EU i dagens aviser torsdag den 20. april 2023

Tophistorier

Ny model skal redde flere havmølleparker efter lukningen af åben dør-ordningen
Flere aviser skriver i dag om en ny model, der skal redde havvindmølleprojekter efter åben dør-ordningen er blevet lukket. Jyllands-Posten skriver, at regeringen arbejder på en overgangsordning, der kan redde de store havmølleprojekter, som er strandet i en sag om ulovlig statsstøtte. Ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) vil regeringen være i "fortsat intensiv dialog" med EU-Kommissionen om at justere åben dør-ordningen, så flere af projekterne kan blive realiseret. Den midlertidigt lukkede åben dør-ordning blev sat på pause i februar under påskud af, at den kunne være i strid med EU's statsstøtteregler. Åben dør-ordningen gik ud på, at selskaberne bød ind på at opstille havvindmøllerne uden nogen form for statsstøtte, og til gengæld kunne de slippe for at skulle ud i en budrunde med andre selskaber. Regeringens nye udspil "Grøn Handling" viser dog, at ordningen vil blive ændret. Projekterne skal konkurrenceudsættes, og regeringen vil sikre sig, at staten "får en fair pris for vores fælles havarealer." Dermed vil de justerede krav, som åben dør-projekterne skal leve op til, sikre, at projekterne lever op til EU's statsstøtteregler. "Vi vil senere kigge på, om der skal åbnes en ny ordning for nye ansøgninger, der har nogle elementer af åben dør i sig. Men det spørgsmål har vi slet ikke behandlet endnu. Lige nu har vi fokus på de resterende projekter. Kan vi få fundet en nøgle, der kan få lukket den åbne dør op? Den nøgle vil så bestå af nogle justerede krav, som åben dør-projekterne skal leve op til," siger Aagaard. Regeringen har fundet ud af, at ikke alle projekter under åben dør-ordningen kan realiseres, da de kan være i konflikt med andre aktiviteter på havet, herunder forsvar, fiskeri, natur og råstofindvinding. Derfor undersøger de, hvilke projekter der kan arbejdes videre med.

Dagens Børsen skriver, at der endnu ikke er afklaring på 27 havvindmølleprojekter, der blev sat i bero i februar på grund af tvivl om forholdet til EU's statsstøtteregler. Klimaminister Lars Aagaard (M) oplyste på et stort klimamøde på Marienborg onsdag, at regeringen stadig er i dialog med EU-Kommissionen om at revidere åben dør-ordningen, som projekterne hører under. Regeringens skriftlige udspil viser, at det næppe er alle 27 projekter, der overlever, og at områderne skal konkurrenceudsættes, for eksempel via udbud. Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslår, at Danmark vil nå 2025-målet om at mindske udledningen af CO2 med 50-54 procent i 2025 i forhold til 1990.
Jyllands-Posten, s. 9; Børsen, s. 18; Altinget (20.04.2023)

Prioriterede historier

Russerne har ifølge eksperter udset sig Danmarks ømme punkt
Politiken skriver, at DR og andre nordiske medier har afsløret, at russiske skibe angiveligt forsøger at kortlægge havvindmølleparker og anden kritisk infrastruktur i farvandene omkring Danmark, Norge, Finland og Sverige. Ifølge forskere er spionaktiviteten steget og den kolde krig er på mange måder tilbage, hvis man trækker ideologien ud af ligningen. Sammen med flere nordiske medier sætter DR nu fokus på skyggekrigen i en ny dokumentarserie og på, hvordan præsident Vladimir Putins forskellige efterretningstjenester med navne som FSB, SVR og GRU er yderst pågående i spionageaktiviteter. En af afsløringerne er, hvordan et stort antal russiske 'spøgelsesskibe' med bevæbnede vagter og slukkede sendere sejler rundt i farvandene og kortlægger kritisk infrastruktur som havvindmølleparker, gasrørledninger og strøm- og internetkabler. Ifølge mediernes kilder er målet at planlægge sabotage ved for eksempel at skære strøm- og datakabler over på tværs af Atlanten og til resten af Europa. Politiets Efterretningstjeneste (PET) udtaler, at "Ruslands invasion af Ukraine og dets fortsatte isolation fra det internationale samfund har skærpet de russiske efterretningstjenesters behov for at indhente oplysninger, der kan forbedre det russiske styres beslutningsgrundlag på især det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område". Orlogskaptajn og militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen fra Københavns Universitet, forklarer, at det er af stor betydning at beskytte energiøerne i Nordsøen og Østersøen mod sabotage for at undgå, at samfundet bliver lammet. Han understreger også, at energiforsyningen og infrastrukturen i Europa, herunder havvindmølleparker, er blevet af afgørende betydning i det internationale spil mellem stormagterne. Diskussionen om russisk spionage i de nordiske lande er også intensiveret, og både Sverige og Finland har ansøgt om at blive medlem af NATO. Ifølge den norske forsker Åse Gilje Østensen fra Sjøkrigsskolen er det "blevet påtrængende for Rusland at få flere informationer, i takt med at forholdet mellem Rusland og NATO er blevet mere tilspidset." Hun tilføjer også, at russerne har fået adgang til avanceret teknologi, der præcist kan kortlægge havbunden og give information om, hvor ubåde kan sejle, og hvor de kan sabotere datakabler og gasledninger på havbunden.

Altinget onsdag skriver, at risikoen for spionage og truslen om sabotage mod vindmølleparker og søkabler i Nordsøen bliver en vigtig del af dagsordenen, når den belgiske regering i næste uge inviterer statsminister Mette Frederiksen (S) og syv øvrige nordsølande til kystbyen Oostende for at diskutere den enorme udvikling af vindenergi i området.
Politiken, s. 4; Altinget, onsdag (20.04.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

DA til Krifa: Nej, nyt lovforslag piller ikke ved danskernes frie foreningsvalg
Steen Müntzberg, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Krifa-direktør Preben R. Jørgensen skyder med de helt store kanoner i sit indlæg i Altinget 19. april, hvor han retter skarp kritik mod regeringens lovforslag om "ansættelsesbeviser og visse ansættelsesvilkår". [...] Preben R. Jørgensen kan heller ikke forstå, hvorfor han ikke hører det "sædvanlige brok" fra FH og DA i forbindelse med lovforslaget. Først og fremmest kan jeg ikke følge, at DA har for vane at brokke sig. Det er rigtigt, at vi som udgangspunkt føler meget stærkt for, at parterne på det danske arbejdsmarked har så meget selvbestemmelse om rammer og vilkår på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt. Derfor var vi også kritiske over for direktivforslaget, da det blev fremlagt af EU-Kommissionen. Men vi har sammen med FH spillet konstruktivt ind i forbindelse med udformning af lovgivning, som gennemfører det vedtagne direktiv, ganske som vi plejer ved gennemførelse af EU-direktiver. [...] Preben R. Jørgensen og andre kan være helt rolige – lovforslaget er på ingen måde på kant med grundlovens ret til foreningsfrihed. Og det er i øvrigt en fornuftig implementering af EU-direktivet, som regeringen fortjener ros for."
Altinget (20.04.2023)

Det digitale indre marked

EU vil oprette et certifikat for digitale færdigheder
Altinget skriver, at EU i 2024 vil oprette et certifikat for digitale færdigheder som led i at udbrede digitale færdigheder på tværs af EU. Kommissionen vil oprette et såkaldt "European Digital Skills Certificate" (EDSC), der skal hjælpe folk til at få deres digitale færdigheder anerkendt bredt, hurtigt og nemt af arbejdsgivere, uddannelsesudbydere og andre. Målet er at forbedre tilliden til og accepten af digitale færdigheder på tværs af EU-landene.
Altinget (20.04.2023)

EU-parlamentariker rystet over omfanget af digitale sexkrænkelser på Telegram
Delinger af ulovligt og krænkende indhold på platforme som Telegram udgør en udfordring for dansk politi, og derfor peger pilen mod international lovgivning og EU. EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) vil tage problemet op i EU og arbejder på at få implementeret den nye lovpakke, Digital Services Act (DSA). "Jeg har tænkt mig at tage den op i EU-Kommissionen og med kommissær Thierry Breton, i håb om at få lagt den mest restriktive fortolkning af reglerne, så vi komme det her til livs," siger Schaldemose. DSA skal tvinge techvirksomheder til at tage ansvar for deres indhold, og tjenester som Telegram skal have en retslig repræsentant i EU for at kunne holdes ansvarlige. Schaldemose forklarer, at EU-lovpakken ikke er perfekt, men at den skal beskytte ofrene bedre end i dag, samtidig med at privat kommunikation stadig er mulig uden overvågning. "Det er en delikat balance mellem forskellige hensyn. Ofrene skal beskyttes bedre, end de bliver i dag, samtidig med at det stadig skal være muligt at kommunikere privat uden at blive overvåget," siger hun. Et af politiets problemer med Telegram er, at beskedtjenesten ikke er samarbejdsvillig, når det gælder deling af information. Schaldemose vil foreslå for EU-Kommissionen, at man presser Telegram til at få bedre kommunikationsveje: "Så der er en, politiet kan kontakte, hvis de står med en sag."
Politiken, s. 10 (20.04.2023)

Fire forslag kan tæmme det digitale vilde vesten
Karina Lorentzen Dehnhardt, gruppeformand og retsordfører i SF, skriver i en kronik i Jyllands-Posten blandt andet: "Når vi taler om techgiganternes indtog i vores hverdagsliv, så er det at sammenligne med det vilde vesten. Her hersker lovløsheden og fraværet af fælles regler. Det er et område, hvor der ikke for alvor er nogen sherif, der tager sagen i egen hånd. Spørger man kulturministeren og digitaliseringsministeren er der ikke meget sherif over svarene. På trods af at de to har regeringsmagten og muligheden for at kunne lukke de digitale huller, da regeringen i sig selv har et flertal. Kulturministeren ønsker at løse problemet med en kommission. En kommission, der skal komme op med løsninger på problemer, som der allerede findes løsninger for. [...] Debatten drejer sig også om skærmtid for børnene. Jeg mener selvfølgelig ikke, at børnene bare skal give los, og at en iPad kan erstatte forældreomsorg, sociale fællesskaber eller læring. Selvom det er vigtigt at debattere længden af skærmtiden, så må jeg indrømme, at jeg er markant mere optaget af, hvad der sker på de skærme, de bruger. Når nu vi ved, at hver anden elev i 8. klasse har oplevet ubehagelige ting på internettet inden for det seneste halve år. Og når det vurderes, at omkring 100.000 danskere har udøvet digital selvskade. [...] EU har vedtaget, at medlemslandene skal implementere DSA'en, den såkaldte digital service act, som beskytter børn bedre mod voksne, der vil udnytte dem. Det gælder også Danmark. DSA'en kan dog slet ikke stå alene, for vi skal have en digital børnebeskyttelseslov, der beskytter børns færden på nettet. Jeg fremsatte selv et beslutningsforslag om netop det i efteråret 2020. Et forslag, som blandt andet ville betyde, at adfærdsdesign målrettet børn under 18 år forbydes. Men også, at automatisk afspilning og det indhold, der tilskynder børnene til at spille mere og mere og blive på platformen længere og længere, forbydes. [...] Når digitaliseringsministeren siger til Politiken, at det er 'en debat, der har manglet', så er det altså ikke rigtigt. Vi har faktisk haft den i folketingssalen, og det viser de her fire forslag også. Det er fire forslag, som vil gøre en reel forskel her og nu for vores børn og for det ansvar, som de sociale medier endnu ikke tager. De vil kunne implementeres forholdsvist hurtigt, og vi vil ikke skulle vente på regeringens syltekrukke. Vi har allerede løsningerne. Derfor vil jeg gerne udlodde en sherifstjerne til ministrene, for de er velkomne til at snuppe de her fire forslag, så vi sammen kan få tæmmet det digitale vilde vesten. Hvis ikke for min skyld, så i det mindste for vores børns skyld."
Jyllands-Posten, s. 31 (20.04.2023)

Finansielle anliggender

Britiske inflationstal gav renteplus
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag om de finansielle anliggender i eurozonen. Her kan man læse, at de endelige inflationstal for eurozonen tirsdag bekræftede den aftagende tendens, da stigningen i forbrugerpriserne lød på 6,9 procent i marts mod 8,5 procent i februar. Det vil dog ikke afholde Den Europæiske Centralbank (ECB) fra at løfte renten ved næste møde. Det vurderer Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv. Samme melding kom fra direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank Philip R. Lane, der meddelte, at renten bør stige til mødet den 4. maj. Faldet i inflationen skyldes blandt andet, at energipriserne fortsætter med at falde.
Jyllands-Posten, s. 28; Børsen, s. 16, 25 (20.04.2023)

Danmark er bagstræberisk
Karina Rothoff Brix, dansk landechef for FIRI, skriver i et debatindlæg i Berlingske i dag blandt andet: "I Danmark har vi en helt særlig modstand mod krypto, som vi ikke ser mange andre steder. Det er problematisk, hvis vi skal følge udviklingen og digitaliseringen, der buldrer frem i resten af verden. Danmark er et foregangsland, når det gælder digitalisering af den offentlige sektor. [...] Alligevel står vi på sidelinjen og kan se, hvordan en række andre lande både i og uden for Europa overhaler os indenom i den digitale udvikling, når det kommer til krypto. Det ser vi blandt andet, når det gælder udviklingen af en Central Bank Digital Currency (CBDC) - altså digitale penge, der udstedes af en centralbank. [...] Jeg ved ikke, hvorfor modstanden mod krypto er så stor i Danmark, men den er der. Således lå vi på en miserabel 116.-plads blandt verdens lande, når det kommer til adoption af krypto i en opgørelse fra kryptoanalysehuset Chainalysis fra september 2022. [... ] Det er selvfølgelig en fuldstændig legitim holdning at være tilbageholdende eller imod krypto, og det står alle frit for at investere eller ej. Men skal vi som land virkelig melde os så meget ud af en digital udvikling, der er på fremdrift i resten af verden, og som selv EU er positive omkring?"
Berlingske, s. 23 (20.04.2023)

Grundlæggende rettigheder

Europa bør sikre asyl for LGBT-russere
Jonas Schmidt, førtidspensionist fra Brobyværk, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "For 10 år siden vedtog Rusland den famøse lov imod ”homoseksuel propaganda”. Hvilket blev starten på et langt mareridt for russiske LGBT-personer. [...] Den stramme kurs bliver brugt af de russiske politikere som et hadefuldt samlingspunkt for deres hovedsageligt homofobiske befolkning. Putin har kaldt homoseksuelle og transpersoners rettigheder i Europa for noget, der nærmer sig 'direkte satanisme'. Den danske regering og de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet bør arbejde for at sikre ret til asyl for homoseksuelle russere. Vi bør yde en europæisk indsats for at beskytte de russiske seksuelle minoriteter."
Jyllands-Posten, s. 29 (20.04.2023)

Handel

Trods oprør i Østeuropa kæmper EU for at holde ukrainsk korneksport åben
I Jyllands-Postens Indblik af korrespondent Jeppe Reedtz Husted kan man i dag blandt andet læse: "Ukraines altafgørende eksport af landbrugsprodukter er under pres, fordi Polen og tre andre østeuropæiske lande har lukket for import af blandt andet korn, majs og oliekerner fra nabolandet. Beslutningerne bunder i en langvarig utilfredshed blandt lokale landmænd med faldende priser på særligt hvede, som de mener skyldes billigt korn fra Ukraine. [...] Lukkes døren til markederne i EU, bindes landets skæbne til en skrøbelig aftale indgået med Rusland om eksporten over Sortehavet. I et forsøg på at løse konflikten præsenterede Europa-Kommissionen onsdag eftermiddag et midlertidigt indgreb. Kommissionen ønsker at forbyde importen af fire specifikke landbrugsprodukter fra Ukraine til hjemmemarkederne i fem særligt berørte EU-lande, mens grænserne til gengæld holdes åbne for korn, majs, raps og solsikkekerner på vej mod det øvrige EU og verdensmarkedet. [... ] Hvordan tiltaget vil fungere i praksis, vides ikke endnu. Meget tyder dog på, at det kan afværge lukningen af den livsvigtige EU-bagdør for Ukraines landbrugseksport. Ukraines eneste anden mulighed for at sende større mængder ud af landet er nemlig på skibe igennem Sortehavet. Trafikken her holdes kun åben på grund af en kornaftale indgået imellem Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Bryder eksporten via EU sammen, sidder Rusland med andre ord med magten til at forhandle om Ukraines eksport ned til det mindste hvedekorn. [...] Ukraines eksport af hvede over de vestvendte landegrænser mod EU nåede i gennemsnit op i ca. 200.000 tons hver måned fra juli til januar, viser den nyeste importdata fra EU - i alle fem grænselande overstiger hvedehandlen med Ukraine de forrige år med mange tusind pct."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (20.04.2023)

Institutionelle anliggender

EP-valget i 2024 kan vælte regeringen, partiledere og borgmestre
John Wagner, bestyrelsesmedlem og politisk kommentator, skriver i en kommentar på Altinget blandt andet: "Hvis SVM-regeringen vil overleve frem til næste ordinære folketingsvalg i oktober 2026, bliver den nødt til at droppe både europaparlamentsvalget i forsommeren 2024 og kommunalvalget i november 2025. Hvad der selvfølgelig ikke kan ske, så spøg til side. Men for de traditionelt største partier ved både europaparlamentsvalg og kommunalvalg, Socialdemokratiet og Venstre, kommer de to ”midtvejsvalg” de næste to år stærkt forstyrrende midt i det historiske regeringsprojekt. Ligesom et par af oppositionspartierne, de radikale og de konservative, må frygte, hvad usynligheden på Christiansborg kan medføre for repræsentationen i Europa-Parlamentet og i landets regioner og byråd. [...] Med kun 16-17 måneder mellem europaparlamentsvalget og kommunalvalget og derefter under et år fra kommunalvalget til det ordinære folketingsvalg vil fordele og ulemper ved disse valgs afsmittende effekt åbenbare sig i måske hidtil uset omfang. [...] Kan Socialdemokratiet med tre medlemmer af Europa-Parlamentet og Venstre med nuværende tre medlemmer (oprindelig fire, indtil Bergur Løkke Rasmussen skiftede til Moderaterne) bevare repræsentationen, når de siden det seneste europaparlamentsvalg – og ikke mindst – det seneste folketingsvalg i den grad har mistet vælgertilslutning i meningsmålingerne? [...] Faktisk gælder det for alle de fire gamle partier, at de er under hårdt pres forud for europaparlamentsvalget – og det selvom de faktisk alle fire i dag har repræsentanter med stor indflydelse til fordel for Danmark i de respektive tre mest indflydelsesrige grupper i parlamentet: Christel Schaldemose i Det Progressive Forbund af Socialdemokrater, Pernille Weiss i Det Europæiske Folkepartis Gruppe og Morten Løkkegaard og Morten Helveg Petersen i den liberale gruppe Forny Europa. [...] Som udgangspunkt har det altid – siden det første direkte valg til parlamentet i juni 1979 – været kombinationen af de landspolitiske vinde og ”kendisser”, der har afgjort parlamentsvalget, mere end EU-politiske holdninger og sager. Det bliver historisk set således svært for partierne at bagatellisere resultatet af europaparlamentsvalget – specielt med et kommunalvalg kun godt et år senere. Med andre ord: europaparlamentsvalget risikerer at blive en folkeafstemning for eller imod SVM-regeringen, men ikke nok med det; europaparlamentsvalget kan også blive skelsættende for partiledere med valgnederlag i bagagen og dermed ændre dansk indenrigspolitik frem mod både kommunalvalget året efter og folketingsvalget yderligere et år efter."
Altinget (20.04.2023)

Den irske EU-ambassadør til Sudan, Aidan O'Hara, og leder af EU's humanitære mission i landet belgiske Wim Fransen er blevet overfaldet i den konfliktfyldte hovedstad Khartoum.
På Altinget onsdag kan man læse, at den irske EU-ambassadør til Sudan, Aidan O'Hara, og leder af EU's humanitære mission i landet belgiske, Wim Fransen, er blevet overfaldet i den konfliktfyldte hovedstad i Sudan, Khartoum. De er ikke alvorligt såret og er begge uden for livsfare.
Altinget, onsdag (20.04.2023)

Interne anliggender

Danmark topper opgørelse over unge i risiko for fattigdom - kan det passe?
Danmark topper en ny EU-opgørelse over unge "i risiko for fattigdom", hvilket har skabt stor debat. Opgørelsen viser, at hver fjerde unge voksne i Danmark lever op til Eurostats definition, og Danmark henviser dermed lande som Grækenland, Spanien og Rumænien til sekundære placeringer. Cheføkonom i tænketanken CEPOS, Mads Lundby Hansen, kritiserer opgørelsen og mener, at den er misvisende: "Det er ærgerligt, at EUs statistikbureau sender den her rangliste ud, uden at de i samme tweet gør opmærksom på, at man ikke må konkludere for hårdt," siger han. Han forklarer, at opgørelsen er baseret på et relativt mål og ikke nødvendigvis indebærer en lav levestandard. Mads Lundby Hansen påpeger også, at en del af forklaringen på Danmarks placering skyldes, at unge danskere er velstillede nok til at flytte hjemmefra tidligt, sammenlignet med unge i andre EU-lande: "Den her konklusion kommer i høj grad som følge af, at unge er så velstillede, at de har råd til at flytte hjemmefra. " Han mener ikke, at man kan konkludere, at danske unge lider større afsavn sammenlignet med det omkringliggende samfund end unge i andre lande.
Berlingske, s. 14 (20.04.2023)

Klima

Forbud mod kaffe og soja fra ryddet regnskov
Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at EU-Parlamentet har vedtaget en lov, som gør det forbudt at importere fødevarer, som kan sættes i forbindelse med ulovlig skovrydning. Det drejer sig eksempelvis om kaffe, soja og oksekød. Med loven forpligter virksomheder sig til at sikre, at deres varer ikke er dyrket på arealer, der er ryddet for skov efter 2020. Hvis virksomhederne ikke lever op til kravet, risikerer de markante bøder. De enkelte medlemslande i EU skal godkende loven, før den træder i kraft.
Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 10 (20.04.2023)

Grøn milepæl i EU
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Den grønne pakke, som Europa-Parlamentet i denne uge vedtog, har været to år undervejs og har været udsat for en massiv lobbyindsats undervejs, som kunne have taget al saft og kraft ud af lovgivningen. Men heldigvis landede de europæiske folkevalgte aftaler, som bibeholder en stor del af ambitionerne og potentielt kan sætte Europa på en kurs mod at blive verdens grønneste kontinent. Nu mangler blot, at EU's medlemslande siger god for indholdet. [...] For at nå EU's mål om at reducere sit udslip af drivhusgasser med 55 procent i 2030 i forhold til 1990 er det nødvendigt, at alle de økonomiske sektorer bidrager. Med ugens aftaler i parlamentet går EU et godt stykke af vejen for at skabe rammen herfor. [...] Kritikerne af pakken - herunder fra de 167 medlemmer fra parlamentets højre og venstre side, som stemte imod - peger på, at der ikke er afsat nok midler til at hjælpe svage grupper gennem omstillingen, og at Europa derfor risikerer en omfattende bølge af protester a la De Gule Veste, som i 2018-19 gjorde opgør mod en fransk klimaafgift på benzin. [...] Lykkes den grønne mission, kan det være med til både at skabe kontinentets økonomiske fremtid og lægge en dæmper på de mareridtsscenarier, FN's Klimapanel fremlagde for kort tid siden. Europa bør gribe denne mulighed for at reducere klimakrisens ødelæggende konsekvenser."
Information, s. 2 (20.04.2023)

Miljømærkning Danmark: EU kan tage et historisk opgør med greenwashing, men det kræver enkle regler
Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark og public affairs i Dansk Standard, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Det kan være ganske svært som forbruger at afgøre hvilke produkter, der har den mindste belastning af miljø og klima. Faktisk kan det for mange føles næsten umuligt at gennemskue, hvad der er godt og ikke mindst, hvad der er grundlaget for de mange flotte udsagn på produkterne. Derfor er det også rigtig gode nyheder, at EU i den grad er i gang med at gribe ind overfor greenwashing. Det er der brug for. Og marts bød på hele to rigtige gode nyheder: Nemlig både på en vigtig afstemning i Europa-Parlamentet om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling og et helt nyt forslag fra Kommissionen om grønne anprisninger. [...] Der er brug for stabile, troværdige oplysninger, som både er dokumenteret og kontrolleret. Men der er også brug for en enkel information, som ikke forudsætter, at forbrugerne har en enorm stor viden om forskellige miljøproblemer. Derfor er det ekstra positivt, at EU i ”styrkelse af forbrugerne”-direktivet peger på de officielt anerkendte miljømærker, såsom EU-blomsten og Svanemærket. [...] Samtidig er det dog afgørende, at EU-lovgiverne sikrer, at de forskellige stykker lovgivning hænger sammen og understøtter hinanden. Det er lidt besynderligt, at EU-kommissionen for eksempel på den ene side fremhæver miljømærker som effektive redskaber i kampen imod greenwashing, samtidig med de har foreslået ikke at tillade miljømærkning af byggevarer i fremtiden – en produktgruppe der ellers virkelig har et solidt aftryk på miljø- og klima, og hvor det kan være vanskeligt at træffe det grønnere valg. [...] Ligesom der er brug for entydig og klar kommunikation til forbrugerne, så er der altså brug for en entydig og klar lovgivning, der sætter en solid stopper for greenwashing og fremhæver de gode løsninger, som for eksempel de officielt anerkendte miljømærker, som Svanemærket og EU-Blomsten. EU er godt på vej, nu skal bolden bare sparkes helt i mål."
Altinget (20.04.2023)

Venstre: EU vil løse naturkrisen ved at skade klimaet
På Altinget kan man onsdag læse et debatindlæg af Erling Bonnesen, medlem af Folketinget for Venstre. Han skriver blandt andet: "Vi er glade for at have været med til at sætte tydelige grønne aftryk på regeringsgrundlaget, som både lover at beskytte vores drikkevand bedre, etablere flere naturnationalparker, rejse mere skov og ikke mindst at indføre en samlet lov for naturen med mål og virkemidler for et grønnere Danmark med bedre biodiversitet. Og vi skal selvfølgelig gøre endnu mere. Det er bare helt afgørende, at vi gør det på den rigtige måde. [...] EU-Kommissionen har fremsat et forslag om naturgenopretning, som skal bidrage til målsætningerne i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030. Forslaget lyder ved første øjekast positivt, og som noget ingen kan være imod. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen, og når man nærlæser forslaget fra EU, står det hurtigt klart, at det er enormt vidtgående. Forslaget risikerer at betyde, at vi i fremtiden kan få problemer med at opsætte havvind, udvinde råstofressourcer, fiske og meget mere. [...] Sammen med resten af EU har vi forpligtet os til mere end at fordoble kapaciteten af vindenergi inden 2050 med Nordsøen som et centrum for vedvarende energi gennem Esbjerg-deklarationen. Alt det skal vi også kunne i fremtiden. Og det risikerer EU-Kommissionens forslag om naturgenopretning at sætte en stopper for, hvis ikke centrale dele af forslaget ændres."
Altinget, onsdag (20.04.2023)

Landbrug

Regeringen siger, den vil forbyde lange dyretransporter i EU, men forbuddet hjælper kun en brøkdel af danske svin
På Altinget kan man læse, at den danske svineproduktion stort set ikke bliver ramt af et forslag om forbud mod lange dyretransporter, som er blevet fremsat i EU af Danmark og en række andre lande. Det viser en opgørelse fra Fødevarestyrelsen. Kritikken lyder flere steder fra, at det er pinligt og uambitiøs.
Altinget (20.04.2023)

Retlige anliggender

Danske mejerier forbydes at benytte varebetegnelsen ”feta” uden for EU
EU-Domstolen har afsagt en vigtig dom, der fastslår, at danske mejerier ikke længere må anvende betegnelsen "feta" på deres produkter, selv når de eksporteres til markeder uden for EU. Dette sker, da "feta" er en beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er forbeholdt ost fra et bestemt geografisk område i Grækenland, i overensstemmelse med EU's kvalitetsordningsregler. Dommen er endnu et kapitel i det, der er blevet kaldt "feta-sagaen". Det er nemlig ikke første gang, at Danmark er involveret i en sag ved EU-Domstolen om netop "feta"-betegnelsen. Således forsøgte Danmark sammen med Tyskland i 2002 at få annulleret registreringen af "feta" som en beskyttet oprindelsesbetegnelse, men uden held. EU-kvalitetsordningsreglerne er til for blandt andet at imødekomme, at forbrugerne i stigende grad efterspørger kvalitetsprodukter med specifikke karakteristika samt fødevare- og landbrugsmæssige kvaliteter, der især er knyttet til deres geografiske oprindelse. Dommen fastslår, at EU's kvalitetsordningsregler ikke kun gælder inden for EU, men også uden for EU's grænser. For danske mejerier betyder det, at de ikke må anvende betegnelsen "feta" for ost, der er produceret i Danmark, fordi den er forbeholdt ost, der har oprindelse i et bestemt geografisk område i Grækenland." Dommen har også betydning for andre EU-virksomheder, der eksporterer produkter med beskyttede betegnelser til lande uden for EU. Med dommen har EU-Domstolen endegyldigt fastslået, at EU's kvalitetsordningsregler ikke kun skal iagttages inden for EU, men også uden for EU's grænser. Dette betyder, at virksomheder i EU må ikke anvende betegnelser på deres produkter, hvis betegnelserne er beskyttet af EU-reglerne, uanset hvor de eksporteres til.
Jyllands-Posten, s. 20 (20.04.2023)

Sikkerhedspolitik

Putins brutale lejesoldater er med til at optrappe borgerkrig
Brutale russiske lejesoldater fra Wagner-gruppen beskyldes i en FN-rapport for at deltage i og optrappe borgerkrigen i Sudan. Samtidig menes Wagnermilitsen at smugle store mængder guld ud af Sudan for at finansiere Kremls krig i Ukraine. Cameron Hudson fra Centre for Strategic and International Studies (CSIS) udtaler til The Times, at en "Wagner-overtagelse i Sudan vil forbinde militsens tilstedeværelse fra de centralafrikanske nationer og helt ud til den strategisk vigtige kyst i Det Røde Hav." De voldsomme kampe i Sudan har kostet hundredvis af civile livet, og bekymringen i Vesten er, at de russiske lejesoldater bevidst er med til at eskalere konflikten. Sudans nationale hær og Rapid Support Forces (RSF) er de to aktører i konflikten, der kæmper om landets kurs. Ifølge The Wall Street Journal frygter Washington, at Wagner-gruppen indgår en aftale med oprørsgeneralen og lederen af RSF-militsen, Mohamed Hamdan Dagalo, også kendt som Hemedti. Eksperter mener, at meget tyder på, at konflikten i Sudan er ved at eskalere helt ud af kontrol. En intern FN-rapport omtaler overfald på diplomater, herunder adskillelse af mænd og kvinder, og seksuelle overgreb. EU's udenrigschef, Josep Borrell, fastslog, at overfaldet på EU's ambassadør i Sudan, Aidan O'Hara, er en grov og helt uhørt overtrædelse af Wienerkonventionen.
Jyllands-Posten, s. 13 (20.04.2023)

Sundhed

Børn kan trygt spise økoæg igen, fordi PFAS er fjernet fra foderet
Økologiske æg og opdrætsfisk er blevet frikendt for at indeholde skadelige mængder af PFAS (kemiske fluorstoffer), som tidligere blev fundet i potentielt sundhedsskadelige mængder. Fødevarestyrelsen har undersøgt økologiske æg og opdrætsfisk og har fundet, at indholdet af PFAS nu ligger under grænseværdien. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) udtaler, at det er vigtigt, at folk kan "spise de ting, der er i køledisken, med god samvittighed og fødevaresikkerhed". Han pointerer også, at "PFAS i fødevarer desværre ikke helt kan undgås, fordi der er tale om en baggrundsforurening. Derfor er det også vigtigt, at det kommer på dagsordenen i EU-regi". Regeringen arbejder på en samlet handlingsplan for håndtering af PFAS, ledet af miljøminister Magnus Heunicke (S). PFAS nedbrydes meget langsomt og kan ophobe sig i kroppen, hvilket kan medføre sundhedsproblemer, især for børn.
Politiken, s. 9 (20.04.2023)

Udenrigspolitik

Der er krig i Europa, men det udenrigspolitiske kompas peger mod syd
Altinget bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, professor og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "En udenrigspolitisk strategi skrevet på et tidspunkt, hvor der er krig i Europa må fokusere på Danmarks nære og umiddelbare sikkerhedsinteresser. I det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik har en række partier besluttet at øge forsvarsbudgettet til to procent af BNP, støtte Ukraine og ophæve forsvarsforbeholdet. [...] Hvorfor skal Danmark i mange år fremover bruge milliarder på at støtte Ukraine først med militært isenkram og siden med støtte til at genopbygge landet? Hvorfor betyder invasionen af Ukraine mere sikkerhedspolitisk integration i EU? [...] Men en strategi skal ikke blot forklare borgere, hvad udenrigspolitikken går ud på – en strategi skal samtidig give en retning til diplomater og andre embedsmænd. For de skal ikke alene sikre, at Danmark marcherer i takt med resten af Vesten i modstanden mod Ruslands invasion af Ukraine. [...] Engang var det begivenhederne i Europa, som gav ekko over hele verden. Når europæerne gik i krig, så blev deres konflikt en verdenskrig. Sådan er det ikke længere. Det gør ikke Ukrainekrigen mindre vigtig for Danmark, men det betyder, at der er andre ting, som også er vigtige, og som vi ikke kan tillade os at ignorere, selvom krigen i vores nabolag er vigtig for os. Konflikten med Rusland er på sin egen tragiske vis en gentagelse af en konflikt i Europa, som vi har set før. Vi kender dens logik, vi kender dens omkostninger. Denne gentagelse af et gammelt magtspil i nord, modsvares af nye og spændende begivenheder i syd. [...] Konsekvensen af Ukrainekrigen for dansk udenrigspolitik bliver derfor et øget fokus på det globale syd og skaber behov for endnu tydeligere strategiske udenrigspolitiske mål udenfor Europa. Det er et af de paradokser, som udenrigspolitikken er fuld af."
Altinget (20.04.2023)

Putin på vej med højst usædvanlig krigsskat
Berlingske skriver, at danske virksomheder som ECCO og Rockwool risikerer at skulle betale tocifrede millionbeløb i ekstra skat til den russiske statskasse på grund af en planlagt ekstraordinær krigsskat. Skatten vil også ramme udenlandske virksomheder i Rusland og kan få store konsekvenser for de berørte virksomheder. Lektor Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet, der har speciale i handelspolitik og sanktioner, udtaler om den russiske statskasses desperate situation: "Det mest interessante er, hvor desperat den russiske statskasse nu er." Denne udtalelse understreger alvoren i situationen og de udfordringer, som virksomhederne står over for. Peter Dige Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, råder virksomhederne til at overveje, om det er værd at blive i Rusland på grund af de store risici: "Det er et marked forbundet med så store risici, så alene af den grund vil det i mange tilfælde være rettidig omhu at trække sig ud," siger han. EU-Kommissionen har tidligere vurderet, at udenlandske virksomheder ikke bryder sanktionerne ved at betale den skat til den russiske stat, som de skylder. Peter Dige Thagesen udtaler sig om denne vurdering og de mulige konsekvenser for danske virksomheder: "Det ville undre mig meget, hvis det bliver betragtet som sanktionsbrud." Det er endnu uklart, hvordan situationen vil udvikle sig, og hvilke konsekvenser det kan få for de danske virksomheder og deres forretning i Rusland.
Berlingske, s. 8 (20.04.2023)