EU i dagens aviser torsdag den 18. april 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Magtfuld ekspert foreslår europæisk pulje med statsstøtte
Børsen og Information skriver i dag om det forestående EU-topmøde, der finder sted i Bruxelles torsdag.

Børsen skriver, at EU's ledere torsdag skal drøfte fremtiden for unionens indre marked baseret på en rapport fra Enrico Lettas. Rapporten identificerer tre primære politiske prioriteter: europæisk forsvarsoprustning, grøn og digital omstilling, samt en potentielt stor udvidelse af EU. Ifølge Letta, tidligere italiensk premierminister og nu leder af Jacques Delors Institute i Bruxelles, kræver betydelige økonomiske midler til områderne. Han foreslår etableringen af en fælles EU-pulje til statsstøtte for at sikre mere ligelig fordeling af investeringer og en indsats for at skabe et fælles kapitalmarked samt understøtte vækst i EU's største virksomheder. Rapporten påpeger også udfordringer som økonomiske byrder fra angrebskrige og handelskrige, bureaukrati, samt demografiske udfordringer med en aldrende befolkning. Der er bred enighed blandt EU's stats- og regeringsledere om, at det indre marked er under pres, specielt fra Kina og USA's aggressive statsstøttestrategier, som ikke er lige så strenge som EU's. Letta påpeger, at de nylige justeringer i EU's statsstøtteregler, selvom de har mildnet de værste økonomiske følger af kriser, ligeledes har ført til konkurrenceforvridninger. "Den gradvise lempelse af statsstøtten som reaktion på de seneste økonomiske kriser har hjulpet med at afbøde de direkte negative effekter på økonomien, men den har også resulteret i konkurrenceforvridninger. Der er en risiko for, at denne praksis over tid vil øge skævvridningen af konkurrencebetingelserne på det indre marked, på grund af uligheder i de skattemæssige muligheder, som medlemslandene har," siger han. Forslaget om en ny, centraliseret pulje af statsstøtte møder dog skepsis. En anonym EU-diplomat udtrykker tvivl om forslagets accept. "Han har ret i at starte en diskussion om EU's egenindtægter, og det er intelligent at kigge på statsstøtten. Men hvis du spørger mig, om det vil blive nemt accepteret, så er svaret, at det tror jeg ikke," siger diplomaten. Diskussionen om et fælles kapitalmarked ser mere lovende ud. Trods tidligere uenigheder og forslagets lange historie, ser diplomater nu en mulighed for at sikre, at europæiske opsparinger investeres inden for EU. Dette ses som essentielt for at finansiere de kommende års store udgifter til forsvar og klimaindsats.

Information bringer en analyse skrevet af Europakorrespondent Tore Keller. Her kan man blandt andet læse: "Det kan lyde som en dommedagsprofeti: EU sakker nu så langt bagefter sine geopolitiske konkurrenter, når det kommer til økonomien, at unionen risikerer at blive hensat til en rolle som statist i den geopolitiske konkurrence ude af stand til at udstikke sin egen kurs og sikre velstand for sin befolkning. Men der er håb, hvis de europæiske lande handler hurtigt. Sådan kan man kort sammenfatte den rapport, som Enrico Letta, tidligere italiensk premierminister og nu hovedforfatter på et epos om Europas indre marked og konkurrenceevne, præsenterer for EU's stats- og regeringsledere torsdag morgen, når de mødes til et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles. [...] Onsdag aften talte EU-lederne om de udenrigspolitiske kriser i Gaza, Ukraine og Iran. Men bag de umiddelbare brændpunkter ulmer en større bekymring over Europas gradvise stagnation i økonomisk forstand. Det samme er hovedbudskabet fra Mario Draghi, tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, som denne uge opfordrede til »radikale« ændringer af EU's økonomiske politik. Han har fået til opgave at komme med bud på at øge EU's konkurrenceevne i en anden rapport, som endnu ikke er udgivet, men som ventes at gå i samme retning. Letta og Draghis rapporter skal danne baggrund for, at EU-lederne kan træffe vidtgående beslutninger om unionens industrielle og økonomiske fremtid inden for den kommende tid. [...] Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) hilste før EU-topmødet diskussionen velkommen. 'Verden forandrer sig med meget stor hast. Europa skal være stærkere, vi skal være større. Derfor udvidelse. Det gælder først og fremmest sikkerhedspolitisk, men også økonomisk. Og det er i det lys, man skal se reformer både af indre marked og af konkurrenceevne,' sagde Mette Frederiksen ifølge Ritzau. Debatten om koordinering af statsstøtte og øgede investeringer mener statsministeren også, at man bør have et åbent sind over for. [...] 25 år efter oprettelsen af den fælles europæiske valuta er regnskabet tydeligt: Den amerikanske vækst har været mere end dobbelt så stor som eurozonens i perioden. Siden 2000 har eurozonen haltet bagefter USA med 17 procent, viser de kolde tal. Og alene i 2023 var væksten i USA fem gange så høj som i eurozonen. Udviklingen synes at accelerere i disse år. EU-institutionerne vurderer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Europa vil få brug for 650 milliarder euro i hovedsageligt private investeringer hvert år frem til 2030 og 800 milliarder euro årligt derefter frem til 2040 for at indhente det teknologiske forspring, som USA har - og for at gøre Europa mere selvforsynende ved at fremme sin egen industri på en række nøgleområder som grøn teknologi såvel som mikrochips, man i dag hovedsageligt importerer fra Asien. Men frem for at generere private investeringer taber Europa kapital, der går til investeringer i andre lande - omkring 330 milliarder euro alene i 2023 - da både private borgere og europæiske finansforvaltere i høj grad placerer deres opsparing i udlandet, især på det meget større amerikanske aktiemarked. Det er målt op mod den virkelighed, at Lettas rapport skal ses. Og det er derfor, at han foreslår en lang række ganske radikale ændringer af EU's økonomiske politik. Konkret vil Letta opfordre til, at EU i højere grad puljer sine statsstøtteinstrumenter centralt, således at det ikke giver en skævvridning af EU's indre marked, når kontinentets store magter hælder milliarder i statsstøtte som følge af de lempede statsstøtteregler efter pandemien og Ruslands invasion af Ukraine. [...] Lettas og Draghis rapporter spiller altså ind i en kontekst, hvor en lang række lande er i gang med optagelsesforhandlinger med EU, samtidig med at medlemslandene de kommende år vil bruge langt flere midler på oprustning som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og truslen mod Europa fra Vladimir Putins revanchistiske linje. Men hvor EU også har forpligtet sig til at nå en reduktion på 55 procent af sit udslip af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Disse mål er lovbundne. [...] Det siges, at EU udvikler sig i kriser - og dem er der sandt at sige ikke mangel på. Men for mange medlemslande vil et voldsomt integrationsskridt af kerneområder som energi og telefoni - og ikke mindst ideen om et højere EU-budget og mere fælles statsstøtte - nok være for meget at sluge."

Børsen skriver, at Statsminister Mette Frederiksen (S) erkender, at EU kan tabe kampen om fremtidens arbejdspladser og evnen til at stå i egen ret. Hun understreger behovet for mindre afhængighed af kinesisk teknologi og pointerer vigtigheden af økonomisk og sikkerhedspolitisk styrke. Hun bemærker, at Europa sætter hindringer for sig selv med strenge reguleringer og langsommelige processer og argumenterer for, at problemerne kan løses med tilstrækkelig politisk vilje. Enrico Letta, forfatter til den omtalte rapport, foreslår en ny EU-pulje til statsstøtte, som skal fordele medlemslandenes offentlige midler mere ligeligt og modarbejde det nuværende statsstøtteræs. Frederiksen fremhæver, at det væsentlige perspektiv er Europas evne til at konkurrere i fremtiden, frem for fortidens holdninger til statsstøtte. "Europa skal være stærkere. Det gælder først og fremmest sikkerhedspolitisk, men også økonomisk," siger hun.
Kilder: Information, s. 1, 6-7; Børsen, s. 17, 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Mens Israel fik vestlig lynhjælp mod iranske missiler, venter Ukraine stadig på luftforsvar
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver i dag om krigen i Ukraine og manglen på yderligere hjælp til landet. I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at den seneste russiske angrebsbølge på Ukraine, hvor tre krydsermissiler ramte den nordukrainske by Tjernihiv og dræbte mindst 16 mennesker, understreger de ukrainske nødråb om mere hjælp til luftforsvar fra Vesten. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte på sociale medier, at angrebet kunne have været undgået med bedre luftforsvar, "Dette ville ikke være sket, hvis Ukraine havde modtaget tilstrækkeligt materiel til luftforsvar," siger han. Statsminister Mette Frederiksen (S) fremhævede under et pressemøde i Bruxelles op til torsdagens EU-topmøde, at det er en prioritet at sikre Ukraine effektive luftforsvarssystemer. "Vi ved, at der er systemer i Europa. Nogle af dem skal leveres til Ukraine," siger hun. Forud for topmødet udtrykte lederne fra Danmark, Holland og Tjekkiet en indtrængende opfordring til hurtig handling. "Europa har de luftforsvarssystemer, som Ukraine har brug for, og de skal sendes hurtigt afsted," sagde de i fællesskab. Den ukrainske situation sammenlignes med Israels nylige effektive forsvar mod iranske angreb, hvor USA, Storbritannien og Frankrig deltog. Forskellen i responsen har ført til frustration i Ukraine og blandt dets allierede. Mette Frederiksen opfordrer til, at Europa skal gøre mere. "Luftforsvar er lige nu det helt afgørende," siger hun og tilføjer, at Danmark blandt andet har doneret F-16-fly, der kan bruges i det ukrainske luftforsvar. På den politiske scene i USA forværrer interne stridigheder situationen, idet en nødvendig militærstøttepakke bliver holdt tilbage i et politisk opgør, hvilket forstærker presset på Europa til at handle.

I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at Ukraine angiveligt har udført en sabotageaktion mod det russiske krigsskib "Serpukhov" i Østersøen, nær byen Baltijsk i Kaliningrad. Denne handling markerer første gang, den ukrainske militære efterretningstjeneste HUR har ramt et russisk flådefartøj i dette farvand. Denne eskalation vækker bekymring blandt Polens indbyggere, særligt i havnebyen Gdańsk, der ligger tæt på Kaliningrad. Weronika, en indbygger i Gdańsk udtrykker bekymring for byens økonomi og sikkerhed efter to års lukket grænse til Kaliningrad. "Mange her har mistet deres arbejde, for halvdelen af byen solgte varer dér før. Jeg er blevet fortalt, at grænsen er lukket i to år," siger hun. Magtbalancen i Østersøen er yderligere blevet forrykket af Finlands og Sveriges Nato-medlemskab, som isolerer Rusland yderligere fra sine havne i Kaliningrad Oblast og Sankt Petersborg. Kaliningrad, der tidligere var kendt som Königsberg og etableret af korsridderordenen Den Tyske Orden, er blevet et geopolitisk spændingspunkt i regionen. Under den kolde krig blev Kaliningrad et af de mest militariserede områder i Østersøregionen, og det forblev som en del af den russiske føderation efter Sovjetunionens sammenbrud. I sommeren 2022 kom Litauen og Rusland på kollisionskurs på grund af transit af varer til Kaliningrad, hvilket illustrerer områdets strategiske betydning og den fortsatte spænding i regionen.

Kristeligt Dagblad skriver i dag desuden, at en kirkeerklæring fra Rusland har udløst reaktioner blandt danske kirkeorganisationer. I erklæringen, udstedt af Folkerådet for Den Russiske Verden og ledet af patriark Kirill, den russisk-ortodokse kirkes overhoved, betegnes Ruslands militære operation i Ukraine som en "hellig krig" mod vestlig globalisme og satanisme. "Fra et åndeligt og moralsk synspunkt er den særlige militære operation en hellig krig, hvor Rusland og dets folk forsvarer det eneste åndelige rum i det hellige Rusland og opfylder missionen om at holde og beskytte verden mod angreb fra globalismen og Vesten, der er faldet i satanismens hænder," siger erklæringen. Kurt Villads Jensen, historieprofessor ved Stockholms Universitet, forklarer, at begrebet "hellig krig" ikke er uddybet yderligere i erklæringen, som ikke er et teologisk dokument, men tydeligt knyttes til konflikten i Ukraine og forsvar af traditionelle kristne værdier. I Danmark, hvor krig ofte diskuteres i juridiske termer, er denne religiøse tolkning svær at forstå, påpeger han. Claus Mathiesen, studielektor på Forsvarsakademiet, udtaler at den russiske kirke, politik og militær er stadigt tættere forbundne, især efter Vladimir Putins magtovertagelse. Kirken har fået øget indflydelse, ikke mindst i militæret, hvor feltpræster velsigner våben. Dette knytter sig til en forestilling om, at Rusland altid sejrer i krig, understøttet af en dyb mistro til vestlig liberalisme. Emil Saggau, generalsekretær for Danske Kirkers Råd og ekspert i ortodokse forhold, kritiserer den russiske kirkes radikale retorik og opfordrer til sanktioner mod kirken og dens ledere, både fra kirkelige organer og politisk side. "Den form for helliggørelse af vold fra kirkelig hold er uacceptabel," siger han. Han påpeger, at reaktionerne fra Kirkernes Verdensråd og Konferencen for Europæiske Kirker er et skridt i den rigtige retning, men mener det er for lidt og for sent. Lars Løkke Rasmussen, Danmarks udenrigsminister, har afvist enegang med sanktioner mod den russisk-ortodokse kirke, men støtter en fælles EU-tilgang.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 1,5

Andre EU-historier

Migration: Moderaterne er klar til at tage 7.000 flygtninge om året: "Det ville vi fint kunne"
På Altinget kan man læse, at Stine Bosse, EU-spidskandidat for Moderaterne, argumenterer for, at Danmark bør deltage i EU's nye omfordelingsplan for flygtninge for at undgå at overbelaste Sydeuropa. Hun foreslår, at Danmark kunne tage imod op til 7.000 flygtninge årligt uden større problemer for landet. Dette udtaler hun i et interview med Altinget om Moderaternes migrationspolitik. Hun fremhæver, at Danmarks deltagelse ville gavne danskernes sikkerhed ved at adressere migrationsproblemet og forebygge sikkerhedsrisici. "Gør vi det ikke, så fylder vi Sydeuropa op med flygtninge, og vi får ikke løst migrationsproblemet. Og så ender det her med at blive en sikkerhedsrisiko," siger Stine Bosse. Forslaget møder modstand fra andre politiske partier, herunder regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre, samt Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance. Imens støtter både SF og Radikale Moderaternes ønske om at tilslutte sig EU's migrationspagt. I pagten indgår en solidaritetsmekanisme, der skal omfordele asylansøgere til EU-lande med mindre migrationspres. Målet er at aflaste lande som Italien, Spanien og Grækenland, der modtager hovedparten af flygtninge og migranter over Middelhavet. Det foreslås, at Danmark opgiver sit retsforbehold og tilslutter sig denne pagt, som Europa-Parlamentet har godkendt.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: EU-spidser udpeger vejen frem for det sociale Europa: Her er de fem vigtigste punkter
På Altinget kan man læse, at europæiske ministre, parlamentarikere, kommissærer og nogle arbejdsmarkedets parter netop har vedtaget et nyt kompas for social- og beskæftigelsesområdet på EU-plan. Dette skete efter et to-dages stormøde i La Hulpe uden for Bruxelles, hvor de deltagende parter formulerede en fælles erklæring. Erklæringen omfatter en række prioriteringer for den sociale og beskæftigelsesmæssige dagsorden i Europa de næste fem år, herunder digitalisering og påvirkningen fra ekstreme vejrfænomener på sociale forhold. Erklæringen bygger på EU's sociale søjle fra 2017, som fastlagde 20 grundprincipper for sociale rettigheder og forventninger i EU, og har inspireret tiltag som det kontroversielle mindstelønsdirektiv. De nye planer er et resultat af de seneste års globale udfordringer, såsom pandemi, krig, inflation og en voksende energikrise, som alle har haft stor indflydelse på det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Derudover påpeges det, at initiativet også tjener som en indikator for den kommende EU-Kommission om, hvor der skal sættes ind efter det planlagte magtskifte i Bruxelles senere på året. Det understreges, at dette ikke nødvendigvis betyder nye strenge EU-love, men snarere en opfordring til, hvor nationale myndigheder, EU-institutioner og arbejdsmarkedets parter bør fokusere deres indsats fremadrettet. På trods af brede aftaler, vælger dansk erhvervsliv dog ikke at underskrive de nye planer, hvilket spejler den komplekse balance mellem national autonomi og EU's sociale ambitioner.
Kilde: Altinget

Konkurrence: Microsoft undgår EU-undersøgelse af investering i Open AI
Microsoft ser ud til at undgå en formel undersøgelse af sit aktiekøb i OpenAI, som er selskabet bag ChatGPT. Det skriver Børsen onsdag. Softwaregiganten investerede sidste år 13 milliarder dollar i OpenAI og blev dermed den største aktionær. Selvom Microsoft nu ejer 49 procent af OpenAI, er de ikke kontrollerende ejere, og derfor anses investeringen ikke for at være en reel overtagelse, mener EU-Kommissionen. Tidligere i år meddelte Kommissionen, at den ville undersøge aktiekøbet efter at uro i OpenAIs ledelse havde afsløret meget tætte bånd mellem selskaberne.
Kilde: Børsen, onsdag

Konkurrence: DI-boss: Erhvervslivet er ved at miste tilliden til EU
På et EU-topmøde for nylig diskuterede de 27 stats- og regeringschefer, hvordan EU kan forbedre sin position i en verden præget af øgede geopolitiske spændinger og handelskonflikter. Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri, udtrykker skarp kritik af EU's indsats og mener, at løfter om at styrke konkurrenceevnen ofte forbliver tomme ord. "Det er efterhånden blevet så alvorligt, at store dele af erhvervslivet i Europa og Danmark begynder at miste tilliden til, at EU, selvom de siger det, overhovedet har evnen og viljen til reelt at få reformeret. Politiske indlæg og store hensigtserklæringer er ikke længere nok," siger han. Lars Sandahl peger på, at mange virksomheder vælger at flytte produktionen til lande som USA og Kina, hvor de oplever hurtigere godkendelsesprocedurer, lavere energipriser og bedre adgang til vigtige komponenter og råmaterialer. Dette trækker tæppet væk under EU's muligheder for at opnå grøn omstilling og bevare arbejdspladser, hvilket underminerer chancerne for at opretholde et robust velfærdssamfund. "Det er et problem for EU. Det er her, vi ikke får den grønne omstilling og arbejdspladserne. Det er her, vi ikke kan få det velfærdssamfund, vi gerne vil have," forklarer han. Fra et udkast til konklusionerne fra topmødet fremgår det, at EU-lederne anerkender behovet for at tackle disse udfordringer gennem en ny konkurrenceevneaftale, som inkluderer forslag om at reducere administrative byrder. Sandahl fremhæver, at EU halter efter når det kommer til at implementere den grønne omstilling. "På trods af at vi har Green Deal, allokeret milliarder af euro, og vi har teknologierne, så er virkeligheden, at Kina og USA kører forbi Europa i implementeringen af grøn omstilling," siger han. Han opfordrer også EU's ledere til at tage de nødvendige, om end upopulære, beslutninger for at sikre fremgang. "Det er helt kafkask, at vi politisk har gjort det så meget kluddermor, at det er umuligt at overskue godkendelsesprocedurer og regulering," siger han og understreger behovet for politisk handlekraft.
Kilde: Børsen, s. 16-17

Beskæftigelse, vækst og investeringer: TotalEnergies vil bygge enormt CO2-lager i Nordsøen
I Jyllands-Posten kan man i dag læse om TotalEnergies' strategi inden for CO2-lagring, et centralt element i bekæmpelsen af klimaændringer gennem Carbon Capture and Storage (CCS). "CCS skal lykkes i Danmark. Ellers når vi ikke vores klimaambitioner. Men potentialet er også enormt stort på grund af Danmarks undergrund samt muligheder i forhold til fleksibilitet og infrastruktur," siger Martin Rune Pedersen, chef for CCS og dansk landechef for TotalEnergies. Den franske energigigant, der er det største olie- og gasselskab i Danmark, planlægger ikke blot at udvinde fossil energi, men også at lagre CO2 i Nordsøen. Selvom TotalEnergies har betydelig erfaring med CO2-lagring, for eksempel fra verdens første CCS-projekt ved den norske Sleipner-platform og storskala-projektet Northern Lights i Norge, sigter selskabet efter et langsigtet perspektiv i Danmark. "Vi ser en fremtid, hvor Esbjerg og Fredericia bliver terminalhubs for CO2, hvor der kan være adgang til Nordsøen gennem en rørføring. Når jeg taler om terminaler, så er det, fordi vi også ser, at der vil blive transporteret CO2 fra skibe ind i danske terminaler og videre ud i rørledningsinfrastrukturen," siger Martin Rune Pedersen. Han tilføjer, at ambitionen er at have et dansk lager klar, der årligt kan opbevare 5 millioner ton CO2 i 2030, hvilket vil udgøre en tiendedel af EU's mål om årlig CO2-lagring. I EU's kontekst spiller Danmark en væsentlig rolle, idet landet kan tiltrække op til 5 procent af markedet for CO2-lagring, hvilket kunne skabe en økonomisk gevinst på op til 50 milliarder kroner og 9.000 arbejdspladser, ifølge en analyse fra Kraka Advisory.
Kilde: Børsen, s. 16-17

Finansielle anliggender: Renten faldt tilbage - fokus på ECB-taler
Flere aviser skriver i dag om de finansielle anliggender og renteudviklingen i Europa. Den Europæiske Centralbank (ECB) står over for en potentiel rentenedsættelse i juni, hvilket har skabt en bred forventning på de finansielle markeder. Flere af ECB's medlemmer har debatteret muligheden, selvom der stadig er usikkerhed om, hvorvidt skridtet vil blive taget. Samtidig har bevægelser i renten påvirket det danske boligmarked, hvor en potentiel genåbning af det fastforrentede 5,0-procentslån kunne blive aktuel. I aktiemarkederne har investorernes reaktioner været præget af nervøsitet, især efter lignende udtalelser fra USA's Federal Reserve om at forsinke rentenedsættelser, hvilket har bidraget til usikkerhed og volatile markeder.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 2, 12

Grundlæggende rettigheder: Socialistisk borgmester fik lukket topmøde med deltagere fra højrefløjen i Europa
I Jyllands-Posten kan man i dag læse om en betændt situation i Bruxelles, hvor en planlagt international konference for Europas højrefløj blev standset af politiet efter instruks fra bydelens socialistiske borgmester, Emir Kir, der angav offentlighedens sikkerhed som årsag. Borgmesteren udtalte på det sociale medie X, at "den yderste højrefløj ikke er velkommen" i de pågældende nabolag. Konferencen havde tiltrukket flere markante politiske skikkelser, herunder Ungarns premierminister Viktor Orbán og Brexit-forkæmper Nigel Farage, men mødte modstand fra både myndigheder og aktivister, hvilket kulminerede i politiets indgriben. Belgiens premierminister, Alexander De Croo, har kritiseret handlingen skarpt og skrev på X, at "kommunal selvbestemmelse må aldrig tilsidesætte den belgiske forfatning," der siden 1830 har sikret ytringsfrihed og retten til fredelige forsamlinger. Jacob Mchangama, direktør for Justitia, beskriver episoden som en del af en "bedrøvelig tendens" i Europa, hvor debat begrænses og visse ytringer kriminaliseres. Han kritiserer de anvendte metoder for at lukke ned for konferencen som et udtryk for intolerance over for politiske ytringer, hvilket underminerer tilliden til institutioner. En juridisk afgørelse natten over ophævede borgmesterens forbud, og konferencen fortsatte den efterfølgende dag med taler fra blandt andre Orbán og Zemmour. Domstolen i Bruxelles konstaterede, at trusselsniveauet ikke var tilstrækkeligt alvorligt til at retfærdiggøre et forbud.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Militærgrøn frygt overtrumfer klimaet
Lars Trier Mogensen, redaktør, debattør og forfatter, skriver i en analyse i Information i dag blandt andet: "Intet sted i EU er så mange vælgere ængstelige for den sikkerhedspolitiske situation som her i Danmark. Selv ikke i de baltiske lande eller i Polen mener borgerne, at forsommerens valg til Europa-Parlamentet i helt samme grad bør handle om forsvar og sikkerhed. Krigsfrygten har virkelig fået tag i de danske vælgere, og det på bekostning af bekymringen for klimaforandringer. [...] Pludselig har krig overtaget vælgernes dagsordenen. Men bemærkelsesværdigt nok er mønsteret anderledes i de andre EU-lande, selv i de lande, som geografisk må siges at ligge mere i skudlinjen for reelle konflikter. De fleste steder spiller hverdagsnære problemer en langt større rolle forud for europaparlamentsvalget end sikkerhedspolitik. I det nordøstlige hjørne af EU, helt op mod grænsen til Rusland, prioriterer vælgerne også forsvar og sikkerhed højt, men ikke engang her er prioriteten helt så høj som hos danskerne. Ej heller i det sydøstligste hjørne, hvor Cypern ellers er blevet viklet tæt ind i Gazakrigen og nødhjælpsforsyninger til Mellemøsten. [...] I størstedelen af Europa er det i stedet hjemligt mismod, som optager sindene. Den største bekymring, som flertallet af vælgerne i EU-landene mener, at europaparlamentsvalget bør handle om, er noget så basalt som 'bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse'. Modsat nøgletallene i Danmark er store dele af Europa, både mod syd, øst og vest, ramt af tilbagegang og økonomisk smalhals, og i eurobarometermålingen giver hele 45 procent af vælgerne udtryk for, at deres levestandard er faldet inden for de seneste fem år. [...] Forskellene i graden af tilfredshed med demokratiet er også drastiske: Danskernes tilfredshed med folkestyret er dobbelt så høj som gennemsnittet af EU-landene, og der tegner sig i hele taget et billede af en så udbredt frustration, vrede og fortørnelse, at ingen skal blive overraskede, hvis og når systemkritiske protestpartier vinder massivt frem. [...] Eurobarometermålingen udstiller, at Danmark i stigende grad udgør en helt særlig og velstående enklave, hvor vælgernes hverdag er så fundamentalt anderledes fra både Centraleuropas og unionens udkantsområder, at udfaldet af det snarlige europaparlamentsvalg kan jævnføres med de tilsvarende og iøjnefaldende forskelle, der udfolder sig i stemmemønstrene til kommunalvalg i Danmark. For det er jo logisk, at vælgernes dagsordner i to EU-lande som Danmark og Bulgarien er fundamentalt forskellige. [...] I de mest velhavende EU-lande som Sverige, Danmark og Holland har klimapolitik fortsat topprioritet hos omtrent halvdelen af vælgerne, mens befolkningerne i økonomisk mere trængte lande som Letland, Tjekkiet og Bulgarien prioriterer klimapolitik så lavt, at de relativt set må siges at være tæt på ligeglade. Den antiklimapolitiske mobilisering, som er i fuld gang i Europa, handler dermed ikke kun om, at borgere i landdistrikter er imod konkrete tiltag for at mindske udledning af drivhusgasser og kvælstof, men også om at betydelige vælgergrupper slet ikke opfatter klima, miljø og natur som påtrængende problemer - og nok derfor også reagerer trodsigt, når såvel EU-Kommissionen som stats- og regeringschefer fra de rigeste EU-lande foreslår grøn regulering."
Kilde: Information, s. 4

Migration: Informations naive syn på EU's nye asylpagt
Information bringer et læserbrev af Per Clausen, lektor emeritus i samfundsfag og psykologi. Han skriver blandt andet: "'EU's nye asylpagt beskytter Europa - ikke folk på flugt'. Sådan lyder rubrikken på Informations leder den 13. april. Heri kritiserer Martin Gøttske flygtningeaftalen i Europa-Parlamentet for at være inhuman, fordi man ikke hjælper folk, der har behov for asyl. Gøttske foreslår i stedet, at EU burde modtage langt flere kvoteflygtninge, at man skal åbne for at individuelt forfulgte skal kunne modtage visa i ambassader i oprindelseslandene, at der skal åbnes for flere legale ruter for den arbejdskraft, som EU har brug for, og endelig, at man skal gøre noget for at bekæmpe årsagerne til, at folk søger til Europa. [...] Gøttskes leder er et eksempel på et selvgodt, naivt, idealistisk syn på verden, hvor man gerne vil hjælpe folk i nød - det, Kant kalder pligtetik - men da antallet af personer i Afrika, der ønsker at migrere til Europa, er enormt, ville det undergrave velfærdsstaterne og den sociale sammenhængskraft. [...] Er det en udvikling, Gøttske ønsker, eller vil han overveje en politik, der ud fra en konsekvensetik opretholder styringen af immigrationen - hvorfor den vil være legitim i befolkningen - for eksempel i form af lejre i tredjelande for afviste asylansøgere, hvilket vil afskrække folk fra at søge til Europa?"
Kilde: Information, s. 18

Udenrigspolitik: Mellemøsten koger
I Ekstra Bladet kan man læse, at EU-landenes ledere, herunder statsminister Mette Frederiksen (S), udtrykker bekymring for situationen i Mellemøsten. Den danske statsminister fremhævede, før et ekstraordinært topmøde i Bruxelles, risikoen for øget konflikt og ustabilitet som følge af Irans nylige drone- og missilangreb på Israel. "Alle er bekymrede. Der er en reel risiko for en endnu større konflikt, med flere ofre og endnu mere ustabilitet både i regionen og bredere," siger statsministeren. Under topmødet, hvor situationen i Mellemøsten var et centralt emne, blev der forventet klare meldinger fra EU's stats- og regeringsledere. "Alle i Europa fordømmer Irans angreb på Israel og opfordrer alle parterne i Mellemøsten til ikke at eskalere situationen til noget, der bliver endnu voldsommere," siger Mette Frederiksen. Mette Frederiksen tilføjer også, at selvom Israel er angrebet af Iran, har landet et særligt ansvar i forhold til den humanitære krise i Gaza, især i Rafah, hvor mange mangler basale fornødenheder som mad og husly. "Det er derfor, at vi har advaret imod, at man går ind i især Rafah. Det er alvorligt på jorden i Gaza. Det er mange mennesker, der mangler mad og tag over hovedet, så Israel har en særlig forpligtelse over for den palæstinensiske civilbefolkning," siger hun. Statsministeren understreger endvidere, at EU, sammen med USA, opfordrer til forsigtighed for at undgå, at situationen kommer yderligere ud af kontrol.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 13

Interne anliggender: Der er brug for afklaring af, hvem der leder landet
I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Det er slet ikke dårligt for Danmark, hvis dygtige politiske ledere er i søgelyset til at bestride store internationale poster. [...] Altså er det heller ikke et problem i sig selv, at der nu - måske - atter er tegn på, at statsminister Mette Frederiksen kan være i spil til en international toppost. Denne gang næppe som NATOs generalsekretær, men muligvis til jobbet som kommende formand for Det Europæiske Råd. [...] Det er processen frem mod et sådan muligt job, som er kritisk. Det så man allerede, da Anders Fogh Rasmussen i 2008/2009 var i spil som NATOs kommende generalsekretær. [...] Det er åbenlyst, at statsministeren over den senere tid i udstrakt grad har prioriteret tilstedeværelse i diverse internationale sammenhænge. I så stort et omfang, at kritikken nu også er begyndt at ulme i hendes eget parti, som Berlingske fredag kunne fortælle. Kritikerne peger på, at Mette Frederiksen ikke længere virker som en statsminister, der har lyst til at deltage i dansk politik. Og når nogle af hendes nærmeste begynder at sige det, så bør man studse over det. [...] Mette Frederiksen har i denne runde, måske belært af skadevirkninger af egne uldne afvisninger sidste år, da hun blev nævnt som ny NATO-generalsekretær, været mere bastant i sine benægtelser af, at hun kan finde på at takke ja til et internationalt job. Alligevel fortsætter forlydenderne usvækket om, at hun faktisk er i spil til posten som Det Europæiske Råds formand. Det er også op til statsministeren, hvis det er tilfældet, at tilrettelægge en proces, som ikke skaber unødig uro i hjemlandet."
Kilde: Berlingske, s. 2

Konkurrence: Konkurrenceforvridning?
Berlingske bringer et læserbrev af Finn Gyntelberg fra Hørsholm, som blandt andet skriver: "Aktuelt ser det ud til, at regeringen med et politisk flertal i Folketinget vil indføre en skat på dansk landbrug i form af en CO2-afgift. En afgift, som er den eneste for landbrugere i EU og resten af jordens landbrugere. Som medlem af EU og med tilfældigvis en dansk konkurrencekommissær må det være nærliggende at spørge, om danske landbrugere udsættes for en urimelig konkurrenceforvridning i forhold til resten af EUs landbrugere."
Kilde: Berlingske, s. 19