Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. maj 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 19. maj 2022



Tophistorier

Sådan vil EU gøre sig fri af russisk gas
Flere af dagens aviser skriver om det nye udspil fra EU-Kommissionen onsdag, kaldet "REPowerEU", som skal gøre EU fri af fossil energi fra Rusland hurtigst muligt. Udspillet lægger op til at nå målet via tre veje: Besparelser på energiforbruget, investering i grøn energi og køb fra andre leverandører end Rusland. EU-Kommissionen foreslår at øge EU-målet om lavere energiforbrug i 2030. Målet har hidtil været en reduktion på ni procent. Det bør ifølge EU-Kommissionen øges til 13 procent. EU-Kommissionen lægger desuden op til, at forbrugere i EU frivilligt kan hjælpe med at reducere deres eget energiforbrug. Det kan ifølge EU-Kommissionens beregninger reducere forbruget af russisk olie og gas med fem procent på tværs af EU. EU-Kommissionen lægger op til at øge målet for vedvarende energi i 2030. I dag er målet 40 procent vedvarende energi i 2030. Det skal øges til, at 45 procent af energien i 2030 kommer fra eksempelvis solceller og vindkraft. EU-Kommissionen foreslår konkret, at der markant hurtigere skal gives tilladelse til at opføre grøn energi. Ifølge EU-Kommissionen kan det i dag tage seks til ni år at få tilladelse til at opføre en vindmøllepark. Det bør reduceres til ét år. EU-Kommissionen foreslår desuden at indføre forpligtelse til at opføre solceller på tagene af offentlige og kommercielle bygninger fra 2025. EU-Kommissionen lægger op til at finde op til 300 milliarder euro. 75 milliarder euro skal være i form af bevillinger, mens 225 milliarder euro kommer i form af lån.

I Jyllands-Posten kan man læse, at pengene til REPowerEU blandt andet skal komme fra EU's covid-19-genopretningsfond, hvor mange lande ikke har udnyttet lånemuligheden. Fonden uddeler både støtte og lån til EU-landene, der har vist sig i vidt omfang ikke at gøre brug af lånene. Der er stadig mulighed for at låne 225 milliarder euro til energiomstilling.

I Politiken kan man også læse om EU-Kommissionens plan for udfasning af russisk energi. I den grønne tænketank Concito mener man, at tiltagene kan være med til at sætte fart på den grønne omstilling. "Vi var bange for, om man ville sætte for meget fokus på nye gasledninger og LNG-terminaler, men jeg synes faktisk, balancen er landet o.k. For det er kun 5 procent af investeringerne, der er sat af til yderligere gasinfrastruktur, mens rigtig mange penge går til den vedvarende energi og udbygning af elnettet. Det er også helt nødvendigt, og der skal investeres hurtigt, hvis vi skal sikre en velfungerende grøn infrastruktur, for nogle af de andre lande er meget værre stillet end Danmark," siger Jens Mattias Clausen, EU-chef i Concito.

I Børsen kan man læse, at hvis der skal fart på opstillingen af vindmøller og solceller på land, som EU-Kommissionen har foreslået i udspillet REPowerEU, så skal processen for klager fra naboer også laves om. Det mener Jens Rasmussen, som er direktør i danske Eurowind Energy. "Nogle naboer organiserer sig og klager med spredehagl for at håbe på at finde et eller andet. Det sender hele plangrundlaget tilbage. Hvis der er en fejl, skal den rettes. Men hvorfor gøre det unødigt bureaukratisk? Hvis man som udvikler har beskrevet 11 fuglearter, men en 12. ikke er beskrevet godt nok, så bliver det hele sendt tilbage, i stedet for at man laver beskrivelsen ordentligt," siger han.
Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 14-15 (19.05.2022)

Stor aftale om grøn strøm fra Nordsøen i hus
Flere af dagens aviser skriver, at europæiske regeringsledere onsdag har underskrevet en erklæring om at tidoble udbygningen af havvind i Nordsøen ved Esbjerg. I Information kan man læse, at Connie Hedegaard, leder af den grønne tænketank Concito og tidligere miljøminister og EU-klimakommissær, er glad for aftalen. "Det her er rigtigt stort. Eller rettere: Det her kan blive rigtig stort. Nu skal der arbejdes," siger hun til Information og fortsætter: "Jeg ser det her som dagen, hvor vi siger til hinanden, at nu skal vi ikke længere lave visioner. Nu skal vi for alvor til at opskalere og levere." Nordsøen skal i 2030 ifølge den såkaldte "Esbjergerklæring" lægge havbund til titusindvis af nye vindmøller med en samlet kapacitet på 65 gigawatt, og i 2050 skal man ifølge planen op på 150 gigawatt. Det er omkring halvdelen af den kapacitet, som ifølge EU er nødvendig for at blive klimaneutral i 2050. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var også til stede i Esbjerg. Hun kom direkte fra Bruxelles, hvor hun netop havde underskrevet EU-planen REPowerEU, som stiler mod at gøre EU fri af russisk energi. "Vi skal investere i klima - og i frihed fra russisk energi. Vi har grundlaget, og med Fit for 55-planen har vi klare mål. Krigen i Ukraine speeder nu hele den proces op," sagde von der Leyen. I forbindelse med opførelsen af havvindmøllerne vil EU-Kommissionen desuden forkorte godkendelsesprocessen til havvindmøller. Karsten Dahl, marinbiolog ved Aarhus Universitet, ser det som "Europas hidtil største marinbiologiske eksperiment". Men han understreger, at vi jo også har brug for den grønne energi for at tackle klimaeffekterne. "Vi må have for øje, at en så voldsom udbygning af vindparkerne i Nordsøen kan få uforudsete konsekvenser for havmiljøet," siger han til Information.

I Jyllands-Posten kan man også læse om projektet og energimødet i Esbjerg onsdag, som fandt sted i en maskinhal hos Vestas. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) gik som den første på talerstolen på mødet, hvor også regeringslederne fra Tyskland, Holland og Belgien deltog. Her slog statsministeren fast, at vi har travlt. "Den grønne forandring sker, mens vi taler. Men den sker ikke hurtigt nok," sagde hun blandt andet. Selv om De Radikales klimaordfører, tidligere klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen, roser regeringen for 150 gigawatt-målet, understreger han i samme omgang, at der skal fart på. "Problemet er desværre det samme, som det altid er, når regeringen kommer med grønne løfter. De peger på et ambitiøst mål, men giver absolut intet bud på, hvordan vi kommer derhen. Og uden en konkret plan for implementering, så er og bliver det bare varm luft og tomme løfter," siger han til Jyllands-Posten.

Ifølge Kristeligt Dagblad blev der også fokuseret på krigen i Ukraine. "Putins krig fremhæver den risiko, vi har taget med at være for afhængig af russisk gas. Det er en meget stærk politisk forpligtelse fra jeres lande," lød det fra Ursula von der Leyen. Også Mette Frederiksen kom ind på emnet: "Vi skal udfase Putins gas, vi vil skabe tusindvis af arbejdspladser, og vi vil skabe en grønnere og sikrere fremtid for os alle," sagde hun.

I Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken kan man læse om, hvordan det store havvindmølleprojekt skal finansieres. Ifølge Berlingske er aftalen i en størrelsesorden, som aldrig er set før. Aftalen, som skal omdanne Nordsøen til Europas grønne kraftværk, lyder på 1.000 milliarder kroner. Statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt, at hun forventer de private investorer er klar til at investere i projektet. Og det er den danske pensionsbranche. "Den danske pensionsbranche bakker fuldt ud op om de nye mål og er klar med investeringskapital der skal indfri de store ambitioner," lyder det fra brancheorganisationen bag de danske pensions- og forsikringsselskaber, F&P. Også hos kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der investerer i grøn infrastruktur over hele verden, lyder der gode toner. "Det er imponerende, at det er lykkedes at samle de afgørende beslutningstagere omkring Nordsøen. Og vel at mærke ikke kun de politiske beslutningstagere. Men også de private, som skal sikre både investeringerne, teknologien, innovationen og handlekraften," siger Christian T. Skakkebæk, senior partner i CIP, til Berlingske. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har til Jyllands-Posten sagt, at kommissionen blandt andet understøtter havvindmøllerne med en investeringspulje på over 200 milliarder kroner.

Jyllands-Posten skriver, at den danske kabelkoncern NKT ser frem til at kunne producere kabler til de store projekter, men direktøren mener samtidigt, at det kræver investeringer. "Der er flere muligheder, herunder også at vi selv finansierer vores investeringer eller gennem samarbejder med kunder. Vi har endnu ikke truffet nogen beslutning, så jeg må bede om lidt tålmodighed i forhold til, at vi melder noget ud," siger direktør i NKT Alexander Kara.

I Berlingske kan man læse, at topchef i Ørsted, Mads Nipper, advarer imod at presse vindmølleproducenter i bestræbelserne på at indfri projektets store ambitioner. "I en tid, hvor forsyningskæden for havvind skal foretage enorme investeringer for at indfri de store ambitioner, bør EUs medlemsstater udforme auktionerne på en sådan måde, at prisen for havareal bliver overkommelig, og man undgår koncessionsbetalinger uden loft, der vil øge presset på forsyningskæden yderligere," siger han.

Jyllands-Posten skriver, at kinesiske vindmølleproducenter står på spring til at indtage Europa i forbindelse med det enorme projekt. Hvis det står til statsminister Mette Frederiksen (S) skal kineserne ikke være med i projektet. Dermed vender statsministeren ryggen til 6 af verdens 10 største vindmølleproducenter, når onsdagens erklæring om at tidoble havvind i Nordsøen inden 2050 skal føres ud i livet. "Her taler vi potentielt om noget, der også er kritisk infrastruktur, og der er regeringens holdning meget klar. Når det drejer sig om kritisk infrastruktur, samarbejder vi med lande, som vi også deler sikkerhedsinteresser med," siger hun.
Information, s. 1,8,9; Jyllands-Posten, s. 6-7, 8; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 1; Berlingske, s. 1, 4, 6 (19.05.2022)

Mette Frederiksen leverer grønt chok - de svære spørgsmål er ubesvarede
Flere af dagens aviser bringer analyser, ledere og kommentarer om det store havvindmølleprojekt, som der onsdag var stormøde om i Esbjerg. I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af avisens erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen. Han skriver blandt andet: "Olaf, Ursula og Mette ville næppe holde topmøde i Esbjerg blot for at kunne se ud over Nordsøen - uanset Esbjergs rolle som et grønt dansk lokomotiv. Nu kommer hele Europa til at kende navnet Esbjerg. Det er en gigantisk vision for udbygningen af havvind, som blev lanceret onsdag af statsminister Mette Frederiksen (S) flankeret af Tysklands kansler, Olaf Scholz, Hollands premierminister, Mark Rutte, Belgiens premierminister, Alexander De Croo, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Planen er, at havvind i 2050 skal kunne forsyne 230 millioner europæiske forbrugere med grøn strøm. [...] Esbjerg-erklæringen betyder, at den i forvejen ambitiøse danske målsætning med ét godt firdobles i 2050 til en elproduktion i Nordsøen på 150 GW. Allerede i 2030 skal der være bygget havvind svarende til 65 GW eller 28 gange Danmarks nuværende produktion af havvind. [...] For EU indebærer planen, at bestræbelserne på at opfinde en ny europæisk energipolitik og bidrage til at tage opgøret med russisk gas bliver langt mere konkret. EU-Kommissionen elsker at være relevant og lancerede i går planen for at håndtere EUs afhængighed af russisk gas på den kortere bane, REPowerEU. [...] Vi skal imidlertid vove forholdsvis hurtigt at stille de svære spørgsmål til beslutningen; ikke for at bremse eller stoppe den historiske udbygning af havvind, men for at sikre, at den sker på et forsvarligt og gennemarbejdet grundlag, hvor skatteyderne ikke en dag sidder med en uventet kæmperegning."

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Med beslutningen om at opsætte vindmøller i Nordsøen med en samlet kapacitet på 150 gigawatt (GW) tager Danmark, Tyskland, Belgien og Holland et kæmpe fælles skridt i den rigtige grønne retning. [...] For 150 GW er rigtig meget. Det er en tidobling af den nuværende kapacitet fra havvindmøller i EU, og det er nok til at dække elforbruget i 230 millioner husstande eller cirka halvdelen af EU's husholdninger. [...] Derfor er det vigtigt, at EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, som også var til stede onsdag i Esbjerg, samtidig fremlagde EU-Kommissionens nyeste udspil REPowerEU, der blandt andet hæver målsætningen for vedvarende energi i EU i 2030 fra 40 procent til 45 procent, men som også vil afsætte knap 1.500 milliarder kroner til energibesparelser, en hurtigere udrulning af vedvarende energi og til at sparke gang i produktionen af grøn brint og biogas. Sammen sender de to udspil et fornyet signal fra EU-landene om, at EU går et gear op i den grønne omstilling - hvilket er godt, men også delvist en konsekvens af, at EU er presset af at gøre sig uafhængig af russisk gas og olie og derfor har sat som mål at mindske forbruget af russisk gas med to tredjedele inden udgangen af i år og helt være ude af russisk gasafhængighed senest i 2027. [...] Det indebærer imidlertid, at EU-landene ikke bare skal producere meget mere grøn energi, den grønne energi skal også kunne lagres og med Power-to-X-løsninger omsættes til energiintensive brændstoffer som brint, ethanol eller ammoniak. At opsætte 150 GW ny vindkapacitet i Nordsøen bliver et af de største og vigtigste enkeltskridt taget i den grønne omstilling i EU, og det placerer Danmark centralt i forhold til et Europa udelukkende drevet af vedvarende energikilder. [...] Meget kan gå galt undervejs, blive forsinket eller fordyret, men det skal være muligt at gennemføre det fælles europæiske projekt i Nordsøen - ellers lykkes vi ikke med den grønne omstilling. Første vigtige skridt er taget, nu følger det hårde arbejde for myndigheder, energiselskaber og fagfolk."

I Politiken kan man læse en analyse skrevet af journalist Magnus Bredsdorff, som blandt andet skriver: "Esbjerg skrev sig ind på den grønne omstillings verdenskort ved at lægge navn til den erklæring, som skal skaffe 10.000 kæmpevindmøller i Nordsøen. [...] Statsministeren tøvede ikke med at kalde aftalen historisk og fremhævede, at det i sig selv er en bedrift at sætte den sydjyske havneby på den anden ende med besøget af tre regeringsledere sammen med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Med Esbjerg-Erklæringen lover de fire lande at arbejde for at opstille vindmøller på havet, der kan generere 10 gange så meget strøm som dagens havmøller. [...] Ursula von der Leyen var fløjet ind fra Bruxelles, hvor kommissionen netop havde præsenteret en ny plan for at få kontinentet fri af russisk olie og gas. For at fremskynde den grønne energi skal det være enklere at få myndighedernes godkendelse af nye havmølleparker. I dag kan det tage helt op til 9 år i Europa, mens de danske myndigheder ifølge klimaminister Dan Jørgensen bruger gennemsnitligt godt 5 år på at give et grønt stempel. Kommissionsformanden høstede industrichefernes største bifald, da hun fortalte, at kommissionen vil udpege særlige havområder, hvor godkendelsen skal kunne gives på kun et enkelt år.

I Børsen kan man læse en analyse skrevet af journalist Sine Furbo Vestergaard. Hun skriver blandt andet: "Ja tak til mere grøn energi. Bare ikke lige her. Sådan lyder det ofte, når der er vindmøller på vej. Mens udtrykket “not in my backyard” har klang af et tilsyneladende hykleri, er det værd at holde sig borgernes helt legitime bekymringer for øje. For ja, vindmøller kan høres, og de kan ses. Det kan solfangeranlæg også, ses i hvert fald. Det gode ved havvindmøller er, at de står på havet. [...] Derfor er der grund til at forvente, at EU's planer om at accelerere den grønne omstilling frem mod 2030 på land vil møde lokal modstand i højere grad end de storstilede havvindmølleprojekter. [...] Markant flere siger ja til, at det er ok, at der opstilles vindmøller i deres kommune sammenlignet med sidste år. Som Trygfonden selv formulerer det: 'Selvom det stadig er lettere at sige ja til vindmøller i kommunen end i baghaven, er det svært at tolke resultatet som andet end et kraftigt skred til fordel for den grønne energi. Der er trods alt værre ting i horisonten end vindmøller.'"

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Aldrig før har så megen politisk magt og kraft været samlet i Danmarks femtestørste by, Esbjerg, som onsdag. Byen er rammen for mødet mellem statsminister Mette Frederiksen, EU-Kommissionens formand, den tyske kansler, samt Hollands og Belgiens regeringschefer. De mange magthavere er Ikke på høflighedsvisit, men kommer for at indgå aftale om at gøre Nordsøen til “Europas grønne kraftværk” med en massiv udbygning af havvind frem mod 2050, der vil kunne dække op mod halvdelen af EU's behov. [...] Udbygningen bør ikke gennemføres som et planøkonomisk eksperiment, men drives fremad af markedskræfter, veldesignede udbud og hård konkurrence om stadigt billigere grøn teknologi. Alligevel er der ingen tvivl om, at politisk trækkraft er en uomgængelig nødvendighed. Forude venter vigtige reguleringsopgaver, som skal løses langt hurtigere og mere effektivt end politiske systemer normalt evner - og her skal det ovenikøbet ske i samarbejde mellem landene omkring Nordsøen og EU's institutioner. [...] Når hverdagen kommer tilbage til Esbjerg og EU, vil de politiske kræfter, der i realiteten står i vejen for at nå målene om bæredygtighed og uafhængighed af russisk gas, stille og roligt vinde frem igen. Tænk blot på forløbet om Lynetteholmen; et politisk projekt med mål om bl.a. nødvendig klimatilpasning, med en endnu længere tidshorisont - frem til 2070 - med stor begejstring og meget bred politisk opbakning fra starten. Men nu under angreb og underminering af mere umiddelbare bekymringer end den politiske vision, processen blev søsat med."
Berlingske, s. 16; Information, s. 20; Politiken, s. 6; Børsen, s. 15, 32 (19.05.2022)

Prioriterede historier

Regeringen er i tvivl om dansk rolle i ny EU-plan
EU-Kommissionen fremlagde onsdag et nyt forsvarsudspil, som skal hjælpe EU-lande med at få fyldt forsvarsbeholdningerne op, skriver flere af dagens aviser. Krigen i Ukraine betyder nemlig, at alle landene i Europa, også i Danmark, har gabende tomme forsvarslagre, skriver Berlingske. Formålet med forsvarsudspillet er, at EU-lande skal kunne købe våben ind sammen. Ved at gøre militære indkøb sammen håber EU, at det vil give stordriftsfordele i form af lavere priser og en forsyningssikkerhed som især mindre lande skal se langt efter. På nuværende tidspunkt har EUs 27 lande hver sit system, og EU håber på sigt, at det måske kan gøre fælles missioner uden for EU lettere."Mere og bedre militær for pengene - og helst lavet i Europa," sådan lyder mantraet for EU-Kommissionens nye forsvarsplan, skriver Politiken. Efter regeringschefernes topmøde tilbage i marts konkluderede de, at Ukraine-krigen har ændret Europas sikkerhed og det er det, der ligger til grund for den nye forsvarsplan. "Krig på europæisk jord har været et chok for os alle, og det har ikke kun ændret vores hverdag dramatisk, men også måden, vi tænker europæisk forsvar på. Vi skal reagere, vi skal investere bedre, og vi skal investere sammen", lød det fra Margrethe Vestager, EU-Kommissionens næstformand. Det er stadig uklart, hvad det danske forsvarsforbehold betyder for Danmarks deltagelse. "Vi er ved at se på, præcis hvad det betyder for Danmark. Men Danmark vil få den samme placering som de fleste andre medlemslande", lød det fra en topdiplomat fra EU-Kommissionen, skriver flere af dagens aviser. "Der lægges med meddelelsen op til, at en del af arbejdet med at udmønte de enkelte initiativer vil ske i regi af Forsvarsagenturet. Det gælder eksempelvis arbejdet med de underliggende prioriteter for forsvarsudvikling i EU. Her vil Danmark ikke kunne være med, da Forsvarsagenturet er omfattet af forsvarsforbeholdet," lyder det fra Udenrigsministeriet, som også konkluderer, at det er "endnu et eksempel på, at EU's forsvarsdimension er i udvikling, og at det danske forsvarsforbehold har fået en anden betydning".

EUs udenrigschef, Josep Borrell, sagde på mødet onsdag, at "nu bør investeringerne og koordineringen øges," skriver B.T. Borell peger på, at forsvarshylderne skal fyldes op hurtigst muligt, efter at EU-landene har sendt meget militært udstyr til Ukraine. "Det kan let indkøbes på kort sigt. Men det kan gøres langt bedre sammen. Derfor foreslår vi en fælles task force til at stå for indkøbene," siger Borrell. EU-Kommissionen har konkret foreslået at afsætte 500 millioner euro fra EU-budgettet til at hjælpe med indkøbene over de næste to år, skriver B.T. og Jyllands-Posten. Samlet set har EU-landene dog offentliggjort planer om nye forsvarsinvesteringer i de kommende år for 200 milliarder euro, ifølge EU-Kommissionen. European Defence Capability Consortia er den særlige instans som EU-Kommissionen lægger op til at der senest i slutningen af 2022 skal oprettes, og som være med til at hjælpe med at koordinere indkøb.

To uger før Danmarks folkeafstemning om EU-forsvar kommer udspillet om fælleseuropæisk indkøb af forsvarsmateriel, skriver Altinget. “Et stærkere EU betyder et stærkere Nato”, siger Margrethe Vestager der er ledende næstformand i kommissionen på mødet onsdag og fortsætter: “Det er et chok, at krigen er vendt tilbage til Europa. Men det må ikke lamme os.”
Jyllands-Posten, s. 12; B.T., s. 11; Politiken, s. 10; Berlingske, s. 8; Altinget (19.05.2022)

Den blå jakampagne ligner en undskyldning for sig selv
Lars Trier Mogensen, journalist og kommentator på Information, skriver blandt andet i en analyse: "Voksende modvilje mod internationalt samarbejde i det borgerlige bagland har fået de blå japartier til at afprøve en ny og ganske overraskende argumentationsteknik: Modsat skræmmekampagnerne ved tidligere EU-folkeafstemninger lyder budskabet nu, at det slet ikke betyder så meget, hvad vælgerne stemmer om to uger. [...] "Det er ikke sådan, at det vil få nogle konsekvenser den 2. juni," udtaler den konservative formand - i en blanding af præventiv defaitisme og næsten ligegyldighed. Men fortsætter så mere traditionelt: "Men på langt sigt frygter jeg for konsekvenserne, fordi jeg tror, vi vil se amerikanerne i form af NATO trække sig mere og mere ud af det europæiske kontinent. Dermed vil vi stå efterladt tilbage." [...] Hvis ikke engang de borgerlige japartier mener, at der for alvor er noget vigtigt og skelsættende på spil ved afstemningen om under to uger, så bliver det oplagt at lytte mere til nejsidens advarsler, som jo derfor også automatisk får større vægt. Samtidig risikerer antallet af javælgere at falde, simpelthen ved at de bliver hjemme i sofaen, når nu folkeafstemningen alligevel ikke er så vigtig. [...] Konfronteret med de mange kritiske røster i baglandet er det ikke svært at forstå, hvorfor partiformand Søren Pape Poulsen nu forsøger at nedtone betydningen af et muligt nej. Han ønsker ganske enkelt ikke at lægge sig ud med alle de konservative tillidsfolk og vælgere, som han håber på, vil engagere sig helhjertet i den næste valgkamp - op til folketingsvalget."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Ehrensvärd Jensen, major, jægersoldat, tidl. lærer på Forsvarsakademiet. Han skriver blandt andet: "Jeg stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men jeg mener, at debatten føres på et helt forkert grundlag. Politikerne besluttede afstemningen i lyset af Ukrainekrigen, men vi skal ikke stemme ja pga. Rusland. [...] Rusland kan vi håndtere med Nato eller ved at lave traktater. Vi har et langt større sikkerhedsproblem, som Nato ikke kan håndtere, og som Nato har vist sig uegnet til. Nemlig Afrika og den kommende folkevandring. Derfor forstår jeg ikke de partier, som argumenterer for et nej. [...] Det bliver Europas undergang, hvis det ikke lykkes at standse folkevandringen. [...] Nato har intet at gøre i Afrika. USA, som får rigeligt at gøre i Asien, vil mene, at Afrika er Europas problem. [...] Europa kommer til at bruge militær magt i Afrika. Nato dur ikke som entreprenør. [...] Mange overser i deres satsning på Nato, at Nato kun er en militær kapacitet. Dvs. at Nato skal suppleres af andre strategiske kapaciteter, som Nato ikke råder over. [...] EU har det hele; Nato har kun militær. [...] EU er et velegnet redskab til det. EU har den økonomiske, politiske og civile styrke, som kan ændre tingene, men EU savner de militære muskler."

Berlingske bringer et debatindlæg af Lars Møller i sektionen Groft sagt. Han skriver blandt andet: "Groft sagt har overraskende kunnet kåre en dansk Trump junior. [...] Vi taler om Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, for hvem Groft sagt nærer stor sympati. [...] At Morten så betjener sig af alternative kendsgerninger i forbindelse med forsvarsforbeholdet og vildleder åndeligt mindrebemidlede i retning af, at en ændring på EUs forsvarsområde kan foregå uden alle medlemsstaters accept, gør, at han er en egnet kandidat til kåring som Trump junior."

Politiken bringer et læserbrev af Kjell Nilsson, Frederikssund, som blandt andet skriver: "For lidt siden fik vi alle i Frederikssund en stor flot tryksag i A3-format husstandsomdelt fra Folkebevægelsen mod EU. Den var så fyldt med så mange løse luftige påstande og direkte faktafejl, at jeg fandt min gåsefjer og blækhuset frem og skrev et læserbrev, som blev alt for langt. [...] Men nu skal vi altså stemme om det, og mit valg er et klart ja. Enhedslisten fortjener respekt for sin erkendelse af den afgørende betydning, der ligger i et europæisk samarbejde i vigtige spørgsmål - især for små lande som vores. En forudsætning for at blive hørt er jo, at man har en stemme og evner at bruge den."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af B. Torn, Dragør, som blandt andet skriver: "Åh, jeg bliver simpelthen så træt af at høre på alle de selvglade og 'veluddannede' danskere, der nu igen skoser borgere uden en akademisk uddannelse. De værste er dog dem i det store beskyttede værksted - Folketinget - som taler ned til os, nu hvor vi skal stemme om forsvarsforbeholdet. [...] De forsøgte at undgå at nævne, at det jo er et EU-forbehold, vi har, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) prøvede med flere udgaver, før bogstaverne EU kom på stemmesedlen. [...] I EU-systemet taler man åbent om en udvikling hen mod en EU-hær, men det må vi ikke tale om. Og reglen om vedtagelse med enstemmighed, som hævdes at være vores værn, kan ændres til flertalsafgørelse - det er sket før. Danmark er medlem i Nato, og jeg ønsker ikke, at EU skal spise af det kontingent, som vi betaler til Nato. Det bliver dobbelt så dyrt for os, hvis EU skal have en forsvarsdimission. Så hold fast i EU-forbeholdet!"

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Thorkil Sohn, Ringkøbing, som blandt andet skriver: "Danske politikere skal bestemme over det danske forsvar. Vi skal forvare de danske grænser, og vores soldater skal ikke rende rundt i Afrika med EU-flag på skulderen og skabe problemer. [...] EU-eliten vil så gerne sende unge danske mænd på hovedløse militærmissioner. [...] Vores eneste garanti mod det vanvid er vores forsvarsforbehold."

Uffe Ellemann-Jensen (V), tidligere udenrigsminister, siger i dagens citat i Kristeligt Dagblad: "Det er fandenedme dovenskab. Det vil jeg tillade mig at sige til de unge, der synes, at det er svært med EU. De har værsgo at sætte sig ind i tingene, det hører nu engang med til at leve i et demokrati. Så man ikke bliver offer for demagoger og glatsnakkere som Messerschmidt."
Ekstra Bladet, s. 20, 21; Politiken, s. 6; Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 25; Kristeligt Dagblad, s. 2; Berlingske, s. 28 (19.05.2022)

Finansielle anliggender

Banker venter stadig på Nationalbanken
Børsen skriver, at det på det seneste er blevet lettere for bankerne at tjene penge på kundernes indlån. Lars Petterson, der er administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn henviser dog til, at Den Europæiske Centralbank ECB først skal hæve renten, hvorefter Nationalbanken formentlig vil følge trop. Og det er vigtigt for bankerne, da de blandt andet kan placere noget af indlånsoverskuddet i Nationalbanken.
Børsen, s. 5 (19.05.2022)

FEJL & FAKTA BJARNE SCHILLING
Den Europæiske Centralbank (ECB) har sat et mål om "at holde inflationen tæt på, men under 2 procent," skriver Politiken.
Politiken, s. 2 (19.05.2022)

Storbank spår boliggyser: Prisdyk på 10-15 procent forude
Værdien af boligerne i Danmark vil over det næste års tid falde hele 10 til 15 procent, skriver Børsen. Det vurderer den nordiske storbank Handelsbanken. Det skyldes den voldsomme inflation, som er på sit højeste niveau i 40 år, og som har tvunget centralbankerne verden over til kraftige rentestigninger. "De har ventet alt for længe med at reagere, og det betyder også, at de lige nu har meget travlt med at få sat renten op," siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken. Det forventes, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil hæve renten af fire omgange i år.
Børsen, s. 10 (19.05.2022)

Svenske boligejere kan stå overfor et nyt stockholmsk blodbad
Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør skriver blandt andet i en analyse: "Hverken det svenske renteniveau eller selve renteændringen stikker ud i en verden, hvor centralbankerne med stor fart banker renten i vejret i forsøget på at tøjle den omsiggribende inflation. Men Riksbankens renteforhøjelse i april var et brud på kontrakten med både de finansielle markeder og svenskerne. [...] Ikke bare blev renten sat op, men Riksbanken indlagde pludselig også en serie af renteforhøjelser i de kommende år. Nu forventer Riksbanken, at man vil sætte renten op til 1,75 procent - altså yderligere seks gange - inden udgangen af 2024. Desuden begynder man at nedbringe sin enorme beholdning af obligationer, som er blevet opkøbt siden 2012. På trods af at Sverige har haft en periode med høj vækst, har opkøbsprogrammet været et af de mest aggressive i verden, og centralbankens balance er blevet tredoblet på ti år målt til 120 procent af BNP. I samme periode er balancen i Den Europæiske Centralbank lidt mere end fordoblet til 68 procent af BNP. [...] Kovendingen i rentepolitikken skyldes naturligvis inflationen, der i april nåede op på 6,4 procent og dermed igen var højere end de forventninger, som Riksbanken har i sin prognose for inflationen. [...] Derfor har Riksbanken taget foden af speederen, men rentepolitikken er fortsat meget understøttende for svensk økonomi. [...] EU-Kommissionen forventer i sin spritnye prognose en økonomisk vækst i år på 2,3 procent og 1,4 procent næste år, hvilket i begge år er lavere end herhjemme."
Berlingske, s. 8-9 (19.05.2022)

Økonomer: Sådan undgår vi, at inflationen stikker af
I et debatindlæg på Altinget af Birthe Larsen, lektor på Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School og Katja Mann, adjunkt på Copenhagen Business School, kan man blandt andet læse: "Ukrainekrigens mange ofre er smerteligt og beskæmmende for ukrainere og deres kære i andre lande. Derudover er det, hvad vi økonomier kalder et negativt udbudschok for mange lande i Europa. Der har været en direkte indvirkning på udbuddet af råvarer, der bliver produceret i Rusland eller Ukraine. Tag for eksempel landbrugsprodukterne. Rusland og Ukraine udgør tilsammen omkring en tredjedel af verdens hvedeforsyning. Rusland er også en stor eksportør af metal og, vigtigst af alt, en stor energileverandør til Europa. [...] Efterhånden som krigen fortsætter, fortsætter prisstigningerne. Det gælder i særdeleshed, hvis EU beslutter sig for en embargo for russisk olie, som det bliver diskuteret i øjeblikket, eller gas, som endnu ikke er på dagsordenen, men som kan ske i sidste ende. Rusland kan også beslutte sig for at afbryde gas for Europa, som Rusland allerede har gjort for Polen og Bulgarien. [...] Krigen rammer Europa på et dårligt tidspunkt. De europæiske økonomier er stadig i gang med at komme sig over coronapandemien. [...] I USA er centralbanken allerede begyndt at øge renterne massivt og vil fortsætte med at gøre det. ECB er mere forsigtig og hævder, at en forhøjelse af renten for tidligt risikerer at kaste eurozonens økonomi tilbage i en recession. Men nylige udtalelser fra ECB-præsident Christine Lagarde tyder på, at vi kan forvente en rentestigning til sommer. [...] Den ekstra krølle er nu, at hvis regeringen hjælper lavindkomstgruppen med en check eller to, skal de ekstra penge gerne modsvares af lavere offentligt forbrug eller investeringer, højere skatter eller højere rente. Vel og mærke uden at ramme de selvsamme, som man gerne ville hjælpe."
Altinget (19.05.2022)

Grundlæggende rettigheder

Knap en tredjedel oplever forskelsbehandling
En ny undersøgelse fra Djøf viser, at en tredjedel oplever at blive forskelsbehandlet grundet etnicitet, baggrund og køn, skriver Børsen. Blandt mænd er der tale om 30 procent af respondenterne, der oplever at blive forskelsbehandlet og blandt kvinder er tallet 40 procent. Formand for Djøf, Anne Bach Waagstein, fokuserer på de nye EU-krav inden for miljø, det sociale og ledelsesmæssige område (esg'er), som omhandler ligeløn og kvinder i direktioner og bestyrelser, som vil stille krav til virksomhederne om at undgå at forskelsbehandle. Hun anbefaler derfor, at danske virksomheder allerede starter på de nye EU-regler nu, selvom de først forventes at træde i kræft fra 2024. “Jo før virksomhederne rykker, jo større konkurrencefordele høster de som first-movere i kampen om investeringer og talent”, siger Anne Bach Waagstein.
Børsen, s. 8-9 (19.05.2022)

Socialdemokratiet har uhyggeligt lidt respekt for retsstaten
Alex Vanopslagh, partiformand for Liberal Alliance, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Med et nyt lovforslag vil Socialdemokratiet afskaffe kravet om, at staten først skal have en retskendelse fra domstolene for at kunne overvåge borgernes færden. Endnu en gang er regeringens lemfældighed over for vores retsstatsprincipper blevet illustreret i al sin tydelighed. Lovforslaget er kun det seneste skud på stammen i en lang række sager, hvor regeringen med juridiske krumspring som løftestang gradvist underminerer de liberale frihedsrettigheder, der udgør fundamentet for vores demokrati. [...] Den ultimative 'effektivisering', hvor regeringen slet og ret kan gøre, hvad den har lyst til, uden at have lovhjemmel til det, har vi jo allerede set i aktion i minkskandalen. Det ved jeg ikke, om nogen af os har lyst til at prøve igen. Jeg har i hvert fald ikke. Uanset om det er i det store eller i det små, er disse indgreb i borgernes fundamentale frihedsrettigheder, hvor man med den ene gummiparagraf efter den anden skærer lunser af retssikkerheden, fordi det gør statens drift en smule lettere eller billigere, en demonstration af Socialdemokratiets uhyggelige og hæmningsløse forhold til magt. [...] Jeg er liberal, fordi jeg ikke ønsker mig sådan et samfund. Også selv om det hele skulle være 'demokratisk' godkendt. Det er netop disse retsstatsprincipper, der adskiller Danmark fra en bananrepublik, hvor borgernes rettigheder er en by i Rusland. Så når regeringen forsøger at »effektivisere« danskernes frihedsrettigheder ved at lade staten overvåge lovlydige borgere uden en retskendelse, bliver vi nødt til at sige fra."
Information, s. 17 (19.05.2022)

Institutionelle anliggender

Boris Johnson truer med at eskalere striden med EU over Nordirland
Uffe Taudal, korrespondent på Berlingske, skriver blandt andet i en analyse: "Premierminister Boris Johnsons besøg mandag i Nordirland indvarslede, at man fra britisk side er klar til at sætte fuld blus på Brexit-striden igen. Især udenrigsminister Liz Truss og Johnson har truet med, at EU enten accepterer at ændre på centrale dele af den såkaldte Nordirlands-protokol om handelsregler og told, eller også vil briterne selv ophæve dele af den aftale, som Boris Johnson selv har indgået med EU og fastlagt i en international traktat. Fra Bruxelles og fra EU-medlemslande har beskeden været, at den britiske regering har indgået en aftale, og at briterne ikke "bør røre ved den", fordi "det er en aftale, som vi er blevet enige om, og det må respekteres". [...] "Jeg håber, at EUs position bliver ændret. Hvis det ikke sker, vil der være et behov for at handle," erklærer premierministeren. Det kan fra EUs side kun ses som en trussel. [... ] Kritikken fra den britiske regering er, at den komplicerede særaftale for at bibeholde Nordirlands delvise indlemmelse i EUs indre marked trods adskillelsen med Brexit ikke fungerer. [...] Et nyligt valg til det nordirske selvstyre har understreget de voksende politiske omkostninger ved den omstridte aftale. [...] På grund af den særlige konstruktion for Nordirland kan DUP trods valgnederlaget lamme selvstyret ved at nægte at deltage i lokalregeringen, og den magt meddelte partiet mandag, at man har tænkt sig at udnytte til det yderste. [...] Spørgsmålet er, om Johnson virkelig vil risikere en handelsstrid med EU og sætte hele den møjsommeligt sammenstrikkede Brexitkonstruktion på spil? DUP-partilederen gav sit bud på det omvendte spørgsmål og en politisk kalkule, der kan tale mere til en politisk kyniker end en håndværker. Vil EU virkelig risikere en konflikt med briterne midt under en krig i Ukraine, der kræver den højeste grad af sammenhold og samarbejde i Vesten, spurgte Donaldson retorisk og svarede selv: "Det kan jeg ikke tro."
Berlingske, s. 16 (19.05.2022)

Britiske elkunder bereder sig på søgsmål mod NKT
Danske NKT, franske Nexans og italienske Prysmian risikerer nu store erstatningskrav, efter et gruppesøgsmål i Storbritannien mod de tre europæiske kabelproducenter, skriver Børsen. Det drejer sig om overpriser for kabler leveret fra 2001, hvilket har medført, at over 30 mio. britiske forbrugere har betalt for meget for deres strøm igennem en længere årrække. Sagen udløber af en kendt kartelsag, hvor i alt 11 kabelproducenter, inklusive de tre selskaber, samordnede deres priser og tilbud, og som i 2014 førte til en bøde fra EU-Kommissionen på 2,3 mia. kr. til kartellet, der var aktivt fra 1999 og frem til 2009.
Børsen, s. 16 (19.05.2022)

EU har en plan for at bygge Ukraine op igen
Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, præsenterede onsdag eftermiddag de seneste tiltag, som skal hjælpe Ukraine på fode igen, skriver Politiken og B.T. "Vi ved, at Ukraine står på frontlinjen og forsvarer vores europæiske værdier. Vi vil fortsætte med at stå ved deres side gennem denne krig, og når de skal genopbygge deres land", sagde von der Leyen onsdag i Bruxelles i følge Politiken. EU-Kommissionen har anslået at siden krigens start har Ukraine lidt tab for 700 milliarder kroner. For at hjælpe med at betale regningen for genopbygningen foreslår kommissionen blandt andet, at Rusland skal betale for masseødelæggelserne i Ukraine. Derudover vil både EU-medlemslande og ikke-EU-lande kunne sende bidrag til Ukraine ud over, hvad EU også vil støtte med. "For at imødekomme Ukraines mest presserende behov regner vi med at yde nødlån under et nyt makrofinansielt bistandsprogram. På længere sigt vil EU lede en stor international finansiel indsats for at genopbygge et frit og demokratisk Ukraine - i samarbejde med partnere som G7, internationale finansielle institutioner og i tæt samarbejde med Ukraine selv", sagde Valdis Dombrovskis, EU's handelskommissær. Genopbygningen af Ukraine skal på længere sigt indeholde en plan for vigtige reformer, der skal håndtere tidligere kendte problemer med retsstatsprincippet og korruption og som vil have et solidt ben plantet i digital og grøn omstilling, forklarede von der Leyen. "Med tiden vil dette støtte Ukraine i at forfølge sit europæiske spor", sagde hun.
Politiken, s. 10; B.T., s. 11 (19.05.2022)

Enhedslistens EU-debat er bare gætterier som dem, man finder i en studiekreds
Politiken bringer et debatindlæg af Per Bregengaard, medlem af Enhedslisten, som blandt andet skriver: "Det er svært at hitte ud af Enhedslistens holdning til EU. [...] Alle i Enhedslisten er enige om, at EU's traktatmæssige grundlag er markedsfundamentalistisk, og at EU's indre marked først og fremmest er styret af jagt på profit. Alle er enige om, at EU samtidig er en arena, hvor venstrefløjen kan vinde sejre og lide nederlag i den daglige politiske kamp. EU kræver således, at vi engagerer os og samarbejder med ligesindede på tværs af landegrænser. [...] Det er en fælles vurdering i partiet, at institutionen EU er en bremseklods for en progressiv og socialistisk præget udvikling. EU kan realistisk set ikke reformeres til noget kvalitativt andet. Det kræver et institutionelt opbrud eller sammenbrud, om man vil. [...] På den ene side lyder synspunktet, at integrationen er nået så langt, at isoleret dansk udmeldelse i praksis er meningsløs. En udmeldelse vil blive en formel mere end reel frigørelse. [...] På den anden side finder vi forestillingen om Danmark som et foregangsland. Vi træder ud, hvis det er et udtrykt folkeligt krav, og der er en samarbejdsaftale at tage stilling til. Begge positioner handler dybest set om gætterier om fremtiden: Hvor nærliggende er en politisk situation, hvor spørgsmålet om en udmeldelse af unionen bliver reel, eller hvor EU mere eller mindre kontrolleret bryder sammen?"
Politiken, s. 6 (19.05.2022)

Klima

Kendt klimaforsker bliver forperson for EU's nye klimaråd
Ottar Edenhofer bliver udnævnt som den første forperson for EU's nyetablerede klimaråd European Scientific Advisory Board on Climate Change, skriver Altinget onsdag. Edenhofer er en tysk økonom og en af verdens førende klimaforskere. I løbet af hans karriere har han blandt andet været med i en arbejdsgruppe i FN's klimapanel, IPCC, i forbindelse med en IPCC-rapport om bæredygtig energi og klimatilpasning.
Altinget, onsdag (19.05.2022)

Klimamålet helliger ikke midlerne
I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Menneskeskabte bidrag til klimaændringer er en kendsgerning, som er velbelyst i FNs klimarapporter. Men der er ikke grundlag for de apokalyptiske fortællinger om klimaforandringerne, som aktivisterne tager udgangspunkt i. Man kan mene, at politikerne ikke gør nok, men at de ikke gør noget, passer simpelthen ikke. Danske politikere har vedtaget en klimalov med en ambitiøs målsætning om 70 procent reduktion af CO2-udledning i 2030. EU står også for en relativt ambitiøs klimapolitik. Det er EU og danske politikere, danske aktivister har en realistisk mulighed for at øve indflydelse på. Aktivisternes opfattelse af klimaforandringerne og den politiske handlekraft er lidt fjernt fra virkeligheden. [...] Vi har demokrati, hvor det er det folkevalgte folketing, der bestemmer. Der er fuld ytrings-, forsamlings- og organisationsfrihed, som kan bruges til at påvirke både Folketingets og medborgernes holdninger og opfattelse af virkeligheden. Under de omstændigheder, er der absolut ingen legitime grunde til at tage ulovligheder i brug for at fremme egne synspunkter. [...] Mangel på vilje til at acceptere, at man i et demokrati ikke altid fuldt ud kan få sin vilje, har i sig kimen til autoritære og udemokratiske løsninger. Der er vi ikke med de danske klimaaktivister, men grænsen er hårfin. De bør lytte til Ida Auken, som brænder for klimaet, men opfordrer aktivisterne til at slå koldt vand i blodet."
Berlingske, s. 2 (19.05.2022)

Konservative spænder ben for grøn omstilling
Politiken bringer et debatindlæg af Anne Paulin og Thomas Jensen, henholdsvis klimaordfører og transportordfører (S). De skriver blandt andet: "Pernille Weiss (K) har som den eneste danske stemme i EU-Parlamentet stemt imod at udfase fossile biler og accelerere udbredelsen af elbiler. [...] På grund af Pernille Weiss har vi nu forspildt chancen for at fremme elbiler og få et stop for fossile biler i Europa. [...] Pernille Weiss' ageren rejser nu spørgsmålet, om Konservative egentlig vil den grønne omstilling. [...] De konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, har tidligere udtalt: "Vi har fra de konservatives side presset meget på for at få et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030. Det har vi gjort, fordi det er nødvendigt at sende et klart signal til markedet om, at det er den vej, vi skal gå". Konservative mener åbenbart ét i Folketinget og noget andet i EU.”
Politiken, s. 7 (19.05.2022)

Retlige anliggender

EU-regler truer lokalhistorisk forskning
Arkiv.dk, som er lokalarkivernes digitale fotoalbum, er truet af lukning grundet de strenge persondataregler i gpdr-lovgivningen, skriver Kristeligt Dagblad. "For tre år siden kom lokalarkiverne ind under den EU-indførte gdpr-lov, der skal sikre, at personoplysninger beskyttes i en digital tid. Men det havde været langt bedre, om arkiverne kunne høre under Arkivloven, som fastsætter regler for, hvordan eksempelvis Rigsarkivet håndterer følsomme oplysninger. Det vil dog kræve en lovændring, der, hvis arbejdet igangsættes, ligger et godt stykke ude i fremtiden,” siger Jørgen Thomsen, der er formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) og fortsætter: ”Gdpr er en forståelig lovgivning på mange punkter, men det er en fejl, at lokalarkiverne kom ind under den bestemmelse. Man har simpelthen ikke tjekket med virkeligheden. Det materiale, vi har, er noget, der i meget, meget ringe grad vedrører sensitive forhold."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (19.05.2022)

Sikkerhedspolitik

EU er vejen frem for venstrefløjens grønne fredsprojekt
Information bringer en kronik skrevet af Jacob Andersen, direktør i Dansk kommunikation. Han skriver blandt andet: "Enhedslistens Leila Stockmarr har ret i, at venstrefløjen bør samles om et grønt fredsprojekt, men det må begynde i den nye sikkerhedspolitiske virkelighed, som Rusland har påtvunget os. EU bliver den centrale kampplads, også for Europas venstrefløj. [...] Sikkerhedspolitikken handler om at identificere de mest sandsynlige trusler. Hvem har kapaciteten til at true os militært? Hvordan navigerer man, når tingene ikke går, som man håbede? Til svaret hører - hvis man ikke er pacifist - muligheden for at bakke sine afgørende interesser op med militærmagt. [...] Leila Stockmarr giver desværre kun antydninger af de trusler, som skal begrunde 'det grønne fredsprojekt', som hun vil samle venstrefløjen om. Det er noget med, at vi skal sikre os imod en militarisering af Vesteuropa, der kan gøre os til part i stormagtskrige om blandt andet naturressourcer i Afrika og dermed forlænge 'fossilkapitalismens' krampetrækninger. [...] Rusland er måske ude af stand til at føre mere konventionel krig i de nærmeste år, men i løbet af de kommende 10-20 år kan landet være tilbage på fuld styrke. Og heller ikke Rusland vil lægge sin sikkerhedspolitik til rette ud fra nabolandenes fromme forsikringer. At vi selv synes, vi er meget fredelige, gør ikke rigtig indtryk på dem. Udsigten til finsk og svensk optagelse i NATO vil få dem til at ruste endnu mere op, ikke ned - uanset hvor velbegrundet ønsket om medlemskab i øvrigt er. [...] Derfor vil problemet Rusland få en vigtig plads i europæernes trusselsbilleder i mange år frem. Hvis venstrefløjen vil påvirke sikkerhedspolitikken, kan den ikke svæve så let hen over problemet Rusland, som Leila Stockmarr gør."
Information, s. 16-17 (19.05.2022)

Nato ønsker, vi er mindre naive: Kinas hær forsker løs i Europa
Kinesiske militærforskere fra Folkets Befrielseshær i Kina har indledt tusindvis af samarbejde med civile forskere i Europa, og det kan, ifølge flere eksperter, true Nato-alliancens fremtidige sikkerhed, skriver Politiken. Projektet 'The China Science Investigation' samler viden om alt fra droner, robotter og kunstig intelligens i Europa. Der er især tale om forskning i teknologier som Kina, Nato og USA anser for at være af høj vigtighed for at være militære supermagter i vor tid. David van Weel, Nato's assisterende generalsekretær for nye sikkerhedsudfordringer, mener, at de mange forskningssamarbejder vækker bekymring i toppen af Nato. "Vi har bemærket, at kinesiske forskere med forbindelse til Folkets Befrielseshær, såvel som kinesiske investeringsselskaber, er meget, meget aktive i vores forskningsøkosystemer. Det viser, at der er en plan om at trække viden ud af vores universiteter og forskningsmiljøer. Vi er nødt til at være mindre naive og beskytte vores mest følsomme teknologier imod dem, som måske i fremtiden kan finde på at bruge dem imod os", siger han.
Politiken, s. 1 (19.05.2022)

Sådan får de Erdogan med
Flere af dagens aviser skriver om Tyrkiets præsident Erdogan, som træder på bremsen i forhold til at få Finland og Sverige optaget i Nato. I Ekstra Bladet kan man læse, at Erdogan forsøger at hente vestlige indrømmelser og tiltrængt medvind på en økonomisk trængt hjemmefront. En ekspert forklarer i Ekstra Bladet, hvorfor en erklæret terrororganisation som PKK stadig spiller en rolle i den sammenhæng. "Tyrkerne har meget svært ved at forstå, at vi - når vi i EU og her i Danmark betragter dem som en terrororganisation - tillader PKK-sympatisører at demonstrere med PKK's flag og billeder af deres leder, Abdullah Ocalan," siger Deniz Serinci, journalist med dansk-kurdisk baggrund. Som journalist, forfatter og på 12. år redaktør af en dansk-kurdisk netavis har han beskæftiget sig indgående med temaet. Han ser flere grunde til, at Erdogan forsøger at udnytte situationen. "Skal han acceptere Sverige og Finland som nye Nato-medlemmer, vil han til gengæld have dem til at tage kampen mod PKK mere seriøst og tage lignende skridt. Så kan han gå tilbage til sit nationalistiske vælgerbagland og sige: 'Se, jeg fik Vesten til at makke ret'. Han har brug for støtte fra baglandet, for økonomien går ad helvede til, og der er valg næste år. For første gang i 20 år ser det ud til, at Erdogan kan tabe," siger Serinci.

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Sverige og Finland har formelt ansøgt om at blive medlem af Nato. Et historisk øjeblik, et højtideligt øjeblik og et øjeblik, som stort set burde garantere, at de sidste to nordiske lande i løbet af kort tid bliver medlem af den vestlige forsvarsalliance. Men der er desværre en stor sten på vejen. En forhindring ved navn Erdogan. [...] For det første er Erdogans regering rasende over, at Finland og især Sverige ikke har grebet meget hårdere fat i kampen mod den kurdiske PKK-bevægelse. Ganske vist anerkender begge de nordiske lande, at PKK er en terrorbevægelse internt i Tyrkiet. Men som en række andre lande har de nordiske ansøgerlande støttet den kurdiske YPG-bevægelse i Syrien - der har forbindelse til PKK - i dens kamp mod Islamisk Stat. Samtidig har Finland og Sverige som en række andre EU-lande indført restriktioner mod våbeneksport til Tyrkiet, efter at landet i 2019 sendte tropper ind i Syrien for at bekæmpe YPG. [...] Det er uholdbart, at EU på lange stræk har klaret flygtningekrisen ved at bestikke Tyrkiet til at agere barriere. Og lige så problematisk er det, at Tyrkiet under sin nuværende ledelse er et centralt medlem af Nato. Tyrkiet har længe været alt for tæt allieret med Rusland og endog købt russiske våbensystemer. Nu udfordrer Erdogan så Nato's sammenhold midt under krigen i Ukraine for at vinde taktiske sejre i sin interne kamp mod kurderne. [...] På kort sigt virker Tyrkiets afpresning desværre nok, så Erdogan får nogle indrømmelser og måske penge."

Carolina Kamil, Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, skriver i en analyse blandt andet: "Erdogans første reaktion var både ærlig og ligefrem Han ville ikke have Finland og Sverige med i NATO, fordi de to lande huser terrorister, beklagede den tyrkiske præsident. I stedet for at tage ham alvorligt, blev de fleste forargede. Hvordan kunne Erdogan tillade sig at splitte NATO på et historisk så afgørende tidspunkt? Handlede det her mon om, at den tyrkiske præsident ville have EU til at hoste op med flere penge til flygtningeaftalen? [...] Så sent som sidste år truede Erdogan desuden med at udvise ti vestlige ambassadører, hvoraf syv var medlemmer af NATO, fordi de havde kritiseret Tyrkiets langvarige fængsling af en prominent menneskerettighedsaktivist. Det er derfor ikke overraskende, at mange står i kø for at udskælde Erdogan, anklage ham for afpresningsforsøg og stemple ham som Putin-fan. [...] Onsdag aften skal USAs udenrigsminister, Antony Blinken, mødes med sin tyrkiske kollega for at rede trådene ud. De skal blandt andet diskutere våbenkøb, som ganske vist er helt uafhængige af NATO-udvidelsen, men som givet kan mildne tyrkernes humør. Sideløbende har både Erdogans talsperson, Ibrahim Kalin, og unavngivne diplomater forsøgt at nedtone præsidentens bombastiske sprogbrug."
Ekstra Bladet, s. 30; Politiken, s. 1; Berlingske, s. 13 (19.05.2022)

Udenrigspolitik

Dansk diplomati skal styrkes i Europas nye frontlinjestater
Berlingske skriver, at regeringen i øjeblikket forhandler med de øvrige partier om et udspil til en diplomatisk frontlinjetjeneste. Krigen i Ukraine har nemlig betydet, at diplomatiet trænger til at blive styrket efter mange år med massive besparelser i Udenrigsministeriet. Både eksperter og politikere siger til Berlingske, at målet er en oprustning på den intellektuelle front, så man har kvalificerede folk i forreste række, der kan analysere situationen og sende rapporter tilbage til København. Hver eneste afvigelse fra 'normalen' i Rusland og i Østeuropa skal registreres nøje, inden situationen kommer ud af kontrol. De nye bevillinger skal gå til at forstærke eksisterende ambassader i for eksempel de baltiske lande, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, NATO og i USA. Venstre og Radikale vil desuden bruge penge på at oprette nye ambassader. "Vi har aldrig været til stede i Kaukasus, og det er en stor fejl. Vi foreslår, at Danmark åbner en diplomatisk repræsentation i det land, som er vigtigt for os, fordi de gerne vil have støtte fra Vesten, især efter at de i 2008 blev invaderet af Rusland," siger Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, til Berlingske. Regeringens forhandler, Jeppe Kofod (S), er i princippet enig. Fordi han leder forhandlingerne, kan han ikke gå ind i enkeltheder. Men han siger til Berlingske, at diplomatiet skal styrkes, men at han dog ikke mener, at det giver mening at åbne nye ambassader i Kaukasus. "Så hellere gå i dybden med det, vi har og sende flere diplomater ud til de baltiske lande og til andre centrale steder i Østeuropa og så selvfølgelig styrke repræsentationerne i NATO og i EU," siger han.
Berlingske, s. 6 (19.05.2022)

Ruslands næststørste bank har fået beslaglagt penge i Danmark
Som led i de vestlige sanktioner mod Rusland har Danmark i lighed med de andre vestlige nationer beslaglagt formuer, som de russiske oligarker har i landet, skriver Jyllands-Posten. Der er tale om indefrosset formuer for omkring 33,4 millioner kroner. Erhvervsstyrelsen forventer, at endnu flere penge vil blive indefrosset fremover. "EU opdaterer løbende sanktionerne mod Rusland, og så længe sanktionerne er gældende, må vi forvente, at der vil ske flere indfrysninger af pengemidler og økonomiske ressourcer," skriver Erhvervsstyrelsen i en mail.
Jyllands-Posten, s. 10 (19.05.2022)

Økonomi

Nordisk storbank: Dansk økonomi ender i recession i år
Den nordiske storbank Handelsbanken forudsiger, at den danske økonomi vil havne i en recession i 2022, skriver Børsen. "Der er så mange negative faktorer i øjeblikket, at jeg har svært ved at se, hvor der skal komme noget vækstmomentum fra, når vi kigger hen over det næste års tid," siger Jes Asmussen cheføkonom i Handelsbanken. Mandag fremlagde EU-Kommissionen også sin prognose, hvor det lød, at vi ikke skal forvente at komme af med inflationen lige med det samme. Kommissionen forventer nemlig, at priserne vil stige med 2,7 procent næste år. Handelsbanken venter, at inflationen kommer til at havne over 6 procent i år og lander på 3,5 procent i 2023. "Vi har, som alle andre banker og resten af verden, været alt for forsigtige med vores inflationsskøn. Vi er bange for, at hvis vi bliver ved med at forvente, at inflationen kommer ned på 2 procent til næste år, så kommer vi til at tage fejl igen," siger Jes Asmussen.
Børsen, s. 10 (19.05.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
19. maj 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark