EU i dagens aviser torsdag den 15. februar 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Historisk alliance lå længe i dvale. Nu genoplives den på en ny baggrund
Tyskland, Polen og Frankrig forsøger nu at genoplive den historiske alliance, Weimar-trekanten. Det skriver Berlingske. Polens premierminister, Donald Tusk, sagde under et besøg i Berlin, at EU først vil blive taget seriøst, når det selv fremstår som en seriøs militærmagt: "Vi vil blive respekteret i alle verdens hovedstæder, hvis vi tror på, at EU kan være en magt, ikke kun inden for civilisation, økonomi og videnskab, men at vi også kan være en militærmagt," udtalte Donald Tusk på en fælles pressekonference med Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, mandag. "Det tætte samarbejde mellem vores tre lande - Tyskland, Polen og Frankrig - er meget vigtigt for os alle. Derfor foreslår jeg også, at Weimar-trekanten genoplives på stats- og regeringschefniveau for at udvikle nye muligheder for Den Europæiske Union," udtalte Olaf Scholz på det fælles pressemøde. Ifølge de to statsledere, så vil Polen og Tyskland stå forrest i Europas "konfrontation mod Rusland." Frankrigs udenrigsminister, Stéphane Séjourné, har tidligere sagt, at Weimar-trekanten vil være en "ekstra livsforsikring" i tillæg til NATO-medlemsskabet. Flere eksperter opfordrer også til en europæisering af NATO-alliancen, fordi man ikke længer kan regne med lederskab og støtte fra USA. Amerikansk støtte vil især blive et stort spørgsmålstegn, hvis Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. Donald Trumps udtalelser om ikke at ville leve op til NATO´s musketered og trusler om at han vil melde USA ud af NATO, har skabt bekymring hos de andre NATO-medlemslande. "Vi skal sørge for at få en europæisk søjle i NATO, som er troværdig og om nødvendigt kan agere selv. Det vigtigste er, at forsvarsindustrien bliver styrket markant. Derfor står vi i en alarmsituation i Europa. For man kan ikke trylle en tilstrækkelig forsvarsindustri frem på en uge," siger Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Russisk aggression og pres fra Donald Trump har fået de Europæiske lande til at opjustere deres forsvarsbudgetter. Det skriver Politiken. Jens Stoltenberg, NATO-generalsekretær, oplyser, at de europæiske NATO-lande og Canada øgede deres militære udgifter med 11 procent sidste år. Det er en historisk opjustering. I går, onsdag, fortalte Jens Stoltenberg, at 18 ud af NATO-alliancens 31 medlemslande i år forventes at kunne leve op det aftalte mindstemål om, at 2 procent af BNP skal bruges på militær og forsvar. "Vi har nået målet på baggrund af de investeringer, vi har foretaget i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Og så er det selvfølgelig også, fordi vi leverer et substantielt bidrag af militære donationer til Ukraine," forklarer Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister. Villigheden til at leve op til NATO´s mindstemål skyldes pres fra Donald Trump om at leve op til mindstemålene. Samtidig har Donald Trump skabt frygt blandt NATO-medlemslandene, fordi han har truet med at lade USA melde sig ud af alliancen.

NATO-landene advarer Ungarn mod yderligere forsinkelse af Sveriges optagelse i forsvarsalliancen. Det skriver Jyllands-Posten. For nylig var de andre EU-medlemslande i clinch med Ungarns Premierminister, Viktor Orban, for at kunne gennemføre en støttepakke til Ukraine, som Viktor Orban ellers havde blokeret for i månedsvis. Nu skaber Viktor Orban irritation hos NATO-medlemslandene, fordi Ungarn, nu som det eneste land, blokerer for Sveriges optagelse i NATO. USA har advaret mod yderligere forsinkelser af svensk optagelse i NATO. "Vores tålmodighed er ikke ubegrænset," udtaler USA´s nationale sikkerhedsrådgiver, Jack Sullivan, således. På et NATO-møde i Bruxelles i næste uge har hurtig svensk optagelse i forsvarsalliancen "højeste prioritet", siger en central NATO-diplomat.

Information skriver i en leder blandt andet: "Vil amerikanerne stadig redde Europa, hvis Ruslands Putin inden for de kommende år angriber et NATO-land? I Donald Trumps udgave af USA kan man ikke vide sig sikker. [...] Som Polens premierminister, Donald Tusk, udtrykte det efter et møde med Frankrig og Tyskland, det såkaldt Weimar-trekant-format: ”Enhver relativering af NATO's garanti for beskyttelse er uansvarlig, farlig og udelukkende i Ruslands interesse.” [...] Europa kan ikke sætte sin lid til de 50.000 svingvælgere, som typisk afgør tætte amerikanske præsidentvalg. Håbet om, at en anbefaling fra popstjernen Taylor Swift i sidste øjeblik kan sikre proatlantikeren Joe Biden four more years er ikke en strategi og ikke et fundament at bygge Europas sikkerhedsstruktur på. ”Det er vigtigt, at vi bliver mere uafhængige på forsvarsområdet,” sagde Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, tidligere på ugen, og at europæerne supplerer NATO, som hun kaldte ”en livsforsikring og rygrad” i kontinentets sikkerhed. Kansler Olaf Scholz sagde, at han er ”helt sikker” på, at NATO er afgørende for den transatlantiske sikkerhed. ”Vi holder fast i det, USA's præsident holder fast i det, og jeg er sikker på, at det amerikanske folk også vil gøre det,” lød det håbefuldt. Frankrig gik til biddet. ”EU har ikke råd til at reflektere over sin sikkerhed hvert fjerde år og være afhængig af et valg i et tredjeland (USA, red.),” forklarede Stéphane Séjourné, Frankrigs udenrigsminister. [...] Spørgsmål om EU-hære og andre strukturer uden for NATO er en vej, der hidtil ender blindt. For den type suverænitet vil de færreste lande dele med hinanden i EU-regi. Derfor har de fælles europæiske projekter hidtil holdt sig til diverse fonde, fælles indkøb og bestræbelser på at skabe en tættere militærindustriel base i EU. [...] Det er dog svært at se, hvordan europæerne skal kunne dække hullet efter det amerikanske svigt af Ukraine, som Donald Trump synes opsat på at presse republikanske politikere ud i. Dermed står EU over for den svære kalkule: Hvordan finansiere militærbudgetter over to procent af BNP og samtidig overtage hovedansvaret for at finansiere Ukraines stat og militær? Både Macron og Estlands premierminister Kallas har talt for brugen af fælles europæisk gæld. Europa bør bruge resten af året på at Trump-sikre kontinentet. Det er en svær opgave, men europæerne risikerer snart at være alene hjemme. Det ville være uansvarligt ikke at forberede sig bedst muligt på, at det scenarie kan blive til virkelighed."
Kilder: Berlingske, s. 6-7; Information, s. 20; Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 7

Sikkerhedspolitik: Danske politikere to år efter Ruslands invasion: Vi gjorde for lidt for sent
Danske politikere forventer, at krigen mellem Rusland og Ukraine vil fortsætte længe endnu. Men Ukraine modtager stadig stor, politisk opbakning i Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad. Danmark har indtil nu støttet Ukraine med 45 milliarder kroner. Heri er indregnet støtte til Ukrainerne via EU. Danmark er den fjerdestørste støtteyder til Ukraine, hvis man måler på BNP. Til gengæld leverer de Sydeuropæiske NATO-lande minimal støtte til ukrainerne. Det Ukrainske forsvar har kritisk behov for ammunition. For cirka et år siden vedtog Norge og EU at man ville donere en million granater til Ukraine. Men i skrivende stund er kun cirka halvdelen af granaterne leveret. "Vestens sanktioner og donationer er kommet for sent, og de har været for små. Vi er nu ved at forberede den 13. sanktionspakke, og vi er kun lige nået til at sætte en stopper for den russiske diamanteksport. En meget lukrativ og helt meningsløs ting ikke at sanktionere fra begyndelsen," siger Christian Friis Bach (R), forsvarsordfører. Ifølge Christian Friis Bach har man fejlet ved at undervurdere risikoen for, at Rusland ville påbegynde en konventionel krig i Europa. Derudover lod man sig styre af frygten for en russisk reaktion, hvis NATO begyndte at levere våben til Ukraine. Trods udsigterne til en langvarig krig mellem Rusland og Ukraine, så er den danske, politiske opbakning til Ukraine fortsat stor. Dog har medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, udtalt, at "støtten til Ukraine må have en udløbsdato." Anders Vistisen er også kritisk overfor at tildele Ukraine EU-medlemskab.

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Langsomt øger Europa sin egen våbenproduktion. Men uden 60 mia. dollar fra USA er Ukraines krig mod Rusland truet. [...] Rustem Umerov, den ukrainske forsvarsminister, har skrevet til EU's topdiplomat, Josep Borrell, at man som et kritisk minimum har brug for 6000 granater om dagen, men at manglen på forsyninger betyder, at man kun har 2000 granater til rådighed hver dag. Russerne affyrer tre til fire gange så mange mod de ukrainske stillinger. EU kan i øjeblikket ikke opfylde sit løfte om at sende 1 mio. artillerigranater til Ukraine. Rusland har noget hurtigere end EU opgraderet sin våbenproduktion. Og Ukraine mangler meget mere end granater. [...] Udenrigsminister Gabrielius Landsbergis, Litauen, sagde i Davos i januar på det verdensøkonomiske topmøde, at hvis Ukraine skal vinde over Putins Rusland - og ikke bare fortsætte kampen for kun at holde russerne stangen - så skal Vesten sende 1000 kampvogne, og ikke kun 80. Man skal sende 400 af de effektive luftforsvarssystemer Himars, og ikke kun 40. Det kan Europa ikke. [...] Hvad tænker man i Kyiv? Oleksandr Kamysjin, minister for strategiske industrier, fortalte i sidste uge Børsen, at uanset USA svigter, og Europa bliver alene om at støtte Ukraine, så “har vi ikke andet valg end at blive ved at kæmpe, også hvis det er alene. Russerne skal ikke tættere på EU's grænser, de skal blive i deres eget område.”

I et debatindlæg i Berlingske skriver Kaare Kjerulf, Havnebyen, Sjællands Odde, blandt andet: "Det undrer mig, at ingen drøfter den overhængende fare for, at Putins styrker om få måneder står nær Kyiv og kan nå byen med ordinært artilleri på baggrund af manglende leverancer til Ukraines hær. Faktum er øjensynligt, at EU-landene ikke kan levere det nødvendige isenkram og især ammunition. USA vil måske ikke. Bør vi ikke, med baggrund i vores egen sikkerhed, ganske enkelt ikke købe det nødvendige grej af USA og sende det til Ukraine? Det kan kun gå for langsomt. Forslaget skal selvfølgelig følges op med en samlet fælles ekspresplan for at øge vores egen EU-produktion af våben etc."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 19; Børsen, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Landbrug: Nu truer vrede landmænd København: ”Vi har været flinke alt for længe”
Det vækker vrede hos landbruget, at Danmark er det eneste land, som har offentliggjort planer om at indføre en afgift på landbrugets udledning af CO2. Nu truer de danske landmænd med at gå på barrikaderne. Det skriver Berlingske. Jørgen E. Olesen, professor og Danmarks førende ekspert i samspillet mellem landbrug og klima, mener, at den danske afgift vil medføre, at dele af den danske landbrugsproduktion flyttes til andre lande, hvor udledningen kan ende med at være større. Det vil udvande den påtænkte effekt af den danske klimaafgift, og vil svække Danmarks position som et af de førende lande, når det gælder CO2-reduktion. Peter Kiær, formand for bæredygtigt landbrug, er enig, men fortæller, at han ville være mere positivt stemt over for tiltaget, hvis en ensartet CO2-afgift blev indført i alle EU-lande. "Det kan også give udfordringer for den internationale konkurrenceevne, men så er der dog tale om en regulering, vi kan arbejde med, og som sikrer en lighed internt i EU," argumenterer Peter Kiær. I Frankrig, Holland, Polen, Italien og Belgien protesterer landmænd mod klimaafgifter, prisstigninger og EU´s landbrugspolitik. Blandt andet har landmænd blokeret grænseovergange og veje i byer, samt demonstreret foran Europa-Parlamentet i Bruxelles. Klimaminister Lars Aagaard (M), udtaler til Ritzau, at man midt i kampens hede for klimaet, "ser demonstrationer i europæiske hovedstæder og regeringer, der skruer ned for ambitionerne. Det sker i lande, som ellers traditionelt har været ambitiøse på klimadagsordenen. Men vi må ikke tabe kampen, og derfor er jeg tilfreds med, at kommissionen følger Danmarks indstilling til at sætte et ambitiøst mål,” udtaler Lars Aagaard.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, er under pres fra italienske landmænd. "Politikerne ignorerer os", siger landmændene, som ønsker "reel handling, ikke blot tomme politiske floskler," fra Melonis regering. Som deres kolleger i store dele af resten af Europa, har italienske landmænd blokeret veje i og udenfor byer i protest over de vilkår, de driver landbrug under. De italienske landmænd protesterer blandt andet over højere priser på brændstof og foderstof, højere skatter og EU´s klima- og miljøpolitik. Men landmændene demonstrerer også mod den siddende italienske regering, især fordi regeringen i december sidste år besluttede at annullere en fritagelse for personlig indkomstskat for landmænd. En meningsmåling viser, at otte ud af ti italienere bakker op om landmændenes protester. Giorgia Meloni forsøger at vaske hænder ved at skubbe ansvaret for de italienske landmænds kvaler over på EU´s "tåbeligheder" og "ideologiske valg." I et forsøg på at tækkes landmændene og minimere det fald i popularitet, som protesterne har kostet regeringen, har Giorgia Meloni nu valg at genindføre landmændenes fritagelse fra at skulle betale indkomstskat. Giorgia Meloni og Italiens Brødres regeringspartner, Lega og dets formand, Matteo Salvini synes at søge at bruge protesterne til at modarbejde Giorgia Meloni. De to partier kæmper om de samme vælgere, og det kan skabe splid i regeringssamarbejdet op til Europa-Parlamentsvalget i juni. Salvini mener, at EU og dets "vanvittige, pseudogrønne politik," bærer hovedansvaret for de italienske landmænds problemer. EU forsøger at underminere konventionelt landbrug med laboratoriefremstillede fødevarer. Alt sammen til gavn for de multinationale selskaber," harcelerer Salvini. "Europa servicerer nogle få milliardærer, som vil påtvinge os syntetiske steaks, falsk mælk, falsk ost, farvet vin og insektmel," har Matteo Salvini blandt andet udtalt. Men Matteo Salvini kritiserer nu også den regering, han selv er den del af, og han beskylder Giorgia Meloni for ikke at have gjort nok for de italienske landmænd. Giorgia Meloni har udviklet sig fra at være EU-kritisk til være en til dels EU-accepterende og troværdig partner for EU-systemet. Og, mens Matteo Salvini har travlt med at skælde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen ud, så synes de gode relationer mellem Meloni og von der Leyen at vokse.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver René Schneider (K), kommunalbestyrelsesmedlem, Favrskov Kommune, blandt andet: "Jeg kan ikke forstå, at vi i Danmark ønsker at indføre skrappe klima- og miljøregler, navnlig skrappe CO2-afgifter på landbrugets udledninger, men også restriktioner på andre områder, samtidig med at EU nu ruller de selvsamme krav tilbage. Det stikker helt af at indføre særskilte danske afgifter og krav til vores lokale landmænd for dernæst at åbne grænserne for importerede fødevarer fra lande, der ikke har den slags regler. Aktuelt strømmer landbrugsvarer toldfrit ind i EU fra Ukraine, hvor landbruget er underlagt meget lempeligere regler end landmænd i EU, som dermed bliver udkonkurreret. [...] Her i landet bryder vi os ikke om oprør, konflikter, spærrede motorveje og gylle hældt ud på Slotspladsen foran Christiansborg. Det er situationen i Frankrig og Belgien i disse dage. Og det kan hurtigt også blive tilfældet her i fredelige lille Dannevang. Det bedste, der kan ske for dansk landbrug, ville være, hvis EU ville gå sammen om ambitiøse høje krav og standarder til både miljø, klima og dyrevelfærd - også når det gælder import af fødevarer fra lande uden for EU. Danmark skal ikke stå alene fremme på den grønne bane."
Kilder: Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 17; Information, s. 8-9

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Vesten må stemple ind i den globale informationskrig
I et debatindlæg i Politiken skriver Jesper Højberg, direktør i IMS (International Media Support), blandt andet: "Nogle gange skal man holde tungen lige i munden for at udlede en klar pointe, når Vladimir Putin jonglerer rundt med historiske referencer og abstrakte sprogbilleder. Det var dog ikke tilfældet, da den russiske diktator i slutningen af juli sidste år holdt tale for 49 delegationer fra afrikanske lande til det stort anlagte russisk-afrikanske topmøde i Skt. Petersborg: ”Vi foreslår at skabe et fælles informationsrum mellem Rusland og Afrika, hvor et russisk og afrikansk publikum vil have adgang til objektiv og upartisk information om begivenheder i verden”. [...] Intentionen er ikke til at tage fejl af - hverken fra Putins eller nogle af de andre tilstedeværende despoters side. Ved at filtrere, kontrollere og manipulere mediebilledet ønsker man at forme hele befolkningers virkelighedsopfattelse, så den kan udnyttes til at opnå regimernes ultimative ønske om at fastholde magten. [...] Siden begyndelsen af 00'erne har vi fra europæisk og amerikansk side langsomt, men sikkert undermineret fortællingen om os selv som bannerførere for frihed, menneskerettigheder og demokrati. Alt imens evighedskrigene i Irak og Afghanistan har opslugt både vores tid, penge og opmærksomhed, har især Rusland og Kina gjort deres indflydelse gældende i Afrika med enorme infrastrukturprojekter og militært samarbejde - ydelser, værtslandene i høj grad efterspørger. Man kan sagtens have gode indvendinger mod denne generaliserende beskrivelse, men en række begivenheder de seneste par år viser, at USA og Europas ageren siden årtusindskiftet ikke er gået ubemærket hen i resten af verden. Vestlige dobbeltstandarder blev blandt andet brugt som forklaring, da 17 afrikanske lande tilbage i februar enten undlod at stemme (15) eller direkte stemte imod (2) en resolution i FN's Generalforsamling, der pålagde Rusland at trække sig ud af Ukraine. [...] De seneste års erfaringer fra Østeuropa viser, at nok er udfordringerne enorme, men med en koordineret indsats fra mediers og civilsamfundets side er det faktisk muligt for den gode information at tage livtag med propagandaen. Nogle af kodeordene i det arbejde er gennemsigtighed, tilgængelighed og selvfølgelig indhold af høj kvalitet. Især i Ukraine har vi set positive resultater, men omfanget af den russiske påvirkningsindsats er fortsat stort, og tech-virksomhedernes indsats møder også kritik. Europakommissionen konkluderede i august, at platformenes generelle foranstaltninger mod russisk desinformation i EU er 'stort set ineffektive'. Sådan en evaluering er ikke opmuntrende i forhold til vilkårene for adgang til god information i landene på det afrikanske kontinent, hvor grundlaget for effektiv regulering af tech-virksomhedernes ageren er stort set ikke eksisterende."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Finansielle anliggender: Renten faldt på en stille dag
Renterne på det danske obligationsmarked faldt onsdag, hvilket primært skyldes manglen på større nyheder, der ellers ville have kunnet have puffet renten i modsatte retning. Det skriver Jyllands-Posten. Louis de Guindos, næstformand for Den Europæiske Centralbank (ECB), sagde i en tale onsdag, at inflationen i Europa bevæger sig i rette retning, men at ECB har brug for mere tid til at indsamle information, inden man kan træffe beslutning om at sænke renten i eurozonen.

I en analyse I Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Tirsdagens inflationstal fra USA var endnu et bevis på, at analytikernes og de finansielle markeders forudsigelser om snarlige og omfattende rentenedsættelser ikke kommer til at ske. [...] Blandt de største finansielle ofre var de to skandinaviske kroner, der faldt kraftigt over for såvel dollar som euroen og den danske krone. En svensk krone koster nu lige under 66 øre efter at have været oppe i 68 øre i december. Den norske krone koster lige over 65 øre. [...] De finansielle markeder har fortsat opskruede forventninger i forhold til rentenedsættelser fra den amerikanske Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank. Selvom forventningerne er dæmpet noget siden årsskiftet, er der fortsat indpriset fire rentenedsættelser i år fra begge centralbanker. Hvis aktiemarkedet skal gennem en større korrektion, kan resultatet blive nye bundrekorder for svenske og norske kroner. [...] Blandt mange nordmænd og en del politikere har bredt sig en dolkestødslegende om, at det er den store eksport af strøm til EU og Storbritannien, der er skyld i det høje prisniveau. Men lønvæksten er den helt afgørende faktor. Og netop nu er forårets overenskomstforhandlinger ved at gå i gang. I Sverige er der udsigt til tre procent lønvækst. I Danmark nok lidt under fem procent. Men i Norge bliver lønkravet en del større. [...] Altså er der risiko for en spiral af stigende lønninger og priser. Det undergraver konkurrenceevnen i den del af økonomien, der ikke er rettet mod den offentlige sektor og olieindustrien, der jo er tæt forbundne. Dermed kan lønstigningerne bidrage til en udhuling af private, konkurrenceudsatte erhverv."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Klima: Fælles mål for biodiversitet kræver en fælles måleenhed
I en kommentar i Information skriver Mette Dalsgaard, business development director, COWI, blandt andet: "Om ti år er tab af biodiversitet og økosystemer blandt de risici, som har størst påvirkning på samfundet. Men i et toårigt perspektiv er de kun lige i top-20. Det betyder, at indsatser nedprioriteres. [...] Derfor bør Folketinget etablere bindende og målbare mål og samtidig forpligte sig til at udarbejde en løbende langsigtet biodiversitetsplan baseret på et bredt politisk flertal. Forudsætningen, for at dette kan lykkes, er dog, at der skabes en ensartet tilgang til værdisætning af biodiversitet. EU-Kommissionen har allerede sat rammen for en indsats på området med en biodiversitetsstrategi, som sigter mod at beskytte 30 procent af EU's land og havareal inden 2030. Set ud fra en historisk betragtning har Danmark indfriet meget få af vores internationale løfter. Der mangler ejerskab. Danmark har nu indmeldt løfte om at opfylde dette, og Danmark har i maj 2023 foreløbig bidraget med cirka 15 procent beskyttet landareal og 29 procent beskyttet hav. Danmark har også tilsluttet sig FN's 23 målsætninger, der skal stoppe tabet af global biodiversitet frem mod 2030. [...] Det bedste redskab til at opfylde målsætninger er at lægge afgifter eller subsidier på det forbrug, man gerne vil påvirke. På den måde kan markedet selv finde de bedste løsninger gennem økonomiske incitamenter. Regulering er et andet effektivt redskab. Det er allerede besluttet, at biodiversitet og økosystemer bliver rapporteringskrav i EU's CSRD-direktiv. Men det er en udfordring at etablere fælles konkrete mål og krav, når der ikke er en fælles måleenhed for værdiansættelse af biodiversitet. I mange andre projekter har vi fælles måleenheder: I klimaprojekter har vi klimaaftrykket. I infrastrukturprojekter har vi den interne rente. Økonomer har længe arbejdet med værdisætning af naturen og økosystemer, og der findes samfundsøkonomiske tal på et mere overordnet niveau. Men der er fortsat et behov for en fælles og hurtig tilgang til at kunne kvantificere gevinster ved projekter og politiske forslag. [...] Uanset om der er en fælles måleenhed, biodiversitetslov eller ej, bør der laves en tiårsplan med en prioriteret rækkefølge af indsatser, der bekæmper tabet af biodiversitet. Der skal være et bredt politisk flertal til planen, så regeringsskifte ikke påvirker den. Planen skal være rullende, så der løbende planlægges projekter ti år frem."
Kilde: Information, s. 17

Interne anliggender: Vil ikke rose Stine Bosse
Tidligere næstformand i Danskfolkeparti, Rene Christensen, er partihoppet over til Moderaterne. Rene Christensen skifter derfor fra et særdeles EU-skeptisk parti til et parti, der tæller en af landets største fortalere for EU, Stine Bosse (M), spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. På spørgsmålet om, hvordan han har det med at skulle bakke op om Stine Bosse valg til EU-parlamentet og Moderaternes EU-politik generelt, siger Rene Christensen: "Der er mere godt end skidt i EU. Men jeg er nok lidt mere kritisk, end hun er. Men man finder aldrig et parti, man er 100 procent enig i, og man skal jo gøre op, hvor nuancerne ligger," siger Rene Christensen og fortsætter: "Det, der er vigtigste, er, at Danmark får et talerør og kan påvirke den udvikling, der er. Det gælder både i EU og andre steder."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 5

Interne anliggender: Støjbergs største politiske resultat er at holde DFs vælgeropbakning nede
I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, politisk kommentator, blandt andet: "15 måneder er gået, siden den tidligere V-minister og rigsretsdømte Inger Støjberg med et forrygende folketingsvalg og 14 mandater strøg ind i Folketinget med sit nye parti Danmarksdemokraterne (DD). Nu ser man frem mod et europaparlamentsvalg, der på forhånd ser svært ud, fordi partiet stedmoderligt står helt uden for valgforbundene. Alligevel viste første måling fra Altinget for nylig, at DD med hele ni procent i vælgeropbakning ser ud til at blive repræsenteret i Europa-Parlamentet med partiets spidskandidat, den tidligere DFer og rådmand i Aalborg Kommune Kristoffer Storm. [...] DDs politiske EU-linje er meget mere moderat end den, som Storm kom fra i DF, hvor man til sidst i Thulesen Dahls formandstid endte med at kræve Danmark helt ud af EU. DD vil derimod kun tilbage til den guldalder, hvor EU var engang og, som det bliver fremstillet, ikke regulerede danskernes hverdag ved køkkenbordene. Altså forholdsvis mild EU-skepsis. [...] Mild EU-skepsis er desuden en position, der ikke på forhånd kortslutter mulighederne for at indtræde i en ny borgerlig regering. Før nogen lader champagnepropperne springe, bør man nok også bemærke, at der også er ting, der taler imod Storms indtog i Bruxelles. Den 35-årige politiker er ifølge en Opinion-måling blandt de mindst kendte EU-spidskandidater. Det er dog ingen ualmindelig skæbne, fordi selv siddende EU-parlamentarikere forbliver ukendte for vælgerne. [...] Kan DD få EU-valget til at blive endnu en folkeafstemning om Støjberg, ”barnebrude” og hendes fodlænke, vil det hjælpe på Storms muligheder. Kommer valgkampen til at handle om andre ting, bliver det sværere. Der er dog et vist håb om, at den særdeles store vælgerloyalitet, som meningsmålingerne vidner om, på valgdagen også kommer spidskandidaten til gavn."
Kilde: Berlingske, s. 18

Det digitale indre marked: Stigende belastning af elnettet bremser nye datacentre
Datacentres strømbrug er så enormt, at det belaster elnettene, og derfor frabeder mange lande sig nu etableringen af flere datacentre indenfor deres landegrænser. Det skriver Berlingske. Jo kortere afstand til et datacenter, jo bedre er forbindelsen, men datacentre bruger enorme mængder strøm. Dertil udvikler centrenes udstyr meget varme, som skal nedkøles. Der bruges derfor også massive mænger energi på nedkøling. En undersøgelse fra 2023 viser, at bare den data, som bruges på at holde kunstig intelligens i gang, i 2027 vil bruge lige så meget energi, som nationen Holland bruger på et år. Den energi, som bruges på at holde kryptovalutaer i gang er også overvældende. Udviklingen skaber bekymring, og i Irland besluttede man i 2021 derfor at begrænse nye datatilkoblinger til landets elektricitetsnet. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA), så vil datacentrene i Irland i 2026 forbruge 32 procent af alt strøm i landet. I 2023 gav man derfor også tre selskaber afslag på at opføre datacentre på irsk grund. Også Tyskland har for nylig indført begrænsninger på opførelsen af nye datacentre. I 2022 brugte datacentre i EU 100 terawatt-timer. I 2026 forventer man, at energiforbruget for datacentre i EU vil ligge på 150 terawatt-timer.
Kilde: Berlingske, s. 8