Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. oktober 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 20. oktober

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU-lederes forsøg på at løse energikrise kan ende i rivegilde
I en analyse i Politiken skriver avisens EU-korrespondent, Karin Axelsson, blandt andet: "EU-landene er bunduenige om, hvordan de løser energikrisen. [...] Ingen ved, hvor kold vinteren bliver, og derfor er der stadig ingen garanti for en vinter uden forsyningsproblemer og sorte perioder på døgnet. [...] Derudover ser næste vinter ud til at blive endnu hårdere, for når gaslagrene skal fyldes igen fra april, sker det for første gang uden adgang til russisk gas. Torsdag vil EU’s stats-og regeringschefer derfor gøre et nyt forsøg på at finde en løsning, der kan bringe Europa ud af energi-moradset. Og holde dem selv ved magten. “Alle er under pres for at levere noget”, som en EU-diplomat siger. Problemet er blot, at landene stadig står milevidt fra hinanden, selvom de har diskuteret energipriser i månedsvis. Og det EU-topmøde tidligere på måneden i Prag, som skulle have bragt klarhed og retning, endte i stedet som en ufokuseret og resultatløs forestilling. [...] Onsdag kom der så et nyt bud fra EUKommissionen, der i udformning er så teknisk og på lange stræk ukonkret, at det næppe tilfredsstiller en presset regeringschef eller to. EU-Kommissionen er stadig ikke med på at lave et egentligt prisloft på gas, som mange lande har efterspurgt længe. Men de foreslår en ’midlertidig priskorrektionsmekanisme’, der kan aktiveres, hvis gasprisen pludselig når ’et ekstremt niveau’. Hvordan, hvornår og af hvem er uklart. [...] Men de færreste kan komme igennem vinteren uden hjælp fra nabolande, og derfor foreslår EU-Kommissionen også en nødregel for, hvordan landene hjælper hinanden, hvis de ikke allerede har lavet solidariske aftaler indbyrdes. Det har de færreste nemlig gjort, fortalte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag formiddag EU-Parlamentet. “I fem år har medlemslandene været forpligtet til at lave solidariske aftaler. Men indtil i dag er der blevet lavet 6 ud af 40 mulige aftaler. Det er simpelthen ikke nok”. [...] Det nemmeste at blive enige om på topmødet er sandsynligvis Kommissionens tanker om at forsøge sig med fælles indkøb af gas uden for unionen. Med fælles indkøb håber EU, at man kan forhandle en bedre pris hjem og undgå at byde hinanden op – og dermed undgå, at velpolstrede Tyskland køber gassen for næsen af fattigere Polen eksempelvis. [...] Men hvis hele EU’s tidligere forbrug af russisk gas skal erstattes af andre, er der behov for at hente 112 millioner tons LNG udefra, hvilket ifølge analysefirmaet Bernstein Research svarer til en tredjedel af hele verdensmarkedet. EU’s købeiver har allerede skabt nervøsitet andre steder i verden, blandt andet i de asiatiske lande. Derfor bliver der rift om gassen, advarer Qatar, som er verdens største leverandør af LNG. “Den europæiske efterspørgsel efter mere gas betyder, at de asiatiske købere siger ’vent lidt, vi skal også være i stand til at sikre vores fremtidige behov’, og derfor taler vi i øjeblikket med alle kunder i Asien, som er ivrige efter at lukke aftaler”, siger Qatars energiminister Saad al-Kaabi til Financial Times."

I en analyse i Information skriver Tore Keller og Mathias Sonne, Europakorrespondenter, hhv. Paris og Berlin, blandt andet: "Gasprisen er faldet drastisk de seneste uger, og en truende mangelsituation synes afblæst. Derfor er de europæiske politikeres hovedpine til EU-topmødet torsdag og fredag nu i højere grad af socialpolitisk og omfordelingspolitisk karakter."
Kilder: Politiken, s. 2; Information, s. 1, 10, 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: IMF-økonomer: Tre grunde til at vi undgår inflationsspiral
Mens IMF mener, at vi trods stigende inflation undgår en løn-pris-spiral globalt, så mener en tidligere økonomisk vismand, at Danmark er et af de lande, hvor det stadig kan gå galt. Det skriver Børsen. Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool og tidligere vismand, kalder IMF's vurdering for "spot on", men peger på et punkt, hvor den danske økonomi skiller sig ud. "Vi kom meget hurtigt tilbage fra corona – endnu hurtigere end næsten alle andre lande. IMF’s argument er derfor sværere at overføre ift. Danmark, fordi vi allerede havde et presset arbejdsmarked i forvejen,” forklarer Jan Rose Skaksen og fortsætter: “Danmark er et af de lande, hvor risikoen er størst, for at det vil slå ud i lønningerne, fordi arbejdsmarkedet er mere presset end i resten af Europa.”

Berlingske skriver, at inflationen i Europa langtfra er under kontrol. Eurostats tal fra august, viser at priserne denne måned var 9,1 procent højere end på samme tidspunkt året før. De årlige prisstigninger i EU ligger samlet på 10,9 procent. Det svækker forbrugernes købekraft, forklarer Allan Sørensen, cheføkonom, Dansk Industri (DI). "“Den høje inflation hærger overalt i Europa. 18 lande i EU kæmper nu med tocifrede inflationsrater”forklarer Allan Sørensen. Og inflationen skaber bekymring hos den Europæiske Centralbank, fortæller Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv. "Derfor venter vi, at ECB vil hæve renten med yderligere 0,75 procentpoint ved det næste pengepolitiske møde i oktober," vurderer Kristian Skriver.
Kilder: Børsen, s. 16; Berlingske, s. 4

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: EU skal stoppe Wolts snylteri
I et debatindlæg i Information, skriver Rasmus Emil Hjorth, Marianne Vind og Nikolaj Villumsen, hhv. selvstændigt madbud hos Wolt og medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og Enhedslisten, blandt andet: "Det startede med, at en håndfuld aalborgensiske restauranter boykottede platformsvirksomheden Wolt. Restauranterne er ved at blive kørt i sænk, fordi Wolt tager en provision på op mod 30 procent af madens pris for at levere den ud til kunderne. Boykotten har siden spredt sig til hele landet. Samtidig siger Wolts bude fra endnu en gang. Sidste onsdag demonstrerede de foran Wolts hovedkvarter i København, mens virksomheden forsøgte at spise dem af med en lunken kasse sodavand. [...] At platformsvirksomhederne har moral til at underbetale deres bude og dræne restauranterne, kan vi ikke gøre noget ved. Men vi kan begrænse deres mulighed for at gøre det. Derfor skal vi undersøge, om platformsvirksomhederne undviger lovgivningen allerede nu. Skattestyrelsen har slået fast, at Wolt-budene skal betragtes som ansatte, og derfor er Wolt på kant med loven, når den bruger sine bude som falske selvstændige – og dermed slipper for at betale forsikringer, pension og andre rettigheder. Samtidig er Forbruger- og Konkurrencestyrelsen ved at undersøge, om Wolt bryder med EU’s konkurrenceregler, når firmaet tager de kæmpestore provisioner fra restauranterne. Men der er også brug for ny lovgivning, som kan lukke alle smuthullerne. EU er på vej med et nyt platformsdirektiv, som forventes vedtaget til november. Her skal vi skrue helt op for ambitionsniveauet. Vi skal slå fast, at platformsvirksomhederne skal behandle deres bude som ansatte. De skal betale pension, udstyr og forsikringer, og de skal stoppe med at forhindre deres bude i at organisere sig. Næste skridt må være at sikre, at platformsvirksomhederne ikke snyder restauranterne og de forbrugere, som bestiller mad."
Kilde: Information, s. 18

Finansielle anliggender: Er Tyskland en energi-egoist? Debat om et loft på gaspriserne spidser til
Den varme kartoffel på EU topmødet torsdag og fredag i denne uge bliver Tysklands manglende vilje til at indgå i et fælles loft over gaspriserne. Samtidig kaldes Tyskerne energi-egoister, fordi de giver milliardhjælp i støtte til tyske virksomheders energiregninger. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det får flere EU-lande til at anklage Tyskland for at stå i vejen for tiltag, som kan hjælpe andre EU-lande, samtidig med, at man via egne tilskud, som andre EU-lande ikke har råd til at yde til deres erhvervsliv, giver tyske virksomheder en uretfærdig konkurrencefordel. "Vi er ikke selviske. Hvis Tyskland rammes af krise, vil det trække hele Europas økonomi med i faldet," siger Tysklands økonomiminister Robert Habeck. Også blandt andet Holland og Danmark frygter, at et prisloft vil forværre energikrisen, da det så sandsynligvis vil blive sværere at købe gas. Andre vurderer, at et prisloft vil medføre nødvendigheden af større energibesparelser, end medlemslandene allerede er blevet enig om. EU-Kommissionen deler denne vurdering, og har derfor heller ikke. medtaget et prisloftsforslag i de tiltag, som kommissionen fremsatte i tirsdags. I stedet vil EU-Kommissionen bremse de største prisudsving på markedet, ved at styre TTX-indekset, som fastsætter gasprisen på bagrund af omsætningen for spotmarkedet. EU-Kommissionen ser også gerne, at EU-medlemslandene øger deres købekraft og forhandlingskraft ved at indkøbe gas i fællesskab.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Finansielle anliggender: Gasprisen dykker efter fyldte lagre under Putins trusler
Siden 13. oktober er gasprisen faldet med en tredjedel. Det skriver Berlingske. "Der har været indikationer på, at gasprisen ville falde, men at den falder så meget, er ret voldsomt," fortæller Kristian Rune Poulsen, som er chefonsulent i Green Power Denmark, og tilføjer: "Over tid vil det slå igennem i forbrugernes priser, og hvis priserne holder sig på dette niveau, vil jeg forvente, at gaskundernes næste acontoregning er noget lavere." Kristian Rune Poulsen påpeger dog, at hvis europæerne bruger for meget gas, så kan de kommende vintre dog stadig blive meget hårde. Og næste vinter kan især blive hård, hvis der bruges for meget gas denne vinter, og man ikke lykkes at fylde lagrene helt op inden næste vinter. Frygten for høje gaspriser har da også fået EU til at forslå nødindgreb for at kontrollere gaspriserne, så forbrugerne ikke slår sig for meget på dem. Blandt andet foreslåer EU-Kommissionen, at EU-landene i fællesskab koordinerer gasbehovet og sammen undersøger markedet for gasleverancer, som kan møde den fælles efterspørgsel. På den måde, vil EU under forhandlinger med leverandører kunne drage fordel af sin samlede købekraft. Og Kristian Rune Poulsen, mener, at der er behov for tiltagene fra EU. "Tidligere på året begyndte vi at fylde lagrene op med russisk gas. Det kan vi ikke gøre næste år, og derfor bliver lagrene sværere at fylde. Vi kan ikke tillade os at komme ud af vinteren med lagre, som kun er 20 procent fyldt, for så bliver det svært. Vi skal have noget gas med til næste vinter," forklarer Kristian Rune Poulsen.
Kilde: Berlingske, s. 4

Det digitale indre marked: Eksperter: Tech er det vigtigste, politikerne ikke vil tale om
KL, Dataetisk Råd og eksperter opfordrer politikere til også at diskutere de vanskelige valg, der skal ændres i forbindelse med, at digitaliseringen ændrer velfærden og den måde danskerne arbejder på. Det skriver Politiken. Flere organisationer og tænketanke mener ikke, at digitalisering og teknologi får nok plads i den politiske debat. Direktør i Kommunernes Landsforening Christian Harsløf kalder digitaliseringen for det vigtiste tema, ingen taler om. ”Men vi står altså med nogle meget store og helt aktuelle udfordringer, der kalder på politisk handling", siger Christian Harsløf. Borgeres datasikkerhed, og det faktum, at hver fjerde dansker har svært ved at begå sig i det digitale samfund, er nogle af de problemer, som Christian Harsløf mener, kalder på mere opmærksomhed. Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), afviser, at regeringen ignorerer at tale om de udfordringer, som følger med digitaliseringen. Blandt andet henviser Ane Halsboe-Jørgensen til regeringens indgåede medieaftale, samt Danmarks indsats for at fremme EU-regulering på området. "Nu har vi så fået EU-loven om digitale tjenester, og vi tænker allerede nu over de næste skridt," udtaler Ane Halsboe-Jørgensen.
Kilde: Politiken, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Nej tak til EU’s minimumsløn
I et debatindlæg på Politiken skriver Klaus Ole Nielsen, kranfører og tillidsrepræsentant, blandt andet: "For ganske få uger siden vedtog man i EU det i Danmark meget omtalte og udskældte mindstelønsdirektiv. Det er et direktiv, der sikrer borgere i EU en minimumsløn, og set med nogens briller kunne man fristes til at sige, at det var da en god ide. Men set med mine briller er det en rigtig skidt ide. Tag for eksempel Tyskland. Her er mindstelønnen ca. 10,5 euro, hvilket svarer til 78-79 kr. Så er der lidt op- og nedregning pga. forskellige skatter og afgiftsforhold i forhold til Danmark, og hvis man tager højde for det, havner man på en mindsteløn i Danmark på ca. 105- 110 kr. i timen. I dag er den på ca. 130 kr. i timen i Danmark. Forskellen er på ca. 20- 22 procent. Så er der godt nok en klausul omkring organisering, som sikrer at hvis en hvis andel af os er organiseret, så rører EU ikke ved den danske model. Men tør man tro på det? Hvem tør lægge hovedet på blokken? Hvis en arbejdsgiver, der ikke er organiseret, går til EU med en sag om, at dennes medarbejdere får uretmæssigt meget i løn, og arbejdsgiveren derefter vinder sagen, så har sagen jo i den grad dannet præcedens for fremtidens arbejdsmarked herhjemme. Så kommer frygten for, at den danske model langsomt dør. Og hvad så? Ja, så tvinges danske lønmodtagere ned i løn, i værste fald op mod 20-22 procent, hvilket vil gøre ondt i mange husholdningsbudgetter. Samtidig mister statskassen tilsvarende indtægter, og så vil det gøre ondt på danskerne en gang til."
Kilde: Politiken, s. 7

Finansielle anliggender: Stramningsudsigter løftede renter
Sandsynligheden for en reduktion i Den Europæiske Centralbanks balance fik onsdag renterne til at stige. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. Den toneangivende tiårige, danske statsobligationsrente steg derfor også onsdag til 2,73 procent, hvilket er 8 basispoint højere end kursen tirsdag. Bostjan Vasle, det slovenske medlem af ECB's styrelsesråd, vurderer, at ECB bør hæve sin ledende udlånsrente med 75 basispoint på bankens kommende to rentemøder. Gør man dette, vil renten være bragt tilbage til et neutralt niveau, og man vil herefter kunne begynde at slanke balancen. Det bør man begynde på i 2023, mener Bostjan Vasle.
Kilder: Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 20

Konkurrence: EU siger god for Nordeas køb
Nordeas køb af Topdanmarks pensionsforretning, Topdanmark Liv, er blevet godkendt af EU. Det skriver Børsen. I marts offentliggjorde Nordea, at de havde købt Topdanmark Liv for 270 millioner Euro.
Kilde: Børsen, s. 20

Sikkerhedspolitik: Putins vinterkrig rammer millioner af civile
Rusland forsøger med sin luftkrig mod Ukraine at ødelægge landets infrastruktur. Det betyder, at landet og det befolkning går en hård vinter i møde, hvor man vil være dybt afhængig af udenlandsk hjælp. Det skriver Børsen. "Blot at bevare de rudimentære funktioner i landet bliver et stort problem. Ukraine har et underskud hver måned på 5 mia. dollar – penge, der skal bruges på at betale lønninger, pensioner, sundhedssektoren og andre essentielle serviceydelser. Uden ekstern støtte kollapser statsfinanserne, og ukrainernes moral – der har været høj – vil lide," udtaler Pawel Kowal, polsk medlem af Ukraine-udvalget i Europa-Parlamentet, som tilføjer, at det bliver et stort problem at skaffe varme til Ukrainerne, især i byerne. Ikke fordi, der mangler energi, men fordi russerne har bombet infrastrukturen, som skal distribuere energien.
Kilde: Børsen, s. 6

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
20. oktober 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark