Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. juni 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 2. juni 2022



Tophistorier

Historisk jordskreds-ja fjerner for første gang et EU-forbehold
Dagen efter folkeafstemningen om Danmarks EU-forsvarsforbehold, hvor størstedelen af vælgerne valgte at stemme for en afskaffelse af forbeholdet, bringer flere aviser kommentarer analyser, ledere og debatindlæg om emnet. I Jyllands-Postens Indblik, af Jesper Kongstad, Nikolaj Rytgaard, Michael Hjøllund Mads Bonde Broberg, Anders Redder, Vilas Holst Jensen Amanda Nygaard Frisk, alle journalister på Jyllands-Posten, kan man blandt andet læse: "Tredje gang blev lykkens gang for Folketingets ja-partier. Med et markant ja har et flertal af danskerne parkeret årtiers EU-skepsis og for første gang afskaffet et af de knap 30 år gamle EU-forbehold. Dermed træder Danmark nu fuldt og helt ind i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed. [...] Jubel og klapsalver brød ud ved ja-partiernes valgfester på Christiansborg, da det onsdag aften stod klart, at danskerne denne gang havde stemt ja og dermed fulgte anbefalingen fra et stort flertal i Folketinget. [... ] Resultatet betyder, at forsvarsforbeholdet nu forsvinder, og at Danmark kommer fuldt og helt med i EU-samarbejdet om sikkerhed og forsvar. Det vil blandt andet betyde, at danske soldater kan sendes med på militære EU-operationer, hvis et flertal i Folketinget ønsker det. Og at Danmark fremover bliver omfattet af alle EU-regler og beslutninger på området. Ved avisens deadline var 96,9 procent af stemmerne optalt, og da havde intet mindre end 66,8 procent af vælgerne sagt ja. Den største jasejr hidtil. [...] Valgresultatet er også en triumf for oppositionens leder, Venstres EU-begejstrede formand, Jakob Ellemann-Jensen, som under valgkampen fremførte flere gange, at han har drømt om at afskaffe forsvarsforbeholdet, lige siden det blev indført for 29 år siden. [...] Medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard (V) mente, at det nu var lykkedes at bryde 'den forbandede trolddom, som blev nedlagt over os efter den latterlige afstemning tilbage i 1992', der udløste de fire EU-forbehold. [...] Det klare budskab fra danskerne er et kæmpe nederlag for den engang så stærke nej-fløj - og i særlig grad for Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der har være den mest dominerende spiller i kampen for at bevare forbeholdet."

I en analyse i Berlingske, skrevet af politisk kommentator Bent Winther, kan man blandt andet læse: "Med en jordskredssejr til ja-siden har Danmark lagt årtiers dansk EU-skepsis bag sig. Det styrker statsministeren i Danmark og internationalt, og det sender Venstres formand i front som borgerlig statsministerkandidat. [...] Det markante resultat er en stor triumf for statsminister Mette Frederiksen (S). Selvom hendes kampagne har været mindre synlig, end man kunne forvente af landets største parti, og selv om afstemningen var en bemærkelsesværdig kovending i forhold til, hvad Socialdemokratiet mente så sent som i februar, så falder sejren i høj grad tilbage på statsministeren. Hun tog en chance, da hun udskrev folkeafstemningen som en del af det nationale kompromis om øgede udgifter til forsvaret sammen med Venstre, Konservative, SF og De Radikale. V og R pressede under forhandlingerne på for at få en hurtig afstemning allerede på denne side af sommeren. [...] Men resultatet er også kulminationen på en EU-positiv tendens, som har været længe undervejs. Det er et skridt væk fra den stærke EU-skepsis, der i mange år har præget dansk politik ført an af et stærkt og selvsikkert Dansk Folkeparti, som i næsten 20 år kun havde fremgang kulminerende ved valget i 2015 og ved valget til EU-Parlamentet i 2014. [...] Det markante ja og Enhedslistens nye, mere EU-positive kurs, som blev manifesteret ved partiets årsmøde midt i valgkampen, betyder, at venstrefløjens EU-modstand stort set er kollapset. Og det bliver partiet nødt til tage bestik af. [...] Afstemningen betyder formentlig, at et folketingsvalg, der skal afholdes senest om et år, er rykket meget tæt på."

Henrik Hoffmann-Hansen, journalist på Kristeligt Dagblad, skriver i en politisk analyse blandt andet: "Det endelige resultat af afstemningen forelå først efter redaktionens slutning, men tallene var entydige. Afgørelsen er historisk, da målingerne tyder på den største folkelige opbakning til EU, siden danskerne stemte ja til det daværende EF i 1972. Dengang med 63,4 procent ja-stemmer mod 36,6 procent nej-stemmer. Det er en sejr for såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og de øvrige tre partiledere fra ja-partierne. [...] Allerede i vinter, det vil sige før Ruslands invasion, blev danskerne spurgt i den årlige Eurostat-måling fra EU om, hvad de mente om EU's fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Den erklærede 68 procent sig dengang som tilhængere af, mens blot 30 procent var imod. [...] Det ville være en fejllæsning at mene, at danskerne nu er blevet ”jubeleuropæere.” På den ene side skiller de sig ud fra stort set alle andre europæere ved at have en meget stor tillid til EU's institutioner og til EU's evne til at fremme fred, økonomi og demokrati i verden. På den anden side er der også hos danskerne stadig meget stor skepsis over for alt, der kan trække EU i en mere føderal retning. [...] Skal man tro Eurostats målinger, er holdningen til EU generelt blevet væsentlig mere positiv de seneste år i hele unionen. Samarbejdets image nåede et lavpunkt i årene efter finanskrisen, da blot 30 procent havde et ”meget positivt eller forholdsvis positivt billede” af unionen."

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet: "Lige siden invasionen 24. februar er 'jo mere, jo bedre' nærmest blevet et slogan for alle de europæiske lande, og det er også i det lys, de andre lande ser på den danske afstemning. Indrømmet, det ændrer jo ikke alverden på deres egen hverdag og sikkerhed, om Danmark er med eller uden for hele forsvarssamarbejdet i EU. Men den danske afstemning er blevet betragtet som en del af den samlede bevægelse i europæisk sikkerhedspolitik, som sker lige nu. Det bekræftede statsminister Mette Frederiksen også lige inden afstemningen efter at have tilbragt to døgn sammen med de 26 andre EU-regeringschefer til topmøde i Bruxelles mandag og tirsdag i denne uge. [...] Men uagtet de forskellige diskussioner, som Ruslands invasion af Ukraine har udløst i de forskellige lande i Norden, så har statsministeren haft ret i det budskab, hun har messet igen og igen: At der er en verden før og en verden efter den 24. februar. Krigen har skabt et helt nyt sikkerhedsfokus i alle lande og en helt anden bevidsthed om nødvendigheden af at have et stærkt forsvar, både i sit eget land og ikke mindst i samarbejdet med sine naboer og kolleger i Europa. Det vil også præge det europæiske forsvarssamarbejde i de kommende måneder og år."

Politiken bringer endnu en nyhedsanalyse. Den er skrevet af journalisterne Elisabet Svane og Anders Bæksgaard, og i analysen kan man blandt andet læse: "Onsdagens folkeafstemning gav det største ja ved en EU-afstemning nogensinde og markerede på mange måder, at en ny virkelighed banker på døren. For Europa med krig i Ukraine. For Danmark, som nu er et EU-forbehold fattigere. For Folketinget, hvor historisk mange mandater står bag mere EU og mindre forbehold end nogensinde. [...] Så venter den politiske virkelighed. Nedtællingen frem mod næste valg er allerede startet, valgrygterne er begyndt at svirre massivt på Christiansborg, og helt ind i regeringens egne rækker lægges der ikke skjul på, at et tidligt efterårsvalg er en mulighed, selv om kun Mette Frederiksen kender datoen. Men nu er banen åbnet. Folkeafstemningen lægger ikke længere en dæmper på de politiske uenigheder. [...] På den borgerlige fløj er magtforholdet mellem Venstre og Konservative også blevet tydeligere under de tre måneder med folkeafstemning. Venstres Jakob Ellemann-Jensen er vokset som formand efter en noget snublende start med et parti, der dengang bedst kunne betegnes som et håndværkertilbud. Kombinationen af sikkerhedspolitik, EU og et øget fokus på forsvaret passer til Jakob Ellemanns politiske sangstemme, og partiet har brugt folkeafstemningen til at pudse formandens form af. Og promovere ham landet over. [...] Det var yderfløjene, der tabte folkeafstemningen, men her er det kun DF, der for alvor har lidt skade. Morten Messerschmidt har været en enmandshær, der kæmpede for sit nej, og set i lyset af partiets størrelse er valgresultatet i forhold til folkeafstemningen ikke så ringe."

I Børsen kan man læse en analyse skrevet af kommentator Helle Ib. hun skriver blandt andet: "Nødvendigheden af at reagere med europæisk sammenhold på Putins invasion i Ukraine har været det bærende budskab i kampagnerne fra ja-partierne. [...] Yderfløjene i skikkelse af Enhedslisten på den ene side og DF og Nye Borgerlige på den anden trængte aldrig rigtigt igennem med advarslerne om mulige negative konsekvenser ved at ophæve forbeholdet. Ja-siden kan bestemt heller ikke siges at have stået knivskarpt i alle spørgsmål, eksempelvis om hvilke militære operationer det fremadrettet kan blive vigtigt for dansk militær at bidrage til. [...] Resultatet kan varsle nye tider i EU-politikken. Ikke fordi afstemningen konkret og straks kommer til at vende fuldstændigt op og ned på prioriteringerne i udenrigs- og sikkerhedspolitikken og anvendelsen af forsvarsbudgetterne. Men fordi man ganske enkelt må formode, at ja-partiernes enorme sejr og sammenhold hen over midten gør dem mindre sårbare og påvirkelige over for strømninger og protester fra de to nej-yderfløje."

I en analyse på Altinget onsdag, skrevet af Europa-analytiker Thomas Lautitzen, kan man blandt andet læse: "Danskernes valg er en stærk besked til omverdenen – og især til den russiske regering – om, at hele Europa viser solidaritet og står sammen nu. Derfor kan hun også tydeligt huske, hvordan hun altid skulle sidde og tælle Danmark fra i kredsen af medlemslande, fordi vi danskere som de eneste ikke var med i agenturet. Det er en situation, der meget snart vil ændre sig, nu da et meget markant flertal af de danske vælgere har stemt for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Folkeafstemningens resultat betyder ikke alene, at regeringen og Folketingets flertal nu kan melde Danmark til militære missioner i for eksempel Afrika, hvis de vil. Det betyder også, at danske diplomater og politikere får ny indflydelse og mere arbejde inden for EU’s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik."

På Altinget kan man læse en analyse skrevet af redaktør Andreas Krog. Han skriver blandt andet: "Der skal indkaldes flere værnepligtige og anskaffes flere kampvogne, ligesom det bliver nødvendigt at se på en styrkelse af luftforsvaret af Danmark. Klassiske kapaciteter til selvforsvar. De mere udfarne internationale missioner i de vestlige værdiers hellige navn, som var det danske forsvars varemærke i nullerne, skal træde i baggrunden. På dén konto bliver der mindre brug for ørkenuniformer og solcreme. [...] For med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet får de danske politikere mulighed for at sende Forsvaret ud til en palette af militære EU-missioner langt væk fra dansk og europæisk territorium. I dag er EU hovedsageligt på militære missioner i Afrika, hvor ørkenuniformer og solcreme er en del af standardudrustningen. [...] Så det danske forsvar skal i fremtiden både kunne deltage i EU-ekspeditioner langt væk hjemmefra og forsvare territorium i alle hjørner af Kongeriget og Nato. Og det skal politikerne være parate til at tage konsekvensen af."

Altinget bringer desuden en analyse of afstemningen skrevet af journalist og politisk kommentator Erik Holstein. Her kan man blandt andet læse: "Det knusende nederlag til nej-siden skal dog ikke overfortolkes. Stemmeprocenten var helt nede på 65,8 og noget kunne tyde på, at mange EU-skeptikere denne gang er blevet hjemme. I den socialdemokratiske top var det vigtigt at understrege, at der ikke er nogen planer om at sætte de to resterende forbehold til afstemning. Slet ikke endda. For sandheden er, at socialdemokraterne på bagkant er ganske tilfredse med, at danskerne i 2015 sagde nej til at afskaffe retsforbeholdet. Uden det ville regeringens planer om asylcentre i et land som Rwanda støde mod EU-regler. Heller ikke euroen skal man have noget af at røre ved foreløbig. [...] Afstemningen blev set som en unik chance for DF’s nye formand Morten Messerschmidt, der i et årti har haft EU-modstanden som sit absolutte favoritvåben. Det var ved EP-valget i 2014, Messerschmidt havde sin absolut ”finest hour”, da han scorede næsten en halv million personlige stemmer. Men selvom han kæmpede som en løve for at bevare forsvarsforbeholdet, var magien væk. Stemningen i DF blev ikke bedre onsdag aften, da det blev en stor historie på Borgen, at Kristian Thulesen Dahl holdt sig hjemme i stedet for at deltage i partiets valgfest. [...] Den yderste venstrefløj har kørt frem med en argumentation, der ikke passer særlig godt sammen med den normale bekymring for mere EU. Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen har argumenteret med, at forbeholdet skulle opretholdes for at forhindre et flertal i det danske folketing i at sende danske soldater ud på flere missioner. Det er en omvendt argumentation af den, der normalt er gangbar hos EU-skeptikerne. Her plejer man at ville sikre det danske folketing maksimal beslutningskraft over for et EU, der ses som en trussel mod den danske suverænitet."

Politiken bringer et interview med tidligere SF-formand Holger K. Nielsen, som var hovedarkitekten bag Danmarks forsvarsforbehold. I interviewet udtaler han blandt andet: "Min karriere som politiker har været tæt knyttet til de danske undtagelser. Det har været et blandt flere højdepunkter. Det var et smukt stykke arbejde, som vi fik lavet dengang, og sidenhen har forbeholdene betydet meget for den danske Europa-debat. Dengang handlede det meget om at få skabt en ny debat om Europa. [...] Vi var nervøse for det skræmmebillede, som nogen også forsøger at fremstille i dag: En overnational hær, der skulle styres af EU-kommissionen. Det blev det jo overhovedet ikke, det blev fuldstændig anderledes. Det er mellemstatsligt og frivilligt og bløde missioner, som EU går ud i. [...] Jeg tror stadigvæk, at du vil have et EU, som er baseret på samarbejde mellem nationalstater om grænseoverskridende problemer. Det er jeg ikke i tvivl om også vil være udgangspunktet fremover. Den der tanke om 'Europas Forende Stater' er i høj grad død. Der er ingen forsikringer for fremtidig politik, men jeg håber, at Europa i højere grad kan tale med én stemme i udenrigs- og sikkerhedspolitikken."

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Mette Frederiksen har indtil for ganske nylig brugt sin politiske kapital på populistisk latterliggørelse af EU og afvist, at der var nogen som helst grund til at få Danmark med i EUs forsvarssamarbejde. Vi må takke mere fremsynede politikere som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i løbet af sin seneste periode som statsminister begyndte at tale om, at der var brug for et opgør med forsvarsforbeholdet. Man må ikke fortolke resultatet, som om danskerne pludselig er begyndt at drømme om Europas Forenede Stater. Skulle vi i dag stemme om at få Danmark med i hele EUs asylpolitik, ville der være gode grunde til at stemme nej, men dagens skrotning af forsvarsforbeholdet er et klart opgør med den golde EU-bashing, som nejpartierne gennem årene har gjort til et politisk varemærke - og som Mette Frederiksen også har ladet sig friste af."

I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Når det virkelig gælder, så er der ikke tvivl. Danmark hører til i kernen af Europa. Det er det klare budskab, som et markant flertal af vælgerne har sendt. Tak for det. [...] Selv om der blev festet i ja-lejren, undlod partilederne at tage munden for fuld og vifte med EU-flagene, men holdt sig til det væsentlige: At Danmark har sendt et vigtigt signal til både venner og fjender. I den nuværende situation et meget vigtigt et af slagsen. Mette Frederiksen udtrykte det klart: Det en stor sejr for Danmarks placering i Europa. Danmark har sendt et klart signal til Europa og et klart signal til Putin. [...] Snart 50 år efter, at danskerne for første gang stemte om EU, dengang EF, blev ja-procenten den højeste blandt de mange folkeafstemninger om EU. Et sjældent set sammenhold, som skabes, når man mødes af noget, som er større end en selv."

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Endelig! Efter tre årtier valgte danskerne lykkeligvis det helhjertede og uforbeholdne sammenhold med resten af Europa. Med onsdagens massive ja er det - efter flere forsøg - lykkedes at afskaffe et af Danmarks EU-forbehold. Tak for det, Danmark. [...] Tak, for at et stort flertal af danskerne 1. juni viste kommende generationer, at Danmark bedst varetager sin skæbne som småstat i tæt samarbejde med vores europæiske naboer. [...] Med ophævelsen af forsvarsforbeholdet vågner Danmark ikke op til en forandret virkelighed fra den ene dag til den anden. Men vi får nye muligheder for at bidrage aktivt, når de store linjer i den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik skal lægges i en forandret verden. Vi kan nu selv med et flertal i Folketinget beslutte, om vi vil bidrage til de fredsbevarende styrker, som EU må sætte ind, når krigen i Ukraine er forbi. Vi kan beslutte, om vi vil deltage i EU's værn mod cyberangreb. Vi kan beslutte, om vi vil deltage i missioner i Afrika, som kan styrke skrøbelige stater og afværge flygtninge- og migrantstrømme mod Europas kyster i de kommende år."
Jyllands-Posten, s. 6-7, 28; Berlingske, s. 2, 6; Politiken, s. 1, 2, 8; Børsen, s. 5; Altinget, onsdag ; Kristeligt Dagblad, s. 1 (02.06.2022)

Historisk resultat: For første gang smider Danmark et af vores EU-forbehold
Flere af dagens aviser skriver om gårsdagens folkeafstemning om en afskaffelse af Danmarks EU-forsvarsforbehold, hvor et stort flertal af befolkningen stemte ja. Mange aviser har fokus på, at afstemningens resultat er særlig og historisk, da det er første gang, et stort flertal siger ja til at fjerne et EU-forbehold. Med 98 procent af stemmerne optalt har intet mindre end 66,8 procent af vælgerne sagt ja, og dermed er der tale om den klart største sejr nogensinde ved en dansk EU-afstemning. Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede sig "glad og stolt på vegne af Danmark," da hun ankom til Christiansborg i aftes. "Vi har truffet den rigtige beslutning for os selv og for det kontinent, vi er en del af. Det er et stærkt signal til vores allierede. Det er i sig selv meget, meget særligt, og dermed står vi i aften måske mere samlet end nogensinde på Europa-politikken. Det er selvstændigt vigtigt i en verden præget af splittelse," sagde hun. Også Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, var begejstret. "Danskernes ja til et europæisk forsvarssamarbejde er en erkendelse af, at vi er en del af et skæbnefællesskab her i Europa, og at man kan regne med Danmark. Det er jeg stolt af," sagde han i en tale. Det er stadig uklart, om Danmark skal deltage i en eller flere af EUs militære missioner - og hvilke der i givet fald præcis vil være tale om. Ifølge B.T.'s politiske kommentator, Søs Marie Serup, er et valgresultat som dette aldrig set før. "Det skyldes blandt andet situationen i Ukraine, Europa og resten af verden, og derudover er det den svageste nej-side i Danmark nogensinde. Der er langt færre partier, der er på nejfløjen end førhen, og det har haft stor betydning," siger hun.

Politiken skriver, at valgsejren både er historisk og paradoksal for statsminister Mette Frederiksen (S). Hun er nemlig den eneste statsminister i EU-forbeholdenes 29-årige levetid, der ikke omtalte eksistensen af forbeholdene i sit regeringsgrundlag. Ikke desto mindre er hun den første statsminister, der fik held til at afskaffe et af de danske forbehold. "Hvis tallene holder, får vi den største tilslutning til en EU-afstemning nogensinde i de 50 år, vi har været medlem af det europæiske samarbejde. Det er jo i sig selv meget, meget særligt, og dermed står vi i aften mere samlet end vi måske nogensinde har gjort på europapolitikken. Det, synes jeg, er selvstændigt vigtigt i en verden, hvor der er så meget splittelse," sagde hun efter en stor del af stemmerne var talt op. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, var også stærkt tilfreds da han mødte frem på Christiansborg i aftes. "Jeg har det godt. Jeg synes, det er vigtigt med et klart ja, for det er en alvorlig situation, verden står i, og der er brug for at vise sammenhold. Der er brug for, at vi kan engagere os og tage ansvar, som vi har gjort det igennem Nato i mange år, og som vi nu også kan gøre i EU," sagde han til Politiken.

I Politiken kan man i dag læse om de vigtigste konsekvenser ved ja'et til at fjerne det danske EU-forsvarsforbehold. Konsekvensen ved et ja er, at Danmark fuldt og helt kan deltage i EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde, hvilket blandt andet betyder, at Danmark får mulighed for at sende danske soldater med på militære EU-operationer, og at Danmark kan tage del i EU-landenes udvikling af forsvarsudstyr og våbensystemer. Beslutningen om eksempelvis at sende danske soldater af sted vil dog alene ligge i Folketinget. Danmark vil desuden få vetoret over nye missioner, da EU's forsvarssamarbejde er mellemstatsligt og derfor kræver enstemmighed før en EU-mission kan godkendes. Ja'et vil desuden medføre udgifter på omkring 26 millioner kroner årligt.

Børsen skriver, at de skuffede nej-partier fremover vil fortsætte kamp om forsvarspolitikken i Folketinget. Dansk Folkeparti vil holde nøje øje med, hvordan flertallet forvalter de nye muligheder, der nu kommer med et ja til afskaffelsen. "Vi vil være der som en frisk august-hveps, første gang de svigter," lød det fra Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti. Han har sammen med Nye Borgerliges Pernille Vermund og Enhedslistens Mai Villadsen været ansigtet på nejkampagnen.
Berlingske, s. 4-5; B.T., s. 6; Politiken, s. 4, 6; Børsen, s. 4-5; Altinget, onsdag (02.06.2022)

Prioriterede historier

Ørsted bad Gazprom bekræfte onsdagens gasleverance på den tyske børs - svaret var et rundt nul
Flere af dagens aviser fortæller, at Gazprom nu har lukket for gassen til Danmark efter at Ørsted har nægtet at betale for russisk gas med rubler. Det er nu i alt fem lande, som Gazprom har lukket gashanerne for. På nuværende tidspunkt er der dog ingen akut gasmangel i Danmark, skriver Berlingske. Ørsted modtager nemlig gas i en rørledning via Nord Stream 1, der går i land i det nordøstlige Tyskland, hvorfra den transporteres videre til Danmark i rørledninger over den dansk-tyske grænse. Dermed kan Gazprom slet ikke afbryde den direkte leverance af gas til Danmark, og Ørsted kan derfor fortsat købe gas på det europæiske gasmarked. "Forsyningssikkerheden i Danmark er sådan set udmærket lige i øjeblikket. Vi er meget optagede af, om det europæiske gasmarked fungerer. At man kan købe og sælge gas, så forbrugerne kan få den gas, de har brug for. Det kan man stadig," siger direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw, ifølge Berlingske. Mads Nipper, topchef i Ørsted har også flere gange forsikret, at man forventer at det vil være muligt at erstatte den manglende russiske gas ved at købe mere gas på det europæiske marked. Det bliver kritiseret af den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, som mener, at Ørsted uanset hvad kommer til at købe russisk gas. "Ørsted har ikke tænkt sig at stoppe med at købe gas, men vil gøre det på det europæiske marked. Det betyder, at russisk naturgas fortsat vil blive købt af Danmark, bare ikke direkte fra Gazprom. Som et resultat vil prisen for danske forbrugere - både for befolkningen, sociale infrastrukturfaciliteter og virksomheder - stige signifikant," skriver Barbin ifølge Berlingske og Politiken. Det bliver dog afvist af Ørsted. "Andelen af russisk gas på det europæiske marked bliver mindre i takt med, at vi, Holland, Polen og andre ikke længere modtager russisk gas. Vi køber blandt andet en stor andel fra den danske del af Nordsøen med levering i Holland. Derudover køber vi også biogas samt naturgas fra andre europæiske leverandører," skriver Martin Barlebo, kommunikationschef i Ørsted ifølge Berlingske og fortsætter: "Gazprom Exports stop af gasleverancer til Ørsted betyder ikke i sig selv stigende gaspriser for de danske forbrugere, da prisen, vores kunder betaler for gas, er baseret på markedsprisen, uanset om vi køber gas på det europæiske marked eller af Gazprom Export." Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister (S), fortæller, at der kan opstå en nødsituation i Danmark, hvis Rusland lukker helt for gasleverancen til EU, eller EU beslutter sig for helt at forbyde importen af gas fra Rusland. "Hvis der på et tidspunkt opstår en reel mangelsituation, vil vi aktivere vores nødplaner. Der er vi ikke i øjeblikket. Men usikkerheden er så stor, at det kan ske med kort varsel," siger Kristoffer Böttzauw. En ny gasledning, Baltic Pipe, skal efter planen åbne delvist til oktober og helt til årsskiftet, skriver Politiken. Her vil danske gashandlere få mulighed for at købe op til 2 milliarder kubikmeter gas.

Finlands største gasselskab, Gasum, vil nu hive russiske Gazprom ind i en voldgiftssag for at lukke for gassen, skriver Jyllands-Posten og Børsen. "Vi kan konstatere, at Gazprom Export har indstillet leverancen af gas til Ørsted den 1. juni og lever dermed ikke op til aftalen om at levere gas til Ørsted. Gazprom Export har fastholdt kravet om, at Ørsted skal betale for gas i rubler. Det er Ørsted ikke forpligtet til under kontrakten, og vi vil fortsætte med at betale i euro. Nu følger der et længere juridisk forløb, som vi ikke kan gå i detaljer med," lyder det i et skriftligt svar fra Ørsted i følge Børsen og Jyllands-Posten. Det hentyder til at de går med samme tanker som Finland. Bulgariens vicepremierminister, Assen Vassilev, har også bedt EU-Kommissionen om juridisk assistance i en voldgiftssag om kontraktbrud med Gazprom, skriver Jyllands-Posten.

Børsen skriver i dag, at efter Rusland har lukket for gassen til flere lande, vurderer investorer nu, at det øger risikoen for recession og kursfald på op mod 20 procent i Europa. "Vores fokus er stramt rettet mod Europa lige nu. Vi har hidtil kørt risikoscenarier med relativt lave sandsynligheder for en europæisk recession og tilsvarende store kursfald. Lige nu opdaterer vi beregningerne, og jeg kan med det samme sige: Det ser ikke positivt ud. Der er ingen tvivl om, at risikoscenariet tager til, og at det er et scenarie, som vi nu for alvor bliver nødt til at forholde os til," fortæller Rasmus Cederholm, investeringsdirektør, AP Pension. På EU-topmødet i starten af ugen fortalte EU-lederne, at de ville skrue op for det fælles beredskab i tilfælde af en komplet afbrydelse af den russiske gas. Men selvom der stadig er gas i Europa, vokser usikkerheden stadig, siger flere eksperter.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Russiske Gazproms brud på gaskontrakten med Ørsted er alvorligt, ingen tvivl om det, men forhåbentlig kan den danske forsyningssikkerhed tåle bruddet. [...] EU's stats- og regeringschefer blev ganske vist enige mandag om en ny pakke af sanktioner mod Rusland; den sjette pakke i rækken, som sætter et stop for en del af Ruslands salg af olie til Europa. Men aftalen er ikke forhandlet færdig endnu, og forløbet har afsløret stor indbyrdes uenighed mellem EU-landene. Den indbyrdes uenighed er endnu støre, når det gældes gas, end når det gælder olie. [...] Set i et større perspektiv så illustrerer opgøret om betaling i rubler eller ej, at krigen er ved at ændre karakter, og at Vestens enighed bliver udfordret, når vi presses på vores afhængighed af energi. [...] Når det gælder de politiske signaler fra de vestlige ledere, træder de nationale interesser tydeligere frem. Som Financial Times' kommentator Janan Ganesh skrev i går, så er der langt fra Frankrigs præsident Macron, der stadig fører bilaterale samtaler med præsident Putin, og Tysklands forbundskansler Scholz, der stadig ikke har været på besøg i Kyiv - og til EU-Kommissionens formand, von der Leyen, der ønsker, at “Putins aggression skal blive en strategisk fiasko”, og USA's præsident Biden, der nu vil sende endnu flere våben til Ukraine. Forløbet, der har ført til Gazproms brud på kontrakten med Ørsted, er en alvorlig advarsel."
Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 8, 9, 10, 38; Jyllands-Posten, s. 10-11; Politiken, s. 12 (02.06.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Hvem kan pumpe mere olie?
Jyllands-Posten skriver, at kun 90 procent af olieproduktionskapaciteten udnyttes globalt. Avisen stiller derfor spørgsmålet, hvorfor de høje oliepriser ikke får flere lande til at sætte gang i oliepumperne. Med en aktuel produktion på 11,88 millioner tønder i døgnet er USA verdens største olieproducent, men selv den status rækker ikke til at sikre de amerikanske forbrugere mere tålelige priser på motorbrændstoffer. Den amerikanske olieproduktion er stigende, men den ligger 1,15 millioner tønder i døgnet under rekorden på 13,03 millioner tønder i døgnet i begyndelsen af marts 2020 - umiddelbart før verdens største økonomi blev ramt af coronapandemien. USA er blandt de få lande i verden, der har en ledig produktionskapacitet af en vis størrelse, men præsident Joe Biden har politisk forsøgt at presse især Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater til at øge olieproduktionen. Begge lande har reageret ved stilfærdigt at påpege, at USA burde aktivere sin egen ledige produktionskapacitet, før Det Hvide Hus beder andre lande om at gøre det samme. Klimapolitisk har den amerikanske regering fokus på at udfase brugen af fossile brændsler, og derfor anser mange i olieindustrien det for dobbeltmoralsk, når præsidenten samtidig opfordrer til at maksimere produktionen af olie og naturgas. Et andet aspekt er, at olieselskaberne i konsekvens af klimapolitikken ikke har en reel økonomisk interesse i at finde nye, store forekomster af olie, da størstedelen vil skulle efterlades i undergrunden, fordi den langsigtede politiske dagsorden er elektrificering af transportsektoren. Kapacitetsudnyttelsen kan falde yderligere, i takt med at EU-sanktionerne mod import af råolie og olieprodukter fra Rusland for alvor begynder at få effekt. Paradoksalt nok er en af de faktorer, der kan hjælpe med at få oliepriserne ned, at Rusland får held til at afsætte al den olie, som EU, USA og Storbritannien ikke længere vil købe.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (02.06.2022)

Finansielle anliggender

Et farvel til kronen kræver mindst lige så ekstraordinære omstændigheder
I Berlingske kan man i dag læse en analyse skrevet af erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen, som blandt andet skriver: "Det enkle budskab er klart: Der skal mindst lige så ekstraordinære og tvingende omstændigheder til at fjerne forbeholdet over for euroen, som det har krævet af udløse folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. [...] Der er stadig særdeles gode argumenter for at bevare forbeholdet over for den fælles mønt, viser både finanskrisen, gældskrisen og måske også den periode, som europæisk økonomi nu bevæger sig ind i med højere inflation og udsigt til markante rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Uanset hvad man mener om de økonomiske argumenter for eller imod euroen, skal den grundlæggende analyse af Danmarks nuværende position i EU være på plads, før man indkalder til nye folkeafstemninger - herunder om den fælles mønt. [...] Danmark er i dag skubbet til eller presset til en tættere orientering mod lande, som er i kernen i Europa, ikke mindst Tyskland og den såkaldte sparebande bestående af Holland, Østrig og Sverige samt Danmark. [...] 19 ud af EUs 27 medlemmer har i dag indført euroen, hvilket placerer os i en situation, hvor vi i gruppen af øvrige EU-lande økonomisk-politisk skal danne koalitioner med en yderst broget gruppe af lande som Bulgarien, Kroatien, Tjekket, Polen, Rumænien Ungarn og Sverige."
Berlingske, s. 16 (02.06.2022)

Investorer kræver merrente for danske statsobligationer
I dag ligger renten på de danske tiårige statsobligationer på knap 1,5 procent, skriver Børsen. Det er 0,3 procentpoint højere end i Tyskland, som ellers i lang tid har handlet til stort set den samme rente. Og det giver umiddelbart ikke mening, at renten på danske statsobligationer er højere end på tyske, da den danske økonomi er så solid. Tre seniorøkonomer fra Nationalbanken forklarer, at den ene hovedforklaring på renteforskellen er, at Den Europæiske Centralbank, ECB, i årevis har renset Europas finansmarkeder for statsobligationer. Det betyder at omkring halvdelen af alle tyske statsobligationer er ejet af ECB nu, hvilket ifølge Nationalbankens økonomer er et problem. De tyske statsobligationer bliver nemlig i høj grad brugt som sikkerhed for en bestemt type obligationslån, kendt som repolån. Og når der ikke er nok af obligationer i omløb, betyder det at renten falder.
Børsen, s. 23 (02.06.2022)

Modvinden tager til for den globale økonomi
Jyllands-Posten skriver, at inflationen er ved at blive et stort problem for verdensøkonomien, som rammes hårdt på mange fronter. Ifølge cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, er væksten truet indtil centralbankerne får inflationen under kontrol. "Der er ingen tvivl om, at væksten er under pres. Vi ser meget høje inflationsrater, vi ser stigende renter, vi ser et pres på virksomheder og forbrugere, som er usikre på, hvad de skal gøre," siger han. I eurozonen steg inflationen i maj til rekordhøje 8,1 procent - kerneinflationen renset for midlertidige udsving i priserne på energi og fødevarer steg til rekordhøje 3,8 procent Tallet vil ifølge Danske Bank blive værre de kommende måneder. Til gengæld har markedet de seneste uger skruet op for sine forventninger til rentestigningerne fra Den Europæiske Centralbank (ECB).
Jyllands-Posten, s. 13 (02.06.2022)

USA-tal satte gang i renteløft
Robert Holzmann, chef for den østrigske centralbank og medlem af styrelsen i Den Europæiske Centralbank, ECB, motiverede tidligere på dagen til renteløft, skriver Børsen. Ifølge Holzmann har de seneste inflationstal i eurozonen styrket behovet for en stigning i ECB's rente på 50 basispoint i juli. Tirsdag kom nye data, som viste rekordhøj inflation i eurozonen i maj. Holzmanns vurdering igangsatte et kortvarigt renteløft til 1,50 procent midt på formiddagen.
Børsen, s. 27 (02.06.2022)

Åbner krigen for fælles finanspolitik
Børsen bringer et debatindlæg af Jacob F Kirkegaard, senior fellow, the Peterson Institute for International Economics og Anders Christian Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Fælles gæld er ikke noget, der historisk har været populært i Nordeuropa. Men kan krigen gøre fælles finanspolitik i EU mulig? [...] I øjeblikket diskuterer EU-landene, hvordan de bedst hjælper Ukraine med krigen, genopbygning, og hvorvidt de skal stilles et EU-medlemskab i udsigt. Der er endnu ikke enighed om, hvorvidt Ukraine på sigt skal kunne opnå et medlemskab, men der er en politisk stor velvilje for at hjælpe Ukraine økonomisk. [...] For ønsker landene, at genopbygningen af Ukraine bliver en økonomisk og demokratisk succes, der på langt sigt kan ende i et fuldt EU-medlemskab, vil det kræve, at de også accepterer mere fælles gæld til formålet. [...] Et EU med politisk præcedens for at man med medlemsstaternes billigelse i tilstrækkeligt store kriser kan udstede fælles gæld, vil være et stort skridt fremad for både den kort- og langsigtede økonomiske integration i EU. [...] Ikke desto mindre vil visheden om, at den fælles gældstagning er mulig, sikre en bedre koordinering imellem finans- og pengepolitikken. Det vil lette noget af presset på ECB, som de sidste mange år ofte har stået alene med den makroøkonomiske stabiliseringsopgave. [...] Så langt øjet rækker, vil EU dog ikke ende som en centraliseret superstat med fælles beskatning og offentligt budget, men EU har behov for både at reagere kraftfuldt på kriser (som krige i sit nabolag) og for at etablere en bedre koordinering af finans- og pengepolitikken. Krigen i Ukraine kan derfor meget vel være katalysatoren for en større finanspolitisk integration."
Børsen, s. 36-37 (02.06.2022)

Grundlæggende rettigheder

Regeringen og EU slås om at indskrænke ytringsfrihed
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Aia Fog, cand.jur. og formand for Trykkefrihedsselskabet og Michael Pihl, cand.mag. og næstformand for Trykkefrihedsselskabet. De skriver blandt andet: "Ytringsfriheden er demokratiets grundlæggende mekanisme, der gennem fri debat filtrerer dårlige idéer og gør folkestyret til den mest rationelle styreform. Men ytringsfriheden er i krise. For både i EU og i Danmark betragter politikerne i stigende grad borgernes ytringsfrihed som en frihedsrettighed, der kan vejes mod andre hensyn - og som ofte findes for let. EU og regeringen ligefrem slås om, hvem der kommer først med udemokratiske indskrænkninger af borgernes ytringsfrihed på sociale medier. Senest har EU-Kommissionen blokeret for vedtagelse af regeringens stærkt kritiserede nye lov om regulering af sociale medier. Ikke for at værne borgerne mod lovens negative konsekvenser for ytringsfriheden på de sociale medier, men fordi EU selv er på vej med sine egne regler og indgreb i ytringsfriheden på de sociale medier i form af den såkaldte Digital Service Act (DSA). [...] Udover det forfatningsmæssigt stærkt problematiske, at en ikke-folkevalgt EU-Kommission kan blokere for vedtagelse af national lovgivning fremsat af en folkevalgt dansk regering, så viser farcen om regulering af sociale medier os med brutal tydelighed, hvordan politikere af alle slags har bekymrende travlt med at gøre ytringsfriheden til et problem. [...] Techgiganternes monopolstatus giver dem en urimelig og statslignende magt over ytringsfriheden på kritisk infrastruktur for den demokratiske offentlighed, som sociale medier i nyere tid er blevet. Derfor er det bigtechcensuren, der er problemet."
Jyllands-Posten, s. 30 (02.06.2022)

Institutionelle anliggender

Danske Vognmænd: Flere virksomheder skal selv uddanne chauffører
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Østergaard, adm. direktør, DTL Danske Vognmænd, som blandt andet skriver: "Chaufførmanglen har været et stigende problem i Europa gennem de seneste 15 år. [...] Hertil kommer, at transportefterspørgslen stiger med den øgede vækst på trods af krig og krise. Og det stopper ikke her. [...] Logistikerhvervet oplever ligesom adskillige andre sektorer mangel på arbejdskraft, og især bude, truckførere og chauffører er ramt af forgæves rekrutteringer, viser en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. [...] Den svære rekrutteringssituation har følger for vognmændenes økonomi. To ud af tre svarer, at de har måttet takke nej til ordrer, fordi de ikke har kunnet skaffe folk. [...] Transportministeriet og Vejtransportrådet udgav i 2016 en udviklingsplan for vejgodstransporterhvervet. Man erkendte dengang, at adgang til den fornødne kvalificerede arbejdskraft er nødvendig for at skabe vækst og udvikling i dansk vejgodstransport. Man erkendte også, at der er store rekrutteringsudfordringer i de specialiserede transportvirksomheder. [...] Intet af dette har ændret sig i dag. [...] Derfor er flere nødt til at bidrage til at uddanne nye chauffører, hvis vi skal overvinde rekrutteringskrisen i branchen. [...] Den nye EU-vejpakke er trådt i kraft, og vil gøre det mere attraktivt at være chauffør."
Altinget (02.06.2022)

EU frigiver milliarder til Polen efter strid
EU-Kommissionen har onsdag godkendt Polens coronagenopretningsplan, hvilket udløser i alt 35,4 milliarder euro - godt 263 milliarder kroner - som Polen kan bruge på projekter til at skyde gang i økonomien efter coronapandemien. EU-toppen har i over et år ventet med at godkende Polens plan på grund af bekymringer over landets juridiske system, der har været i strid med EU-lovgivning.
Politiken, s. 11 (02.06.2022)

Kroatien skifter kuna ud med euro
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen har givet grønt lyst til, at Kroatien skifter sin valuta ud med Euro fra 2023. Med det planlagte skifte bliver Kroatien land nummer 20 til at indføre euroen som valuta. "I dag har EU-Kommissionen konkluderet, at Kroatien er klar til at indføre euroen fra den 1. januar 2023, hvilket bringer antallet af medlemslande i eurozonen op på 20," lyder det i en erklæring fra kommissionen. På det sociale medie Twitter lykønsker EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Kroatien. "I dag har Kroatien taget et stort skridt mod at tilslutte sig euroen, vores fælles valuta. EU-Kommissionen er enig i, at Kroatien er klar til at gå over til euroen den 1. januar 2023," skriver hun.
Jyllands-Posten, s. 14 (02.06.2022)

Manfred Weber bliver formand for EPP
Manfred Weber er ny formand for alliancen af kristendemokratiske partier i Europa, European People's Party (EPP), skriver Altinget onsdag. Dermed overtager han Donald Tusk's post som formand for alliancen. Weber har siden 2014 været formand for EPP's politiske gruppe i Europa-Parlamentet, og her fortsætter han samtidig sin stilling. "Jeg er ekstremt stolt over at være blevet valgt som formand for det største politiske parti i Europa, og jeg er ydmyg over at kunne fortsætte i fodsporene på EPP-ledere som Donald Tusk," siger Weber i pressemeddelelsen og fortsætter: "Vi vil mere end nogensinde arbejde for at forene vores samfund, og vi vil aldrig stoppe med at kæmpe for et bedre og stærkere EU for det europæiske folk."
Altinget, onsdag (02.06.2022)

Interne anliggender

Kæmpe ja er en ond mavepuster til Messerschmidt
Flere aviser skriver i dag om, hvordan Dansk Folkeparti har lidt et kæmpe politisk nederlag efter ja'et til at fjerne Danmarks EU-forsvarsforbehold. I Jyllands-Posten kan man læse en analyse skrevet af avisens politiske analytiker Niels Th. Dahl. Han skriver blandt andet: "Morten Messerschmidt står svækket tilbage som DF-formand oven på det store ja ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Til gengæld har Venstres Jakob Ellemann fået en sjælden og tiltrængt sejr. [...] I første omgang koncentrerer interessen sig om Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der har været den absolut mest markante nej-politiker og har lagt enorme mængder energi i nej-kampagnen i de sidste uger og måneder. For ham må nederlaget gøre særligt sviende ondt. Valgkampen har vist, at Messerschmidts særlige evne til at mobilisere de danske vælgere i EU-valgkampe er falmet og fordampet. Han peakede ved europaparlamentsvalget i 2014, hvor han var kongen af dansk EU-modstand og som Dansk Folkepartis spidskandidat fik mere end hver fjerde stemme. Dengang trak han hele fire DF-mandater ind i parlamentet. Men nederlaget gør ikke kun ondt på Messerschmidts EU-politik. Valgkampen har heller ikke været den indenrigspolitiske gevinst for ham som DF-formand, som mange i partiet havde troet, da folkeafstemningen blev udskrevet i begyndelsen af marts."

Anders Leonhard, politisk redaktør på B.T, skriver i en analyse blandt andet: "Danskerne gav det største ja til EU over 50 år, selvom hver tredje vælger var blevet hjemme på sofaen, da vi skulle stemme om forsvarsforbeholdet. Men bag skåltalerne og de hujende partisoldater til ja-partierne stjal to personer rampelyset. Den ene blev smidt ud af Folketinget for fem måneder siden, den anden gad slet ikke møde op på Christiansborg på valgaftenen. Thulesen Dahl har kørt et parløb med Inger Støjberg under den seneste måneds valgkamp, selvom Støjberg slet ikke vil ud af EU som Dansk Folkeparti. Og da Morten Messerschmidt ankom til Christiansborg, handlede journalisternes spørgsmål også om partifællen på sofaen i Thyregod. 'Det er da helt vildt mærkeligt. Jeg har aldrig nogensinde misset en valgaften for Dansk Folkeparti,' lød svaret fra Messerschmidt, der dog sagde, at der måtte være en 'god grund' til det sene afbud til valgaftenen."

I en analyse i Ekstra Bladet, skrevet af journalisterne James Kristoffer, Miles Bertil B. Fruelund, Brian Weichardt og Emma Buus, kan man blandt andet læse: "I mere end to måneder har Messerschmidt og Nejkampagnen ført kampagne på hans helt store hjemmebane: EU-skepsisen. I mere end to måneder har han turneret med store armbevægelser og advarsler om en kommende EU-hær - der i øvrigt er blevet skudt ned igen og igen. Men lige lidt hjalp det. Danskerne har leveret en krasbørstig kæberasler til Nej-partierne med et eftertrykkeligt JA tak til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Og NEJ tak til Nej-holdet. [...] For selv efter otte ugers kampagne for EU-modstand, en af partiets absolutte hjemmebaner, står DF fortsat meget svagt i dansk politik."

Politiken bringer en analyse skrevet af journalist Max Læbo Wulff, som blandt andet skriver: "Ifølge de seneste ugers meningsmålinger ligner resultatet en sikker sejr til jasiden og et nederlag til Messerschmidt, som ikke just er vant til at tabe dueller, hvor EU er hovedtemaet. Det var ellers en valgkamp, som af mange er blevet betegnet som Morten Messerschmidt store chance for at excellere i sin viden om EU's komplekse krinkelkroge. [...] Det seneste år har været et hårdt år for partiformanden og for Dansk Folkeparti. Partiet har oplevet faneflugt, da 6 af partiets 16 folketingsmedlemmer hoppede af, partiet er faldet gevaldigt i meningsmålingerne, og så har Morten Messerschmidt stadig en belastende og uafklaret Meld- og Feld-sag hængende over hovedet. [...] Morten Messerschmidt ved godt, at det ser svært ud. Klokken 8.10 onsdag morgen stiller han sig over for SF's Pia Olsen Dyhr i programmet 'Go' Morgen Danmark', hvor de to er blevet bedt om at reflektere over valgkampen. På skulderen har han en knappenål med Dannebrog og Nato-flaget, som han har båret trofast gennem valgkampen. Og knappenålen hænger også sammen med DF-formandens hovedargument: Der er brug for en tæt tilknytning til Nato, og hvis vi fjerner forsvarsforbeholdet, vil det flytte fokus fra Nato til EU, siger han, hvilket han har fremført igen og igen igennem valgkampen."
Jyllands-Posten, s. 10; B.T., s. 6; Politiken, s. 5 (02.06.2022)

Klima

Borgmester og formand: Jordudnyttelsen skal gentænkes efter lokale ønsker
Altinget bringer et debatindlæg af Mogens Christen Gade, borgmester (V), Jammerbugt Kommune, formand for Erhvervshus Nordjylland og Søren Møller, formand, Collective Impact - Fremtidens bæredygtige landskaber, medlem, Det Etiske Råd. De skriver blandt andet: "Multifunktionel jordfordeling er et nyt og vigtigt redskab i forhold til at hjælpe landbruget igennem en grøn omstilling og gennemføre en række direktivforpligtelser og nationale målsætninger på et lavt konfliktniveau til gavn for samfundsøkonomien. [...] I regi af Realdanias Collective Impact-initiativ Fremtidens bæredygtige landskaber afprøvede og udviklede Jammerbugt Kommune multifunktionel jordfordeling i et område nær Fjerritslev i 2016-2018. Kommunen så mulighed for at forbedre sammenhængen i et af Danmarks største og mest uberørte naturområder med værdifulde parabelklitter, samtidigt med at den intensive landbrugsproduktion fik bedre vilkår uden for naturområdet. Ingen andre virkemidler matchede behovet. [... ] Bjarke Lauersen har netop erhvervet ejendommen Udklitgård, som i projektet fik tinglyst krav om udtagning og naturpleje for samlet 50 hektar på ejendommen. [...] Bjarke Lauersen kan bruge Udklitgård til at løfte det nye EU-krav om udtagning af fire procent af landbrugsarealet. Dermed vil udtagningen ske, hvor det gavner naturen allermest og uden at berøre de mere robuste dyrkningsarealer, hvor udtagning ville medføre øget behov for at importere foder. [...] Eksemplet viser, at det er en fordel at tænke forbedrede vilkår for fremtidig landbrugsproduktion ind i projekter, der har til formål at gavne naturen."
Altinget (02.06.2022)

Eksperter: Samfundsvidenskabelig forskning skal bane vejen for klimavenlige madvaner
Altinget bringer et debatindlæg af Lotte Holm, Wesley Dean, Peter Sandø m.fl. fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. De skriver blandt andet: "Ændrede madvaner er et af de allervigtigste virkemidler til reduktion af fødevaresektorens klimaaftryk. [...] Der er brug for viden om, hvordan vi hurtigst muligt skaber forandring, så vi spiser mere plantebaseret og mindre kød og andre animalske produkter. Både i Danmark og i andre lande. [...] Uanset hvilke strategier den enkelte læner sig op ad, så kræver ændring af befolkningens madvaner understøttelse på mange niveauer og i mange arenaer. [...] De skal koordineres med forandringer i produktionssystemet og i den offentlige regulering. [...] Der findes dog eksempler på, at en bevidst indsats kan skabe vigtige forandringer. I Danmark er der for eksempel sket en omfattende vækst i befolkningens indtag af fuldkorn. Det er resultatet af en koordineret og vedvarende indsats fra det offentligt-private Fuldkornspartnerskabet, der inkluderer Fødevarestyrelsen, ngo'er indenfor sundhedsområdet og fødevarevirksomheder. [...] I 2019 hædrede EU-Fuldkornspartnerskabet som 'Best Practice' til at skabe forandring og andre europæiske lande er nu i gang med at lære af dets erfaringer. [...] En koordineret indsats for forandring må opbygges gradvist og løbende tilpasses indvundne erfaringer og forskningsbaseret viden. Gennem samarbejde med aktører i samfundet kan en samfundsvidenskabelig forskning skabe evidens for, hvad der virker eksempelvis gennem eksperimenter i living labs. Det vil forkorte vejen fra forskning til effekt og skubbe på den nødvendige forandring mod klimavenlige madvaner."
Altinget (02.06.2022)

Vindudbygning bør ske 100 procent på markedsvilkår
I et debatindlæg af Otto Brøns Petersen, analysechef i Cepos, kan man i Jyllands-Posten i dag blandt andet læse: "Der er en overhængende risiko for energipolitiske fejlgreb, som kan påføre os store omkostninger i mange år. Sidste uge bød på flere nyheder, som tilsammen bør få alarmklokkerne til at ringe. EU-Kommissionen fremlagde sin plan for uafhængighed af russisk gas. Planen er svag i forhold til den egentlige udfordring: risikoen for et snarligt afbræk af de russiske gasforsyninger, der i dag står for en tiendedel af EU's energiforbrug. Til gengæld blev der skruet op for de langsigtede planer for vedvarende energi. [...] Med andre ord forlanger repræsentanterne for det såkaldte ”vindmølleeventyr”, at skatteydere og forbrugere skal betale mere for strømmen end nødvendigt for at gøre forretningen konkurrencedygtig. Det vil trække i den stik modsatte retning af at gøre vindudbygningen markedsbaseret. Det bør regeringen sige nej til. Og EU, der har det som en kerneopgave at forhindre statsstøtte og protektionisme, burde rasle med sablen. Men når politikerne først har forlovet sig med en bestemt teknologi, og når der er opstillet svulstige målsætninger, bliver man uvilkårligt gidsler af dem. EU-Kommissionens troværdighed kan efterhånden ligge på et meget lille sted."
Jyllands-Posten, s. 14 (02.06.2022)

Økologi vil føre til dyrere fødevarer til færre - og det vil opsluge flere naturområder
I en kronik i Jyllands-Posten af Bjørn Lomborg, direktør i Copenhagen Consensus, og adjungeret docent ved Stanford Universitets Hoover Institution, kan man blandt andet læse: "Miljøaktivister har haft held med at fortælle os, at økologisk landbrug er en løsning på hungersnød. Det er det ikke - tværtimod kan det skabe endnu voldsommere kriser. [...] Ruslands brutale krig i Ukraine gør, at der er færre fødevarer på markedet, fordi de to lande har tegnet sig for over en fjerdedel af hvedeeksport på verdensplan såvel som store mængder byg, majs og madolie. Oven i belastende klimapolitikker og den kendsgerning, at verden er på vej ud af pandemien, er priserne på gødning, energi og transport forrygende høje, og priser på fødevarer er steget 61 procent over de seneste to år. Krigen har afsløret nogle hårde sandheder. Den ene er, at Europa - der tager sig ud som en pioner inden for grøn energi - i høj grad er afhængig af russisk gas, især når Solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser. [... ] EU presser aktivt på for en tredobling af økologisk landbrug på kontinentet inden 2030, mens de fleste tyskere faktisk tror, at økologisk landbrug kan bidrage til at brødføde verden. Men forskningen viser definitivt, at økologisk landbrug producerer langt færre fødevarer end almindeligt landbrug pr. hektar. [...] Det er derfor, forskningen viser, at et globalt skift til økologisk landbrug kun kan brødføde omkring halvdelen af verdens nuværende befolkning. Økologisk landbrug vil føre til dyrere, utilstrækkelige fødevarer til færre mennesker, mens det opsluger flere naturområder. For at brødføde verden på en bæredygtig måde og ruste os mod fremtidige globale chok er vi nødt til at producere fødevarer på bedre og billigere måder. Historien viser, at den bedste måde at opnå det på er ved at forbedre såsæden, hvilket omfatter brug af genmodificering såvel som udvidelse af gødning, sprøjtemidler og irrigation."
Jyllands-Posten, s. 31 (02.06.2022)

Landbrug

ITD og L&F: Ja tak til grøn omstilling - nej tak til udflagning af arbejdspladser og dyrere varer
I et debatindlæg på Altinget af Henriette Kjær, Politisk chef, ITD og Flemming Nør-Pedersen, konstitueret administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, kan man blandt andet læse: "I april præsenterede regeringen sit udspil til en grøn skattereform og en ny CO2-afgift. Regeringen baserede i store træk sit udspil på anbefalinger fra en ekspertgruppe, som har fremlagt forskellige modeller for, hvordan en CO2-afgift kan se ud. Regeringen endte med at foreslå, at afgiften skal være 750 kroner per ton CO2 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, og 375 kroner per ton CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem. [...] Det bliver ikke en nem opgave, for selv om vi i ITD og Landbrug & Fødevarer er fuldt bevidste om vores ansvar i klimadebatten, er der nogle helt særlige udfordringer med at omstille landbrugs- og transportsektoren, som de danske politikere skal holde sig for øje, inden de vedtager nye regler og afgifter, som kun hjælper på det danske klimaregnskab, og som får både danske arbejdspladser og den danske CO2-udledning til at flytte til udlandet. [...] Der er ikke ligegyldigt, hvor i Danmark man bor eller driver sin virksomhed fra. Hvis man indfører en høj CO2-afgift for landbruget, vil det ramme særligt hårdt i landkommunerne, hvor mange af landbrugsvirksomhederne har hjemme. På samme måde gælder det, hvis prisen på transportopgaver bliver højere, for så vil det også primært ramme virksomheder og danskere, der bor uden for de større byer. Det vil skubbe til geografisk ubalance i Danmark. [...] Danske landbrugs- og transportvirksomheder opererer i en skarp international konkurrence. En indførsel af en dansk CO2-afgift skal tage højde for dette ved ikke at presse produktionen ud af Danmark. Det vil måske se godt ud i det danske klimaregneskab, men CO2-udledningerne vil bare blive flyttet til lande, hvor produktionen sviner mere. [...] I ITD og Landbrug & Fødevarer vil vi følge de politiske forhandlinger tæt, og vi håber, at det vil lykkes at få skabt solide og holdbare løsninger, der både vil være til gavn for klimaet, danske arbejdspladser og det danske samfund som helhed."
Altinget (02.06.2022)

Migration

Europa svigter sit ansvar
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "For første gang nogensinde har antallet af mennesker på flugt nu rundet 100 millioner mennesker. Det er så stort et antal, at det er svært at fatte. Et hundrede millioner. Tvunget på flugt fra vold, konflikt, forfølgelse og brud på menneskerettighederne. Det var FN's flygtningeorganisation UNHCR, der i sidste uge offentliggjorde tallet, der inkluderer både flygtninge og internt fordrevne. [...] Som FN's flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, udtrykker det, så bør det voldsomme og hastigt voksende antal flygtninge være 'et wakeupcall til at løse og forhindre ødelæggende konflikter, stoppe forfølgelse og gøre noget ved årsagerne til, at uskyldige mennesker tvinges på flugt fra deres hjem'. [...] Men der er bestemt ikke meget at være stolt af i Europa heller. Og da helt sikkert ikke i Danmark, der sidste år kun tog imod 200 kvoteflygtninge. Jo, europærernes respons over for flygtninge fra Ukraine har i høj grad været positiv, men billedet er et ganske andet, når det kommer til behandlingen af flygtninge fra Asien, Afrika eller Mellemøsten. Europas politikere stort set hele vejen fra højre mod venstre og i alle hjørner af EU insisterer på, at der er brug for hårde grænser - med pigtråd, høje mure og bevæbnede vagter - for at holde flygtninge og migranter ude. Det altoverskyggende mål i Europas flygtningepolitik er ikke at hjælpe folk i nød, men at forhindre, at de sætter fod på europæisk jord. [...] Dermed er EU på en moralsk retræte. Vores kontinent fremstår som et stadig dårligere eksempel på globalt plan, når vi kaster ellers etablerede humanitære principper ud ad vinduet - og samtidig overdrager ansvaret og byrden til verden uden for Fort Europa. På et årti er antallet af folk på flugt mere end fordoblet. Den udvikling udgør en klar udfordring mod den globale stabilitet og kan ikke længere ignoreres. Danmark og EU bør langt mere aktivt gøre en indsats for at finde langsigtede løsninger på de konflikter, der skaber flygtninge."
Information, s. 20 (02.06.2022)

Naboskabspolitik

Færinger får snablen ned i EU-kasse med forskningsmilliarder
Nu kan forskere og opfindere fra Færøerne deltage i EUs forskningsprogram, Horizon Europe, der uddeler op til 95,9 milliarder euro, selvom Færøerne ikke er medlem af EU, skriver Altinget onsdag.
Altinget, onsdag (02.06.2022)

Sikkerhedspolitik

Karsten Hønge: Sverige og Finland vil styrke en nødvendig nordisk linje i Nato
Altinget bringer et debatindlæg af Karsten Hønge, MF (SF), politisk ordfører, ordfører for beskæftigelse, ordfører for udenrigspolitik, medlem af SF’s landsledelse og den daglige ledelse, som blandt andet skriver: "Det er historiske beslutninger, som vi står overfor, og med udvidelsen af Nato har Putin i den grad sat skub i en bevægelse, som han ikke havde forestillet sig. [...] I denne uge skal Folketinget hastebehandle Danmarks position i sagen om udvidelsen. Vi skal modtage Sverige og Finland med åbne arme, for det er samfund, der ligner vores, og Natos udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje får et skub i den rigtige retning. [...] Det bliver godt for alle bortset fra Rusland og Kina. Med de to nye medlemslande står den nordiske tankegang stærkere, og Norden står nu sammen i en forsvarsalliance. [...] Finland er en gevinst for Nato, men det handler i høj grad om at frisætte dette land, som i så mange år har levet i skyggen af en arrig russisk eller sovjetisk bjørn. [... ] Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, optræder som en useriøs bazarhandler, der vil udnytte situationen i sin egen indenrigspolitiske kamp for at bevare magten ved det snart kommende valg. Men vi må ikke give efter for hans rasende kamp mod kurderne, som netop var vores vigtigste allierede mod Islamisk Stat. [...] Mon ikke svenskerne og finnerne tager hinanden i hånden og forhandler sig sammen ind i Nato, som de gjorde med EU i midten af 90'erne?"
Altinget (02.06.2022)

Regeringen beder om opbakning til optagelse af Finland og Sverige i Nato
Sverige og Finland søgte den 18. maj i år om Nato-medlemskab, og nu skal Folketinget torsdag førstebehandle beslutningsforslaget om dansk accept af deres ønske om optagelse, skriver Altinget onsdag. Jeppe Kofod, udenrigsminister (S), vil torsdag fremsætte et beslutningsforslag, der gør det muligt for regeringen hurtigt at godkende Finland og Sveriges optagelse i Nato. "Jeg er glad for, at vi med dette skridt - som en af de første allierede - gør klar til at byde Sverige og Finland velkommen i Nato. Finsk og svensk medlemskab vil styrke sikkerheden i Norden og gøre Nato endnu stærkere. Og så vil det give nordisk samling i Nato. Derfor er det vigtigt, at vi nu gør vores hjemmearbejde, så optagelsen kan foregå så hurtigt som muligt," siger Kofod og fortsætter: "Finland og Sveriges ansøgninger er faldet sammen med, at danskerne skal stemme ja eller nej til, om Danmark kan deltage i EU's samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det vil give os en unik mulighed for at skabe endnu tættere sikkerhedspolitiske bånd i Norden, hvis vi fremover kan samarbejde på tværs af Nato og EU i hele vores region. Også af den grund håber jeg, at danskerne stemmer ja i dag."
Altinget, onsdag (02.06.2022)

Schweiz stopper dansk våbendonation til Ukraine
Berlingske og B.T. skriver i dag, at schweiziske myndigheder bekræfter, at Danmark har bedt om lov til at reeksportere pansrede mandskabsvogne til Ukraine, men at landets neutralitet kommer i vejen. "Vi kan bekræfte, at Danmark har bedt om at reeksportere Piranha-vogne, og at vi har afvist med henvisning til schweizisk neutralitet og obligatoriske afvisningskriterier i schweizisk lovgivning om krigsmateriel," siger talsperson Michael Wüthrich fra Statssekretariatet for Økonomiske Anliggender (SECO). Når det militære udstyr sælges til for eksempel Danmark, kræver Schweiz en erklæring om, at ammunition og våbensystemer ikke videresælges uden udtrykkelig tilladelse. "Vi har lovgivning, hvor det er anført, at vi ikke kan eksportere våben til lande, som er i konflikt. Derfor har vi ikke eksporteret til Ukraine siden 2014 - eller til Rusland," fortæller Wüthrich, som også afviser, at der er muligheder for dispensation. Ifølge B.T. drejer det sig om 20 pansrede mandskabsvogne, som er blevet købt i Schweiz. Det danske forsvarsministerium ønsker ikke at kommentere, hvorvidt Schweiz har nedlagt veto mod det danske ønske om en donation af mandskabsvogne. "Af hensyn til fortroligheden om operative forhold kan Forsvarsministeriet ikke komme nærmere ind på forhold om donationer af våben," lyder det fra ministeriet.
Berlingske, s. 15; B.T., s. 2 (02.06.2022)

Tyrkiet afventer konkrete udspil fra Sverige i Nato-strid
Jyllands-Posten skriver, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, onsdag udtaler, at han endnu ikke har fået konkrete forslag, som kan dæmpe de bekymringer, som tyrkerne har givet udtryk for ved diskussionen om Finlands og Sveriges Nato-medlemskab. Den svenske socialdemokratiske statsminister, Magdalena Andersson, havde onsdag møder med FN's generalsekretær, António Guterres, om blandt andet krisen med tyrkerne i Nato. "Vi har haft diskussioner med Tyrkiet, og jeg ser frem til fortsatte konstruktive møder med Tyrkiet i den nærmeste fremtid. De krav, som de har stillet til Sverige, tager vi direkte med dem, og det samme gælder også Sveriges bestræbelser på at komme med i Nato," sagde hun. Erdogan har efterlyst "seriøse" udspil fra de to nordiske lande, og han gjorde det klart, at Tyrkiet ikke vil ændre opfattelse, medmindre de ser bindende skridt fra Stockholm og Helsinki.
Jyllands-Posten, s. 12 (02.06.2022)

Sundhed

Dansker skal stå i spidsen for Det Europæiske Lægemiddelagentur
Steffen Thirstrup, tidligere chef for lægemiddelgodkendelse i Lægemiddelstyrelsen er udnævnt som den ledende medicinfaglige kapacitet i Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA, skriver Altinget onsdag. Han har en baggrund som ph.d. i farmakologi samt chef for bestyrelsen i NDA Advisory Services. Den vigtigste opgave EMA har, er at overvåge og godkende lægemidler i EU. De godkender desuden virksomheders markedsføringstilladelse til at sælge lægemidler i EU.
Altinget, onsdag (02.06.2022)

Udenrigspolitik

Nordkorea er ny formand i nedrustningsforum
Kristeligt Dagblad skriver, at Nordkorea i denne uge overtog formandskabet i det internationale og FN-støttede nedrustningsforum Disarmament Forum. Det er et forum, hvor 65 medlemslande fra hele verden forsøger at diskutere sig frem til nedrustningsaftaler og afvikling af atomvåben. Set i det lys er det fuldstændig absurd, at et land som Nordkorea, der konsekvent overtræder internationale våbenaftaler, skal sidde for bordenden de næste fire uger. Det mener den uafhængige organisation, UN Watch. "At sætte Nordkorea med Kim Jong-un spidsen for et forum, hvis formål er international afvikling af atomvåben, vil svare til at sætte en serie-voldtægtsforbryder til at lede et herberg for voldsramte kvinder. Vi synes, det er rystende, at demokratiske lande som medlemmer af dette nedrustningsforum ikke protesterer mod Nordkoreas rolle," siger organisationens direktør, Hillel Neuer. Sammen med over 40 andre ngo'er har UN Watch opfordret medlemslande som USA, Canada og EU-landene til at boykotte møderne de næste fire uger.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (02.06.2022)

Russisk abassadør: Vi hindrer ikke ukrainsk eksport af korn - det er Vestens bedrag
Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør i Danmark, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Lederne i de vestlige lande, herunder Danmark, anklager Rusland for at fremprovokere den globale fødevarekrise. Det hævdes, at hovedårsagen til fødevaremanglen er Ruslands særlige militæroperation i Ukraine og Ruslands blokering af ukrainsk korneksport i Sortehavets havne. [...] Rusland hinder ikke ukrainsk eksport, og logistiske problemer opstod udelukkende på grund af Kyiv, hvis tropper minerede havnene. Den russiske side åbner på den anden side jævnligt sikre søkorridorer, så skibe kan forlade havne, men den ukrainske side fjerner ikke miner. I ukrainske havne er der ifølge Kyiv blevet lagret 25 millioner tons korn til eksport. Sådanne mængder kan dog ikke påvirke den overordnede situation på det globale fødevaremarked radikalt. I 2021 udgjorde mængden af kornhandel mere end 470 millioner tons, og den samlede produktion af korn i verden nåede op på 2.800 millioner tons. [... ] De strategiske fejl i Vestens energipolitik, som førte til en betydelig stigning i energiressourcer og gødningsomkostninger, bidrog også. I stedet for at indrømme og rette sine egne fejl forsøger Vesten kynisk at flytte ansvaret over på Rusland. Desuden indføres der illegitime sanktioner mod Rusland, som var den største korneksportør ved udgangen af sidste år. Formelt fjernes fødevarerne fra sanktionerne. Men i praksis blokeres betalinger til russiske eksportører, kreditter er begrænset til udenlandske købere af russisk korn, og udenlandske skibe forhindres i at komme ind i russiske havne."
Jyllands-Posten, s. 29 (02.06.2022)

Sanktioner mod Rusland sætter oliemarkedet under pres - potentielt i ti år frem
Berlingske skriver, at det globale oliemarked er hårdt ramt på grund af sanktioner mod Rusland for krigen i Ukraine. Priserne på råolie, benzin og diesel ligger på et historisk højt niveau. Samtidig ser det ikke ud til, at der er en nedkøling på vej. Mandag aften blev EU-Kommissionen enig om at indføre en sjette sanktionspakke mod Rusland, som indeholder en delvis embargo på importen af russisk råolie. To tredjedele af importen skal stoppe med det samme og inden årets udgang skal 90 procent være lukket. Det får eksperter til at varsle, at oliemarkedet bliver skrøbeligt fremover og der forventes flere prisstigninger. EU og Storbritannien er desuden blevet enige om, at udelukke Rusland fra at tegne forsikringer på fragtskibe, herunder olietankere. Det kan gøres, da det britiske selskab Lloyd's of London står for stort set alle forsikringspolicer på fragtskibe i verden. "Det er svært at underspille, hvor betydningsfuldt trækket er af Storbritannien og EU. At fjerne forsikringerne vil have en enorm indflydelse på Ruslands muligheder for at eksportere sin olie. Det er en af de hårdeste sanktioner, Europa har i sit våbenlager," lyder det fra Helima Croft, der er chef for råvarestrategi hos RBC Capital Markets. En højtstående embedsmand i EU-Kommissionen siger til Financial Times, at G7-landene arbejder på et forsikringsforbud, og at Rusland vil få et 'stort problem' med at transportere olie rundt i verden. Indtil videre har Rusland fundet købere til olien i blandt andet Kina, Indien og Tyrkiet. Dette salg indebærer store rabatter. Desuden er Ruslands eksport af olieprodukter som benzin og diesel mindsket markant.
Berlingske, s. 6-7 (02.06.2022)

Virksomheder farer vild i sanktionsjungle: “En skala vi aldrig har set før”
Hos Erhvervsstyrelsen vælter det ind med forespørgsler fra virksomheder, som i forvirring forsøger at navigere i sanktionerne mod Rusland, skriver Børsen. "Vi har ikke set noget lignende i vores tid her i Erhvervsstyrelsen. Det er så omfangsrigt, kompleksiteten er enorm, og der er kommet hele fire sanktionspakker på kort tid," fortæller Signe Flege, kontorchef i Erhvervsstyrelsen. Hos Global Liner Agencies er der også stor forvirring, for spørger man om sanktionsvejledning i Holland, får man ét svar, og i Danmark får man et andet, er selskabets opfattelse. Hos Erhvervsstyrelsen er man, ifølge Signe Flege, dog meget opmærksom på, at der er en ens fortolkning på tværs af EU. "Nogle af spørgsmålene kan vi fortolke selv, men der er også eksempler på, at vi har været nødsaget til at gå til Kommissionen og til vores partnere for at sikre, at vi fortolker reglerne ens, så der ikke er forskel på, hvor restriktivt og lempeligt, reglerne tolkes," siger hun. Og ud over at vejlede alle de firmaer, som forsøger at finde rundt i de mange nye regler, skal Erhvervsstyrelsen også sikre, at virksomhederne overholder sanktionerne. Og det er ifølge Erhvervsstyrelsen ikke alle danske virksomheder, som er lykkedes med at overholde de i alt seks sanktionspakker, der er blevet indført siden krigens start. Lige nu undersøger styrelsen ti danske selskaber, som muligvis har brudt sanktionerne mod Rusland, fortæller Signe Flege.
Børsen, s. 6-7 (02.06.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
2. juni 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark