EU i dagens aviser torsdag den 16. juni 2022

Dagens EU-tophistorier

Grundlæggende rettigheder: Briterne truer med farvel til domstol
Flere af dagens aviser skriver, at det første fly med asylansøgere tirsdag skulle have fløjet fra Storbritannien til Rwanda, men blev stoppet i sidste øjeblik. Grunden er, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil have undersøgt om det rent faktisk er forsvarligt at sende folk til Rwanda - blandt andet med fokus på sundheds- og menneskerettighedsforhold i landet. Indsigelsen kommer efter måneder med kritik fra blandt andre jurister, ngo'er, Den Afrikanske Union, EU og FN, der har kaldt aftalen, som Storbritannien indgik med Rwanda i april, for inhuman. Et par timer inden indsigelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anklagede Storbritanniens premierminister Boris Johnson de advokater, der bistår asylansøgerne, for at hjælpe kriminelle, og han tilføjede, at man bør overveje, om Storbritannien skal trækkes ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Alle lande i Europa - undtagen Hviderusland - er medlemmer af menneskerettighedsdomstolen, men Boris Johnsons talsmand bekræfter ifølge avisen Independent, at et farvel til domstolen i Frankrig er en af de muligheder, regeringen overvejer: "Alle muligheder på bordet, som en del af vores arbejde for at løse de problemer, der rejses af de gentagne og til tider grundløse påstande, vi konsekvent har set i forbindelse med de her flyafgange," lyder det fra talsmanden.

I Jyllands-Posten kan man læse, at dommere i Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg, der hører under Europarådet og intet har med den europæiske union at gøre, gav medhold til en klage fra en irakisk migrant. De vurderede, at det ville stride imod menneskerettighederne at sende ham til Afrika, så længe den britiske højesteret ikke endeligt har taget stilling til, om ordningen er lovlig. Domstolen i Strasbourg fortolker den europæiske menneskeretskonvention, som briterne i 1950 var medforfatter til, og som siden i 1998 blev en del af britisk lovgivning. På baggrund af den europæiske menneskeretskonvention er domstolens afgørelser bindende for Europarådets medlemsstater.

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver avisens korrespondent i London, Nilas Heinskou, blandt andet: "Klokken 22 tirsdag aften, en halv time før planlagt afgang, blev den britiske regerings første flygtningefly til Rwanda aflyst. [...] I sidste uge lød det ellers, at 130 flygtninge skulle med flyet, der ville være den første konkrete udformning af aftalen med Rwanda. Men hen over weekenden raslede tallet ned, i takt med at jurister udfordrede udsendelserne ved de britiske domstole. Og den sidste håndfuld passagerer røg, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ECHR, i Strasbourg tirsdag vurderede, at der var risiko for, at de deporteringsudvalgte 'ikke vil have adgang til fair og effektiv procedure til at få afgjort deres flygtningestatus'. [...] Brexit lader til at have mistet sin magi, og der er ingen konservativ konsensus om, hvordan man bedst tackler udfordringen med stigende inflation og faldende vækst. Men Rwanda-aftalen har potentialet til at være det emne, Boris Johnson mangler. [...] I virkelighedens verden vil et farvel til ECHR give store udfordringer for Storbritannien. Blandt andet er ECHR skrevet ind i langfredagsaftalen, der skabte fred i Nordirland efter 30 års voldelig konflikt. Derfor er et konventionsexit ikke lige rundt om hjørnet, men det vil ikke afholde Boris Johnson fra at lege med tanken om endnu en britisk enegang."

Kristeligt Dagblad bringer også en analyse af situationen. Den er skrevet af korrespondent Bjarne Nørum, som blandt andet skriver: "Fiaskoen var umiddelbart total for den britiske regering, da den tirsdag aften måtte stoppe det charterfly, der skulle deportere asylansøgere til Rwanda. Planen var oprindeligt at sende 130 personer de over 6000 kilometer til det afrikanske land. Siden faldt tallet til 31 efter ankesager. Tirsdag morgen var der syv personer tilbage, og da en dommer fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i sidste øjeblik stoppede deporteringen, blev de ventende asylansøgere klokken 23.15 dansk tid taget af flyet. [...] I det spil betyder det mindre, at menneskeretsdomstolen ikke er en del af EU, men at det var en udenlandsk dommer, der stoppede deporteringen. Et faktum, der netop vil blive brugt til at argumentere for, at briterne selv skal beslutte deres egne love uden udenlandsk indblanding. Flere konservative parlamentsmedlemmer har tilmed talt for helt at forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som paradoksalt nok blandt andet bunder i tanker fra den konservative premierminister Winston Churchill i 1940'erne. [...] Striden med europæiske institutioner handler ikke kun om menneskerettighedsdomstolen. Det samme gør sig gældende i forhold til Nordirland-protokollen, som er en del af udtrædelsesaftalen med EU efter Brexit. Her annoncerede EU i går et sagsanlæg, fordi briterne ensidigt vil ændre aftalen omkring Brexit og Nordirland."

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Udviklingen er en sejr for aktivistgrupper og det juridiske system og et stort tilbageslag for premierminister Boris Johnson og indenrigsminister Priti Patel, der i første omgang havde lovet, at de første asylansøgere skulle sendes afsted i maj. Den britiske regering forsøger stadig - ganske desperat - at få gennemført sine planer om at sende asylansøgere til et land, der ligger 6.500 kilometer væk. Et par timer inden indsigelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anklagede Boris Johnson de advokater, der bistår asylansøgerne, for at hjælpe kriminelle, og han tilføjede, at man bør overveje, om Storbritannien skal trækkes ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. [...] I lyset af problemerne kan man kun opfordre til, at den danske regering, der arbejder på at indgå en lignende aftale med Rwanda, genovervejer, om det er en god idé, når der er så store usikkerheder."

I Børsens politiske Indsigt af kommentator Helle Ib, kan man i dag blandt andet læse: "Koks i planen om at flyve asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda kaster benzin på det ulmende danske bål om udlændingepolitikken [...] I regeringens rækker har man næret store forhåbninger om, at en bilateral aftale med Rwanda kunne forhandles på plads i løbet af i år, og balladen i Storbritannien betyder ikke, at planen opgives. Men det tumultariske forløb afspejler, at der kun bliver endnu mere brug for sikkerhed omkring en mulig aftales indhold og de forsikringer, som danske ministre har givet, om at konventioner og menneskerettigheder skal respekteres. Selv om flyet stod klar til afgang, betød intervention fra bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og kritik fra UNCHR, at ingen indtil videre er sendt afsted fra Storbritannien. [...] Det juridiske fundament for en mulig asylaftale med Rwanda er på plads med et bredt flertal. En række partier ser perspektiver i, hvis det nuværende system erstattes af håndplukkede kvoteflygtninge og mere hjælp i nærområderne. Men rent strategisk kan det måske blive til fordel for Socialdemokratiet, hvis en konkret aftale først er klar engang efter næste valg."
Kilder: Ekstra Bladet, s. 2; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 2; Politiken, s. 2; Børsen, s. 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: ECB sidder med fingeren på panikknappen
Flere aviser skriver, at onsdagens krisemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), viser, at banken frygter en gentagelse af statsgældskrisen, som fra 2010 til 2015 var tæt på at tvinge eurosamarbejdet i knæ. ECB forbereder sig på at gribe ind over for de svage eurolande, som er under stort pres. Krisemødet var en direkte konsekvens af, at kursen på statsobligationer i de forgældede sydeuropæiske eurolande siden i torsdags er faldet kraftigt, hvilket har resulteret i stigende renter. ECB vil angiveligt fra sit næste rentemøde begynde at hæve renten og gøre det i et hurtigere tempo end hidtil bebudet. Tillige indstiller centralbanken sine programmer til støtteopkøb af stats-, realkredit- og erhvervsobligationer. De to tiltag betyder, at årene med en lempelig pengepolitik i eurozonen er overstået for denne gang, da det vigtigste for ECB nu er at tvinge inflationen ned på målsætningen om "tæt på, men under 2 procent på mellemlangt sigt". "Siden den gradvise proces med normalisering af pengepolitikken blev indledt i december 2021, har styrelsesrådet forpligtet sig til at gribe ind over for de genopblussede fragmenteringsrisici. Pandemien har efterladt varige sårbarheder i euroområdets økonomi, som de facto bidrager til den ujævne transmission af normaliseringen af vores pengepolitik på tværs af jurisdiktioner," lyder det ifølge Jyllands-Posten i en meddelelse fra ECB. I lighed med andre centralbanker er ECB kommet sent i gang med inflationsbekæmpelsen og må derfor tage mere drastiske midler i anvendelse.

I dagens B.T. kan man læse, at ECB melder sig klar til at geninvestere fra det store pandemiprogramm PEPP. Det sker ud fra et ønske fra ECBs side om at "sikre prisstabilitet gennem bankens pengepolitiske mekanismer" og holde sammen på de 19 lande i eurozonen. Der bliver tale om en form for opkøbsfacilitet. Tempoet for det arbejde skrues nu op. Det er essensen af en meddelelse fra ECB efter et ekstraordinært møde onsdag.

Berlingske skriver, at ECB sender et klart signal om, at den er klar til at hjælpe de sydeuropæiske lande, særligt Italien, hvis de kommende rentestigninger bliver for hård kost. Sådan lyder meldingen, efter at ECB onsdag holdt et ekstraordinært møde om pengepolitikken. Det kan blive hård kost for et gældsplaget land som Italien, og derfor er de italienske renter skudt i vejret, hvilket har givet ECB grå hår i hovedet. Rentespændet mellem eurolandene må ikke blive for stort, da det giver problemer for den fælles valuta, euroen. "Det ECB gør i dag, er nok en betingelse for at hæve renten og få styr på inflationen. Nogle havde måske regnet med, at der blev annonceret et egentligt opkøbsprogram i dag, men det er en elegant løsning i forsøget på at kunne få renten sat op. Man siger, at man ser ind i et opkøbsprogram og begynder med et indledende benarbejde. Det er noget, som ECB har talt om gennem længere tid. Der kommer et kraftigt signal om, at man vil hjælpe italienerne, hvis det bliver nødvendigt." siger seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel.

I Børsen kan man læse, at euro endte i status quo efter onsdagens hastemøde i ECB. Hastemødet bragte imidlertid ikke noget banebrydende med sig, og euro endte nær niveauet fra tirsdag i 1,0409 dollar mod 1,0410 dollar ved børslukning tirsdag.

I Børsens Indsigt af udenrigspolitisk redaktør Hakon Redder kan man blandt andet læse: "ECB-chefen Christine Lagarde strør sukker på kamelen og sluger på ny sin vel nok største fejlvurdering: hendes ord fra 2020 om at ECB's opgave ikke er at “lukke rentespænd”, der fik italienske aktier til at falde med 17 pct. For onsdagens overraskende krisemøde i ECB handlede præcis om dette sprængfarlige emne: at indsnævre rentespændet mellem de retningsgivende tiårige tyske obligationsrenter og de tilsvarende italienske. [...] I sidste uge var det vage beskrivelser fra den franske chef for den europæiske centralbank, der satte gang i markedsspekulationerne om ECB's vilje til at stoppe, hvad der nu kaldes “fragmentering”; altså når markedsrenterne og finansieringsvilkårene i de 19 eurolande divergerer så meget, at det i værste fald og mest dramatisk kan splitte den fælles valuta. Da Lagarde på pressemødet efter torsdagens rentemøde talte om fragmentering og lovede, at ECB vil udvikle værktøjer til at stoppe den truende udvikling, steg de italienske renter, og båndet til Tyskland blev udvidet - fordi hun ikke kunne præsentere detaljerede planer, generelt var upræcis og intet sagde om centralbankens planer og mulige nye værktøjer til at holde sammen på euro."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16-17, 1; B.T., s. 10; Berlingske, s. 7; Børsen, s. 11, 28

Sikkerhedspolitik: Krigen går så skidt for Ukraine, at NATO-lande gør sig klar til at handle
Berlingske og Politiken skriver i dag om krigen i Ukraine. Ifølge dagens Berlingske fører russerne en aggressiv angrebskrig i Donbas-regionen og rykker langsomt men sikkert frem på slagmarken. Den ukrainske regering oplyser, at man mister flere soldater end på noget andet tidspunkt i krigen. Analytikere advarer, at ukrainerne risikerer at tabe krigen, hvis de ikke straks modtager flere og mere avancerede våben. NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg varsler nu, at de vestlige allierede vil "øge støtten" til Ukraine og sende "tunge våben og langtrækkende våbensystemer". "Ukraine er i en virkelig kritisk situation, og derfor er der akut behov for at styrke indsatsen," sagde Stoltenberg forud for et møde mellem NATO-landenes forsvarsministre onsdag og torsdag. Den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, opfordrede også de vestlige lande til at "presse sig selv hårdere", selvom den militære assistance allerede har drænet nogle vestlige våbenlagre. Jens Stoltenberg gjorde det klart, at en ny, stor vestlig våbenpakke først ventes at aftalt på plads på NATO-topmødet i Madrid sidst i juni. Her er præsident Volodymyr Zelenskyj også inviteret. På Madrid-mødet skal der lægges en plan for, hvordan Ukraines hær får udskiftet alle de gamle våbensystemer fra Sovjet-tiden til mere moderne NATO-våben. "Det vil tage noget tid at sørge for, at Ukrainerne er klar til at anvende og kontrollere disse systemer," sagde Stoltenberg. Det indikerer, at NATO forberede sig på en krig i Ukraine, der kan vare i mange år. De vestlige efterretningstjenester vurderer, at Vladimir Putins plan stadig er, at den russiske hær skal nå Kyiv.

Berlingske skriver også, at et besøg i Kyiv fra den tyske kansler og den franske præsident, sammen med den italienske premierminister, er et afgørende øjeblik for Ukraine. Det er på tide gøre op med en forsigtig kurs, der ikke har virket, siger Merkels tidligere toprådgiver Christoph Heusgen forud for afrejsen til Ukraine. Han ser gerne, at den nuværende tyske regering endelig får sat konkret handling bag løfterne om levering af de tunge våben, som står højt på ønskesedlen i Ukraine. "Grundlæggende byder jeg det meget velkommen, at Frankrig og Tyskland samarbejder," siger han om rejsen. Siden tiden som Merkels rådgiver har Heusgen været Tysklands repræsentant i FN, og i dag er han leder af den årlige, højtprofilerede sikkerhedskonference i München. Da han i denne uge mødtes med internationale journalister i Berlin var det svært at få øje på den tilbageholdende og forsigtige politiske linje over for Rusland, som gennem en årrække blev bestemt på det store kanslerkontor i Berlins centrum, og som satte kursen for Europa.

Politiken skriver, at kritikken af Scholz og Macron, for at være for tilbageholden i hjælpen til Ukraine, er tiltagende. . Tre af de politiske ledere, der i praksis ikke har været så villige til at hjælpe ukrainerne, er Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den italienske ministerpræsident, Mario Draghi. De tre rejser til Ukraine inden længe for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Et problem for Vesten er, at især Tysklands socialdemokratiske forbundskansler, Olaf Scholz, har været modvillig, når det handler om at sende de tunge våben, som ukrainerne ønsker. Senest har han hindret, at de får Marder-køretøjer, pansrede infanterikampkøretøjer. I stedet giver han dem til Grækenland, der til gengæld sender forældede mandskabsvogne med ringe pansring til Ukraine. Tyskland har også stillet ukrainerne blandt andet luftforsvarssystemer og multiraketsystemer i udsigt. Men det går galt, når den socialdemokratiske kansler skal godkende hjælpen: "Han skal ifølge rygterne tvinges til hver eneste indrømmelse - hvorefter han forsinker leverancerne", skriver Der Spiegel ifølge Politiken.

I en kronik i Politiken af fredsforsker Tarja Cronberg og udviklingsforsker Steen Folke, kan man blandt andet læse: "Præsident Putins skændige krig i Ukraine er ikke blot i færd med at smadre landet og drive millioner af ukrainere på flugt. Krigen har øjeblikkeligt givet stødet til en omfattende oprustning i en række Nato-lande, herunder Danmark. Mange af landene har leveret våben til ukrainernes heroiske kamp mod overmagten. Samtidig har det været klart, at hverken USA eller Nato ville deltage direkte med soldater i krigen. [...] Udenrigsminister Lavrov har da også været ude med komplet uansvarlige trusler om brug af formentlig mindre, såkaldte taktiske atomvåben. Det er ikke ganske klart, hvor alvorligt amerikanerne tager disse trusler. Den amerikanske forsvarsminister Austin har på sin side udtalt, at nu kunne man lige så godt en gang for alle udvide krigen og sørge for, at Rusland aldrig mere ville kunne føre en tilsvarende. [...] Men Nato har med sin gradvise udvidelse mod øst - uden sikkerhedsgarantier for Rusland - været med til at presse Rusland i defensiven. I kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud og opløsning gav en række vestlige ledere udtryk for, at man ikke ville udvide Nato ind i det område, der tidligere var tilsluttet Warszawapagten. Der var endda bestræbelser på at integrere Rusland i en fælles sikkerhedsarkitektur. Men bestræbelserne løb desværre ud i sandet. Aktuelt har en række Nato- og EU-lande indført en stribe yderst forståelige sanktioner over for Rusland for at straffe landet og få dets regering til at indse, at omkostningerne ved krigen i Ukraine for dem selv bliver enorme. [...] Set i den sammenhæng peger beslutninger i en række europæiske Nato-lande om i de næste 10-20 år drastisk at forøge de militære budgetter i en forkert retning. Nato's samlede militære udgifter er allerede mere end ti gange så store som Ruslands. Under anførsel af USA har Nato et militær, som er Ruslands langt overlegent på stort set alle områder. Det er Ruslands atomvåben, som med et begreb fra den kolde krig er med til at opretholde en terrorbalance og dermed en skrøbelig fred mellem de to parter. [...] Så længe Rusland fører brutal krig i Ukraine og truer andre lande med brug af atomvåben, kan man naturligvis ikke forhandle med dem om andet end våbenhvile og fredsslutning. Men hvis vi på længere sigt gerne vil leve i en sikker verden, er det klogt at huske Olof Palmes ord om, at ingen kan føle sig sikre, hvis modparten ikke føler sig sikker."
Kilder: Berlingske, s. 10, 11; Politiken, s. 7, 5-6

Andre EU-historier

Konkurrence: Cepos: Ny EU-lov risikerer at bremse udviklingen af opladerstik
Jonas Herby, specialkonsulent i Cepos, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Mange støtter Europa-Kommissionens nylige regulering, som skal sikre, at alle telefoner, kameraer, og så videre i fremtiden skal oplades med samme stik (USB-C). [...] De fleste overser dog, at der også er ulemper ved at indføre en tvungen ensretning af ladestikkene. Én af disse omkostninger er, at ensretningen risikerer at fastlåse udviklingen på sit nuværende stadie. Havde Europa-Parlamentet således haft held med at ensrette ladestikkene til micro-USB tilbage i 2014, havde der været en risiko for, at udviklingen var blevet fastlåst på micro-USB-stikket og at udbredelsen af det langt bedre USB-C-stik var blevet forsinket eller direkte forhindret. [...] Forstå mig ret. Jeg tror ikke, at ensretningen af ladestik kommer til at påvirke vores liv mærkbart (det er så vidt jeg ved kun i EU, at stikkene er ensrettet – og trådløs opladning overhaler jo alligevel indenom). Og det samme kan man sådan set sige om de fleste af de tusindvis af andre love, som EU og Folketinget indfører. Hver enkelt lov kan være tæt på ligegyldig for samfundet som helhed."
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: Havnedirektører: Hvis Danmark stadig skal være en verdensførende vindnation, bør der investeres i havnene
Altinget bringer et debatindlæg af Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne og Carsten Aa, administrerende direktør i Odense Havn. Her kan man blandt andet læse: "En række danske havne har projekter, der skaber grøn omstilling i praksis. Havnen i Vordingborg har et projekt om grøn jetfuel, i Esbjerg vil de lave brint som brændstof, og Hanstholm vil være Europas første CO2-neutrale fiskerihavn og lade fiskerne tanke metanol allerede næste år. Ambitionen er konkret, klar og i gang. [...] At EU og Nordsølandene holdt topmøde i Esbjerg og offentliggjorde Esbjerg deklarationen er ingen tilfældighed, for Danmark er en verdensførende vindnation. Men hvis vi skal fastholde den position - og det bliver svært, for mange vil gerne være nummer ét – så bliver vi nødt til at sikre kortere afstand mellem skåltalerne fra topmøder med de rigtige intentioner og til spaden der stikkes i jorden i konkrete projekter. [...] Det bliver svært at bevare vores førerposition, hvis vores nabolande kan udvide hurtigere og tilbyde billigere infrastruktur, fordi deres myndighedsbehandling er mere smidig, og der samtidig følger økonomisk støtte med. Offentlig investeringsvilje og regelforenkling er fundamentet, der skal sikre, at politikernes visioner kan bygges. Bureaukrati og utidssvarende regler må ikke bremse omstillingen."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Et bekymrende fravær af realisme
Børsen bringer en kronik af Claus Rydkjær, administrerende direktør, Capgemini Danmark. han skriver blandt andet: "I denne uge samler Folkemødet politikere, brancheorganisationer, topchefer og danskerne om tidens hedeste politiske og samfundsmæssige emner. Her står klimaudfordringer og Ruslands invasion af Ukraine naturligvis højt på listen. Men et andet emne bør også finde vej til debatteltene og snakken i Allinges gader. Nemlig regeringens digitaliseringsstrategi, som blev præsenteret i maj. [...] Men bag drømmen om et digitalt vidunderland mangler erkendelsen af, hvad det kræver at indfri ambitionerne - hvad det digitale niveau i Danmark reelt er. Akut kompetencemangel I Danmark står vi med en kritisk mangel på it-kompetencer. IT Branchen anslår, at 90 procent af danske virksomheder mangler folk - ofte tunge tekniske profiler. [...] . Igen mangler selverkendelsen i digitaliseringsstrategien. I stedet for at indse, at vi i et EU, der i dag stiller mange ens krav til myndigheders it-løsninger, kan lære af andre, er kursen modsat. Visionen er ligefrem, at vi skal øge eksporten af danske, digitale løsninger. Og hvem ved, måske er der købere til smitteappen, coronapasset eller det nye ejendomsvurderingssystem, når det en dag er færdigt. Uden hold i virkeligheden Ligesom i vores nabolande står vi med et klart behov for at styrke digitaliseringen af samfundet. [...] Her nytter det ikke, at regeringen fremhæver Danmark som en af de meste gennemdigitaliserede nationer i Europa. For som et gammelt ordsprog lyder: I de blindes rige er den enøjede konge."
Kilde: Børsen, s. 34-35

Sikkerhedspolitik: Den tyrkiske præsidents modstand mod at optage Sverige og Finland er vokset Nato over hovedet
Politiken og Jyllands-Posten skriver i dag om situationen omkring Sverige og Finlands optagelse i Nato og hvordan det indtil videre forhindres af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. På et pressemøde onsdag blev Natos generalsekretær Jens Stoltenberg spurgt, hvorfor han for få uger siden sagde, at han regnede med, at Sverige og Finland ville blive budt indenfor til det store Nato-topmøde i Madrid om to uger og om hans forventninger til Sverige og Finlands optagelse ændret sig. Til det svarede han: "Ja, jeg var mere optimistisk dengang, det er rigtigt. For på det tidspunkt havde vi ingen informationer om, at det her ville blive et problem. Men siden så vi jo de bekymringer, som blev udtrykt af Tyrkiet, Tirkiye, og derfor kommer det her til at tage længere tid." Ingen havde forudset, at det ville blive et stort problem at få Finland og Sverige med i Nato, for den tyrkiske præsident var tavs, indtil få dage før den officielle ansøgning blev afleveret, selv om der var anledninger nok. Men siden har Erdogan været meget eksplicit i sine beskyldninger om, at især Sverige har alt for tætte relationer til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) og det kurdisk-syriske parti PYD, og han har opstillet fem krav. "De meldinger, der er kommet fra Sverige, Finland og Nato, blandt andet om at respektere Tyrkiets sikkerhedssituation og en svensk antiterrorlov, som er på vej, kunne sagtens være Erdogans affyringsrampe til at lukke striden og udlægge det som vigtige indrømmelser hjemadtil. Men jeg tror ikke, at han gør det," siger Asli Aydıntasbas, seniorforsker ved European Council for Foreign Relations (ECFR). På mødet onsdag og torsdag i Bruxelles skal forsvarsministrene ikke forsøge at løse konflikten. De vil nøjes med at diskutere hjælp til Ukraine og en militær og økonomisk styrkelse af alliancen. Men krisen kommer til at hænge som en skandinavisk elefant i rummet. Og kun Erdogan afgør, hvornår svenskerne og finnerne er købt eller solgt.
Kilder: Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10

Sikkerhedspolitik: Putin har bragt de nordiske lande tættere på hinanden
Flemming Møller Mortensen (S), udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde og Lars Barfoed, formand for Foreningen Norden, skriver: "Ruslands ulovlige invasion i Ukraine og dens ulykkelige konsekvenser har mindet os i Norden om, hvem vi er, og hvad vi står for. For vores lande er bygget på alt det, som Putin forsøger at undertrykke: dialog, menneskerettigheder, ligestilling, frie medier, ytringsfrihed og kunstnerisk frihed. [...] Det klare danske ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet og derved deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar styrker den nordiske stemme i EU. Samtidig vil Nordens stemme i Nato få en større vægt som konsekvens af Sveriges og Finlands ansøgning om medlemskab. Hertil kommer en lang og god tradition for nordisk samarbejde i FN. [...] Allerede før kriserne ramte os, vedtog de nordiske statsministre i 2019 en ny vision om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region. De seneste års kriser har kun gjort visionen mere relevant."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Udenrigspolitik: EU indgår aftale med Israel
Dagens Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at EU vil indgå en aftale med Israel om levering af gas. Det israelske energiministerium oplyser, at aftalen for første gang vil tillade, at Israel eksporterer en betragtelig mængde gas til Europa. Den israelske gas ventes først at blive sendt til Egypten, før det eksporteres til det europæiske marked. Den nye aftale skal underskrives af EU, Israel og Egypten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 17

Institutionelle anliggender: Den danske regering får kritik for at svigte retsstaten i Polen
Jyllands-Posten skriver, at finansminister Nicolai Wammen (S) på mandag vil støtte en plan, der baner vejen for Polens adgang til 266 milliarder euro fra EU's genopretningspakke. Godkendelsen af Polens plan har i månedsvis stået stille i EU-Kommissionen på grund af uenighed om landets opfyldelse af EU's grundlæggende principper om bl.a. retsstaten og domstolens uafhængighed af de politiske magthavere. Da EU-Kommissionen godkendte den polske plan, stemte kommissærerne Margrethe Vestager og Frans Timmermans imod, ligesom flere andre gjorde indsigelser. Men godkendt blev den. Og det bruger Nicolai Wammen nu som begrundelse for, at den danske regering også vil støtte Polens plan på fredag. Det udløser kritik fra flere støttepartier. "Problemerne med Polen er velkendte, og jeg ser overhovedet ikke store fremskridt. Planen burde ikke være godkendt. Regeringen burde kritisere kommissionens beslutning i stedet for bare at dække sig ind under den. Nu sender regeringen et virkelig skidt signal til alle de kræfter, der kæmper for at reetablere retsstaten," siger de Radikales EU-ordfører Anne Sophie Callesen. I SF er man enig. "Det sejler ved de polske domstole, som er blevet politisk inficerede, og det skal der ryddes op i, før vi kan sende genopretningsmilliarder til Polen," lyder det fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Retlige anliggender: EU-Domstolen: Et moderselskab hæfter for datterselskabet og omvendt
Jyllands- Posten skriver, at det i mange år har været praksis, at EU-Kommissionen kan pålægge et moderselskab ansvar for en overtrædelse af EU-konkurrencereglerne begået af et datterselskab, hvis moderselskabet har bestemmende indflydelse på datterselskabet. EU-Domstolen har nu fastslået, at det samme også gælder den modsatte vej. Dommen udspringer af en tvist ved de spanske domstole mellem virksomheden Sumal og Mercedes Benz Trucks España (MBTE). MBTE blev frifundet ved Handelsretten med den begrundelse, at dette selskab ikke er omfattet af EU-Kommissionens afgørelse, og at Daimler AG, som er omfattet af afgørelsen, skal anses for eneansvarlig for overtrædelsen. Den regionale domstol var dog i tvivl om, hvorvidt et erstatningssøgsmål, der anlægges som følge af en EU-Kommissionsafgørelse, der fastslår en retsstridig konkurrencebegrænsende aftale, kan rettes mod et datterselskab, som ikke er omfattet af denne afgørelse, men som ejes 100 procent af et selskab, der er omfattet af afgørelsen. På denne baggrund besluttede den regionale domstol at udsætte sagen og forelægge dette spørgsmål for EU-Domstolen. EU-Domstolen henviser indledningsvis til, at det er fast praksis, at enhver, der har været offer for og skadelidt som følge af en overtrædelse af EU-konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, har ret til at kræve erstatning hos en "virksomhed", der har deltaget i en retsstridig konkurrencebegrænsende aftale, når der er årsagsforbindelse mellem skaden og den retsstridige aftale. Videre udtalte EU-Domstolen, at selv om sådanne erstatningssøgsmål skal anlægges ved den enkelte medlemsstats nationale domstole, er spørgsmålet om fastlæggelsen af den "virksomhed", som er forpligtet til at yde erstatning, direkte reguleret af EU-retten. Det skyldes, at erstatningssøgsmålene udgør en integreret del af EU-konkurrencereglerne. Begrebet "virksomhed" har derfor også den samme rækkevidde i et erstatningssøgsmål mod en "virksomhed" om overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, som det har i sammenhæng med EU-Kommissionens afgørelse, der pålægger en "virksomhed" en bøde for en sådan overtrædelse. Det har hidtil været kendt praksis, at et moderselskab kan holdes erstatningsansvarligt for en overtrædelse af EU-konkurrencereglerne begået af et datterselskab, hvis moderselskabet har bestemmende indflydelse på datterselskabet. Med denne dom har EU-Domstolen nu fastslået, at det samme også gælder den anden vej rundt. Således kan et datterselskab også pålægges ansvar for sit moderselskabs overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, når selskaberne udgør samme "økonomiske enhed".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Klima: Dan Jørgensen: EU's klimapakke Fit for 55 i fare for at smuldre
Information skriver, at Ukrainekrigen, presset på EU's økonomi og energiforsyning har givet nogle lande- og parlamentarikere kolde fødder omkring den ambitiøse klimapakke Fit for 55. Danmarks Klimaminister Dan Jørgensen (S) frygter, sammen med ni af hans europæiske ministerkollegaer, at det nu er ved at smuldre. I en fælles appel til Europa-Parlamentet, EU's Ministerråd og EU-Kommissionen advarer de ti ministre om den kurs mod svækkelse af pakken, som de aktuelle forhandlinger demonstrerer. "Vi iagttager med stigende bekymring de forskellige opfordringer til at udvande ambitionsniveauet på tværs af pakkens elementer samt forhandlingernes retning i den henseende - både i Rådet og i Europa-Parlamentet, skriver ministrene. Fit for 55-pakken er EU-Kommissionens forslag til, hvordan EU kan leve op til det mål, der blev principbesluttet af medlemslandene tilbage i december 2020 om på hjemlig grund at reducere EU's udledninger af drivhusgasser med mindst 55 procent i 2030, målt i forhold til 1990-niveauet. Senest mislykkedes det i sidste uge for Europa-Parlamentet at nå til enighed om opstramning af EU's kvotehandelssystem - konservative parlamentsmedlemmer havde udvandet forslaget så meget, at et flertal til venstre så sig nødsaget til at stemme imod og dermed udskyde en beslutning om kvotesystemet til senere i sommer. Til gengæld lykkedes det at samle flertal i Parlamentet for et stop for nye fossilbiler fra 2035, men den konservative modstand mod forslaget og stærkt lobbypres fra dele af EU's bilindustri indikerer, at forslaget kan få en vanskelig vej gennem det typisk mindre progressive Ministerråd.
Kilde: Information, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: Politisk besluttet arbejdsløshed
Information bringer en kommentar af Pelle Dragsted, tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Inflation og frygt for overophedning af økonomien fører nu til, at centralbanker hæver renten, og politikere strammer finanspolitikken. Det er samtidig et valg om at øge arbejdsløsheden, og derfor bør de mennesker, der rammes, sikres bedre livsvilkår. [...] Lige nu er vi tæt på fuld beskæftigelse. Arbejdsløsheden er på et historisk lavt niveau. Det er i høj grad et resultat af de seneste års ændringer af penge- og finanspolitikken. For at få gang i økonomien har centralbankerne ført en historisk offensiv pengepolitik med renter under nul og en digital pengeskabelse på højtryk. Også finanspolitikken har været i et mere ekspansivt gear, efter at EU under coronapandemien satte sin ultrastramme finanspolitik på pause. [...] Man kan og bør diskutere, om det at nedbringe inflationen virkelig er vigtigere end at sikre en høj beskæftigelse. Forleden advarede den danske topøkonom Erik Fossing Nielsen mod at gå for hårdt til værks i penge- og finanspolitikken, fordi en økonomisk recession kan være værre end at leve med en høj inflation i en periode. [...] Det er helt urimeligt, at lønmodtagere, der intet som helst ansvar har for deres arbejdsløshed, fordi den er et resultat af en bevidst arbejdsløshedsskabende økonomisk politik, skal rammes så hårdt på deres livsvilkår. [...] Og når nu det bliver tydeligere end nogensinde, at arbejdsløshed er et politisk fænomen, så bør det også føre til et endeligt opgør med de seneste årtiers individualisering af ansvaret for arbejdsløsheden."
Kilde: Information, s. 17

Finansielle anliggender: USA hævede i går renten med en hastighed, der ikke er set siden 1994
I B.T. og Berlingske kan man læse, at Den Amerikanske Centralbank i aftes satte renten op med 0,75 procentpoint for at bekæmpe stigende inflation. "Verdens største økonomi har endnu større problemer, end vi har i Danmark. Og nu træder den virkelig i karakter. Det er et meget stort løft i renten. Det er det største løft i 28 år. Det er meget voldsomt. Der var ingen, der havde forventet så høj en rentestigning. Centralbanken siger selv, at man ikke forventer, at det her vil skabe en recession. I hvert fald ikke i år, det er det eneste, de har slået fast," siger chefredaktør for finansmediet Euroinvestor, Simon Richard Nielsen, til B.T. "Alle øjne er rettet mod, hvad Federal Reserve gør i aften, og så har der været et ekstraordinært møde i Den Europæiske Centralbank, som vil søge at undgå, at markedet falder fra hinanden efterhånden som pengepolitikken strammes og renterne stiger," siger afdelingsdirektør i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til Berlingske.
Kilder: B.T., s. 10; Berlingske, s. 12

Interne anliggender: Efter refusionsbommert i Udenrigsministeriet viser det sig nu, at også Dan Jørgensens ministerium har klokket i det
Det har kostet de danske skatteborgere cirka 126.000 kroner, at man i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke har fået refusion fra EU for rejser, hvor klimaminister Dan Jørgensen har rejst til EU-møder. Det fremgår af en aktindsigt, B.T. har fået. Ministerierne har ellers pligt til at få rejseudgifterne refunderet fra EU, så de danske skatteydere ikke skal hænge på regningen. "Må sådan noget ske? I princippet nej. Man har en pligt som offentlig myndighed til at søge refusionen, fordi man skal være sparsommelig," siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet og fortsætter: "Det er superærgerligt. Pengene er spildt. Uden at vide konkret, hvad der er gået galt, tror jeg, at man har tænkt, at rejseudgifterne er for høje, til at man kan få det refunderet."
Kilde: B.T., s. 2

Sikkerhedspolitik: Det er også din pligt at holde Danmark fast på den hårdest mulige Putin-kurs
I en kommentar i Berlingske af debattør, vært og musiker Torben Steno, kan man i dag blandt andet læse: "Når jeg midt i al elendigheden har skulle fremdrage noget positivt ved Putins hæslige krig, så er det, at den har ført til et uset sammenhold i EU og de øvrige europæiske demokratier. Men vi skal passe på med at tro, at den fælles front mod Putin kun er et udtryk for viljen til at forsvare de demokratiske værdier. Ukraine var jo ikke et mønsterdemokrati inden krigen, men et land plaget af korruption. Og den nu uangribelige Zelenskyj har og havde gode relationer til Ukraines største oligark med det på dansk muntert klingende navn, Igor Kolomoisky. [...] Polen er kommet ind i den europæiske varme, fordi landet på forbilledlig vis har taget imod de enorme flygtningestrømme med åbne arme og hjerter og samtidig erklæret sig som fortaler for en meget hård, militær kurs mod Putin. Men polakkerne har altså på ingen måde rokket sig en tøddel i forhold til afmonteringen af retsstatsprincipperne, der før krigen placerede det store land på randen af krav fra Bruxelles om eksklusion af EU. For Polen drejer krigen sig primært om at få svækket Rusland. [...] Dagligt tager jeg en tur på YouTube og snupper et par dronedestruktioner af russiske tanks med en Lidl-reklame imellem. Jeg glemmer ganske enkelt hvor vigtigt, det er, at den krig tvinger Putin og Rusland i knæ. Jeg bliver nervøs for, at vores danske politikere også bliver krigstrætte, og derfor falder for at bruge deres internationalt begrænsede indflydelse til at lægge sig på en linje a la Tyskland og Frankrig, som mener, det er en løsning at sikre, at Putin ikke taber ansigt."
Kilde: Berlingske, s. 26

Udenrigspolitik: Kreml: Kina og Rusland øger samarbejde for at modgå sanktioner
Berlingske skriver, at der, ifølge en russisk erklæring, er aftalt mere samarbejde med Kina for at modgå "illegal vestlig sanktionspolitik". Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas leder, Xi Jinping, er blevet enige om at udvide deres økonomiske og energimæssige samarbejde. "Det er aftalt at udvide samarbejdet inden for finans, industri, transport og andre områder. Det sker med afsæt i den globale økonomiske situation, der er blevet mere kompliceret på grund af Vestens illegale sanktionspolitik," fremgik det i går i en erklæring fra den russiske regering. Det russiske nyhedsbureau Tass skriver, at Putin og Xi gav udtryk for, at deres holdninger i den internationale politik er identiske eller næsten identiske: At de "systematisk forsvarer de grundlæggende principper inden for folkeretten, og at de kæmper for at opbygge et sandt multipolært og retfærdigt system i de internationale forbindelser". Det fremgår det af Kremls erklæring. Kina har undladt at fordømme overfaldet på Ukraine. Det har ført til beskyldninger mod Kina for at sikre Rusland et diplomatisk dække. Til gengæld har Beijing rettet en anklagende finger mod de vestlige sanktioner. Både EU og USA har advaret om, at det vil få konsekvenser, hvis Kina forsøger at underløbe de vestlige sanktioner og med udstyr hjælper Rusland med at føre angrebskrigen i Ukraine.
Kilde: Berlingske, s. 11

Retlige anliggender: EU vil føre sag mod briterne i brexitstrid
Flere af dagens aviser skriver, at EU svarer med domstolstrusler, efter den britiske regering har fremlagt et lovforslag, som baner vejen for et brud med skilsmisseaftalen mellem de to parter. EU-Kommissionen oplyser, at de på grund af Storbritanniens melding om, at briterne på egen hånd vil ændre den såkaldte nordirske protokol vil føre to sagsanlæg mod briterne. Sagsanlæggene kan potentielt ende med bøder. Ifølge Reuters vil kommissionen muligvis bringe Storbritannien for EU-Domstolen, hvis politikerne i London ikke inden for to måneder reagerer på EU's indsigelser. "Lad os kalde en spade for en spade. Det er ulovligt," sagde EU-Kommissionens næstformand, Maroš Šefčovič, på en pressekonference i Bruxelles. På pressekonferencen lagde han vægt på, at de nye sager er en politisk reaktion på Storbritanniens lovforslag. EU har ellers indtil videre lagt op til, at uenigheder skulle løses med dialog. lovforslaget lægger Storbritannien op til, at en del varer skal kunne sendes til Nordirland uden at skulle tolddeklareres over for EU. Tolddokumenterne skal i stedet kun udfyldes, når varerne er bestemt for EU's indre marked. Hvis det sker, er det i strid med den aftale, som briterne indgik med EU for omkring to år siden.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Altinget; Børsen, s. 20