Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. januar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 20. januar 2022



Tophistorier

Russiske tropper i Belarus kan være bluff eller optakt til en invasion
I flere af dagens aviser kan man læse om konflikten med Rusland, som har sendt russiske tropper til Belarus for at deltage i en militærøvelse. Putin optrapper dermed den verserende konflikt med Ukraine, skriver Information. Øvelsen, som var planlagt allerede i december, vækker bekymring i Det Hvide Hus. Konflikten er kommet dertil, hvor Rusland ”på et hvilket som helst tidspunkt kan indlede et angreb på Ukraine”, udtalte pressesekretær i Det Hvide Hus, Jen Psaki, tirsdag. USA frygter også, at Rusland vil opstille atomraketter i Belarus, hvis en forfatningsændring, foreslået af den belarussiske præsident Aleksander Lukasjenko, skulle blive vedtaget i en folkeafstemning i midt februar. Den nye forfatning vil blandt andet betyde at Belarus ikke længere har status som en "neutral og ikkenuklear nation” og åbne op for en permanent stationering af russiske styrker i landet. Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, mener ikke, at det er underligt, at tilstedeværelsen i Belarus bliver tolket som en optrapning af konflikten: "Det er selvfølgelig noget, der vækker opmærksomhed, når vi har den i forvejen meget anspændte situation. Man kan jo sige, at hvis Rusland og Belarus var interesserede i at deeskalere, så kunne man meddele, at man har valgt at udskyde øvelsen, eksempelvis til sommer," mener han. Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, kan Rusland med sin militære tilstedeværelse i Belarus i princippet invadere Ukraine fra landets nordlige grænse, og muligheden for et angreb er dermed forbedret. "De vil kunne angribe over en bredere front, det vil være vanskeligere for det ukrainske forsvar at stå imod, så det vil give nogle andre og bedre muligheder," fortæller han. Da Rusland i 2014 invaderede Krimhalvøen og udløste en international konflikt, forholdt Aleksander Lukasjenko sig neutralt til konflikten, men det billede er et andet nu. Lukasjenko har siden anerkendt annekteringen af Krim og forsvaret Putins opmærksomhed på Ukraine. EU og USA har siden det det belarussiske valg i 2020 gentagne gange indført og udvidet restriktionerne mod Lukajenkos regime. Ifølge Flemming Splidsboel har det været en medvirkende faktor til, at Lukasjenko har været nødt til at orientere sig mod Rusland: "Man ved jo, at hvis man gennemfører sanktioner på denne måde for at kritisere og fordømme, så risikerer man at støde nogen væk. Min formodning ville dog være, at han havde valgt den retning, han gjorde, uanset hvad, for han havde ikke andre muligheder for at blive siddende," siger han. Putin har dermed mulighed for at bruge Belarus som sin forlængede arm og være tæt på grænserne til både Ukraine, men også en række EU-lande som Polen og de baltiske lande.

USA's udenrigsminister Antony Blinken mødes fredag med sin russiske modpart, Sergei Lavrov. Det sker i et forsøg på at deeskalere den højspændte situation mellem Rusland og Nato-landene over en mulig russisk invasion i Ukraine, skriver Børsen. Den russiske militære aggression og kravene til Nato om at trække sig tilbage fra Ruslands interessesfære, hænger sammen med russisk indenrigspolitik, særligt den vaklende folkelige opbakning til præsident Vladimir Putin. Det mener dr. Kathryn Stoner fra Stanford University og forfatter til bogen “Russia Resurrected: Its Power and Purpose in a New Global Order”, der udkom sidste år. I et langt essay i Wall Street Journal forklarer hun blandt andet, at Ukraine udgør en trussel mod “Putins kammeratlige autokrati”, fordi nabolandet er på vej til at blive en model for de russere, der ønsker demokrati. "Putin insisterer på, at Rusland skal være et stabilt autokrati. Og lige ved sin grænse får han en irettesættelse i form af Ukraine, et i stigende grad stabilt demokrati med en lignende demografi og en delvist fælles historie,” skriver Stoner, direktør ved Center on Democracy, Development and Rule of Law på Stanford.

