EU i dagens aviser torsdag den 14. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: EU-lov om kunstig intelligens får et ja i parlamentet
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om vedtagelsen af EU´s AI-Act:

Den såkaldte AI-Act blev stemt igennem i Europa-Parlamentet onsdag. Det skriver Berlingske. EU får dermed den første lovgivning i verden om kunstig intelligens, siger Dratos Tudorache, rumænsk medlem af Europa-Parlamentet, som har været med til at forhandle lovgivningen på plads. Det forventes, at EU-medlemslandene godkender lovteksten i april.

Både Socialdemokratiets og Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet mener, at det er godt, at der nu indføres en regulering af kunstig intelligens på EU-niveau. Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, kalder vedtagelsen af loven for "historisk." "Men den globale konkurrence om at være førende på kunstig intelligens vindes ikke kun med regulering. Derfor er det afgørende for europæisk erhvervsliv, at vi også sikrer adgang til kvalificeret arbejdskraft og øger investeringer i fremtidens teknologier. Ellers taber vi konkurrencen til blandt andet USA og Kina," skriver Morten Løkkegaard videre i en pressemeddelelse.

Børsen citerer Nikolaj Juncher Wædegaard, branchedirektør for it, tele og medier, Dansk Erhverv, at EU´s nye AI-Act "vil skabe et sikkerhedsnet, der sikrer en etisk og ansvarlig udvikling af AI baseret på europæiske værdier."

Information skriver i en leder blandt andet: "Udviklingen af kunstig intelligens foregår med svimlende hast. [...] Nu har Europa-Parlamentet i Strasbourg så blåstemplet den første lov i verden, der skal regulere, hvordan europæiske virksomheder og organisationer bruger den nye teknologi. Og kommissionsformand Ursula von der Leyen holdt ikke sin begejstring tilbage: “Dette vil gavne Europas fantastiske pulje af talenter. Og sætte en retning for pålidelig kunstig intelligens i hele verden,” lød det i et tweet. Det er en banebrydende lov, der træder i fuld kraft om to år. [...] Lovforslaget er siden starten blevet mødt med kritik fra blandt andet medlemslande som Frankrig, Tyskland og Italien for at diske op med en så heftig omgang regulering, at det ville spænde ben for innovationen og dermed EU's chance for at positionere sig over for USA og Kina som global leder i kunstig intelligens. Et andet stridspunkt har været om, hvorvidt loven skulle tillade sikkerhedstjenester at bruge biometriske data som ansigtsgenkendelse i realtid. I den endelige tekst er det begrænset, men ikke totalt forbudt. Og her skal man naturligvis holde kritisk øje med, hvordan det implementeres. [...] Det er i sig selv svært at lave regler for en teknologi som kunstig intelligens, der forandrer sig konstant. [...] Man ved, at den næste bølge formentlig vil skylle forudsætningerne bort. Derfor vil reglerne skulle evalueres og tilpasses løbende, som teknologien forandrer sig. Men det ændrer ikke på, at EU's nye AI Act er et nødvendigt og rettidigt forsøg at skabe en klarere ramme for anvendelsen af den galoperende kunstige intelligens, som kommer til at påvirke vores alle sammens hverdag. Hvad enten vi synes om det eller ej. [...]
Kilder: Berlingske, s. 10; Information, s. 2; Altinget, onsdag; Børsen, s. 30

Sikkerhedspolitik: EU-lande er blevet enige om en ny hjælpepakke til Ukraine
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:

EU-ambassadørerne fra de 27 EU-medlemslande blev onsdag eftermiddag enige om et kompromis, som sender 5 milliarder i ekstra militærstøtte til Ukraine. Det skriver Politiken. EU´s stats- og regeringschefer skal dog først nikke ja til kompromiset, hvilket forventes at ske under EU-topmødet i næste uge. EU-landene har i flere måneder diskuteret, hvordan unionen, fremadrettet, bedst sikrer fælles militærhjælp til Ukraine. Via den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) har EU-medlemslandene hidtil hver især sendt militært udstyr til Ukraine, og EU har herefter refunderet udgifterne. Men, Ungarn har længe blokeret for flere udbetalinger fra EPF og Frankrig og Tyskland har protesteret mod at tilføre EPF flere midler, før man har udformet en bedre model for støtte til Ukraine. Tyskland kræver, at landes direkte støtte til Ukraine bør modregnes. Forbundskansler Olaf Scholz, oplyste i starten af marts, at Tyskland i 2024 alene regner med at sende 7 milliarder euro i Ukraines retning. Franskmændene mener, at støtten bør bruges på fællesindkøb af europæisk produceret militærudstyr, i stedet for, at landene blot køber ind i USA. Knapt 80 procent af de 100 milliarder, EU har købt militærudstyr for siden krigen mellem Ukraine og Rusland brød ud og frem til juni 2023, er spenderet uden for EU. Heraf 68 procent i USA. Det viser tal fra EU-Kommissionen. EU-ambassadørerne nåede onsdag frem til et kompromis, hvor den europæiske våbenindustri prioriteres så længe, at man er i stand til at levere indenfor de tidsrammer, som Ukraine efterspørger. EU havde lovet at levere en million stykker ammunition inden marts 2023, men har indtil videre kun formået at levere cirka en tredjedel. Tjekkiet har derfor taget initiativ til at opkøbe 800.000 artillerigranater til Ukraine. Frankrig og 17 andre EU-lande har givet tilsagn om at støtte initiativet, også selvom ammunitionen købes uden for EU.

Børsen citerer det belgiske EU-formandskab for på det sociale medie X at udtale, at "EU-landenes ambassadører er i princippet enige om en reform af Den Europæiske Fredsfacilitet for at støtte Ukraine med et budget på 5 mia. euro i 2024."

Børsen skriver, at storstilet skyggehandel, til en værdi af over 20 milliarder kroner, gør, at europæiske varer og komponenter forsyner det russiske militær. Det til trods for, at Vesten har indført omfattende sanktioner mod Rusland. Olena Yurchenko, seniorrådgiver i Economic Security Council Ukraine (ESCU), pointerer, at vestlige sanktioner ikke for alvor har formået at ramme hverken den russiske militærindustri eller militæret. Derfor leveres der kampvogne, fly, ammunition og materiel til de russiske tropper i større omfang, end Vesten formår at levere tilsvarende til Ukraine. Anders Fogh Rasmussen, fhv. dansk statsminister for Venstre, oplyser, at der på trods af sanktioner "er fundet over 2800 udenlandske komponenter i ødelagt russisk militærudstyr." Anders Fogh Rasmussen understreger, at Ukraine kun kan vinde krigen, hvis "Vesten producerer mere end Rusland." "Der er brug for en ny tilgang til sanktioner, mange af dem har vist sig ineffektive og uden fokus på, hvor man opnår den største effekt," siger Denys Hutyk, seniorrådgiver i ESCU. Lande som Indien, Kina, Pakistan, Thailand, Nordkorea og Iran leverer i stigende grad produkter, ikke kun til den civile, men også den militære sektor i Rusland. Derfor mener ukrainerne, at man i Vesten bør arbejde tættere sammen for at ramme virksomheder i tredjelande, der bryder de vestlige sanktioner mod Rusland.

I en kommentar på Altinget søndag skriver Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Putins krig mod Ukraine kan vare mange år endnu, og energipolitik er stadig centralt i konflikten. [...] EU har allerede reduceret gasimporten fra Rusland, men med bygningsdirektivet kan EU fuldstændig eliminere importen."
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 15, 20; Altinget, søndag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: 40 ekstra milliarder på vej til Forsvaret - sådan skal de bruges
Den danske regering meldte onsdag ud, at der er brug for at føje yderligere 40 milliarder kroner til det danske forsvarsbudget i forligsperioden. Det skriver Børsen. Et politisk flertal blev for knapt et år siden enige om at der skal bruges 143 milliarder kroner på det danske forsvar fra 2024 - 2033. I januar i år blev det beløb hævet til 155 milliarder kroner, og nu melder regeringen ud, at der er behov for at føje yderligere 40 milliarder kroner til forsvarsbudgettet. Budgetforøgelsen bringer Danmark op på at bruge 2,4 procent af BNP på forsvar næste år, hvis støtten til Ukraine regnes med. Regeringen oplyser, at der er råderum i dansk økonomi til at låne penge til at finansiere forsvarsbudgettet, uden at det kommer til at kollidere med dansk budgetlovgivning eller EU-regler. Ifølge regeringen skal det forhøjede budget være med til at finansiere endnu flere forsvarsinitiativer, end der allerede nu er meldt ud. Men først og fremmest vil man holde, hvad man har lovet NATO og opbygge en kampklar brigade på 6.000 mand. Brigadeopbyggelsen har været plaget af forsinkelser og vist sig at være væsentligt dyrere end hidtil beregnet. Derudover skal Danmark genetablere et jordbaseret luftforsvar, hvilket man ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), ikke har haft de sidste 20 år.

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør, blandt andet: "SVM-regeringen åbnede i går en helt ny front i sin egen politiske krig for at bringe Danmarks forsvarsudgifter op på mindst to procent af det samlede nationalbudget. Det forpligtede NATO-landene sig til allerede i 2014, og nu skal det være. [...] Udspillet vil fundamentalt ændre det danske forsvar, hvis det bliver gennemført. [...] Umiddelbart ser regeringens fremrykning politisk lovende ud, men længere ude i de enkelte frontafsnit tegner der sig en række mulige, alvorlige forhindringer. Her er en beretning fra frontafsnittene. [...] For blot et år siden kom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af forsvarets økonomistyring fra 2018 til 2023. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen erkendte på pressemødet, at nervøsiteten over den økonomiske styring af de mange nye penge fylder rigtig meget i hans mave. Han håber at kunne løse det med strukturændringer og ledelsesudskiftninger i sit ministerium. En anden risiko er, at forsvaret ikke får nok for pengene, når der nu i huj og hast skal indkøbes store mængder materiel i konkurrence med mange andre lande, som også er på hasteindkøb. Det plejer at føre til færre varer for de samme penge. En tredje er, om man overhovedet kan skaffe flere soldater i det pressede arbejdsmarked? Endelig er der de potentielle skandaler, som lurer ved de mange milliarder kroner til Ukraine som hjælp i krigen mod Rusland. Der har allerede været historier fremme om misbrug af støtte i det stærkt korruptionsplagede land. [...] Foreløbig er der dog en enorm folkelig opbakning til at støtte forsvaret i Danmark, og viljen til at støtte Ukraine stiger endda. Men hvor længe holder velviljen? [...] Forude venter i hvert fald to afgørende begivenheder for regeringens videre manøvremuligheder. Bliver Donald Trump præsident i USA til november, vil det lægge et stort pres på de europæiske lande, også Danmark, for at øge forsvarsudgifterne yderligere. I regeringen hviskes der allerede om, at næste mål kan blive 2,5 procent af bruttonationalproduktet. Den anden væsentlige begivenhed er valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. Hvis det som spået fører til en markant højredrejning i hele Europa, kan det presse regeringerne i de største EU-lande til at slå ind på en mere pragmatisk kurs f.eks. i Ukrainekrigen."

I en kronik på Altinget onsdag skriver Phillip Kjær Luscombe Projektleder, Rasmussen Global, blandt andet: "Danmark og vores europæiske allierede står i den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden Den Kolde Krig. Det vil de kommende år stille enorme krav til Forsvaret og dansk forsvarspolitik. [...] Hovedprioriteten bliver de kommende år at genopbygge evnen til at bidrage til afskrækkelsen af Rusland. [...] Det betyder også, at Danmark skal være en fleksibel partner, der er i stand til at yde bidrag til både Nato-, EU-, FN- og ad hoc-koalitioner med f.eks. amerikanerne, briterne og franskmændene. [...] Det kræver en omstilling af det danske forsvar i en størrelsesorden, vi ikke har set i nyere tid."

Børsen skriver i en leder blandt andet: "At Danmark rykker hurtigere fremad med investeringer og nye tiltag på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, er en logisk og rigtig konsekvens af de budskaber, som blev gentaget onsdag og med vekslende ordvalg fra statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen. [...] Og som Løkke udtrykte det: Europa må tage mere ansvar på sig og i fællesskab med andre lande afskrække Putin og Rusland fra at tro, at “Europas grænser kan flyttes med militær magt.” [...] Hidtil har der også været stor opbakning til danske Ukraine-bidrag. Hvis enkeltlande eller EU som helhed har vanskeligt ved at rykke hurtigt i forhold til ordrer og indkøb af militært udstyr, kan det svække den ukrainske kamp."
Kilder: Børsen, s. 18-19, 32; Kristeligt Dagblad, s. 1; Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Etisk Handel og Concito: Her er vores anbefalinger til en bæredygtig Afrika-plan
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Nanna Callisen Bang, direktør, Etisk Handel Danmark: Jarl Krausing, vicedirektør og international chef, Concito, medlem, Udviklingspolitisk Råd, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, blandt andet: "Den nye plan for Danmarks engagement i Afrika, som regeringen annoncerede i denne uge, og kommende nye udviklingspolitiske strategi bør være afsæt for at styrke den offentlige-private indsats for at sikre bæredygtige værdikæder i det globale syd. Vores egen bæredygtighed afhænger af det, og der er brug for et nyt internationalt engagement set i lyset af en markant ændret geopolitisk kontekst, en svækket multilateralisme, en øget global ulighed samt alvorligt overskredne planetære grænser på klima, natur og biodiversitet. I mange lande i det globale syd oplever man en mur af nye bæredygtighedskrav fra EU uden samtidig indsats for at understøtte kompetenceopbygningen. [...] Der skal investeres massivt fra nationale og internationale kilder - og fra både offentlig og privat side. Og der skal sikres rammebetingelser, som leverer bidrag til flere samtidige bundlinjer, herunder på afkast, menneske- og arbejdstagerrettigheder, klima og natur. Og dér er vi ikke i dag. Særligt ikke set fra en dansk og EU-vinkel, hvor vores egen velstand trækker høje veksler på det globale syds ressourcer, hvad enten det er sociale, natur eller klimamæssige input til vores produkter, adfærd og livsstile. [...] Efter årtier med soft law og frivillige retningslinjer for bæredygtighed, er en ambitiøs lovgivning nu undervejs fra EU, som sætter en ny barre for ansvarlig handel og virksomhedsadfærd. Hvis den implementeres meningsfuldt, kan det bidrage til at fremme anstændige jobs, menneske-og arbejdstagerrettigheder og en mere bæredygtig forvaltning af knappe naturressourcer i det globale syd. Men lovgivningen rummer dilemmaer, for kompleksiteten stiger samtidig. Den nye lovgivning stiller krav til alle aktører involveret i værdikæderne på tværs af landegrænser. Krav som forudsætter nye kompetencer inden for risikovurdering og ansvarlig virksomhedsadfærd."
Kilde: Altinget, tirsdag

Det digitale indre marked: IDA: Regeringen tøver, mens cybertruslen fra kunstig intelligens vokser i styrke
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Jørn Guldberg, It-sikkerhedsekspert, Ingeniørforeningen, IDA, blandt andet: "Til oktober træder nye EU-regler om cybersikkerhed i kraft. NIS2 hedder forordningen, og reglerne udgør det hidtil mest ambitiøse forsøg på at ruste virksomheder, myndigheder og såkaldt kritisk infrastruktur mod den konstant stigende mængde af cyberangreb, hvad enten vi taler om de forholdsvist harmløse DDoS-angreb, de langt mere skadelige ransomware-angreb eller angreb, der sætter vitale samfundsinstitutioner ud af kraft. Det er på høje tid. Antallet af cyberangreb er støt stigende, og konsekvenserne er alvorlige for de virksomheder og myndigheder, der rammes. Det gælder blandt andet mistet tillid hos kunderne, tabt omsætning, store datalæk, stjålne forskningsresultater og langvarige nedbrud i elforsyning eller betalingssystemer. [...] Mange virksomheder er desuden internt forbundne via tjenester og serviceydelser. Et angreb kan dermed bredes ud og tage flere med i faldet. Samtidig har de cyberkriminelle fået nem adgang til angrebsværktøjer, som kan købes på nettet. I dag taler man ligefrem om Ransomware-as-a-Service, hvor f.eks. russiske cyberkriminelle, der har oprettet hele kontorlandskaber med HR-afdeling og 9-16 jobs, tilbyder at udføre ransomware-angreb mod betaling. [...] Seneste supervåben i deres arsenal er kunstig intelligens (AI). [...] De cyberkriminelles brug af AI har ifølge Acronis ført til en stigning i e-mailangreb - de såkaldte phishing-angreb - på 222 procent i løbet af 2023. Med AI kan ondsindede hackere udvikle angrebsværktøjer, som hele tiden tilpasser sig omgivelserne, og slippe uset igennem de traditionelle forsvarsværker i IT-systemer for at få adgang til netværket. Derfra kan de være næsten ustoppelige, og det sker med en fart, som i praksis er umulig at hamle op med for et menneske."
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Von der Leyens rejse til Tórshavn og Nuuk er en geopolitisk markering fra EU
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Grønland og Færøerne torsdag og fredag i denne uge. Og Thomas Baert, von der Leyens særlige rådgiver for handel og internationale partnerskaber kalder besøgene for en geopolitisk markering fra EU´s side. Det skriver Altinget onsdag. "Von der Leyens rejse til Grønland og Færøerne kan ses som et geopolitisk besøg og en markering af, at hun vil have et tæt forhold til vores samarbejdspartnere, uanset hvor langt væk eller hvor store de er," siger Thomas Baert. I forbindelse med besøget i Grønland åbner Ursula von der Leyen et EU-kontor i Nuuk. Kontoret i Nuuk skal holde øje med, hvad der foregår i Grønland og Arktis, samt fungere som bindeled mellem de øvrige interessenter i regionen. På Færøerne vil man bruge besøget til at diskutere bedre vilkår for eksport af forarbejdet, færøsk fisk til EU. Heriblandt laks. emnet er blevet ekstra presserende efter, at Færøerne har fået kritik for, efter Ruslands invasion af Ukraine, at indgå en aftale med Rusland, der giver færøske trawlere adgang til at fiske i russiske farvande, mod at russiske skibe har tilsvarende fiskerettigheder ud for Færøerne. "Færøerne har ratificeret alle EU's sanktioner, men vi har fået meget kritik for vores fiskeriaftale med Rusland," siger Hieni Skorini, lektor på Færøernes Universitet. Men hvis Færøerne skal annullere aftalen med Rusland, så kræver det, at EU åbner døren for Færøerne," kræver det færøske medlem af det danske Folketing, Sjúrður Skaale. Thomas Baert vil dog ikke love, at Færøske laks får nemmere adgang til EU. "Vi har det med at tale om meget specifikke problemstillinger, for eksempel fiskeri eller meget specifikke arktiske problemer. Denne gang fokuserer vi ikke på en enkelt ting, men på hele vores forhold (mellem EU og Færøerne, red.) for at sikre, at fungerer for os begge i den geopolitiske verden," siger Thomas Baert. EU er også meget interesserede i de råstoffer der finder i Grønland. Over halvdelen af de råstoffer, der er kritiske for EU, findes i Grønland. Og både EU´s Grønlands politikere håber på, at man kan etablere et samarbejde, der er gavnligt for begge parter. "Vi er ikke ude på at udvinde råstofferne og stikke af, som andre lande ville gøre," siger Thomas Baert, som ikke er bleg for at nævne, at det er Kina, der her hentydes til.
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: EU-chef: Hungersnød bruges som våben i Gaza
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Israel og Hamas:

EU-udenrigschef Josep Borrell mener, at restriktioner ved grænsen bærer skylden for manglen på mad i Gaza. Det skriver Børsen. Ifølge Josep Borrell så står israelske adgangsrestriktioner til Gaza i vejen for levering af nødhjælp, og EU-udenrigschefen mener, at hungersnød nu må anses som værende brugt som et reelt krigsvåben. "Hungersnød bliver brugt som et krigsvåben. Når vi fordømmer det, der sker i Ukraine, er vi nødt til at bruge de samme ord om det, der sker i Gaza," sagde Josep Borrell i en tale til FN´s Sikkerhedsråd i New York i tirsdags.

I et debatindlæg i Politiken skriver Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark; Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark; Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet; "Våbenhandelstraktaten bygger ligesom EU's fælles regler på princippet om, at stater skal bremse eksport af våben, når der findes en klar risiko for, at våbnene vil blive brugt til at begå alvorlige forbrydelser mod civile. Det er et ekstremt vigtigt og juridisk bindende princip, som kan gøre det muligt at forhindre overgreb, før de sker, men som kræver, at stater også i deres eksportpraksis lever op til deres ansvar. Det gør Danmark desværre ikke. [...] I stedet for at suspendere den danske våbeneksport, synes Danmarks bedste forsvar for sine egne principper lige nu at bestå i at lukke øjnene for realiteterne af den israelske krigsførelse i Gaza. [...] Danske virksomheder leverer afgørende udstyr til Israels militær. Medier som Information og Danwatch har afdækket, hvordan f.eks. virksomheden Terma leverer komponenter til de amerikanske F-35 kampfly, som det israelske militær benytter i Gaza. Fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen selv ved vi også, at i alt 15 danske virksomheder leverer dele til F-35 kampflyene. [...] For os, der arbejder med at beskytte civile under væbnede konflikter, er principperne for våbenhandel ikke nye. Det er derimod et nybrud, at vi nu går sammen for at få domstolens vurdering af, om Danmarks eksport af militært udstyr til Israel er lovlig, og om eksisterende eksporttilladelser er ugyldige og skal tilbagekaldes. Vi mener, at FN's og EU's regler for international våbenhandel skal overholdes. Og som civilsamfundsorganisationer betragter vi det som vores pligt at stå vagt om de internationale love, der udgør vores væsentlige værn imod nogle af verdens værste forbrydelser."
Kilder: Børsen, s. 24; Politiken, s. 7

Det digitale indre marked: Frist for skrappe krav til cybersikkerhed udskudt
I starten af februar udsendte Forsvarsministeriet en pressemeddelelse, hvor man indrømmede, at processen med at omsætte de nye EU NIS2-regler vedrørende cybersikkerhed til dansk lovgivning er forsinket. Og det kan vare længe før, at den nye EU-lovgivning er up and running på dansk jord, siger en central ekspert. Det skriver Børsen. "Lovforslagene var oprindeligt planlagt til at blive fremsat for Folketinget i første kvartal af 2024, men på grund af lovarbejdets kompleksitet og omfang er det blevet nødvendigt at udskyde fremsættelsen til næste folketingssamling i oktober 2024 (...) Den forsinkede implementering betyder, at fristen for, hvornår erhvervsliv og myndigheder skal følge de nye EU-regler, udskydes til, når lovforslagene er færdigbehandlede i Folketinget, forventeligt i slutningen af 2024, og derefter trådt i kraft," skriver Forsvarsministeriet i pressemeddelelsen. Dansk Industri krævede allerede i september sidste år, at ansvaret for NIS2-lovgivningen blev flyttet til Digitaliseringsministeriet. Og Forsvarets nylige udmelding om forsinkelser får da også kritik fra DI. "Nu er der behov for praktisk vejledning fra myndighederne og klare krav, så virksomheder ved præcis, hvordan NIS2-kravene efterleves, så vi får et løft af cybersikkerheden i Danmark, uden at vi ender i et compliance- og implementeringskaos," udtaler Camilla Ley Valentin, branchedirektør, DI. Men der kan gå længe endnu, før alle danske myndigheder er helt parate til at implementere EU-lovgivningen. Det fortæller en central ekspert, som forklarer, at eftersom cybersikkerhed og kritisk infrastruktur er spredt ud over mange forskellige brancher, så vil der i princippet være 14 forskellige ministerier, der skal fastsætte regler og lave tilsyn for de brancher, de hver især har ansvaret for.
Kilde: Børsen, s. 2

Konkurrence: Regeringen rykkede hurtig med grøn støtte, men hvad er planen for 2025?
I et debatindlæg i Børsen skriver Claus Jensen, formand, Dansk Metal; Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark, blandt andet: "Hvor meget vi end er modstandere af statsstøtte, er det et nødvendigt onde i en verden, hvor konkurrencen i øjeblikket foregår på ulige vilkår. Derfor skal erhvervsministeren og resten af regeringen have ros for at rykke hurtigt og åbne den grønne investeringsstøtteordning. [...] Kan vi så ånde lettet op? Nej, ordningen afsætter kun penge til 2024, og hvorvidt der er penge næste år, står hen i det uvisse. Vi håber, at der hurtigt bliver afsat midler til ordningen i 2025, og at flere dele af den grønne industri inkluderes i ordningen. For det er her og nu, virksomhederne skal træffe beslutninger om fremtidige investeringer. [...] Samtidig bør Danmark nu og i forbindelse med sit kommende EU-formandskab sætte en fælles grøn industripolitik i Europa på dagsordenen. [...] Hvis ikke vi handler, risikerer vi at tabe det teknologiske forspring, Danmark har opbygget gennem 40 år. Og det på et tidspunkt, hvor hele verden tripper for at udfase fossil energi til fordel for vind, sol og grønne power-to-x-brændstoffer. Det vil være ubærligt. [...] Vi har været der før. Der var engang, hvor Europa havde en industri for solceller. Sådan er det ikke længere. I dag bliver næsten alle solceller produceret i Kina. Nu skal vi forhindre, at der bliver et ‘der var engang' for andre grønne teknologier. EU har en ambition om at være selvforsynende på energi, og Danmark har både en forpligtelse til og en interesse i at være med til at sikre, at der sker, så vi selv kan levere vindmøller og elektrolyseanlæg, når de massive planer om udbygning af grøn energi skal omsættes til konkret ordrer. Hvis vi ikke gør det, så svigter vi ikke kun vores ansvar for at accelerere den grønne omstilling, men vi taber også den internationale konkurrence om fremtidens grønne arbejdspladser."
Kilde: Børsen, s. 31

Arbejdsmarkedspolitik: Remote work i udlandet kan udløse kæmpe krav
I en kommentar i Børsen skriver Julie Gerdes, partner, head of labor- and employment law, EY Law, blandt andet: "Lige nu oplever både danske og udenlandske arbejdsgivere en massiv stigning i antallet af medarbejdere, som arbejder remote fra et andet land end deres sædvanlige arbejdsplads i hjemlandet. Det kan både være medarbejderen selv, som spørger sin arbejdsgiver om lov til at kombinere arbejde med et par dejlige dage under sydens sol og samtidig spare et par feriedage. Dette kaldes for workation. Det kan også være arbejdsgiveren, som udsender medarbejderen til midlertidigt at udføre arbejde på en lokation valgt af arbejdsgiveren. Dette kaldes traditionelt for udstationering. I begge tilfælde er der tale om såkaldt remote work, eller fjernarbejde, som er blevet en helt almindelig del af mange medarbejderes arbejdsmønstre. [...] Hvad de fleste medarbejdere og arbejdsgivere derimod ikke ved er, at der knytter sig ganske markante risici og faldgruber til remote work i udlandet, som kan betyde store krav mod såvel medarbejder som arbejdsgiver. [...] De udstationerede medarbejdere kan under visse omstændigheder være beskyttede af den ansættelsesretlige lovgivning i det land, hvor de midlertidigt udfører deres arbejde - selvom virksomhederne kan have aftalt noget andet i deres ansættelseskontrakter. EU's udstationeringsdirektiv sikrer f.eks., at udstationerede medarbejdere, som er udsendt til arbejde inden for EU's medlemslande med virkning fra første dag, har krav på de lønvilkår, som følger af arbejdslandets lovgivning og alment gældende kollektive overenskomster. Det betyder, at arbejdsgiveren kan komme til at betale en højere løn til de udstationerede medarbejdere, end hvad der er aftalt i den danske ansættelseskontrakt. Det kan også betyde, at det kan blive markant dyrere end forudset for den danske arbejdsgiver, hvis virksomheden efterfølgende bliver nødt til at opsige sådanne mobile medarbejdere. Der foreligger således mange afgørelser fra de respektive retlige instanser, som understreger vigtigheden af, at de danske arbejdsgivere tager højde for, at de mobile medarbejdere kan være beskyttede af en helt anden - og mere byrdefuld - lovgivning end den danske, når de sender medarbejderne ud over grænserne."
Kilde: Børsen, s. 11

Interne anliggender: Betyder Frederiksens rejse, at hun er i spil til en toppost?
Dansk Folkeparti og DanmarksDemokraterne mener, at Statsminister Mette Frederiksens (S) fællestur med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen til Grønland og Færøerne, er et hint om, at statsministeren er på vej videre. De opfordrer derfor Mette Frederiksen til at melde klart ud, hvorvidt hun sigter mod et internationalt topjob eller ej. Det skriver Politiken. "Rejsen til Færøerne og Grønland siger mig det samme, som da Anders Fogh Rasmussen i 2009 bedyrede, at han ikke var kandidat til Nato-topposten. Hun bruger utrolig meget tid på at pleje sine kontakter kontra at passe en regering, der sejler i meningsmålingerne. Det er som regel et stensikkert tegn på, at man har sit fokus rettet på, hvad man skal, når man ikke er statsminister længere," siger Anders Vistisen (DF), medlem af Europa Parlamentet. Han nævner videre, at EU-systemet svirrer med rygter om, at Mette Frederiksen er aktiv kandidat til et topjob. Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, mener ikke, at Mette Frederiksens tur sammen med Ursula von der Leyen, kan linkes direkte til jagten på et topjob. EU-Kommissionsformandens tur til Grønland og Færøerne har nemlig været planlagt længe. Men Marlene Wind er dog ikke i tvivl om, at Mette Frederiksen for tiden er ved at positionere sig til jobbet som præsident for Det Europæiske Råd. "Der er ingen, der benægter, at selvfølgelig er hun da i spil til en toppost, og hun kan have en interesse i gode billeder, hvad Mette Frederiksen selvfølgelig kan få sammen med von der Leyen deroppefra," siger Marlene Wind, som nævner, at Mette Frederiksen har ændret sit tonefald over for EU markant. "Det minder meget om det. Fogh benægtede også - det er fuldkommen det samme. Han rejste også rundt og kom med meninger om alt muligt. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis hun får jobbet. Jeg vil heller ikke blive overrasket, hvis hun ikke får jobbet. Men jeg er ret sikker på, at hun byder sig selv til," vurderer Marlene Wind. Politisk ordfører Rasmus Stoklund (S) kalder kritikken for utrolig tynd. "Statsministeren skal være med til at forbedre handelsvilkårene mellem EU og Færøerne. Hvis ikke det er i rigets og Danmarks interesser, at statsministeren engagerer sig i den slags spørgsmål, så ved jeg ikke, hvad det er. Oppositionen burde komme med blot en smule mere substantiel og indholdstynget kritik, hvis de vil have, at man skal forholde sig alvorligt til det," siger Rasmus Stoklund.
Kilde: Politiken, s. 8

Finansielle anliggender: Fransk nationalbankchef øjner ECB-rentesænkning forude
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om renteudviklingen.

Berlingske og Jyllands-Posten skriver begge, at den franske centralbankchef, Francois Vileroy de Galhau, aner en nedadgående inflation, og at det kan føre til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten på et af de kommende rentemøder. De næste rentemøder i ECB finder sted d. 11. april og den 6. juni. "Det er nok mere sandsynligt i juni - vi er meget pragmatiske, og det vil være afhængigt af data," svarer Francois Vileroy de Galhau på spørgsmålet om, hvornår rentenedsættelsen vil indtræffe.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 12

Konkurrence: Presset Apple bøjer sig: Lukker op for spilsucces
Apple har ophævet sit Fornite-forbud og tillader igen, at man installerer successpillet Fortnite på sin iPad og iPhone. Berlingske skriver, at det er en stor løftet pegefinger fra EU, som har fået Apple på andre tanker. I sidste uge blokerede Apple for Fortnite, fordi tech-giganten var utilfreds med, at selskabet bag spillet, Epic, ville sælge det i en ny app-butik uden om Apple. Men det fik EU-Kommissionen til øjeblikkeligt at sende en skarp advarsel i retning af Apple, hvor man mindede tech-giganten om nye EU-regler som skal sikre bedre konkurrence og mindske tech-giganternes magt. EU´s Digital Markets Act (DMA), trådte i kraft i torsdags i sidste uge, og den forbyder Apple og Google at bestemme, hvilke apps, der må være tilgængelige på deres IOS- og Android-mobilsoftware. "Jeg noterer med tilfredshed, at Apple, efter vores kontakt, besluttede at rulle sin beslutning om at ekskludere Epic tilbage. Fra dag 2 har DMA allerede vist meget konkrete resultater," kommenterede Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked på X, kort efter Apples beslutning om at droppe blokeringen af Fortnite. Mens Fornite nu igen er tilgængelige i App Store i Europa, så er spillet stadig blokeret fra Apples amerikanske App Store. Epic kalder EU´s ageren for "et stærkt signal til udviklere om, at Europa-Kommissionen vil handle hurtigt for at håndhæve forordningen om digitale markeder og holde portvagterne ansvarlige."
Kilde: Berlingske, s. 7

Interne anliggender: Hvem skal jeg ikke stemme på til europaparlamentsvalget?
I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, politisk kommentator, blandt andet: "juni er der europaparlamentsvalg i Danmark, og som borger lig EU-positiv vælger burde der med så mange borgerlige partier være rigeligt med kandidater, der kunne falde i min smag. Sådan er det desværre ikke. [...] Min frasortering begynder med de eneste tilbageblevne EU-modstandere i Dansk Folkeparti. Selv i en tid, hvor Rusland fører krig i Europa, mener spidskandidaten Anders Vistisen, at EU slet ikke skal beskæftige sig med Ukraine. Hvordan det nogensinde kan blive i national dansk interesse, er for mig ret gådefuldt, medmindre man tilføjer et tilsyneladende uudslukkeligt og blindt had til EU i ligningen som forklaring på dette besynderlige standpunkt. [...] Rivalerne i Danmarksdemokraterne forsøger at appellere til de snart CO2-afgiftsplagede, men stærkt EU-subsidierede, landmænd. Derfor står partiet sig bedst ved at nøjes med en platform af EU-skepsis og forestiller sig, at man via parlamentet kan rulle EU tilbage til kerneopgaverne. [...] EU-parlamentet er i forvejen fyldt med højrepopulistiske partier. Min stemme behøver ikke at bidrage til flere. [...] Moderaterne er EU-positive og stiller med erhvervskvinden Stine Bosse som spidskandidat. I mange år var hun formand for Europabevægelsen, hvor ikke alle var vilde med hendes udfarende debatstil på de sociale medier. Bosse har måttet renoncere på tidligere markante synspunkter, hvor hun ifølge sig selv havde en “lige lovligt naiv” tilgang til flygtningespørgsmålet. Den slags pludselige omvendelser føler jeg mig ikke tryg ved, og i øvrigt er Bosse også for “woke” til min smag og blandt andet tilhænger af kønskvoter. [...] Ved de fire sidste EP-valg har jeg stemt konservativt, fordi det er vigtigt, at Danmark har en stemme i den store konservative EPP-gruppe, på trods af at gruppen rent miljøpolitisk er for reaktionær. Det kommer jeg ikke til i år. Partiet stiller med skohandler Niels Flemming Hansen, der fortsat handler med ECCO-sko, som spidskandidat. I mine øjne er det politisk set totalt diskvalificerende. [...] De Radikale er uden forbehold et EU-positivt parti, [...] men jeg har ingen fidus til de venstreorienterede woke-typer fra storbyerne, som i stadigt stigende grad tegner partiet. Udlændingepolitisk ligger jeg også et helt andet sted. [...] Så er der mit gamle parti, Venstre, hvor spidskandidaten, Morten Løkkegaard, ligner en oplagt mulighed. Han er fra byerne, nogenlunde progressiv på det grønne og EU-tilhænger, men hvad får man med i købet, hvis man stemmer V? Asger Christensen, der er nummer 2 på listen. En jysk landmand, der afviser CO2-afgifter på landbruget. Min stemme skal ikke gå til endnu en landbrugslobbyist, som der i forvejen er rigeligt af i EU. [...] Endelig er der Henrik Dahl, som er Liberal Alliances spidskandidat med chance for at blive medlem af den magtfulde konservative EPP-gruppe. Dahl udmærker sig ved at være klart “antiwoke”, forfriskende fritænkende og som hovedregel også præget af pragmatisk snusfornuft. Han hævder at være EU-tilhænger, men LAs populistiske snak om “et slankere EU, der skal tilbage til kerneopgaverne”, bringer unægteligt slør i den opfattelse."
Kilde: Berlingske, s. 18