EU i dagens aviser torsdag den 21. juli

EU-krav om mindre gasforbrug skal afværge større krise
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen har fremlagt en ny plan for at reducere gasforbruget i EU med 15 procent for at have nok til den kommende vinter. Planen "Save gas for a safe winter" er blevet fremlagt dagen før Europa får svar på, om Rusland åbner hanerne op igen til Nord Stream 1. Hvorvidt der bliver åbnet op eller ej, vides endnu ikke, men EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, anser det for 'sandsynligt', at Rusland lukker helt for gassen til Europa. Og derfor skal Europa allerede nu begynde at forberede sig på en nedlukning for gasleverancerne, mener Per Haugaard, repræsentationschef for EU-Kommissionen i Danmark. "Vi skal hurtigst muligt gøre os uafhængige af russisk gas. Men vi ved, at Putins krigsmaskine ikke skyr nogen midler, så vi skal også være forberedt på en pludselig nedlukning af gassen," udtaler Haugaard ifølge Berlingske. Det er von der Leyen enig i. "Rusland bruger energi som et våben. Så uanset, om vi får en delvis lukning for gassen fra Rusland eller en total lukning, så skal EU være klar," siger hun ifølge B.T og Jyllands-Posten. Kommissionen har også allerede opfordret alle forbrugere af gas til at begynde at spare allerede nu. EU’s energiministre skal tirsdag i næste uge mødes for at diskutere planen yderligere. "Vi står på kanten af en decideret gaskrise i Europa. Hvis gassen igen kommer til at flyde gennem Nord Stream 1, vil det give os tid til at begrænse forbruget, mens vi stille og roligt fylder lagrene op. Jeg håber derfor, at alle tager EU-Kommissionens henstilling om at begrænse forbruget alvorligt. Det kan blive helt afgørende for, at vi kommer fornuftigt gennem den kommende vinter," udtaler Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi ifølge flere af dagens aviser. Kommissionens plan vækker ikke begejstring i alle lande. Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, har dog meldt ud, at Danmark støtter forslaget. Lande som Spanien, Polen, Ungarn og Portugal har dog udvist skepsis. "Vi er imod at indføre tvungne sparemål", lød det allerede inden planen fra Anna Moskwa, den polske klimaminister, ifølge Politiken og Information. Men von der Leyen mener, at alle lande i EU er nødt til at handle solidarisk for at ingen skal komme til at mangle til vinter. "Alle medlemslande vil mærke det, hvis der opstår mangel på gas i EU's indre marked. Derfor skal alle bidrage til at sikre gasforsyningen," siger hun ifølge Jyllands-Posten og Børsen. Niels Fuglsang, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og chefforhandler på parlamentets direktiv om energieffektivitet mener, at det vil være en stor test i Europa. "Hvis landene er egoistiske, kan de sige, at de ikke gider spare på gassen. Men jeg håber og tror, at vi vil se og forstå, at Europas økonomi hænger sammen," siger Fuglsang ifølge Information og fortsætter: "Ellers kommer det til at skade os alle."

