Tophistorier
FN-chef: Vi må leve med, at afghanske kvinder bliver ringere stillet
I et interview i Politiken kommenterer Kanni Wignaraja, chef for FN's udviklingsprogram (UNDP) i Asien og Stillehavet, på sidste uges udmelding fra EU-kommissær Margrete Vestager (RV) til danske journalister. Her meldte Margrete Vestager ud, at EU vil støtte det afghanske samfund, blandt andet for at hindre, at en strøm af flygtninge søger mod Europa. Den klare betingelse fra Vestager og Europa er dog, at det nye styre respekter kvinders og pigers rettigheder. "Men så enkelt er det ikke", forklarer Kanni Wignaraja i interviewet. "Det er ikke sort eller hvidt: Enten fortsætter det som nu, eller også bliver kvinders rum og rettigheder lukket ned overalt. Vi kommer til at lande et sted mellem de to yderpunkter," siger Kanni Wignaraja, som mener, at det internationale samfund må acceptere diverse tilbageskridt, da alt andet vil være urealistisk. Alternativet vil være en massiv flygtningestrøm, vurderer Kanni Wignaraja.
USA har fejlet deres mission om at forme verden efter deres skabelon. Nu står Kina klar med en ny alternativ orden, som måske kan skabe mere stabilitet fra Kabul og til den Persiske Golf. Det skriver Information. "Kina vil ikke skabe verden i sit billede som Amerika. Kineserne vil have stabilitet. De vil lægge en dæmper på ekstremismen, så den ikke spreder sig til kinesiske provinser. Kineserne kommer heller ikke selv til at stå for sikkerheden som amerikanerne. De vil lade Taleban gøre det: I bekæmper terror, vi støtter udviklingsprojekter," forklarer Lars Erslev Andersen, mellemøstekspert og terrorforsker og seniorforsker ved DIIS. Kina vil skabe stabilitet, blandt andet ved hjælp af Shanghai Cooporation Organization. SCO er en militær alliance, grundlagt i 1996, mellem Kina, Rusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan. Sammen med Moskva vil Kina videreudvikle den NATO-inspirerede organisation og derigennem søge at styrke et samarbejde om grænser, sikkerhed og terrorbekæmpelse. "Vi ved ikke, om projektet i Afghanistan vil lykkes, men det ligger på tegnebrættet i Beijing. Den gode nyhed er, at det muligvis vil skabe større stabilitet i regionen. Den dårlige nyhed er, at det på ingen måde skaber demokratiske samfund. På langt sigt kan stabiliteten dog måske øge befolkningernes krav om flere rettigheder, men det er for tidligt at sige. Hvis det lykkes, vil Kina - men også Rusland - øge deres indflydelse betydeligt. Der er muligheder for en ny orden i Asien, som måske kan sprede sig til Den Persiske Golf," forklarer Lars Erslev Andersen, som mener, at det nu er tid for Europa til at tænke i en ny sikkerhedspolitik. "Europas samarbejde med USA skete under overskriften 'krigen mod terror' og spredning af demokrati. Men det er slut nu. Europa bør kigge indad, og her har Frankrigs præsident Macron ret: EU skal tænke på en ny sikkerhedspolitik, og opretholde en vis autonomi i forhold til USA," siger Lars Erslev Anderen, og fortsætter: "Europa bør ideelt set tage mere ansvar, men det kan Europa ikke finde ud af. EU har ingen strategier. Det eneste, man fokuserer på, er flygtninge. Man laver bittesmå aftaler med libyerne. Man lokker Erdogan med lidt hist og pist. Men det er jo ikke strategi. Man skal blive enige om strategi. Jeg tror ikke, det sker," ræsonnere Lars Erslev Andersen.
I en kronik i Politiken skriver Jesper Lau Hansen, jurist og professor, blandt andet: "Hvis man ikke lærer af sine fejl, risikerer man at gentage dem. Og det må man sige, at vi har gjort, altså gentaget dem, nu senest amerikanernes unødvendige opgivelse af Afghanistan. [...] Skal vi lære af vores fejl, bør vi ikke kun se på Afghanistan, der er desværre andre brølere at lære af. Efter en periode med aktivistisk udenrigspolitik, hvor vi angreb vores fjender ude, fulgte en krigstræthed i den amerikanske befolkning. USA har nu valgt tre præsidenter i træk, der forfølger den samme strategi, og resultatet har været forfærdeligt. Demokratierne svækkes, diktaturerne styrkes .[...] Mest tydeligt var nok Obamas beslutning om ikke at gribe ind i Syrien og hjælpe befolkningen mod diktatoren, som man havde gjort i Irak. Samtlige Obamas argumenter for ikke at gribe ind, viste sig hurtigt forkerte. Hvor galt afmarcheret, denne politik var, ses også af, hvordan man opfattede den russiske indgriben. De ville, sagde Obama, hurtigt "sidde fast i sumpen" og fortryde. Det skete som bekendt ikke. Selvom Rusland kun er et land med en økonomi som Spanien, vandt de ubesværet krigen. Desværre for syrerne, for når vi går i krig, er det for folket og mod diktatoren, men med Rusland er det omvendt. Altså fik man det modsatte resultat af Irakkrigen, hvor der siden invasionen i 2003 har været fire demokratiske valg. Obamas politik var ikke bare katastrofal for syrerne, men flygtningestrømmen gav EU et knæk, som det måske aldrig overkommer. Vi havde åbenbart glemt, at Syrien ikke lå langt borte, men er vores landfaste nabo, som Afghanistan i øvrigt også er. Nu var Obama svært charmerende, så det ubegavede i hans egoistiske udenrigspolitik blev først mere bredt erkendt, da den blev videreført af Trump. Man kan kun håbe, at den kritiske sans ikke forsvinder igen, blot fordi politikken nu videreføres af Biden."
Information skriver i en leder blandt andet: "Da EU's indenrigsministre, inklusive den danske udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), mødtes tirsdag i denne uge, var det således for at sende et første, samlet signal om, hvordan man vil håndtere krisen. Svarene handler hovedsageligt om frygten for en ny flygtningekrise som i 2015. "Vi må ikke ende i en situation i Europa, hvor det enten handler om at hjælpe mennesker på flugt eller at bevare europæiske velfærdsstater. Vi skal kunne begge ting," lød det fra den danske minister til TV 2. [...] Som man kunne læse i mandagens udgave af Information, opfører en række europæiske lande mure, som skal holde flygtninge og migranter ude. Også lande uden for Europa bygger mure, der skal holde grænserne lukkede. Ifølge minister Tesfaye er mure "en del af løsningen". Indtil få dage før Kabuls fald arbejdede Danmark med ligesindede aktivt for fortsat at kunne udvise afviste asylansøgere til Afghanistan. [...] Ideen om obligatorisk flygtningeomfordeling i Europa er død, Merkels "wir schaffen das" er en saga blot, og selv et nedbarberet forslag fra EU-Kommissionen fra efteråret om såkaldt 'obligatorisk solidaritet' i form af kontant betaling fra lande, som ikke tager flygtninge, har vist sig meget svær at sælge. Hvem er det så, Europa denne gang skal betale for at holde flygtninge og migranter ude? Aftalen fra 2016 med præsident Erdogan fremstår uholdbar for den tyrkiske leder, der er under indenrigspolitisk pres som følge af de over fire millioner flygtninge i landet, hvoraf op mod 3,7 millioner ifølge Migration Policy Institute er syrere. De seks milliarder euro, EU har brugt på Tyrkiet-aftalen, har sænket antallet af ankomster til Europa markant siden 2015, men Erdogan har betalt en høj politisk pris - og det samme har de syriske flygtninge i Tyrkiet, som for manges tilfælde lever i armod og uden fremtidsudsigter. Samtidig har EU reelt givet den tyrkiske leder et udenrigspolitisk gashåndtag, han kan skrue på efter behov. I Bruxelles-kredse nævnes beløb på op mod en milliard euro som EU's støtte til humanitære indsatser i Afghanistans nærområder. EU virker klar til at skrue yderligere op for tallene, hvis det bliver nødvendigt. [...] Det er et betændt dilemma, hvis man fortsat tror på menneskerettigheder og Europas rolle som humanitært fyrtårn. Mens beslutningen synes lettere, hvis man på mere kynisk facon har opgivet de humanistiske principper og fokuserer på realpolitik og valghensyn. Det svar, EU's indenrigsministre gav tirsdag, er med til at definere Europas nye syn på flygtninge og dermed også, hvem vi er, og hvad vi står for."
Information, s. 10-11, 20; Politiken, s. 12; Berlingske, s. 24-25 (02.09.2021)
Prioriterede historier
Mette Frederiksen: Vi har akut mangel på arbejdskraft
På Dansk Erhvervs årsdag, onsdag, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at der er brug for strukturelle reformer for at skaffe mere arbejdskraft med det samme. Det skriver Jyllands-Posten. Dansk Erhverv har op til årsdagen fremstillet forslag om lettere adgang til det danske arbejdsmarked for arbejdskraft udenfor EU og slået på tromme for en lavere topskat. Det har den socialdemokratiske regering ikke tidligere lyttet synderligt til. Men onsdag ytrede Mette Frederiksen sig villig til at vende og dreje alle forslag, der på kort sigt kan skaffe mere arbejdskraft til virksomheder, som har svært ved at finde flere nye medarbejdere. Mette Frederiksen lagde dog også vægt på, at der samtidig også er samfundsstrukturelle udfordringer, som skal ses på i samme forbindelse. Her henviste Mette Frederiksen blandt andet til 45.000 unge under 25 år, som hverken har job eller uddannelse og til de mange indvandrerkvinder, der ikke er i beskæftigelse. "Der er ingen tvivl om, at vi har en akut mangel på arbejdskraft. Noget af det gælder højt kvalificerede medarbejdere, og her er det rigtigt, at vi skal have udsyn. Men noget af det handler også om medarbejdere til servicesektoren," sagde Mette Frederiksen, som mener, at der ligger en opgave for de kommunale jobcentre i at få ledige i arbejde i jobs, der ikke kræver et højt kvalifikationsniveau. "I mine øjne kan man ikke gå arbejdsløs i Danmark uden at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet," fastslog Mette Frederiksen, og fortsatte: "Udfordringen med mangel på arbejdskraft er ikke kun her og nu, den er også strukturel, og hvis vi ikke gør noget, bliver det kun værre," varslede Mette Frederiksen, og lovede, uden at fastsætte dato, at regeringen vil komme med reformslag, der skal få flere i arbejde. "45.000 unge uden job eller uddannelse er en katastrofe. Det svarer til indbyggerne i en mellemstor dansk kommune. Der er ikke nogen, der regner med dem. Der er ikke nogen, der forventer noget af dem," sagde Mette Frederiksen, der understregede, at den den galoperende højkonjunktur skal være drivkraft til få flere i arbejde. Også den lave frekvens af indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet blev der fra Mette Frederiksens side kommenteret på. "Jeg vil vove den påstand, at de godt kan passe et arbejde, og hvis vi ikke får dem ud på arbejdsmarkedet nu, svigter vi ikke bare dem, men også deres børn," sagde Mette Frederiksen, der også ytrede, at det er på tide med en "ny værdikamp", hvor det at arbejde og forsørge sig selv bliver vigtigere for flere i det danske samfund.
På Dansk Erhvervs Årsdag adresserede Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, også problemet med manglende arbejdskraft: "Vi mangler både hænder og hoveder, det er efterhånden tydeligt for enhver. Vi er simpelthen nødt til at erkende, at vi står med en kæmpe udfordring," talte Brian Mikkelsen. Dansk Erhverv forslår som en af løsningerne, at man sænker beløbsgrænsen for arbejdskraft, der hentes fra ikke EU-lande til 30.000 kroner om måneden. Samme forslag blev fremlagt af flere erhvervsfolk. Per Bank, adm. direktør i Salling Group, forklarede, at man i stigende grad kigger mod Ukraine, når dagligvarekoncernens lagerhaller skal fyldes med medarbejdere: "Det helt store problem er manglen på arbejdskraft. Vi kan ikke engang rekruttere fra Polen længere, da de oplever de samme udfordringer med at finde medarbejdere," sagde Per Bank. Henrik Anker Olsen, der driver entreprenørfirmaet HAO A/S, var også klar i mæglet: "Jeg vil hellere have, at vores samarbejdspartnere har danske medarbejdere, men hvis østeuropæere er dygtige og har lyst til at arbejde for en billigere løn, så er det de forhold, vi må omstille os efter," ræsonerede han. Erhversminister Simon Kollerup (S) erklærede sig dog ikke klar til med det samme at gøre brug af erhvervslivets forslag om at sænke beløbsgrænsen for arbejdskraft hentet udenfor EU. "Jeg synes, at det er for tidligt, at tage det redskab i brug," svarede erhvervsministeren.
I et debatindlæg på Altinget skriver Berit Toft Fihl, public affairs chef, Ledernes Hovedorganisation blandt andet: "Der er nok at tage fat på for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) her to år efter hans tiltrædelse. Blandt de opgaver, der venter på handling fra ministeren, er øget ligestilling, længere barselsorlov til mænd og en eventuel trussel mod den danske model i form af et EU-initiativ om fælles europæisk mindsteløn. [...] Den mest presserende opgave er dog den mangel på medarbejdere, som lederne på danske virksomheder mærker i dag og som kun ser ud til at blive forstærket i takt med, at økonomien kommer endnu mere ovenpå efter coronakrisen. [...] Den aktuelle situation er sådan, at mere end hver tiende gang, en dansk leder har skullet finde en ny medarbejder, er det mislykkes - simpelthen fordi der ikke har været kvalificerede ansøgere. Det svarer til, at Danmark er gået glip af 38.000 arbejdspladser det seneste halve år grundet mangel på arbejdskraft. [...] Dertil kommer cirka 27.000 rekrutteringer, hvor lederne er endt med at ansætte en kandidat med andre kompetencer end dem, man har søgt efter. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). [...] Men hvis de rette kompetencer ikke er at finde inden for landets grænser, så bliver ministeren nødt til at se på, hvordan vi kan gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. I dag udgør noget så simpelt som bureaukrati og sagsbehandlingstid nemlig en stor barriere for de virksomheder, der vil hente arbejdskraft fra lande uden for EU."
Jyllands-Posten, s. 14, 14-15; Altinget (02.09.2021)
Finansielle anliggender
Danske erhvervskunder betaler klart mest for indlån
Selvom danske bankers og banker i eurozonens renteudgifter til indlån hos nationalbanken og Den Europæiske Centralbank, er ens, så er der væsentlig forskel på, hvor meget bankernes kunder skal betale for deres indlån. Det skriver Børsen. En statistik fra ECB viser, at erhvervskunder i Eurozonen i snit betalte 0.02 procent i negativ rente. I Danmark er det væsentlig dyrere at være erhvervskunde. Her betaler erhvervskunder nemlig i snit 0.57 procent i negativ rente for indlån. Niels Bang-Hansen, chef for erhvervskunder i Danske Bank, forklarer, at der er to hovedforklaringer på forskellen i indlånsrenter mellem danske banker og andre banker i eurozonen: "I udlandet finansierer man meget af sit boligudlån via banklån, og det betyder, at at meget af det indlån, som bankerne får, er de i stand til at udnytte ved at låne det ud igen. Det kan vi ikke på samme måde i Danmark, fordi vi bruger et helt andet produkt i form af realkredit, og langt størstedelen af vores udlån er til realkreditobligationer," forklarer Niels Bang-Hansen. De to lande i Eurozonen med de laveste gennemsnitlige rentesatser er Tyskland og Holland. Her lyder rentesatserne for erhvervskunder indlån på henholdsvis minus 0.12 og 0.11 procent.
Børsen, s. 4 (02.09.2021)
Dollar svækket efter ADP-skuffelse
Den amerikanske ADP-beskæftigelsesrapport skuffer med en lavere jobvækstrate for august på det private arbejdsmarked end forventet. Det førte til en svækkelse af dollaren i forhold til euroen til 1,1849 dollar per euro onsdag kl. 17:00. Mister bedringen af det amerikanske jobmarked momentum kan det have indflydelse på, hvornår Den Amerikanske Centralbank finder det passende at stramme pengepolitikken. Ligeledes gjorde den tyske centralbankchef, Jens Weidmann, sig onsdag bemærket med en advarsel til Den Europæiske Centralbank om risici for tiltagende inflation.
Børsen, s. 28 (02.09.2021)
EU's finanspolitiske regler bør reformeres nu
I en økonomisk kommentar i Politiken skriver Jens Lundsgaard, senior fellow, Axcelfuture, blandt andet: "Sidste uge var alle makroøkonomers øjne rettet mod den amerikanske centralbanks internationale konference i Jackson Hole. Under coronakrisen har centralbankerne interveneret massivt med fortsat lave renter og store obligationsopkøb for at holde hånden under økonomierne. Nu er den økonomiske vækst stærk igen, så hvornår og hvordan vil den amerikanske centralbank reducere den pengepolitiske stimulans? Svaret fra Jerome Powell var afbalanceret men klart: Nedskaleringen af obligationskøbene bør begynde i år, men de pengepolitiske renter vil blive holdt lave i lang tid endnu. [...] Hvad siger det om, hvordan finanspolitikken bør gribes an her i Europa, hvor både nationalstater og EU har gennemført markante lempelser under coronakrisen? Først og fremmest, at det er afgørende, at makroøkonomiske institutioner kan bidrage til forudsigelighed. Den nationale danske finanspolitik er i gode rammer på dette punkt. Gennem årtier har man dygtigt opbygget et fokus på finanspolitisk holdbarhed, så sidste år kunne man lempe massivt, uden at markederne blev bekymrede for statsgælden. [...] Coronakrisen fik sidste år EU-landene til at tage et stort skridt i retning af finanspolitisk integration med fælles gældsoptagelse til finansiering af EU’s ekstraordinære krisepakke. Før corona forekom det utænkeligt, at Tyskland ville acceptere noget sådant, og de sparsommelige lande i EU, såsom Danmark og Holland, var bestemt heller ikke begejstrede, da det skete. Men det skete, og det var afgørende for at finanspolitikken kunne bruges aktivt også i de hårdest ramte sydeuropæiske lande. For at virke godt på sigt, skal fælles gældsoptagelse dog modsvares af øget finanspolitisk ansvarlighed. I 2022 forventes EU’s Recovery and Resilience Facility, der endnu ikke har fået et forståeligt dansk navn, at finansiere offentlige udgifter på 1 pct. af bnp for EU under ét. [...] Det Europæiske Finanspolitiske Råd, under formandskab af danske professor Niels Thygesen, har foreslået, at EU bør have en permanent finanspolitisk kapacitet til at modgå store økonomiske kriser. Modtagelse af midler herfra ville være betinget af overholdelse af fælles regler. En reform af EU’s finanspolitiske regler bør igangsættes nu, for at vise at EU kan enes om finanspolitisk stimulans under en krise, men også om sporene til finanspolitisk holdbarhed, så de høje gældsniveauer i Sydeuropa ikke løber løbsk."
Børsen, s. 34 (02.09.2021)
Sådan lærte vi at elske seddelpressen
I en opinion i Jyllands-Posten skriver Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand.oecon, blandt andet: "Den Europæiske Centralbank køber statsobligationer for milliarder. Betænkelige borgere beroliges af statsministeren med, at det er gammeldags at bekymre sig om statsgældens tilbagebetaling. [...] Længe var centralbankernes hovedopgave at sikre stabile priser - dvs. en inflation på ikke over 2 pct. Siden århundredskiftet er ansvaret for den økonomiske politik i stigende omfang overgået fra regeringer med et parlamentarisk mandat til uafhængige centralbanker styret af bureaukrater. Den Europæiske Centralbank, som skal holde styr på 19 EU-lande, der anvender euroen som fælles valuta, har sit at se til. Det er ikke åbenbart, at de 19 lande opfylder betingelserne for at anvende samme valuta. Det kom i 2011 klart til udtryk i eurokrisen, som reelt var en elementær gældskrise. [...] Men ECB "is ready to doWhatever it takes to preserve the euro", som Mario Draghi, bankens daværende præsident, i juli 2012 udtrykte det i en mindeværdig tale. Med en sådan stædighed kommer man langt. Især når man som ECB har adgang til seddelpressen. I december 2019 afløste Christine Lagarde italienske Draghi som præsident for ECB. Lagarde var ikke blevet tilstrækkeligt briefet, da hun på et pressemøde i marts 2020 med klar adresse til Italien udtalte: "We are not here to close spreads, this is not the function or the mission of the ECB." Investorerne kunne nu se frem til et større rentespænd på italienske statsobligationer. Aktiebørsen i Milan kvitterede med et fald på 17 pct. Det bragte Lagarde på bedre tanker. Som hun oplyste på et efterfølgende pressemøde, var hun nu "fully committed to avoid any fragmentation in a difficult moment for the euro area". [...] Centralbankernes virkelyst påkalder sig i stigende grad kritisk interesse. Wolfgang Schäuble, mangeårig finansminister i Merkels regering, mener, at centralbankernes voksende opkøb af statsobligationer risikerer at udløse en europæisk gældspandemi. Otmar Issing, tidligere medlem ECB's direktion og af bestyrelsen for Deutsche Bundesbank, finder, at centralbankerne tager alt for let på inflationsfaren. Howard Davies, formand for bestyrelsen for NatWest Group og tidligere formand for bestyrelsen for det britiske finanstilsyn, påpeger, at den lempelige pengepolitik øger den ulige fordeling af velstanden, og at centralbankernes vokseværk bør tæmmes."
