EU i dagens aviser torsdag den 17. februar

Tophistorier

Skelsættende EU-dom åbner for at tage milliarder fra Polen og Ungarn
Onsdag kom den afgørende dom fra EU-Domstolen, at EU kan bruge retsstatsmekanismen mod Polen og Ungarn, skriver flere aviser. Fra EU-Domstolen i Luxembourg lød det, at "den forsvarlige økonomiske forvaltning af unionens budget og unionens finansielle interesser kan bringes alvorligt i fare af tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat". Dommen betyder, at EU har fået et nyt værktøj i kassen, hvor EU kan indefryse milliarder i EU-støtte til de to lande, hvis de fortsat nægter at leve op til de demokratiske spilleregler i Europa. Dommen er en milepæl, men nu er spørgsmålet, hvordan EU-Kommissionen vil reagere. Ursula von der Leyen har kun kommenteret dommen med bløde formuleringer om, at den nu skal analyseres, og at EU-Kommissionen først derefter vil "fastlægge retningslinjerne for anvendelsen af mekanismen". EU's justitskommissær Věra Jourová skriver på Twitter: "Domstolen har bekræftet mekanismens lovlighed. Det er nu klart, at vi kan handle beslutsomt for at beskytte EU-borgernes penge mod overtrædelser af retsstatsprincipperne, når betingelserne i forordningen er opfyldt." Danmark har været blandt de lande, som har presset på for at sætte hårdere ind over for Polen og Ungarns overtrædelser af retsstatsprincipperne, og fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lyder det: "Nu er det i første omgang op til Kommissionen at tage de nødvendige skridt for at aktivere mekanismen. Fra regeringens side presser vi fortsat på for, at der bliver en stærk sammenhæng mellem efterlevelse af retsstatsprincippet og adgang til EU-midler."

Kristeligt Dagblad skriver, at EU's coronakasse er lukket i for Polen og Ungarn, men kampen er ikke slut. Ursula von der Leyen siger i en skriftlig udtalelse efter dommen, at "det er en garanti for, at EU's budget er beskyttet og anvendes i overensstemmelse med sunde økonomiske principper". Tidligere er Ursula von der Leyen blevet beskyldt for at nøle med at sætte de to lande stolen for døren og onsdag eftermiddag lød der markante krav fra Europa-Parlamentet om, at Kommissionen nu hurtigst muligt bringer retsstatsmekanismen i anvendelse. ”Undskyldningernes tid er forbi, og der er ikke flere krumspring, der kan udskyde handling. Men det kommer ikke til at ske i overmorgen,” vurderer direktør Lykke Friis fra Tænketanken Europa. Ifølge Børsen tror Lykke Friis ikke på en lynaktion fra EU-Kommissionen. “Der er eksperter, som mener, at man ikke behøver flere analyser og retningslinjer. Det er bare om at komme i gang. Det mener de også i dele af EU-Parlamentet,” siger hun og fortsætter: “Jeg tror nu, vi kommer til at se, at EU-Kommissionen åbner en ny proces, hvor der igen er noget elastik. Omvendt vil EU-formanden Von der Leyen komme under hård beskydning, hvis hun ikke handler hurtigt.” Lykke Friis vurderer, at parlamentsvalget i Ungarn 3. april giver strategiske overvejelser i Bruxelles og rundt omkring i EU's hovedstæder. “Man kan mene, at det netop bør markeres før valget, at EU ikke kan acceptere korruption i den skala, man ser i Ungarn. Omvendt kan der også være en bekymring for, at en regeringsleder som Ungarns Viktor Orban råber: Der kan I se, EU blander sig i valget,” siger hun.

Information skriver, at der er tale om betragtelige forskelle mellem bruddet på retsstatsprincipperne i Polen og i Ungarn, hvilket afspejler sig i EU-Kommissionens forsigtige reaktion på dommen, som tager en række ømtålelige politiske hensyn til de to lande - og til resten af Europa. I Polen har man den seneste tid set en nedtrapning af konflikten med EU – i hvert fald på overfladen. Onsdag kommenterede PiS-regeringens talsmand Piotr Müller dommen som "en fortsættelse af den farlige tendens til at skabe lovgivning, der går ud over EU-traktaterne." Afgørelsen blev i Ungarn modtaget med en rasende svada fra justitsminister Judit Varga, som samtidig motivfortolker domstolens afgørelse og årsagen til slagsmålet om retsstaten med Bruxelles ved at kalde domstolen "politisk motiveret". "Beslutningen er et levende bevis på, at Bruxelles misbruger sin magt. Dette er endnu et pres mod vores land, blot fordi vi vedtog vores lov om børnebeskyttelse sidste sommer," siger Varga i en kommentar. Der er frem mod 2027 558 milliarder kroner på spil for Polen, mens det for Ungarn drejer sig om 167,4 milliarder kroner.

Altinget skriver onsdag, at presset for at lukke Den Europæiske Unions kasser for de to østlande stiger efter en vigtig afgørelse fra EU-Domstolen. EU-Kommissionens argument for at vente var blandt andet, at man ville afvente udfaldet af sagen ved EU-Domstolen, men nu går den ikke længere. "Kommissionsformand Ursula von der Leyen har tøvet, fordi hun godt ved, at det er meget voldsomt og uden fortilfælde at fratage et medlemsland EU-støtten. Men nu bliver det svært ikke at handle, for det her er en enormt principiel sag," siger Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. I forvejen har Europa-Parlamentet truet EU-Kommissionen med sagsanlæg, hvis den ikke meget snart gør brug af den nye retsstatsmekanisme. "Vi skal ikke længere være til grin for vores egne penge. Kommissionen har allerede tøvet for længe. Det er afgørende for det europæiske fællesskabs fremtid, at medlemslande overholder vores fælles spilleregler," siger Morten Løkkegaard (V), næstformand for de liberale i Europa-Parlamentet ifølge Berlingske.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Det er rarest at true andre med bank, hvis man ved, at truslen er nok i sig selv. Straks sværere, hvis man som EU-Kommissionen står med en åben invitation til at slås uden at være helt sikker på, om kræfterne holder. Onsdag fik EU's traktatvogtere i Bruxelles grønt lys af EU-Domstolen til at bruge et våben, de længe har truet med over for de medlemslande, som ikke respekterer de fælles demokratiske spilleregler. Våbnet består i at tilbageholde øremærkede EU-penge, hvis der er begrundet tvivl om, at pengene risikerer at havne i forkerte hænder på grund af brud på de demokratiske principper i det pågældende land. En 'historisk magt', som iagttagere kalder det. [...] Nu går spekulationerne på, hvem Ursula von der Leyen vil prøve våbnet af på først. Og ikke mindst hvornår hun vil gøre det - og med hvilket resultat. For i virkeligheden er alle i tvivl om, hvor hårdt det skyder. Som en embedsmand fra kommissionen på et tidspunkt formulerede det: "Det er jo lidt som russisk roulette. Et våben ser meget truende ud, mens det ligger på bordet. Men når først det er skudt af, ved du, om det var skarpladt eller bare bluff". For det første, der vil ske, er, at det pågældende land vil gå direkte til EU-Domstolen igen for at få den konkrete sanktion afprøvet. Derfor må Ursula von der Leyen hellere vælge nøje, hvem hun vil rette våbnet mod først, hvis hun vil opretholde det, hun lidt triumferende sagde efter domsafsigelsen onsdag: "Jeg har lovet, at ingen sag vil blive tabt. Og det løfte har jeg holdt". [...] Bag de ædle hensigter og paragraffer ligger der med andre ord altid en kølig politisk cost-benefit-analyse af, om slagsmålet er værd at tage. En helt anden ting er, om redskabet giver den ønskede effekt: at de straffede lande ender med at rette ind og overholde de demokratiske værdier, de har skrevet under på. Hvis man ser på reaktionerne fra Ungarn og Polen, som råbte 'magtmisbrug', 'frihedsberøvelse' og 'politisk motiveret dom', så er der foreløbig intet, der tyder på det."
Information, s. 1,10; B.T., s. 12; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 12; Altinget, onsdag; Berlingske, s. 6; Politiken, s. 2 (17.02.2022)

Prioriterede historier

PUTINS VIGTIGSTE VÅBEN
Tusindvis af russiske tropper står standby langs den ukrainske grænse, men den militære magt er ikke Putins vigtigste våben, det er gassen, skriver B.T., som mødes med Vitlana Zalishchuk, talspersonen for Ukraines energiforsyning, Naftogaz. Hun advarer om, at Ruslands kontrol over Europas energi er uholdbar, og den er en del af Putins forsøg på at lave en ny verdensorden. "Lige nu forsøger Europa at deeskalere krisen samtidig med, at Putin forsøger at skabe en ny verdensorden. Og spørgsmålet er, hvilken pris vi kommer til at betale, hvis ikke nu, så måske til efteråret eller om to år," siger Vitlana Zalishchuk og fortsætter: "Vi har allerede set, hvor skrøbelig EU er, når det gælder energi. Da Vesten meldte ud, at man ville indføre sanktioner, hvis Rusland angriber, svarede Putin iskoldt, at så slukker han da bare for gasforsyningen til Europa, hvilket vil lamme den europæiske økonomi på en meget farlig måde. " Set med ukrainske øjne er det svært at forstå EUs accept af tilblivelsen af Nord Stream og Naftogaz-talspersonen fortæller, at de aldrig har forstået, hvorfor EU valgte at blotte sig overfor Putin og indgå i et samarbejde, der reelt giver russerne muligheden for at lamme den europæiske økonomi, når det passer dem. Vitlana Zalishchuk afslutter med at sige, at hun håber, at om ikke andet så vil krisen i Ukraine få EU til at indse, at det er en bydende nødvendighed, at der bliver etableret en ny fælles energipolitik, der er uafhængig af de politiske vinde i Moskva.

Berlingske skriver, at en potentiel krig mellem Rusland og Ukraine kan få voldsomme konsekvenser for energiforsyningen, særligt i Europa. Fra flere strateger lyder advarslen, at med inflationen allerede på de højeste niveauer i årtier er der nu flere paralleller til energikrisen og den efterfølgende recession i 1970erne. "Hvis du havde fortalt mig for 12 måneder siden, at prisen for en tønde olie nu ville være 90 dollar, så ville jeg sige, at det var problematisk. Hvis du nu siger til mig i dag, at oliepriserne - på grund af Rusland og Ukraine - kan stige til 120 dollar, så vil jeg at sige, at det kan udløse et chok, som det bliver meget svært for de vestlige økonomier at håndtere," siger investeringsveteranen Norman Villamin, investeringschef i den schweiziske privatbank Union Bancaire Privee, og han fortsætter: "Hvis det sker, vil det sætte Federal Reserve og ECB i en meget svær situation, fordi inflationen vil stige yderligere. På den måde minder det om de tidlige 1970ere, hvor OPEC besluttede sig for at stoppe al eksport af olie til Vesteuropa og USA, og olieprisen efterfølgende blev meget, meget høj." I øjeblikket bakser centralbankerne i USA og Europa med stigende inflation som følge af stor efterspørgsel efter coronapandemien samtidig med problemer i de globale forsyningskæder. I næste måned forventes centralbanken i USA at hæve renten og i Europa har centralbankchef for ECB, Christine Lagarde, indikeret, at renten kan komme til at stige inden for det kommende år. Thomas Thygesen, chefstrateg i SEB, er enig i, at Ukraine-konflikten kan få stor betydning for energipriserne og dermed også for resten af økonomien. "Hvis du har en meget høj gældsat økonomi, og du udsætter den for et kraftigt rentechok og et indkomstchok gennem en energikrise, så bliver folks købekraft mindre, og det er negativt. Og du kan som centralbank ikke sætte renten ned, fordi inflationen er høj, og renten allerede er nul. Der er i virkeligheden ikke så meget, du kan gøre, og hvis dominobrikkerne først begynder at trille den anden vej, så er det svært at samle dem op igen. Det er lidt den samme type ting, der skete under finanskrisen," siger han.

Berlingske skriver også, at danske virksomheder i regionen forsøger at forholde sig roligt, samtidig med at de har beredskabsplaner klar, i tilfælde af at Rusland invaderer Ukraine. "Vores tilgang er, at vi følger situationen tæt i Ukraine, og vi har en del dialog med vores største kunder. Men produktionen kører som normalt, og vi forsøger at skabe ro. Vi betragter det som en risiko, vi skal være klar på, hvis det bliver til noget," siger administrerende direktør i industrikoncern Mekoprint, Anders Kold. Ifølge Ostap Kryvdyk fra den nationalistiske NGO, Bevægelsen mod Kapitulation er Putins vigtigste udenrigspolitisk mål for evigt afskære Ukraine fra muligheden for at være en del af EU og NATO. Han mener, at ræsonnementet hos de europæiske diplomater måske er velment, men det er misforstået, da Rusland ikke vil opgive sine trusler mod Ukraine, hvis landet lover aldrig at blive medlem af NATO. "I samme øjeblik, som NATO lukker døren for Ukraine, så vil det være et tegn til Putin om at flå Ukraine fra hinanden," siger han og fortsætter: "Jeg tror, at Tyskland er et land, der vil undgå krig for enhver pris, fordi de forstår, hvor mange flygtninge, der vil komme. Det forstår jeg godt, men de drager den forkerte slutning."

Berlingske skriver også, at et politisk flertal i Folketinget bakker op om den bastante udmelding fra den amerikanske præsident Biden: "Hvis Rusland invaderer - det vil sige, hvis kampvogne eller tropper krydser grænsen til Ukraine - vil der ikke længere været noget, der hedder Nord Stream 2." Både regeringens støttepartier samt flere borgerlige oppositionspartier mener, at der skal sættes en stopper for den omstridte gasledning Nord Stream 2, hvis Ruslands præsident Vladimir Putin gør alvor af sine trusler om at invadere nabolandet Ukraine. Eva Flyvholm, Enhedslistens udenrigsordfører, har sammen med SFs Rasmus Nordqvist, Radikale Venstres Martin Lidegaard og Frie Grønnes Uffe Elbæk taget initiativ til en forespørgselsdebat i den kommende uge, hvor de ønsker at høre, hvad regeringen kan oplyse om "muligheden for at stoppe Nord Stream 2 og skaffe alternative forsyningskilder for at fremme den grønne omstilling, og vores sikkerhedspolitik". I den borgerlige opposition erklærer Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, sig "100 procent enig med Joe Biden, og mener også, at Nord Stream 2 bør indgå, da det vil ramme Rusland hårdt, fordi Putins største eksport er energi. De Konservatives EU- og energiordfører, Katarina Ammitzbøll, er af samme holdning og pointerer, at "det er vigtigt, at vi viser stærkt lederskab fra EUs side.”

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Kampen om fortællingen og en troværdig version af sandheden om krisen mellem Rusland og Ukraine fortsætter. Onsdag angreb Rusland ikke Ukraine, som ellers varslet flere gange af efterretningstjenester og ledende politikere i USA og Storbritannien. Derfor skriver en talsmand for udenrigsministeriet i Moskva - ikke uden humor - på sociale medier, at hun gerne vil have de amerikanske og britiske “kilder til disinformation til at offentliggøre planerne for vore invasioner i det kommende år”, så hun kan planlægge sin ferie. I Bruxelles siger Ruslands ambassadør i EU, Vladimir Chizhov, lakonisk til den tyske avis Die Welt, at “krige i Europa starter sjældent på en onsdag”. Det kan ligeledes afføde et mindre smil, men derefter hører humoren op. Rusland og Vesten har hver sin version af sandheden. [...] Putin siger, at en “delvis” tilbagetrækning er i gang. Mens Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, inden et forsvarsministermøde onsdag siger, at den russiske militære styrke øges - både i antal tropper og i ildkraft. Derfor skal Nato fortsat være “forberedte på det værste”, siger Stoltenberg. [...] Alt tyder på, at Ruslands pres på Ukraine bliver langvarigt. Måske i årevis. I Ukraine lyder det fra ledende politikere, at man er på vej til at blive en slags Israel i Europa. [...] USA lukkede sin ambassade i Kiev og sendte det nødvendige personale til Lviv tæt på den polske grænse, flere lande som Danmark opfordrede alle statsborgere til at forlade Ukraine. Men for de fleste ukrainere går dagligdagen videre, mest påvirket af civil våbentræning for at kunne yde modstand, hvis russerne alligevel kommer. Næsten som i Israel."
B.T., s. 13; Berlingske, s. 12-13, 8-9, 4-5, 2-3; Børsen, s. 13 (17.02.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU satser milliarder på eget internet via satellit
EU er nu klar til at investere næsten 45 milliarder kroner i sit eget, nye satellitsystem, som skal sikre internetforbindelser i høj hastighed til Europa og Afrika, skriver Berlingske. To gange er planerne blevet afvist af Kommissionens eget kontrolorgan, Udvalget for Forskriftskontrol, som har kaldt det spild af penge og i konkurrence med kommercielle tjenester, men alligevel har EU-Kommissionen godkendt planerne til det nye system, som vil konkurrere med Tesla-topchef Elon Musks rumfirma, SpaceX, og Amazon-stifter og tidligere -topchef Jeff Bezos' Kuiper-satellittjeneste. Der er dog ændret lidt i projektplanerne, og nu skal Internetsatellitsystemet godkendes af Europa-Parlamentet og de 27 EU-landes fagministre. "Det vil i sandhed være et tværeuropæisk projekt, som vil gøre det muligt for vores mange iværksættere og Europa som helhed at komme helt i front med teknologisk innovation," siger EUs franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, som han kalder "af central vigtighed for vores strategiske og tekniske uafhængighed".
Berlingske, s. 5 (17.02.2022)

EU-Afrika-relationer er god investering
Børsen bringer en økonomisk kommentar af økonomisk kommentator, Jens Lundsgaard, som blandt andet skriver: "Hvad kan man lære af Ukraine-konflikten? Først og fremmest, at vi i Europa stadig skal øve os i at bruge vores samlede vægt til at underbygge stabilitet og fremgang i landene omkring os. Det er ikke fordi, EU-landene står splittet. Vi er ganske enige imod Ruslands aggressive fremfærd overfor Ukraine. Men vores indsats betyder langt mindre, end hvad der ville være naturligt. [...] Reelt afholder Putin sig nok fra en fuld invasion af Ukraine, fordi det slet ikke er nemt at undertvinge sig et andet land, hvor befolkningen er stadig mere negativt stemt overfor Rusland. På den baggrund er topmødet mellem EU og Afrikas statsledere denne torsdag og fredag interessant. Det handler ikke om Ukraine, men om hvordan vi opbygger mere konstruktive relationer til Europas sydlige nabokontinent. [... ] Set med makroøkonomiske briller vil en velstående region som EU generelt kunne få væsentlige fordele af et tættere økonomisk samarbejde med en voksende naboregion som Afrika, der endda er rig på mange af de naturressourcer, Europa ikke selv har. Første skridt er at få nulstillet vores opfattelse af Afrika. Næste skridt er at identificere de gode forretningsmuligheder. [...] I 2050 forventes den afrikanske befolkning at være mere end fire gange så stor som den europæiske. Alene af den grund, for vores egen sikkerhed, er det afgørende for Europa at få et godt og gensidigt respektfuldt forhold til vores sydlige nabokontinent."
Børsen, s. 30 (17.02.2022)

Det digitale indre marked

Bilejere frygter, at data i de nye biler kan blive misbrugt
En ny undersøgelse foretaget af bilklubbernes europæiske paraplyorganisation, FIA Region 1, viser, at mange bilejere frygter, at de indsamlede data i mange nye biler kan blive misbrugt. Det skriver flere af dagens aviser. "Moderne biler indsamler i dag enorme mængder data. Ikke bare om bilerne, men også om bilisterne. Faktisk er bilindustrien en af dem, som høster flest data i verden," siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange. EU-Kommissionen på vej med et forslag om ”Data Act”, der skal sikre rammerne for indsamling og brugen af data i EU, men ifølge FDM sikrer oplægget ikke i tilstrækkelig grad bilejernes rettigheder. "Vi har brug for en specifik lovgivning, der handler om, hvad data fra biler bliver brugt til, og hvem der skal have adgang til det," siger Dennis Lange.
Jyllands-Posten, s. 4; B.T., s. 6; Børsen, s. 10 (17.02.2022)

Finansielle anliggender

Højere europæiske renter er godt nyt - presset skal tages af kedlerne
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Gennem de seneste to måneder er de danske og europæiske renter steget markant. Renten på en tiårig dansk statsobligation var frem til jul sidste år fortsat negativ; nu er den steget til 0,6 procent, det højeste niveau i fire år, og tilsvarende udvikling ses i vores nabolande. Den højere rente skal ses i lyset af, at coronakrisen er blevet afløst af stærk økonomisk fremgang og tiltagende inflationspres. Som konsekvens heraf og tillæg hertil har Den Europæiske Centralbank (ECB) ændret sin retorik markant. Hvor ECB med Christine Lagarde i spidsen længe afviste muligheden for europæiske renteforhøjelser i år, valgte centralbankchefen på pressekonferencen i kølvandet på det seneste pengepolitiske møde 3. februar at åbne døren på klem - og resultatet er ikke udeblevet. De fleste finansielle aktører forventer nu, at den europæiske rente vil blive sat op i slutningen af året - og der synes at være yderligere renteforhøjelser på vej næste år. Det er ikke ukontroversielt, at ECB kan være på vej med højere rente. [...] Vi skal helst ikke havne i en situation som den amerikanske, hvor renten meget vel kan blive sat op med 2 procentpoint i løbet af i år. En så markant europæisk renteforhøjelse ville dels risikere at slå opsvinget ihjel, dels ville det udfordre de gældsprægede lande i Sydeuropa. Det er derfor glædeligt, at Den Europæiske Centralbank er på vej ud af det hjørne, den helt unødvendigt havde malet sig op i - men bekymringen bør fortsat gå på, at der gøres for lidt for sent, og man må ikke glemme, at realrenten som følge af den højere inflation er ekstremt lav og negativ. Pengepolitikken er således fortsat lempelig."
Børsen, s. 32 (17.02.2022)

Interne anliggender

FOGHS SUSPEKTE FLIRT
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Næsten dagligt kværner Anders Fogh Rasmussen via sin Twitter-konto mod Rusland i den højspændte Ukraine-krise. Men den tidligere Nato-generalsekretær Fogh har selv en yderst betændt, ukrainsk forbindelse, som han aldrig taler om længere: Petro Oleksijovytj Porosjenko. [...] Efter to år som præsident tonede Porosjenko så pludselig frem på tv i 2016 med sin nye rådgiver; Anders Fogh Rasmussen. Danske statsministre har ellers altid afholdt sig fra at slå personlig mønt på deres politiske netværk. Men ikke Fogh. Så snart han var ude af Nato-bygningen, satte han sig for at kapitalisere maksimalt på sine kontakter. [...] Og her midt under Rusland-krisen er Foghs ukrainske forbindelse så igen blevet inflammeret. I januar i år blev eks-præsidenten Porosjenko officielt anklaget for højforræderi. Han risikerer nu 15 års fængsel for at have finansieret russisk-støttede separatister i det østlige Ukraine. Det skete angiveligt, mens han var præsident. Hvad vidste hans rådgiver Fogh om det? [...] Anders Fogh Rasmussens eftermæle som statsmand risikerer at blive misfarvet af tiden som rådgiver for suspekte kunder. Mistanken om, at han lader sin indtjeningsevne regere, vil sværte ham, så længe han ikke forklarer sig."
Ekstra Bladet, s. 36 (17.02.2022)

Klima

EU med ambitiøs havvindstrategi
Et flertal i Europa-Parlamentet har netop vedtaget en strategi, der som minimum vil femdoble Europas havvindmøller frem mod 2030, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Parlamentet vil udbygge havvind-kapaciteten fra 12 gigawatt (GW) i dag til mindst 60 GW i 2030, og i 2050 er strategien at kapaciteten skal være mellem 25 og 37 gange større end i dag. Strategien kommer som svar på et udspil fra EU-Kommissionen i november 2020 ifm. klimapakken “Fit for 55” og et flertal af parlamentet anbefaler samtidig, at man sætter endnu mere turbo på. Jyllands-Posten skriver, at den danske chefforhandler på strategien, EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R), er begejstret over, at det er stemt igennem med stort flertal. "Vi skal have elektrificeret vores samfund, så vi kan få skubbet den fossile energi ud. Det er hele nøglen til at få bekæmpet klimaforandringerne," siger Morten Helveg Petersen. Miljøorganisationer har advaret kraftigt imod, at man ikke ødelægger miljøet i forsøget på at begrænse klimaproblemerne og problemstillingen anerkendes af Morten Helveg Petersen, men han insisterer alligevel på, at godkendelsesprocesserne både kan og skal speedes op. "Hvis ikke vi griber det anderledes an, så når vi simpelthen ikke vores klimamål," siger han.
Børsen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10-11 (17.02.2022)

Migration

Terror og kriser i Vestafrika kan sende yderligere 1 mio. på flugt
Et sammensurium af alvorlige kriser truer lige nu Vestafrika og særligt de tre centrale Sahel-lande Mali, Burkina Faso og Niger, og derfor ventes antallet af flygtninge fra disse lande at stige voldsomt de næste to år, skriver Jyllands-Posten. "Næsten 10 år efter starten på sikkerhedskrisen i Sahel er Burkina Faso, Mali og Niger i en knibe, der er mere alvorlig end nogensinde før," lyder det bl.a. i en ny rapport fra tænketanken Atlantic Council. I dag starter topmødet mellem EU og Den Afrikanske Union, hvor både sikkerhedssituationen og migrationsstrømme er blandt temaerne. EU-Kommissionen har på forhånd nævnt muligheden for, at EU kan udsende en mission fra Frontex, EU's agentur for grænsebevogtning, til Senegal i Vestafrika, hvilket vil være den første mission i Afrika. Derudover ventes EU at annoncere bl.a. øget økonomisk støtte til stabilisering og sikkerhed, ikke mindst i Sahel-regionen. "Fred er ikke bare fravær af krig. Det handler også om at forebygge konflikter og styrke menneskerettigheder og ligestilling," siger en EU-diplomat før mødet. Regeringscheferne skal på mødet i Bruxelles også omkring bl.a. investeringer, klimaforandringer, infrastruktur, sundhed og vaccinationer mod covid-19.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (17.02.2022)

Sikkerhedspolitik

Lidegaard: Ny forsvarsaftale må aldrig give militær carte blanche til USA
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Martin Lidegaard, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R). Han skriver blandt andet: "Lad os være ærlige og sige det, som det er: Det er ikke blevet lettere at være allieret med USA i de seneste år. Den dybe polarisering i amerikansk politik og højrepopulismens skræmmende fremgang i det republikanske parti har gjort amerikansk politik mere labil. Det udfordrer den transatlantiske akse - men gør det samtidig vigtigt at styrke den, når muligheden er der. [...] USA er stadigvæk verdens eneste militære supermagt. Men dansk sikkerhed handler om andet og langt mere end militær styrke. Klima, migration og kontrollen over verdens økonomi og nye teknologier, herunder cyber og rummet, er mindst ligeså afgørende for Danmarks sikkerhed. Og på alle disse områder er og bliver Europa vores vigtigste allierede. EU er alle landes vigtigste eksportmarked, ligesom vi stadig tager en relativ stor del af verdens patenter. At omsætte denne økonomiske og teknologiske muskel til en stærkere geopolitisk position bliver afgørende de kommende år. [...] Danmark skal som nær allieret og ven til USA altid kunne betinge sig respekt for danske interesser - ganske som amerikanerne naturligt vil vide at varetage deres."
Altinget, onsdag (17.02.2022)

Regeringen maler sig op i et hjørne på europapolitikken
Berlingske bringer en kommentar af Jakob Konrad Kjeldsen Wind, politisk sekretær for Europæisk Ungdom, Jonas Pullich Knudsen, udenrigs- og forsvarsordfører for Venstres Ungdom, og Mirjam Dyekjær, EU- og udenrigsordfører for Radikal Ungdom. De skriver blandt andet: "I torsdags lancerede regeringen på et pressemøde en ny forsvarspagt med USA. Aftalen er skelsættende, idet den for første gang åbner for, at amerikanerne kan udstationere soldater på dansk jord i fredstid. Det er svært ikke at se aftalen i lyset af selvsamme regerings nye udenrigs-og sikkerhedspolitiske strategi, der blev lanceret for lidt over en uge siden. Selvom der efter 2,5 års regeringstid endelig bliver lanceret en strategi på området, mangler regeringen tydeligvis at adressere elefanten i rummet: forsvarsforbeholdet. [...] Lige meget, hvor meget regeringen taler uden om, er virkeligheden nemlig den, at forsvarsforbeholdet altid vil være en hæmsko for Danmark. I næste måned forventes det, at EU lancerer sin egen nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, det såkaldte europæiske kompas. Her vil det stå klart, at også amerikanernes ønsker om, at Europa skal kunne tage vare på sin egen sikkerhed, vil blive inkluderet. Derfor ser Biden det også velkomment, at EU begynder at udvikle sin egen forsvarsidentitet. [...] Vi unge er samtidig aldrig blevet spurgt om vores holdning til forbeholdets status, der nu runder de 29 år. Det er et grundlæggende demokratisk problem. Men kære regering, det er simpelthen forældet og stammer fra en tid, hvor frygten for en europahær var større end frygten for Rusland. Så hvad med, at regeringen faktisk gør, hvad den påstår, den gerne vil, og placerer Danmark i hjertet af Europa? Udskriv nu en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet."
Berlingske, s. 24-25 (17.02.2022)

Vi lever i den omvendte verden
I Signatur i Politiken skriver journalist Peter Wivel blandt andet: "Had, karnevalsforklædt som kærlighed, er dagens politiske kølle, og det ikke kun i Rusland. Vi lever i den omvendte verden. Et eksempel: Gerhard Schröder, for 20 år siden anstændig socialdemokratisk kansler i Tyskland, i dag russisk gaseksports højst placerede - og ikke at forglemme bedst betalte - lobbyist. Hans velgører hedder Vladimir Putin. [...] I dag er krig mellem Nato og Rusland utænkelig. Forskellen mellem vores tid, nutiden, og Anden Verdenskrig er atombomben, uanset hvor mange vanvittigt farlige midler atommagterne måtte udtænke for at overliste eller udbombe hinanden og os. Den verdenshistoriske grænse mellem vores nutid og al fortid er atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i 1945. Atomvåben giver kun mening som terrorbalance. Terror er slemt nok, men i dag råder atommagter kun over afskrækkelse, hvis de vil videreføre deres storpolitik med væbnede midler. Rusland trues af demokrati, af afspænding, af ytringsfrihed, af nye tillidsskabende aftaler som dem, Sovjetunionen og Vesten enedes om så tidligt som i Helsinki i 1975. De endte ganske rigtigt med Murens - og sovjetregimets fald - men ikke med Ruslands, det evige Ruslands, for nu at citere Putin selv. Mindst af alt."
Politiken, s. 7 (17.02.2022)

Udenrigspolitik

Mette Frederiksen til Afrika-møde i Paris
Onsdag rejste statsminister Mette Frederiksen (S) til Paris til møde med den franske præsident, Emmanuel Macron, hvor det ventes, at Frankrig snart meddeler, at franske tropper trækkes ud af Mali, skriver flere aviser. I Paris-mødet deltager stats- og regeringschefer fra Europa og Afrika samt ledere fra EU og FN. "Situationen i Sahel udgør en alvorlig krise på tærsklen til Europa. Skrøbeligheden øger risikoen for migrationsstrømme mod Europa," siger Mette Frederiksen og fortsætter: "Der er terrorgrupper som al-Qaeda og Islamisk Stat i området, som må og skal bekæmpes."
B.T., s. 9; Altinget, onsdag; Kristeligt Dagblad, s. 3 (17.02.2022)

Velkommen til en proamerikansk, socialdemokratisk politik
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K), som blandt andet skriver: "Den socialdemokratiske forvandling skal hilses velkommen af os, der hele tiden har fastholdt det transatlantiske samarbejde. Det er og forbliver i al overskuelig fremtid nemlig sådan, at Danmarks og Europas sikkerhed er helt afhængig af USA. [...] I dag er der en voksende risiko for, at Trump vender tilbage i spidsen for et stadigt mere udemokratisk republikansk parti. Det betyder naturligvis, at Danmark i de kommende forhandlinger må sikre sig nogle handlemuligheder, så vores sikkerhedspolitiske position en skønne dag ikke reelt afgøres af en Trump. Vi risikerer tilmed, at denne bilaterale aftale først bliver klar til underskrift efter Biden, der med disse forsvarsaftaler både demonstrerer, at "USA er tilbage", og forsøger at beskytte Europa mod en Trump. Hagen ved disse bilaterale forsvarsaftaler er naturligvis, at NATO risikerer at blive svækket som den samlende forsvarsfaktor, men i denne omskiftelige verden er det væsentligt at opretholde og tilmed styrke NATO, ligesom det er væsentligt at holde sammen på EU og få det styrket både udenrigs- og forsvarspolitisk. Et amerikansk valg kan pludselig efterlade os alene hjemme, og så må vi stå sammen. Aftaler holder jo kun lige så længe, som aftalepartnerne agter at leve op til dem."
Berlingske, s. 23 (17.02.2022)