tror, at konkurrencedygtighed og miljøhensyn og klimahensyn ikke går hånd i hånd, så tager man fejl." Altinget.dk skriver, at Ursula von der Leyen har lovet at reducere administrative byrder med 25%. Greenpeace kritiserer von der Leyen for at "ofre velstand, grønne jobs og miljøet på det erhvervspolitiske alter." Kira Marie Peter-Hansen fra SF udtrykker bekymring over, at klima og velfærd er blevet nedprioriteret, mens Morten Løkkegaard fra Venstre beklager den politiske skyttegravskrig. Ifølge en artikel fra Ritzau roser Dansk Industri (DI) EU-Kommissionens arbejdsprogram for dets fokus på forsvar og konkurrenceevne, men udtrykker skuffelse over manglen på en life science-strategi. EU-Kommissionen har prioriteret at styrke konkurrenceevnen gennem simplere regler og mindre bureaukrati, hvilket DI bifalder. Andreas Brunsgaard, leder af DI's kontor i Bruxelles, udtaler: "Det sender et underligt signal i en tid, hvor EU's konkurrenceevne og åbne strategiske autonomi er i fokus." Han understreger vigtigheden af life science som en europæisk styrkeposition og advarer om, at manglende fokus kan have alvorlige konsekvenser for både industrien og europæiske patienter. DI påpeger, at EU står over for stigende konkurrence fra USA og Kina, som investerer massivt i life science.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Børsen, onsdag, torsdag, s. 13; Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Tyskland forlænger grænsekontrollen med seks måneder
Ifølge en artikel fra /ritzau/AFP har Tyskland besluttet at forlænge grænsekontrollen med seks måneder, hvilket kansler Olaf Scholz har meddelt EU-Kommissionen. Scholz har kritiseret de konservative partiers migrationsplaner, idet han mener, at de "slet ikke er mulige at gennemføre, fordi de vil være i strid med EU-lovgivning." Grænsekontrollen, der blev indført sidste år, skulle beskytte mod islamistisk terror og alvorlig kriminalitet. Scholz fremhæver, at 47.000 personer er blevet afvist ved grænserne, og at antallet af asylansøgere er faldet. Forlængelsen kommer kort før det tyske parlamentsvalg, hvor migration er et centralt tema. SPD står til at få 16% af stemmerne, mens CDU/CSU forventes at få 30%.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Børsen, onsdag; Politiken, onsdag, torsdag, s. 9

Udvidelse: Armenien tager første skridt mod EU-medlemskab
Ifølge en artikel fra Ritzau har Armenien taget det første skridt mod at søge om medlemskab af EU. Armeniens parlament har vedtaget en lov, der skal igangsætte ansøgningsprocessen, hvilket afspejler befolkningens ønske om at blive en del af EU. Premierminister Nikol Pasjinjan har udtalt, at regeringen ønsker EU-medlemskab, men understreger, at det kræver en folkeafstemning. EU's optagelsesproces er langvarig, og det næste skridt er, at EU-Kommissionen vurderer ansøgningen. "Ethvert europæisk land, der respekterer EU's værdier og forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge om at blive medlem af EU," skriver Det Europæiske Råd. Armeniens skridt mod EU følger i kølvandet på Georgiens, Ukraines og Moldovas ansøgninger.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, torsdag, s. 14

Handel: Usikkerhed om Trumps økonomiske politik skaber udfordringer for markeder og EU
En artkel i Jyllands-Posten beskriver, hvordan markederne reagerer på usikkerhed omkring USA's økonomiske politik under præsident Trump. Selvom Trump har truet med at hæve tolden over for handelspartnere som EU, er dette endnu ikke sket. Markederne har derfor justeret deres forventninger til en stærk dollar og høje obligationsudbytter, som ikke er blevet realiseret. "Markederne, lader det til, kan ikke helt læse Trump," skriver artiklen. Dette afspejler en generel usikkerhed, hvor investorerne er forsigtige med at satse på Trumps økonomiske løfter, da han ofte har trukket i land i sidste øjeblik. En artikel i Kristeligt Dagblad beskriver, hvordan EU står over for betydelige udfordringer i den nuværende geopolitiske situation, især i lyset af USA's handelsrestriktioner. EU's kerneværdier som frihandel og demokrati er under pres, og der er behov for øgede investeringer i teknologi og forsvar. EU's økonomi halter efter USA's, og der er intern uenighed blandt de 27 medlemslande om finansiering og udenrigspolitik. Professor Marlene Wind bemærker, at EU er i "krisemodus" og overvejer at svare igen på de amerikanske toldsatser. Nicole Gnesotto understreger, at "europæernes følelse af at udgøre et vi, der skal stå sammen, er måske stadig for svag."

