Skip to main content
Representation in Denmark logo
Supplerende information | 15 juli 2021

EU i dagens aviser torsdag den 15. juli

Tophistorier

Fattig ambition
I en leder skriver Politiken blandt andet: ”Således blev det også onsdag, da EU-Kommissionen fremlagde et ellers på mange måder historisk ambitiøst klimaudspil. Det er helt åbenlyst, at vi skal sikre en både socialt retfærdig og økonomisk ansvarlig omstilling af samfundet, men lad os slå en ting fast: Klimakrisen er vor generations største politiske udfordring. Hvis ikke vi i løbet af få år sætter punktum for den fossile æra, så vil vores børn og børnebørn have svært ved at tilgive os. Man bør bestemt rose EU-Kommissionens udspil. Man vil øge de grønne krav til biler, hive shippingindustrien ind under unionens system med handel med CO2-kvoter og tvinge luftfarten til at betale afgifter på flybrændstof. Forureneren skal selv betale for sin forurening af kloden, lyder logikken. Og det er helt rigtigt. [...] Forhandlingerne i EU kan trække ud i månedsvis, ja, år. På den ene side skal den danske regering derfor presse kraftigt på for, at man hurtigt lander en aftale, der er så ambitiøs og med så få smuthuller som muligt. På den anden må regeringen ikke lade forhandlingerne i Bruxelles blive en sovepude eller en belejlig undskyldning for at blive fodslæbende herhjemme.”

Børsen skriver i en leder blandt andet: ”Der er fortsat mange ubekendte. Den kommende politiske proces, implementering i landene og helt konkrete spørgsmål som håndtering af udfordringer for virksomheder, der også opererer uden for EU. Og ikke mindst: om mængden af politiske hensyn ender med for komplicerede og for dyre virkemidler. [...] At der måske kommer større klarhed og ensartethed på EU-plan, kan blive en fordel i retning af en mere markedsbåret omstilling. Som adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen udtrykker det, har uklarheden hidtil hindret en masse aktivitet: “Det skader simpelthen Europas handle- og konkurrencekraft, fordi så mange virksomheder og investorer er på standby.”

I en analyse i Berlingske skriver Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard blandt andet: ”Mens kviksølvet for nylig strøg op på rødglødende 49,6 grader i Canada og få dage senere til 34,3 grader i Banak i det allernordligste Norge, har EU-Kommissionen lanceret et klimaudspil, der skal bremse op for farlige temperaturstigninger - og forandre EU til en grøn supermagt. Som EUs kommissær for bæredygtig udvikling, Frans Timmermans, ubeskedent udtrykker det i går: ”Vi gør det for at give menneskeheden en chance.” [...] Uanset hvad den grønne EU-aftale i sidste ende måtte munde ud i, må den dog formodes at blive så vidtrækkende, at den vil få betydning for stort set enhver af de knap 450 millioner EU-borgere. [...] Det store spørgsmål er bare, hvor meget EU-planen kommer til at batte for det globale klima - og hvorvidt unionen med sine klima- og energiambitioner kan bevare den internationale grønne førertrøje, som den i mere eller mindre forvasket form trods alt har beholdt på gennem årtier? [...] På det store verdenstermometer vil EUs indsats kunne lade sig aflæse som en næsten usynlig ændring mellem to decimaler på celsiusskalaen. [...] EU redder, med andre ord ikke umiddelbart verden, med sit grønne udspil. [...] Ifølge The New York Times er EUs målsætning ”mere aggressiv” end den tilsvarende fra USAs føderale regering - og det uanset at USA med præsident Joe Biden i spidsen i radikal grad har skiftet kurs på klima- og energiområdet og nu sigter efter cirka 60 procent CO2 -reduktion i 2030 - i forhold til 2005. [...] Til gengæld er ambitionen lavere end i det nylige EU-exitland Storbritannien, hvor man nu er begyndt at sigte mod hele 78 procent reduktion af udledningerne i 2035 i forhold til 1990. Det er en målsætning, der ser nogenlunde lige så grøn ud som Danmarks, hvor sigtet er at reducere udledningerne med 70 procent i 2030. [...] Tilbage står imidlertid et centralt spørgsmål: Er der også varm luft i EU-Kommissionens klimaudspil? [...] Det kunne en del tyde på, for umiddelbart er der ikke noget i den offentliggjorte plan, som peger i retning af, at man vil rokke synderligt ved definitionen af biomasse som værende klimaneutralt - og det uanset, at stadig mere forskning peger i den modsatte retning. [...] Ifølge et emissionsregnskab fra Danmarks Statistik ville Danmarks CO2-udledninger være helt op mod 40 procent højere, hvis afbrænding af biomasse talte med i vores nationale klimaregnskab.”

I en analyse skriver Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff blandt andet: ”I EU er modsætningerne mellem landene i øst, der med Polen i spidsen er stærkt afhængige af fossil energi, og landene i den nordvestlige del af kontinentet fundamentale. Desuden har både risikoen for folkelige protester som De Gule Veste i Frankrig og en handelskrig med Kina og USA luret i baghovedet på formand Ursula von der Leyen. [...] Nu vil kommissionen fjerne endnu flere kvoter fra markedet og give færre kvoter gratis væk. Resultatet bliver stigende priser, som EU-borgerne i sidste ende kommer til at betale. [...] Med klimatolden forsvinder et af hovedargumenterne for at uddele gratis forureningskvoter. De skulle beskytte virksomhederne mod, at konkurrenter uden for EU stjæler deres kunder. Alligevel går kommissionen ikke skridtet ud og fjerner gratiskvoterne helt. Det kunne, som Dansk Industri pointerer, skade europæiske virksomheder, som sælger deres varer uden for EU. [...] Ved at fremlægge hele pakken på en gang har Ursula von der Leyen i hvert fald sikret sig mod at havne i samme suppedas som den danske regering. Hver gang en regeringschef vil fjerne et grønt tiltag, så kan hun vise konsekvenserne for klimaet, hvis ikke der i samme hug strammes en skrue et andet sted i planen.

I et debatindlæg i Politiken skriver miljøminister Lea Wermelin (S) blandt andet: ”Men også internationalt spirer håbet for naturen. Og fra Danmarks side presser vi på for at fastholde momentum. Det gælder i EU, hvor Kommissionens grønne pagt sætter et grønt ambitionsniveau, hvis lige vi ikke har set før. Sammen med de andre EU-lande har vi også sat et fælles mål om, at 30 procent af EU's hav- og landområder skal være beskyttet i 2030. Og i Danmark støtter vi, at samme beskyttelse bør gælde for hele kloden. Det er ambitiøse mål, som betyder, at vi kan være fremme i skoene og presse på for, at vi passer bedre på klodens regnskove og koralrev, når vi inden længe i FN-regi skal forhandle nye globale naturmål. Sidst, men ikke mindst giver det håb, at naturen er blevet en folkesag. For staten skal gå forrest i denne kamp. Men vi kan ikke gå alene. Vi har brug for, at kommuner, foreningsliv og borgere er med.”

I et debatindlæg i Information skriver Aksel Gasbjerg, pensioneret cand.scient.pol, blandt andet: ”Almindelige mennesker forbinder en reduktion i CO2 med mindre afbrænding af fossile brændsler, kul, olie og gas. Men det er langtfra, hvad det politiske etablissement forstår ved reduktion. Tværtimod har etablissementet de seneste fem til ti år udviklet et bredt sortiment af bogholderikneb, der uden at skære ned på den faktiske udledning, tilsyneladende alligevel reducerer CO2-bundlinjen. Redskabet er at bruge begrebet 'nettoudledning'. I stedet for reduktion i selve udledningen af CO2 så opfinder man allehånde kneb, der i CO2-regnskabet kan trækkes fra og dermed fremtrylle et politisk acceptabelt CO2regnskab. [...] Men snyderiet stopper ikke her. EU har nu opfundet yderligere et bogholderitrick. Helt overordnet lander cirka 45 procent af al CO2-udledning i atmosfæren, 25 procent i verdenshavene og 30 procent i jord og skov. Det er de sidstnævnte 30 procent, som EU-Kommissionen nu har set sig varme på. Dette naturlige optag af CO2 i jord og skov bruges nu til at forbedre EU's CO2-mål for 2030 og på papiret reducere EU-landenes samlede CO2-udledning, uden at landene reelt set har rørt en finger. Med dette nye trick har EU kunnet øge deres reduktionsmål fra 50 til 55 procent i 2030.”

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver erhvervsredaktør Søren Linding blandt andet: ” I Danmark har vi som bekendt lovgivet om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030, mens EU's mål er på mere beskedne 55 procent. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om værdien af at gå forrest i Danmark. Den gode fortælling er, at en hurtigere omstilling til en bæredygtig fremtid er en god forretning for Danmark. Den vil hverken koste job eller velstand, selv om visse arbejdspladser i den gamle sorte verden vil blive skiftet ud med nye job i den grønne fremtid. [...] Den største klimasynder i Danmark er Aalborg Portland, der hvert år udleder over 2 mio. tons CO2. Det er meget, og derfor skal det reduceres dramatisk, hvis Danmark skal nå sine klimamål. [...] Der er ingen interesse i at lukke fabrikken og tabe en masse arbejdspladser, så regningen skal placeres et andet sted. [...] Forbilledet er selvfølgelig udviklingen inden for vindkraft, der på samme måde har set produktionsprisen falde til et niveau, hvor det er konkurrencedygtigt med traditionelle energikilder. [...] Nu er EU kommet med sin plan for at bane vejen til en mere bæredygtig verden, hvor redskaberne er afgifter, en udvidelse af systemet for klimakreditter og en straftold for import af sorte produkter ind i EU. Det peger alt sammen i den rigtige retning, hvor der også er sat penge af til at kompensere de EU-borgere, der rammes hårdest af især højere energipriser. Alle vil for alt i verden undgå optøjer og folkelig modstand, som Frankrig oplevede fra de såkaldte Gule Veste. Samme frygt bør de danske politikere også være mere optaget af. [...] Der er ikke mange, der højlydt sætter spørgsmålstegn ved det fornuftige i den ambitiøse målsætning i den danske klimalov om at reducere udledningerne frem mod 2030 med langt mere end i EU. Men flere, forståelige bekymringer skal adresseres hurtigst muligt. De foreløbige politiske aftaler peger ifølge blandt andet Klimarådet ikke på, at klimaloven opfyldes. Det kan skubbe til politikerleden og især i den yngre befolkning skabe betydelig uro. [...] Men det skal alle helst indse. Det er tid til at ændre fortællingen og erkende prisen for at investere i en bæredygtig fremtid. EU's klimapakke er et vigtigt skridt.
Børsen, s. 32; Politiken, s. 1, 5, 6; Berlingske, s. 7; Information, s. 18; Jyllands-Posten, s. 6 (15.07.2021)

Med ambitiøs plan lægger EU sig i front i klimakampen. Problemet bliver at få den vedtaget
Flere danske aviser skriver om EU-Kommissionens klimapakke. Og Klimaet er vor generations udfordring, mener EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen: ”Det er den store opgave, vores generation står med. Det handler om at sikre velfærd, ikke kun for os, men også for vores børn og børnebørn,” udtalte hun på et pressemøde omkring klimapakken.Information skriver at det kan blive et problem at få den ambitiøse klimapakke vedtaget. Både Danmarks Klimaminister Dan Jørgensen (S) og EU-Kommissionens vicepræsident Frans Timmermans kalder forhandlingerne for ”knald eller fald” i forhold til, om EU skal nå i mål med at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050. ”Det vil både få betydning i USA, Indien og Kina, det er der ingen tvivl om. Hvis det omvendt ender i politiske trakasserier og slagsmål, hvor nationale interesser kommer til at blokere, så kan det få meget alvorlige konsekvenser ikke bare for Europa, men for hele verden,” siger Klimaminister Dan Jørgensen. Klimaaftalen kommer til at betyde højere udgifter på eksempelvis energi til Europas forbrugere, og hos EU forventer man modstand og frygter protester al a de gule veste i Frankrig. ”Vi vil opleve et massivt pushback,” har Frans Timmermans udtalt, og han har flere gange forsikret, at EU vil gøre meget for at afbøde de værste sociale konsekvenser som følge af klimaindsatsen: ”Omstillingen vil ske på en fair måde, og ellers vil den slet ikke ske, for det vil befolkningerne ikke acceptere,” har Frans Timmermans tidligere udtalt. Det skal gøres blandt andet via EU-forslaget om en social klimafond, der skal kompensere udsatte borgere. Hos Brancheorganisationen Dansk Erhverv anskuer man EU’s klimapakke som ”godt nyt for den grønne omstilling. Det er især godt nyt for dansk eksport af grøn teknologi af alt fra vindmøller til enzymer og andet biotek.- og for de tusindvis af medarbejdere, som hver dag går på arbejde i disse virksomheder,” skriver Dansk Erhvervs klima- og energichef Ulrik Bang i en pressemeddelelse. Anderledes ser det ud hos de europæiske miljøorganisationer, som er knapt så begejstrede. Klimachef for Det Europæiske Miljøbureau, Barbara Mariani mener, at målene for vedvarende energi og energibesparelser er ”langt under det nødvendige ambitionsniveau for at begrænse global opvarming til 1.5 grader celcius og ikke bindende på nationalt plan.”EU-Kommissionen foreslår i udspillet, at man udfaser CO2-gratiskvoterne og at der indføres en klimatold udefrakommende, CO2-belastende varer for at beskytte EU-virksomheders konkurrenceevne. Forslaget får ros af blandt andet Connie Hedegaard (K), tidligere EU-kommissær, mens flere europæiske industriorganisationer ønsker en fortsættelse af de gratis kvoter. Talsmand for den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, Christian Ehler, udtalte onsdag, at den foreslåede EU-klimatold ”ikke automatisk må erstatte gratiskvoterne.”

I et interview med Jyllands-Posten begrunder EU-Kommissionens vicepræsident Frants Timmermans de dele af klimapakken, der vil have indflydelse på bilister, boligejere, cementindustrien, shipping rederierne med flere. ”Der kan være andre løsninger. Vi har bare ikke set dem. Jeg er meget pragmatisk, men vi skal nå minus 55 procent i 2030, for at vi kan blive neutrale i 2050. Kravene bliver for stejle, hvis vi venter med at gå i gang. Så er jeg ikke sikker på, vi kan få folk med. Lige nu forstår mange, at vi har en klimakrise. Inden for fem år tror jeg, at alle også vil indse, at biodiversitetskrisen er lige så alvorlig som klimakrisen. Og hvis vi venter, risikerer vi at skulle gøre så meget, at folk ikke kan følge med,” udtaler Frants Timmermans og fortsætter: ”Det lyder måske mærkeligt, at det her kommer fra en socialdemokrat som mig, men jeg tror på, at markedet er det vigtigste instrument. Indtil nu har ETS-systemet med kvotehandel virket godt, og derfor udvider vi det til vejtransport, huse og shipping. Fordelen er, at det er et markedsinstrument, som giver folk og virksomheder mulighed for at undgå omkostningen. Hvis du isolerer dit hus, skifter energikilde, bruger energien mere effektivt - enten af dig selv eller med støtte - får vi mindre udledning, og du skal ikke betale,” forklarer Timmermans, som stigende forbrugerudgifter som følge af pakken udgør den mest kontroversielle del af pakken. ”Jeg ved godt, at det kan blive væltet ned på forbrugerne ligesom andre afgifter. Og for at beskytte dem, der kan blive mest klemt, har vi så den sociale fond,” siger Timmermanns og fortsætter: ”Hele vores pakke afhænger af, at den bliver anset for at være fair for alle. Hvis det ikke bliver set som fair, bliver vi kapret af dem, der alligevel ikke vil have det her, og så kommer vi aldrig derhen, hvor vi gerne vil,” uddyber Timmermans inden han kommer ind på de nye krav til shipping- og flybranchen: ”Argumentet om, at vi ikke kan gøre noget ved shipping og luftfart på grund af de internationale muligheder, holder ikke. Jeg kan ikke længere forklare borgerne, at vi skal betale afgift for det brændstof, vi hælder på bilen, og den strøm, der driver vores tog, men at man ikke betaler for jetbrændstof til fly. Det er også et spørgsmål om retfærdighed. Så vi skal arbejde på at overbevise vores internationale partnere om, at de også skal tage flere skridt i den her retning,” argumenterer Timmermans.

I Europa-Parlamentet er der ikke udpræget tilslutning til den del af klimapakken, som indebærer, at energi til vejtransport og boliger skal være en del af EU’s CO2-kvotesystem. Miljøudvalgets franske formand, Pascal Canfin fra den liberale Renew-gruppe kalder den del af forslaget for ”et politisk selvmord” og ”en enorm politisk fejltagelse.” Den svenske socialdemokrat og parlamentsmedlem Jytte Guteland støtter heller ikke op. ”Vi støtter også en retfærdig omstilling, og det er derfor, vi stadig har en vis reservation over for, at biler og boliger bliver omfattet af kvotesystemet. Det kan skabe modstand mod den grønne omstilling, og det kan gøre husholdninger sårbare,” siger Guteland.

Når det gælder byrdefordelingen med henblik på at løfte Kommissionens klimapakke mod succes, så står Danmark sammen med Tyskland, Sverige Luxembourg og Finland til at skulle bære de højeste reduktionskrav på 50 procent. Det skuffer det danske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S). Hun kalder klimapakken for “en enormt vigtig pakke”, men udtrykker skuffelse over fordelingen af de nationale krav. “Umiddelbart er det skuffende, at man lægger op til at holde fast i den fordeling, der findes i dag.” Vi går gerne forrest i de velhavende lande – som i Danmark – og laver de løsninger, som kan bruges andre steder. Men Danmark er for længst forbi det punkt, hvor det er nemt eller billigt at gøre noget. De lande, som har store skridt foran sig, skal også levere,” skriver Schaldemose i en mail.

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet mener, at EU’s nye klimaaftale vil afhjælpe dansk CO2-lækage. ”Det betyder, at andre lande også får strammere reduktionskrav, og kvoteprisen stiger. Det vil hjælpe Danmark til at nå vores nationale mål og mindske risikoen for CO2-lækage,” forklarer Peter Møllgaard, som mener, at den gradvise udfasning af CO2-kvoter og en indførelse af klimatold for import af CO2-udledende ikke-EU-produkter vil være et syvmileskridt på vejen mod at nå i mål med EU’s og Danmarks klimamål: ”Det vil betyde, at 80 procent af EU’s samlede udledninger vil være omfattede af kvotedirektivet sammenlignet med kun 40 procent i dag. Kvotesystemet vil, hvis forslaget vedtages, sikre, at vi når reduktionsmålet med stor sandsynlighed,” forklarer han.
Information, s. 1, 6, 7; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1, 4, 5; Børsen, s. 1, 12, 13 (15.07.2021)

Prioriterede historier

Enorm europæisk klimapakke er guf for Dansk erhvervsliv
Flere aviser skriver om, hvad EU-kommissionens klimapakke betyder for dansk erhvervsliv. Berlingske skriver eksempelvis, at Kommissionens klimapakke er guf for dansk erhvervsliv. Til avisen udtaler Dansk Erhvervs klima- og energichef Ulrich Bang: ”For de grønne virksomheder er der noget super interessant i direktivet omkring at hæve målet for vedvarende energi betragteligt. Der bliver virkelig sat grøn strøm til sektoren, og inden for vindbranchen har vi over 30.000 danske arbejdspladser. Når man hæver målet for vedvarende energi i EU markant, vil det simpelthen betyde noget for både produktionen af vindmøller og hele værdikæden bag.” Også hos Dansk Industri ser man store muligheder i klimapakken: ”Udspillet fra EU-Kommissionen kan blive en kæmpe gevinst for Danmark. Der vil i de kommende ti år blive investeret et trecifret antal milliarder euro i vedvarende energi, energieffektiviseringer og udvikling af grønne brændstoffer. Det er de store muskler, som bliver brugt til at trække udviklingen i en mere klimavenlig retning,” udtaler Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, i en pressemeddelelse.

Tænketanken Axcelfuture har korlagt, at danske virksomheder i dag omsætter for 450 milliarder grønne løsninger. Men ifølge tænketanken er der potentiale for at øge dette tal med yderligere 750 milliarder kroner: ”Ifølge vores beregninger er det realistisk, at danske virksomheder næsten kan tredoble deres omsætning inden for grønne løsninger. Men det kræver, at de kan fastholde deres nuværende markedsposition i konkurrence med store olieselskaber, tyske industrigiganter og andre tunge spillere, som kommer til at satse massivt på det her område,” siger Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture. Hos Dansk Erhverv er klima- og energichef Ulrich Bang ikke i tvivl om, at klimapakken kommer til at betyde højere udgifter for danske forbrugere og virksomheder. Men, det er nødvendigt og kan ligefrem være en for danske virksomheder vurderer han: ”Så længe det rammer virksomhederne i hele EU, kan det endda vendes til en fordel for danske virksomheder, fordi de mange gange er længere fremme i forhold til at agere bæredygtigt”, forklarer Ulrich Bang.

”For Mærsk har EU valgt den rette vej”, lyder det fra Mærsk-topchef Søren Skou, som kommentar på EU-kommissionens forslag om strengere krav for udledning af CO2 i shippingindustrien. Tidligere har branchen ikke været omfattet af kvotesystemet for CO2-udslip, men det ændres der måske på med klimapakken. Og tiltagene og kravene vil ifølge Søren Skou gøre det billigere og konkurrencemæssigt nemmere at gå grøn, hvilket er noget Mærsk i forvejen arbejder henimod. ”Det er naivt at tro, at ”Fit for 55”-pakken ”kun” har til formål at reducere emissioner. Det skal også ses som EU-Kommissionens fremstød for at sikre, at EU ikke går glip af den grønne energirevolution. Det er simpelthen en mulighed, som vores gamle kontinent ikke har råd til at misse,” skriver Søren Skou på LinkedIn. Næstformand for EU-kommissionen, Frants Timmermans, fortæller i et interview, at effekterne formentligt vil være begrænsede, da det forventes, nabolande vil følge efter med lignende tiltag. Hos Vestas forudser man, at den nye klimapakke kan skabe vækst på hjemmemarkedet. ”Vi har Europa som et hjemmemarked, hvor de fleste i dag kender Vestas for det, vi har været gennem flere årtier, nemlig en partner man kan stole på. Det her er godt for det system, det netværk og de mange 1000 serviceteknikere, vi har i Europa, og det er godt for vores fabrikker,” udtaler administrerende direktør for Vestas Henrik Andersen. Henrik Andersen forklarer, at der nu skal arbejdes på at sikre, at der opføres nok vedvarende energi i et hurtigt nok tempo til at klimamålene kan indfries. ”Det, der holder det tilbage, er i princippet, at den aktuelle lovgivning og de aktuelle rammeaftaler i de enkelte lande er så varierende, og at de ikke behandler vedvarende energi og vind hurtigt nok,” fortæller Henrik Andersen. På vegne af den CO2-tunge industri er man hos DI forbeholdne over for tiltagene i klimapakken. Det er udfasningen af CO2-kvotesystemet og indførelsen af en klimatold på CO2-udledende produkter, som bekymrer.

”To ting er afgørende med den carbon boarder adjustment. Hvordan den påvirker virksomheder med gratiskvoter, og hvordan den påvirker EU’s internationale handelsforpligtelser. De to ting risikerer at stritte mod hinanden,” forklarer Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI, og fortsætter: ”Udfordringen er jo for de virksomheder, at de har baseret deres investeringer på tildelte gratiskvoter. Hvis de bliver udfaset for hurtigt, river man tæppet væk under deres investeringer. Og så opnår man det, man ikke ville: Man får savet benene væk under en CO2-intensiv industri i Europa, som ellers kan bidrage til at opfylde CO2-målene igennem innovative tiltag. I stedet risikerer man, at produktionen flytter udenlands,”. Samtidig frygter Peter Bay Kirkegaard, at tiltagende kan resultere i en handelskonflikt med USA eller Kina: ” “Det risikerer at konflikte med EU’s internationale handelsforpligtelser, fordi gratiskvoter samtidigt med en carbon boarder adjustment risikerer at blive opfattet som dobbeltbeskyttelse af europæisk industri. Det vil vores internationale handelspartnere anfægte,” forklarer han.
Berlingske, s.2; Jyllands-Posten, s. 1, 4, 5; Børsen, s. 13, 14; (15.07.2021)

Det digitale indre marked

Hatten af for TV 2’s dataarbejde
I en kommentar i Politiken skriver Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik og digitale medier blandt andet: ”I de forløbne uger har TV 2 afsløret, hvordan man kan købe datasæt på danskere, som viser deres præcise lokation over en længere periode. [...] Datatilsynet undersøger nu, om salg af lokationsdata kan stoppes, men det er sandsynligvis lovligt, da datasættene er solgt af Huq Industries som anonyme. [...] Dækningen fra TV 2 har været fremragende. De har brugt eksperter til at købe datasæt og dermed afsløret, at også i Europa har datakøbmænd (data brokers) travlt. [...] F.eks. kunne politikere kræve, at vi håndhævede EU's datalovgivning, GDPR, som siger, at folk skal forstå det, de giver samtykke til, og de kunne kræve, at apps opererer med privacy by design-principper, altså hvor man ikke bliver overvåget som standard-indstilling som i dag. [...] Et andet problem er, at så godt som ingen andre medier tager TV 2's gode historie op. De fleste ignorerer den, fuldkommen ligesom TV 2, DR og mange andre helt ignorerede en mindst lige så vigtig historie om lokationsdata, nemlig da Foreningen mod Ulovlig Logning tabte en retssag mod den danske stat ved landsretten. EU-Domstolen har for længst erklæret det ulovligt, når den danske stat siden 2006 har krævet af teleselskaberne, at de gemmer vores opkaldsog sms-data samt lokationsdata - i et helt år.”
Politiken, s. 2 (15.07.2021)

Finansielle anliggender

ECB sætter gang i langsom fødsel for digital euro
I en indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Som et modtræk over for Facebooks egen kommende valuta, bitcoin og andre kryptovalutaer planlægger ECB at slå tilbage ved at etablere en digital version af euroen. [...] I den plan, som ECB-chefen Christine Lagarde onsdag lagde frem, er køreplanen, at man tidligst om fem år kunne have en elektronisk wallet med sine digitale euroer. Men det første skridt er nu taget. ECB undersøger nu, hvordan man kan tilbyde en fuldt ud digital version af euroen, der – og det understreger ECB i tydelige termer – skal være et supplement til de fysiske penge, ikke afløse dem. [...] Med hovedkvarter i Frankfurt bliver ECB’s topfolk dagligt mindet om, hvor meget kontanter – på tysk bar – betyder. Tyskerne er blandt de mest kontantglade europæere. Bundesbank har spurgt sig for, og over halvdelen af tyskerne er skeptiske over for en digital euro. I stærk modsætning til f.eks. svenskerne, der allerede for fire-fem år siden stort set holdt op med at bruge kontanter. Riksbanken er nu sammen med Handelsbanken og den finske softwarevirksomhed Tietoevry i færd med at forberede en e-krone. [...] Kina er længst fremme med en digital yuan, der officielt hedder dcep, digital currency electronic payment, hvor udvalgte målgrupper i eksperimenter får penge fra centralbanken, som de kan bruge i en række forretninger. Ifølge en analyse onsdag fra storbanken UBS svarer 40 procent af verdens centralbanker, at de inden for tre år vil have en cbdc, en centralbanks digitale valuta, fordi det er et godt værktøj til at stoppe hvidvask, finansiering af kriminalitet og konkurrence fra uregulerede kryptovalutaer. [...] Men det vil underminere indlånene hos de kommercielle banker – og måske ligefrem skabe et bankrun – og blive en betydelig risiko for den finansielle stabilitet. Ifølge Morgan Stanley vil 8 procent af indlånene i eurozonens banker under en krise kunne forsvinde over til digitale euro. Derfor opererer ECB på dette tidspunkt med enten at have et loft på den digitale konto på 3000 euro eller at indføre negative renter, der må forudses at blive i en afskrækkende størrelsesorden. [...] I ECB er Fabio Panetta, medlem af direktionen, ansvarlig for digitaliseringen, og han har i et bredt citeret interview med ft.com bl.a. sagt, at “hvis folk vil betale digitalt, og vi ikke tilbyder dem en digital betalingsløsning, så vil andre gøre det.” Med den tilføjelse, at det vil betyde en “bedre beskyttelse af private forhold, fordi vi ikke er som private virksomheder.” Ifølge Panetta har ECB bl.a. testet, hvordan man kan adskille oplysninger om betalinger fra brugernes identitet. [...] Men det rejser endnu et spørgsmål for ECB; skal borgere i lande uden for eurozonen som f.eks. i Danmark have adgang til den digitale euro? Selvom et loft på 3000 euro ikke åbner for større investeringer, kunne en digital euro gøre ferielivet nemmere og billigere for danskerne. Det er blandt de mål, ECB har sat sig for eurozonens indbyggere. En fundamental ændring af, hvordan “det finansielle system og samfundet fungerer,” som Panetta udtrykket det. Men samtidig skal man også sørge for, at små lande med svage økonomier ikke overtager en digital euro som skyggevaluta, stopper anden finansiel innovation eller skader bankerne.”
Børsen, s. 15 (15.07.2021)

Grundlæggende rettigheder

Flygtningedom kan undergrave dansk særret i asylpolitikken
Eksperter mener, at en ny afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rokker ved Danmarks suverænitet på udlændingeområdet. Det skriver Berlingske. Fredag blev Danmark dømt som menneskerettighedskrænkere, idet menneskerettighedsdomstolen finder den danske treårsregel for familiesammenføring for vidtgående. "Det er blevet en særlig udfordring for et lille land som Danmark, der har og ønsker suverænitet på udlændingeområdet, indholdsmæssigt at fastholde retsforbeholdet. Derfor har den nye dom også en vigtig principiel betydning," fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen, professor mso på Københavns Universitet, som er en af Danmarks mest vidende eksperter på udlændingeretsområdet. Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen er det bemærkelsesværdigt, at domstolen i sin underkendelse af Danmark tager udgangspunkt i EU-regler, som Danmark står uden for. Der er derfor tale om et indirekte opgør med dansk selvbestemmelse. "Domstolen skeler til relevante EU-regler, særligt familiesammenføringsdirektivet, hvor Danmark altså har forbehold, og det er endnu et eksempel på, at Strasbourg-domstolen (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, red.) hæfter deres vurdering op på EU-regler, der ikke gælder for Danmark. For et land som Danmark er det klart bemærkelsesværdigt, når det så også får afgørende betydning," forklarer han.
Berlingske, s. 1, 4-5 (15.07.2021)

Ungarsk lov angriber ikke homoseksuelle rettigheder
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henrik Ræder Clausen, folketingskandidat for Nye Borgerlige blandt andet: ”Torsdag den 8. juli vedtog EU-Parlamentet en skarp fordømmelse af Ungarn for at krænke homoseksuelles rettigheder. [...] Men fordømmelsen har et stort problem: Den ungarske lov handler slet ikke om homoseksuelles rettigheder. Loven handler om noget andet, nemlig at beskytte børn mod pornografi og agitation for homoseksualitet, nye kønsidentiteter eller kønsskifte. Ganske voksen-emner, må man sige. Emner, hvor det er bedst for børn at have deres forældre med på råd, hvis det bliver aktuelt. Men på trods af at sagen kun handler om at regulere mediepåvirkning rettet mod børn, bliver den af LGBTIQ-lobbyen udlagt som et angreb på demokrati og EU's grundlæggende rettigheder som sådan. [...] Alligevel vælger EU-Parlamentet at udtale den »stærkest mulige fordømmelse« af Ungarn. Parlamentet pålægger EU-Kommissionen at arbejde for at fratage Ungarn sin stemmeret i EU og at søge at blokere for EU's coronastøtte til Ungarn. Men hvad har coronastøtte egentlig at gøre med homoseksuelles rettigheder? Ikke noget. Men den planlagte coronastøtte til Ungarn er på 7,2 mia. euro (53,6 mia. kr.), og en trussel om at fjerne denne støtte er en alvorlig trussel mod Ungarns økonomi. Beløbets størrelse taler sit klare sprog om, hvor vigtig sagen er for EU.”
Jyllands-Posten, s. 22 (15.07.2021)

Klima

Den tragiske arv fra flammehavet i Lytton
I en opinion i Jyllands-Posten skriver Christian Sparrevohn, partner og medstifter af The Footprint Firm blandt andet: ”Vi ser nu, at konsekvenser af klimaforandring kan være øjeblikkeligt dræbende også for folk, der ligner os. Dén gru kan give politisk rygstød til efterårets COP-møder, EU's Green New Deal og Bidens infrastrukturambitioner.For det andet presser de enorme materielle tab, der følger med ekstremt vejr, finansielle institutioner til at træffe vidtgående valg. Over de seneste tre år har den amerikanske økonomi måttet bære årlige katastrofeomkostninger på 150 mia. [...] Den naturlige forretningskonsekvens, melder de ud, er at ændre prissætningen på alle aktiver, der er eksponeret over for tørke, brand, oversvømmelser osv. [...] Det vil gå kraftigt ud over husejere og virksomheder i det amerikanske vest og resten af verdens kyster. Men også forsikringsselskaberne selv. [...] Derfor gætter brancheeksperter nu åbent på, hvornår de tager det næste skridt og undlader at investere i og forsikre de brancher og virksomheder, der bidrager til destruktive klimaforandringer.”
Jyllands-Posten, s. 13 (15.07.2021)

El-biler vil skabe A- og B- hold på vejene
I en kronik i Jyllands-Posten skriver tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet, Knud Erik Andersen blandt andet: ”To tredjedele af husstandene kan relativt problemløst skifte til elbiler. Resten vil opleve en mærkbar forringelse af en bils nytteværdi ”Det skal være lige så nemt at køre i en grøn bil som i en fossil-bil.” Sådan lød det i regeringens transportpolitiske oplæg fra april 2021, ”Danmark fremad - Infrastrukturplan 2035”. Men ser vi bort fra hybridbiler, kommer det næppe til at ske. Når biler, der kun kører på el, har erstattet fossile biler, vil danske bilister nemlig blive opdelt i et a- og et b-hold. A-holdet kan glæde sig til fortsat at kunne køre, når det vil, og hvorhen det vil. Anderledes med b-holdet. Det skal bruge tid og kræfter på noget, det aldrig før har skænket en tanke - nemlig at tanke. Bor du i parcelhus, har du rig mulighed for at opsætte egen ladestander, din elbil oplades, når den står parkeret derhjemme, og den vil i praksis altid være tanket op til dit typiske kørselsbehov. Kun på lange ture bliver du nødt til at planlægge, hvor og hvornår den skal optankes.Er du derimod på b-holdet, fordi du bor i lejlighed eller i visse typer rækkehuse uden mulighed for egen ladestander, er det en anden sag. Hver eneste kilowatttime skal tankes fra en offentlig ladestander. Ifølge Dansk Elbil Alliance drejer det sig aktuelt om hele 32 procent af befolkningen.
Jyllands-Posten, s. 23 (15.07.2021)

Flere danske virksomheder importerer potentielt ulovligt træ
40 procent af alle tilsyn siden 2013 med danske importører af trævarer har resulteret i påbud til virksomhederne. Det skyldes, at de ikke i tilstrækkelig grad har kunnet dokumentere træets lovlighed. Flere af virksomhederne har fået påbud gentagne gange. Det viser en aktindsigt, som Information har fået hos Miljøstyrelsen. EU har siden 2013 opereret med tømmerforordningen, hvis formål er at mindske handel med ulovligt træ. Importører af træ skal have procedurer på plads, så de kan dokumentere, at de via tiltag minimerer import af ulovligt træ. Det er dette, Miljøstyrelsen tjekker, når de aflægger virksomhederne besøg. Det er dog ikke specificeret i tømmerforordningen, hvad der er tilstrækkelig dokumentation, og det kan være skyld i at så mange virksomheder modtager påbud. Det mener Jakob Rygg Kllaymann, direktør i Dansk Træforening: ”Antallet af påbud siger noget om, at der en er divergens i forhold til myndigheden og de virksomheder, som bliver kontrolleret i forhold til, hvornår man har anset lovgivningen for efterlevet,” forklarer han.
Information, s.4, 5 (15.07.2021)

Udenrigspolitik

Danskerne trodser forrygende vejrudsigt og rejser sydpå på livet løs
I den seneste opdatering af Udenrigsministeriets rejsevejledning fra i fredags gik ni spanske regioner, herunder Madrid og øerne Mallorca og Ibiza, fra at være farvet grøn til gul. Fra onsdag i denne uge har EU-landet Malta, som er en yndet feriedestination blandt danskerne, desuden forbudt indrejse for alle turister, der ikke er fuldt vaccinerede. "Vi var noget rystede og forbløffede over, at Malta lavede sådanne restriktioner og gik enegang, efter at EU har brugt millioner af euro på at udvikle det her coronapas og fælles spilleregler," siger Knud T. Martens, direktør i Dansk FolkeFerie.
Berlingske, s. 3 (15.07.2021)

Følsom viden om gravide kan ende i kinesisk eje
Via en test, som blandt andet sælges i Danmark, indsamler den kinesiske genvirksomhed BGI data fra millioner af gravide kvinder. Nu advarer eksperter om, at de følsomme data kan ende i en kinesisk database. Amerikanerne advarer, at den nationale sikkerhed er på spil. Yves Moreau, professor i computervidenskab og bioinformatik på Leuven Universitetet i Belgien, mener, at der er god grund til at være bekymret. "I Kina kan ingen virksomhed sige nej til regeringens krav om at få adgang til brugernes data. Det er nok, at myndighederne hævder, at der er tale om en national sikkerhedsrisiko," siger han. I Tyskland vil de relevante ministerier diskutere sagen og tage det op med EU-Kommissionen, siger en talsperson fra sundhedsministeriet til Reuters. Herhjemme oplyser Sundhedsministeriet til Berlingske, at man på grund af ferie først ser på problemstillingen senere.
Berlingske, s. 13 (15.07.2021)

Kan og vil Merkel skrue bissen på over for Vladimir Putin og Kina?
I forbindelse med den tyske forbundskansler Angela Merkels besøg i Washington, skriver Jyllands-Posten i en artikel, at Tysklands egne interesser har udvandet den kollektive håndhævelse af EU’s europæiske værdier. Spørgsmålet er, i hvilken retning omkring disse punkter Tyskland vil gå, når forbundskansler Angela Merkel træder af. Det er blandt andet afhængigheden af gasleverancer fra Rusland til den tyske storindustri, der hentydes til, når blandt andet Xiang Xu, ekspert i geoøkonomi ved det Amerikanske Institut for Moderne Tysklandsstudier i Washington i en analyse påpeger, Tysklands afvigende holdning i forhold til de fælles EU-værdier.
Jyllands-Posten, s. 9 (15.07.2021)

Kupforsøget, der formede Erdogans Tyrkiet
Kristeligt Dagblad bringer i dag en artikel, der kigger på de forandringer Tyrkiet har gennemgået siden det mislykkede kup mod Tyrkiets præsident Erdogan. ”Det Tyrkiet, vi kendte for fem år siden, eksisterer ikke længere. Det er et helt nyt uhyre, der blev sluppet løs med religiøs fanatisme og nationalistisk eufori,” udtaler Abdullah Bozkurt, tyrkisk forfatter og kommentator, bosat i Sverige, og fortsætter med at beskrive Tyrkiet nu som ”Mere korrupt, mindre frit, krydret med islamistiske og nationalistiske undertoner”. I anledning af femårsdagen for kupforsøget har den australske rettighedsorganisation Advocates for Dignity udgivet det særlige magasin, Sndheden, som fokuserer på forandringerne i Tyrkiet siden 2016. De skriver blandt andet ”Tyrkiets regeringstruktur er blevet ændret, således at én mand nu kontrollerer de lovgivende, dømmende og udøvende magter. Uddannelsessystemet er blevet ændret og 1200 skoler og 22 universiteter er blevet lukket. Regeringen styrer medierne, og ytringsfriheden er blevet begrænset. Et højt antal dommere er blevet retsforfulgt, og Erdogan er den eneste, der kan udpege personer til ledende poster i det juridiske system. Hertil kommer, at 40 procent af de daværende generaler i det tyrkiske militær er blevet fjernet. Alt sammen takket være kupforsøget.” I Tyrkiet har Regeringen og dets støtter tolket USA’s og EU’s stilhed i forbindelse med kupforsøget som, at de håbede på, at kuppet mod Erdogan ville lykkes. Og det har haft indflydelse på Tyrkisk udenrigs politik. ”Kupforsøget den 15. juli havde en dyb indvirkning på Tyrkiets udenrigspolitik, fordi dette kupforsøg underminerede tilliden mellem Tyrkiet og USA og andre Nato-allierede,” fortæller Matthew Bryza, tidligere amerikansk diplomat.

I en leder skriver Kristeligt Dagblad blandt andet: ”Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. For på overfladen har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, brugt de fem år siden det mislykkede kupforsøg i 2016 på at cementere sin magt, fængsle politiske modstandere, dommere og journalister og give sig selv næsten ubegrænset magt over det folkerige land i Europas sydøstligste hjørne. Men man skal ikke kradse meget i overfladen, før det står klart, at præsident Erdogan har sin storhedstid bag sig. [...] Det skyldes først og fremmest, at Tyrkiets økonomi er alvorligt skrantende. Udenlandske investorer flygter, den tyrkiske lira falder markant, inflationen galopperer derudad, millioner af tyrkere er skubbet tilbage i fattigdom, og coronakrisen har forværret udviklingen i landet markant. Samtidig har den tyrkiske forretningsmand Sedat Peker med en række hårdtslående korruptionsanklager på YouTube i den grad sat skår i præsidentens image som folkets mand og retfærdighedens vogter. [...] Med Joe Biden som præsident i USA er Erdogans manøvrerum også blevet begrænset, ligesom et mere selvsikkert EU, der blandt andet stod fast, da Erdogan sidste forår sendte et stort antal flygtninge mod den græsk-tyrkiske grænse, ligeledes har mindsket Erdogans handlemuligheder.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5, 8 (15.07.2021)

Detaljer

Dato for offentliggørelse

Relaterede links