EU i dagens aviser torsdag den 2. maj 2024

Tophistorier

Von der Leyen: Udvidelsen af EU var start på ny æra
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har de seneste dage fejret 20-året for udvidelsen af EU med 10 lande, der kom med i unionen den 1. maj 2004, skriver flere aviser onsdag. Det drejer sig om Cypern, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovenien, Slovakiet og Malta. Tirsdag var hun sammen med Tjekkiets premierminister Petr Fiala til koncert og onsdag besøgte hun Cypern. "Det er bevægende for mig at være i Cypern på denne specielle dag," sagde von der Leyen og fortsatte: "EU-medlemskabet har åbnet et kontinent for jer. EU har gjort jer stærkere, men at I er kommet med i unionen har gjort os alle stærkere. I gode tider og i svære tider." EU's præsident, Charles Michel, udtaler, at de nye medlemslande tiltrådte EU drevet af et inderligt ønske om at nyde godt af unionens friheder og økonomiske muligheder. "Europa udgør mere end blot et geografisk område. Det er en idé, en rejse, et fyrtårn af håb," skriver Charles Michel på det sociale medie X og tilføjer, at de nye medlemslande har orienteret sig hjertevarmt mod dette ideal.

Flere aviser skriver også onsdag, at et flertal af danske medlemmer af EU-Parlamentet er klar til yderligere udvidelse af unionen. Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, prioriterer at få Ukraine, Moldova og Nordmakedonien ind i EU som de første. "Der er et "før" og et "efter" i forhold til krigen i Ukraine. Hvis ikke vi får landene med, vil de inden for kort tid komme under Putins klamme hånd. Hvis ikke i form af en invasion, så som del af en russisk interessesfære," siger Morten Løkkegaard. Ifølge en EU-opgørelse vil alene optagelse af det krigshærgede Ukraine efterlade en regning på næsten 1400 milliarder kroner over syv år til de eksisterende EU-medlemslande. Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose, erkender udfordringen, men erklærer, at udvidelsen i 2004 var godt for både landene og EU. "Ved at give løftet om, at de 10 lande kunne komme med i EU, valgte de at udvikle sig demokratisk. Hvis ikke vi i dag giver de lande, der står på den anden side af EU's grænse et EU-perspektiv, risikerer vi, at de vender os ryggen," siger Schaldemose. Liberal Alliancens spidskandidat, Henrik Dahl, betragter også situationen i konteksten af rivalisering med Rusland. "Derfor er vi i Liberal Alliance positive over for en ny udvidelse. Og lad os være ærlige. Krigen i Ukraine handler netop om, at de vil ind i Vesten og dermed EU," siger han. Prisen for en ny udvidelse har dog lagt en lille dæmper blandt EU-landenes stats- og regeringschefer. På den baggrund har EU-Kommissionen foreslået at indføre en "gradvis integration" af nye medlemslande for at give mulighed for at "fremrykke visse fordele og forpligtelser ved EU-medlemskab", før et land bliver fuldgyldigt medlem. Ifølge EU-Kommissionen vil det medvirke til, at "både EU og de fremtidige medlemsstater er velforberedte" til udvidelsen.
Børsen, onsdag; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag (02.05.2024)

Georgien er splittet i et for og imod Vesten og Rusland
Tirsdag begyndte Georgiens parlament andenbehandlingen af lovforslaget, som har ophidset oppositionen og fået tusinder til at gå på gaden, skriver Politiken og flere aviser onsdag. I den seneste måned har Georgiens hovedstad, Tbilisi, været præget af uro efter at regeringspartiet, Georgiens Drøm, i april besluttede at tvinge en lov igennem i parlamentet, som den provestlige opposition mener kan bruges til at slå ned på anderledestænkende og samtidig blokere vejen for Georgiens bestræbelser på at komme med i EU. Ifølge lovforslaget er det påkrævet, at ngo'er og medier, som modtager over 20 procent af deres finansiering fra udlandet, registrerer sig som organisationer, der repræsenterer en udenlandsk magts interesser, og de skal desuden indgive detaljerede årsregnskaber og beskrivelser af deres aktiviteter. Kritikere har kaldt forslaget "den russiske lov" og sammenligner den med lignende lovgivning i Rusland, som blev indført i 2012, og som har været brugt som redskab til hårdhændet at undertrykke og stigmatisere ngo'er og medier, der er kritiske over for styret. Myndigheders hårde fremfærd mod demonstranter i Georgien får stærk kritik fra EU, hvor EU's udenrigschef, Josep Borrell, skriver på det sociale medie X, at forsamlingsfriheden skal beskyttes. "Jeg fordømmer på kraftig vis volden mod demonstranter i Georgien, der fredeligt demonstrerede imod loven om udenlandsk indflydelse. Georgien er et EU-kandidatland. Jeg opfordrer myndighederne til at sikre retten til fredelig forsamling. Brugen af magt til at undertrykke den er uacceptabel," skriver Borrell. Det georgiske indenrigsministerium oplyste onsdag, at der under de store regeringskritiske protester er blevet anholdt 63 personer i Georgien.

Berlingske bringer an analyse af Rusland-korrespondent Emil Rottbøll, som blandt andet skriver: "De voldsomme uroligheder i Georgien bliver nu kædet direkte sammen med krigen i Ukraine. I en rablende tale afslører landets skyggeleder, den excentriske milliardær Bidzina Ivanishvili, hvorfor han nu slår hårdt ned efter ugelange protester. [...] Bidzina Ivanishvili er stifter og æresformand for regeringspartiet Georgiens Drøm, men har hidtil foretrukket at holde sig i kulissen. Men mandag trådte han frem for at advare om, at udenlandske kræfter vil trække Georgien i krig med Rusland, hvis ikke georgierne gør, som han siger. "De vigtige beslutninger i verden bliver besluttet af det globale krigsparti," sagde Bidzina Ivanishvili. Og tirsdag satte politiet pludselig hårdt mod hårdt mod demonstranterne. [...] Det paradoksale er, at Georgien længe har efterstræbt at blive en del af EU, og i december lykkedes det endelig at opnå status som officielt kandidatland. 79 procent af georgierne vil ind i EU. Men de nye love går i den stik modsatte retning og vil effektivt bremse hele processen, fordi de strider mod EUs principper. Ifølge kritikere vil de i stedet kaste Georgien i armene på Rusland. Hidtil har det været lidt af et mysterium, hvad der ligger bag denne kovending i Georgien. En teori har gået på, at Rusland har en hemmelig klemme på den georgiske regering. En anden teori slår på, at Bidzina Ivanishvili blot forsøger at bevare sin status som ukronet konge af Georgien, mens EU aktivt kræver "afoligarkisering" af landet. En tredje teori handler om Ivanishvilis frygt for vestlige sanktioner. En ny georgisk skattelov, som netop er blevet hastevedtaget i disse dage, vil ifølge kritikere gøre det nemmere at omgå sanktioner og overføre penge fra skattely. [...] "Jeg lover, at når vi har overkommet disse besværligheder, vil vores suverænitet og ære være intakt, og i 2030 vil Georgien blive en del af EU," lød det mandag fra Ivanishvili. Men som tirsdagens voldsomme uroligheder viser, skal der mere til at stoppe demonstranterne. Lige nu er der sat hårdt mod hårdt."
Politiken, s. 10; Berlingske, s. 12, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; B.T., onsdag (02.05.2024)

Prioriterede historier

Xi Jinping indleder Europa-tur under ulmende handelskrig
Når Kinas præsident, Xi Jinping, på mandag indleder sin første rejse til Europa i fem år, er det en ulmende handelskrig og en bølge af europæiske undersøgelser af unfair kinesisk konkurrence, der møder ham, skriver Børsen i dag. Xi Jinping starter sin Europaturné i Paris, hvor han skal mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som for nylig har kritiseret Kina for ikke at overholde internationale handelsregler og for at "oversubsidiere" sin industri. Samtidig har EU-Kommissionen lanceret flere undersøgelser af påstået konkurrenceforvridning fra Kinas side. For eksempel har EU i sidste uge annonceret en undersøgelse for at afdække om europæiske firmaer diskrimineres i kinesiske statslige indkøb af medicinsk udstyr. Tidligere i april begyndte EU også at se nærmere på, om kinesisk statsstøtte har påvirket udfaldet af et rumænsk udbud til en solcellepark. Derudover arbejder EU på at implementere højere toldsatser på kinesiske elbiler, som formodes at modtage ulovlig statsstøtte, og en ny undersøgelse rettet mod kinesiske leverandører af udstyr til europæiske vindmølleparker er også blevet indledt, hvilket EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, for nylig har omtalt. “Jeg kan ikke lade være med at føle, at det her er en form for whack-a-mole-strategi (reaktiv forretningsledelse, red.). Vi har brug for en systematisk tilgang. Og vi har brug for den, før det er for sent. Vi har ikke råd til, at det, der skete med solceller, sker igen med elbiler, vindmøller eller essentielle chip,” sagde Vestager i en tale på universitetet Princeton og fortsatte: “Det er ikke bare farligt for vores konkurrenceevne. Det bringer hele vores økonomiske sikkerhed i fare."

Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, økonomisk redaktør, som blandt andet skriver: "Kinas præsident, Xi Jinping, kommer i næste uge til Frankrig på et tidspunkt, hvor forholdet mellem EU-landene og Kina er kraftigt nedkølet. Der er meget på spil. Og det er efterhånden blevet klart, at konkurrencen fra Kina udgør en eksistentiel trussel mod den europæiske forretningsmodel. [...] Men EU-landene er fanget i et andet dilemma også. Tysk storindustri har investeret gigantiske beløb i produktion i Kina, både til salg på hjemmemarkedet og med henblik på eksport. Nu frygter virksomhederne, at europæiske handelssanktioner vil skade deres forretninger i Kina. Ikke uden grund. Det er et dilemma, der også gælder i andre lande. Tonen i EU er en helt anden end for bare få år siden, hvilket i høj grad skyldes formanden for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen. Blandt andet har EU endelig fået en Afrika-strategi, der kan stå som modsvar til Kinas frie spil på kontinent. Men det er handelspolitikken, der bliver det helt afgørende i forholdet. Og det er i år, at meget kommer til at stå sin prøve. Hvis EU indfører straftold på en række kinesiske produkter, følger vi i det spor, som Donald Trump har udstukket, og som hans efterfølger, Joe Biden, har forfulgt med stor iver. For USA har et stykke af vejen valgt at spille efter den kinesiske drejebog. Toldmure, favorisering af hjemlige producenter og ikke mindst en udrulning af statsstøtte til udvalgte industrier. I EU kan vi ikke rigtigt finde ud af, hvad vi vil. [...] Præsident Xi Jinping skal mødes med respekt og et oprigtigt ønske om sameksistens. Men også med en klar melding om, at de europæiske lande ikke længere er naive. Og derfor ikke er helt så bange for at sætte hårdt mod hårdt, hvis det er det, der skal til. Det har vi også lært fra Ruslands invasion af Ukraine."
Børsen, s. 1,6-7; Berlingske, s. 10 (02.05.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Barsel er ligestillingens krigszone
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Thorbjørn Jacobsen, ingeniør, kandidat til Europa-Parlamentet, (LA) og Chelle Lilly Selvstændig, kandidat til Europa-Parlamentet, (LA). De skriver blandt andet: "I august 2022 trådte EU's nye øremærkede barsel til far i kraft i Danmark. Formålet med loven er at få far til at tage en større del af barslen, fordi ligestilling. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at mission er fuldført - men desværre med en social slagside og barnet som taber i politikernes magtspil. [...] Tallene taler for sig selv efter halvandet år. Fædres barselsorlov er steget, mens mødrenes er faldet. For regeringen og venstrefløjen stopper historien her, og det fejres som en stor succes. Men prisen for denne tilgang til ligestilling er, at barnet i gennemsnit får 15 dage mindre med sine primære omsorgspersoner if. Danmarks Statistik. Danmark er i forvejen det land i EU, hvor småbørn er mest i institution, og nu starter de endnu tidligere. [...] Kære EU og kære Folketing. Hverken staten eller EU skal bestemme, hvordan barsel fordeles. Mor og far er voksne, selvstændige mennesker, der selv kan tænke og træffe egne beslutninger. Den ene familie er vidt forskellig fra den næste, og man kan ikke bare putte dem i kasser. Drop jeres magtspil, og lad myndige borgere træffe deres egne valg i livet!"
Jyllands-Posten, s. 17 (02.05.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Derfor får USA og Europa baghjul i grøn forsyningskæde
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Elizabeth Mathiesen, seniorstrateg i SEB. Hun skriver blandt andet: "Siden 2019 har der været en stærk vækst i globale investeringer i grøn energi, men nu er væksten begyndt at aftage. [...] Lige nu er Kina i førersædet, og siden 2020 har landet firdoblet investeringerne i grønne teknologier. Kineserne har også haft succes med direkte investeringer i store dele af forsyningskæden som f.eks. batterier og solceller. Modsat USA er Kina afhængig af energiimport fra udlandet og har fra et geopolitisk perspektiv været tvunget til at blive selvforsynende. [...] EU-Kommissionen har indset, at der skal gøres mere for at sikre lokal produktion af grønne teknologier. B.la. derfor har de åbnet op for muligheden for subsidier, men i sidste ende er det op til hvert enkelt land at føre den ønskede industripolitik. Det er ikke foreneligt med ideen om det indre marked, som er helst afgørende for EU. Behovet for strukturelle investeringer vil fortsætte med at stige. Investeringerne skal fremskyndes, og derfor er EU nødt til at finde nye redskaber, hvis unionen skal være med i konkurrencen."
Jyllands-Posten, s. 10 (02.05.2024)

Det digitale indre marked

EU-Kommissionen åbner sag mod Meta om udenlandsk indblanding i valg
Tirsdag åbnede EU-Kommissionen en sag mod Meta, som står bag Facebook og Instagram, for brud på den nye forordning om digitale tjenester (Digital Services Act eller bare DSA). DSA kræver, at virksomheder bør have tilstrækkelig moderation og indholdskontrol for at beskytte sine brugere mod eksempelvis udenlandske forsøg på at påvirke valghandlinger, og systematisk, koordineret spredning af misinformation og nu vil EU-Kommissionen undersøge, om Meta gør nok for at sprede misinformation, falske oplysninger og propaganda på deres digitale platforme. "Det kan ende med at være historisk, fordi det viser, at vores lovgivning virker. Vi vil have et fair marked online, og man skal ikke finde sig i at blive misbrugt digitalt. For mig er det egentlig ret simpelt: Alt hvad der er ulovligt offline, skal også være ulovligt online," siger MEP Christel Schaldemose (S), som var parlamentets ordfører på Digital Services Act. Margrethe Vestager, ledende næstformand for EU-Kommissionen, som har ansvaret for undersøgelsen, siger i en pressemeddelelse: "Vi mistænker, at Metas moderation ikke er tilstrækkelig, at den savner transparens i, hvordan den håndterer reklamer og sine procedurer. Derfor har vi nu åbnet en sag." Hvis undersøgelsen viser, at Meta ikke overholder sine forpligtelser, kan virksomheden idømmes bøder på op til seks procent af af sin samlede årlige omsætning.
Altinget, onsdag (02.05.2024)

Techgiganter løber fra ansvaret. Gør noget, politikere!
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bente Boserup, forperson, Børnerådet, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet og Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår. De skriver blandt andet: "Kære tech-topchefer. Tillykke! I har udviklet produkter, som alle er vilde med verden over. Børn som voksne, store som små. Men det viser sig, at der er problemer med jeres produkter. Skadelige bivirkninger, der særligt rammer børn. Men I gør intet - for det rammer bundlinjen. Og lad os lige slå det helt fast: Det er jer, som bærer ansvaret. Det er ikke børnene, og det er ikke forældrene. Men I gør ikke nok. Tværtimod vælger I at undsige jeres ansvar og modarbejde en regulering til børnenes bedste. [...] Der er ingen nemme løsninger. Og reguleringen og opfølgningen, som skal tvinge techgiganterne til faktisk at indføre det, sker i EU. Men sådanne processer kan tage mange år. Det kan vi ikke vente på. [...] Kære politikere. Det koster penge, ja. Og imens vi afventer indsatsen i EU, må vi løfte, hvad vi kan, nationalt. For vi er forpligtet til at handle. Børn har ret til beskyttelse, så det ansvar må vi tage på os. Og vi kan gå i gang i morgen."
Jyllands-Posten, s. 17 (02.05.2024)

Institutionelle anliggender

Den yderste venstrefløj leverer ingen grønne resultater i EU
Information bringer en kommentar af Morten Helveg Petersen MEP, De Radikale. Han skriver blandt andet: "Ngo'er har kåret Enhedslisten til det grønneste danske parti i EU. Men deres opgørelsesmetode er misvisende, fordi den belønner symbolpolitiske ændringsforslag fremfor forhandlinger, der skaber resultater. [...] Lad mig forklare: I Europa-Parlamentet er det alment kendt, at den yderste venstrefløj ikke deltager aktivt i forhandlingerne. Mens partierne omkring midten knokler i langstrakte forhandlingsforløb, er den yderste venstrefløj ofte ikke engang i nærheden af forhandlingslokalet. Når de ansvarlige partier så med møje og besvær har forhandlet et kompromis, møder venstrefløjen op til stemmeafgivningen i plenarforsamlingen med en byge af ændringsforslag, vel vidende at ændringsforslagene ikke bliver til noget, fordi kompromiset allerede er indgået mellem de ansvarlige partier. At indsende ændringsforslag uden for kompromiset er en gratis omgang, som ikke mindst den yderste venstrefløj konsekvent benytter, men i praksis betyder disse ændringsforslag intet for den klimakrise, som de hævder at kæmpe mere for end alle andre. Den tendentiøse ngo-undersøgelse belønner imidlertid den slags urealistiske ændringsforslag. [...] Sådan en undersøgelse er imidlertid ikke uden betydning for de vælgere, som fortjener et oplyst grundlag at stemme på til valget den 9. juni. Undersøgelsen går rundgang i europæiske medier, herunder flere danske, hvor den bilder vælgerne ind, at man får mest grøn politik ud af at stemme på Enhedslisten og Europa-Parlamentets yderste venstrefløj. Det er ikke tilfældet, og uanset hvor grøn man udråber sig selv til at være på sociale medier, findes der ikke grønne politiske resultater i Europa-Parlamentet uden kompromisaftaler."
Information, s. 17 (02.05.2024)

Omstridt italiensk kulturkriger har kurs mod EU
Forleden meddelte Italiens vicepremierminister Matteo Salvini, formand for højrepartiet Lega, at en suspenderet general i hæren, Roberto Vannacci, bliver partiets kandidat i samtlige landets regioner ved valget til Europa-Parlamentet i juni og det er ikke overraskende, skriver Jyllands-Posten. Roberto Vannacci er det seneste år blevet en central figur i den italienske offentlighed. Han udgav i august 2023 bogen ”Il mondo al contrario” (Verden på hovedet), som straks strøg til tops på de italienske bestsellerlister. I bogen kritiserer han enhver form for wokeness, politisk korrekthed, og er fyldt med fornærmelser mod indvandrere, miljøforkæmpere, feminister og seksuelle mindretal. Vannacci opfatter EU's klimalov, Den Europæiske Grønne Pagt, som et marxistisk komplot designet til at ”undergrave grundlaget for velstående, vestlige samfund”. Premierminister Giorgia Meloni stræber på den ene side efter at positionere sig selv som en moderat og internationalt ansvarlig nationalkonservativ leder, men hun er samtidig afhængig af støtte fra sit parti, Italiens Brødre, som har rødder i landets nyfascistiske bevægelse. Denne balanceakt udfordrer Vannacci. Derfor var det forventeligt, at generalen ville blive en del af den interne rivalisering mellem koalitionspartnerne Lega og Italiens Brødre. For Matteo Salvini repræsenterer nomineringen af Vannacci et forsøg på at sikre sin position som leder af Lega.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (02.05.2024)

Ugens embedsmand: Lotte Rickers Olesen hjælper politikerne med at finde vej i EU’s lovjungle
Altinget møder hver uge én af landets embedsmænd og i denne uge er det Lotte Rickers Olesen, udvalgssekretær, Folketingets Europaudvalg. Hun håber, at flere danskere får øjnene op for, hvor vigtigt Europa-Parlamentet er. Hun fortæller, at Folketingets Europaudvalg dækker mange sektorer, hvilket kræver en stor spændvidde og hun er imponeret over EU-ordførernes viden og engagement. "Vi er en lille flok medarbejdere, der længe har arbejdet med EU, så der er altid en, der kan svare på selv de mest kringlede spørgsmål - også selvom EU-politik er så bredt," siger hun. Til spørgsmålet: ”Hvis der var en del af EU-samarbejdet, som du ville ønske, danskerne forstod bedre, hvad ville det være?” svarer Lotte Rickers Olesen: "Jeg ville ønske, at man holdt op med at tale om EU-politik som noget, der er fjernt for borgerne. Det handler om kemikalier i legetøj og rettigheder som passagerer, når flyet er forsinket. Det er nærværende for de fleste. Det drejer sig om politik og holdninger, så der er ingen grund til som vælger at læse sig skeløjet på institutionerne og beslutningsprocedurerne. Den kedelige del skal vi embedsmænd nok tage os af."
Altinget (02.05.2024)

Konkurrence

Industripolitik skaber politisk afhængighed
Børsen bringer en kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm. Han skriver blandt andet: "EU har endnu en gang revideret unionens regler for statsstøtte. Baggrunden er et udtalt ønske, i særlig grad fra Frankrigs side, om at få mere aktiv industripolitik. Det officielle formål er primært at opnå “diversificerede internationale partnerskaber” og “støtte nye industrialliancer på strategiske områder.” Som 60 års forskning viser, er den økonomiske virkelighed meget anderledes. Aktiv industripolitik er et klassisk eksempel på politik med elendige økonomiske konsekvenser, som er ekstremt svær at afskaffe igen. [...] Djævlen ligger således i detaljen, at man politisk tager en beslutning om, hvem der fortjener statsstøtte. Aktiv industripolitik skaber dermed et afhængighedsforhold, hvor disse virksomheder eller sektorer gøres afhængige af fortsat politisk støtte. [... ] Tragedien er, at idéen om industripolitik har to forklaringer: Enten lider politikere af svære vrangforestillinger om, hvor meget dygtigere de er end tusindvis af iværksættere og udviklere, eller også er det kynisk politik, der kun hjælper politikerne selv. Ingen af de to baggrunde for den nye begejstring for industripolitik er beroligende."
Børsen, s. 26 (02.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Putins krig i Østersøen
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Man kunne se vejsiden og den beskidte grøft synke ned, da dronen lettede og fløj lodret op i luften. Efter 28 sekunders flyvning lige op i luften havde dronen leveret et vigtigt bevis i jagten på de gps-jammere, der de seneste måneder har forstyrret fly over Østersøen. [...] Estland er overbevist om, at det er Rusland, der står bag forstyrrelserne, og har meddelt, at man vil drøfte sagen med EU og NATO. Den estiske udenrigsminister Margus Tsahkna har betegnet gps-forstyrrelserne som ”fuldstændigt bevidste handlinger” og som hybridangreb rettet mod omverdenen. Videoen, som blev optaget med dronen i byen Narva i Estland, viste, hvordan dronen begyndte at miste gps-signal i 52 meters højde. I 60 meters højde var samtlige gps-signaler væk. Ud fra data fra dronen og fra de fly, der har meldt om gps-problemer i området over Finland og Estland, er det muligt at beregne, at flyene blev forstyrret af en gps-jammer, der er placeret i Rusland i området vest for Skt. Petersborg. [...] Gps-forstyrrelserne skal også ses som en del af den magtkamp, der er mellem Rusland og NATO. Eksperter, som Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, har vurderet, at "russerne gør det for at irritere". Det er nødvendigt at reagere på denne trussel, selv om det ikke vil være let, set i lyset af, at forholdet til Rusland er på et absolut lavpunkt siden landets invasion for over to år siden af nabolandet Ukraine. Uanset om forstyrrelserne skyldes russisk selvforsvar, eller om det er en hybridoperation rettet mod omverdenen, så er gps-forstyrrelserne et alvorligt og voksende problem for den civile fly og skibstrafik i Østersøen."
Information, s. 20 (02.05.2024)

Spionanklager rammer AfD
Kort inden valget til Europa-Parlamentet falder støtten til det tyske højrenationale AfD efter to spionsager, skriver Børsen i dag. I den ene sag er en medarbejder hos Maximilian Krah, medlem af Europa-Parlamentet for AfD, blevet arresteret og anklaget for at være spion for Kina. Krah er selv ved at blive undersøgt. I den anden sag, hvor Rusland angiveligt er involveret, er et medlem af AfD direkte indblandet. Petr Bystron anklages for at have modtaget penge fra en russisk oligark, som formodes at være involveret i spredning af misinformation i Europa. AfD's popularitet er i meningsmålinger faldet fra 24 pct. i en Forsa-undersøgelse og 22 pct. i andre undersøgelser til nu "kun" 16 pct. De to ubehagelige sager har svækket AfD lige inden valget til Europa-Parlamentet, der finder sted om mindre end seks uger. Den belgiske regeringsleder, Alexander De Croo har sammen med sin tjekkiske kollega, Peter Fiala, i et åbent brev efterlyst tættere samarbejde i EU og nye sanktioner over for spionage. “Det er på tide at etablere nye restriktive tiltag i EU for at modvirke ondsindede russiske aktiviteter,” skriver de to regeringschefer, og foreslår, at den nye fælles anklagemyndighed, European Public Prosecutors Office, bør kunne træde i kraft i sager vedrørende spionage og misinformation.
Børsen, s. 8 (02.05.2024)

Udenrigspolitik

Trædirektør: Myndigheder mangler musklerne
I forsøget på at stikke en kæp i den russiske krigsøkonomi har EU siden Ruslands invasion af Ukraine vedtaget 13 store sanktionspakker, men når det gælder importen af ulovligt russisk træ, mener Dansk Træforening ikke, at ressourcerne til den store kontrolopgave, er fulgt med de komplicerede sanktionspakker, skriver Børsen, som den seneste uge har fremlagt flere eksempler på, at russisk træ fortsat strømmer ind i EU gennem tredjelande. “Hvis ikke myndighedssiden har de fornødne ressourcer og ikke er gearet til at føre tilsyn, jamen så er vi jo lige vidt. Vi kan jo f.eks. se, hvor ophængt Miljøstyrelsen er,” siger Jakob Rygg Klaumann, direktør for Dansk Træforening. Toldstyrelsen har til opgave at forhindre indførsel af sanktionerede varer i landet, mens Miljøstyrelsen skal sikre overholdelse af EU's tømmerforordning, som i hovedtræk forbyder import af russisk træ til EU. “Man skal dokumentere, at der er styr på træets oprindelse helt ned på skovniveau,” siger Esben Wendland, der er forstkandidat hos Miljøstyrelsen, og understreger: “Det er stort set umuligt at overholde EU's tømmerforordning, hvis man bringer træ og træprodukter med oprindelse i Rusland ind på markedet i EU.”
Børsen, s. 10 (02.05.2024)