EU i dagens aviser torsdag den 19. januar 2023

Dagens EU-tophistorier

Retlige anliggender: Gangsterchef manipulerede høring
Tirsdag aften indgik Antonio Panzeri, tidligere mangeårigt medlem af Europa-Parlamentet, en aftale med den belgiske anklagemyndighed. Det skriver Ekstra Bladet, Altinget, Politiken, Information og Børsen. Til gengæld for lavere straf vil Panzeri fortælle alt, han ved, om den korruptionsskandale, som hænger over Europa-Parlamentet som en tung, mørk sky. Antonio Panzeri har erkendt at være leder af en kriminel organisation, og han har efter sigende udbetalt 900.000 kroner til Marc Tarabella, et belgisk medlem af Europa-Parlamentet, som i retur har ageret ambassadør for Qatar i Europa-Parlamentet. Blandt andet har Marc Tarabella talt positivt om Qatars fremskridt, når det gælder migrantarbejdere og menneskearbejdere og kaldt tallene over døde migrantarbejdere i Qatar for stærkt overdrevne. Belgisk politi har bedt EU-Parlamentet om at ophæve Marc Tarabellas immunitet. Antonio Panzeri har også instrueret Qatars arbejdsminister, Al Marri, i, hvad han skulle sige, og hvilken argumentation han skulle bruge, inden han deltog i en høring i Europa-Parlamentet om menneskerettigheder i Qatar. Antonio Panzeri skrev også den tale, som Al Marri fremførte på mødet for høringen. Ifølge den belgiske anklagemyndighed har Antonio Panzeri taget sig særdeles godt betalt for at bistå Qatar og landets industriminister. Da Al Marri efterfølgende blev stillet kritiske spørgsmål fra salen, tog Marc Tarabella ordet, og kaldte sine kolleger i Europa-Parlamentet for hyklere. Antonio Panzeris aftale med politiet lader ham slippe med en straf på fem års fængsel, hvoraf de fire er betinget. Derudover skal Panzeri betale en bøde, ligesom 7,5 millioner kroner fundet i hans lejlighed er blevet permanent konfiskeret.

Politiken skriver, at Antonio Panzeri allerede i december erkendte, at have modtaget og videregivet kontanter fra folk i Marokko og Qatar mod at sikre dem indflydelse i EU-Parlamentet. Som en del af den tilståelsesaftale Antonio Panzeri har indgået, vil han blandt andet fortælle, hvem det er, som har givet ham penge, og hvilke andre personer, som har været involveret. Belgiske myndigheder har udover at bede om en ophævelse af Marc Tarabellas immunitet, også bedt om at få det italienske Europa-Parlamentsmedlem Andre Cozzolino´s immunitet ophævet. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil gøre dette næste mandag. I denne uge blev socialisten Marc Angel fra Luxembourg valgt som ny næstformand i Europa-parlamentet i stedet for Eva Kaili, som også er fængslet i sagen. Marc Angel er kendt for sin kamp mod korruption.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 12; Altinget, onsdag; Politiken, s. 7; Information, onsdag, s. 7; Børsen, s. 21

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Optimismen breder sig forsigtigt i alpeluften i Davos
Topledere og toppolitikere er i disse dage samlet i Davos i Schweiz for at drøfte verdens tilstand, og ifølge Berlingske, så ser verdenssituationen ikke længere så dyster ud, og optimismen i Davos spirer derfor. Efter at Kina har stoppet sin strenge coronakontrol og genåbnet de mange fabrikker og produktionsanlæg, som i stort omfang bruges af vestlige virksomheder, er forholdene igen blevet positive for verdensøkonomien. Derudover ser det ud til, at Europa undgår at blive ramt af den recession, som man ellers frygtede, at Ruslands invasion af Ukraine ville forårsage. USAs stigning i grønne investeringer er også til dels positivt for europæisk økonomi. Derudover ser det ud til, at Europa slipper nogenlunde ud af energikrisen, ligesom man sandsynligvis slipper for endnu en ny global bølge af coronasmitte. Gita Gopinath, næstkommanderende i Den Internationale Valutafond, har i Davos da også givet udtryk for, at selvom man havde forventet et "sværere" 2023, så spår man nu en "forbedring" allerede i 2. halvår af 2023, som vil fortsætte ind i 2024. Den tyske forbundskansler Olaf Scholz, udtaler, at tysk økonomi ser ud til at undgå at ryge ind i en recession. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har i Davos udtalt, at EU, som et modsvar på amerikanske grønne støtteordninger, vil se lettere på statsstøtteordninger, samt skyde midler i strategiske, klimavenlige tiltag. "Der er behov for at være konkurrenceduelig med tilbud og incitamenter, som i øjeblikket er tilgængelige uden for EU," udtalte Ursula von der Leyen, som glædede sig over, at det er lykkedes, at sænke energipriserne hurtigere end forventet. Børsen citerer Ursula von der Leyen for i sit oplæg til World Economic Forum i Davos at sige, at "Vi europæere bliver nødt til at blive bedre til at pleje vores egen grønne industri."

I en analyse i Information skriver Tore Keller, avisens Europa-korrespondent, blandt andet: "Scholz sagde, at den amerikanske IRA-statsstøttepakke (Inflation Reduction Act) på 369 milliarder dollar er en god nyhed, men at den også er en udfordring for Europa, fordi den indeholder krav om produktion i USA af blandt andet elbiler for at opnå skattefordele. “Jeg byder denne investering meget velkommen,” lød det fra den tyske kansler i en engelsksproget tale. Han understregede samtidig, at der er behov for, at EU finder på en fælles plan for den grønne industri og brugte den europæiske mikrochipslov med massive investeringer i mikrochip-produktion i EU som eksempel. [...] Scholz talte således - ikke overraskende - ikke om ny fælles EU-gæld for at finansiere det grønne tigerspring. Men han er helt med på at ændre på de europæiske statsstøtteregler, som også Frankrig ønsker det. Europa skal gøre statsstøtten hurtigere og mere letlæselig for virksomheder og investorer, lød det fra den tyske kansler fra talerstolen. [...] Europa er midt i at hærde sig til konkurrencen med Kina og USA, og derfor vil EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, denne måned præsentere et festfyrværkeri af statsstøtte, satsning på den grønne industri og forbedring af investeringsklimaet og konkurrenceevnen. Man er kort sagt på vej mod at skabe en strategisk kapitalisme, som går på kompromis med nogle af de principper for frihandel, som har kendetegnet EU-ledernes tankesæt de forgangne årtier. [...] Selv om von der Leyen gjorde meget ud af at understrege, at hun helst ser et tæt samarbejde med USA, så viste talen også, at hun har forstået den skræk, som Joe Bidens 369 milliarder dollar grønne statsstøttepakke har jaget i livet på flere europæiske lande. Flere lande udnytter åbenlyst fortællingen om truslen fra USA's grønne satsning til at åbne døren til længe ønskede mål om at lempe statsstøtteregler, skabe mere “europæisk suverænitet” og presse på for en stærkere central fiskal kraft i EU. De nordeuropæiske lande er skeptiske over for dette, fordi de frygter, at det vil lede til protektionisme. [...] Det helt store sammenstød om Europas industri-, handels- og økonomipolitik kan finde sted på EU-topmødet den 9-10. februar i Bruxelles. I forvejen er forventningerne store, særligt i Paris. Frankrig ønsker tre ting: Lempelse af statsstøttereglerne, mulighed for at give målrettet og hurtig støtte til den grønne industri i Europa - og et europæisk finansielt instrument, der skal imødegå fragmentering af det indre marked. [...] Den franske side mener ikke, at Olaf Scholz prioriterer det fransktyske samarbejde i høj nok grad. Ikke mindst set i lyset af lanceringen af en 200 milliarder euro stor hjælpepakke sidste år uden at rådføre sig med eller konsultere de andre europæiske lande, altså Frankrig. Omvendt beklager man sig i Berlin over, at Frankrig lovede lette kampvogne til Ukraine uden at gøre dette som en del af et fælles fransk-tysk initiativ. Divergerer de to største europæiske magter, kan det åbne døren for andre løsninger. [...] Talerne i Davos viste, at Europa er i gang med at udvikle en ny form for kapitalisme med et strategisk præg. Men også at der ikke er fuldstændig enighed mellem Paris og Berlin om, hvad det koncept indebærer. Udformningen af Europas nye kurs vil være præget af ideologiske opgør. Måske søndagens tyskfransk topmøde kan give et fingerpeg om, hvor skillelinjerne går - og hvordan resultatet vil se ud."
Kilder: Berlingske, s. 8; Information, s. 8-9; Børsen, s. 39

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Her er de 5 love og redegørelser på EU-området, som SVM-regeringen vil nå før vinterferien Altinget 18. jan. 11:00 (18. jan. 14:29)
i SVM-regeringens første lovkatalog, planlagt frem til vinterferien midt i februar, er der flere redegørelser for Danmarks samarbejde med EU på programmet. Det skriver Altinget onsdag. Det drejer sig om: Dansk politis situation i forhold til Europol, en tilslutning til det permanente samarbejde på forsvarsområdet, og en gennemgang af EU-samarbejdet.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Nikolaj Villumsen bliver venstrefløjens chefforhandler i forhandlinger om byspildevand
Nikolaj Villumsen bliver chefforhandler på vegne af venstrefløjen, når Europa-Parlamentet skal forhandle et forbedret EU-direktiv for byspildevand på plads. Det skriver Altinget onsdag. Europa-Parlamentet går i april igang med en opdatering af det 30 år gamle byspildevandsdirektiv.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Heunicke åbner for nationale forbud mod frygtede kemikalier
Hvor det et muligt, erklærer miljøminister Magnus Heunicke (S) sig åben overfor at indføre nationale forbud mod PFAS-stoffer. Det skriver Altinget onsdag. "Jeg er sådan set åben for, hvad vi kan gøre nationalt, indtil EU-forbuddet er klar," sagde miljøministeren, da han onsdag svarede på spørgsmål vedrørende skadelige PFAS-stoffer, som er fundet flere steder rundt om i Danmark. Hos Enhedslisten bifalder man miljøministerens udmelding.

Information skriver i en leder blandt andet: "En lang række kommuner har den seneste tid fundet PFAS over grænseværdien i drikkevandet. Og i sidste uge viste en undersøgelse fra Naturstyrelsen, at der var målt for høje PFAS-værdier på 60 ud af 67 lokationer nær de danske kyster, hvor styrelsen havde foretaget stikprøver. PFAS er en samlet betegnelse for forskellige flourholdige stoffer, der siden 1950'erne har været brugt til maling, fødevareemballage og i brandslukningsskum. De har en lang række sundhedsskadelige konsekvenser, fra at skade børns immunsystem til at føre til forhøjet kolesterol og fertilitetsproblemer samt øge risikoen for kræft. Alligevel er mange af PFAS-stofferne stadig tilladte i EU. Det er åbenlyst problematisk, og derfor er det helt på sin plads, at Danmark sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige for nylig har sendt et udkast til et europæisk forbud mod de skadelige stoffer til EU's kemikalieagentur. Udkastet er ifølge Miljøministeriet det mest omfattende forbud for begrænsning af kemikalier nogensinde. Men selv om et forbud - hvis det bliver vedtaget - er afgørende, kan det ikke ændre ved den massive skade, der allerede er sket. Det er de seneste år kommet frem, hvor udbredte problemer, der er med PFAS-forurening i Danmark. [...] Danske Regioner vurderer over for DR, at det vil koste 4,5 milliarder kroner at tage sig af PFAS-problematikken. I øjeblikket har de omkring 450 millioner om året til at håndtere alle typer forurening. Og da regionerne ved sidste års økonomiforhandlinger bad om 100 millioner kroner ekstra til indsatsen, fik de 'kun' 20."
Kilder: Altinget, onsdag; Information, s. 2

Udenrigspolitik: Tre kvinder står som stærke politiske symboler for et Europa i opbrud
Sanna Marin, Finlands statsminister, Maia Sandt, Moldavas præsident og Olena Zelenska, Ukraines præsidentfrue, er stærke politiske symboler i et Europa fuld af turbulens. Det skriver Politiken. I Davos, skriver Politiken, er de tre kvinder nøglepersoner i et politisk spil, som kan ende med at definere Europa og verden de næste mange generationer. Alle tre kvinder repræsenterer mindre lande, som søger at overleve som selvstændige stater overfor et aggressivt Rusland. "Moldovas chance for at overleve som demokrati ligger kun i EU," pointerer Maia Sandt, som mener, at også EU har interesser i, at både Ukraine og Moldova er fungerende, stabile demokratier.
Kilde: Politiken, s. 4

Sikkerhedspolitik: Tysklands kansler kæmper mod tidspres og russisk optrapning
I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, blandt andet: "I Davos har den ene EU-leder og amerikanske politiker efter den anden forsikret om, at de står bag Ukraine lige til det sidste. Ligesom Olaf Scholz fastslog, at Tyskland gør det. Men fra lande som Finland og Polen er der også lagt pres på Tyskland for at yde endnu mere militær støtte, efterhånden som der har bredt sig en forventning om, at Rusland forbereder en ny offensiv inden for de nærmeste måneder.På den måde er der allerede en eskalering i gang: Nato-landene har gennem det år, der snart er gået siden Ruslands invasion 24. februar sidste år, leveret stadig kraftigere våben til Ukraine. Alt imens Rusland har forsynet sig med iranske droner og har skruet op for sine terrorangreb mod civile ukrainere og det energinet, der sørger for varme, vand og strøm. På den måde er det historien om det, der i militæret er kendt som et mission creep: at en militær optrapning gribes af en egen logik, der er svær at stoppe. Og det er en logik, som Rusland i allerhøjeste grad bidrager til, efterhånden som angrebet på Ukraine af det russiske styre er gået fra at blive italesat som “en militær specialoperation” til en krig mod det samlede Nato. “Napoleon mobiliserede hele Europa mod det russiske imperium, ligesom Hitler mobiliserede, besatte og ødelagde de fleste europæiske lande for dernæst at vende dem mod Rusland. På samme måde har USA etableret en koalition med næsten alle de europæere, der er medlem af Nato og ikke bare det - men også medlemmer af EU - og fører med Ukraine som sin stedfortræder krigen mod vores land”, sagde Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov onsdag på en pressekonference i Moskva. [...] Lavrovs budskab er et umiskendeligt forsøg på at forberede den russiske befolkning på en optrapning af krigen i Ukraine. Og forberede dem på, at de i stigende grad også kommer til at føle den hjemme, efterhånden som Vestens sanktioner bider sig fast. For sagen er, at der ingen vej er tilbage for Putin-styret: Det har sat hele sin troværdighed ind på krigen og sågar indlemmet fire af Ukraines regioner i den russiske føderation. Så det er en krig, som præsident Putin og hans regime ikke kan tåle at tabe, hvis det selv skal overleve. Hvad definitionen på at “tabe” er, ved ingen med sikkerhed. Men med indlemmelsen af de fire ukrainske regioner i Rusland er det naivt at forestille sig, at præsident Putin blot kan opgive dem."
Kilde: Politiken, s. 1-4

Konkurrence: Fransk kommissær: USA er en større trussel end Kina lige nu
Thierry Breton, den franske EU-kommissær for det indre marked, kalder USA en langt større trussel mod Europas grønne omstilling end Kina. Det skriver Politiken. Ifølge Thierry Breton udgør USA en større trussel, fordi mulige skattelettelser og enorme statstilskud lokker clean-tech industrien mod USA. Europa bør derfor straks komme med et modsvar mener den franske EU-kommissær. "Vi har arbejdet i måneder og nogle gange i år med virksomheder, som ville etablere sig eller udvikle projekter i Europa. Og det er rigtigt, at mange projekter - nogle af dem meget modne - er blevet aflyst, fordi de fandt det mere passende at slå sig ned i USA nu. Ikke kun på grund af statsstøtten, men også fordi det er hurtigere, nemmere at få tilladelser og hjælp til at etablere sig. Hvor vi har været for langsomme - og fordi vi ikke havde noget svar," forklarer Thierry Breton, som mener, at EU bør indføre mere fleksible regler om eksempelvis statsstøtte for at konkurrere med de muligheder virksomheder tilbydes i USA. EU-medlemslandene skal diskutere mulige løsninger på problemet på et topmøde i starten af februar. Økonomiminster Troels Lund Poulsen (V) advarer dog mod, at at et europæisk statsstøtteræs vil kunne skabe ubalance på det indre marked. Men den frygt afviser Thierry Breton: "Vi skal selvfølgelig være omhyggelige med at sikre, at alle lande har samme muligheder for at støtte deres industri, og det er derfor, jeg rejser rundt til alle hovedstæder for at samle opbakning til vores planer, som jo i høj grad handler om at skabe lige muligheder for alle," forklarer Thierry Breton.
Kilde: Politiken, s. 10

Udenrigspolitik: Erhvervsstyrelsen undersøger endnu en russisk organisation på sanktionsliste
Erhvervsstyrelsen udvider nu en undersøgelse, hvor Ruslands Hus i København er omdrejningspunktet i mulig omgåelse af EU-sanktioner. Det skriver Jyllands-Posten. Ruslands Hus repræsenterer en russisk organisation, som igennem husets virke fortsætter sine aktiviter i Danmark på trods af EUs indførelse af sanktioner, der skal modvirke "påvirkningsagenter" og spredning af russisk propaganda. Men yderligere én russisk organisation, Russkiy Mir, som er på sanktionslisten, har forsat sit virke fra samme adresse som det Russisk Hus. Og derfor vælger Erhvervsstyrelsen at udvide sin undersøgelse. Eksperter og ruslandskendere, betegner Det Russiske Hus som et talerør for præsident Vladimir Putin og det russiske styre.

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Ruslands Hus, der også kendes som Russisk Center for Videnskab og Kultur, er Putin-regimets forlængede arm i Danmark og refererer direkte til den russiske ambassade i København. Som det er fremgået af Jyllands-Postens afdækning den seneste tid, er en russisk organisation, Rossotrudnichestvo, der hører direkte under det russiske udenrigsministerium i Moskva, til stede i huset, hvorfra den udbreder russisk propaganda, bl.a. gennem påvirkningsagenter. Hensigten er naturligvis at forsøge at påvirke den danske offentlige opinion om Ruslands krig i Ukraine. Der er tale om såkaldt blød magt, men det er også en - ikke uvæsentlig - del af enhver krigsførelse. Og selv om krigen ikke udspiller sig her, så er vi i krig og har været det siden Rusland angreb det frie og uafhængige Ukraine. Det handler derfor ikke om ytringsfrihed, men om propaganda fra en organisation, der har formået at undgå EU's sanktionspolitik, selv om den burde være omfattet af den. At hæmme det er ikke det samme som at begrænse friheden til at udveksle kultur og holdninger. Det handler om at begrænse en ondsindet fjendtlig magt, som et samlet EU i nu snart et år har været i konflikt med. [...] Derfor er det kun godt, at Erhvervsstyrelsen har kastet opmærksomheden på Rossotrudnichestvo og en anden russisk organisation, Russiky Mir, som også står på EU's sanktionsliste, for at undersøge deres aktiviteter i Danmark. Undersøgelsen bør hurtigst muligt udvides til hele EU, for Rossotrudnichestvo opererer i 79 lande, og det er vanskeligt at forestille sig, at det kun er i Danmark, at Putins ondsindede, Kreml-styrede propagandakrig er undveget sanktionsradaren."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6, 28

Interne anliggender: Nyt Europa: Giv 16-årige indflydelse på demokratiet, lad dem stemme til EP-valget
I et debatindlæg på Altinget skriver Anna Katrine Windt Courbin, Marek Azoulay og Lucas Honoré, bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa, blandt andet: "Unge under 18 år kan straffes for lovovertrædelser, de kan sætte børn i verden og er skattepligtige, men på samme tid er de udelukket fra det europæiske demokrati. I dag er over en femtedel af de stemmeberettigede i EU over 65 år, og deres stemmer er vigtige, men det er ungdommens også. Problemet er, at de beslutninger, der vil have afgørende betydning for unges liv i mange år frem, bliver truffet af dem, der ikke skal leve med konsekvenserne i nær så mange år. Derfor skal vi lade danske 16-årige stemme til EP-valg i 2024. [...] EP-valget er vigtigt, da EU spiller en altafgørende rolle, ikke mindst fordi kriserne, der håndteres på europæisk plan, har global karakter. Det så vi beviset på med covid-19 og vi ser det generelt med klimaet. Forskningen peger på, at des tidligere unge får mulighed for at stemme, des mere politisk engageret vil de være resten af livet. [...] En Vive-rapport fra 2022 konkluderer, at der er en markant stigning af unge mellem 15-19 år, som laver politisk arbejde og interesser sig for ikke mindst klimaspørgsmålet. Tyskland, Belgien, Malta og Østrig har givet unge mennesker muligheden for at stemme til Europaparlamentsvalget i 2024. Den mulighed skal danske unge også have."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Tidligere ungarsk parlamentariker: Krigen i Ukraine kan blive enden på Orbáns rænkespil
I et debatindlæg på Altinget skriver Zsuzsanna Szelényi, forfatter, leder af Democracy Institute Leader Academy, CEU, Democracy Institute, forhenværende ungarsk parlamentsmedlem, blandt andet: "Udgangen af 2022 var præget af en ny strid i den igangværende kamp mellem Ungarn og EU. De europæiske ledere besluttede at tilbageholde omkring 5,8 milliarder euro i genopretningsfinansiering efter covid-19 på grund af Ungarns demokratiske tilbagegang under Viktor Orban og hans parti Fidesz. [...] Men hvordan kunne det komme så vidt, at EU, på trods af medlemslandenes forudgående tøven, beslutsomt har grebet ind i et af det 27 medlemslandes politik? [...] Gennem årtierne har jeg været vidne til, hvordan Orbáns autokratiske transformative magt har inspireret konservative og nyligt radikale højrefløjspolitikere i og uden for Europa. I løbet af Orbáns tid ved magten har han systematisk udhulet demokratiske institutioner, lige fra at ændre forfatningen og valgreglerne til at hindre arbejdet i den demokratiske stat og det uafhængige retsvæsen. Han har sikret sig støtte fra landets nye og loyale erhvervselite ved at kanalisere milliarder af EU-midler ind i deres virksomheder. Disse økonomiske overførsler kommer til at holde hans parti ved magten i årtier. [...] Orbán har været en politisk kamæleon på den internationale scene og har formået at holde forbindelser til andre europæiske ledere gode nok til at holde EU-støtten strømmende, samtidig med at han har fremmet anti-europæisk retorik og adskillige gange er stødt sammen med EU's institutioner. Han er blevet til den mest højtråbende tilhænger af Rusland i EU siden den ulovlige invasion af Ukraine, han underskrev en ny gasaftale med Rusland i juli og modsatte sig en hjælpepakke til Ukraine. [...] Orbáns beslutning om at stole på dyr russisk gas truer landets energisikkerhed, og inflationen er faretruende tæt på at komme ud af kontrol, samtidig med at Ungarn er stadig mere afhængig end nogensinde af EU-midler. [...] Orbáns tilsidesættelse af retsstatsprincipper og støtte til Putin har strukket EU's tålmodighed til bristepunktet. Forvent en langstrakt kamp mellem blokken og dens første indfødte autokrat."
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Markant rentefald i dagens løb
Drevet af spekulationer om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) snart mindsker størrelsen på sine renteløft, fortsatte renten med at falde tirsdag. Det skriver Jyllands-Posten. Den toneangivende danske statsrente faldt således med ti basispoint tirsdag og endte på 2,22 procent.

Berlingske og Jyllands-Posten skriver at inflationen i eurozonen faldt i december. Inflationen i eurozonen for december var 9,2 procent højere på årsbasis, hvilket er et fald fra 10,1 procent i november, viser tal fra Eurostat. "Den gode nyhed er, at inflationen takket være faldende energipriser er aftaget," siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, og fortsætter: "Men den dårlig nyhed er, at prisstigningerne har bredt sig så meget i økonomien, at det vil tage en rum tid, før inflationen kommer ned på de to procent, som Den Europæiske Centralbank (ECB) sigter efter." Selvom inflationen er faldet, så fortsætter kerneinflationen med at stige, og det vil få ECB til at hæve renten, mener Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal til Jyllands-Posten.

Børsen skriver, at de globale renter onsdag faldt, efter at Bank of Japan havde besluttet at fastholde sin lempelige pengepolitik.

Aftagende inflation og faldende gaspriser skaber spekulation om lavere rentestigninger hos ECB i marts. Det skriver Børsen. Den franske centralbankchef og ECB-medlem Francois Villeroy slog onsdag fast, at ECB-chef Christine Lagardes rentestigningsudmeldinger fra december stadig står ved magt, men at det samtidig er svært at sige, hvor stor en renteforhøjelse, der er brug for i marts måned. Pernille Henneberg, cheføkonom i Velliv, mener at spekulationerne skal tages med et gran salt. "Hvis ECB begynder at gå mindre aggressivt til værks end hidtil, vil det være et udtryk for, at centralbanken tror, at inflationen vil falde mere af sig selv, og at det ikke kræver hård modvind fra pengepolitikken, og at centralbanken er mindre bekymret for en løn- og prisspiral i Europa."

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Den japanske centralbank fortsætter sin ekstreme rentepolitik og udløser dermed nye globale rentefald - også herhjemme. [...] Det er ikke kun i Japan, at de finansielle markeder ligger modsat, hvad centralbankerne selv melder ud. I Japan er det en underkendelse af den lempelige politik, mens markeder i USA og euroområdet er overbeviste om, at der slet ikke venter de renteforhøjelser forude, som den amerikanske Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) ellers så håndfast annoncerede i december. Det betyder, at de lange renter igen er faldet markant og igen nærmer sig det niveau, som ECB-chef Christine Lagarde i december i en usædvanlig udmelding direkte sagde var for lave til at nå målet om at få inflationen ned på to procent. [...] Det tyske ZEW-indeks hoppede i januar op i et stort plus og dermed det højeste niveau siden invasionen af Ukraine. Det er et forvarsel om, at der ikke kommer en recession i Europa, at arbejdsløsheden kan fortsætte med at falde, lønningerne vokse og dermed også, at de lavere energipriser vil give en fremgang i husholdningernes købekraft. Derfor vil lavere energipriser udløse højere renter, end de finansielle markeder forventer på nuværende tidspunkt."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 20; Berlingske, s. 7, 9; Børsen, s. 18, 29

Retlige anliggender: Øget støtte til en særdomstol, der kan retsforfølge præsident Putin, men den danske regering tøver
Vladimir Putin skal prøves for krigsforbrydelser ved en særdomstol, det mener medlemmer af Europa-Parlamentet. Mens, flere støtter forslaget, så får det usikre, juridiske grundlag Danmark til at tøve med at bakke op om forslaget. "Vejen tilbage til fred starter ved oprettelsen af et særligt tribunal. Lad os i det mindste ikke komme for sent med et tribunal, når vi nu stadig er forsinket med Leopard-kampvogne," udtalte Andrius Kubilius, konservativ medlem af Europa-Parlamentet, og forhenværende litauisk premierminister, under en debat i Europa-Parlamentet i tirsdags. Allerede i maj måned opfordrede Europa-Parlamentet alle medlemslande samt EU-systemet til at "tage alle nødvendige skridt" for at holde Ruslands styre ansvarlige for krigshandlingerne. Nu, otte måneder senere, er tålmodigen tæt på at være opbrugt. "Et muligt tribunal oprettet for at retsforfølge forbrydelsen vil i henhold til international ret skulle have en tilstrækkelig international karakter for at ophæve (de mistænktes) immunitet på en legitim måde," argumenterede EU-kommissær Didier Reynders. I november meddelte EU-Kommissionen, at man støtter oprettelsen af et særligt tribunal, og at man er åben for at huse dette i Holland. I mandags meldte Tysklands udenrigsminister ud, at Tyskland også bakker op om dette. "i er nødt til at sende et klart signal til den russiske ledelse her og nu om, at en angrebskrig ikke vil forblive ustraffet," udtalte Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock. Det vil dog være særdeles kompliceret at få et tribunal op at stå. I en vurdering til Europa-Parlamentet, fra to af Europas førende eksperter i international ret, lyder det, at der er brug for nytænkning. Den Internationale Straffedomstol (ICC), kan ikke af sig selv retsforfølge medlemmer af det russiske styre, eftersom Rusland ikke anerkender domstolen. Og Rusland har vetoret i FN's Sikkerhedsråd, som tilbage i 1990erne ellers pålagde ICC, at efterforske krigsforbrydelser i Rwanda og det tidligere Jugoslaven. Ukraine kan selv vælge at retsforfølge det russiske styre, men et scenarie, hvor offeret dømmer gerningsmanden vil ikke nyde stor international legitimitet, og vil have få konsekvenser for de dømte, vurderer rapporten. Argumenterne er årsag til, at Danmark ikke har taget endelig stilling i sagen. "Vejen til at sikre retsforfølgelse er stadig behæftet med usikkerhed. Forslaget om at etablere et særtribunal til retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen er et komplekst juridisk skridt, og det vil være vigtigt, at der bliver enighed om modellen på internationalt plan," skriver Udenrigsministeriet i en mail. "Kommissionen overvejer muligheden for at oprette en international anklagemyndighed for at påbegynde efterforskningen (...) med henblik på at sikre og opbevare bevismateriale til mulige fremtidige retssager," udtaler EU-kommissær Didier Reyners. I mellemtiden fortsætter blandt andet et EU agentur, ICC, syv europæiske lande med at indsamle dokumentation for de krigsforbrydelser som er begået i Ukraine.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Finansielle anliggender: Stærke advarsler om boligboble blev overhørt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand. oecon, blandt andet: "Afdragsfri lån og en negativ rente, der kunne have lettet adgangen til boligmarkedet for ”almindelige” danskere, førte til en boligboble. Markedet er nu gået i stå, og forsmåede købere sidder tilbage med lange næser. [...] Skærpede krav til udbetalingen og et opgør med de afdragsfri lån kunne, til gavn for boligkøberne, have taget luft ud af prisboblen. Men erhvervsministeren skulle ikke have noget klinket. Gennem årene blev meddelelserne fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om lave, og negative, renter modtaget i Danmark med en eufori, som gjaldt det EM-triumfen på Ullevi i 1992. Og ECB lagde ikke skjul på hensigten: Vores negative renter tilskynder bankerne til at yde lån til lave renter, så mennesker og virksomheder kan låne billigt. Men hvad med inflationen? Tja. I juli 2022, da inflationen i EU-landene nærmede sig 10 procent hævede ECB renten for første gang i 11 år. Renten kom igen i positivt territorium. Danmarks Nationalbank - der forholder sig til ECB som bivognen til motorvognen - fulgte trop tre måneder senere. Når boligboblen voksede til midt i 2022, skyldtes det ikke blot en meget imødekommende finanspolitik, men også en hasarderet pengepolitik. ECB's pengepolitik tager ikke sigte på forholdene i Danmark."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Klima: Det ser sort ud for grønne færger
I en kronik i Information skriver Kirsten Sydendal, formand, Sammenslutningen af Danske Småøer, blandt andet: "Øboerne vil meget gerne bidrage til den grønne omstilling, men det skal ske på en måde, som ikke klemmer livet ud af vores øer, så umistelig dansk kulturarv og fantastiske naturoplevelser går tabt. Det kræver en hjælpende hånd fra staten. [...] De danske småøer står over for en kæmpe udfordring. Vores dieselfærger skal udskiftes til nye, grønne, eldrevne færger. Det er et krav fra staten som et led i Danmarks bestræbelser for at nå klimamålene. På småøerne er vi som udgangspunkt rigtig glade for, at vores dieselfærger skal erstattes af grønne elfærger. Dieselfærgerne er klimasyndere, og beslutningen om at udskifte dem er rigtig og kunne være en gevinst for småøerne. Desværre har vi lige nu udsigt til det stik modsatte. Det er nemlig småøkommunerne, der selv skal indkøbe de nye færger, og denne belastning af kommunernes økonomi kommer til udtryk meget forskelligt. Vi har kommuner med god økonomi, som kun skal købe én ny færge, og vi har kommuner med dårlig økonomi, der skal finde penge til to-tre færger. Og så har vi kommuner, der end ikke magter at gå i gang med den grønne færgeomstilling. Trafikministeriet oprettede i 2021 to puljer på i alt 285 millioner til nye grønne færger, men de rækker ikke langt. Kommunerne kan højst søge til dækning af 25 procent af omkostningerne til en ny færge, og der er slet ikke penge til alle småøkommuner. Ladeanlæg på fastlandet, ombygning af færgelejer og al den slags kommer desuden oven i prisen. Vi ser nu, at man nogle steder sætter planerne om de grønne færger i bero af økonomiske årsager, og andre steder at man i planlægningen af køb af nye færger agter at lægge den største del af restudgiften - som kan være omkring 80 millioner blot for én færge - over på brugerne af færgerne, altså øboerne, gæster og turister. [...] Den grønne transportpulje, som har uddelt støtte til omkring ti kommuner, er finansieret af EU's genopretningsfond. Hvad om også den danske stat gik ind og støttede de grønne færger? Hvorfor skal disse udgifter bæres af de mindste skuldre med risiko for en væsentlig økonomisk afmatning, forringelser på færgeservicen og deraf følgende affolkning på småøerne i årene, der kommer?"
Kilde: Information, s. 16-17

Arbejdsmarkedspolitik: Lolland betaler millioner for udenlandske sosu'ere
Lolland har længe været plaget af mangel på SOSU-assistenter. Skandalesager, travlhed og stramme og stresfulde tidsplaner for arbejdsdagen har givet især hjemmeplejen et dårligt ry. Men, nu er de første udenlandske SOSU-assistenter ankommet til Lolland, og i forhold til arbejdsforholdene i deres hjemlande, er de imponerede over de danske forhold. Det skriver Berlingske. Ifølge Finansministeriet vil der i 2030 mangle 17.000 sosu-assistenter, og det er svært at se, hvor arbejdskraften skal findes. "I hvert fald ikke inden for vores egen population", vurderer Inge Kromann, leder af hjemmeplejen i Lolland Kommune, hvor man oplever en udpræget mangel på personale. Derfor er man hos Lolland Kommune gået igang med at rekruttere hjemmehjælpere fra andre EU-lande. Det sker ud fra anslåelsen, at hvis danskere ikke vil flytte fra storbyen til udkantsområderne efter arbejde, så må man prøve at finde arbejdskraften andetsteds indenfor EUs grænser. En af disse udenlandske, kommende hjemmehjælpere er spanske Samuel Nunoz Nieto. Han er flyttet fra en lille landsby i Spanien og til Lolland. "Man kan godt få arbejde i Spanien, men i de seneste år er det blevet almindeligt at finde arbejde i andre EU-lande, for arbejdsbetingelserne er meget bedre. Hvis Lolland skal bruge flere ansatte, skal de bare sørge for, at flere i Spanien ser jobopslaget. Så skal de nok komme," siger Samuel Nunoz Nieto, og fortsætter: "I Spanien kræver hospitaler mindst et halvt års erfaring, før man kan blive ansat. Det kan jeg få her. Jeg kan endda få erfaring fra et land, som er længere fremme." "Jeg kan virkeligt godt lide, hvor organiseret arbejdet er," roser Samuel Nunoz Nieto. Også tyske Luise Fink er imponeret over de danske arbejdsforhold. Hun arbejdede tidligere som sygeplejerske i Bremerhaven i Tyskland, men blev lokket til Danmark af jobopslaget fra Lolland Kommune. "Arbejdsforholdene her er virkeligt gode. Især hjælpemidlerne til at flytte de ældre og organiseringen er bedre, end hvad jeg er vant til. Jeg har allerede talt med flere af mine tidligere kollegaer i Tyskland om, at de også burde komme herop," siger Luise Fink. "Jeg er fløjtende ligeglad med, hvor hjemmehjælperne kommer fra. Men de skal kunne dansk. Ellers kan de ikke udføre jobbet," udtaler Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen. Derfor har kommunen også afsat mellem to og fem millioner til at uddanne og sprogtræne de udenlandske hjemmehjælpere. Derudover ser Holger Schou Rasmussen et stort potentiale med hensyn til at løse arbejdskraftproblemerne på Lolland, ved at man sørger for, at der også er jobmuligheder til ægtefæller til de håndværkere, ingeniører m.m. som kommer til Danmark for at arbejde på Femern-byggeriet, eller hos Vestas i Nakskov. Af samme årsag har man også etableret en international folkeskole i Maribo, forklarer borgmesteren.
Kilde: Berlingske, s. 10

Klima: Danske Rederier: I den grønne omstilling af skibsfarten må de rige lande til lommerne
I et debatindlæg på Altinget skriver Lars Olsen Hasselager, klimachef, Danske Rederier, blandt andet: "Der er garanteret opmærksomhed om det tilbagevendende klimatopmøde COP'en, hvor ministre, stats- og regeringsleder mødes og forhandler til langt ud på de små timer. Skibsfart har imidlertid sin helt egen søfartsorganisation under FN kaldet IMO, som til juli skal stå sin prøve. Her skal IMO blandt andet vedtage klimamål og virkemidler, som rækker frem mod 2050. Det er måske et lidt mindre kendt 'klimatopmøde', men et møde med meget store konsekvenser for de fremtidige udledninger. Lykkes det ikke, vil skibsfarten stå tilbage med et blakket omdømme. [...] Opskriften er for mig at se enkel og alligevel særdeles kompliceret: Der skal udvises handlekraft, og I-landene skal strække sig for at sætte skub i udviklingen. Lad os først tage et kig på handlekraften, hvor EU kort før nytår lukkede en historisk aftale på søfartsområdet. EU besluttede at indlemme skibsfarten i sit kvotesystem og fik demonstreret, at EU var rustet med politisk mod og handlekraft. Det skal bidrage til, at skibsfarten leverer sin del af klimareduktionerne. Danmark spillede en særlig rolle, hvor de danske forhandlere med stædighed formåede at få indført mekanismer, så reguleringen burde være fremtidssikret til nye PtX-brændstoffer. En rolle som klædte Danmark, men som også forpligter. [...] Der kan således ikke være tvivl om, at særligt EU-landene kan opfylde kravet om at udvise handlekraft. Derfor er det store spørgsmål, om den handlekraft kan overføres til IMO og en lignende global aftale. [...] Navnlig ulandene slår til lyd for, at der træffes beslutninger, som tager hensyn til deres forhold. Det kan for eksempel være ved, at en andel af provenuet fra en afgift kanaliseres videre til dem. Man kunne overveje at tage højde for udviklingslandene ved at undtage dem for reguleringerne. Problemet er blot, at skibsfart er en international branche, hvor skibe inden for få døgn kan skifte flag, så de sejler efter mere gunstige regler. Netop flere U-lande er store flagstater, og derfor er undtagelser ikke en mulighed. Da beslutninger i IMO typisk tages ved konsensus, må I-landene derfor finde den store tegnebog frem og finde løsninger, der bistår u-landene økonomisk. Her har I-landene ikke udvist handlekraft udover skåltaler."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen udfordrer spørgsmål om mindsteløn
Den danske regering har besluttet at gå enegang og anlægger søgsmål ved EU-Domstolen angående det europæiske mindstelønsdirektiv. Det skriver Altinget og Børsen. Formålet er at få direktivet, som blev indført i oktober sidste år, afskaffet. I Børsen kalder Dorte Sindbjerg Martinsen, professor og ekspert i EU og EU-domstolens rolle ved Københavns Universitet, det danske søgsmål for opsigtsvækkende. "Det er ikke noget, Danmark har gjort før. Nu vælger regeringen at gå den juridiske vej, fordi det ikke har været muligt at få sin holdning igennem politisk. Dermed er det sidste udvej for at få modstanden mod direktivet prøvet af,” forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen, som dog vurderer, at Danmarks chancer for få direktivet annulleret i sin helhed er ringe "Generelt ender medlemsstaterne sjældent med at få medhold i de her annullationssøgsmål. Derudover er direktivet allerede afprøvet hos både Kommissionens og Rådets juridiske tjenester, så sandsynligheden for, at man ender med en anden konklusion nu, er nok lille," uddyber Dorte Sindbjerg Martinsen. Det kan tage op til to år, før der er en afgørelse i sagen. Danmark og Sverige var de eneste to EU-medlemslande, der stemte nej til direktivet. "Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU's direktiv om mindsteløn og har arbejdet tæt sammen under hele forhandlingsforløbet, ligesom fagbevægelsen og flere partier har opfordret til at anlægge annullationssøgsmål," udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse. Ane Halsboe Jørgensen udtaler videre: "Det er vigtigt at holde fast i, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre mindsteløn. Men på trods af det, så er der tale om lovgivning uden fortilfælde, hvilket gør det til en helt principiel sag. Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Regeringen har derfor besluttet, at EU-Domstolen skal vurdere sagen." Formålet med EUs direktiv er at forbedre leve- og arbejdsvilkår i EU igennem en lovbestemt mindsteløn. Ifølge et notat fremgår det, at EU kan vedtage direktiver vedrørende arbejdsvilkår, dog undtaget lønforhold, organisations- og strejkeret, samt retten til lockout. Og netop derfor mener man, fra den danske regerings side, at EU ikke har lovhjemmel til at indføre direktivet. "Det er jo et spørgsmål om, hvordan man læser grænserne i traktaten, og det er der forskellige udlægninger af," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.
Kilder: Børsen, s. 16; Altinget