EU i dagens aviser torsdag den 14. juli

Tophistorier

Hård lussing fra EU til Ungarn og Polen - advarsel til Danmark
I en nyhedsanalyse i Politiken skriver EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet. "Trods Ukraine-krig har EU ikke glemt den interne kamp om retsstaten. Der er også nok at kæmpe for, viser den årlige præsentation af retstilstanden i alle EU's 27 lande, som EU-Kommissionen præsenterede i går. Ikke mindst i Ungarn og Polen. Mens de andre lande får opmuntrende toner om fremgang sammen med konkrete anbefalinger, varsles der fra første linje alvorlig bekymring over retstilstanden og manglende reformer i de to lande. Efterfulgt af 8 omfattende reformforslag til Ungarn og 7 til Polen, som omhandler grundlæggende ændringer i retssystemet, beskyttelsen af medier og civilsamfund og bekæmpelse af korruption. "Alle redskaber er i brug i forhold til de to lande, så det er åbenlyst, at vi har at gøre med en generel systemisk udfordring," som retskommissær Didier Reynders sagde med henvisning til, at der er åbnet et hav af sager mod landene. [... ] "Det er bedre at forebygge end at reparere - rapporterne hjælper os med dette," som kommissær for værdier og gennemsigtighed Vera Jourova konstaterede. [...] Ungarn er nu det eneste EU-land, som mangler at få godkendt sin genopretningsplan, som er forudsætningen for at få adgang til coronamilliarderne. Indtil nu har Viktor Orbán pure nægtet at ændre på noget som helst for at imødekomme EU-bekymringen over omfattende korruption. Men i sidste uge lød der pludselig mere forsonende toner og et udspil til kommissionen om at ændre på nogle af sagsgangene. [...] Også Polen har en del at arbejde med. For selv om kommissionsformand von der Leyen for nylig drog til Warszawa med det glade budskab, at Polens genopretningsplan var godkendt, så bliver det indtil videre ved det varme kram. [...] Budskabet fra Bruxelles i sidste uge var derfor, at der stadig ikke er genopretningspenge på vej til Polen. Og at dømme efter retsrapporten skal der ske en hel del mere, før de to retskommissærer er tilfredse. Meget sigende hørte de sammen med Vestager og tidligere rets-, nu klimakommissær Timmermans med i gruppen af kommissærer, som oprindeligt ikke ville godkende Polens genopretningsplan. [...] Kommissionens kolde skulder betyder nemlig, at Polen stadig skal betale dagbøder på 1 million euro for ikke at have rettet ind efter kommissionen og EU-Domstolen. Det er indtil videre løbet op i tæt på 300 millioner, som kommissær Reynders konstaterede. Penge, som polakkerne ikke vil betale, og som derfor bliver trukket i deres normale EU-støtte. [...] Danmark kan omvendt sole sig i ros fra EU-Kommissionen, som skriver, at "Danmark bliver opfattet som det mest ukorrupte land i EU og i verden". Men det betyder ikke, at alt er godt, for kommissionen rejser en velkendt kritik af, at Danmark ikke har taget fat på svingdørsproblematikken, hvor ministre forsvinder uden karenstid ud i det private."
Politiken, s. 2 (14.07.2022)

Prioriterede historier

Mangel på mad kan give migrantstrøm
Flere institutioner advarer om, at knapheden på mad kan sende bølger af sultne migranter mod Europa fra blandt andet lande i Afrika og Mellemøsten, skriver B.T. I mandags deltog EUs justits- og indenrigsministre i et møde i Tjekkiets hovedstad, Prag, hvor også EUs grænseagentur, Frontex, var repræsenteret i form af dets midlertidige direktør, Aija Kalnaja. Hun sagde inden mødet, at håndteringen af flygtninge fra Ukraine har været vellykket. "Men vi må forberede os på, at der også vil komme flygtninge fra andre lande på grund af fødevarekrisen," sagde hun. EUs flygtningekommissær, Ylva Johansson, deltog også i mødet i Prag og hun havde inden mødet opfordret til, at der skal handles snarest på udsigten til den store strøm af migranter. "Vi bør ikke vente, indtil vi har en krise ved vores grænser. Vi er nødt til at handle inden da," sagde hun. Johansson skal fredag holde et møde med Nigers indenrigsminister, Hamadou Adamou Souley, i Bruxelles og her er planen, at de to skal underskrive en aftale om "et operationelt samarbejde om antismugling". "Det er en anden måde at støtte lande som Niger, der befinder sig i et område præget af usikkerhed," sagde hun.
B.T., s. 8 (14.07.2022)

EU-Parlamentet lovgiver om barselsregler, men følger dem ikke selv
I løbet af de kommende måneder vil Danmark have to stemmer færre i Europa-Parlamentet, da både Nikolaj Villumsen, MEP for Enhedslisten og Linea Søgaard-Lidell, MEP for Venstre, går på barsel, skriver Kristeligt Dagblad. De har sammen skrevet et brev til Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, hvor de beder hende om at tage spørgsmålet om parlamentarikernes muligheder for barselsorlov op og ændre de nuværende regler. ”Det handler også om demokrati. Danmark har 14 medlemmer af parlamentet, men det reduceres midlertidigt til 12, alene fordi vi får familieforøgelse,” skriver de to danske EU-parlamentarikere til deres maltesiske formand. De mener begge, at det er mildt sagt selvmodsigende, at netop Europa-Parlamentet ikke har de samme regler for barselsorlov, som parlamentet sammen med regeringerne i Det Europæiske Råd har vedtaget for alle andre borgere i EU. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, ekspert i EU's institutioner ved Tænketanken Europa, kalder også EU-Parlamentets praksis for dobbeltmoralsk. ”Reglerne er forældede. Der er flere og flere yngre og kvindelige medlemmer, og derfor har vi også set adskillige kvindelige parlamentsmedlemmer, der sad og ammede i parlamentssalen. Men rent praktisk løber fælles regler lynhurtigt ind i det problem, at regler og varigheden af barselsorloven ikke er de samme i alle lande,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.

Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Nikolaj Villumsen, MEP (EL) og Linea Søgaard-Lidell, MEP (V), som blandt andet skriver: "Danmark står snart over for at miste indflydelse i Europa-Parlamentet - og det er vores skyld, det indrømmer vi blankt. [...] Lad os gøre det klart med det samme og sige, at formålet med denne kronik ikke er at synge en klagesang på vores egne vegne. Vi ved, at vi er privilegerede. [...] Så nej, det handler ikke om blot at brokke os. I stedet handler det om, at de problemer, der er med barsel på vores arbejdsplads, EU-Parlamentet, desværre er meget symptomatiske for de problematikker, der er mange andre steder. Det er helt fundamentalt, at både mænd og kvinder i Europa får mulighed for at gå på reel barselsorlov med løn. [...] Vi er også fælles om at ville forsøge at ændre situationen. Og vi har sammen rettet henvendelse til EU-Parlamentets formand for endnu engang at rejse spørgsmålet og for at påpege, at det ikke kan være rigtigt, at Europa-Parlamentet udtaler sig og lovgiver om barsel over hele EU, men selv stadig har rod i butikken. Det er vores håb, at vi bliver sidste generation af ikke blot EU-parlamentarikere, men også af EU-indbyggere, der skal stå i den situation, at systemet ikke er klart til at håndtere, at børn kommer til verden. Vi er fra to meget forskellige partier, og derfor er vi heller ikke altid enige om præcis, hvordan barsel skal håndteres og fordeles, men vi er helt enige om, at den er vigtig. Og at den skal være en selvfølge."
Kristeligt Dagblad, s. 1, 8 (14.07.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Medarbejdere, der siger op, kan være det bedste middel mod social dumping i luften
Jyllands-Posten bringer onsdag et debatindlæg af Rina Ronja Kari, tidligere medlem af EU-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "Luftfarten har det svært i Europa denne sommer. Kombinationen af manglende medarbejdere i både lufthavne og flyselskaber samtidig med strejke efter strejke betyder ganske mange flyaflysninger - og i øvrigt kraftigt forsinket bagage. Når selv selskaber som Ryanair og Easyjet bliver ramt af strejke, ja, så ved man, at det rammer virkelig bredt. [...] I min tid i EU-Parlamentet fyldte den sociale dumping i luften ganske meget både i EU-Parlamentet og hos EU-Kommissionen. Det fyldte i debatten vel at mærke, ikke så meget i reel politisk handling. Desværre. [...] EU har forsøgt sig med nye direktiver og regler. Tiden må vise, om det kommer til at flytte noget. I mellemtiden kan det være, at det bedste redskab til at gøre op med social dumping i luften er en solid omgang personalemangel og medarbejdere, der siger stop - også selv om det kræver en god portion tålmodighed hos det rejseglade feriefolk."
Jyllands-Posten, onsdag, s. 30 (14.07.2022)

Institutionelle anliggender

Cypern er medlem af EU, selvom Tyrkiet har besat en tredjedel af øen. Måske skal den samme løsning findes i Ukraine?
Berlingske bringer en kronik af Frans Ørsted Andersen, lektor og ph.d. på Aarhus Universitet som blandt andet skriver: "Der er visse fælles træk mellem den nuværende krig i Ukraine og den langvarige konflikt på Cypern. Sidstnævnte blev efter den blodige krig i 1974 langsomt løst, blandt andet takket være den årtier lange, seje danske indsats på øen, hvor der blev lagt låg på krig og uro. [...] Det hele resulterede i, at det ultimative mål kunne nås allerede i 2004, hvor Cypern indtrådte som fuldgyldigt medlem af EU, kun godt 40 år efter selvstændigheden og præcis 30 år efter den blodige krig på øen i 1974. Medlemskabet blev en kendsgerning på trods af den uafklarede situation på øen, hvor den nordlige del af Cypern fortsat her i 2022 er besat af Tyrkiet. En besættelse som ikke er anerkendt af det internationale samfund. Måske kunne krigen i Ukraine engang finde en slags "cypriotisk" løsning, hvor hovedparten af landet bliver medlem af EU, samtidig med at den østlige del af landet fortsat er underlagt en slags besættelse af Rusland. [...] Reelt er det dog kun den sydlige, græske del, der er et selvstændigt land og medlem af EU. Formelt er hele øen med i det europæiske fællesskab, men Tyrkiet har siden krigen 1974 holdt den nordlige tredjedel besat og udråbt den til en selvstændig stat. Det anerkendes dog ikke af nogen andre end Tyrkiet selv. Alligevel fungerer tingene i hverdagen på begge sider af skillelinjen."
Berlingske, s. 20-21 (14.07.2022)

Det skal være slut med blokader mod retfærdig selskabsskat i EU
Berlingske bringer en kommentar af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af EU-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti og næstforkvinde i EUs skattelyudvalg. Hun skriver blandt andet: "De seneste mange år er den skattesats, virksomheder betaler, raslet ned i hele Europa. [...] Vores hullede skattesystem gør det muligt for virksomhederne at shoppe rundt mellem lande og placere deres profit der, hvor skattesatsen er lavest. På den måde minimerer de deres bidrag til fællesskabet og putter flere penge i egne lommer. [...] Derfor har 137 lande i OECD forhandlet sig frem til en aftale om en international bund under selskabsskatten på 15 procent. Den skal sikre, at landene ikke udkonkurrerer hinanden på selskabsskatten, og at multinationale virksomheder bidrager med en minimumssats. Det er stort og historisk - og et altafgørende skridt i kampen for en retfærdig skattepolitik. Men nu skal aftalen vedtages i EU, og det går mildest talt dårligt. Skatteregler i EU kræver enstemmighed, og derfor har landene brugt lang tid på at færdigforhandle en aftale, som alle kunne støtte. Det lykkedes, og i dag støtter samtlige 27 EU-lande teknisk set forslaget. Men Polen og Ungarn har taget ufine metoder i brug. Skønt begge lande tidligere har støttet aftalen, udnytter de nu enstemmigheden ved at nedlægge veto, og på den måde forsøger de at afpresse sig til lukrative aftaler på andre områder. [...] Derfor er diskussionerne i Europa-Parlamentet nu gået i gang om, hvordan vi kan sikre en vedtagelse af OECD-aftalen. Jeg forhandler på vegne af De Grønne, og vi ser nu én mulighed: forstærket samarbejde. [...] På længere sigt skal vi gentænke, hvordan vi vedtager regler på skatteområdet i EU. Men lige nu er der brug for akut handling, så vi kan få vedtaget en bund under selskabsskatten og rykke et skridt nærmere skatteretfærdighed i Europa."
Berlingske, s. 24 (14.07.2022)

Interne anliggender

Ny undersøgelse: Ved seneste valg ændrede danskernes EU-skepsis sig
De fleste tvivlere endte med at stemme nej ved tidligere EU-afstemninger, men 1. juni skete det stik modsatte, da danskerne i sidste måned stemte om afskaffelse af forsvarsforbeholdet, skriver Politiken onsdag. En ny vælgerundersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at blot 28 procent af tvivlerne endte med at stemme nej 1. juni i år og 46 procent af tvivlerne stemte ja. Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, fortæller, at årsagen skyldes, at vælgerne så afgørende anderledes på konsekvenserne ved denne afstemning end ved afstemningen om euroforbeholdet i 2000 og om retsforbeholdet i 2015. "Ved de foregående to afstemninger syntes mange vælgere, at det var vigtigt, at Danmark har indflydelse i EU og sidder med om bordet, men den udbredte frygt for mere EU vejede tungere, så mange endte med at stemme nej. Ved afstemningen i år var der ikke nær så mange, der tolkede afskaffelsen af forbeholdet som et udtryk for mere EU. Det kan forklare, at så mange tvivlere endte med at stemme ja. Det ville med andre ord være en fejlslutning at sige, at danskerne er klar til at afskaffe flere forbehold på grund af dette resultat," siger Derek Beach og tilføjer: "Krigen i Ukraine har ikke gjort danskerne til jublende EU-tilhængere, men undersøgelsen viser, at den usikre situation og argumentet om at stå sammen i den her situation og prioritere sikkerhed betød meget ved denne folkeafstemning."
Politiken, onsdag, s. 7 (14.07.2022)

Klima

Indstil dig på en kølig tid
Information skriver blandt andet i sin leder: "Han er unægtelig et kommunikationstalent. Men i disse dage siger Habeck noget, som de færreste ønsker at høre: Også du, kære borger, er tvunget til at spare på energien. At tage kortere brusebade. Isolere dine vinduer. Og indstille dig på en vinter, der kan blive turbulent og koldere end sædvanligt. For uden tilstrækkelig russisk gas og olie må vi forbruge mindre energi. For forsyningssikkerheden. For klimaet. Og mod Putin. Selvfølgelig er der i Tyskland frygt for gule veste og energifattigdom. Og selvfølgelig elsker Putin den europæiske frygt: Han bruger jo energien som geopolitisk våben i en hybrid krigsførelse mod Europa. [...] Vi har relativt ambitiøse nationale udspil som Danmarks grønne forlig fra juni og Tysklands aktuelle udspil for energieffektivisering i boligsektoren. Og vi har EU-Kommissionens RePowerEU-plan og et EU-Parlament, der gennemtrumfer stramninger i målene for boligsektoren og vedvarende energi. Men på alle planer skal vi have et højere tempo i effektiviseringen og i udbygningen af sol og vind - som dagligt kan spare os milliarder på importen af fossilt brændstof. [...] Vores klimaminister, Dan Jørgensen, ynder med rette at sige, at den bedste energi er den energi, vi ikke bruger. Men hvor den tyske regering tør sige det højt, er den danske regering på vej på ferie. Også de burde bruge krisen til at lave klimapolitik og sige det ligeud: Også du må spare på energien - nu. Og indstille dig på en kølig tid."
Information, s. 2 (14.07.2022)

Nej EU, gas og atomkraft er ikke grøn
Information bringer onsdag et læserbrev af Selma Bolø, medlem af Rød-Grøn Ungdom, som blandt andet skriver: "På trods af at der bliver talt meget om klima, sker der ikke meget handling på området. Faktisk tværtimod. Sidste onsdag tog EU endnu et kæmpe skridt tilbage i den grønne omstilling. [...] Når EU giver gas og atomkraft et grønt stempel, kan det få enorm indflydelse på fremtidens energi- og teknologiudvikling. Meningen med forslaget var ellers at skabe en form for rettesnor, der kunne vejlede blandt andet pensions- og investeringsfonde til at investere i grønne teknologier, så EU ville kunne nå de aftalte klimamål. Sådan endte det, som bekendt, desværre ikke. [...] Investeringer, der kunne have gået til grøn energi, kan nu lige såvel gå til sort, og firmaer vil stadig kunne sige, at de investerer bæredygtigt. For fossilgas er jo 'grønt' ifølge EU. Verden er allerede i brand; en brand, der desværre ikke kan slukkes via langsigtede investeringer i eksempelvis atomkraft. Vi har hverken tid eller råd til at vente på ny teknologi eller opbygning af atomkraftværker. Hvis vores jord skal reddes, skal EU tage sit klimaansvar seriøst nu."
Information, onsdag, s. 18 (14.07.2022)

Turbo på grøn omstilling med gas og atomkraft
Berlingske bringer en kommentar af Rasmus Hylleberg, byrådsmedlem og folketingskandidat (V), som blandt andet skriver: "De seneste måneder er der foregået en politisk kamp i EU om, hvorvidt naturgas og atomkraft skulle være en del af klimaløsningen eller problemet - og den landede forleden med Europa-Parlamentets blåstempling af begge energiformer. Heldigvis. Det var efter min opfattelse en god dag for europæisk energipolitik, for den grønne omstilling og ikke mindst for verdens fattige. Nu kan banker, pensionskasser og andre kapitalstærke investorer i højere grad kaste penge efter gas og atomkraft, og det vil bidrage til at sætte turbo på den grønne omstilling. Mange politikere og klimaorganisationer er dog vrede og kritiserer EU for at "greenwashe" naturgas og atomkraft på bekostning af klimaet, men vindmøller og solceller løser ikke klimaudfordringen alene. [...] Energi er rigeligt dyrt, og især venstrefløjen har travlt med at skrue kompensationspakker sammen. Det er rimeligt i et vist omfang, men er ikke en holdbar løsning. Derfor er vi nødt til at investere i energiformer og teknologier, så vi løfter den grønne omstilling til en overkommelig pris og uden at sætte den brede, folkelige opbakning over styr. Det er EUs beslutning med til at sikre."
Berlingske, s. 23 (14.07.2022)

Retlige anliggender

I en retssal ryster fundamentet nu under fodbolden
De seneste dage har EU-Domstolen behandlet en sag med afsæt i storklubbernes Super League, og den kan omvælte hele sportsmodellen i Europa, skriver Politiken. 12 af verdens største fodboldklubber annoncerede i april 2021 en ny turnering, men kritikken faldt prompte, hvilket fik ni af klubberne til at trække sig. Nu er der kun Real Madrid, Barcelona og Juventus tilbage, men fra Real Madrids præsident, Florentino Pérez, lød det på et spansk radioprogram: "Selvfølgelig er projektet stadig i live. Uefa driver et monopol, mens fri konkurrence er en grundpille i EU." I sit nyhedsbrev forklarer DBU-formand Jesper Møller: "Selskabet bag den nye turnering har ved en spansk domstol lagt sag an mod Uefa, fordi selskabet mener, at Uefa har misbrugt sin markedsposition til at udelukke European Super League-holdene fra at deltage i fodbold i Europa. Den spanske domstol har bedt EU-Domstolen om en vurdering af sagen. " Uefa's advokat, Donald Slater, argumenterer for, at ideen om en lukket liga for de rige er et "lærebogseksempel på et kartel": "Hvis Uefa var tvunget til at godkende sådan en lukket konkurrence, ville andre lukkede ligaer opstå, og det ville føre til et systematisk sammenbrud af den europæiske sportsmodel," sagde Slater. Både EU-Kommissionen, de 27 EU-lande samt Norge og Island støtter Uefa og Fifa. Sagens generaladvokat, græske Athanasios Rantos, vil efter de to dage med argumenter og uenigheder komme med en skriftlig vurdering af, hvordan han mener, EU-Domstolen skal agere. Vurderingen er forventet 15. december og den endelig dom vil formentlig først være klar sidst på året eller i starten af 2023.
Politiken, s. 11 (14.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Tyrkisk forsøg på at demontere hvedebombe
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Rusland har “våbengjort” fødevarer, lyder anklagen fra bl.a. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand. Meget af hveden kunne i stedet eksporteres med jernbane. Men fordi ukrainske jernbanevogne kører på skinnerne med den russiske sporvidde på 1520 mm og ikke den europæiske på 1435 mm, kræver det enten omlæsning eller skifte af bogies - vognens hjul - ved grænserne. Begge dele er så tidsrøvende, at EU-eksperter vurderer, at Ukraine selv i bedste fald maksimalt kan eksportere 5 mio. ton korn om måneden. Men situationen er presserende. Ukraines hvede, byg, oliefrø og andre fødevarer skal ud fra lagrene nu. Fordi i bl.a. Afrika er antallet af mennesker, der lever på “kanten af hungersnød” steget fra 39 mio. til 49 mio., der er tæt på at dø af sult, mens antallet af mennesker, der lever med “fødevareusikkerhed” - en FN-definition - er steget fra 1,2 mia. til 1,6 mia. [... ] Mens selve krigen mellem Rusland og Ukraine nu synes låst fast med kun begrænsede bevægelser på fronterne i det østlige Ukraine - og egentlige fredsforhandlinger er opgivet - så forsøger militære forhandlere fra de to lande onsdag i Istanbul at få åbnet for fødevareeksport via Sortehavet. Mistilliden er på begge sider afgrundsdyb. Barren for succes er derfor sat meget lavt. [...] Ukraine vakte først på ugen opsigt med budskabet om at “samle en hær på 1 mio. mand” til at genindtage det sydlige Ukraine. Mens præsident Putin i næste uge tager på en af sine uhyre sjældne rejser udenlands for at erhverve både venner og bedre våben. Besøget gælder den iranske hovedstad, Teheran, hvor den russiske præsident skal sikre sig både droner og gode råd om, hvordan man som hårdt ramt af sanktioner både kan fortsætte eksport af olie og gas og i øvrigt omgå omverdenens økonomiske sanktioner. [...] Forhandlinger om fred eller bare våbenhvile er opgivet. Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, siger under en briefing i Kyiv, at der ikke er planlagt nogen forhandlinger med Kreml på “grund af den fortsatte aggression mod vores land”, og han udelukker, at man opgiver ukrainsk jord."
Børsen, s. 8 (14.07.2022)

Ukraine bliver smadret
Berlingske bringer et læserbrev af Visti Vester, Broparken, Solrød Strand, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine er blevet til en form for udmattelseskrig på nu snart sjette måned. Det betyder, at dalende moral og manglen på friske soldater i det ukrainske forsvar og manglen på flere våben fra Vesten - her er det kun USA og England som for alvor hjælper - betyder, at russerne langsomt og sikkert tager hele Ukraine. [...] Da det tilsyneladende ikke gør indtryk på russernes kampevne med de sanktioner, som EU har brugt mod dem endnu, er det svært at se på, at krigen bare kan fortsætte. [...] Vi kan ikke tillade i Vesten at se på, at Ukraine langsomt bliver smadret med tusindvis af døde til følge."
Berlingske, s. 23 (14.07.2022)

Vestens våbenhjælp til Ukraine kan ende hos kriminelle og terrorister
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Siden krigens start har Ukraine bedt vestlige allierede om at sende stadig flere våben til fronten. USA har foreløbig leveret våben til en værdi af mere end 50 mia. kr., Storbritannien har doneret for omkring 20 mia. kr. Dertil kommer en lang række mindre våbenbidrag fra de øvrige Nato-lande. EU har indtil videre sat 15 mia. kr. af til at finansiere overførslerne, men det dækker langt fra hele udgiften. Danmark har foreløbig doneret for 1 mia. kr. [...] Disse våben bruges også på slagmarken, men der er ifølge eksperter, EU og USA også stor risiko for, at de ender i forkerte hænder. En af de første til for alvor at italesætte problemet var chefen for det internationale politisamarbejde Interpol. "Når kampene stopper i Ukraine, vil de illegale våben begynde at strømme ud. Vi ved det fra andre konflikter. Allerede nu er de kriminelle i gang med at fokusere på dem," sagde Interpols generalsekretær, Jürgen Stock, under et møde med en række internationale medier i juni. [...] Derfor forsøger flere Nato-lande at styrke Ukraines kontrol, registrering og sporingsmulighed af våbnene. "USA tager sit ansvar for at beskytte mod ulovlig spredning af amerikanske våben meget alvorligt. Derfor samarbejder vi aktivt med Ukraine for at sikre kontrol, selv midt i den udfordrende konflikt og det miljø, den foregår i," sagde den amerikanske regerings særligt udpegede ambassadør for våbenkontrol, Bonnie Denise Jenkins, under en pressebriefing mandag. [...] Også i Europa følger regeringerne udviklingen med bekymring. "Det bliver nærmest umuligt at undgå våbensmugling. Vi undgik det ikke efter borgerkrigene i det tidligere Jugoslavien, og vi vil heller ikke undgå det i Ukraine," siger forsvarsminister Jana Cernochova fra Tjekkiet, der har det roterende formandskab for EU. Derfor var Prag i denne uge vært for et uformelt møde for EU's indenrigsministre, der bl.a. drøftede krigens konsekvenser for den indre sikkerhed i EU. De offentliggjorde bl.a., at EU nu i Ukraines naboland Moldova vil etablere et center, der - bemandet med eksperter fra Europol og medlemslandene - bl.a. skal hjælpe moldoviske myndigheder med at bekæmpe våbensmugling ud af Ukraine.
Jyllands-Posten, s. 1, 14-15 (14.07.2022)

Vladimir Putin har rettet sit yndlingsvåben imod os: frygten
I en kommentar i Politiken onsdag skriver international kommentator Michael Jarlner blandt andet: "EU troede, de selv bestemte, hvornår det var slut med russisk gas. Det var en fejl. Nu frygter de en 'vinterkatastrofe'. [...] Putin har netop givet dem en lektion i dette gamle ordsprog, efter at Tyskland og EU havde bildt sig ind, at det var dem, der havde serveretten til at afgøre fremtiden for russisk gas i Europa. Ikke at det var Putin, der kunne vende vores afhængighed af ham imod os selv. Europæerne har for sent forstået problemet i at gøre sig afhængig af en autokrat, der foragter det, vi står for. Frygten er et af den russiske præsidents yndlingsvåben: Han fremsætter gerne mere eller mindre åbne trusler for dernæst at lade dem hænge i luften. Og han har indtil flere gange vist, at han er parat til at gøre alvor af dem. På den måde bliver frygten i sig selv et højpotent våben. For når han truer med atomvåben, frygter vi, at det kunne være alvor. Når han truer med at lukke for gassen, kunne det være alvor. Ligesom det kunne ende i alvor, når han fremsætter bevidst tågede trusler mod Litauen og det baltiske lands såkaldte Suwalki-korridor. [...] Vi skal gøre os klart, hvad der er på spil: Hvis vi bøjer os for Putin nu, bøjer vi os også for, at stater kun eksisterer på hans nåde. At det er ham, der bestemmer Europas grænser, og hvor langt han vil gå mod vest. [...] Det er den kamp, Putin fører, mens vi i EU er begyndt at frygte en kold vinter, der i værste fald vil blive tilsat en ny omgang corona. Det er en asymmetrisk udmattelseskamp mellem det korte og det lange sigte. Mellem en verdensorden og velfærd. I Tyskland mærker man allerede de første kolde fødder."
Politiken, onsdag, s. 2 (14.07.2022)

Udenrigspolitik

EU tillader togtransporter til russisk eksklave efter strid
Ifølge Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten oplyste EU-Kommissionen i en pressemeddelelse i går, at Rusland kan fortsætte med at sende sanktionerede varer til Kaliningrad via tog. Varer med militære formål er dog forbudt og må derfor gerne blokeres. EU's sanktioner mod Rusland har den seneste tid udløst spændinger i og omkring Kaliningrad, hvor Litauen i juni stoppede togtransport af russisk jern og visse andre metaller og råvarer igennem litauisk territorium med henvisning til EU's sanktioner mod Rusland. Nu indskærper de nye retningslinjer, hvordan Litauen og andre lande skal håndhæve sanktionerne.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 16 (14.07.2022)

Måske kan genopbygningen reducere Ukraines problem med korruption
I starten af juli mødtes repræsentanter fra 40 lande til konference i den schweiziske by Lugano for at drøfte den fremtidige genopbygning af Ukraine og på konferencen var der blandt andre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Den Europæiske Investeringsbank og repræsentanter fra Japan, USA og en lang række europæiske lande. Landene drøftede de forskellige aspekter af arbejdet og forpligtede sig til at støtte Ukraine gennem processen, skriver Information onsdag. Flere aktører, herunder både EU og USA, lovede forud for konferencen at støtte genopbygningen økonomisk. Genopbygningsarbejdet skal dog ledes og drives af Ukraine og udføres i partnerskab med dets internationale partnere og på konferencen opstillede deltagerlandene principper om, at processen skal foregå på en bæredygtig måde, være "inklusiv og sikre ligestilling mellem kønnene" og bidrage til Ukraines reformindsatser "i overensstemmelse med Ukraines europæiske vej". Melinda Haring, vicechef for tænketanken Atlantic Councils Eurasien-afdeling, vurderer, at der kan være forskellige forventninger til processen: "Jeg tror, at ukrainerne og resten af Europa taler forbi hinanden. I Kyiv er attituden, at de kan vinde krigen, få pengene tilsendt uden betingelser og genopbygge landet på den måde, de har lyst til. Den attitude kommer til at ændre sig, når de indser, at det ikke er realistisk."
Information, onsdag, s. 8-9 (14.07.2022)

Præsident Biden på oliejagt i “paria”-staten
I Indsigt i Børsen onsdag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Når præsident Joe Biden onsdag lander i Tel Aviv og derefter på en fire dages rejse besøger Palæstina og Saudi-Arabien, plejer han især egne indenrigspolitiske interesser. [...] Præsidentens personlige popularitet i USA er i bund, hans demokrater er i oplagt fare for at miste flertallet i begge Kongressens kamre ved midtvejsvalget i det sene efterår. Den højeste inflation i ca. fire årtier og en pris på over 5 dollar for en gallon benzin bærer en betydelig del af skylden for begge dele. Derfor må Biden, som formuleret af F. Gregory Gause, professor i internationale forhold ved Bush School of Government and Public Service, Texas A&M University, sikre stabilitet over andre politiske mål, og “det betyder, at man skal have forbindelser med regimer og ledere med blod på hænderne, hvis det tjener amerikanske interesser.” Tydeligvis er sådanne interesser på spil. Ikke bare for USA, men i høj grad også for Europa, der energipolitisk mere end USA lider under Ruslands invasion af Ukraine og de økonomiske sanktioner. I Tyskland er økonomi og klimaminister Robert Habeck tydeligt nervøs for, at Rusland ikke genåbner Nord Stream 1, når det årlige eftersyn er overstået om en halv snes dage. Det vil betyde en dyb forværring af energikrisen i Europa. Derfor følger europæerne også tæt med i Bidens bestræbelser på at få bl.a. Qatar til at sende mere naturgas til Europa. [...] Næste skridt bliver, om saudierne også vil kompensere for de anslået to mio. tønder om dagen, der forsvinder fra det europæiske marked, når EU's sanktioner sidst på efteråret slår helt igennem. Men Bidens måske største opgave i Ryadh bliver at overbevise sine værter om, at det en god idé at straffe Putins Rusland med et prisloft på eksport af råolie og olieprodukter. Idéen er opstået hos finansminister Janet Yellen og var et hovednummer på det nylige G7-møde i Bayern."
Børsen, onsdag, s. 15 (14.07.2022)

Udvidelse

Ukraine er uegnet til EU
Berlingske bringer et læserbrev af Fillippa Gottlieb fra Allerød, som blandt andet skriver: "Glemmer vi fortiden, hvis nutiden virker tilpas skræmmende? Jeg tænker her på, hvad der sker og er sket i Ukraine, som indtil Ruslands invasion var et land, vi i Vesten på langt de fleste områder var kritiske overfor. Et land med høj korruption, modstandere af homoseksuelles rettigheder, dårlig økonomi, intet demokrati og så videre. Kort sagt - de var meget langt fra at være klar til optagelse i EU. [...] I min optik er den uforbeholdne støtte til Ukraine en stor fejl, der igen viser Europas svaghed og naivitet. Ukraine er ikke blevet mere egnet til optagelse i EU, end de var i januar. [...] Vi må hver især leve vores eget liv og tage ansvar for det. Ja, det medfører ind imellem død og ødelæggelse, det har det altid gjort, og det vil det altid gøre, uanset hvad vi som forkælede velfærdseuropæere synes om det."
Berlingske, onsdag, s. 23 (14.07.2022)