EU i dagens aviser torsdag den 21. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Klima: FN-chef Guterres' hårde retorik om klimaudfordringen kan give bagslag
Information bringer en analyse af USA-korrespondent Martin Burcharth, som blandt andet skriver: "Er De Forenede Nationer ved at blive irrelevant i en international orden, der gradvist synes at blive mindre multilateral og mere multipolar? Magter det internationalt system, skabt efter Anden Verdenskrig, ikke længere at løse en eksistentiel klimakrise, afslutte krige i Syrien og Ukraine og opfylde verdensmålene fra 2015? Dette kritiske spørgsmål blev stillet af EU's udenrigspolitiske repræsentant, spanieren Josep Borrell, i forbindelse med åbningen mandag af FN's årlige generalforsamling i New York. Kritikken af FN's defekter er ikke ny. [...] Fragmenteringen af verdensordenen afspejler sig også i det klimatopmøde, generalsekretæren, portugiseren António Guterres, indbød til onsdag i FN. Her havde et hundrede medlemslande udtrykt ønske om taletid, men 67 af dem modtog et kategorisk nej fra FN-chefen. Kun de lande, der havde fulgt op på Guterres' klimapolitiske anvisninger og lovede at sende en højtstående repræsentant, fik ordet. Resten af af de 100 medlemsstater måtte pænt sidde og lytte til de andre. [...] Der var sådan set intet nyt i de mål, generalsekretæren satte for topmødet. De er blevet gentaget ofte af ham selv og mange andre ledere, også her i avisen. Kulkraft skal være afviklet i OECD-lande i 2030 og i resten af verden i 2040. Industrilande skal være i mål med CO2-neutralitet i 2040 og udviklingslande i 2050. Alle industrilande, ikke kun EU, bør sætte en pris på CO2-udledning. Klimaretfærdighed påkræver, at de rige lande betaler ind i den nye fond for skade og tab til fordel for udviklingslande. Der skal flere midler til FN's klimafond. Erhvervslivet og finanssektoren lever ikke op til de mål, de selv har sat for nedskæringer og CO2neutralitet. Subsidier til fossile brændsler skal afvikles. En ambitiøs dagsorden. Det måtte Guterres i et øjebliks politisk realisme erkende, da han sagde: "Dette topmøde vil ikke ændre verden. Men vi kan skabe fremdrift ..." Altså fremdrift til COP28 i Dubai i december. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvorvidt Guterres med sin hårde retorik og sine benhårde metoder skaber fremdrift eller splid. Beslutninger på FN's klimakonferencer træffes ikke af flertallet. Alle lande skal være enige."

Jyllands-Posten skriver, at i kølvandet på Zelenskyjs tale i FN, lyder det fra den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, at Polen vil stoppe med at sende våben til Ukraine. Det er stadig uvist , hvilken våbenleverancer der er tale om, men ifølge mediet PAP, sige rhan samtidig, at deres militære hub i Rzeszow vil blive ved med at opfylde den samme rolle som aftalt med amerikanerne og Nato.  Jens Mørch, Polen-kender og chefredaktør på nyhedssitet Polen.dk, mener dog, at man skal tage sine forbehold i forhold til meldingen onsdag aften.

”Det er en storm i et glas vand og en provokation. Han sagde også ved samme lejlighed, at man ikke vil ændre på nogle af de aftaler, der er. Selvfølgelig kan de (red. Polen) godt gøre det på lang sigt. Men det her er valgkampen, der kører helt ud af en tangent,” siger Jens Mørch. Der er valg i Polen den 15. oktober og ifølge Jens Mørch står den polske regering til at miste sit flertal, hvorfor man vil gå langt for at stå stærkere.
Kilder: Information, s. 11; Jyllands-Posten

Landbrug: Revolutionerende EU-lov om dyrevelfærd i fare
En charmeoffensiv over for landbruget risikerer at udsætte en stor reform af Europas dyrevelfærd på ubestemt tid, skriver Information. I sin årlige tale om EU's tilstand i den forgangne uge, annoncerede EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun nu vil gennemføre konsultationer med landbruget for i højere grad at tage erhvervets bekymringer ind i arbejdet med EU's grønne politik: "Vi har brug for mere dialog og mindre polarisering. Derfor ønsker vi at lancere en strategisk dialog om landbrugets fremtid i EU," sagde hun og takkede samtidig de europæiske landmænd for deres bidrag til "fødevaresikkerheden". Til gengæld sagde hun ikke et ord om dyrevelfærdsrevisionen, som hendes Kommission ellers har lovet kommer dette efterår og det har fået dyreforkæmpere og grønne politikere til at frygte, at hun nu vil udsætte eller trække stikket på den storstilede reform af fødevaresektoren, som ellers stod over for de største forandringer i årtier. Over 100 medlemmer af Europa-Parlamentet havde ellers på forhånd bedt EU-Kommissionens leder om at gøre reformen til en prioritet for perioden før valget til den lovgivende forsamling til næste år. Ifølge Financial Times kan det være, at EU-Kommissionen overvejer helt at droppe sin reform af reglerne for dyrevelfærd af hensyn til landbruget, som er ramt af en række udfordringer som følge af inflation og påvirkningen fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Over for Information bekræfter EU-Kommissionen, at den ikke længere vil sætte et tidspunkt for, hvornår revisionen kommer, men i en kommentar skriver en talsmand for Kommissionen, at planen fortsat er at fremlægge lovændringerne. "Det er vigtigt at understrege, at det faktum, at denne lovgivning ikke blev nævnt i åbningstalen, ikke ændrer på det faktum, at Kommissionen har arbejdet meget hårdt i de sidste 40 år for at forbedre dyrenes liv (...) Vi kan dog ikke give yderligere detaljer vedrørende timing," lyder det. Hvis den nye lovgivning bliver udskudt til næste år, vil det være langt sværere at nå at få den på plads inden Europa-Parlamentsvalget i juni. Den nye EU-Kommission vil først tiltræde i anden halvdel af 2024, og den vil ikke være bundet af den tidligeres løfter om at lovgive på området. "I mine øjne ser vi i Europa, at den ydre højrefløj går frem på en dagsorden, der handler om et generelt opgør med EU's klima-, miljø- og naturlovgivning. Det reagerer den store konservative gruppe, som Ursula von der Leyen er en del af, på ved at træde et skridt tilbage, fordi de er bange for at miste vælgere til den ydre højrefløj," siger Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.
Kilde: Information, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU er Putins bedste gaskunde
EU ville stække Putin og minimere de enorme russiske indtægter fra salg af energi, men nye opgørelser viser, at EU importerer mere flydende gas end nogensinde. Energivirksomheder i EU-lande har i årets første syv måneder købt over halvdelen af den samlede russiske eksport af flydende gas til en anslået pris af mere end 35 milliarder kroner. Opgørelsen viser, at det er en stigning på omkring 40 procent i forhold til før krigen i Ukraine. "Det er chokerende, at lande i EU har arbejdet så hårdt på at afvænne sig fra den fossile russiske gas fra rør og så bare erstatter den med det samme sendt via skibe," lød det fra Global Witness til Financial Times i forbindelse med den opsigtsvækkende opgørelse. Samtidig er der rejst tvivl om, hvorvidt Tyskland virkelig har gjort sig fri af den russiske gas. Der Spiegel skriver i en artikel, at Tyskland nu modtager masser af LNG-gas fra Belgien og alt herfra er importeret. I år er belgiske havne blevet verdens tredje-største modtager af russisk LNG-gas. En regeringstalsmand fortæller, at der ikke er EU-embargo mod russisk gas, og der er ingen kontrol med, om gassen kommer fra Rusland. Både den spanske og den belgiske energiminister har sagt, at energivirksomheder bør holde igen med køb af russisk gas, fordi Europa kan "blive holdt som gidsel" af Rusland med den fortsatte energiafhængighed. Men frygten for energimangel og en ny priseksplosion for europæiske forbrugere den kommende vinter ligger og lurer. For det vil ikke række med et ultrakort brusebad for at spare på energien, hvis vinteren bliver rigtig kold for europæerne. Paradokset er der fortsat, Europa støtter Ukraines forsvarskamp, men er med til at betale for Ruslands angrebskrig for at holde varmen.
Kilde: Berlingske, s. 15

Handel: Tre lande trodser EU og går egne veje for at undgå ukrainsk korn
I fredags meddelte EU-Kommissionen, at et importforbud af ukrainsk korn ville blive ophævet og erstattet af en aftale med Ukraine om selv at styre, at de ikke oversvømmer EU med korn. Reaktionen kom straks fra Polen, Ungarn og Slovakiet, som valgte at trodse EU's fælles linje og indføre deres egne importforbud. "Vi mangler lagerkapacitet, og situationen for vores landmænd er meget svær, og derfor er vi ikke glade for, at EU's importforbud er blevet fjernet. Vi er blevet tvunget til at tage dette skridt," forklarede Slovakiets udenrigsminister, Peter Misik, da han ankom til Bruxelles tirsdag. Ukraine har svaret igen ved at klage til Verdenshandelsorganisationen WTO over de tre landes adfærd. "Det er alarmerende at se, hvordan nogle i Europa - nogle af vores venner i Europa - hellere vil spille solo i et politisk teater og lave en gyser ud af korn," siger præsident Volodymyr Zelenskyj i sin tale til FN's generalforsamling i New York tirsdag. Andre EU-lande er heller ikke tilfredse med sologangen, hvor blandt andre den tyske landbrugsminister, Cem Ozdemir, mandag anklagede sine østeuropæiske EU-kolleger for at udvise "solidaritet på deltid". EU-Kommissionen forsøger indtil videre at træde varsomt i en strid, som blot ser ud til at vokse mellem EU-medlemmer og Ukraine. "Vi er i gang med at vurdere situationen juridisk, og derfor kan vi ikke kommentere på det endnu, men det er vigtigt at understrege, at EU-Kommissionen alene har kompetencen til at styre EU's handelspolitik," lød det tirsdag fra EU-Kommissionens talsperson Miriam Garcia Ferrer. Tidligere på ugen var miljøkommissær Virginijus Sinkevicius lidt mere direkte i sin udtalelse, hvor han opfordrede de tre lande til ikke at gå imod EU's fælles handelspolitik. "Vi bør stå samlet i vores budskaber. Det her handler om så meget mere end transport af korn," sagde han.
Kilde: Politiken, s. 7

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Oppositionen frygter, at tiltag mod misbrug af børn vil føre til uberettiget overvågning af almindelige danskere
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener, at i en verden, hvor mere og mere kriminalitet flytter over på techgiganters platforme, så opstår der "et kæmpe behov for at regulere det". Men otte oppositionspartier afviser at støtte op om regeringens EU-linje i forhandlinger om nye tiltag til at bekæmpe seksuel misbrug af børn online, skriver Altinget. Oppositionspartierne mener, at EU-forslaget om at bekæmpe seksuel misbrug af børn online ved at indføre systematisk og generel overvågning af almindelige danskeres kommunikation på digitale platforme, er at gå for vidt. "Det her forslag er jo fuldstændig drakonisk. Jeg er næsten ved at sige, at rækkevidden af det, som ministeren beder os om at sige ja til, er fuldstændig vanvittigt. Det kommer på ingen måde til at være lovmedholdeligt," sagde Lisbeth Bech-Nielsen, it-ordfører for SF. Fra Alex Ahrendtsen, EU-ordfører, Dansk Folkeparti, lyder det: "Den ladeport, som man åbner i forbindelse med denne forordning, er dybt bekymrende."
Kilde: Altinget

Landbrug: EU-Kommissionen vil tillade Roundup de næste 10 år
EU-Kommissionen har netop foreslået, at det fortsat skal være muligt at bruge Roundup i de næste 10 år, skriver Altinget onsdag. Venstre bakker op om ny godkendelse, mens venstrefløjen vil forbyde det omstridte sprøjtemiddel, som er det mest anvendte i verden.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Vestager risikerer at tabe EU-toppost
Onsdag var Margrethe Vestager på charmeoffensiv i Paris, hvor hun forsøgte at samle opbakning til at blive den næste chef for Den Europæiske Investeringsbank. Men på baggrund af anonyme kilder i Bruxelles og Berlin skriver mediet Politico, at en handel om topposter i den europæiske bankverden måske er på vej mellem Tyskland og Spanien, skriver flere aviser. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, vurderer, desværre for Vestager, at muligheden bestemt er til stede. "Når man ser på det udefra, kan man godt få den tanke, at Spanien og Tyskland bytter poster her. Så kan det ende med at blive den vanlige byttehandel om poster," siger Lykke Friis ifølge Jyllands-Posten. Lykke Friis påpeger dog, at slaget endnu ikke er tabt. "Det er vigtigt, at Vestager og den danske regering fortsætter med at kæmpe," siger Lykke Friis og peger på, at Vestager gør sit ved at besøge Paris onsdag.
Kilder: Berlingske, s. 5; Ekstra Bladet, s. 4; Jyllands-Posten, onsdag

Interne anliggender: Topledelser bæver - nu bliver it-sikkerheden deres ansvar
Danmark skal indføre EU-krav om, at ledelsen i store og samfundsvigtige firmaer tager ansvar for it-sikkerheden, men der er stadig usikkerhed om, hvordan de danske regler og sanktioner bliver, skriver Børsen. EU's direktiv om virksomhedernes ansvar for cybersikkerhed skal gælde fra fredag den 18. oktober 2024, men ingen ved endnu, hvordan NIS2-reguleringen helt konkret bliver. Derfor mener Andreas Espersen, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri, at man allerede nu burde beslutte en eller anden form for overgangsperiode, så man ikke begynder at slå folk i hovedet med bøder, før virksomhederne har haft tid til at omstille sig til reglerne. Danmark har endnu ikke formuleret og vedtaget en eneste af de love, bekendtgørelser eller vejledninger, der gør det såkaldte NIS2-direktiv til konkret, dansk ret. “Alle går og venter på at få at vide, hvad man skal gøre, når man som virksomhed er omfattet af NIS2. Det skal jo implementeres i dansk lovgivning gennem nogle bekendtgørelser. Dem skal nogen skrive. Men os bekendt er man ikke engang begyndt på det endnu. Det går simpelthen for langsomt,” siger Andreas Espersen. Forsvarsministeriet oplyser, at det er dem, som har det koordinerende ansvar for implementeringen af det nye direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og forklarer, at der vil komme lovforslag i første kvartal af 2024. Men Forsvarsministeriet er ikke kendt for stor erfaring med erhvervsrettet lovgivning og derfor vil Dansk Industri hellere se, at Digitaliseringsministeriet bliver tildelt den koordinerende kraft. “Vi er bekymrede for, at Forsvarsministeriet sætter sig for egenrådigt på denne komplekse dagsorden uden at udvise den fornødne fleksibilitet eller musikalitet. Vi har selv efterspurgt en ensartet fortolkning af NIS2-kravene, men virksomheder og brancher er forskellige, og ikke alle behøver at have et sikkerhedsniveau, som var der tale om militære installationer og hemmeligheder,” siger Andreas Espersen.
Kilde: Børsen, s. 1,4-6,7

Udenrigspolitik: Hjælp til Niger
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Ups, nu havde Danmark lige udnævnt Niger til en vigtig modtager af vores udviklingsbistand med henvisning til militærkup og ustabilitet i nabostaterne - og så bliver Niger selv ramt af et militærkup. Skal Danmark da stoppe bistanden til landet? [...] Danmark bør ikke stoppe bistanden til Niger. Det rige Europa kan ikke ignorere fattigdommen og mistilliden til demokratisering. Og ikke kun fordi fattigdom og lokal mistrøst kan skabe et pres på Europa. Men især fordi Niger og de andre Sahel-lande aldrig får stabilitet og demokrati uden social og økonomisk udvikling. Derfor må dansk og international hjælp til Niger fokusere på uddannelse, kvinders rettigheder, ligestilling, retssikkerhed, økonomisk vækst og en indsats mod korruption, afhjælpning af klimaforandringer og forebyggelse af vold og terrororganisationer, som hærger Sahel-området. Militærkuppet er en tragedie. Målet for dansk udviklingsbistand må være at give Nigers hårdtprøvede befolkning nyt håb om et bedre alternativ."
Kilde: Politiken, s. 1

Handel: Det næste årti er Produktionsdanmarks årti
I Kroniken i Politiken i dag skriver erhvervsminister Morten Bødskov(S) blandt andet: "Vi står på tærsklen til en ny global virkelighed. Bedst illustreret ved et nyt handelspolitisk begreb, der har set dagens lys: Small yard and high fence. Et udtryk for, at lande på afgrænsede områder nu sætter alle sejl til for at beskytte deres kritiske teknologier. Fordi erhvervs- og handelspolitikken er rykket helt ind i kernen af sikkerhedspolitikken. Kampen om adgangen til nye teknologier skærpes. USA satser milliarder på grøn omstilling og langsigtet bæredygtig energiforsyning. Det samme gør EU og Kina. Industripolitik er øverst på dagsordenen, og EU styrker nu produktionen af kritiske råstoffer og udviklingen af mikrochips til Europas industrier. Men hvad gør Danmark, når globaliseringen skifter ansigt, adgangen til ny teknologi begrænses og markedsadgang stækkes, fordi stormagter spænder ben for hinanden? Vi skal forstærke vores styrkepositioner. Vi skal føre en langt mere aktiv industri- og erhvervspolitik. Vi skal gøre det endnu lettere at drive virksomhed. Ellers taber vi. [...] På EU’s budget gemmer der sig nu i omegnen af 450 milliarder euro i uforbrugte EU-midler til den grønne omstilling. De skal ud at virke. Nu. Sagsbehandlingstiderne på ansøgningerne om adgang til midlerne skal ned. Langt ned. Nu. 450 milliarder uforbrugte grønne euro på vores fælles EU-budget er rigtig mange penge. Men de er også udtryk for, at vi i EU for længst har sat Europa i et grønt gear. Nu skal tempoet op, så pengene bl.a. kan komme vores stærke danske førerpositioner til gavn, og europæiske lønmodtagere og virksomheder kan vinde den globale grønne kamp, der udfolder sig nu. Det kræver selvfølgelig, at vi sammen med vores tætteste allierede og nærmeste venner understøtter vores produktionsvirksomheder endnu bedre, så de får de rette rammer til at kunne konkurrere på de globale markeder. [...] Globalisering har gjort os mere sårbare. Den har skabt afhængigheder af despoter og usikre regimers vilje til at levere kritiske råstoffer og energiforsyninger til vores industrier. De chok, globale spændinger og krige har sendt gennem vores samfund, har skabt rystelser og usikkerheder, vi troede, der var dæmmet op for. Danmark står stærkt. Men kun hvis vi bliver endnu skarpere, vinder vi det kapløb, der nu udfolder sig. For det næste årti er ProduktionsDanmark årti."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Migration: Frankrig nægter at hjælpe Italien med migrantpres
Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, meddelte i går, at Frankrig ikke vil acceptere modtagelse af migranter fra den italienske ø Lampedusa, skriver Kristeligt Dagblad. Ministeren fastholder landets strenge tilgang til migrationspolitikken. Frankrig har dog tilbudt Italien hjælp med at returnere migranter til lande, som Frankrig har gode diplomatiske relationer til. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, besøgte for nylig øen, der ligger ud for Libyens kyst og som oplever stort pres fra migranter, der sejler fra det afrikanske kontinent for at søge asyl i Europa. Hun annoncerede støtte til Italien. Siden mandag i sidste uge er omkring 8500 personer ankommet til øen, hvilket er flere end antallet af indbyggere på Lampedusa. Migrationen har genoplivet debatten om, hvordan EU-landene deler ansvaret for at modtage tusindvis af migranter.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Konservative kandidater skal skrive under på deres loyalitet mod partiet
Samarbejdsvanskelighederne mellem europaparlamentariker Pernille Weiss og den konservative partiledelse munder nu ud i et nyt kodeks for partiets medlemmer af Europa-Parlamentet, skriver Berlingske. De Konservatives top forsøger allerede nu at gardere sig mod fremtidige samarbejdsvanskeligheder med partiets medlemmer af Europa-Parlamentet. Partiet har bedt alle sine kandidater om at skrive under på en erklæring om loyalitet, og samtidig skal en ny forretningsorden forpligte partiets EU-politikere i forhold til blandt andet ansættelser, samarbejde og visse samtaler med journalister. De aspirerende konservative europaparlamentarikere skal erklære sig indforstået med i alt syv punkter i kandidaterklæringen omhandlende virket i parlamentet. I weekenden skal partiets landsråd endelig vælge sine kandidater til EU-valget - og her vil afgørelsen falde, om Pernille Weiss rent faktisk får lov at genopstille på den konservative liste, sådan som hun selv og en række stemmer i partiets bagland ønsker. Pernille Weiss har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel. Fra de Konservatives organisatoriske næstformand, Henrik Weiglin, skriver i en e-mail, at kandidaterklæringen fungerer som en hensigtserklæring, der "naturligvis" ikke har "opsættende virkning på vælgernes sammensætning af parlamentet og fordeling af mandater".
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Landbrug: Vi har planen: Grib den, Ellemann
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening. Hun skriver blandt andet: "Kære Jakob Ellemann-Jensen. Økologisk Landsforening vil gerne hjælpe dig med en løsning på klimaafgifter i landbruget. Du og Venstre var dem, der sammen med Radikale Venstre tilbage i juni 2020 meldte ud, at der skal indføres en ensartet klimaafgift for at sikre den billigst mulige grønne omstilling. Modellen var I ikke klar med. Det er vi i Økologisk Landsforening til gengæld, og det er en model, som har sigte på, at den umiddelbart kan udbredes til hele EU. Dermed imødekommer vi også det klare budskab til dig og resten af Venstre, som jeres medlem af Europa-Parlamentet, Asger Christensen, afleverer til jer i Jyllands-Posten 20/9. I vores model bliver afgiften fratrukket i landbrugsstøtten. Kan landmanden demonstrere lavere klimaaftryk end det bundfradrag, som vi nok alle er enige om, også skal i spil, får landmanden en betaling fra bioordningerne, som er et nyt element i EU's landbrugsstøtte. Med denne kombination har I givet landmanden et stærkt incitament til at indrette sin bedrift, så den får et lavere klimaaftryk. [...] Pris på bæredygtighed, som vi kalder vores model, kan gennemføres inden for de regler, der er for EU's landbrugsstøtte allerede i dag. Med den model kan Danmark gå foran og vise de andre medlemslande, hvordan de udnytter de nye regler for EU's landbrugsstøtte til at få et grønnere landbrug på en markedsorienteret måde, hvor der tages flere samtidige hensyn til klima, natur og dyrevelfærd."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Udvidelse: Fem ting, du skal vide om de europæiske stormagters fremtidsrapport
Altinget bringer en analyse af Europa-analytiker Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: "Efter mange års dødvande har Ruslands invasion nu sparket så meget gang i EU’s vokseværk igen, at Unionen bør være klar til en ny stor udvidelse mod øst i 2030. Sådan sagde den europæiske rådsformand, Charles Michel, for nylig. Nu får hans forudsigelse solid opbakning fra en europæisk vismandsrapport bestilt af regeringerne i de to vigtigste hovedstæder, Berlin og Paris. Rapporten er startskuddet til en ny fremtidsdebat for det europæiske samarbejde. ”Af geopolitiske årsager står EU-udvidelse igen højt på den politiske dagsorden, men EU er endnu ikke klar til at byde nye medlemmer velkommen, hverken institutionelt eller på de forskellige politikområder,” skriver en gruppe af 12 uafhængige tyske og franske eksperter, som præsenterede deres idekatalog for reformer på et EU-ministermøde tirsdag. [...] Hvis EU skal kunne rumme både en række balkanlande og det store, fattige og krigshærgede Ukraine, så er der behov for at give hele samarbejdet en ordentlig overhaling. Ellers bliver der hverken penge eller beslutningskraft nok i fremtidens union, advarer gruppen af fransk-tyske vismænd. Derfor bliver der ifølge eksperterne behov for at lave om på EU’s ”grundlov” i unionstraktaterne, enten i større eller i mindre omfang. [...] Mange regeringer – inklusive den danske – vil helst undgå alt for dybtgående ændringer af EU’s måde at fungere på. Men den fransk-tyske vismandsrapport demonstrerer, at disse reformer i et eller andet omfang er ved at blive uundgåelige."
Kilde: Altinget