Jyllands-Posten, s. 20 (02.09.2021)
Grundlæggende rettigheder
Det udskældte moderskab bliver ikke nemmere af kortere barsel til mor
Gry Søbye, etnolog, ph.d. og omsorgsaktivist, Karen Lumholt, journalist og talsperson for Familiepolitisk netværk og Line Britt Madsen, cand.soc. og medstifter af Omsorgspolitisk netværk, skriver i et debatindlæg i Information blandet andet: "I Altinget kunne man forleden læse, at samtlige af regeringens støttepartier jubler, fordi det ser ud til, at vi i Danmark ikke er nødt til at forlænge mødrenes orlov fra de nuværende 18 til op til 32 uger for at implementere mere øremærket fædrebarsel. Vi lader den lige stå. [...] Ja, sådan oplever vi jublen over, at Danmark kan komme igennem med EU's direktiv om fædrebarsel uden at skulle forlænge mødrenes orlov. [...] Vi savner, at vores politikere tør poste penge i det omsorgsarbejde, som ikke handler om virksomhedsvækst, eller hvad der får os til at bone ud på ligestillingslisten, men netop om familiens trivsel. Hvordan vi forholder os til EU's direktiv om øremærket fædrebarsel er en vigtig brik heri. Det giver os nemlig en unik mulighed for at sige til mødrene: Det at føde og drage omsorg for nyt liv kan ikke sammenlignes med at gå et trin op ad karrierestigen, men det er også umådeligt samfundsmæssigt værdifuldt. Og det vil vi som samfund bakke op om blandt andet ved at sikre tilstrækkeligt med orlovstid til at restituere sig i og til at finde sin plads i den nye familiekonstellation. Vi ser gerne, at far/med mor også får mulighed for at knytte sig til barnet og være en mere aktiv del af familiedannelsen, men det bør i sagens natur ikke gå fra den orlov, der allerede er sat af. Det skal lægges oveni. Sådan ville vi ønsker reaktionen på EU's barsels direktiv havde været, og mon ikke også de danske børn ville synes godt om den løsning?"
I et debatindlæg på Altinget skriver Thomas Trøster Højfeldt Økonom, far til tre, medlem Socialdemokratiet i København, blandt andet: "Jublen var stor, da EU-Kommissionen i sidste uge åbnede for at de 52 ugers orlov på dagpenge, barselsorloven som den hedder i daglig tale, fremover kan fordeles ligeligt mellem mor og far. [...] Mere orlov til far er en god idé, men det er misforstået ligestilling at fjerne et af de få steder hvor vi rent faktisk kompenserer kvinder for det ulønnede omsorgsarbejde i hjemmet. Det stiller ikke kvinderne bedre – men derimod dårligere. [...] Jeg synes at mænd skal holde mere orlov. Jeg synes at forældrene samlet skal holde mere orlov. Jeg synes at danske børn fortjener mere tid med mor og far og mindre tid i vuggestuen.
Alt dette kan faktisk lade sig gøre hvis vi vil, og hvis flertallet til dette ikke kan findes blandt regeringens støttepartier, håber jeg ligestillingsministeren vil samarbejde med oppositionen om at sikre at danske familier stadig kan bestemme hvordan noget at barselsorloven skal fordeles – i stedet for bare at lade det være op til EU-Kommissionen."
Information, s. 16-17; Altinget (02.09.2021)
Handel
DI i USA: Der er udsigt til en europæisk-amerikansk standoff om klimatold
[...] I et debatindlæg på Altinget skriver Louis Funder, chef, Dansk Industris kontor i Washington, blandt andet: "Det er højst usandsynligt, at den amerikanske præsident vil lade en europæiske klimatold gå ubeset hen uden at give et modsvar. Hvordan det udarter sig, får vi måske at se til COP26, hvor man skal lande en aftale om markedsinstrumenter. [...] Som led i European Green Deal er en europæisk grænsetilpasningsmekanisme, Carbon Border Adjustment Mechanism, nemlig på tegnebrættet. Bag den mundrette forkortelse, CBAM, gemmer sig forslaget om, at tredjelande – som USA – skal presses til at reducere CO2-udledninger på visse varer med et højt karbonindhold, der importeres ind i EU. Lever produktet ikke op til europæiske krav, kan det pålægges en skat eller told. [...] Reaktionen fra Washington kom prompte, da forslaget første gang blev luftet i januar 2020, og Wilbur Ross, Trumps erhvervsminister, truede med modtold på europæiske produkter. Tilbage i januar var handelspolitiske trusler dog en fast del af den tidligere administrations vokabularium. Faktum er i hvert fald, at truslerne ikke gjorde større indtryk, end at EU holdt fast i forslaget. [...] Der er ganske vist en langt mere klimavenlig administration i Washington nu. Men det helt overordnede narrativ fra Trump-årene, "American First", har Biden fuldt ud adopteret og reelt givet sit eget præg med et langt større fokus på at værne om amerikansk jobskabelse. Af den grund er det også højest usandsynligt, at Biden vil acceptere en klimatold, der reelt vil ramme amerikansk eksport til EU – uden at give et modsvar. Hvordan det stiller danske virksomheder, afhænger måske af øjnene, der ser. [...] Hvem, der trækker sig først i denne europæisk-amerikanske standoff om klimatolden, får vi måske at se under COP26 til november, hvor man skal lande en aftale om internationale markedsinstrumenter. Heldigvis har både EU og USA størst interesse i at gå levende fra duellen.”
Altinget (02.09.2021)
Klima
Dan Jørgensen afviser at blande sig i slagsmål mellem edderfugle og vindmøller
En planlagt dansk havvindmøllepark, som kan levere grøn strøm til 350.000 danske hustande om få år, kolliderer med ønsket om at beskytte fugle. Klimaminister Dan Jørgensen (S) afviser at blande sig i den konkrete sag, men finder det relevant at kigge på reglerne fremadrettet. Onsdag var klimaministeren kaldt i samråd om sagen. Det er den danske energiudvikler European Energys planlagte havvindmøllepark i smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland, som konflikter myndighederne og regeringens nyere planer om at udpege området til at fuglebeskyttelsesområde. En beslutning, som højst sandsynligt vil føre til et afslag på opstilling af havvindmøller. "Om balancen i den nuværende EU-lovgivning er rigtig, vil jeg gerne være med til at diskutere. På trods af, at jeg er lidt af en fuglenørd, der har kigget på fugle, siden jeg var otte år gammel, er jeg nok af den holdning, at vi skal kigge på reglerne, og at beskyttelsen måske ikke altid har de rette proportioner i forhold til udbygningen af vedvarende energi, som vi har brug for," svarede Dan Jørgensen på samrådet. Dan Jørgensen sagde derudover: "Vi har et stort arbejde fremadrettet. Og jeg understreger igen, at jeg kommer ikke til at blande mig i den konkrete sag. Nu må vi se, når resultatet foreligger. Der ligger en undertone af, at hvis det bliver et nej, så er det en helt forfærdelig og forkert beslutning. Det er jo altså ikke sikkert. Vi er også alle sammen enig om, at vi skal passe på fuglene. Fremadrettet håber jeg, at et samråd som det her bliver fuldstændig overflødigt, fordi reglerne på det tidspunkt er så klare, at det egentlig vil være ligetil at tage de her vurderinger."
Berlingske, s. 11 (02.09.2021)
Danske Rederier: Med ’Fit for 55’ sætter EU et eksempel for, hvordan vi skal omstille den globale skibsfart
I et debatindlæg på Altinget skriver Maria Skipper Schwenn, direktør, Danske Rederier, Blandt andet: "Ligesom man ikke bare uden videre ændrer kurs på en supertanker, så tager det også tid at dreje den globale skibsfart ind på en mere klimavenlig kurs. Men trods det at det er svært, er det bydende nødvendigt.For selvom skibsfarten er den langt mest klimavenlige transportform over længere afstande, så er det ikke en carte blanche til at læne sig tilbage og lade klimaet sejle sin egen sø. Vi har et ansvar – og i rederierne ser vi os selv som en del af løsningen. Men vi kan ikke gøre det alene. [...] Først og fremmest har vi brug for lovgivning, som tilskynder rederier til at gå forrest i den grønne omstilling. Og selvom vi stadig mener, at global regulering af vores globale branche er det eneste rigtige, er det forståeligt, at EU med sin ambition om at være verdens første CO2-neutrale kontinent går forrest med konkret lovgivning. [... ] Så på trods af, at regional regulering ikke er en blomst, der har groet i vores baghave, så har EU her muligheden for at tage lederskab og sætte kursen. [...] Med ’Fit for 55’ har kommissionen fat i de rigtige værktøjer. [...] Hvis det bliver ved med at være meget billigere at sejle videre på fossile brændstoffer, vil omstillingen ikke finde sted. Vi er derfor nødt til at lukke prisgabet mellem fossile og alternative brændstoffer, og det kan indlemningen af skibsfarten i EU’s kvotesystem være et skridt på vejen til. [...] Kommissionen foreslår også, at EU aktivt skal støtte produktionen af alternative brændstoffer og arbejde for at øge efterspørgslen på dem. Også her har de fat i den lange ende. [...] EU er med sit klimaudspil med til at dreje roret på supertankeren, og så skal vi have resten af verdensflåden til at følge trop."
Altinget (02.09.2021)
Der skal en klimafond på finansloven
I en kronik i Børsen skriver Finn Lauritzen, seniorrådgiver, Axcelfuture, blandt andet: "Med årets finanslovsforslag viser regeringen, at den ikke har tænkt sig at rutte med pengene til den grønne omstilling. Regeringen lægger ellers ikke skjul på, at der fortsat udestår at fortrænge næsten 12 millioner ton CO2e i 2030, men desværre er der endnu ikke indgået politiske aftaler på tre af de områder, der kan få os i mål, nemlig CO2- fangst, nye grønne brændstoffer samt landbrugsområdet – og så er det svært at sætte tal på udfordringen. [...] Den grønne omstilling kræver efter vores opfattelse en nænsom blanding af tre værktøjer. CO2-afgifter, der spiller fornuftigt sammen med EU’s CO2-kvotesystem, regulering i form af standarder m.v., samt en offensiv, grøn forsknings- og innovationspolitik. CO2- priserne skal op i forhold til i dag, og reguleringen må ikke være detaljeret og rigid."
Børsen, s. 34-35 (02.09.2021)
Finanstilsynet vil sætte ind mod klimafusk med grønne vagthunde
Finanstilsynet vil nu sætte ind overfor klimafusk i banker og pensionsselskaber. Det vil de gøre ved at samle et hold af grønne vagthunde. Det skriver Politiken. Finanstilsynet vurderer, at 2030 ansatte skal sørge for, at den finansielle sektor lever til løfterne om at redde kloden. Indtil nu har finansielle virksomheder kunnet promovere sig selv som klimaglansbilleder uden lovmæssige forpligtelser. Nu giver EU's nye regler på området Finanstilsynet mulighed for at sætte hårdt ind overfor greenwashing i den finansielle sektor. "Sektoren har helt forståeligt været nødt til at tyvstarte, fordi reglerne har været længe undervejs, men fremover kommer vi til at holde skarpt øje med, om de er så grønne, som de siger", siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg.
Politiken, s. 2 (02.09.2021)
Køer og svin er et langt større dansk klimaproblem, end vi hidtil har troet
Politiken skriver, at landbruget, ifølge nye tal, står for næsten halvdele af det danske udslip af drivhusgasser. Det er en fordobling i forhold til EU's referenceår for landbruget, 2005. Dengang stod landbruget for 21 procent af her-og-nu udslippet. I dag påbegynder partierne i Folketinget de markant forsinkede landbrugsforhandlinger om klima og miljø. Landbruget er den eneste sektor, der endnu ikke er indgået en klimaaftale for. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) gør opmærksom på, at regeringen, i sit udspil til forhandlingerne, lægger op til at sænke landbrugets udslip med 7.3 millioner tons CO2. "Det er ikke med på paletten at anspore til en udvikling, der giver færre arbejdspladser eller trækker tæppet væk under landmænd. Hvis ensidigt sænker produktionen af kødkvæg og slagtesvin, flytter vi det bare til andre lande i Europa," siger Rasmus Prehn. Hos Landbrug & Fødevarer understreger klimadirektør Niels Peter Nørring, der er er stærk fokus på problemet i sektoren. "Som en af de fødevarenationer, der har størst ambitioner for klimaet, ser vi det som en af vores fornemste opgaver ikke bare at overlade produktionen til andre lande, men at finde en holdbar vej til et klimaneutralt fødevareerhverv.
Politiken, s. 4 (02.09.2021)
SMV Danmark ser falske fjender: Det grønne pres kommer fra flere sider
I et debatindlæg i Børsen skriver Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef , Dansk Industri, blandt andet: "Verdensbilledet er noget forsimplet i Mia Amalie Holsteins (MAH) debatindlæg 27. august. Cheføkonomen fra SMV Danmark gør den grønne omstilling til en kamp mellem de store og små virksomheder. Og det er en kamp, hvor de store virksomheder presser “de små til – i dyre domme – at få estimeret deres CO2-aftryk hos eksterne konsulenter, fordi de gerne vil vise, at de og deres underleverandører er klimavenlige”. I den virkelige verden er der et pres på virksomhederne fra flere sider. Det kommer fra kunderne, som ønsker grønne produkter. Det kommer fra medarbejderne, som gerne vil gøre en forskel med deres arbejdsindsats. Det kommer fra politikerne, som vil leve op til det løfte, de er blevet valgt på – at vi skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. [...] Vi er midt i en omfattende grøn omstilling af det danske samfund, og den handler ikke om, at de store tryner de små, som MAH antyder. Den handler om, at virksomhederne ønsker at producere de varer og ydelser, som bliver efterspurgt i en verden, der bliver grønnere og grønnere. MAH begår også to fejlslutninger lige efter hinanden, når hun skriver, at det er forfejlet “at blande kvotesystemet sammen med den danske 70 procentmålsætning. Den har vi forpligtet os på, og det vil koste konkurrenceevne og arbejdspladser”. EU’s kvotemarked og den stigende pris på kvoter, som vi oplever i øjeblikket, er tværtimod med til at gøre det billigere at nå det nationale danske 70 procentmål. Hvis politikerne vælger at lade den danske CO2-afgift følge kvoteprisen, får vi et simpelt og robust system, som vil lægge et nedadgående pres på udledningerne."
Børsen, s. 35 (02.09.2021)
Ørsted og Everfuel når stor milepæl for brintprojekter
To grønne brintprojekter fra Ørsted og Everfuel er tæt på at opnå millionstøtte fra EU. Erhvervsstyrelsen har nemlig sendt de to virksomheders brintprojekter videre i processen for EU's satsning for grøn brint. Satsningen går under navnet IPCEI. Under IPCEI har EU-landes regeringer mulighed for at yde støtte under mere fleksible vilkår. I Danmark er der afsat 850 millioner kroner til den danske deltagelse i ordningen. Hos Ørsted skaber udvælgelsen glæde: "Jeg glæder mig på hele konsortiets vegne over, at Green Fuels for Denmark er gået videre til næste fase af IPCEI-godkendelsesprocessen. Vi afventer nu EU-Kommissionens endelige godkendelse," skriver Anders Nordstrøm, chef for Ørsteds brint- og ptx-aktiviteter, i en kommentar. Det ventes, at EU-kommissionen giver de to projekter grønt lys næste år, og herefter kan projekterne modtage statstøtte.