Solveig Gram Jensen, Berlingskes Europakorrespondent skriver blandt andet i en analyse: "Selvom russerne har ladet forstå, at de igen vil sende gas vestpå fra og med torsdag, er der ingen i EU, som tror på, at det varer resten af året ud. Derfor stod formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, onsdag klar med en hel pakke af forslag til, hvordan vi kan spare på gassen. Kort fortalt skal vi skrue ned for varmen hjemme i stuen og i offentlige bygninger. [...] Det skal i første omgang være frivilligt. Men EU-Kommissionen foreslår også, at det skal være muligt at tvinge EU-landene til at makke ret. Sagen er bare, at det ikke er noget, Ursula von der Leyen bestemmer. Det gør medlemslandene. Og rundt omkring i de 27 forskellige hovedstæder ser de langt fra alle ens på sagen. Det ved Ursula von der Leyen udmærket. [...] Men von der Leyen kunne ikke skjule, at der er lang vej hjem, hvis EU-landene skal blive enige om at skære så meget i gassen, at vi har nok, når det igen bliver koldt. Og i virkeligheden kunne vi alle for længst have gjort, hvad der skulle til. Til en start har ingen kunnet få sig selv til at tro på, at Putin ville bruge gassen som våben midt en krig, som også skal finansieres. Og så er det heller godt for politikere at skulle bede vælgerne om at spare på varmen. [...] Hvor længe går der, før vi begynder at stemme på partier, der lover billig varme og benzin? Der er ingen tvivl om, at når Danmarks energiminister, Dan Jørgensen (S), i næste uge mødes med sine kolleger, så deltager de i Putins ultimative test af vores sammenhold."
Berlingske, s. 1, 2, 9; Altinget, onsdag; B.T., s. 8; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 1, 5; Børsen, s. 1, 6, 30 (21.07.2022)

Prioriterede historier

ECB vil hæve renten for første gang i 11 år
Flere af dagens aviser skriver, at alle i Europa venter spændt på at høre, hvad Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) melder ud på torsdag, hvor det forventes, at renten for første gang i ti år vil blive sat op. ECB har tidligere meldt ud, at en renteforhøjelse fra minus 0,5 pct. til minus 0,25 pct. er sandsynlig. Men nu spekuleres der dog i, om ECB kan finde på at hæve renten endnu mere. Ifølge anonyme kilder bliver der snakket om muligheden for at løfte renten et halvt procentpoint på rentemødet, skriver Børsen.Politiken skriver blandt andet i en leder: "Torsdag tegner til at blive en skelsættende dag for den europæiske pengepolitik. Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes for første gang i over ti år at sætte renten op. [...] Over det seneste år er den europæiske inflation tordnet i vejret. Inflationen var i juni på over 8,5 pct., og selv om en del kan tilskrives krigen i Ukraine og særlige forhold omkring forsyningskæderne i relation til coronapandemien, er det en stor fejl ikke at erkende, at en stor del af inflationsproblemerne skal tilskrives for ekspansiv økonomisk politik under og efter coronakrisen. [...] Men i løbet af sommeren 2020 blev det tydeligt, at coronakrisen ikke var en traditionel krise - og penge- og finanspolitikken skulle have været strammet. I stedet blev finanspolitikken lempet yderligere, og ECB fastholdt de negative renter og gennemførte såkaldte kvantitative lettelser. Det ser vi nu bivirkningerne af i form af tårnhøj inflation, der risikerer at bide sig fast, hvis ikke centralbankerne ændrer strategi radikalt. [...] I Europa synes centralbanken endnu ikke at have indset situationens fulde alvor. I stedet for, at ECB fuldt ud fokuserer på at få inflationen under kontrol, hvilket ellers ligger i centralbankens mandat, er ECB meget optaget af, hvorvidt en række gældsprægede lande i Sydeuropa kan komme i problemer som følge af højere renter. Det er ikke en hensigtsmæssig prioritering. I Danmark følger vi, som følge af fastkurspolitikken, ECB i tykt og tyndt. [...] Dansk økonomi risikerer derfor at køre af sporet som følge af uhensigtsmæssig økonomisk politik, hvor ingen reelt tør tage ansvar."
Tore Keller, Informations Europakorrespondent, skriver blandt andet i en analyse: "Torsdag forventes ECB at hæve renten for første gang i årevis. [...] I juni lå inflationen på 8,6 procent i eurozonen og 9,6 procent i hele EU. I Italien er der stadig risiko for politisk - og dermed økonomisk - kaos, hvis ikke i dag, så ved næste års parlamentsvalg. Samtidig koster en dollar nu mere end en euro for første gang i 20 år. [...] For Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), er der derfor meget på spil, når hun torsdag eftermiddag tager ordet i Frankfurt for at annoncere den første rentestigning i årevis. [...] Hvor hårdt Lagarde vil trække i håndbremsen, er nu det store spørgsmål. [...] Det svære i øvelsen er at gøre det, uden at det fuldstændigt tager luften ud af den økonomiske vækst, hvilket kan medføre højere ledighed og i værste fald kan resultere i recession for de europæiske økonomier, hvis ikke medicinen doseres mililiterpræcist. [...] Hæver man renten med 0,25 procentpoint, vil det følge forventningerne i markedet og ECB's tidligere udmeldinger, men også et højere rentehop på 0,5 procentpoint diskuteres på dagens møde i ECB, ifølge Reuters. [...] Risikoen ved en hårdere opbremsning er ifølge de mere forsigtige stemmer, at man smadrer væksten i Europa, men omvendt viser inflationstallene, at man fortsat er langt fra ECB-målet om to procent inflation. Den høje inflation forventes at fortsætte ind i efteråret, og den får økonomer til at frygte, at en løn-pris-spiral med krav om højere lønninger fra lønmodtagerne vil få den høje inflation til at sætte sig, samtidig med at væksten falder, og ledigheden stiger. Den såkaldte stagflation. [...] Den politiske uro i Italien er også en vigtig faktor. [...] Skulle Italien efter valget få en regering ledet af Italiens Brødre, et neofascistisk parti, kan det få indflydelse på Italiens og euroens stabilitet. [...] Lagarde skal således veje inflation op mod risikoen for politisk uro og føre en økonomisk politik, som kan bringe Europa nogenlunde gennem de hajfyldte farvande, den nuværende geopolitiske situation har skabt. Euroen synes i øjeblikket at ligge ganske stabilt i vandet, men meget tyder på, at de næste års sejlads kan give nogle europæiske lande en grim omgang søsyge."
Information, s. 1, 7; Jyllands-Posten, s. 2, 11, 16; Børsen, s. 23, 26, 32 (21.07.2022)

Det digitale indre marked

Techgiganter skal vige for demokratiet
Politiken bringer et debatindlæg af Margrethe Vestager og Christel Schaldemose, hhv. ledende næstformand i EU-Kommissionen for et Europa klar til den digitale tidsalder og medlem af Europa-Parlamentet og Europa-Parlamentets chefforhandler på DSA’en. De skriver blandt andet: "For vag og for sent. Sådan lyder kritikken af EU's nye techlov fra formanden for Djøfs techkommission, Stine Bosse, i Politiken 12. juli. Vi er uenige. Med den nye digitale pakke, som Europa-Parlamentet netop har vedtaget, får techgiganterne vigepligt for demokratiet. [...] Med EU's nye techlovgivning, Forordningen for Digitale Tjenester, der især kendes under sit engelske navn DSA'en (Digital Services Act), rykker demokratiet ind med et stort bødehæfte og nye regler. [...] Mens der generelt er enighed om, at ulovligt indhold skal fjernes med det samme, er det straks sværere at regulere det skadelige, men lovlige indhold. For vores bestræbelser på at begrænse skadeligt indhold må ikke ske på bekostning af ytringsfriheden. I DSA'en forsøger vi at løse dilemmaet ved at kræve, at platformene årligt risikovurderer deres tjenester og algoritmer. Dermed kan platformene stilles til ansvar for spredningen af skadeligt indhold, men ikke indholdet i sig selv. Lad os samtidig understrege, at vi ikke overlader risikovurderingen til platformene alene. De vil blive kigget over skulderen af både en uafhængig kontrolinstans, af Kommissionen og af nationale myndigheder. [...] Det sidste kritikpunkt handler om, hvem der skal føre tilsyn med lovgivningen? Vi er enige i, at håndhævelse betyder alt. Ikke mindst fordi vi har lært af udfordringerne med at håndhæve vores privatlivsrettigheder (GDPR). Derfor har vi tænkt nyt. Med DSA'en bliver det Kommissionens opgave at føre tilsyn med techgiganter som Facebook og Google. [...] Vi er overbeviste om, at denne model vil sikre en god og stærk håndhævelse af lovgivningen, så det bliver vores folkevalgte og ikke techgiganterne, der bestemmer."
Politiken, s. 7 (21.07.2022)

Finansielle anliggender

Wammens inflationsskræk overhalet af virkeligheden
Flere økonomer mener, at inflationen vil udvikle sig langt værre end Finansministeriet tidligere har spået, hvis vi når ud i et gasstop, skriver Børsen. Tilbage i maj måned lød det fra Finansministeriet, at inflationen ville nå 6,1 procent i 2022, hvis vi skulle komme ud for et gasstop. Men det scenarie er alt for optimistisk, lyder det fra flere økonomer. "Virkeligheden har totalt kørt det scenarie over. Det kan ikke bruges til noget længere," lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank. Danske Banks hovedscenarie er, at inflationen havner på 6,4 procent i 2022 uden et gasstop. Finansministeriet har oplyst i en mail, at det er svært at forudsige udviklingen i inflationen, fordi den har overrasket meget de seneste måneder. "Siden udarbejdelsen af denne prognose har EU vedtaget en sjette sanktionspakke over for Rusland, der indebærer forbud mod køb, import eller overførsel af råolie og visse olieprodukter fra Rusland til EU. Samtidig er gasleverancer fra Rusland til flere europæiske lande blevet stoppet, herunder til Danmark. Disse forhold vil trække i retning af større energiprisstigninger end tidligere forventet og vil have betydning for den overordnede inflation," skriver Finansministeriet i mailen. Torsdag kom det frem, at EU-Kommissionen venter, at inflationen i Danmark vil lande på 7,5 procent, opgjort med den fælleseuropæiske metode, HICP.
Børsen, s. 8-9 (21.07.2022)

Institutionelle anliggender

Kandidaterne til posten som Storbritanniens næste premierminister er klar
Flere af dagens aviser skriver, at det britiske parlament nu har valgt to kandidater, der skal kæmpe om posten som Storbritanniens nye premierminister. Valget står nu imellem den tidligere finansminister Rishi Sunak og den nuværende udenrigsminister, Liz Truss. Rishi Sunak, som har været udråbt som favorit og har været den kandidat, fået flest stemmer fra de konservative parlamentsmedlemmer. Rishi Sunak har fokuseret meget på at bekæmpe den høje inflation og snakker meget om en ansvarlig økonomisk politik. Liz Truss har derimod fået stor opbakning fra alle Brexit-tilhængerne. Dog har hverken Sunak eller Truss nævnt noget omkring de økonomiske konsekvenser efter Storbritannien er trådt ud af EU. Den økonomiske krise i Storbritannien skyldes til dels fald i handel med omverdenen, fordi Brexit har forringet vilkårene særligt for små og mellemstore virksomheder, når det gælder at eksportere til lande i EU. Men de to kandidater har simpelthen valgt ikke at anerkende de økonomiske tab," forklarer to professorer ved henholdsvis Copenhagen Business School og King's College London Edward Ashbee og Andrew Blick, ifølge Information. Liz Truss startede med at være modstander af Brexit og stemte i 2016 for at forblive i EU, men som hun selv siger, har hun været på en "politisk rejse" og kalder sig nu for Brexit-tilhænger. Hun står blandt andet bag forslaget at skrotte dele af Brexitaftalen med EU. Alt tyder på, at hvis Liz Truss skulle gå hen og bliver Storbritanniens næste premierminister vil det fortsat byde på en hård Brexitpolitik og en mulig handelskrig med EU.
Information, s. 9; Børsen, s. 19; Politiken, s. 7 (21.07.2022)

Interne anliggender

Borgerlige vindersager
Berlingske bringer et læserbrev af Hans Christensen, Dragør, som blandt andet skriver: "Her er nogle borgerlige vindersager som inspiration til fri politisk afbenyttelse. [...] Konstruktivt kritisk EU-linje - tilbageholdende implementering af direktiver og konventioner uden folkelig opbakning."
Berlingske, s. 23 (21.07.2022)

Draghi og hans regering smuldrer
Flere af dagens aviser skriver, at den italienske premierminister, Mario Draghi, onsdag har fortalt, at han ønsker alligevel at fortsætte som premierminister, men at tre partier har afvist at stemme ved en tillidsafstemning om hans regering. Det drejer sig om de tre partier Liga, Femstjernebevægelsen og Forza Italia. Et nyt valg kan derfor fremstå mere og mere uundgåeligt. Draghi havde onsdag sagt, at han vil fortsætte som premierminister på det grundlag, at partierne accepterede, at det bliver på hans betingelser. Men meget tyder på, at det ikke kommer til at ske og et regeringskollaps måske snart kan være forestående. Hvis Draghi skulle formå at få skrabet et flertal sammen til en ny regering vil det blive i en meget anden version end hidtil. Draghi trak sig i sidste uge som premierminister, fordi Femstjernebevægelsen nægtede at stemme til fordel for regeringen i en tillidsafstemning grundet utilfredshed med Draghis økonomiske politik.
Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 17; Børsen, s. 2 (21.07.2022)

»Litauens uafhængighed er ikke længere givet«
Jyllands-Posten bringer et interview med Tomas Sernas, den eneste, der overlevede sovjetisk specialpolitis massakre i 1991 under balternes frihedskamp. Han mener blandt andet, at Litauens selvstændighed ikke "længere er givet". Det russiske parlament, Dumaen, taler nemlig i disse dage om et lovforslag, som skal trække den russiske anerkendelse af Litauens selvstændighed tilbage. Der er nemlig blevet opbygget spændinger mellem Litauen og Rusland, efter at Litauen er begyndt at sanktionere Rusland som følge af deres invasion af Ukraine. Kreml er så oprørte af Litauens sanktioner mod Rusland, at Kreml har truet med at gøre gengæld. "Rusland har på grund af sin krig i Ukraine muligvis ikke lige nu ressourcerne til at angribe de baltiske lande. Men vi er ikke forberedt på krig i Litauen. Vi har ikke nok våben på lager. Og det vil være fjollet at tro, at vi alene vil kunne klare os mod Rusland, hvis de angriber os, " siger han og fortsætter: "Selv under årene med præsident Donald Trump havde vi en større tro på, at USA ville støtte os i tilfælde af et russisk angreb, da Europa næppe vil ofre sig for os, men snarere tænke på, hvad der i givet fald ville være i deres egen interesse."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (21.07.2022)

Klima

EU-Kommissionen laver klimabrøler
Børsen bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionen er i sin iver for at forbedre vigtige ting som menneskerettigheder, miljø og klima kommet til at begå noget af en brøler. Et lovforslag om due diligence, der skal stille krav til, at virksomhederne kender deres værdikæder, indeholder så mange dårlige idéer, at det er svært at begribe det. [...] Den beskriver, hvordan store virksomheder fremover skal indrette deres forretningsmodel, så de lever op til Paris-aftalen. En aftale, der jo indeholder helt afgørende klimamål. Men hvordan kan det skrives ned ved lov, at virksomheder skal tage ansvar for Paris-aftalen? Det er jo immervæk hele det internationale samfunds opgave. [...] Stater og politikere bør under ingen omstændigheder sætte sig i en situation, hvor de udnytter private virksomheder som instrument til at indfri en politisk målsætning, som de selv har ansvaret for. Vores virksomheder spiller selvfølgelig en kæmpe rolle, når vi skal omstille vores samfund mere klimavenligt. Men den rolle skal de spille på en måde, der er kontrollerbar. [...] Det er både svært og helt urimeligt at stille virksomhederne til ansvar for en politisk traktat som Paris-aftalen med mål om, hvor meget verdens temperatur må stige. Hvad nu, hvis den ikke er mulig at leve op til; hvad hvis temperaturen stiger? Forestiller man sig så, at virksomheder skal straffes for det? Det forekommer mig uden for al ret og rimelighed, og det har da også allerede fået kritik fra eksperter. [...] Det er selvfølgelig en politisk opgave at nå i mål med Paris-aftalen, og det ville klæde verdens politikere at lade være med at skubbe ansvaret over på nogle andre."
Børsen, s. 31 (21.07.2022)

Ingen energikilde er perfekt, men atomkraft er tæt på
Information bringer en kommentar af Johan Sollid, Jens Peter Dueholm og Frederik Jakob Hansen, hhv. analytikere og forperson og medgrundlægger af Foreningen Atomkraft Ja Tak. De skriver blandt andet: "Den 6. juli blev endnu et kapitel skrevet i den trættende og langtrukne saga om Dan Jørgensens (S) kamp mod videnskaben, da ministeren i Politiken harcelerede mod inklusionen af atomkraft i EU's taksonomi over bæredygtige og grønne investeringer. [...] Mens ministeren stadig dyrker historien, er atomkraften her i nutiden hverken blå eller rød - den er grøn. [...] Ministeren anklager atomkraften for ikke at være grøn som vind og sol. FN's seneste analyse af energikilders klima og miljøaftryk viser ellers, at atomkraft har det laveste CO2aftryk, kræver færrest materialer og fylder mindst i landskabet. Når disse fakta påpeges, anklager ministeren atomkraftens affald for at være et uløseligt problem. EU's forskningscenter er uenige. De konkluderer, at der allerede er gode løsninger på atomaffald. [...] Ifølge videnskaben har brugt brændsel fra civile reaktorer aldrig skadet nogen, alt imens der hvert år dør op mod 8,7 millioner mennesker grundet afbrænding af fossilerne, som atomkraften kan erstatte. [...] Ministeren argumenter også med, at fjerde generation atomkraft ikke er klar endnu. Det er sandt, at der kan gå fem-ti år før den nye atomkraft, som blandt andet udvikles af to danske firmaer, er markedsklar. Vi behøver dog ikke vente. Vi har allerede en tilgængelig hyldevare, resultatet af over 60 års udvikling, og i tillæg den sikreste af alle energiformer ifølge EU. [...] Ingen energikilder er perfekte, så skulle vi ikke lade være med at kaste mudder og i stedet agere fælles front i klimakampen? Vi har brug for vindmøller og solceller, men vi har også brug for atomkraft i energisystemet, da energikilden kan levere styrbar energi 24/7 hele året."
Information, s. 17 (21.07.2022)

Sundhed

Danskerne køber ulovlig medicin online
Politiken og Jyllands-Posten skriver i dag, at danskerne køber illegal medicin online. Det er blandt andet medicin som antibiotika og midler imod depression og stofskiftelidelser samt lægemidler til behandling af impotens og søvnbesvær. Desuden har Toldsstyrelsen identificeret forsendelser med dopingstoffer samt euforiserende stoffer. "Det er en farlig tendens, for der er absolut ingen kontrol og ingen sikkerhed med de lægemidler, der bliver solgt på den måde. Receptpligtig medicin skal altid ordineres af din egen læge, og hvis du køber medicin på nettet, bør det altid være i en netbutik, der bærer det grønne eller det blå EU-logo. Der er ingen lægemidler, der lovligt kan sælges via sociale medier," siger specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen Karen Juul Jensen.
Politiken, s. 4; Jyllands-Posten, s. 2 (21.07.2022)

Tobaksgigant: Danmark svækker folkesundheden med indgreb mod nikotinprodukter
En af verdens største tobaksproducenter, British American Tobacco (BAT) stævner Sundhedsministeriet og kræver at blive fritaget for nye restriktioner, som blandt andet er rettet mod e-cigaretter og nikotinposer, skriver Jyllands-Posten. Det drejer sig om den lov, der blev lavet i 2020, som skulle forbyde brug af aromastoffer i e-cigaretter og, at e-cigaretter, nikotinposer og lignende skal sælges i standardiseret emballage og være gemt væk i butikker. Sundhedsminister Magnus Heunicke har selv sagt, at han betragtede retssagen som "en anerkendelse af, at Danmark nu går forrest og har taget et stort og vigtigt første skridt for folkesundheden". BAT mener dog, at nikotinprodukterne er mindre skadelige og kan være et hjælpemiddel til rygere, som vil stoppe. BAT henviser desuden til at loven er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed og ejendomsrettens ukrænkelighed.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (21.07.2022)

Udenrigspolitik

Demokrater har ret til rettigheder
Politiken bringer et debatindlæg med Peter Wivel, Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Ruslands angreb på Ukraine har antaget karakter af ren terror mod den ukrainske civilbefolkning. [...] I et essay på netportalen Desk Russie konkluderer Medvedev, at Rusland er for svagt til at skabe en ny verden. Men landet kan destabilisere Europa med sin terror, sine krige og sine trusler om atomvåben. Ruslands vigtigste eksportartikel er kaos, frygt og strømme af flygtninge, konkluderer Medvedev. Rusland er en grundlæggende trussel mod den verdensorden, vi søger at opretholde og udvikle gennem FN ved sikre aftalte grænser, internationale traktater og aftaler, ved handel og udvikling. [...] Vinder Rusland sin beskidte krig, kan tabet af statsborgerskab også ramme de små 6 millioner ukrainere, der lever som flygtninge i Vest- og Sydeuropa, herunder Danmark. Ruslands krig er historien om et fortrængt emne: retsløshed i det 21. århundrede. [... ] Retsløshed er Putins paradis og flygtninge hans speciale, siden hans bombefly jævnede syriske byer med jorden i en vellykket bestræbelse på at holde landets bøddel, diktator Bashar al-Assad, ved magten. Generalprøven i vores del af verden var, da Hvideruslands egen diktator, Aleksandr Lukasjenko, i fjor efter aftale med Putin forsøgte at 'oversvømme' EU med flygtninge, som han selv fik fløjet ind fra Orienten. [...] Vi tømmer Putins giftbæger og fremmer uretten, når vi fifler med de få rettigheder, internationale konventioner trods alt giver flygtninge, og bruger deres sårbarhed til partipolitiske markeringer. Diktaturer tilintetgør pluralisme og alsidighed. Hos dem er parlamentarisk opposition uden positioner og meningsmålinger uden meninger. De, der i et demokrati skulle lytte til folkets vilje, forlanger i stedet, at folket adlyder dem."
Politiken, s. 7 (21.07.2022)

Joe Bidens fiasko i Mellemøsten
Information skriver blandet andet i sin leder: "Den centrale replik i præsident Joe Bidens forsikring om USA's støtte til tostatsløsningen kom, da han i sin tale ved ankomsten til Israel i sidste uge indskød ni ord: "Even though I know it's not in the near-term" (selv om jeg ved, at det ikke bliver på kort sigt, red.). [...] Der var heller ikke meget at komme efter på Joe Bidens fortsatte rejse til Jeddah i Saudi-Arabien, hvor han mødtes med den faktiske regent, kronprins Mohammed Bin Salman, populært kaldet MBS, som Biden tidligere har fordømt som 'paria' med dissidenten Jamal Kashogggis blod på hænderne, og hvor han tillige deltog i et topmøde med Golf-staterne, Egypten, Irak og Jordan. Biden havde flere formål med rejsen til den nu rehabiliterede MBS: At få saudierne til at øge olieproduktionen med henblik på prisfald på benzin i USA. [...] Endelig forsøgte Biden at få de arabiske magter til at slutte op om isoleringen af Rusland (med en underforstået antikinesisk dagsorden) - ingen af de arabiske lande deltager i de sanktioner, USA og EU straffer Rusland med efter angrebskrigen mod Ukraine. Også her løb den amerikanske præsident ind i lodrette afvisninger. Saudi-Arabien har indgået store handelsaftaler med Rusland - og Kina - og i Egypten bygger russiske teknikere en milliard dollar dyratomreaktor til Abdel Fatah al-Sisis diktatur ligesom kinesiske konstruktører opfører Egyptens nye administrative centrum uden for Kairo. Så hvad kan vi lære af alt det: At USA ikke længere er den centrale magt i Mellemøsten, at de arabiske magthavere ikke stoler på amerikansk militær hjælp i tilfælde af en konflikt med Iran, og at russerne og kineserne øger indflydelsen i verdens (stadig) energimæssigt vigtigste region."
Information, s. 20 (21.07.2022)

POLITISK FORKÆLELSE
Politiken bringer et læserbrev af Finn Gunst, Brønshøj, som blandt andet skriver: "Tak til Politikens leder, der 18.7. skarpt kritiserer USA's skamløse forkælelse af Israel, der i over 50 år har besat store dele af Palæstina. Som læser savner jeg en tilsvarende kritik af EU og Danmark, der på samme måde forkæler Israel. Har EU for eksempel gennemført økonomiske sanktioner mod Israel, som man gjorde, da Rusland annekterede Krim? Dermed signalerer EU, at der er nationer, der må gå over for rødt, mens andre ikke må."
Politiken, s. 6 (21.07.2022)

Rusland kan leve uden Vesten, men får det svært
USA og EU har indført skrappe sanktioner med Rusland som følge af den russiske invasion af Ukraine og det tvinger den russiske præsident Vladimir Putin til at finde nye alliancer, skriver Kristeligt Dagblad. Putin har dog nu erkendt, at den russiske økonomi lider som følge af sanktionerne. ”Det er klart, at dette er en enorm udfordring for vores land,” sagde Putin mandag i en videotale til regeringsfolk, men tilføjede også, at det er umuligt for Vesten at afskære Moskva fra resten af verden. Og det kan man heller ikke ligefrem sige, at Rusland er. I tirsdags mødtes Putin med Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, i Teheran for blandt andet at tale om salg af kampdroner til Rusland. Her havde han også et møde med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, for at drøfte en mulig aftale for at genoptage eksporten af Ukraines korn fra Sortehavet. Mødet i Teheran ses som et stærkt signal til Vesten om Ruslands planer om at opbygge tættere samarbejder med Iran, Kina og Indien. Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved institut for statskundskab, Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i sanktioner og handelspolitik mener heller ikke at Rusland er "isoleret". "Andre markeder er åbne, og Rusland tjener penge på at eksportere råstoffer og energi til lande som Kina, Indien og Sydafrika. Rusland har styr på balancebudgettet, Rusland har pengene, og på den korte bane kan Rusland holde den kørende" siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (21.07.2022)

Sanktioner mod Rusland tvinger Femern til at finde stål andre steder
Børsen skriver i dag, at Femern må kigge andre veje end Rusland for at finde stålleverance til bygning af tunnellen. Det sker grundet, at stål er føjet til EU's sanktionsliste efter Ruslands invasion af Ukraine. "Det er klart, at det er besværligt, og det presser markedet lige nu. Men vores projekt er så stort og interessant for så mange leverandører, at vi godt kan sortere en eller to fra, uden at det er et problem for projektet," siger Christian Kaas Oldenburg, projektchef hos Femern A/S. Byggeriet skal bruge omkring 360.000 ton armeringsjern til tunnelen. Sidste år importerede danske virksomheder russisk stål for omkring 4 milliarder kroner og var dermed den næstmest importerede vare fra Rusland, efter olie og gas.
Børsen, s. 12 (21.07.2022)