I en kronik i Børsen analyserer Jens Lehrmann Rasmussen, CBS, Donald Trumps toldpolitik og dens ineffektivitet i forhold til at forbedre USA's betalingsbalance. Artiklen argumenterer for, at øgede toldsatser ikke vil reducere USA's underskud, da tolden kun mindsker importen, mens eksporten også falder på grund af en stærkere dollar. Dette opretholder betalingsbalancens status quo. Artiklen nævner, at EU, Canada og Mexico har truet med gengældelsestold, hvilket kan forværre situationen. "Hvis vi havner i en sådan situation, vil alle være tabere," understreges det, da reduceret international handel mindsker specialisering og produktivitet. Trumps politik vil derfor have den modsatte effekt af det tilsigtede mål.

En lederartikel i Berlingske diskuterer Donald Trumps misforståelse af international handel, især hans syn på EU. Trump mener, at EU blev etableret for at udnytte USA, hvilket ifølge artiklen viser hans overfladiske kendskab til EU's historie. Artiklen argumenterer for, at Trumps opfattelse af import som skadelig er forkert, og at import faktisk gavner et lands økonomi ved at øge konkurrence og forbrugervelfærd. "Import bidrager til 'monopoldestruktion'", hvilket gavner forbrugerne ved at tilbyde et bredere og billigere udvalg af varer. Artiklen påpeger, at USA's handelsunderskud ikke skyldes snyd fra europæerne, men snarere USA's egne økonomiske politikker, især det offentlige budgetunderskud. For at rette op på betalingsbalanceunderskuddet bør Trump fokusere på at reducere budgetunderskuddet.

Dani Rodrik skriver i et debatindlæg i Information om Trumps toldsatser og advarer mod gengældelse fra EU og andre lande. Han argumenterer for, at gengældelse ikke er det fornuftige svar, da det vil skade de lande, der reagerer, mere end det vil skade USA. Larsen påpeger, at "de største omkostninger ved toldsatser bæres af den nation, der indfører dem," og opfordrer til at undgå en eskalering af handelskonflikter. I stedet bør EU og andre lande fokusere på at opretholde stabile handelsrelationer og overveje alternative strategier, såsom beskatning af amerikanske selskaber. Rodrik advarer mod et "katastrofalt kapløb mod bunden" og opfordrer til at lære af historien for at undgå en global økonomisk krise.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 22; Jyllands-Posten, torsdag, s. 7; Berlingske, torsdag, s. 2; Information, torsdag

Andre EU-historier

Konkurrence:  EU-udspil kan lette byrder for virksomheder og fremme grøn omstilling
I et debatindlæg i Jyllands-Posten diskuterer Lars Baungaard et kommende EU-udspil, der sigter mod at forenkle reglerne for bæredygtighedsrapportering, hvilket kan lette de administrative byrder for virksomheder. Ifølge en pulsmåling fra PwC mener 7 ud af 10 danske erhvervsledere, at nuværende rapporteringskrav er for komplekse og hindrer klimamål. "37 pct. af de adspurgte erhvervsledere vurderer direkte, at de administrative krav fra EU påvirker deres evne til at skabe forretningsmæssig værdi negativt," udtrykker analysen. EU's Omnibus-udspil sigter mod at skabe enklere og mere ensartet lovgivning, der kan fremme både klimaindsats og konkurrencekraft. Forenkling af reglerne, herunder CSRD og EU's Taksonomi-forordning, er afgørende for at sikre en effektiv grøn omstilling og fremme investeringer i bæredygtige løsninger.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 13

Udenrigspolitik: Haarder opfordrer Norden til at samle sig i EU for at styrke samarbejdet
Bertel Haarder, i sin kommentar i Berlingske, argumenterer for, at hele Norden bør samle sig i EU, inspireret af Putins aggression og Trumps metoder, som allerede har styrket nordisk samarbejde i NATO. Haarder fremhæver, at den islandske regering har åbnet for EU-medlemskabsforhandlinger, hvilket kan påvirke Norges holdning, hvor EU-modstanden er i tilbagegang. Grønlands folketingsmedlemmer er også åbne for EU, og færøske politikere viser interesse for forhandlinger. Haarder kritiserer den nuværende nordiske tilgang: "Når Europa-Kommissionen har 32.000 ansatte... hvorfor skal vi så i Norden kun have 120 nordiske ansatte...?" Han mener, at et samlet EU-medlemskab vil styrke Norden som en aktiv spiller i EU og sikre rigsfællesskabet. Haarder opfordrer til at opgive småstatsmentaliteten og foreslår et stærkere nordisk samarbejde for at udfylde tomrummet efter Brexit.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 19

Udenrigspolitik: Aagaard opfordrer til forbud mod russisk gas
Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister, skriver i et debatindlæg i Børsen, at EU stadig er afhængig af russisk gas, trods en markant reduktion siden invasionen af Ukraine. Han fremhæver, at russisk gas stadig udgør en betydelig del af EU's gasimport, og at afhængigheden varierer mellem EU-landene. Aagaard kritiserer påstanden om, at dansk gasforbrug direkte finansierer Putins krigsmaskine som misvisende. Han argumenterer for, at EU bør intensivere sanktionerne mod russisk energi, især ved at ramme Putins skyggeflåde. Aagaard opfordrer til et importforbud mod russisk gas og LNG og ønsker, at EU-Kommissionen fremlægger en offensiv pakke for at reducere importen. "Når nogen i oppositionen forsøger at tegne en direkte linje fra danske gasfyr til finansieringen af Putins krigsmaskine, så taler man i bedste fald mod bedre vidende, og i værste fald manipuleres der," skriver Aagaard.

Kilder: Børsen, onsdag

Udenrigspolitik: USA's "America First"-politik skaber udfordringer for EU's relationer til Kina
Information skriver, at USA's "America First"-politik under Trump skabt en mulighed for Kina til at styrke sin internationale indflydelse, mens USA trækker sig fra globale forpligtelser. Dette skaber en udfordring for EU, der står over for valget mellem at styrke båndene til Kina eller forblive tæt allieret med USA. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "Vi hører sammen, vi har brug for USA, og USA har også brug for os." Ursula von der Leyen har dog vist villighed til at gentænke EU's forhold til Kina, hvilket kan føre til øget handel og investeringer mellem parterne.

Kilder: Information, onsdag

Det digitale indre marked: Kritik af EU's overregulering af AI hæmmer innovation og vækst
I en meningsartikel i Børsen kritiserer Simon Andersen, konsulent, Danske Iværksættere, EU's overregulering af AI, som ifølge den amerikanske vicepræsident J.D. Vance, hæmmer både amerikanske og europæiske virksomheder. Vance fremhæver, at EU's reguleringer som Digital Service Act og AI Act kvæler innovation og presser europæiske tech-selskaber til at søge kapital uden for Europa. Artiklen understreger, at EU's stramme reguleringer har ført til betydelige kapitaltab og hæmmet vækst i kritiske teknologier. Forfatteren argumenterer for, at EU skal "lytte til J.D. Vance" og reducere unødvendig regulering for at fremme innovation og sikre, at AI udvikles baseret på europæiske værdier. Artiklen opfordrer til en balance mellem regulering og innovation for at genoprette Europas konkurrenceevne globalt.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 23

Grundlæggende rettigheder: Danmarks regering tager vold i hjemmet alvorligt
Sophie Hæstorp Andersen, Peter Hummelgaard, og Magnus Heunicke skriver i en replik til Radikale Venstres politiske leder Martin Lidegaard og Sigrid Friis, medlem af Europaparlamentet, om kritiken mod den danske regerings håndtering af partnervold. De mener, at regeringen ikke tager problemet alvorligt nok, og støtter sig til professor Morten Kjærums kritik af det høje niveau af partnervold i Danmark. Ifølge VIVE's undersøgelse fra 2022 oplever 82.000 kvinder og 43.000 mænd årligt partnervold. "Tallene taler for sig selv. De er alarmerende," skriver debattørerne. Regeringen afviser kritikken og fremhæver deres handlingsplan fra 2023 med 26 initiativer mod partnervold, herunder en ny lov om krisecenterhjælp og en forsøgsordning med omvendt fodlænke. De understreger, at kampen mod vold kræver en fælles indsats fra hele samfundet.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Polen fordobler hæren og prioriterer forsvar som EU-formand
Ifølge Berlingske har Polen fordoblet sin hær på få år og har nu den største hær i Europa. Polen har brugt 4,1% af BNP på forsvaret sidste år og planlægger at øge det til 4,7% i år. Dette har tiltrukket opmærksomhed fra EU, hvor Polen nu har formandskabet og ønsker at prioritere sikkerhed på EU's dagsorden. Den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, har udtalt: "Hvis vi havde råd til at gældsætte os for at genoprette økonomien efter covid-19-pandemien, må vi også kunne finde pengene til at beskytte os selv mod krig." Polen ønsker at få EU-landene til at afsætte 100 milliarder euro til forsvarsområdet i det næste syvårige rammebudget.

Kilder: Berlingske, onsdag

Det digitale indre marked: EU overvejer restriktioner mod DeepSeek
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) drøftet mulige indgreb mod den kinesiske AI-aktør DeepSeek, som har skabt bekymring blandt EUs datatilsyn. DeepSeek, der konkurrerer med ChatGPT, har udløst panik på børserne og står over for potentielle restriktioner fra EU-landene. Italien har allerede blokeret for tjenesten på grund af manglende gennemsigtighed omkring datahåndtering. Flere lande, herunder Frankrig og Holland, har krævet indsigt i DeepSeeks dataindsamling. EDPB udtalte, at "der kan komme flere aktioner i fremtiden." EU's strenge databeskyttelseslove betyder, at også amerikanske teknologigiganter som ChatGPT er under konstant overvågning.

Kilder: Berlingske, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at fremme investeringer i forskning og innovation
Rikke Wetendorff Nørgaard og Mikkel Haarder skriver i deres debatindlæg på Altinget.dk, at Danmark bør bruge sit kommende EU-formandskab til at fremme investeringer i forskning og innovation i EU. De påpeger, at EU halter bagefter USA og Kina, hvor investeringer i forskning og udvikling er betydeligt højere. "Det er åbenlyst, at vi ikke kommer nogen steder med en målsætning om et investeringsniveau, der er lavere end USA's niveau," skriver de. De foreslår et nyt 'Copenhagen Target', hvor EU's investeringer skal nå 4% af BNP inden 2035. EU-Kommissionens nye initiativer, som 'European Research Area Act', er et skridt i den rigtige retning, men ambitionerne skal være højere. Danmark bør lede an i at gøre innovation til kernen i EU's arbejde for at sikre et digitalt og grønt Europa.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Det digitale indre marked: Øget spænding mellem USA og EU om regulering af tech-giganter
Ifølge en artikel fra Børsen er der en stigende spænding mellem USA og EU omkring reguleringen af tech-giganter og sociale medier. EU overvejer at svare igen, hvis USA indfører straftold på europæiske varer som reaktion på EU's bøder til tech-virksomheder. Donald Trump har kritiseret EU's bøder som en form for beskatning af amerikanske selskaber. Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, har ved World Economic Forum i Davos opfordret til en stærkere regulering af sociale medier, som han mener "forgifter samfundet". Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver, udtaler: "Nu er det tydeligt, at politik og økonomi smelter sammen i USA." Hun opfordrer til at vælge europæiske løsninger og understreger, at sociale medier ikke er neutrale platforme.

Kilder: Børsen, onsdag

Udenrigspolitik: Anders Jerichow kritiserer Trump som mægler i Mellemøsten
Anders Jerichow skriver i sin debatartikel i Politiken, at Donald Trump har misforstået sin rolle som mægler i Mellemøsten. Han mener, at Trump fokuserer på trusler om krig i stedet for at fremme fred, hvilket er det, Hamas og Netanyahu frygter mest. Jerichow kritiserer Trumps forslag om etnisk fordrivelse af Gazas palæstinensere som "det mest håbløse, folkeretsstridige og mest konfliktoptrappende nogensinde". Han påpeger, at EU ikke kan enes, og at USA burde tage ansvar som mægler, da ingen andre har samme magt. Jerichow fremhæver, at både palæstinensere og israelere er fanget i fortidens konflikter og har brug for forsoning, ikke krig. Han afslutter med at opfordre til fokus på forlig og forsoning frem for vold.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 7

Udenrigspolitik: Kontroversielt forslag om at omdøbe Grønland til 'Red, White and Blueland'
Artiklen fra Berlingske beskriver en kontrovers omkring et forslag fra det amerikanske kongresmedlem Earl 'Buddy' Carter om at omdøbe Grønland til 'Red, White and Blueland'. Dette forslag har vakt stærke reaktioner fra Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, som kritiserer det som "absurd" og "ude af trit med virkeligheden". Vistisen advarer om, at USA's ønske om at sikre sig Grønland kan "fremmedgøre en af sine mest loyale og pålidelige allierede i Europa". Carter forsvarer forslaget ved at sige, "USA er tilbage og vil snart være større end nogensinde med tilføjelsen af Red, White and Blueland".

Kilder: B.T., onsdag