Børsen, s. 19 (02.09.2021)
Sundhed
Danmark kan kåre sig selv som europamester i coronahåndtering
I en kommentar i Information skriver Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, blandt andet: "En ny måling viser, at Danmark ligger i den absolutte top, når det kommer til tilfredsheden med coronahåndteringen. Den danske opbakning til restriktionerne hænger tæt sammen med, at relativt få betvivler regeringens formål med at indføre dem. [...] Det viser en ny temperaturmåling af folkestemningen i Danmark og 11 andre EU-lande, som Tænketanken ECFR og Tænketanken EUROPA offentliggør i dag. [...] De danske respondenter ligger i top i meningsmålingen i forhold til at have oplevet færre, alvorlige personlige konsekvenser af COVID-19. Danskerne er ligeledes i top i forhold til at have haft tillid til det restriktionsniveau, der med gårsdagens genåbningsetape bliver mindre omfattende. [...] Tættest på os ligger franskmændene, hollænderne og tyskerne med 62 procent af respondenterne, der er gået fri, mens der i vores skandinaviske naboland, Sverige, er 54 procent, som oplyser, at krisen ikke har haft en af disse alvorlige konsekvenser, hvilket er 16 procentpoint færre end i Danmark. I Bulgarien, Polen, Portugal, Spanien og Ungarn er andelen nede på under 40 procent, hvor særligt økonomiske vanskeligheder fylder en del. Den fordeling kan betyde, at coronakrisen kommer til at forstærke et geografisk skel i EU mellem de nordvestlige, rigere, lande og de mindre velstillede sydøstlige lande. Dertil kommer, at der især i Ungarn og Polen er op mod 30 procent af respondenterne, der angiver selv at have haft et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, hvilket er langt flere end gennemsnittet i de undersøgte lande på 14 procent (ti procent i Danmark). [...] Samlet set peger målingen på, at danskerne kan få nemmere ved at genfinde den vante hverdag (og weekend) efter coronakrisen end befolkningerne i en række andre EU-lande. I hvert fald er vi på de områder, målingen spørger ind til, noget nær europamestre i at være kommet helskindet gennem coronakrisen."
Information, s. 17 (02.09.2021)
Udenrigspolitik
I 20 år har vi ført hård udenrigspolitik. Vi må tilbage til den bløde
I et debatindlæg i Politiken skriver Knud Vilby, journalist, blandt andet: "Nederlaget I Afghanistan har naturligvis ført til mange refleksioner over den menneskelige og økonomiske pris. Tallene er uforståeligt store, men selv for Danmark er prisen meget, meget høj både i liv og penge. Men der er en pris, vi sjældent taler om: Dansk udenrigspolitik ændrede sig for tyve år siden. Vi satsede voldsomt på at leve op til USA's forventninger på det militære område. Til gengæld blev en masse andre indsatser skåret væk eller voldsomt nedgraderet. Det har også haft en pris. Danmark havde også en aktivistisk udenrigspolitik før 2001. Den rummede militære indsatser, normalt gennem FN, men den havde primært et civilt fokus. Den gængse politiske opfattelse var, at Danmark gjorde sig bedst med en relativt blød udenrigspolitik. Efter 2001 skete der en dramatisk beskæring af Danmarks civile indsats i verden. Miljøbistanden, som skulle være med at sikre mere bæredygtig udvikling, blev stort set helt skåret væk, og udviklingssamarbejdet blev voldsomt beskåret. [...] Det hører også til de indirekte konsekvenser, at Danmark blev mere fodslæbende, og nogle gange hæle-i-sættende i EU-samarbejdet. Der er gamle formelle danske EU-forbehold, men der kom også mere uformelle nye forbehold. Blandt andet var der klare danske nej til EU-forslag om mere fælles europæisk flygtningepolitik. [...] Nu ser vi et Europa (EU), som er dybt skuffet over USA og lidt mindre skuffet over Brexit-Storbritannien, og som selv er rådvildt og dybt splittet. Danmark bidrager ikke til samling. [...] Tænk, hvis Danmark erklærede, at vi som land igen vil stå vagt om internationale aftaler og konventioner, at vi vil gå foran i internationalt miljø- og klima- og udviklingssamarbejde, at vi vil stille diplomatiske ressourcer til rådighed til konfliktmægling, og at vi - trods alle erkendte problemer og uenigheder - vil være aktivistiske i arbejdet på at skabe større enighed i EU, gerne med afskaffelse af danske forbehold."
Politiken, s. 7 (02.09.2021)
Økonomi
Kriseramt SAS måtte slå rekorder for at evakuere folk fra Kabul
SAS er ligesom andre flyselskaber hårdt ramt af covid-pandemien. Så sent som tirsdag lukkede EU for indrejse fra vaccinerede amerikanere borger. SAS have modsat håbet på, at USA ville lukke op for rejsende fra EU, som manglede for at få den vigtige trafik mellem USA og Europa op at stå igen. Nu er man i stedet sat yderligere tilbage. "Det er i virkeligheden i stærk kontrast til resten af erhvervslivet. Men vi befinder os bare i en anden virkelighed. Vi tror, vi skal ind i foråret næste år, før vi for alvor ser, markedet gå op, og vi over en længere periode kan præsentere positive resultater," fortæller SAS' danske direktør, Simon Pauck Hansen.. På andre fronter har SAS også stået over for anderledes udfordringer. Da situationen eskalerede i Afghanistan bad det danske udenrigsministerium om hjælp til at få evakueret borgere i Afghanistan. SAS har i den forbindelse gennemført 22 flyvninger for de skandinaviske myndigheder. "En enormt udfordrende opgave, men også enormt givende for os som virksomhed. Vi har naturligvis sprunget rundt for at gøre alt, hvad vi overhovedet kunne for at få operationen til at lykkes bedst muligt," fortæller SAS' danske direktør, Simon Pauck Hansen.
Berlingske, s. 7 (02.09.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 2. september 2021