EU i dagens aviser torsdag den 18. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Et nej til Ursula von der Leyen vil kaste EU ud i politisk kaos
Flere af dagens aviser skriver om den nervepirrende afstemning i Strasbourg torsdag, som kommer til at afgøre Ursula von der Leyens politiske liv og kursen på det europæiske samarbejde. Torsdag morgen kl. 9 skal Ursula von der Leyen holde en helt afgørende tale, som skal overbevise et flertal om at give hende fem år mere som formand for EU-Kommissionen og kl.13 fælder de 720 nyvalgte medlemmer af EU-Parlamentet deres dom i en hemmelig afstemning. Intet er afgjort på forhånd i spillet om den mest magtfulde post i EU. Hvis hun ikke får de 361 stemmer som er påkrævet, skal EU's 27 stats- og regeringschefer begynde forfra og senest 18. august stille med en helt ny kandidat, som EU-Parlamentet skal stemme om igen. Hvis torsdagens afstemning går Ursula von der Leyens vej, begynder spillet med at samle et hold af kommissærer. 

Jyllands-Posten skriver, at der ifølge EU-diplomater ikke eksisterer en plan B. Et nej til Ursula von der Leyen vil derfor kaste EU ud i politisk kaos på et yderst sårbart tidspunkt med en russisk invasionskrig i Ukraine, en voksende militær trussel fra Rusland og et muligt comeback til Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg i november. I de seneste uger har Ursula von der Leyen holdt flere møder med partigrupperne på fløjene, hvor en af de mest centrale grupper for von der Leyen er De Grønne. Medlemmerne vil holde skarpt øje med, hvilke grønne budskaber von der Leyen kommer med i sin tale, hvor hun skal fremlægge sin EU-dagsorden for de næste fem år. Det forventes, at forsvar og sikkerhed bliver en af de absolutte topprioriteter på grund af den russiske invasionskrig i Ukraine og herudover vil migrationspresset, EU's skrantende konkurrenceevne og den grønne dagsorden sandsynligvis også stå øverst på von der Leyens europapolitiske dagsorden.

Kristeligt Dagblad skriver, at det har været en kaotisk optakt til kommissionsformandens skæbnestund. Lige fra begyndelsen har de to nydannede højrefløjsgrupper, Patrioter for Europa og Europa for suveræne nationer, været udelukket fra den kreds af partier, der lægger magtkabalen for de næste fem år i EU. Von der Leyen kan opnå genvalg med støtte fra de tre midtergrupper i parlamentet, kristendemokraterne, socialdemokraterne og de liberale, men 15-20 procent af medlemmerne af de tre grupper forventes at stemme enten blankt eller imod. Derfor har von der Leyen forsøgt at udbygge sit flertal med stemmer fra både De Grønne og Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister (ECR), der er stiftet på initiativ af Italiens premierminister, Giorgia Meloni. For at sikre sig støtte fra de 53 medlemmer af De Grønne lovede von der Leyen mandag aften, at hun ikke vil indgå i et strukturelt samarbejde med ECR. Tirsdag morgen mødtes von der Leyen med medlemmerne af ECR, men gruppen har ikke kunnet enes om en fælles holdning til von der Leyens kandidatur, udtaler den italienske gruppeformand Nicola Procaccini til nyhedsbureauet Ansa. 

Børsen skriver, at Ursula von der Leyen højst sandsynligt kan fortsætte som formand for EU-Kommissionen med støtte fra både den grønne gruppe og enkelte politikere på den yderste højrefløj. “Det er jo ren og skær hestehandel lige nu. Det mest sandsynlige er dog, at hun kan samle de 361 stemmer,” vurderer Lykke Friis, der er direktør for Tænketanken Europa. Kira Marie Peter-Hansen, som er valgt til EU-Parlamentet for SF, er netop blevet genvalgt som en af næstformændene i De Grønne. Hun mener, at de seneste ugers forhandlinger er gået godt, selvom der kræves "mange kompromisser" fra begge sider, især inden for klimapolitik. “Vi beslutter, hvad vi stemmer lige inden afstemningen, og efter Ursula von der Leyen har fremlagt sine politiske retningslinjer torsdag morgen. Forhåbentlig kommer de til at afspejle de diskussioner, vi har haft, og så er vi egentlig positive,” siger Kira Marie Peter-Hansen i Strasbourg onsdag eftermiddag. Det vigtigste for den grønne gruppe har været at sikre, at von der Leyen ikke trækker i bremsen for den grønne omstilling.

Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa, vurderer, at kommissionsformanden fortsætter efter torsdagens afstemning, skriver Information. "På den korte bane er der ingen, der har nogen interesse i, at EU bliver handlingslammet. Og hvis man skal have et effektivt EU, skal man have en kommission på plads, og det kan man først, når man har en formand," siger hun og pointerer også, at Ursula von der Leyen er en stabilitet, langt de fleste er tilfredse med og hun er også bare populær. "Et valg af hende betyder, at man får en garvet kommissionsformand, som kender systemet, kan være effektiv fra dag ét og en, som er kendt i det geopolitiske spil. Man får også en kommissionsformand, som har vist en stor villighed til at stå på mål for en meget politisk kommission. Både under coronapandemien, hvor hun stod i spidsen for at forhandle det første lån på plads, men også i hendes insisteren på, at kommissionen skulle have det her grønne flagskibsprojekt med den her green deal," siger Brasso Sørensen, som samtidig vurderer, at von der Leyen vil fortsætte med den grønne omstilling, selvom nogle mener, at hun er en sort kandidat: "Men jeg hører til dem, der tror, at hun vil køre videre på den grønne omstilling, og jeg forventer, at det vil inkludere et ambitiøst 2040-mål på 90 procents CO2-reduktion. Og så tror jeg, at hun vil binde klima og konkurrenceevne sammen."

Berlingske bringer en analyse af Europa-korrespondent Julie Schneider, som blandt andet skriver: "Bliver von der Leyen ikke genvalgt, når Europa-Parlamentets medlemmer i dag samles i Strasbourg for at stemme om hendes fremtid, vil det udløse politisk kaos. Risikoen er, at en ny kommission vil blive forsinket og først være på plads i januar. Det vil være skidt for Europa at stå uden et beslutningsdygtigt og effektivt EU, hvis der samtidig opstår det scenario, at Donald Trump i november bliver valgt som USAs præsident. For reelt bliver opgaven at forberede sig på, at både EU - og den europæiske del af NATO - efter alt at dømme kommer til at stå væsentligt mere alene i kampen mod Rusland og Putin, hvis Trump overtager roret. [...] Ursula von der Leyens sidste mulighed for at skaffe stemmer bliver, når hun indtager talerstolen i Europa-Parlamentet i Strasbourg her til formiddag. Få timer før den skæbnesvangre afstemning skal hun udlægge sine visioner for Europa de næste fem år. Det bliver en balancegang mellem emner som migration og klimapolitik, hvor de politiske familier vil spidse ører for at høre, om de får, hvad de er blevet lovet. Lykkes det ikke at samle flertal, skal store dele af processen gå om. For der er ingen plan B. Det er dog aldrig sket i EU-historien før, at en kandidat ikke er blevet valgt som kommissionsformand. [...] Men tiden er knap. Derfor er genvalget af von der Leyen ikke kun et spørgsmål om hendes egen politiske fremtid, men også om Europas fremtid."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 1,13; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 7; Berlingske, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Domstol: EU-Kommissionen var for lukket om coronakontrakter
Onsdag fastslog EU-Domstolen i en dom, at EU-Kommissionen har været for lukket og har ikke givet offentligheden tilstrækkelig adgang til kontrakter om indkøb af vaccine mod corona, skriver flere aviser onsdag. I 2021 bad flere medlemmer af EU-Parlamentet og borgere om aktindsigt i kontrakterne, men EU-Kommissionen valgte kun at give delvis aktindsigt i dokumenterne med begrundelsen, at der skulle tages hensyn til virksomhedernes "forretningsmæssige interesse" samt "privatlivets fred" for den EU-delegation, som gennemførte forhandlingerne. Medlemmerne af EU-Parlamentet og en række borgere anlagde derfor sag ved EU-Domstolen og nu har sagsøgerne fået "delvis medhold". "I dommene vedrørende de to søgsmål giver Retten sagsøgerne delvis medhold og annullerer Kommissionens afgørelser, for så vidt som de indeholder uregelmæssigheder", hedder det i dommen. EU-Kommissionen skal derfor frigive de oplysninger, som uretmæssigt har været tilbageholdt.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Alt imens Ursula von der Leyens folk spejder nervøst i deres excelark for at se, om de har samlet nok opbakning til at få hende genvalgt som EU-kommissionsformand i EU-Parlamentet torsdag klokken 13, kom coronaspøgelset pludselig tilbage. Onsdag landede en dom fra EU-Domstolen, som gav kommissionen et slag over fingrene for ikke at have sikret tilstrækkelig gennemsigtighed i processen med at skaffe vacciner under coronapandemien. Straks rumlede spekulationer om, hvad det mon ville betyde for hendes genvalg. [...] EU-Kommissionen gik straks ud og tog dommen til efterretning, men pegede også på, at domstolen langt hen ad vejen støttede dem i, at forretningsoplysninger og personlige oplysninger ikke kan offentliggøres. "I 90 procent af afvisningerne på aktindsigt i kontrakterne siger retten, at det var helt efter bogen, det synes jeg er vigtigt for at sætte tingene i perspektiv," sagde kommissionens talsmand, Stefan de Keersmaecker. Med andre ord, ro på, domstolens afgørelse er på ingen måde en tikkende bombe. Men den politiske kontekst er betændt. For den genopliver mindet om de giftige diskussioner mellem EU-Parlamentet og kommissionen om gennemsigtighed i processen. Og ikke mindst om de meget omtalte sms'er, som kommissionsformand von der Leyen udvekslede med chefen for medicinalvirksomheden Pfizer, Albert Bourla, i de hede coronadage, og som hun har nægtet at udlevere. Den sag ligger i øjeblikket hos EU's anklagemyndighed, EPPO. Selv EU's ombudsmand, Emily O'Reilly, har kritiseret processen: "Timingen er påfaldende". Alt dette har von der Leyen næppe lyst til at rode meget rundt i lige nu, timer før hun skal overbevise EU-Parlamentet om at forlænge hende fem år mere."
Kilder: Berlingske, onsdag; Politiken, onsdag, s. 6; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Institutionelle anliggender: EU'S FARLIGE MAND
Både Ekstra Bladet og Politiken kritiserer i deres leder den ungarske premierminister Viktor Orbán. 

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder i dag: "Ungarn har for tiden formandskabet i EU, og det har den nationalkonservative premierminister Viktor Orbán udnyttet til en rundrejse, der blandt andet har bragt ham forbi Putin i Moskva, Xi Jinping i Beijing og Donald Trump i Florida. Orbán vil skabe fred mellem Rusland og Ukraine. Det er hans erklærede mål, men det er for egen regning, og han er i stedet ved at skabe misstemning i hele den europæiske familie. Og det er mildt sagt. [...] PROBLEMET med Orbán er, at han er alt for god ven med Putin, og i et brev, som er lækket til flere internationale medier efter mødet med Trump, lader det til, at han også har knyttet bånd til manden, der ligner den kommende amerikanske præsident. Orbán, Putin og Trump er en trio, der på mange måder kun kan øge utrygheden i Europa. [...] DER ER al mulig grund til at samle støtten om Ukraine. Orbáns og Trumps tale om våbenhvile og fred vil udelukkende blive på russernes vilkår. Det er vigtigt, at EU-landene taler Ukraines sag, også når det kommer til våbenhjælp og økonomisk støtte. Et ønske om, at Rusland ikke vil kunne stå distancen, er ikke realistisk. Krigen bliver desværre på den hårde måde. Derfor er der brug for at råbe op om støtten til Ukraine, for falder Ukraine, er freden i vores del af verden for alvor i fare. IKKE AT Putin nødvendigvis vil drage videre og tage resten af Europa. Men moralsk og medmenneskeligt er vi i Vesten ude i et forfald, hvis vi lader despoten i øst vokse med sit brutale overfald på naboen. Det burde selv Orbán kunne forstå. Trump kan vi godt opgive."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Én hasteopgave står over alle andre, når Ursula von der Leyen som ventet torsdag genudnævnes til formand for EU-Kommissionen: at få styr på Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán. Mens EU-Kommissionen midlertidigt har været sat ud af spillet efter europaparlamentsvalget i juni, har Viktor Orbán ikke alene danset på bordene. […] Den ungarske ministerpræsident har på det groveste misbrugt Ungarns rolle som EU-formandsland til at hive sig selv i selerne og arrangere selvbestaltede topmøder i Beijing med præsident Xi Jinping og i Moskva med Vladimir Putin, hvor Orbán havde den gemenhed at tale om mulige fredsforhandlinger i Ukraine hen over hovedet på resten af EU. EU-formandslandet tilskikkes ingen særlig magt, og derfor er det helt uantageligt, at Viktor Orbán bevidst underløber resten af det europæiske fællesskab på den måde. Foreløbig har Ursula von der Leyen reageret ved at varsle boykot på politisk topniveau af de EU-møder, Ungarn er vært for. I det lange løb er det selvfølgelig en uholdbar løsning, at enkelte EU-lande mødes med den slags ekskluderende sanktioner. [...] Europas ledere har svoret det ukrainske folk opbakning og troskab i dets kamp mod Putins overfald og barbari. At Viktor Orbán vælger at se stort på det, er en skændighed, Ursula von der Leyen straks må se at få afmonteret. Meget gerne som det allerførste, når hun forventeligt torsdag genudpeges til den reelle leder af EU."
Kilder: Ekstra Bladet, s. 28; Politiken, s. 1

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Tyskland vil halvere sine militære donationer til Ukraine
Flere aviser skriver her til morgen, at Tyskland vil halvere sine militære donationer til Ukraine på baggrund af finansiering fra EU og G7-landene. Nyhedsbureauet Reuters er kommet i besiddelse af et udkast til den tyske finanslov for næste år, som viser, at Tyskland har planer om at halvere sine militære donationer til Ukraine fra de nuværende otte milliarder euro om året. Onsdag henviste Tysklands finansminister, Christian Lindner, til, at finansieringen af Ukraine er sikret via EU og G7-landene. I juni blev G7-landene enige om at bruge overskuddet fra indlånsrenten på en række indefrosne russiske midler som sikkerhed for et lån på 50 milliarder dollar (ca. 341 milliarder kroner) til Ukraine. EU har også godkendt aftalen, da det reducerer risikoen for, at Ukraine løber tør for penge, hvis Trump bliver præsident. Tyskland har fået kritik for ikke at leve op til Natos mål om at bruge to procent af sit BNP på forsvaret, men næste år vil Tyskland nå målet med et forsvarsbudget på 75,3 milliarder euro. I mange år har Tyskland underprioriteret investeringer i sit forsvar, som yderligere er blevet reduceret på grund af landets donationer til Ukraine, men i 2025 vil Tysklands forsvarsbudget blive øget med 1,3 milliarder euro, hvilket dog er noget mindre end de 6,7 milliarder euro, som forsvarsminister Boris Pistorius har anmodet om.
Kilder: Berlingske, torsdag; Børsen, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Finansielle anliggender: Banker uenige om europæisk rentedyk til september
Sommerstemningen har ramt Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor både Piet Haines Christiansen, som er Danske Banks førstemand og Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, forventer, at denne uges rentemøde bliver helt udramatisk, skriver Børsen. Til gengæld ventes der lidt mere dramatik i september på det efterfølgende rentemøde, hvor Sydbank forventer den næste rentenedsættelse i Europa. Danske Bank mener dog, at vi skal vente helt til december, men Sydbanks spådom afspejler mere, hvad der er konsensus i økonom- og investorland. “Lagarde har sagt det meget tydeligt: ECB skal bruge mere tid. ECB skal bruge mere data, før de gør mere,” siger Søren Kristensen, som er fortrøstningsfuld, når det kommer til lønudviklingen og profitudviklingen, som er blandt de vigtigste brikker i det store puslespil, ECB skal lægge. "Der bliver plads til en rentenedsættelse, når vi er fremme ved septembermødet. Og igen til december," spår Søren Kristensen. Fra Piet Haines Christiansen lyder det: "“Det hviler på en antagelse om, at de lønstigninger - vi ser det næste halvandet års tid - bliver absorberet af virksomhederne selv. Det er der, hvor vi stiller spørgsmålstegn ved, om det er for optimistisk.”
Kilde: Børsen, s. 14

Grundlæggende rettigheder: Putin får Finland til at tage et hidtil uset skridt
Politiken bringer en nyhedsanalyse af nordisk korrespondent Claus Blok Thomsen, som blandt andet skriver: "Efter flere måneders forberedelse har den finske regering sammen med en stor del af oppositionen vedtaget en såkaldt undtagelseslov, som i særlige tilfælde tillader, at de finske myndigheder kan afvise asylansøgere ved den finske grænse til Rusland og uden asylbehandling sende dem tilbage. Dermed bryder loven med nogle af de mest grundlæggende rettigheder inden for international og europæisk flygtningeret, der fastslår, at flygtninge har krav på at få prøvet deres asylansøgning. Den finske regering erkender således også, at undtagelsesloven er en »afvigelse« fra landets egen forfatning. Men ifølge regeringen handler det om at sikre Finland mod russisk hybridkrig, idet Rusland sidste sommer tillod mere end 1.300 flygtninge fra særligt Mellemøsten og Afrika at krydse grænsen til Finland. Det fik Finland til at lukke sine grænseovergange frem til foreløbig februar næste år, og ifølge den finske regering venter store grupper af flygtninge på den russiske side på, at grænsen igen bliver åbnet. Den finske regering føler sig overbevist om, at Rusland orkestrerer flygtningestrømmene som en hævn for Finlands optagelse i Nato og som et forsøg på at destabilisere landet. [...] I maj advarede FN's Flygtningehøjkommissariat om, at den finske lov risikerede at skabe præcedens, og også Amnesty International og Europarådets menneskerettighedskommissær, Michael O'Flaherty, har råbt op. Deres argument er, at flygtninges ret til asylbehandling er en absolut rettighed, som ikke kan indskrænkes. Heller ikke EU-Kommissionen er begejstret. Under et besøg i Finland i april i år understregede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at det er vigtigt at ”finde den rette balance mellem sikring af de ydre grænser og sikring af overholdelsen af vores internationale forpligtelse”. Det store spørgsmål er, hvad EU gør, hvis Putin også begynder at sende flygtninge ind over grænserne andre steder. For eksempel Baltikum. Inden for de seneste år har også Polen oplevet pludselige flygtningestrømme."
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Europæisk højrefløj splittet i spørgsmålet om støtte til Ukraine
Det var en lakmusprøve på sammenholdet på Europas yderste højrefløj, da de nyvalgte EU-parlamentarikere onsdag skulle stemme om en resolution om fortsat støtte til Ukraine, skriver Politiken. Resolutionen, der opfordrer til fortsat militær støtte til Ukraine og fastholdelse af sanktioner mod Rusland, blev vedtaget med et stort flertal - 495 for, 137 imod og 47 stemmeafståelser - men i den indledende debat blev det tydeligt at se, at den europæiske højrefløj er meget uenig i spørgsmålet om støtte til Ukraine. Fra De Grønne over den socialdemokratiske gruppe til liberale Renew og konservative EPP var der uforbeholden støtte til Ukraine og i den indledende debat fandt flere anledning til at rette en kras kritik mod Orbán. "Vi er vidne til, hvordan den ekstreme højrefløj arbejder sammen med Putin. Det mest synlige ansigt hos de falske patrioter er Orbán, der holdt møde med Putin. Hvad er det for en fred, Orbán vil tale om med en, der har en arrestordre hængende over hovedet fra den internationale domstol i Haag? Støtter patrioterne, at man bomber hospitaler og skoler?" spurgte Iratxe García Pérez fra S&D. Fra Valérie Hayer fra Renew lød det: "Orbán, der tager til Moskva på en eller anden fredsmission, siger, at det er på vegne af Europa, men han har ikke fået noget mandat til det. Orbán spænder ben for institutionerne og truer vores union. Han snakker med Kreml, og et par dage efter bomber de videre." 29-årige Jordan Bardella fra Rassemblement National, der fører an i den nye partigruppering Patrioter for Europa, sagde i onsdagens indledende debat, at man ikke kan klandre Orbán for at forsøge at skabe fred, og havde i øvrigt følgende at sige om fortsat støtte til Ukraine: "Et ukrainsk medlemskab af EU vil betyde, at krigen eskalerer. Det vil true vores økonomi og vores landbrug". Også den tredje højrefløjsgruppe, De Suveræne Nationers Europa, der er parlamentets mindste og domineres af det tyske parti Alternative für Deutschland (AfD), mener, at EU's strategi med at sende våben til Ukraine og sanktionere Rusland er med til at eskalere krigen. Politiken har spurgt Anders Vistisen (DF), der er i gruppe med Bardella og Orbán, om han bakker op om Bardellas linje og til det svarer han: "Vi har lagt vores resolution frem, som er DF's linje om at forsvare Ukraines suverænitet, der siger, at de skal have hjælp. Men vi forsvarer, at Orbán har ret til at føre udenrigspolitik i Ungarn, ligesom vi har ret til at gøre det i Danmark og Frankrig."
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Hvad betyder det for dansk politik, hvis Trump bliver præsident igen?
I Politisk Set i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "Efter de seneste begivenheder i USA og efter de seneste amerikanske meningsmålinger at dømme er det et realistisk scenarie, at Donald Trump i begyndelsen af 2025 genindtager positionen som amerikansk præsident med J.D. Vance som vicepræsident. Hvad betyder det for dansk politik? [...] Når det drejer sig om Nato, har Trump en helt anden holdning til samarbejdet end den nuværende præsident, Joe Biden. Ifølge Trump er sikkerheden i Europa helt overvejende et europæisk anliggende. Det har et eller andet sted været den amerikanske holdning i flere årtier. Men forskellen mellem Trump og andre amerikanske præsidenter er, at Trump i højere grad ser ud til at ville sætte handling bag ordene. [...] Det fremhæves også ofte, at Trump har en anden holdning til international handelspolitik end Biden. Forskellen på dette område er dog mindre, end den er angående Ukraine og Nato. [...] Med hensyn til spørgsmålet om Ruslands angrebskrig mod Ukraine er teamet Trump-Vance mere end skeptiske over for en fortsat amerikansk militærstøtte og økonomisk bistand til Ukraine. I stedet ønsker Trump øjeblikkelige fredsforhandlinger, som involverer både Ukraine og Rusland. [...] Uanset hvad er det altid godt fra dansk side at kalkulere med, at Trump sagtens kan blive amerikansk præsident, således at man ikke står lige så uforberedt som sidst."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Institutionelle anliggender: EU forberedte sig på en storm af desinformation og deepfakes - men intet skete
Berlingske bringer en kommentar af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia. Han skriver blandt andet: "En perfekt storm af russisk propaganda og kunstig intelligens truede med at drukne integriteten af et valg med 373 millioner stemmeberettigede vælgere i 27 lande i desinformation og deepfakes. Sådan lød beskeden fra tænketanke, forskere og EUs top forud for europaparlamentsvalget i juni. Kort før valget satte Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, trumf på ved en tale til Copenhagen Democracy Summit, hvor hun lovede at indføre et "European Democracy Shield", der blandt andet skulle forpligte sociale medier til at identificere, slette og blokere "ondartet information og propaganda". [...] Da det hele var overstået, udsendte Europa-Kommissionen så en rapport, der konkluderede, at man ikke havde identificeret nogen omfattende desinformationskampagne rettet mod europaparlamentsvalget, samme konklusion som uafhængige forskere nåede frem til. [...] Det burde være en positiv historie, at europæiske demokratier har en højere grad af resiliens, end mange frygtede. […] Men som blandt andre en række prominente danske forskere har påpeget - mest for døve øren - er omfanget og gennemslagskraften af desinformation typisk langt mindre, end hvad de alarmistiske scenarier antager. Desværre er der intet, der tyder på, at politikere eller traditionelle medier er interesserede i en mindre alarmistisk og mere nuanceret dækning og debat af dette emne. Lidt provokerende kan man måske endda påstå, at politikere og traditionelle medier gør sig skyldige i at udbrede misinformation om misinformation."
Kilde: Berlingske, s. 18

Klima: Verdens elnet bryder sammen under den stigende varme
Verdens behov for elektricitet forventes at blive fordoblet i 2038, men klimaændringer skaber allerede betydelige problemer for elforsyningen, som ikke kan følge med efterspørgslen, skriver Berlingske. Varmere somre øger behovet for nedkøling, hvilket presser elforsyningen, og de høje temperaturer kan skade ledninger og forårsage skovbrande. Strømafbrydelser opstår også på grund af utilstrækkelig kapacitet og netværksproblemer. Moderniseringen af elforsyningsnettene har ikke fulgt med den stigende betydning af elektricitetsforsyning som følge af bestræbelserne på at reducere brugen af fossile brændstoffer. Ifølge Bloomberg vil det koste omkring 24,1 billioner dollar at udvide verdens elforsyningsnet, så de er CO2-frie i 2050. Kina og USA står over for de største omkostninger, med henholdsvis 1,2 og 1,0 billioner dollar. Indien, Tyskland og Japan skal også foretage betydelige investeringer. Den tyske bank KfW anslår, at Tyskland skal investere 300 milliarder euro for at blive CO2-fri i 2050. Eksempler på nylige strømnedbrud inkluderer Montenegro, hvor næsten hele landet var uden strøm, og Houston i USA, hvor orkanen Beryl efterlod millioner uden aircondition. EU-Kommissionen lancerede i november 2023 en 14-punktsplan for at modernisere Europas elnet, og kommissionens beregninger viser, at det vil kræve nye investeringer på 584 milliarder dollar.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Brexitmareridtet kan knuse Starmers vækstdrømme
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det nye program med mere end 35 love er det mest ambitiøse i mange år og kommer kun 13 dage efter, at Labour vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget. [...] Regeringen har det som erklæret mål, at Storbritannien i løbet af de kommende fem år skal opnå de højeste vækstrater blandt de førende vestlige lande i G7. I den spritnye prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF) forventes en økonomisk vækst i år på 0,7 procent og 1,5 procent næste år. [..] Storbritannien har fortsat behov for den arbejdskraft fra EU, som man har sat en stopper for. Og private virksomheder er nødt til at have bedre adgang til det vigtigste eksportmarked, hvis de skal investere i øget produktion og flere job. Derfor er forholdet til EU nødt til at være højt på Starmers dagsorden. Og her er regeringen hæmmet af løfter fra valgkampen om, at man ikke vil åbne for europæisk arbejdskraft og ikke vil blive deltagere i hverken EUs indre marked eller toldunion. EU har omvendt gjort det krystalklart, at man ikke vil acceptere et kludetæppe af aftaler, der tilgodeser britiske interesser. Man kan forsøge at bygge krisen væk. Men selvom Starmer og Labour vil gøre alt for at lægge Brexit bag sig, er det fortsat elefanten, der vælter fuld rundt i den britiske glasbutik."
Kilde: Berlingske, s. 6-7