EU i dagens aviser torsdag den 15. juni 2023

Tophistorier

EU-Parlamentet vil have forbud mod ansigtsgenkendelse
Onsdag vedtog EU-Parlamentet et udkast til ny lovgivning omkring kunstig intelligens (AI). Det skriver Jyllands-Posten. Europa-Parlamentet lægger blandt andet op til, at der indføres et totalforbud mod brug af biometriske data til identifikation af personer i det offentlige rum i realtid, populært kaldet ansigtsgenkendelse. EU-Parlamentets udkast er et svar på EU-Kommissionens lovforslag, som blev stillet i 2021. Der argumenteres blandt nogle dog for, at der bør være undtagelser i forbuddet mod ansigtsgenkendelses således, at politiet kan benytte teknologien i forbindelse med eksempelvis eftersøgninger eller terrorbekæmpelse.I Danmark er der delte meninger blandt regeringspartierne omkring Europa-Parlamentets nye forslag. Det skriver Politiken. Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, har kæmpet for at reglerne skal lempes, så de så vidt muligt fremmer virksomheders vækst og innovation, så man derved udgår at europæiske iværksættere fravælger Europa til fordel for USA. "Vi kan ende i en situation, hvor virksomheder, små startups og andre, ikke tør gå i gang. Undersøgelser viser, at op mod halvdelen af alle startups i Europa overvejer at flytte væk, fordi de ikke kan gennemskue, hvad de brager ind i med denne her AI-lov," siger Morten Løkkegaard, som blandt andet er modstander af, at ChatGPT og andre sprogmodeller skal omfattes af de nye regler på området. "Det er utroligt vigtigt, at vi ikke skubber udviklingen væk. Men der er også en tendens til, at virksomheder siger, at nærmest al lovgivning er en barriere i sig selv. Det er jeg ikke enig i," udtaler Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, som efterøglende kommenterer videre på ChatGPT: "Debatten viser, at vi har brug for nogle strammere regler, der afhænger af, hvad du bruger det til. Du kan klart bruge sprogmodeller til noget, der ikke er særlig risikobetonet. Men der er også anvendelser, som har høj risiko." Christel Schaldemose fremhæver dog, at man skal udvikle de positive elementer af teknologien, blandt andet brugen af AI i sundhedsvæsenet. "Debatten viser, at vi har brug for nogle strammere regler, der afhænger af, hvad du bruger det til. Du kan klart bruge sprogmodeller til noget, der ikke er særlig risikobetonet. Men der er også anvendelser, som har høj risiko", argumenterer Christel Schaldemose. Morten Løkkegaard kalder Europa-Parlamentets lovforslag "relativt radikalt," og giver blandt andet forbuddet mod ansigtsgenkendelse i det offentlige rum som eksempel på dette. "Men virkeligheden er jo en anden. Virkeligheden er, at vi allerede lever i et overvågningssamfund, hvor der er kameraer overalt, og vores bevægelser bliver logget. Dem, jeg taler med, er sådan set ikke utilfredse med det. De kan godt lide, at myndigheder, politiet især, har mulighed for at fange forbryderne i en fart, specielt når det handler om terrorisme, børnebortførelser og den slags," argumenterer Morten Løkkegaard.

I et debatindlæg i Politiken skriver Anders Søgaard er professor,
Københavns Universitet. Sune Lehmann, professor, DTU og Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen, professor, Københavns Universitet, Ole Winther, professor, DTU og Københavns Universitet, og Michael Bang Petersen, professor, Aarhus Universitet, blandt andet: "I dag gør udviklingen i kunstig intelligens, at vi står ved en ny og endnu mere afgørende korsvej. Hvad vælger vi denne gang? Hvilken vej går vi? OpenAI slog til på det rigtige tidspunkt, investerede en masse tid og penge, blandt andet med Microsoft i ryggen, og trænede en fremragende sprogmodel, GPT-4. En sprogmodel, der var markant bedre end tidligere iterationer. En generel sprogmodel, der som en schweizerkniv tilsyneladende kan løse næsten alle vores problemer på én gang. [...] Og vi har fået et værktøj, der ligesom Googles søgemaskine er blevet det første, vi hiver frem, når der er noget, vi er i tvivl om. Et værktøj, vi ligesom med Googles søgemaskine lynhurtigt kan blive afhængige af. Et værktøj, der kan blive en del af vores kritiske infrastruktur. Men også: Et værktøj, som det er usikkert og muligvis ulovligt for mange at bruge. En fuldmægtig i kommunen, som ønsker hjælp fra kunstig intelligens og sprogmodeller, er i dag fanget mellem to stole. Som mange offentligt ansatte sandsynligvis under et vist tidspres og måske endda opfordret til at bruge kunstig intelligens og generelle sprogmodeller til at lette sine arbejdsgange. Men hvilken teknologi, hvilken sprogmodel, skal hun vælge? Det ser ud, som om der er ét valg mellem to muligheder: at benytte GPT-4 (eller PaLM-2), selv om den sandsynligvis er på kanten af lovgivningen; eller anden, langt dårligere teknologi. [...] Politikerne rasler med sablen og overvejer, at virksomheder som minimum skal deklarere, hvis deres chatbots, talegenkendelsessoftware eller ansigtsgenkendere opnår mere brugbare resultater for nogle befolkningsgrupper end for andre. Det kan også forhindre vores fuldmægtig i at bruge GPT-4 eller PaLM-2, da hun naturligvis ikke må forskelsbehandle borgerne. Endelig er der uløste problemstillinger omkring transparens og ansvarsfordeling. Vores fuldmægtig er blot et eksempel. Tusindvis vil blive fristet af denne teknologi: hjemmeplejere, skolelærere, jurister, læger. Og tusindvis vil være forhindret i at bruge den. Og komme på kant med loven, hvis de alligevel gør det. Sprogmodellerne sætter os alle sammen mellem to stole. [...] Som beskrevet i vores første tre Kroniker kan sprogmodellerne blive et effektivt redskab i hænderne på autoritære regimer og kriminelle organisationer og i hænderne på tech-giganterne lede til et mere intenst forbrug af tom underholdning og sociale medier. Sprogmodellerne kan også skubbe til globale og lokale magtbalancer og bidrage til større ulighed og mindre frihed for den enkelte. Omvendt kan de øge vores produktivitet, fremme den grønne omstilling, afhjælpe manglende arbejdskraft og kompensere for funktionsnedsættelser i bestemte befolkningsgrupper. Og en masse andet. Hvad kan vi gøre for at høste frugterne uden samtidig at falde på røven? Flere og flere mener, at vi skal regulere tech-giganternes kunstige intelligens baglæns ud ad døren. Insistere på, at deres produkter skal leve op til en lang række krav, som vi bestemmer i fællesskab – borgere i Danmark, Norden, Europa eller hele Jordens befolkning. [...] Lige nu diskuterer mange, om OpenAI og Google vil blive ved med at være et skridt foran, eller om open source-alternativer vil erobre markedet. Open source giver alle adgang til computerkoden bag, mulighed for selv at lave en ny version og mulighed for at videregive programmet. I løbet af de sidste måneder er den slags alternativer til GPT-4 blomstret frem. Mange af dem er skabt på små budgetter. [...] Hvad vil det kræve at fremstille et offentligt, konkurrencedygtigt alternativ? Et sprogmodellernes Cern, om man vil. På et punkt er det offentlige godt med. Det offentlige har privilegeret adgang til borgerne - og til infrastrukturer, der gør det lettere at leve op til f.eks. aldersverificering, datasikkerhed og fairness. Et fælleseuropæisk alternativ vil hurtigt kunne nå et antal brugere, der svarer til OpenAI´s. [...] Uanset om en offentlig - dansk eller fælleseuropæisk - sprogmodel skal trænes fra scratch eller ej, er træningsudgifterne den mindste udfordring. Det er vedligehold og daglig drift, der er dyrest. [...] På openpetition.eu er en underskriftindsamling i gang for at etablere et Cern for udvikling af open source-sprogmodeller. Indtil videre har 3.500 skrevet under. [...] Når vi regulerer brugen af kommercielle sprogmodeller og investerer i offentlige alternativer, er det - som anvist i de tre foregående Kroniker - afgørende, at a) sprogmodellerne ikke øger ulighed og underminerer menneskerettigheder, at b) sprogmodellerne ikke bidrager til børns og unges - ja, vores alle sammens - dræn af opmærksomhed, at c) sprogmodellerne ikke gør os mere sårbare over for kriminelle og geopolitiske trusler. Der er mange måder at imødekomme disse udfordringer på. Flere af de lovgivningspakker, der diskuteres i USA, EU og Kina, har indeholdt forslag til deklarationskrav, der tydeliggør over for brugerne, hvis f.eks. teknologien virker bedre for nogle befolkningsgrupper end for andre. [...] En regulering af sprogmodeller vil naturligvis gælde både kommercielle og offentlige bud. Og kan altså gælde som en slags kravspecifikation til udviklingen af et offentligt alternativ. EU er på vej med regulering, men reguleringen risikerer at lande alt for sent og være utilstrækkelig. AI-forordningen vedtages i løbet af det næste år, men lægger op til en forberedelsesperiode på 24 måneder, fra den træder i kraft, for at give virksomheder og alle andre mulighed for at tilpasse sig. Det betyder altså, at vi tidligst har lovgivning på det her område i slutningen af 2025 eller begyndelsen af 2026. Indtil da reguleres teknologien udelukkende af eksisterende lovgivning og kritiske forbrugere. Derfor er oplysning om disse teknologier uhyre vigtigt."
Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 13, 5-6 (15.06.2023)

Vestager kræver, at Google frasælger dele af sin annonceforretning
Google har "siden i alle tilfælde 2014" misbrugt sin dominansposition inden for digital annoncering, og derfor kræver EU-Kommissionen nu, at Google skiller sig af med den del af sin forretning. Det skriver Berlingske. EU´s krav til Google blev præsenteret af Margrethe Vestager (R), viceformand for EU-Kommissionen med ansvar for digitaliseringen af Europa, onsdag eftermiddag. Det er første gang, at EU stiller hårde krav om opsplitning til tech-giganterne. Tidligere har EU løst konflikter med teknologikæmperne via bødeudstedelser. "Kommissionens foreløbig synspunkt er, at kun et tvunget frasalg fra Google af dele af dets tjenester vil kunne løse bekymringerne for konkurrencen," lød meldingen fra EU-Kommissionen onsdag eftermiddag, hvor det også blev fastslået, at Google har favoriseret sin egen digitale forretning til skade for konkurrerende udbydere. Margrethe Vestager udtrykte onsdag "bekymring over, at Google ulovligt" har udnyttet sin dominans både i starten og slutningen af sine annoncesalgskæder. "Der er ikke noget forkert ved at være dominerende. Men Google ser ud til at have misbrugt sin markedsposition," udtalte Margrethe Vestager, og nævne, at det blandet andet har ført til højere priser på ydelser. Google får mulighed for at argumentere for sin sag, inden EU-Kommissionen træffer sin endelige beslutning vedrørende krav til Google. "Google repræsenterer både køberes og sælgeres interesse og sætter på samme tid reglerne for, hvordan de mødes. Google er med i hver eneste del af denne værdikæde og favoriserer sin egen annonceudveksling. Vi kan ikke se, at dette kan løses ud over ikke at have ejerskab over alle dele af kæden," udtalte Margrethe videre i onsdags, hvor hun også sagde, at "Googles tilstedeværelse på nettet er uden sidestykke." "Vi ser derfor intet alternativ (til et tvunget frasalg, red.) på dette tidspunkt af undersøgelsen. Det er meget sjældent, at vi kræver et frasalg - og vi har ikke gjort det endnu," udtalte Margrethe Vestager. EU-Kommissionen påbegyndte i 2021 sin undersøgelser af Googles omfattende tilstedeværelse inden for alle aspekter af digital annoncering. Digital annoncering er Googles største indtægtskilde og udgør cirka 80 procent af den årlige omsætning. EU-Kommissionen har samarbejdet med konkurrencemyndigheder i blandt andet Frankrig, Danmark, Italien og Portugal omkring undersøgelser af Google. Kommissionen har også samarbejdet med det amerikanske justitsministerium, som i januar i år, sammen med otte amerikanske delstater, anlagde sag mod Google indeholdende krav om en opsplitning af tech-giganten på grund af dens dominans på det digitale annoncemarked. De seneste år har EU pålagt Google at betale bøder for tilsammen over otte milliarder euro på grund af virksomhedens konkurrenceforvridende aktiviteter. Information skriver, at EU-Kommissionen har opstillet sine klagepunkter mod Google i en erklæring med indsigelser, som altså offentliggøres to år efter, at kommissionen indledte sin undersøgelse af Googles dominans på annoncemarkedet.
Berlingske, s. 1, 8; Information, s. 13 (15.06.2023)

Prioriterede historier

Gyserafstemning om naturgenopretning: Sådan står partierne
Torsdag formiddag stemmer Europa-Parlamentets Miljøudvalg om, hvorvidt man skal kasserer Europa-Kommissionens centrale forslag til at forbedre naturen. Stemmes forslaget ned, vil det være et seriøst nederlag for Europa-Kommissionen, som derved også risikerer, at dens omfattende forslag til en ny naturlovgivning ikke bliver til noget. Altinget har i en artikel vejet stemning omkring forslaget blandt danske politikere.Regeringen holder fast i sine bestræbelser på at udvande den stort anlagte naturgenopretningsplan i EU på trods af højlydte protester fra både grønne organisationer og en samlet opposition i Folketinget. Det skriver Information: Regeringen er modstander af et ambitiøst EU-forslag, som skal begrænse brugen af biomasse. Derudover har den danske regering også modarbejdet vigtige elementer i tre EU-forslag, der har til formål at beskytte havmiljøet. Danmark, selvom det angiveligt selv er foregangsland. forsøger aktivt at udvande en stor europæiske genopretningsplan. Det sidste begrundes med, at forslaget har "negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser," som det er skrevet i et rammenotat fra marts måned. Udmeldingen kaldes af Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening, for "et lavpunkt for dansk natur- og EU-politik i nyere tid." Notatet har efterfølgende været i høring. Men, efter et møde i Europaudvalget kan man konkludere, at regeringen fastholder sin position, selvom samtlige oppositionspartier i Folketinget stemte imod. SMV-regeringens flertal gør dog, at man har mandat til at forfølge sin position, når EU´s miljøministre diskuterer genopretningsplanen i næste uge. "Det frustrerer mig dybt, at Danmark indtager den samme position over for naturen, som Polen i årevis har indtaget over for klimaet. Det er pinligt," harcelerer Maria Reumert Gjerding, og fortsætter: "Man skubber nogle argumenter ind foran sig i håb om at skabe en større forståelse, fordi alle er klar over, at vi står i en klimakrise, og at der er krig i Europa. Men det fremstår relativt patetisk, når det i virkeligheden handler om at skærme nogle traditionelle produktionsmetoder inden for fiskeri og landbrug fra den grønne omstilling." Også hos Greenpeace er man heller ikke tilfredse med hverken regeringens position, eller dens begrundelser for den. "Miljøkommissæren har også været ude og direkte dementere den myte, at der skulle være en modsætning, og vindenergisektoren har også selv sagt det. Det er en modsætning, regeringen sætter op, for at retfærdiggøre sin egen modstand," udtaler Kristine Clement fra Greenpeace.
Information, s. 4; Altinget (15.06.2023)

Det digitale indre marked

Regeringen lander en bred medieaftale
SVM-regeringen og et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en bred medieaftale, blandt andet indeholdende et kompromis om kulturbidrag fra streamingtjenester. Det skriver Altinget onsdag. ”Partierne skal have stor ros for at tage ansvar og skabe tryghed for den danske mediebranche, der har lidt under, at de to seneste medieaftaler har været smalle og ikke er blevet implementeret. Nu sikrer vi en omfordeling af mediestøtten, så danskerne får adgang til relevant indhold både lokalt og nationalt," udtaler kulturminister Jakob Engel-Smidt (M), i en pressemeddelelse efterfølgende. Aftalen indebærer blandt andet en omfordeling af mediestøtten, så den fremover tilgodeser de økonomisk pressede lokal- og regionalmedier. Aftalen sikrer også, at streamingtjenester, som Netflix, kommer til at bidrage til danskproduceret indhold. Partierne bag aftalen siger også, at de agter at øge den demokratiske kontrol med tech-giganter og sociale medier. Blandt andet vil man etablere et center for sociale medier, tech og demokrati, som skal undersøge mulighederne for at regulere tech-giganter på nationalt - såvel som på EU-plan.
Altinget, onsdag (15.06.2023)

Finansielle anliggender

Slutspil er i gang i ECB: Men lønvækst truer
Lønvæksten på et bomstærkt europæisk arbejdsmarked er så markant, at det er en trussel for ECB, som forsøger at bekæmpe inflationen. Det skriver Børsen. Den Europæiske Centralbank (ECB) har på mindre end et år løftet renten med 3,75 procent. På det rentemøde i ECB, som finder sted i dag, torsdag, er der udsigt til at renten hæves yderligere. "Torsdag bliver ikke den sidste renteforhøjelse fra ECB. Centralbanken er ikke klar til at tage en pause endnu," vurderer Anders Svendsen, chefanalytiker hos Nordea. Økonomer og investorer er overbeviste om, at renten vil blive forhøjet med 0,25 procentpoint på torsdagens rentemøde. Hos Jyske Bank og Nordea regner man med, at Nationalbanken vil følge renteforhøjelsen hos ECB med identisk forhøjelse. Men udviklingen på arbejdsmarkedet kan medføre yderligere renteforhøjelser. Lønvæksten i første kvartal var på 4,3 procent, og det er en "markant" stigning, mener Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank. "Så længe arbejdsmarkederne i Europa er så stramme, som de er, vil der være for høj lønvækst - og så kan det godt være, at inflationen i en periode kommer ned, men det vil kun være midlertidigt," siger Anders Frandsen og tilføjer: "ECB vil ligeså langsomt bevæge sig henimod og tale om, at arbejdsmarkedet er for stramt, og at vi har brug for at se en tilpasning dér."
Børsen, s. 18 (15.06.2023)

Klima

Arkitektforeningen hædrer EU-Kommissionsformand for arbejde med bæredygtighed
Fredag d. 26. maj blev EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen tildelt Arkitektforeningens Æresmedalje. Det skriver Berlingske. prisen tildeles von der Leyen for initiativet New European Bauhus og dettes "anerkendelse af den uundværlige rolle, som kunst, design og arkitektur spiller i udviklingen af en bæredygtig verden." Som begrundelse for at tildele Ursula von der Leyden prisen skriver foreningen følgende: "Gennem initiativet New European Bauhaus har Ursula von der Leyen understreget betydningen af en holistisk tilgang til bæredygtig udvikling af vores byer og lokalsamfund. Ved at udfordre den konventionelle forestilling om at opnå en bæredygtig verden udelukkende gennem teknologiske fremskridt og reduktion af CO2-udledning har hun kastet politisk lys over behovet for en kulturel transformation, der begynder i vores daglige liv og boligområder. Dermed har hun anerkendt den uundværlige rolle, som kunst, design og arkitektur spiller i udviklingen af en bæredygtig fremtid. "
Berlingske, s. 2 (15.06.2023)

Bornholms Havvind må reddes
Information skriver i en leder blandt andet: "Det handler om åben dør-ordningen. Altså den nu lukkede åbne dør for etablering af havmølleparker. Ordningen, søsat i 1999, blev i februar i år suspenderet med øjeblikkelig virkning, fordi man i Energistyrelsen var blevet bekymret for, at det hastigt stigende antal ansøgninger fra selskaber, der ville opføre store havvindsprojekter, kunne indebære et brud på EU's statsstøtteregler. [...] Siden februar har regeringen på de indre linjer tumlet med spørgsmålet om ordningens lovlighed og fremtid, men sidste onsdag skar man igennem med en pressemeddelelse fra klimaminister Lars Aagaard (M), der meddelte, at seks, måske ni, ansøgte projekter kan realiseres, mens 24 får afslag - i realiteten en lukning af ordningen. Argumentet er ikke umiddelbart EU-juraen, men i stedet den nye havplan, som Folketinget samme dag havde vedtaget, og som definerer, hvilke danske havområder der reserveres til hvad: Nogle til vedvarende energi, andre til havbrug, råstofindvinding, CO2-lagring, natur- og miljøbeskyttelse eller andet. I sig selv en tiltrængt arealplanlægning, men de ansøgte vindprojekter efter åben dør-ordningen, der ligger uden for den ny havplans VE-zoner, bliver hermed afvist. [...] Det er her, bornholmerne kommer i klemme. I et enestående projekt har en gruppe af øens ildsjæle siden 2019 arbejdet på at etablere en folkeejet vindmøllepark i havet ud for Bornholm. Ni møller skal, uden offentlige støttekroner, præstere en kapacitet på 100 megawatt, nok til at sikre mere end elforsyningen på øen. [...] Men nu står Bornholms Havvind til statslig afvisning som et af de 24 kasserede projekter. Lokaliteten fem - otte kilometer fra kysten ud for Nexø ligger nemlig ikke i en VE-zone og kan derfor ikke godkendes. [...] Det virker, for at sige det mildt, meget uklogt af en regering med behov for folkelig opbakning til den grønne omstilling at afvise det borgerdrevne projekt - samtidig med at regeringen på den anden side af øen ivrer efter at starte et statsligt udbud på den 30 gange så store Energiø Bornholm, til etablering af et af de store kommercielle energiselskaber, med grøn strømeksport for øje og med et statsligt støtteloft på 17,6 milliarder kroner over 20 år. Klimaminister Lars Aagaard har tirsdag til Børsen sagt, at det efter dialog med EU-Kommissionen nu er endeligt afklaret, at åben dør-ordningen var ulovlig. Ministeren har imidlertid endnu ikke fremlagt nogen juridisk dokumentation herfor, og da Folketinget så sent som sidste år justerede og indskrænkede åben dør-ordningen ved en lovændring, blev det under behandlingen af lovforslaget ”konstateret, at lovforslaget ikke indeholdt EU-retslige aspekter”, som det formuleres i et juridisk notat om sagen, udarbejdet i marts af advokatfirmaet Gorrissen Federspiel."
Information, s. 24 (15.06.2023)

Bæredygtighedspanel skal løse fremtidens udfordringer
DJØF har oprettet et ESG-panel, som har til formål at klæde virksomheder på, så de bedst muligt navigerer inden for områderne miljø, social ansvarlighed og selskabsledelse. Det skriver Børsen. "Vi samler flere af landets førende eksperter på området i panelet med det formål at få erfaringer med esg bredt ud, så det bliver tilgængeligt for alle virksomheder. Men vi ønsker samtidig, at panelet også skal gøre os klogere på de forhindringer, der måtte være, så der kan etableres en samlet indsats for at overvinde dem," siger Gry Möger Poulsen, forperson for ESG-panelet. Hos EU udruller man i 2024 et nyt bæredygtighedsdirektiv, som blandt andet stiller en række krav til nogle af Danmarks største virksomheder. Det drejer sig blandt andet om fyldestgørende rapportering af virksomhedernes aktiviteter på de tre ESG-områder. Direktivet skal sikre en fælles måde at monitorere om virksomheder inden for EU lever op til deres ESG-forpligtelser. "Vi skal sikre, at de bruger det nye EU-direktiv til noget godt, frem for at være skeptiske. Lidt ligesom dengang med gdpr-direktivet. Det kom, fordi det var nødvendigt, at vores persondata ikke bare flød. Vi kan se de overordnede retningslinjer fra EU som en nødvendig håndsrækning til, at vi får omstillet kloden til en mere bæredygtig en af slagsen," siger Anne Bach Waagstein, næstformand i bestyrelsen hos DJØF, og chef for ESG, samfundsansvar og strategiimplementering hos Poul Schmidt/Kammeradvokaten.
Børsen, s. 2 (15.06.2023)

Migration

80 meldes druknet i bådforlis
Foreløbigt meldes fires druknede efter, at et skib med op mod 600 passagerer forliste mellem Libyen og Italien. Skibets passagerer bestod hovedsageligt af mænd fra Afghanistan og Pakistan. indvandringspresset på Europas grænser har ikke været større siden 2015. For nylig oplyste FN, at 441 flygtninge og migranter er druknet på Middelhavet i første kvartal af 2023. Italien, Spanien, Grækenland, Malta og Cypern har i årets første måneder, ifølge FN, modtaget over 72.000 flygtninge. EU-landene har lige indgået en stor migrationsaftale, og Danmark presser på for et nyt asylsystem, hvor sagsbehandlingen skal foregå uden for Europas grænser. Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) kalder det nuværende system "dybt inhumant", mens "kyniske menneskesmuglere tjener styrtende." Selv om EU bygger mure og bruger afskrækkelse og tilbageholdelse til at holde mennesker på flugt ude, søger de fortsat mod Europa for at få beskyttelse," siger Julia Raavads, analysechef, Læger Uden Grænser. "Politikken virker ikke," udtaler Julia Raavad.
Politiken, s. 13 (15.06.2023)

Retlige anliggender

Lov om virksomheders ansvar går ind i slutfasen
I et debatindlæg i Børsen skriver Sanne Borges, seniorrådgiver, Menneskerettigheder og Erhverv, Amnesty International Danmark, blandt andet: "Vedtagelsen af en ny EU-lov om virksomheders samfundsansvar nærmer sig slutfasen, efter EU-Parlamentet har vedtaget deres forhandlingsgrundlag. Det er et vigtigt skridt hen imod en forhåbentlig ambitiøs EU-lov - det såkaldte Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) - der skal bidrage til at sikre ordentlig beskyttelse af mennesker, miljø og klima i virksomheders globale forsyningskæder. [...] EU-Parlamentet lægger vægt på bedre adgang til domstolene for ofrene i alvorlige sager samt ordentlig håndhævelse af loven. Det er vigtigt, at disse elementer kommer til at indgå i den endelige lov, så dem, der får deres menneskerettigheder krænket, kan få oprejsning og kompensation. Forhåbentligt vil det også have en forebyggende effekt, at virksomheder ved, at det kan få retlige og økonomiske konsekvenser, hvis de ikke forebygger menneskerettighedskrænkelser i deres virksomhedsaktiviteter og sikrer, at det samme gør sig gældende hos deres leverandører. EU-politikere skal nu forhandle lovteksten med EU-Kommissionen og Rådet for den Europæiske Union. I de videre forhandlinger skal der indarbejdes en forpligtigelse til, at store virksomheder implementerer planer for modvirkning af klimaforandringer. Der skal et øget fokus på oprindelige folks rettigheder. Oprindelige folk er blandt de mest marginaliserede mennesker i verden og er ekstra sårbare, når der skal anlægges miner, vejanlæg og vindmøller i områder, hvor de bor. En ambitiøs EU-lov er godt for alle parter - især de mennesker og det miljø, der påvirkes negativt af virksomheders aktiviteter. [...] Ansvarlig virksomhedsadfærd handler først og fremmest om forebyggelse og om at gøre noget ved problemerne, før de vokser sig store. Bidrager danske virksomheder til det, så sikres også mere robuste forsyningskæder, tilfredse kunder samt et godt renommé i offentligheden. Som Lara Wolters, Europa-Parlamentets chefforhandler, sagde ved forhandlingerne i Europa-Parlamentet: “Dette er for vigtigt til at fejle.””
Børsen, s. 39 (15.06.2023)

Sikkerhedspolitik

NATO's fremtid kommer på dagsordenen ved topmødet i Vilnius
Torsdag og fredag mødes NATO´s forsvarsministre i Bruxelles, og det er selve organisationens fremtid, som er på dette mødes dagsorden, skriver Information. Sten Rynning, professor i krigsstudier på SDU, nyudnævnt direktør, SDU´s tværfaglige eliteforskningscenter DIAS, forklarer, at hovedopgaven for den næste generalsekretær i NATO bliver oprustningen af alliancens østlige flanke. Derfor bliver topmødet i Vilnius kommer til at handle om at strategien for NATO´s fremtid. På sidste års topmøde i Madrid vedtog man at gå over til et fremskudt forsvar i de østlige medlemslande. "Sidste år sagde de 300.000 reaktionsstyrker, og at der skulle være en brigade til alle de fremskudte lande og så videre. Men det er jo et papir. En papirarkitektur. Den skal der leveres på. Så det er for mig hovedoverskriften," forklarer Sten Rynning, som tilføjer, at statsminister Mette Frederiksens (S) står dårligere i forhold til at blive valgt til jobbet som næste generalsekretær i NATO, som følge af tøvende amerikansk opbakning. I NATO diskuteres der, hvor stor en del af styrken, som skal placeres fast i Østeuropa, og hvor stor den del, som skal fungere som reaktionsstyrker med base i egne hjemlande. "Østlandene vil gerne have divisioner placeret op ad grænsen. Jo mere panser, jo bedre. Mens de vestlige allierede i Europa helst ikke vil fremskyde ret meget, fordi det er for dyrt. Fordi man hellere vil have reaktionsstyrker. Men østlandene ved godt, at så går det ligesom med den danske brigade. Den er ikke klar til noget som helst. Så den debat er faktisk kæmpestor i NATO lige nu," forklarer Sten Rynning. Omkring Ukraine situationen, forklarer Sten Rynning, at optagelsen af Ukraine i NATO er væsentligt mere kompliceret end, når EU og NATO tidligere har optaget mindre Østeuropæiske lande som medlemmer. "Med Ukraine er det hele arkitekturen for Europa, der står på spil. Så NATO skal også overveje, hvad man vil med optagelsen. For det kommer også til at gøre noget ved selve NATO. Derfor kommer de til at give sig selv et år mere til at tænke det igennem." Sten Rynning forklarer videre, at ved, via Ukraine-krigen, at ødelægge den russiske hær og skade landets politiske status, så får USA et pusterum, hvor man har tid til at bygge det europæiske element af NATO op, så man kan flytte yderligere af eget fokus mod Kina. Men blandt andet i Frankrig er man ikke glad for tanken om, at NATO i højere grad skal orientere sig mod Asien. "Politisk er det kontroversielt. Det er jo en klassisk amerikanskbritisk dagsorden mod en fransk. Frankrig ser NATO som et værn i Europa for Europa," forklarer Sten Rynning.

Børsen skriver, at Polen blokerer for Mette Frederiksen som ny NATO-chef. Polen ønsker, ifølge Wall Street Journal, at den næste generalsekretær i NATO kommer fra et Østeuropæisk land, hvilket andre østeuropæiske lande også tidligere har ytret ønske om. Udover Mette Frederiksen er blandt andet EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen nævnt som værende kandidat til generalsekretærposten i NATO. Frankrig og Tyskland har signaleret, at de bakker op om Mette Frederiksen som kandidat. Da Mette Frederiksen besøgte USA´s præsident Joe Biden, gav han ikke udtrykt fuldt støtte til hendes kandidattur, og i tyrkiske medier er der begyndt at dukke kritiske artikler op om Mette Frederiksen. Tyrkiets Præsident Recep Erdogan har endnu ikke kommenteret på muligheden for, at Mette Frederiksen bliver næste NATO-chef.
Information, s. 12-13; Børsen, s. 10 (15.06.2023)

Smadret dæmning kan føre til hungersnød
Ødelæggelsen af en dæmning i det sydlige Ukraine er en de største menneskelige og miljømæssige katastrofer i nyere europæisk tid, og kan føre til hungersnød. Det skriver Kristeligt Dagblad. Nova Kahhovka-dæmningen og vandkraftværket i russisk besatte Sydukraine kollapsede tirsdag d. 6. juni, og meget tyder at russerne selv, stod bag ødelæggelserne. Kollapset har resulteret i oversvømmet landbrugsjord, masseevakueringer og massive miljøskader. "Ødelæggelsen af dæmningen, et skandaløst angreb på civil infrastruktur, bringer tusindvis af mennesker i Kherson-regionen i fare," skrev EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen på Twitter, op til EU´s udmelding om, at man mobiliserer nødlagre og yder økonomisk støtte til Ukraine efter dæmningskollapset. "Krigen har allerede haft en betydelig indvirkning på de globale priser på fødevarer, og ødelæggelsen af dæmningen og landbrugsjorden vil kun forværre situationen og føre til endnu færre fødevarer globalt," siger Modupe Jimoh, lektor i civil og humanitær ingeniørvidenskab ved det britiske University of Warvick.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (15.06.2023)

Vi skal lære af USA, hvis vi skal sikre Danmark
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre, blandt andet: "Den 27. april 2023 holdt Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, en bemærkelsesværdig tale. [...] I talen sammenfattede Sullivan sin analyse af USA's situation og Bidens nye sikkerhedspolitiske doktrin. [...] Utraditionelt lagde han særligt vægt på USA's industrielle base og den nye geopolitik, hvor økonomien, klimaet og ejerskabet til de nye teknologier, især de grønne, er blevet de vigtigste kamppladser. [...] Sullivans strategi var på kort formel at styrke USA's egen bæredygtige økonomi og industri, herunder en massiv satsning på grønne teknologier og bekæmpelse af klimaforandringerne, men så vidt muligt i et nyt handelspolitisk samarbejde med partnere som EU og - i mindre skala - systemiske rivaler som Kina. [...] I sig selv var det nyt og helt usædvanligt, at en national sikkerhedsrådgiver i USA brugte så stor en del af sin tale på økonomi og industri i stedet for på militære indsatser og ”boots on the ground”. [...] Årsagen er enkel: USA's geopolitiske rivalisering med Kina er ikke primært af militær art. Det er den globale økonomi og ejerskabet til dens nye teknologier, der er den egentlige kampplads. [...] Ikke siden Roosevelts New Deal synes en amerikansk præsident så forhippet på at trække det amerikanske samfund gennem en grundlæggende industriel forandringsproces ved hjælp af politisk regulering og statslige tilskud. EU har svært ved at følge med. Medlemslandene satte ganske vist penge af under corona, men det er langt mere kompliceret at søge midler i EU, end det er at få det enkle skattefradrag, som IRA tilbyder. EU skal til at kridte skoene, og det skal Danmark også. Vi kan med rette være stolte over måske at være verdens bedste til grøn energi, men det er ikke kommet af sig selv, og konkurrencen vokser. Sagt enkelt står og falder dansk sikkerhed i lige så høj grad med vores klimaaftaler som vores forsvarsaftaler. Det var den pointe, Sullivan lærte os."
Jyllands-Posten, s. 29 (15.06.2023)

Udenrigspolitik

EU skal sanktionere Myanmars militærjunta
I et debatindlæg i Information skriver Victor Knippel Risom, kandidatstuderende i International Sikkerhed og Folkeret, blandt andet: "Mens de fleste kan blive enige om, at Danmarks omfattende indsats i Ukraine er fantastisk, sætter den imidlertid også større krav til Danmarks indsats i andre områder som eksempelvis Myanmar og folkemordet på rohingyaerne. [...] Gennem EU har Danmark således indført handelssanktioner mod Rusland, der er så vidtgående, at de blandt andet inkluderer luksusvarer og serviceydelser samt individuelle sanktioner mod 1.473 individer. Til sammenligning har EU indført handelssanktioner mod Myanmar, som blot dækker materiel, der vil kunne bruges militært, samt individuelle sanktioner mod 93 individer. Det vil selvfølgelig være umuligt at indføre sanktioner mod alle lande, man ikke er enige med, fordi det vil have stor indflydelse på Danmarks egen økonomi. Men i 2021 var EU Myanmars fjerdestørste handelspartner, mens Myanmar var EU's 75.-største handelspartner. Man kan derfor forestille sig, at det ikke ville ødelægge hverken Danmarks eller EU's økonomi at indføre yderligere sanktioner mod Myanmar. Derimod ville det sætte Myanmars militærjunta under økonomisk pres, da det ville kunne være med til at tvinge dem til at bremse udrensningen af rohingyafolket for at opretholde en vis levestandard for befolkningen. [...] Det bør således være inden for rimelighedens grænse, at Danmark indfører yderligere sanktioner mod Myanmar samt intervenerer i sagen mellem Gambia og Myanmar ved ICJ. Hvis Danmark ikke gør det, så lever vi ikke op til de etiske og juridiske forpligtelser til at forhindre folkemord. En forpligtelse, vestlige lande ellers historisk har haft tendens til at vogte over."
Information, s. 22 (15.06.2023)

Verden er ude af balance, men det er for tidligt at afskrive Europa. Vi står et langt bedre sted end mange andre nationer og områder
Politiken bringer et interview med norske Børge Brende, daglig leder af World Economic Forum. Børge Brende fortsætter med at tro på Europa som globalt kraftcenter, men siger, at erfaringer fra Argentina tjener som en advarsel. På spørgsmålet om, hvordan han oplever, at omverdenens syn på Europa og Vesten har forandret sig, svarer Børge Brende: "Krigen i Ukraine har været et skelsættende øjeblik. Putin troede, han kunne tage Kyiv på to dage, men det skete ikke. Jeg tror, at det tilsvarende var en overraskelse for NATO-landene, at der ikke var entydig opbakning til Ukraine og Europas syn på krigen. Men samtidig tror jeg, at mange respekterer, at Europa holder sig til FN's charter," forklarer Børge Brende, som mener, at det er op til europæerne selv, hvad deres skæbne bliver: "Lad mig give dig to eksempler. Argentina gik fra at være et af verdens rigeste lande i 1945 til i 1980 at være et lavere mellemindkomstland, fordi landets politikere førte en forfejlet politik efter Anden Verdenskrig. Omvendt med et land som Sydkorea, hvis økonomi i begyndelsen af 1960'erne var på størrelse med Kenyas per indbygger. Efter den målestok er Sydkoreas økonomi i dag 20 gange større end Kenyas. Jeg slog det op for nylig." Børge Brende mener dog, at man skal passe på med ikke at afskrive Europas styrke. "Vi skal i hvert fald ikke glemme, at Europa - selv uden Storbritannien - er det største marked i verden. Europa er blevet afskrevet mange gange, men er hver gang vendt tilbage," forklarer Børge Brende og uddyber: "I 2012 var det euroen, der blev afskrevet oven på den græske gældskrise, men det er stadig en af verdens førende valutaer. Da Rusland invaderede Ukraine, frygtede vi at skulle fryse i vinter, og at industrien ville gå i stå. Men vi udviste en utrolig tilpasningsevne. Under coronaen kom vi dårligt fra start, men vendte som et andet 'comeback kid' hurtigt tilbage og klarede os rimeligt."
Politiken, s. 10 (15.06.2023)