I Jyllands-Posten kan man læse, at to eksperter mener, at konflikten mellem Rusland og Ukraine kan føre til en korrektion i de finansielle markeder. "Selv om vi har en enorm bevågenhed på situationen mellem Rusland og Ukraine, har finansmarkederne ikke taget højde for risikoen for væbnet konflikt. Det vil derfor få en effekt på aktiekurserne, hvis Rusland trykker på aftrækkeren,” mener Jakob Vejlø, der er chefstrateg i Bankinvest. Geopolitiske eksperter er ikke enige om, hvad den egentlige risiko for militær konflikt er, men situationen har alligevel skabt usikkerhed i de regionale markeder. De russiske aktier og obligationer er faldet, og rublen har mistet omkring 5 procent i værdi over for euroen og den amerikanske dollar. "Da Rusland annekterede Krim i 2014 gav det et begrænset aftryk på de europæiske aktier. Nu står vi dog i en situation, hvor vi risikerer at se en større korrektion,” udtaler chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm, som understreger, at der måske er mere på spil denne gang, hvis krisen tager til. Ifølge Engholm er tidspunktet for konfliktoptrapningen ikke tilfældig, fordi Europa står i en energikrise, som har lagt pres på inflationen og i sidste ende kan bremse den økonomiske vækst. "En konflikt vil ramme energiforsyningen, som er så stram, at den æder vores købekraft og kan hive momentum ud af det økonomiske opsving,” siger Engholm og tilføjer, at den aktuelt høje inflation afholder Den Europæiske Centralbank (ECB) fra at kunne gyde olie på vandene. Professionelle investorer fra hele verden mener, at geopolitiske faktorer udgør en voksende risiko for de finansielle markeder. Det viser en ny rundspørge fra storbanken Deutsche Bank. For tre måneder siden indtog ”geopolitik” femtepladsen på investorernes liste over de største risici, mens risikofaktoren i denne måned landede på tredjepladsen.

I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Gorm Harst, lektor, dr.scient.pol., institut for statskundskab, Aarhus Universitet, blandt andet: "I dag synes konflikten mellem Ukraine og Rusland igen at udgøre en uløselig knude. Skal Rusland hugge den over med magt, eller skal Nato, USA og EU? Og i så fald kun hvis Rusland forsøger at drage sværdet? Ruslands overtagelse af Krim-halvøen i 2014 spøger. Spørgsmålet er, om løsningen ligger i magten eller i agten for internationale regler. Eller om ikke vi snarere skal se på den historiske baggrund for konflikten og for de knuder, historien bandt, da det sovjetiske imperium opstod under verdenskrigene og igen blev opløst ved afslutningen af den kolde krig. [...] Rusland tiltog sig magten over Krimhalvøen, som Sovjetunionens generalsekretær ukraineren Nikita Khrusjtjov i 1954 ”gav” til Ukraine, uagtet at der boede og stadig bor langt flere russiskorienterede blandt de to millioner indbyggere. Forstår vi den dobbelte overtagelse og tilbageerobring for ikke at nævne sorgen, hadet og længslen efter den solbeskinnede halvø på størrelse med Jylland? Skam få os, hvis vi tror det. [...] I stedet må vi respektere, lytte, tilgive, men også fortælle om de løsninger, vi selv kender. Uden at tromle dem ned over befolkninger, hvis historie vi ikke har chancen for at kunne begribe. Den gordiske knude ligger også i vores egen blindhed for det sortsyn og den blindhed, som parterne bærer med sig. Løs den nænsomt. Diplomatisk."
Information, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 10; Børsen, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14-15 (20.01.2022)

Prioriterede historier

Macrons besøg i EU-Parlamentet blev kuppet af fransk valgkamp
Da præsident Emmanuel Macron onsdag formiddag besøgte EU-Parlamentet for at diskutere det franske EU-formandskab, havnede det lynhurtigt i en debat om fransk valgkamp. Det skriver Politiken. I en dobbelt så lang tale som de afsatte 20 minutter, opsummerede han alle sine visioner for EU og et fransk lederskab. "Vi skal gøre Europa stolt af sig selv og sin magt," sagde Macron og betonede at det handler om at stå sammen, især nu hvor Rusland truer stabiliteten lige uden for Europas grænser. Han havde knap nok overladt mikrofonen til de folkevalgte parlamentarikere, før den franske valgkamp tog over. Den tyske Manfred Weber, formanden for EU-Parlamentets største gruppe, EPP, kritiserede Macron for at mangle mod til at tage et opgør om retsstaten med Polens og Ungarns ledere og gøre noget ved almindelige menneskers problemer med de tårnhøje energipriser, hvorefter han glædede sig over, at de konservative i Frankrig stiller med en kvinde, Valérie Pécresse, i præsidentvalget. Yannick Yadot fra De Grønne kritiserede Macrons håndtering af klimaet: "De vil gå over i historien som den præsident, der ikke gjorde noget ved klimaet. Blandt andet ved at fremme gas for at redde atomkraft. I stedet for at gøre noget vil De hellere sidde og vente ovre i hjørnet ligesom Meryl Streep i filmen 'Dont look up'," sagde Yadot anklagende. Også fra Jordan Bardella fra den EU-kritiske ID-gruppe, som er tæt allieret med den højrenationale præsidentkandidat Marine Le Pen, lød der kritik: "Hr. præsident, hvordan kan de komme med sådan en tale om at forene Europa, når De i den grad har splittet det franske folk? Vi har et folk, som er i knæ og angrebet på dets identitet. Frankrig kan ikke skinne, så længe De sidder ved rorpinden."
Politiken, s. 7 (20.01.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Bolt Nordics: Platformsdirektiv vil føre til tusindvis af tabte jobs i hele EU
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Christian Thomassen, public Policy Manager, Bolt Nordics. Han skriver blandt andet: "Kort før jul præsenterede EU-Kommissionen deres forslag til et platformsdirektiv, som ifølge Kommissionen og den europæiske fagbevægelse skal sikre platformsarbejderne bedre løn- og arbejdsvilkår ved at tvinge platformsarbejderne til ansættelse på platformene. Direktivet tager dog ikke hensyn til, at de mennesker, platformsarbejderne, som er hele omdrejningspunktet, ikke ønsker at være fastansat hos en platform, men nyder deres frihed. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Bolt samt en række andre platforme. [...] Hos Bolt vurderer vi, at Kommissionens forslag vil betyde, at vi pa EU-niveau vil reducere det nuværende antal chauffører med 72 procent samt 41 procent af det nuværende antal kurerer. Det vil føre til tusindvis af tabte jobs i hele EU. [... ] Kommissionen, fagbevægelsen og den danske regering burde lytte til de mennesker, de hævder at hjælpe, i stedet for at gøre præcis det, de beskylder platformene for: at tvinge platformsarbejderne til noget, de ikke ønsker."
Altinget (20.01.2022)

Udenlandsk arbejdskraft skuffer: “Så vil vi hellere undvære det”
Ifølge et aftaleudkast, som Berlingske har set, vil regeringen sænke den såkaldte beløbsgrænse, hvilket er det beløb, som ikke-EU-borgere skal tjene årligt for at få lov til at arbejde og bo i Danmark. Det skriver Berlingske. Men de konturer, der tegner sig af en aftale i de igangværende reformforhandlinger om udspillet “Danmark kan mere 1”, tyder på et resultat, der ikke er effektivt nok til at løse arbejdskraftsudfordringerne, som Danmark står i. Det mener Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Ifølge Børsen hæfter Dansk Erhverv sig især ved, at regeringen lægger op til midlertidigt i to år at sænke beløbsgrænsen. "Så vil vi hellere undvære det. For at sige det, som det er. Det bliver for besværligt for arbejdsgiverne at gøre det, og det bliver besværligt for lønmodtagerne,” siger Mikkelsen. I et debatindlæg i Politiken skriver Claus Jensen og Mads Andersen, hhv. formand for Dansk Metal og formand for Industrigruppen i 3F, blandt andet: "Arbejdsgiverne kører i øjeblikket en stor kampagne om, at vi mangler arbejdskraft i Danmark. De bruger det til at argumentere for, at beløbsgrænsen skal sænkes, så virksomhederne kan hente billigere arbejdskraft uden for EU. [...] Virksomheder skal selvfølgelig have adgang til nok kvalificeret arbejdskraft, så vi minimerer risikoen for, at produktion og virksomheder flytter ud af Danmark. Men der er altså mere end 14 millioner arbejdsløse inden for EU, som virksomhederne i dag bare kan tage af. Derudover kan virksomhederne i industrien allerede i dag hente faglærte uden for EU og ansætte dem til den sædvanlige løn i overenskomsten, hvis det er inden for de uddannelseskategorier, der er mangel på - det er den såkaldte positivliste. Det er dog et krav, at den enkelte virksomhed har taget de lærlinge/elever, de skal, hvis de skal have lov at hente arbejdskraft uden for EU på positivlisten. Derfor er det noget af en falliterklæring, når arbejdsgiverne så ensidigt argumenterer for at sænke beløbsgrænsen. De har i dag masser af muligheder for at hente arbejdskraft uden for EU, hvis de vel at mærke lever op til deres samfundsansvar og uddanner fremtidens arbejdskraft."
Børsen, s. 14-15; Berlingske, s. 18; Politiken, s. 7 (20.01.2022)

Finansielle anliggender

Amerikanske renter skyder opad: Europa følger med
I USA stryger statsrenten op, skriver Børsen. Imens er Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke helt så langt i processen som den amerikanske centralbank, og derfor er de europæiske renter også steget mindre end de amerikanske. "Men det er vores vurdering, at pilen også i Europa peger mod en strammere pengepolitik. Investorerne indregner, at ECB hæver styringsrenten med ti basispunkter til september, selv om ECB-direktøren klart har afvist, at styringsrenten hæves i år,” siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank. Ifølge Sydbank-økonomen er to ud af tre kriterier opfyldt for at hæve renten, nemlig en inflation over målsætningen og en forventning om, at den ligger lige under 2 pct. på længere sigt. Det sidste, der mangler, er, om de europæiske lønninger begynder at stige i kølvandet på lav arbejdsløshed og høj inflation.
Børsen, s. 8 (20.01.2022)

Grundlæggende rettigheder

Macron vil udvide EU-rettigheder til miljø og abort
Den franske præsident, Emmanuel Macron, mener, at efter 20 års brug er det på tide at opdatere EU's charter for grundlæggende rettigheder. Det skriver Altinget. Onsdag talte han i en tale i Europa-Parlamentet for at udvide det europæiske rettighedskatalog på to konkrete områder.
Altinget (20.01.2022)

Institutionelle anliggender

Roberta Metsola
Information skriver, at konservative kvinder har greb om EU's institutioner. Den maltesiske advokat og abortmodstander, Roberta Metsola, er ny formand for parlamentet. Metsola kunne i går høre præsident Macron fremlægge ideer om, hvad et fransk EU-formandskab kan bruges til. Hun blev næppe glad, for han sagde, at han går efter at få indskrevet retten til fri abort i EU's rettighedscharter.
Information, s. 20 (20.01.2022)

Interne anliggender

Messerschmidt eller Henriksen? Trods strid er de politiske forskelle små
Ifølge Kristeligt Dagblad har kampen om formandsposten i Dansk Folkeparti udviklet sig til lidt af en farce, hvor læk af lydoptagelser fra gruppemøder, trusler om nye partidannelser og skarpe personangreb har skubbet de politiske spørgsmål i baggrunden. De tre tilbageværende kandidater er Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen. Man skal have store forstørrelsesglas frem for at finde de substantielle politiske uenigheder mellem især Morten Messerschmidt og Martin Henriksen, der anses som favoritter til at vinde. I den harske EU-modstand er der samklang mellem de to favoritter, men en folkeafstemning om udmeldelse af EU ser dog ikke ud til at være et ultimativt krav for nogen af dem ved dannelsen af en eventuelt kommende borgerlig regering. I søndag optrådte de tre kandidater i en debat, og der skulle gå én time og 17 minutter, før beskyldninger om løgn og usandheder røg gennem lokalet mellem Morten Messerschmidt og Martin Henriksen. Det skriver Berlingske. Beskyldninger bunder i en åregammel fejde mellem de to DF-profiler om partiets udlændingepolitik og forholdet til konventioner og internationale forpligtelser. For skal partiet ultimativt vende ryggen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at kunne gennemtrumfe en stram udlændingepolitik og træde ud af Europarådet? Ifølge Martin Henriksen var det konklusionen på en intern arbejdsgruppes idépolitiske arbejde tilbage i efteråret 2019, men problemet var, at Messerschmidt som et af arbejdsgruppens øvrige medlemmer efterfølgende underkendte Martin Henriksen i fuld offentlighed. Søndag aften blussede sagen så atter op mellem de to.
Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 4-5 (20.01.2022)

Klima

BLÅT EU-STEMPEL TIL A-KRAFT PÅ VEJ
Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, kæmper hårdt imod atomkraft og kalder udsigten til, at atomkraft bliver EU-klassificeret som en klimavenlig energikilde for et 'klassisk eksempel på greenwashing.' Det skriver Ekstra Bladet. "Atomkraft er hverken sikkert eller grønt, og det tager lang tid at opføre og realisere. Det vil være det største spild af penge, jeg kan komme i tanke om, hvis man i Danmark beslutter at benytte atomkraft i større målestok," mener han. I et udkast har EU-kommissionen præsenteret nye regler og nye kriterier for, hvornår en investering kan betegnes som klimavenlig. EU-landene er dog uenige om, hvorvidt atomkraftværker skal kunne være i kategorien for grønne investeringer i energisektoren. Enhedslistens mand i Europa-Parlamentet er bekymret for, at forslaget, der fremlægges senere på måneden, bliver presset igennem med Frankrig som lokomotiv.
Ekstra Bladet, s. 18-19 (20.01.2022)

Drivkraft Danmark: Raffinaderierne er nøglen til dansk PtX-eventyr
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Stahl Otte, direktør, Drivkraft Danmark, som blandt andet skriver: "Power-to-X (PtX) er en vigtig løsning, når vi i de kommende år skal sikre CO2-reduktioner i den del af transporten, som vanskeligt kan elektrificeres med batterier. Det gælder især skibe, fly og tung landtransport. For at understøtte omstillingen er det helt afgørende, at vi både fremmer det nødvendige udbud (produktionen) og efterspørgslen efter de nye brændstoffer. På efterspørgselssiden ligger regeringens nye PtX-udspil fint i forlængelse af det CO2-fortrængningskrav, der blev indført i vejtransporten fra 1. januar 2022. [...] Det er meget positivt, at regeringen med sit udspil lægger vægt på, at der skal være ensartede EU-regler på PtX-området. Men vi kan som branche godt frygte, at reglerne først kommer om flere år. [...] Derfor er det helt afgørende, at regeringen og Folketinget på EU-plan presser på for, at vi får reglerne på plads allerede i år."
Altinget (20.01.2022)

Eksperter: Energikrisen buldrer videre trods akut varmehjælp til danskerne
Regeringen forhandler i disse dage med Folketingets partier om at komme de hundredtusindvis af danskere, hvis el- og varmeregninger stiger voldsomt, til undsætning. Berlingske skriver, at Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiforsyning på Aalborg Universitet, kalder det ”den tredje energikrise”. Forskere og eksperter mener ikke, at en politisk aftale vil løse det langsigtede problem med de stigende priser, som med stor sandsynlighed også vil ramme til næste vinter. "Jeg vil forvente, at priserne falder i løbet af året, når temperaturerne stiger, og behovet for varme falder. Men man skal nok forberede sig på, at vi meget vel kan stå i samme situation til næste vinter," mener Brian Vad Mathiesen. Fagekspert i byggeteknik og energi ved videnscentret Bolius, Tue Patursson, mener heller ikke, at der er tale om en midlertidig energikrise: "Der har været et håb og en forventning om, at vi bare lige skulle ud på den anden side af vinteren, og så kom vi tilbage på det gamle niveau. Men nu begynder man at kunne se, at det når vi faktisk ikke. Hos de private vil der komme et stop, fordi vi nærmer os noget varmere vejr, og at vi derfor ikke har brug for opvarmning. Men til næste efterår ser det ud til, at priserne stadig ikke vil være nede i et normalt leje," siger han. Ifølge eksperter skal årsagerne til den voldsomme stigning i priser på energi findes flere steder. Opsvinget efter coronanedlukningerne skabte et hurtigt behov for energi, men man havde i Europa ikke fået fyldt sine energilagre. Derudover har mindre vind og regn end normalt i især Norden betydet, at efterspørgslen på naturgas er steget voldsomt. "Derfor skulle der hentes hurtige og store mængder fra Rusland. Men der har jo været lidt politisk ballade, så det har ikke været så nemt at få det til at flyde,” siger Tue Patursson. Ifølge Kristian Rune Madsen, der er analytiker hos Dansk Energi, sidder Rusland med nøglen til at få de nuværende høje priser til at falde. "Der er geopolitiske spændinger mellem Europa og Rusland, som vi får halvdelen af vores naturgas fra. Vi er virkelig afhængige af dem, for hvis vi gerne vil have, at de skruer op, og de siger nej, så er der ikke mange andre steder at kigge hen. Man kan spekulere i, at russerne udnytter krisen. Det benægter de selv, men meget tyder på det," siger han. Rusland er igen blevet truet med økonomiske sanktioner af blandt andet EU, fordi landet har opstillet betydelige militære styrker ved den ukrainske grænse. Det tyske parlament mangler samtidig at godkende den ny gasledning fra Rusland til Europa, Nord Stream 2, der er vigtig for den russiske gaseksport. "Det er ret tydeligt, at der er en væsentlig sammenhæng. Udover at det er meget trist for nogle familier med de høje priser, er det også en meget alvorlig situation for Europa generelt, at vores afhængighed af naturgas fra Rusland er så stor," siger professor Brian Vad Mathiesen, som mener, at vi står i en tredje energikrise, som er opstået på grund af en forfejlet energipolitik i Europa. "EU har godt nok prioriteret energieffektivitet og vedvarende energi, men man har ikke lavet en strategi for udfasning af naturgas. Og det er en gigantisk fejl, som forbrugerne betaler for nu,” siger Mathiesen, der opfordrer til at udvikle mere grøn energi. Kristian Rune Poulsen mener også, at løsningen først og fremmest ligger i at gøre Europa mindre afhængige af gas. "I Europa sidder vi ikke på forsyningen selv, vi er importører. Så løsningen på lang sigt er helt sikkert at producere mere grøn energi for at gøre os mere uafhængige af Rusland,” udtaler han.
Berlingske, s. 4-5 (20.01.2022)

Forfatter: Gør EU til en grøn supermagt
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Bjarke Møller, fhv. direktør, Tænketanken Europa, fhv. chefredaktør, Mandag Morgen. Han skriver blandt andet: "Danmark skal være i hjertet af Europa, og EU skal udvikles til en klimaunion. Den klare melding fra statsminister Mette Frederiksen (S) i nytårstalen er fulgt op af udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der siger, at vi skal være i kernen af Europa. Er det en leg med ord, eller er der substans i det? Det finder vi ud af, når regeringen - som Kofod ønsker - får lavet en Europapolitisk aftale i år. [...] Danmark bør gå foran og sige ja til at finde ekstra penge i EU og flerdoble EU's green deal. Statsministeren bør forlade den nationale husholdningslogik og tænke ud af boksen. Hvis ikke snakken om klimaunionen skal ende som varm luft, må budgettet udvides. Derfor bør vi arbejde for en EU-skattereform med fælles selskabsskat, CO2 grænseafgift, finansiel omsætningsafgift, opgør med alle skattely med videre, så der er penge nok til klimaunionen. Danmark burde også sige ja til EU's sociale klimafond og ikke indtage skeptikerrollen. [...] Efter 50 års ægteskab er det på høje tid, at vi danskere forstår, at EU er vores vigtigste strategiske partner i
Altinget (20.01.2022)

PENSIONSKASSER STØTTER GRØN OMSTILLING
Onsdag blev de første grønne statsobligationer solgt, og der blev dermed skrevet et lille stykke økonomisk danmarkshistorie. B.T. skriver, at de grønne udgifter, som pengene kan gå til, bliver gennemgået og fastlagt en gang årligt efter vedtagelsen af finansloven. De skal leve op til flere kriterier for at kunne blive tilføjet. Kriterier, som lægger sig tæt op ad kommende lovgivning fra EU.
B.T., s. 9 (20.01.2022)

Verdens Skove: EU's antiafskovningslov bør gælde for alle økosystemer
I et debatindlæg på Altinget skriver Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, blandt andet: "Torsdag mødes EU's miljøministre til et uformelt rådsmøde arrangeret af det franske formandskab. På dagsordenen er blandt andet EU's kommende forordning mod afskovning. EU-Kommissionen er kommet med deres udspil, som Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet nu skal drøfte og dernæst forhandle om. Danmark bør i rådet arbejde for en ambitiøs lovgivning. Kommissionen har i deres udspil udelukket al anden natur end skove, selvom EU's import ikke blot medfører afskovning, men også omlægning af anden uvurderlig natur. Eksempelvis var EU's import af soja i 2017 medvirkende til, at 150 kvadratkilometer af den brasilianske savanneskov Cerradoen blev ryddet. [...] Selvom der er tale om en antiafskovningslov, bør EU ikke glemme, at vores import udover afskovning også medfører ødelæggelse af anden værdifuld natur. [... ] Kommissionen skriver i deres udspil, at man vil revidere, hvorvidt andre økosystemer skal inkluderes to år efter, at forordningen træder i kraft. Det lyder måske lovende på papiret, men man skal huske på, at EU er et lidt langsommeligt omend grundigt system. Hvis det går stærkt, vil EU vedtage forordningen i slutningen af 2022. Men det er også sandsynligt, at der ikke kommer en beslutning før næste år, og så starter de to år først derefter. Derfor kan der potentielt gå mange, mange år, før Cerradoen og Pantanal måske, måske ikke, medtages i forordningen. Det er år, som vi ikke har."
Altinget (20.01.2022)

Miljøaktører

Biologiske plantebeskyttelsesmidler bør prioriteres i ny pesticidstrategi
I et debatindlæg på Altinget skriver Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, og Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef, Dansk Erhverv, medlem af Rådet for Energieffektiv Omstilling og Klimarådets Dialogforum, blandt andet: "Danske virksomheder står klar med biologiske, bæredygtige plantebeskyttelsesmidler, der kan bidrage til et reduceret forbrug af syntetiske pesticider. [...] Landmandens adgang til de biologiske alternativer er desværre begrænset grundet en utidssvarende regulering og langsom sagsbehandling på tværs af EU, der gør det vanskeligt at få de nye alternativer på markedet. De nuværende forhandlinger om en ny pesticidstrategi er en mulighed for at tage fat på udfordringer med lange godkendelsestider for biologiske alternativer. Dette vil give landmændene flere værktøjer i værktøjskassen på vej mod en grøn omstilling samt give danske virksomheder adgang til det europæiske marked og dermed sikre, at det er danske løsninger, som hjælper EU i mål med sine ambitiøse mål. [...] Det tager i dag seks til syv år at få godkendt biologiske alternativer til pesticider i EU, hvor det derimod tager tre år i USA. Amerikanske landmænd har dermed flere og bedre kort på hånden i den grønne omstilling, da de kan tage innovative løsninger i brug. [...] Reguleringen af syntetiske pesticider og biologiske plantebeskyttelsesmidler er i høj grad reguleret af EU, og Danmark skal derfor sætte sig i spidsen for en reform af EU-reglerne, således at der oprettes en fast-track for godkendelse af biologiske plantebeskyttelsesmidler. Derudover bør Danmark i EU arbejde for en definition af biologiske plantebeskyttelsesmidler, så landmænd på sigt kan opnå støtte til anvendelsen af biologiske plantebeskyttelsesmidler under de såkaldte ecoschemes i EU's nye landbrugsreform."
Altinget (20.01.2022)

Retlige anliggender

Danmark krydser fingre for Østrig i kontroversiel sag
I Jyllands-Posten kan man læse, at Østrig sidder på anklagebænken for at have tilpasset landets familieydelser som børnechecken, så de afhænger af leveomkostninger i det land, hvor modtagernes børn opholder sig. Torsdag kommer EU-Domstolens generaladvokat med sit forslag til afgørelse i sagen, og den følger den danske regering med stor interesse. "Hvis domstolen afviser kommissionen og blåstempler den østrigske lovgivning, så vil regeringen selvfølgelig tage initiativ til at se på muligheder for indeksering som Østrig,” skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en mail. I årevis har det skabt frustration og forargelse blandt et flertal af Folketingets partier, at EU-borgere arbejder i Danmark og sender børnechecken hjem til familien i hjemlandet. De danske børne- og ungeydelser, som hører til de højeste i EU, er i år 18.612 kr. for børn op til to år, hvilket er fastsat på baggrund af danske priser og omkostninger ved at have børn i Danmark. Den 1. januar 2019 valgte Østrig at indføre indeksering af statslige familieydelser til børn af vandrende arbejdstagere. Ydelserne faldt for børn i Rumænien og steg for børn i Danmark, og samlet forventede Østrig en besparelse på omkring 850 millioner kroner. EU-Kommissionen indbragte Østrig for EU-Domstolen, da kommissionen mener, at EU-direktivet forbyder et land at gøre ydelser afhængige af, at arbejdstagerens familie bor i det land, hvor ydelsen udbetales fra. Forbuddet eksisterer blandt andet for at understøtte EU-princippet om, at en arbejdstager skal kunne bevæge sig så frit som muligt over grænserne i EU uden at være afhængig af at have sin familie med. Ifølge kommissionen har Østrig desuden indført ”en indirekte forskelsbehandling” af modtagerne af ydelsen, som er forskellig alt efter, hvor modtagerne bor.
Jyllands-Posten, s. 15 (20.01.2022)

Medarbejderes politiske, ideologiske eller religiøse symboler kan afvises
En ny EU-dom fastlægger, at et forbud på arbejdspladsen mod at bære politiske, ideologiske eller religiøse symboler kan være begrundet i arbejdsgiverens behov for at optræde neutralt over for kunderne eller for at forebygge sociale konflikter. Ifølge Jyllands-Posten har domstolen taget stilling til, om en ulige behandling, der indirekte er baseret på religion eller tro, som følger af en sådan intern regel om forbud mod at bære nogen form for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen, kan være begrundet i arbejdsgiverens ønske om at forfølge en neutralitetspolitik i forhold til kunder og brugere. Dernæst tog EU-Domstolen stilling til, om en ulige behandling, der indirekte er baseret på religion eller tro, som følger af en sådan intern regel, kan være begrundet i arbejdsgiverens ønske om at forfølge en neutralitetspolitik i forhold til kunder og brugere. EU-Domstolen bekræftede, at sådan et ønske kan anses for at udgøre et legitimt formål, idet et sådan ønske nemlig vedrører arbejdsgiverens frihed til at oprette og drive egen virksomhed.
Jyllands-Posten, s. 16 (20.01.2022)

Trussel mod retsstaten. Mange personer med handicap er i dag reelt retsløse
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Olav Bo Hessellund, cand.scient.pol. og pensionist. Han skriver blandt andet: " 'Danmark et retssamfund. Det er helt indiskutabelt.' Så bombastisk udtaler Socialdemokratiets gruppeformand i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, sig til Kristeligt Dagblad den 15. januar. Det er en påstand, som nok kan diskuteres. [...] Siden kommunalreformen i 2007, der lagde hele handicapområdet under kommunerne, er antallet af klager over kommunernes afgørelser mangedoblet. [...] Den såkaldte svømmepigesag i Lollands Kommune blev sidste år afgjort ved Højesteret. Dommen gik en pige med handicap imod, selvom kommunen havde truffet en ulovlig afgørelse. Det viser, at retstilstanden i dag stadig hviler på præmisser, der stammer fra enevældens tid, mente advokaten, der førte sagen for pigen. [...] Da svømmepige-dommen er principiel, får den fremover vidtrækkende følger for mange mennesker med handicap i dette land. [... ] Christel Schaldemose og andre interesserede kan på Facebook via hashtagget #enmillionstemmer orientere sig om, hvilke alvorlige følger dette har fået og fremover vil få for mange personer med handicap."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (20.01.2022)

Sundhed

Ny vaccine lander snart - men dens rolle er uvis
I slutningen af december godkendte EU den femte coronavaccine, som er udviklet af amerikanske Novavax. Men det er endnu ikke besluttet, om vaccinen overhovedet skal tages i brug i Danmark, skriver Kristeligt Dagblad. Statens Serum Instituts (SSI) oplyser, at Danmark har bestilt 930.000 doser af vaccinen gennem EU.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (20.01.2022)

Økonomi

Største prishop i 30 år - men briterne har udsigt til endnu mere inflation
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, blandt andet: "Endnu et hop i inflationen. Det var, hvad britiske forbrugere oplevede i december, hvor inflationen steg til 5,4 procent og dermed det højeste niveau i 30 år. [...] Forbruget af fritidsaktiviteter, fornøjelser, restauranter og hoteller var i november højere end før coronatiden. Det ses også i en kraftig stigning i husholdningernes forbrugskvote, altså hvor meget forbrugerne bruger af den løbende indkomst. Det pæne privatforbrug hænger også sammen med et hastigt fald i ledigheden. Det er blevet forstærket af, at mange EU-borgere har valgt at rejse hjem i coronatiden, mens EU-tilflyttere nu er ramt af Storbritanniens nye immigrationssystem, der i højere grad favoriserer indvandring fra de gamle kolonier. Dertil kommer, at de fleste briter har oplevet en pæn formueforøgelse de senere år. [...] Udsigterne for resten af året er mildt sagt usikre. Hvis ikke eksport og erhvervsinvesteringer begynder at tage til igen i foråret, vil diskussionen om konsekvenserne af Brexit igen blusse op. Dertil kommer, at manglen på arbejdskraft lige nu er en bremse på hurtigere vækst. Lønvæksten bliver en helt afgørende parameter for såvel vækstudsigterne som renterne. Hvorvidt premierministeren hedder Boris Johnson eller ej betyder ikke det store for økonomien, for de konservative har et stort flertal i parlamentet. Opgaven er fortsat at finde en ny vækstmodel for britisk økonomi."
Berlingske, s. 11 (20.01.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
20. januar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark