Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 18. januar 2024



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU-parlamentarikere raser mod Orbán: Hvor længe skal vi lade os afpresse?
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:

Ungarn, og dets premierminister Viktor Orban, blokerer i EU for økonomisk støtte til Ukraine, og det har fået EU-parlamentarikere op i det røde felt. Det skriver Politiken. I en debat i går, onsdag, pressede et flertal i Europa-Parlamentet på for at få EU-Kommissionen og Rådet til at sige fra over for Viktor Orban. "Vi er alt for splittede og svage i EU, og det skyldes især én person, som trækker os rundt i manegen. Vi lader Orban afpresse og latterliggøre os, han svækker Europa og gør os handlingslammede," udtalte Terry Reintke, Europa-Parlamentets grønne leder. "Det, jeg gerne vil høre fra Rådet, er svar på vores spørgsmål om Ungarn, der ligger på bordet, men indtil videre er lederne ikke modige nok til at tage en drøftelse af Ungarn," sagde formanden for den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, Manfred Weber. Et flertal af Europa-parlamentarikerne ønsker, at at EU´s regeringschefer går videre med den såkaldte artikel 7-proces, som kan legitimere inddragelsen af EU-støtte og fjerne Ungarns stemmeret i EU. Oprindelig tog man initiativ til artikel 7-processen grundet bekymring for blandt andet ytringsfrihed og minoritetsrettigheder. Indtil videre, er man ikke nået ret langt i processen, fordi Polen og Ungarn har holdt hånden over hinanden og forhindret enstemmighed i Rådet. Men med en ny regering i Polen kan dette måske ændre sig, især efter at Viktor Orban i december nedlagde veto mod at sende 50 milliarder støtteeuro til Ukraine. I tirsdags besøgte Viktor Orban Slovakiets premierminister Robert Fico. De to lovede at støtte hinanden imod EU-kritik af retstat og korruptionsbekæmpelse i de to lande. I går var EU-parlamentarikernes vrede også rettet mod EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, fordi kommissionen i december frigav 11 milliarder euro til Ungarn, som en slags bestikkelse for at få Orban til at bakke op om økonomisk støtte til Ukraine. "Orbans afpresning, som vi så i december, skal der sættes en stopper for. Ved bare at åbne for pengepungen baner man jo vej for endnu mere afpresning fra Orban," sagde det liberale EU-parlamentsmedlem Guy Verhofstadt. EU-Komissionen forsvarede, at Ungarn har levet op til forpligtelserne, som Kommissionen havde opsat som krav for at få fritstillet de 11 milliarder euro. "Der er stadig 20 milliarder euro indefrosset på grund af bekymring for lgbtq-rettigheder, frihed for medier og universiteter og problemer med asyllovgivningen," understregede Ursula von der Leyen. Der er nu et stort pres rettet mod Ungarn forud for det ekstra topmøde den første februar. Her skal der findes en løsning vedrørende støtten til Ukraine. "Jeg er ganske fortrøstningsfuld i forhold til, at vi kan lande en løsning med alle 27 lande. Orban er en dygtig strateg, og han ved godt, at prisen for at blokere igen vil være meget høj for ham selv," siger en højtstående EU-kilde. Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard tror også på en løsning, omend han ikke ser, at det også vil indbefatte et egentligt opgør med Ungarn. "Der er ikke stor appetit i EU-kredsen på at tage et opgør med Orban lige nu, og derfor bliver det hurtigt en underlig skyggedebat, hvor EU-lederne forsøger at holde gode miner til topmøderne, selv om Orban presser citronen i en grad, så det er helt ulideligt”, siger han. Løkkegaard håber i stedet, at et flertal af lande beslutter at suspendere Ungarns formandskab for EU, som begynder 1. juli, så Orban ikke sidder i stolen, mens vigtige beslutninger om Ukraine og topposter skal træffes. Spørgsmålet har dog været oppe før uden den fornødne tilslutning," siger Morten Løkkegaard.

Altinget skriver onsdag, at Ursula von der Leyen afviser, at frigivelsen af milliarder til euro var en del af en studehandel med Viktor Orban for at få Ungarn til at tilslutte sig vedtagelsen af økonomisk støtte til Ukraine. Hun kalder timingen tilfældig. "Det er en lovgivning, som styrker den juridiske uafhængighed og begrænser muligheden for politisk indblanding i retssystemet. Det var betingelsen for at kunne få udbetalt penge fra samhørighedsfondene. Det var, hvad vi havde bedt om – og Ungarn leverede," siger Ursula von der Leyen. I Europa-Parlamentet køber man ikke von der Leyens forklaring. I stedet frygter man, at EU vil indgå en ny studehandel med Ungarn på det ekstra topmøde den første februar. Godt nok gik Viktor Orban i december med til, at beslutningen om Ukraines optagelsesforhandlinger kunne vedtages, men ungarerne blokerer stadig for en langsigtet milliardstøttepakke til Ukraine. "Og hvad så, vil I så lade ham gøre det samme én gang til, så han kan få nogle flere penge? I så fald vil du få store problemer med det her parlament," truede Guy Verhofstadt Ursula von der Leyen. Manfred Weber pointerede, at hans gruppe, de konservative, har taget initiativ til at rejse krav om en grundig undersøgelse af milliardudbetalingen til Ungarn tilbage i december. "Vi må have mere klarhed om, hvad der lå bag Kommissionens beslutning," sagde Manfred Weber. Torsdag ventes det, at et flertal i Europa-Parlamentet vil vedtage en resolution, der beder dets egen juridiske tjeneste om at undersøge grundlaget for udbetalingen af midler til Ungarn "med henblik på at få vurderet lovligheden af beslutningen ved EU-Domstolen."

Mens de første to af fjorten lovede kampvogne nu endelig er på vej til Ukraine, så vil de tage flere måneder før de donerede 19 danske F-16-kampfly vil være klar til aktiv ukrainsk tjeneste. Det skriver Børsen. Ukraine er presset. Landet mangler både våben og penge, og meget af den lovede hjælp fra Europa og Vesten er forsinket. Og der er ikke mange tilkendegivelser om yderligere vestlig hjælp. I USA er en stor hjælpepakke til Ukraine blevet blokeret af kongressen, og i EU blokerer Ungarn for langsigtet hjælp til Ukraine. Hvis Ukraine ikke snart modtager økonomisk støtte og våben, så risikerer man at tabe krigen til russerne, advarer Alina Polyakova, ekspert i transatlantiske forhold og formand for Center for European Policy. "Et Ukraine under russisk kontrol - enten politisk eller militært - vil betyde Rusland ved Natos og EU's grænser. Jeg tror, at en russisk sejr i Ukraine ærligt talt er afslutningen på USA's globale lederskab," udtaler Alina Polyakova.

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Ditte Marie Brasso Sørensen og Anna Wentzer, henholdsvis senioranalytiker og junioranalytiker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Tyskland har bremset de fælleseuropæiske våbenleverancer til Ukraine, da det ikke mener, at nationale forsvar på tværs af Europa bør moderniseres for tyske penge. Den franske kommissær Thierry Breton beskylder nu Tyskland for at gå enegang. Tvisten understreger de udfordringer, det mellemstatslige samarbejde på forsvarsområdet skaber for en fælleseuropæisk støtte til Ukraine. [...] Timingen er iøjnefaldende. Det er endog meget opsigtsvækkende, at regeringscheferne - midt i en aktiv krig og op mod toårsdagen for krigen i Ukraine - prioriterer reformer over sikker finansiering. Hvorfor? Årsagen er, at Tyskland har trukket stikket og kræver en reform, inden der kan afsættes flere penge. Fredsfaciliteten udbetaler en delvis erstatning til EU-lande, der har doneret militært isenkram til Ukraine. Disse lande får således et tilskud til at indkøbe nyt militært materiel for at genopfylde hylderne. Finansieringen er vægtet efter bni, således at de rigeste EU-lande betaler mest: Tyskland står for 25 pct. af fredsfacilitetens midler. Det betyder i praksis, at moderniseringen af det europæiske forsvar finansieres delvist gennem en fælleseuropæisk pengekasse, som særligt Tyskland betaler ind til. Siden invasionen af Ukraine i februar 2022 er fredsfacilitetens budget blevet forhøjet ad flere omgange og er gået fra 5,5 mia. euro til 12 mia. euro Og heri ligger problemets kerne: Tysklands modstand mod at fortsætte fredsfaciliteten i dens nuværende form skyldes, at faciliteten, der oprindelig var designet til at finansiere mindre EU-missioner, i dag bruges til store våbenleverancer til en aktiv krig i Europa. [...] Den tyske regering er under stort pres, efter at den tyske forfatningsdomstol i november slog fast, at budgetåret 2024 skal holde sig inden for en forfatningsbestemt gældsbremse, der holder underskuddet på de tyske offentlige finanser under 0,5 pct. af bnp.
[...] Den tyske regering har understreget, at den ikke vil skære på den direkte tyske støtte til Ukraine, som fordobles fra 4 mia. euro i 2023 til 8 mia. euro i 2024. Samtidig garanterede Scholz, at gældsbremsen vil blive suspenderet, i tilfælde af at amerikanerne stopper støtten til Ukraine endegyldigt, eller at krigen intensiveres voldsomt - Tysklands lommer er altså dybe, når det kommer til at støtte Ukraine. Efter USA er Tyskland det land, der har givet mest militær støtte til Ukraine. [...] Scholz har da også understreget, at EU-landene hver især skal forøge deres militære støtte til Ukraine, og krævet, at der udarbejdes et overblik over EU-landenes planlagte donationer inden EU-topmødet den 1. februar. En slet skjult opfordring til Frankrig, Italien og Spanien, hvis offentliggjorte militære donationer har været relativt beskedne. [...] De tyske betænkeligheder og budgetvanskeligheder betyder, at det er usandsynligt, at der tilføres nye midler til fredsfaciliteten, før den bliver reformeret. En sådan reform falder næppe på plads før EU-topmødet i marts. Det betyder, at EU-landene går toårsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar i møde uden at have løst spørgsmålet om, hvordan vi kan genoptage den militære fællesstøtte til Ukraine."
Kilder: Politiken, s. 7; Altinget, onsdag; Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Stoleleg om magtfulde topposter er i gang
Spidsfindige EU-regler gør, at Ungarns premierminister, Viktor Orban, står til at besætte en af EU´s vigtigste poster. Nu prøver alle at undgå, at det sker. Det skriver Berlingske. Viktor Orban står til automatisk at modtage det roterende EU-formandsskab, men nu står han også til at blive EU-præsident. Situationen er opstået, fordi præsidententen for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har meldt ud, at han stopper på posten før tid. Charles Michel har nemlig meldt ud, at han stiller op som kandidat ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. Eftersom Charles Michel sandsynligvis bliver valgt ind, så skal der altså findes en afløser til hans stilling som EU-præsident allerede til sommer og ikke i november, hvor hans embede ellers udløber. Charles Michel´s beslutning har skabt vrede blandt diplomater, embedsfolk og EU-politikere, som nu er i et kapløb med tiden om at finde en løsning, som gør, at næste EU-præsident ikke bliver den russiskvenlig EU-skeptiker Viktor Orban. Man drøfter derfor for tiden om man skal tage den hidtil usete sanktionsmulighed fra artikel syv i brug, som i praksis kan medføre, at Ungarn fratages muligheden for at deltage i enhver form for beslutning i EU-regis. Et land kan ikke smides ud af EU, men at bruge "atomvåbnet (artikel 7)" vil stort set ramme lige så hårdt som en udsmidning af EU, vurderer analysechef i Tænketanken Europa, Ditte Marie Brasso Sørensen. "EU er jo en lovgivningsmaskine, så hvis man fratager et land stemmeretten, fratager man dem de facto muligheden for at deltage i det, som EU laver. Det vil være den værst tænkelige situation at sætte et EU-land i," forklarer Ditte Marie Brasso Sørensen. Ditte Marie Brasso Sørensen tror dog ikke, at EU-landene bliver enige om at aktivere artikel 7. "Det er aldrig sket før i EUs historie, at man har brugt den mulighed. Det store spørgsmål er, om man virkelig mener, at det vil være rettidig omhu at fratage Ungarn stemmeretten lige nu og dermed optrappe konflikten," vurderer Ditte Marie Brasso Sørensen. Der går i stedet rygter i EU om, at man i vil forsøge at udskyde Ungarns roterende formandsskab, således at Viktor Orban ikke kommer til at sidde med præsidentposten og formandsskabet i hænderne på samme tid. "Alle lande skal jo have formandskabet, og det er Ungarns tur. Men hvis vi lykkes med at udskyde det, kan vi undgå sammenblandingen af roller," svarer Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet. Overfor mediet Politico har EU-diplomater dog antydet, at såfremt Ungarn forsat blokerer for ny støtte til Ukraine, så vil man tage artikel syv i brug og suspendere landets stemmeret i EU. "Jeg vil sige, at EU har aldrig stået i en situation, hvor der var en så reel og langvarig trussel mod det europæiske samarbejde, som de skulle tage stilling til som nu. Så hvis man skulle gøre alvor af de her trusler, så lader det her til at være den mest oplagte situation at gøre det i," siger Ditte Marie Brasso Sørensen.
Kilde: Berlingske, s. 7

Andre EU-historier

Handel: Dansk Metal: Frem for at kritisere handelsaftaler bør Enhedslisten klappe i hænderne på klimaets vegne
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal, blandt andet: "Enhedslistens Christian Schmidt Jacobsen kritiserer en mulig handelsaftale mellem EU og en række sydamerikanske lande. Men i stedet burde han glæde sig over, at aftalen kan give Danmark og EU mulighed for at gøre de sydamerikanske lande grønnere og sikre bedre forhold for arbejdstagere. [...] I dag har vi europæere desværre ingen værktøjer til at modvirke landene i Sydamerika i at føre en kulsort klimapolitik. Handelsaftalen er et skridt i den rigtige retning mod at forpligte landene i Sydamerika på aktiv klimahandling. [...] Vælger Europa alligevel at smække døren i til landene i Sydamerika, er det ikke kun ærgerligt for handel, arbejdspladser og forpligtende klimasamarbejde. Hvis vi lukker døren til et handelssamarbejde med landene i Sydamerika, så står der naturligvis andre stormagter klar med åbne arme og døre. Kina spiller for eksempel allerede i dag en aktiv rolle i Sydamerika. Det er et samarbejde, som Kina får rigtig meget ud af. De får adgang til kritiske råstoffer som grafit, litium og nikkel fra Brasilien og Argentina, og Kinas rolle i Sydamerika bliver stadig større. Deres engagement vil selvfølgelig kun vokse, hvis Europa stadig efter mere end 25 år ikke formår at gennemføre gode aftaler med vores sydamerikanske kollegaer. Sådan er virkeligheden. Europa har brug for flere venner ude i verden - ikke færre. [...] Når vi spørger vores tillidsrepræsentanter i Dansk Metal, så mener et overvældende flertal på otte ud af ti tillidsrepræsentanter, at EU bør indgå flere handelsaftaler. Mercosur-blokken i Sydamerika er verdens femtestørste økonomi uden for EU. Der bor 260 millioner mennesker, og i Danmark og Europa har vi så mange gode løsninger til at hjælpe dem med at blive grønnere, sundere og mere højteknologiske. For det fjerde trækker aftalen også i en både nødvendig og positiv retning, når det gælder arbejdstagerrettigheder. Vi vil ikke konkurrere med resten af verden om at have de ringeste arbejdsvilkår, og derfor er det win-win at løfte arbejdstagerrettigheder i den tredje verden. Det hjælper både lønmodtagerne lokalt og sikrer samtidig en mere fair konkurrence for danske virksomheder og medarbejdere. Mercosur-aftalen binder landene i Sydamerika til at respektere, fremme og implementere ordentlige arbejdsstandarder."
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: EU-analytiker: Her er de vigtigste lovforslag, der skal afklares inden valget til Europa-Parlamentet
I en analyse på Altinget onsdag skriver Natacha Lopez, freelance journalist, blandt andet: "Med kun få måneder tilbage til EU-valget i juni er der stadig over 200 lovforslag, som EU-Kommissionen har fremlagt, der endnu ikke er blevet vedtaget. [...] Siden Ursula von der Leyens Europa-Kommission tiltrådte i december 2019, har EU's lovgivere vedtaget mere end 500 lovforslag. Alligevel er der stadig en række tilbage, når mandatperioden nærmer sig sin afslutning. Ifølge tal, som Kommissionen har udarbejdet for Altinget, er der i øjeblikket 240 forslag under behandling. Ikke alle vil blive vedtaget inden EU-valget i juni - det er almindeligt, at det nye Europa-Parlament skal tage fat på lovforslag, der har ligget uløste siden tidligere."
Kilde: Altinget, onsdag

Sundhed: EU-kommissær og Belgiens sundhedsminister: Ny alliance skal sikre livsvigtige lægemidler til EU-borgere
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Stella Kyriakides, EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, og Frank Vandenbroucke, vicepremierminister og social- og sundhedsminister, Belgien, blandt andet: "I en stærk europæisk sundhedsunion skal alle have rettidig og lige adgang til lægemidler. Dette er selve kernen i det, som EU har arbejdet for i de seneste år, navnlig gennem EU's lægemiddelstrategi. Som led i dette mål er afhjælpning af mangler og styrkelse af forsyningssikkerheden for lægemidler af stor betydning for både Kommissionen og EU-landene. Arbejdet med en alliance for kritiske lægemidler, der lanceres i denne uge, vil styrke produktionen af kritiske lægemidler i EU og diversificere de internationale forsyningskæder. Dette er et afgørende skridt i vores kamp for at imødegå mangler og mindske EU's afhængighed af tredjelande. [...] Regeringer, erhvervslivet, sundhedspersonale og civilsamfundet vil arbejde sammen om at finde løsninger på udfordringen. Dette kan eksempelvis betyde en forøgelse af den europæiske produktionskapacitet for kritiske lægemidler og bestanddele ved at etablere nye produktionslinjer eller opføre nye fabrikker. Det kan også føre til, at der findes nye partnere i udlandet for at diversificere vores udbud af vigtige ingredienser. Som led i Europas grønne og digitale omstilling ønsker vi også, at alliancen fremmer innovation og støtter moderniseringen af EU's produktionskapacitet. Som et første skridt hen imod oprettelsen af alliancen opfordres interesserede eksperter fra EU-landene, erhvervslivet, sundhedspersonalet og civilsamfundet til at deltage i udvælgelsesproceduren vedrørende alliancen, der løber indtil 16. februar, med henblik på deltagelse i dens møder i foråret 2024. [...] I mellemtiden vil Kommissionen begynde at analysere sårbarhederne i forsyningskæden for en række kritiske lægemidler, for hvilke alliancen vil udarbejde anbefalinger om foranstaltninger, der skal træffes for at forbedre forsyningen af dem. [...] Der er først og fremmest tale om afgørende skridt for at beskytte europæernes sundhed og trivsel. [...] Alliancen vil også støtte og kanalisere de investeringer, der er nødvendige på nationalt plan og EU-plan for at opfylde dens ambitiøse mål. Indsatsen mod manglen på lægemidler i vores medlemslande betyder naturligvis ikke, at døren lukkes for vores internationale partnere. Med støtte fra alliancen vil EU samtidig arbejde hen imod stærkere internationale partnerskaber for at diversificere forsyningskæderne og øge lægemiddelforsyningssikkerheden på verdensplan."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Europas forbrugere kan spille en meget vigtig rolle i den grønne omstilling, for vi kan stemme med vores fødder og vores pengepung
Børsen citerer Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet for at sige, at "Europas forbrugere kan spille en meget vigtig rolle i den grønne omstilling, for vi kan stemme med vores fødder og vores pengepung." Udtalelsen kommer i forbindelse med nye greenwashingregler for virksomheder i EU.
Kilde: Børsen, s. 22

Finansielle anliggender: Lagarde kæmper imod: Ser først rentedyk til sommer
Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), åbner nu op for, at den første rentenedsættelse kan komme allerede til sommer. Det skriver Børsen. Men samtidig vil hun ikke love for meget. "Det hjælper ikke vores kamp mod inflationen, hvis forventningerne er skruet sådan sammen, at de er alt for høje, i forhold til hvad der sandsynligvis vil ske," siger Christine Lagarde. "Lagarde og andre ECB-folk er ude med en løftet pegefinger til markederne. Budskabet er, at investorerne skal passe på med ikke at være for aggressive. Desto mere aggressive de er, jo større er risikoen for, at centralbanken ikke vil sænke renten lige med det første," siger Tina Winther Frandsen, chefanalytiker hos Jyske Bank.
Kilde: Børsen, s. 8

Konkurrence: Morten Bødskov om støttekapløb for milliarder: "Det er totalt ødelæggende"
I et perspektiv i Børsen skriver Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent, blandt andet: "Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er helt med på, at han indtager en position, som er temmelig paradoksal. På den ene side kritiserer han i hårde vendinger det kapløb om at uddele mest statsstøtte, der lige nu er i gang fra Kina over USA og til Europa. “Det er på mange måder totalt ødelæggende,” siger Morten Bødskov. På den anden side er han selv i gang med at gøre præcis det samme. Kort før jul lancerede regeringen en ny dansk statsstøtteordning på 1 mia. kr. til grøn energi. Her kan virksomheder inden for vindenergi og powerto-x i år få op til 15 pct. af regningen betalt af staten, hvis de etablerer ny produktion i Danmark. “Når statsstøtte er kommet på bordet, så er vi nødt til at forholde os til det,” siger Morten Bødskov om den nye støtteordning, som i disse dage er ved at falde endelig på plads. [...] “Er der noget, vi har tjent på, er det globaliseringen, som vi kendte den,” siger Morten Bødskov. “Men den globalisering er væk nu.” Han henviser til et notat, hans embedsmænd har lavet for ham, der viser, at der sidste år på verdensplan blev indført 3000 nye handelshindringer. Oven i det træder både USA, Kina og Europa kraftigt på statsstøttespeederen, som Morten Bødskov formulerer det. Det går ud over verdenshandelen, det går ud over velstanden, men det er også med til at hæmme bl.a. den grønne omstilling, at alle lande lige nu kæmper for at holde de grønne virksomheder inden for egne landegrænser: “Det er usundt. Og vi skal ud af det hurtigst muligt igen,” siger erhvervsministeren. “Hvis man bruger statsstøtte til at holde hånden under svage virksomheder, som er bange for konkurrence, så stækker det produktiviteten, men det stækker også ultimativt mulighederne for f.eks. at få så hurtig grøn omstilling, som vi ønsker os.” De store paradokser Og her opstår så det paradoksale, når regeringen samtidig selv har opfundet en ny dansk støtteordning, kaldet en grøn investeringsordning, der foreløbig er sat til at gælde i 2024 og 2025. “Vi har sagt fra regeringens side, at vi vil blive ved med at forsvare og forstærke danske industrielle styrkepositioner. Det er tusindvis af arbejdspladser, vi taler om,” siger Morten Bødskov. Skulle regeringen bare acceptere, spørger han, at andre lande forsøger at lokke lovende danske virksomheder ud af landet? “Nej, vi er selvfølgelig nødt til at følge med,” siger Bødskov. Men det er da paradoksalt, at du gør det, du selv sidder og taler imod at gøre. “Ja, det kan man meget vel sige. Men det er også en verden, som er præget af meget store paradokser i øjeblikket.”
Kilde: Børsen, s. 6-7

Udvidelse: Serbiens præsident er Vestens nøgle til Balkan. Han beskyldes for ulovligheder
Aleksandar Vucic er netop blevet genvalgt som Serbiens præsident, men den serbiske leder beskyldes for korruption og vold, og der har været store demonstrationer mod præsidenten. Alligevel nyder Vucic stor popularitet blandt store dele af befolkningen. Det skriver Politiken. Populariteten skyldes blandt andet, at Serbien er inde i en vækstperiode, hvor der skabes jobs, og infrastrukturen og sundhedssektoren mærker forbedringer. Væksten stimuleres af udenlandske investeringe og udviklingsstøtte. Særligt fra EU, Rusland og Kina. Balkaneksperet Jan Cingel fra den slovakiske tænketank Strategi Analysis siger, at Vucic mestrer at udnytte Serbiens placering midt imellem øst og vest. "Uden et stærkt forhold til Serbien er der ingen adgang til Vestbalkan. Det er Vucic meget bevidst om. Og Vucic er Serbien," forklarer Jan Cingel. Serbien har siden 2014 været EU-kandidatland. EU arbejder ihærdigt på at få Serbien til at være mere vestligt orienteret, hvilket blev understreget af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun besøgte Serbien i 2023. "I en tid med global turbulens må vi styrke sammenholdet og sikkerheden på vores kontinent. Vi ønsker, at Serbien kommer med i vores union," sagde Ursula von der Leyen dengang. EU lokker med en ny EU-pakke på cirka 225 millarder kroner, såfremt Serbien gennemfører en række reformer. Men samtidig med, at Aleksander Vucic udadtil er samarbejdsvillig overfor EU, så er han også opmærksom på at pleje Serbiens nære relationer til Rusland og Kina. Serbien har da heller ikke indført sanktioner mod Rusland, trods opfordringer hertil fra Vesten. "Dobbeltspillet passer Vucic glimrende, for jo mere Serbien er isoleret, jo mere cementerer han sin magt," forklarer Jan Cingel. I baggrunden spøger Kosovo. Serbien nægter at anerkende Kosovo som en uafhængig stat. NATO´s bombekampagne mod Serbien som følge af serbisk forfølgelse af kosovoalbanere i 1999 har skabt incitament for modvilje mod Vesten blandt den serbiske befolkning. "Dobbeltspillet passer Vucic glimrende, for jo mere Serbien er isoleret, jo mere cementerer han sin magt," forklarer Tea Sindbæk Andersen, lektor ved Balkan-studier på Københavns Universitet. En af EU´s præmisser for serbisk optagelse i EU er et normaliseret og frederligt forhold mellem Serbien og Kosovo, men konflikten mellem de to lande er det seneste år blusset op. Mens Vucic deltager i mæglingsmøder med Kosovo i EU, så beskylder han i hjemme i Serbien Kosovo for at etnisk udrense det serbiske mindretal i Nordkosovo. Denne retorik hjemme i serbien opildner til mere serbisk vrede mod Kosovo.
Kilde: Politiken, s. 9

Migration: Putin truer Letland, der vil smide 1.000 russere ud af landet
Letland vil sende russere, der ikke får forlænget deres opholdstilladelse, hjem til Rusland. Det vækker vrede hos Ruslands præsident, Vladimir Putin, skriver Politiken. "Det er alvorlige handlinger, der direkte påvirker vort lands sikkerhed," udtaler Vladimir Putin således om situationen. Under den russiske besættelse af Letland slog mange russere sig ned i landet, og udgør nu cirka ti procent af den lettiske befolkning. Da Sovjet Unionen brød sammen fik mange af russerne opholdstilladelse til at blive boende i Letland, men ifølge lettisk lov er disse opholdstilladelser nu ved at udløbe. Derfor skal de fornys, så de er i overensstemmelse med EU-betingelser for permanent opholdstilladelse i et medlemsland. Derudover skal en lettisk sprogprøve bestås. Mindst 985 russere har ikke bestået prøven og står dermed til at blive udvist af Letland. Og op imod 2.500 russer kan kan ende med at skulle forlade landet. Ifølge nyhedsbureauet BNN omfatter kravene om fornyelse af opholdstilladelse cirka 25.000 russere, hvoraf 86 procent har indsendt de nødvendige ansøgninger. Vladimir Putin har advaret om, at situationen kan skabe interne problemer blandt den lettiske befolkning. En russisk sammenslutning af russere i Letland, Russernes Stemme, tager dog afstand fra Putins udtalelser: "Under ingen omstændigheder kan en krigsforbryder gøre krav på retten til at beskytte os. Det er svinsk at bruge russisktalende brugere i nabolandene til at retfærdiggøre en aggressiv politik," sagde en talsmand fra organisation under en aktion foran den russiske ambassade i Riga, Letland.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Majs og soja med overnaturlige kræfter skal nu plantes i Kina
Mens EU fortsat er skeptiske over for genmodificerede afgrøder, så har Kina givet frøproducenter lov til at sælge genmodiceret majs og sojabønner i kommerciel skala. Det skriver Politiken. Det kinesiske landbrugsministerium har ambitioner om at plante 670.000 hektar genmodificeret majs i 2024. "Det er et væsentligt skridt, Kina tager nu", mener Henrik Brinch-Pedersen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. "Beslutningen bunder nok dels i politiske grunde - de der handelsproblematikker mellem USA og Kina. Kina er verdens største griseproducent, og jeg antager, at noget af det soja skal bruges til foder. Dermed er Kina måske ved at bryde det amerikanske monopol på gmo-soja og -majs," fortsætter Henrik Brinch-Pedersen. Kirsten Jørgensen, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, påpeger, at de genmodificerede afgrøder også kan være med til at nedbringe CO2-udledningen. I EU er der udbredt skepsis over for GMO-afgrøder og planter. Man frygter, at de kan have uforudsete egenskaber, som kan forårsage skade på biodiversiteten, naturen eller de mennesker der indtager afgrøderne. Og den frygt er legitim, mener Henrik Brinch-Pedersen, som herefter kommer med indvendelser: "Til det vil jeg sige, at gmo-afgrøder er blevet produceret siden 1996. Det er snart 30 år siden, og katastrofen er udeblevet. Gmo er allerede i vores dagligdag, selv om vi ikke spiser det som fødevarer i Europa. Hvis du har en bomulds-T-shirt, er den med al sandsynlighed lavet på gmo-bomuld. Meget af den soja og majs, landbruget importerer, er også gmo," siger Henrik Brinch Pedersen, som ikke frygter det, kineserne har gang i. "Jeg har altid syntes, det var skørt, vi ikke prøvede at udnytte potentialet i den konventionelle gmo-teknologi. Jeg er heller ikke bange for, hvad Kina gør nu, de er virkelig dygtige, også hvad forskningen angår. Hvis de formår at udvikle bedre fødevarer med færre pesticider, ser jeg det som godt nyt. Også for Afrika og Sydøstasien, hvor landbruget er meget mere sårbart," siger Henrik Brinch-Pedersen.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Det danske retsforbehold forhindrer beskyttelsen af dansk natur
I et debatindlæg i Politiken skriver Anne Sophie Callesen (R), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "I Randers kører kommunens maskiner i døgndrift for at forhindre en miljøkatastrofe. Ikke bare Randers byråd, men alle bør spørge sig selv: Hvad kunne være gjort for at forhindre det? [...] For ganske vist kan Nordic Waste ende med at skulle betale den svimlende regning på (foreløbig) 41,5 millioner kroner for oprydningen. Om de også kommer til at betale regningen, er dog uvist. Først skal det naturligvis kunne bevises, at virksomheden kan holdes ansvarlig for miljøkatastrofen. [...] Sager om miljø- og naturkatastrofer er ikke noget særsyn. Hverken herhjemme eller i resten af Europa. Og netop derfor har Europa-Parlamentet også drøftet det samme principielle spørgsmål om, hvordan vi i fællesskab kan gribe ind over for dem. I februar i år vedtager EU derfor formelt en ny lovgivning, som gør såkaldte 'økomord' - altså mord på naturen - ulovlige. Det nye direktiv er en god nyhed for naturen. Det betyder nemlig, at både virksomheder og individer, som har forårsaget skade på luft-, jord- eller vandkvaliteten kan straffes med ti års fængsel. Bestemt ikke urimeligt, når man medtænker den enorme regning, som lige nu truer likviditeten i Randers Kommune og risikerer at sendes direkte videre til skatteyderne. Desværre er der også en dårlig nyhed. Nemlig, at Danmark på grund af vores retsforbehold ikke er forpligtet til at indføre de nye regler. Forbrydelser mod naturen som dén i Randers går altså fri af den nye og skrappere EU-lovgivning. Endnu et eksempel på, at det danske retsforbehold står i vejen for, at Danmark forpligtes til at deltage fuldt ud i et samarbejde om fælles udfordringer. I dette tilfælde beskyttelsen af vores fælles natur."
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Frygt former europæernes politiske holdninger
Trusler mod hver enkelte borgers eksistens har nu mere indflydelse på, hvor europæerne sætter valgkrydset, end traditionelle tilhørsforhold til politiske partier. Det viser en undersøgelse skriver Kristeligt Dagblad. I Europa er det især migration, klima og krigen i Ukraine som optager vælgerne, og disse kriser kommer til at påvirke de europæiske valg i 2024. Det gælder især valget til Europa-Parlamentet i juni, viser en undersøgelse fra Tænketanken Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR). Tænketanken kalder den nye tendens for "traumepolitik". "Europæerne driver i stigende grad væk fra de ideologiske forankringer i højre og venstre, og deres holdninger til politik i Europa styres i stedet af, hvordan kriserne har påvirket deres liv," skriver Ivan Krastev, formand for Center for Liberal Strategies og medforfatter til undersøgelsen, i en kommentar. Klimarådet har inddelt europæerne i fem tværnationale stammer, som hver især har fokus på en af de fem kriser. Den største stamme er klimastammen, som tæller 73,4 millioner ud af EU´s 369 millioner vælgere. Det er især i Danmark, at klimafrygten fylder hos vælgerne. I Tyskland ser vælgerne til gengæld migrationsproblemer som den største udfordring. 58,2 millioner europæerne deler frygten for migration med tyskerne. I europæisk politik er det altså klima og migration som fylder mest hos vælgerne. Det billede nikker Iben Tybjerg Schacke-Barfod fra Tænketanken Europa genkendende til. "Det er jo ikke sådan, at migration ikke er vigtigt, og det vil helt klart komme til at spille en vigtig rolle ved for eksempel valget til Europa-Parlamentet senere på året. Men Danmark skiller sig i mange undersøgelser ud ved at være lige så optaget af situationen i Ukraine som østeuropæerne. Der er en klar geografisk effekt, sådan at de befolkninger, som er geografisk længere væk - som for eksempel Frankrig - også er mindre optagede af krigen, og det kan få en konsekvens for debatten i EU," siger Iben Tybjerg Schacke Barfod og fortsætter: "Det er helt tydeligt over hele Europa, at de unge ser klimaforandringerne som den største trussel for deres fremtid, mens de ældre er fokuserede på identitetstab som følge af indvandring. Højre-venstre-kløften er ikke forsvundet, og begrebet 'stammer' kan være misvisende, fordi det skaber billedet af en slags etnisk identitet. Men udtrykket 'vælgergruppe', som forfatterne også bruger, illustrerer, at højre-venstre-kløften ikke kun er ideologisk, men påvirkes af, hvilke problemstillinger der motiverer vælgerne mest."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Sikkerhedspolitik: Løkke fastholder kritiseret praksis for våbeneksport: Vi må have tillid til USA
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at den danske eksport af dele til F-35 kampflyene, som for tiden anvendes af Israel i Gaza, fuldt lever op til Danmarks internationale forpligelser på området. Det skriver Information. I et samråd i Folketingets udenrigsudvalg, tirsdag, forklarerede udenrigsministeren sig omkring den danske eksport af F-35 komponenter. Danmark har i 11 år tilladt dansk eksport af F-35 komponenter uden at foretage konkrete vurderinger, omkring hvorvidt eksporten bidrager til krigsforbrydelser. Og eftersom den procedure er i dansk egeninteresse, så kommer det også til at foregå på samme måde fremadrettet, forklarede Lars Løkke Rasmussen på samrådet. F.eks. ville det ikke være muligt for Danmark at indgå i det amerikanskledede F-35 samarbejde, såfremt man opretholdt en strengere eksportkontrol. "Det handler ikke kun om industripolitik og eksport," sagde Lars Løkke Rasmussen, som kaldte dansk deltagelse i F-35 programmet for strategisk vigtigt. Både FN´s og EU´s regler for våbeneksport stipulerer, at danske myndigheder undersøger, hvorvidt produkterne bidrager til krigsforbrydelser, før der kan gives tilladelse til eksporten. Og disse regler efterleves i Danmark, bare ikke når det gælder eksport til F-35 samarbejdet. Det skyldes, at eksporten foregår via USA, som er omfattet af en overordnet rammegodkendelse, som indbefatter, at eksporten tillades uden risikovurdering. Ifølge fem juridiske eksperter er denne myndighedspraksis sandsynligvis ulovlig, men det afviser Lars Løkke Rasmussen: "Fordi det er vores sikre vurdering, at den måde, vi håndterer det her på med rammevurderinger, er i fuld overensstemmelse med vores internationale og EU-retlige forpligtelser. Ellers ville vi jo ikke gøre det.," udtalte Lars Løkke Rasmussen på samrådet.
Kilde: Information, s. 9

Klima: EU's klimaråd: Indsatsen for klimaet må forstærkes øjeblikkeligt
EU´s Klimaråd (ESABCC) udgav i sidste uge sine granskninger af fremskridt og mangler i den europæiske klimaindsats. Og ifølge klimarådet er der brug for mindst en fordobling af tempoet, hvormed europæisk CO2-udledning reduceres. Det skriver Information. Det er især indenfor landbrug, transport og bygninger, at der ikke er sket de store fremskridt de sidste mange år. I granskningen konkluderer klimarådet, at det er nødvendigt med et midtvejsmål om at reducere europæisk udledning af af drivhusgasser med 90-95 procent inden 2040, hvis 1,5 gradersgrænsen fra Parisaftalen skal holdes. Og dette kan kun ske ved "en betydelig acceleration af den nuværende hastighed for udledningsreduktioner," skriver EU-Klimarådet. "EU har gjort store fremskridt de senere år for at styrke rammerne for sin klimapolitik. Men at nå klimaneutralitet i 2050 er en kamp mod tiden, og der er ikke tid til, at vi nu læner os tilbage," siger Professor Ottmar Edenhofer, som er en af verdens førende klimaøkonomer. I mandags diskuterede EU´s miljøministre nye klimamål for 2040. Den 6. februar offentliggør EU-Kommissionen sit forslag til 2040-målet, Forslaget skal herefter realitetsbehandles mellem landene og i Europa-Parlamentet. Klimarådet skriver, at en afgørende forhindring for omstillingen er EU´s landbrugspolitik i sin nuværende form. "EU bør flytte landbrugsstøtten væk fra udledningsintensive landbrugspraksisser, herunder kvægproduktion, og hen mod produkter med lave udledninger, mod miljøtjenester og mod et flersidet indkomstgrundlag," skriver klimarådet.
Kilde: Information, s. 1-11

Interne anliggender: Politik foregår ved midten
I et debatindlæg i Berlingske skriver Max Manøe Bjerregaard, leder af Unge Moderater, blandt andet: "Med dannelse af en regering henover midten var der frygt for, at dette ville føre til en radikalisering af yderfløjene, hvor en midterregering ville skabe polarisering snarere end samhørighed. Dette er dog ikke sket, hvilket den tilsyneladende opløsning af Nye Borgerlige understreger. [...] Jeg har selvfølgelig bemærket de seneste meningsmålinger, der ikke ligefrem viser overvældende opbakning til regeringen. Ikke desto mindre viser det sig, at vælgerne er villige til at tage et skridt mod højre eller venstre - men omkring de partier, der søger samarbejdet i midten. Dette ses tydeligt i den seneste Megafon-måling fra 21. december 2023, hvor især Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance tiltaler vælgerne.[...] Det, der i min optik adskiller et fløjparti såsom SF og LA fra yderfløjspartier såsom DF, NB og Enhedslisten, kan bl.a. ses i deres forskellige syn og tilgange til internationale institutioner som NATO, EU og menneskerettighederne. [...] For mig understreger det, at politik i mange år fremover vil foregå ved midten, hvor partier opnår succes og indflydelse ved at navigere inden for disse rammer, uanset om de befinder sig til højre eller venstre for den nuværende regering."
Kilde: Berlingske, s. 19

Interne anliggender: Pernille Vermund skifter til Liberal Alliance
Den mangeårige leder af Nye Borgerlige, Pernille Vermund, skifter til Liberal Alliance. Det skriver Berlingske. Med sig ind i Liberal Alliance bringer Pernille Vermund en historik som værende særdeles EU-kritisk, men partihoppet ser dog ud til at have flyttet på Pernille Vermunds syn på EU. "Det er rigtigt, at der er en forskel. Men jeg kan godt afsløre nu, at netop EU-politikken er noget, vi har diskuteret meget længe i folketingsgruppen. Jeg har ønsket, at vi skulle rykke os på det, fordi verden har forandret sig, siden vi stiftede Nye Borgerlige - men vi nåede aldrig at blive enige," siger Pernille Vermund og fortsætter: "For mig er det helt åbenlyst, at vi - i den geopolitiske situation, der er nu - har brug for et Europa, der står sammen," siger Pernille Vermund.

I en analyse i Berlingske skriver Chris Kjær Jessen, avisens politiske redaktør, blandt andet: "Det er en stor sejr for Alex Vanopslaghs politiske projekt, at Pernille Vermund nu skifter til Liberal Alliance. [...] Men Liberal Alliance løber også en risiko med Pernille Vermund, som kan blive ramt af beskyldninger om løftebrud. [...] Nu skal hun finde kompromiserne og balancerne i de politiske udspil i samarbejde med andre kræfter i partiet, og hun skal være loyal over for linjen uden at gå egne veje. Og jeg tror ikke, det er i alle dele af Liberal Alliances bagland og folketingsgruppe, at man klapper i hænderne. Hvad siger de storbyliberale og humanistiske dele af partiet til at få den EU- og islamkritiske Pernille Vermund ind i folden? Jeg vil ikke udelukke, at det kan give gnidninger. [...] Liberal Alliance har for nylig indgået en ny europapolitisk aftale, som slår fast, at den ”geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU”. På Nye Borgerliges hjemmeside kan man stadig læse, at partiet støtter de britiske EU-modstandere og er klar til at melde Danmark ud af EU. Pernille Vermund skal sluge en del kameler for at passe ind i Liberal Alliance."
Kilde: Berlingske, s. 4-5, 6

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
18. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark