Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. februar 2024Repræsentationen i Danmark33 min læsetid

EU i dagens aviser torsdag den 22. februar 2024



Tophistorier

Et forslag kan knække nakken på hver fjerde kvægbonde - et andet koste hele samfundet dyrt
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om Svarer-udvalgets løsningsmodeller til CO2-nedbringelse i landbruget:Onsdag afleverede Svarer-udvalget sit forslag til en samlet plan for, hvordan landbruget kan gøres mere klimavenligt. Forslaget rummer tre modeller for, hvordan man med afgifter radikalt kan omlægge dansk landbrug, så det bidrager til at nå de danske klimamål for 2030 og 2050. Det dyreste af de tre forslag kan lukke og slukke for hver fjerde danske kvægbonde, mens det billigste forslag kan blive en dyr omkostning for resten af samfundet. Det skriver Politiken. For at nå de lovbestemte klimamål for 2030, så er det afgørende, at landbrugssektoren sænker sin CO2-udledning markant. Hvis ikke, skal andre sektorer øge deres reduktioner og det vil ifølge de fleste økonomer være en større samfundsudgift, end hvis man indfører strengere reduktionskrav for landbruget. Rammer man landbruget hårdt, vil det til gengæld medføre, at store dele af produktionen rykker til udlandet, eftersom andre lande ikke har indført CO2-afgifter for landbruget. Det vil koste på dansk landbrugs konkurrenceevne. EU drøfter indførelsen om en CO2-afgift for landbrug i samtlige medlemslande, men sådan en beslutning ligger langt ude i fremtiden.

Der er internt i Venstre lagt op til hårde sanktioner i folketingsgruppen til medlemmer, hvis udtalelser om klimaafgifter med landbruget ikke flugter med partilinjen. Det skriver Berlingske. Venstre forsøger med denne linje at undgå, at egne partimedlemmer går alt for kritisk til regeringens klimatiltag overfor landbruget. Tre navne går igen i den gruppe af "brokkerøve," som partiet med indsatsen sætter ind overfor. Ifølge kilder i partiet drejer det sig især om EU-Parlamentarikerne Asger Christensen og Erik Poulsen, samt tidligere hovedbestyrelsesmedlem og formand for landbrugsrådet, Peter Gærmelke. Mens Asger Christensen og Peter Gærmelke nu er blevet særdeles påpasselige med konkrete udtalelser om Svarer-udvalgets forslag, så er Erik Poulsen ikke bleg for at tilkendegive, at han har svært ved at acceptere nogle af tre foreslåede modeller: "Svarer-udvalget har pænt, ordentligt og redeligt fremlagt tre modeller. Nu er det op til trepartsforhandlingerne, og hvad politikerne derefter beslutter sig til. Jeg vil dog sige, at man skal arbejde på at finde en udviklings- og ikke en afviklingsløsning. Alle tre modeller gør desværre, at fødevareerhvervet bliver reduceret. Det er jeg bekymret for, fordi der er behov for mad i hele verden," siger Erik Poulsen og fortsætter: "De bekræfter, at dansk enegang vil føre til mindre produktion herhjemme, og at den produktion bare vil flytte til udlandet. Resten af Europa har samme udfordring som Danmark - de vælger bare ikke at gå denne vej," udtaler Erik Poulsen, som mener, at Venstre skal trække sig fra regeringen, hvis det ender med en løsning, som kommer til at koste arbejdspladser. Til Jyllands-Posten siger Erik Poulsen, at modellerne er politisk uspiselige og "lever ikke op til regeringsgrundlaget". Ifølge Erik Poulsen så siger regeringsgrundlaget, at en dansk CO2-afgift ikke må sende danske arbejdspladser til udlandet, og Svarer-udvalget påpeger, at alle tre modeller vil have en negativ effekt på beskæftigelsen i landbruget. "Det står krystalklart for resten af Europa, at hvis vi skal gøre noget ved landbruget i forhold til klimaomstilling, skal vi gøre det på den rigtige måde, og det er ved at gøre det fælles igennem EU's kvotesystem," siger Erik Poulsen videre til Jyllands-Posten.

Berlingske bringer et interview med Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug. Han frygter konsekvenserne ved en ny CO2-afgift til landbruget. "Indtil vi ved mere, så synes jeg ikke, at man skal bevæge sig ind i et eksperiment, hvor risikoen for at lukke dansk fødevareproduktion er til stede," siger Peter Kiær, som opfordrer regeringen til at "besinde sig." På spørgsmålet om det ikke er rimeligt, at landmænd lever op til en række krav, når de nu subsidieres med næsten 12 milliarder kroner i direkte og indirekte årlig statsstøtte, svarer Peter Kiær: "Alle 27 EU-lande får statsstøtte til deres landbrugsjord. Det er blevet besluttet for mange år siden for at have en fødevaresikkerhed. Vi mener ikke, at den diskussion bør komme ind i billedet - eller være et argument for, at man bør sætte ekstra krav til danske landmænd. Danske landmænd arbejder i døgndrift for at producere sunde og friske fødevarer med et så lavt klimaaftryk som muligt."

Jyllands-Posten bringer et interview med landmand Martin Pinholt. Ifølge ham vil modellen med høj CO2-afgift medføre, at han er nødt til at tømme staldene og sende køerne til slagtning. Martin Pinholt fortæller, at usikkerheden omkring den kommende afgift har fået investeringerne i slægtsgården og driften til at gå i stå. "Banken vil jo først låne os penge, når vi har vist, at vi kan få økonomien til at hænge sammen med den nye afgift. Min bekymring er desuden, at 80 pct. af den mælk, der produceres i Danmark, bliver eksporteret til lande, hvor man ikke har pålagt landbruget klimaafgifter. Hvis vi prøver at hæve salgsprisen på de danske varer, vil kunderne bare takke nej og købe deres varer et andet sted," forklarer Martin Pinholt, som argumenterer, at afgiften ville være mere spiselig, hvis den var ens for samtlige EU-lande. Men det kommer ikke til at ske, mener Martin Pinholt, og referer til EU-Kommissionens nyligt tilbagerulning af en række planlagte miljø- og klimakrav som følge af store landmandsdemonstrationer i en række EU-medlemslande.

Kristeligt Dagblad skriver, at CO2-afgifter til dansk landbrug kun kommer til at koste forbrugerne minimalt. "Som forbruger vil man opleve en meget beskeden prisstigning og endda over flere år. Samtidig kan man jo erstatte danske produkter med importvarer eller udskifte oksekød med svinekød," forklarer fødevareøkonom, Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevareøkonomi på Københavns Universitet. Henning Otte Hansen påpeger, at konsekvensen af en CO2-afgift vil være import af f.eks. oste fra Polen, som har et markant højere klimaaftryk end Danmark. "Så får vi nok et lavere dansk CO2aftryk men skubber produktionen til andre lande med en højere CO2-belastning. Det vil være konsekvensen, hvis vi ikke får en fælles plan i EU om afgift på landbruget," siger Henning Otte Hansen.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Verdens udledning af klimagasser bliver ved med at stige - og vil vokse yderligere i de kommende år. Uanset hvad der sker med en dansk CO2-afgift på landbruget. [...] I de globale forhandlinger om, hvordan væksten i CO2-udledningen skal begrænses, fremhæver vækstlandene ofte, at det er uretfærdigt, at de nu skal pålægges ekstra byrder eller holdes tilbage - når nu de vestlige lande i årtier har udledt meget mere end dem. For 50 år siden stod USA og EU27-landene hver især for en tredjedel af udledningen. I dag udleder USA og EU27 tilsammen markant mindre, end Kina alene gør. Faktisk udleder Kina tre gange så meget som USA. [...] I 1970 stod Danmark for 0,4 procent af den globale udledning og Norden for 1,5 procent. I dag står Danmark for 0,08 procent og Norden for 0,4 procent. Der er altså intet, vi gør her i de nordiske lande i forhold til yderligere hjemlig nedbringelse, der isoleret set vil ændre på klodens CO2-regnskab - eller ændringen i klodens temperatur. Derfor skal man i høj grad se de danske tiltag som signalpolitik."

I en analyse i Politiken skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker, blandt andet: "Der er lagt op til delikate politiske kampe og dilemmaer, når vi - på et tidspunkt - får den endelig aftale om en CO2-afgift på landbruget. [...] Det er en kamp, der geografisk kommer til at stå i landområder, og en kamp, der politisk kommer til at stå mellem især Venstre og Danmarksdemokraterne. Mere præcist mellem Venstres næstformand, økonomiminister Stephanie Lose, og DanmarksDemokraternes stifter, Inger Støjberg. [...] Begge har meget på spil. [...] Det var bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt CO2-kritikerne forstummede, da det stod klart, at Ellemann-Jensen ville trække sig. Efter sigende - og naturligvis uden for citat - skete det helt præcist om morgenen 23. oktober. Et par timer før Ellemann officielt trak sig. Her skulle Stephanie Lose have gjort det klart for flere kritikere, her nævnes EU-parlamentsmedlemmerne Asger Christensen og Erik Poulsen og tidligere landbrugsformand Peter Gæmelke, at nu var det slut med offentlige protester over den CO2-afgift, som Venstre selv har forpligtet sig til. [...] Den linje er fortsat i den etablerede del af Venstre, men der er også en nervøsitet. Især i det jyske bagland. På den ene side frygter man igen at miste både medlemmer og vælgere til Danmarksdemokraterne. På den anden side er det efterhånden Venstre-lærdom, at vil man være et stort, i dag måske rettere et større parti, går vejen ikke via landbruget, men snarere via provinsen i bred forstand. Og via det erhvervsliv, som allerede har fået en CO2-afgift. Og lever med en CO2-afgift. [...] Derfor har Venstre ikke råd til at surre sig fast til landbruget, men heller ikke til at kappe båndene helt. [...] Et klassisk Venstredilemma, og det er her, Stephanie Lose kommer ind. Man kan ikke overvurdere hendes rolle i store dele af det jyske bagland. Hun giver sådan en god ro i de liberale maver, de stoler på hende, og derfor er hun nok også den eneste, der kan sælge en CO2afgift på landbruget i det jyske. [...] Til Venstremedlemmer, der i bund og grund ikke ser det store behov for en sådan, men som via hende ser det i et større perspektiv. En del af det perspektiv hedder EU-Parlamentsvalget 9. juni. Et midtvejsvalg, og for Lose og Lund bliver det første gang, de møder vælgerne. De har allerede skruet forventningerne gevaldigt ned fra fire mandater ved valget i 2019 til håbet om to denne gang."

I en analyse i Politiken skriver avisens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, blandt andet: "Michael Svarer har været mest optaget af at udforme et system, som gør det muligt at opkræve en klimaafgift hos de danske landmænd. Hvor stor afgiften skal være, er en politisk beslutning, pointerede han igen og igen. Kommissionen har endda undladt at tage stilling til, om en afgift på gødning og på at holde køer og grise er den bedste idé, eller om det er bedre at opnå omtrent samme effekt ved at ændre på tildelingen af et EU-tilskud. Regeringen står derfor med forslag, der spænder vidt: Det mest ambitiøse vil trods de indledende bemærkninger være spiseligt for klimaaktivisterne og deres ønske om flere klimavenlige bælgfrugter, men vil til gengæld gøre landmændene rasende. Den laveste afgift får landbruget omvendt svært ved at klage over, men den vil på den anden side kaste klimaaktivisterne ud i spektakulære aktioner, der byder på mere end kække bogstavrim. De landmænd, som føler det krible i speederfoden for at vise deres frustration over den kommende klimaafgift, har også fået et ekstra argument for at køre traktorerne til hovedstaden. For alle muligheder står stadig åbne."

I en kronik i Politiken skriver ekspertgruppen for en grøn skattereform, bestående af: Joan Faurskov Cordtz, Susanne Juhl, Mette Termansen, Claus Thustrup Kreiner, Peter Birch Sørensen og Michael Svarer, blandt andet: "Ekspertgruppens kommissorium har været at foreslå reguleringsmodeller, der bidrager til at nå klimalovens målsætning om drivhusgasreduktion med afsæt i lovens guidende principper. [...] Dertil kommer, at klimaindsatsen skal tage hensyn til den sociale balance og den sociale sammenhængskraft. Sammenhængskraften på tværs af landsdele kan blive udfordret ved klimatiltag over for landbruget, da landbrugsproduktionen er skævt fordelt ud over landet. Den sociale balance kan ligeledes blive truet, hvis tiltagene medfører mærkbare stigninger i priserne på fødevarer, der vejer tungt i budgettet for lavindkomstgrupper. [...] Det er umuligt at udforme en klimaregulering af landbruget, som fuldt ud tilgodeser samtlige hensyn i klimaloven. [...] Hovedinstrumentet i ekspertgruppens modeller er en klimaafgift på udledning fra husdyr og gødning, der tager hensyn til forskellene i udledning fra de forskellige dyretyper. Afgiften kombineres i nogle modeller med andre instrumenter for at sikre, at alle modeller opfylder klimalovens målsætning om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 i forhold til udledningen i 1990 samt Danmarks forpligtelse over for EU til at reducere den udledning, der ikke er reguleret af EU's system for handel med CO2-kvoter. [...] Sidst, men ikke mindst skal man huske, at en lavere landbrugsproduktion ikke er ensbetydende med et fald i den samlede produktion, da arbejdskraft og kapital, som frigives fra landbruget, på sigt vil komme over i andre erhverv."

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "I de tre modeller, Svarer-udvalget præsenterede, kommer landmænd til at betale mellem 125 og 750 kr. pr. ton CO2. Det lyder ikke af meget, men der skal ikke mange ekstraudgifter til for at vælte læsset for den enkelte. Det videre arbejde med oplægget skal foregå i en såkaldt Grøn Trepart, der består af landbruget, industrien og regeringen. Og det er ubetinget positivt, at arbejdet kan fortsætte med et minimum af politisk indblanding. Hos politikerne handler det om billige point, ikke om billige kvoter. Landbruget er gennem årene blevet stigmatiseret som et krævende og uansvarligt erhverv, hvis ønske om gulerod frem for pisk er blevet latterliggjort, og erhvervet mindes ofte om, at det modtager støtte fra bl.a. EU. [...] Dansk landbrug står for en stor del af CO2-udledningen herhjemme og skal selvfølgelig bidrage til at reducere det. Men erhvervet balancerer i øjeblikket mellem kval eller krise. Det er heller ikke et tilfælde, at Danish Crowns topchef, Jais Valeur, kalder rapporten “relativt dramatisk” og et »meget stort eksperiment”. Det sidste er svært at modsige, og inden politikerne kaster sig ud i eksperimentet, bør de stille sig selv spørgsmålet: Skal vi have et landbrug i Danmark eller ej?"
Politiken, s. 2, 4, 5, 1, 4; Berlingske, s. 12, 10-11; Jyllands-Posten, s. 4, 14; Kristeligt Dagblad, s. 3; Altinget, onsdag (22.02.2024)

Prioriterede historier

Ny sanktionspakke mod Rusland på vej
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:Russisk økonomi er ikke så hårdt ramt af vestlige sanktioner, som man havde regnet med, siger en anerkendt russisk økonomiprofessor. Han påpeger dog, at det heller ikke går så godt, som det umiddelbart ser ud. Det skriver Jyllands-Posten. "Økonomien er blevet stabiliseret på den måde, at man lige nu kan finansiere et underskud på statsbudgettet. Men der er ikke sket en makroøkonomisk katastrofe. Der er et stort inflationspres, som centralbanken forsøger at kontrollere med sin rente," forklarer Sergei Guriev, fremtrædende russiske økonom. En af grundene til, at sanktionerne ikke har ramt så hårdt, er ifølge Sergei Guriev, blandt andet, at embargoen på den russiske gas først blev indført sent i forløbet. Sergei Guriev mener, at Vesten bør skærpe sanktionerne mod Rusland, ved blandt andet se på den stigende eksport til Ruslands nabolande, som han ser som et tydeligt bevis på, at sanktionerne omgås.

Trods vestlige sanktioner er flere danske virksomheder stadig til stede i Rusland, uden at de overtræder vestlig sanktionslovgivning. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), er forsigtig, når han kommenterer på det. "Danske virksomheder skal efterleve de regler, vi sætter op. Vi kæmper for at få de stærkest mulige sanktioner i EU, og så skal de efterleves, og vi skal sørge for, at de bliver overholdt. Jeg er tilbageholdende med og har ikke behov for at definere eller sætte en anderledes standard end den, vi sætter," udtaler Lars Løkke Rasmussen.

Flere danske Europa-parlamentarikere kritiserer, at europæiske virksomheder i stigende grad jernbanefragter kinesiske varer igennem Rusland til Europa. Transporten er lovlig og er ikke i konflikt med eksisterende sanktioner. "Europæiske virksomheder skal overhovedet ikke bidrage til Ruslands økonomi. Vi skal heller ikke blive afhængige af russiske transportlinjer, så jeg mener ikke, det skal være lovligt at fragte i Rusland," udtaler Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet. "Jeg forstår godt, at det ud fra et kommercielt synspunkt kan være en god løsning for virksomheder, men krig trumfer alt, og vi forsøger at stække Rusland så meget som muligt. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan der kan gribes ind over for fragten gennem Rusland," siger Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet.

Europæerne tror ikke på ukrainsk sejr i krigen mod Ukraine. Det viser en ny fælleseuropæisk meningsmåling, skriver Politiken. 41 procent af respondenterne i meningsmålingen mener, at EU skal presse Ukraine til at indgå en fredsaftale med Rusland. 37 procent af respondenterne mener, at EU spiller en negativ rolle i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Dansk Industri (DI) og dets ukrainske søsterorganisation mener, at den enorme humanitære støtte til Ukraine har ødelagt markedet i landet. Det skriver Altinget. DI ønsker i stedet en omfordeling af støtten i den danske Ukrainefond, så den har større fokus på jobskabelse og virksomhedsstøtte.

I en kronik i Børsen skriver Henrik Dahl (LA), spidskandidat til Europa-Parlamentet og Mads Strange (LA), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Hvis vi i Europa skal gøre os nogen forhåbninger om, at Ukraine vinder krigen mod Putins imperialisme, har vi brug for langt mere militært materiel. Men lige nu står Europas største långiver i vejen for at sikre den fortsatte opbakning til vores ukrainske allierede. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er nemlig underlagt et princip om, at man ikke investerer i ammunition og våbensystemer, fordi man hellere vil bruge pengene på fredsbevarende indsatser. Netop EIB kunne ellers med sin store pengetank, der alene sidste år investerede omtrent 660 mia. kr. i en række initiativer, have udgjort en enorm stor forskel på slagmarken. [...] Det princip er symptomatisk på et generelt problem, der plager store dele af EU: nemlig at man ofte vedtager nogle regler, der muligvis lyder godt på papiret, men som i den virkelige verden gør mere skade end gavn. For hvis der er noget, der bidrager til at sikre fred her i verden, er det selvfølgeligt et troværdigt afskrækkende forsvar. [...] Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, har allerede bebudet, at hans eget land i det kommende år vil fordoble støtten til Ukraine, og ligeledes opfordret andre EU-lande til at skrue op for støtten. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, der bør stå som et eksempel til efterfølgelse for alle EU-lande. Et paradigmeskifte For vi har brug for et paradigmeskift i den europæiske forsvarspolitik. Den tidsalder, hvor vi kunne hvile på laurbærrene og høste fredsdividender, er endegyldigt forbi. Det skyldes ikke blot, at Putins imperialistiske stormagtsdrømme har skabt krig på det europæiske kontinent for første gang i flere årtier. Det skyldes også, at USA - uanset hvem der vinder præsidentvalget i november - er begyndt at orientere sig væk fra den rolle som global politibetjent i den regelbaserede verdensorden, vi har kendt til, siden Sovjetunionen kollapsede i 1991."

Information skriver i en leder blandt andet: "Jeg ved ikke, hvor vi skal finde pengene, men vi har brug for dem”. Sådan lød de ærlige ord fra Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, i et mindre forum på sikkerhedskonferencen i München, som fandt sted i sidste weekend. Pistorius hentydede naturligvis til elefanten i den ellers ambitiøse tyske forsvarspolitik - det faktum, at der senest i 2028 ikke vil være flere penge tilbage i den særlige fond på 100 milliarder euro, som kansler Olaf Scholz i sin berømte Zeitenwende-tale øremærkede til forsvaret. [...] Kansleren selv virker ikke bekymret. For tiden giver han den som Europas frontløber i spørgsmålet om den vigtige militære og økonomiske støtte til Ukraine, hvis offensiv mod de russiske styrker lider fatalt under manglen på ammunition. På sikkerhedskonferencen opfordrede Scholz de andre EU-lande til at følge tysk eksempel og øge hjælpen til det krigshærgede land. Tyskland er da også - næst efter USA - den største bidragyder til Ukraine. Hele syv milliarder euro er i år øremærket til hjælp til landet, i løbet af de næste par år yderligere seks milliarder. I fredags underskrev Scholz så en sikkerhedsaftale med præsident Zelenskyj, som indebærer Tysklands langsigtede sikkerhedsforpligtelser over for Ukraine og en ny, stor våbenpakke, der blandt andet indeholder 120.000 skud artilleriammunition til en værdi af 1,1 milliarder euro. Flot lyder det jo. Men med Tysklands vaklende økonomi in mente spiller Scholz et farligt spil. For hvordan vil han vedligeholde støtten til Ukraine - og finansieringen af Tysklands eget forsvar - når fonden på 100 milliarder euro er tom?"
Berlingske, s. 14; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 8, 11; Politiken, s. 6, 9; Børsen, s. 4, 15, 26-27; Altinget, onsdag (22.02.2024)

Det digitale indre marked

Kæmpe bøde på vej til Apple
EU vil pålægge Apple en kæmpebøde for at lægge forhindringer i vejen for den svenske streamingtjeneste Spotify. Bøden bliver den første af sin slags fra EU´s side. Det skriver Berlingske. Ifølge EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager kommer bøden til at ligge i nærheden af 3,7 milliarder kroner. Bøden ventes at falde i marts. Bøden er kulminationen på en næsten fem år lang undersøgelse mod Apple, som EU´s konkurrencemyndigheder indledte i 2019, på baggrund af en klage fra Spotify. Spotify klagede over, at Apple tager 30 procent i kommission fra alt betaling for apps, der hentes via Apples App Store, og at Apple ikke tillader app-udbydere, at fortælle brugerne, at appen også er tilgængelig udenom Apples betalingssystemer. Det fik Spotify til at klage over konkurrenceforvridning til EU´s konkurrencemyndigheder. Hverken Apple eller EU-Kommissionen har udtalt sig om den kommende bøde til Apple.
Berlingske, s. 9 (22.02.2024)

Finansielle anliggender

Fart på aktiemarkedet varsler godt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jakob Vejlø, chefstrateg, Bankinvest, blandt andet: "Her og nu er der en del, der tyder på, at markedet skal stige. Det er positivt, at risikoen for en mærkbar konjunkturnedgang ser ud til at fortage sig. Prognoserne peger på en økonomisk fremgang i USA på 1,6 pct. i 2024 og 1,7 pct. i 2025. Det er en moderat fremgang, men nok til at virksomhedernes indtjening kan stige mellem 5 og 10 pct. pro anno. EU-Kommissionens nye prognose spår vækst på 0,9 pct i 2024 og 1,7 pct. i 2025. Kina arbejder hårdt på at stabilisere ejendomsmarkedet og vil sandsynligvis se vækst på 4-5 pct. i 2024 og 2025. Inflationen i USA og Europa er på vej ned. Det kunne gå stærkere, men trenden er tydelig. Sommeren bør være startskuddet til de første rentesænkninger fra Federal Reserve, ECB og dermed Danmarks Nationalbank. Rentesænkninger på i hvert fald 1 pct. i 2024 virker realistisk. Og mere til i 2025. Det vil være godt for låneomkostningerne, for virksomhedernes indtjening og for samfundsøkonomien som helhed."
Jyllands-Posten, s. 16 (22.02.2024)

Institutionelle anliggender

Det røde EU er et EU, der skaber splittelse og radikalisering
I en kommentar i Berlingske skriver Henrik Dahl (LA), spidskandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "For første gang nogensinde, kommer et EU-valg ikke - for alvor - til at handle om, hvorvidt Danmark bør forblive i EU eller ej. [...] Derfor håber jeg, at valget til Europa-Parlamentet 9. juni kommer til at handle om, hvorvidt det er en blå eller en rød vision om Europa, der skal fremmes i Bruxelles. Europa har i den grad brug for, at nogen bekymrer sig om selve den økonomiske levedygtighed på kontinentet. Sammenligner man Europa i dag med Europa for ti år siden, står vi svagere i konkurrencen med USA i vore dage, end vi gjorde i det forrige årti. Der bliver startet alt for få nye virksomheder. De virksomheder, der kommer i gang, har for svært ved at vokse. De helt store virksomheder klarer sig. Selvom også de er ved at segne under byrden af tung regulering. Hvad angår virksomheder inden for højteknologi, er der ovenikøbet et ekstra lag af bekymring: Vil EU komme med tung, overforsigtig regulering, der kræver ansættelsen af nye korps af jurister og andet godtfolk? Eller vil EU regulere ud fra et princip om realistisk risiko - der typisk er mere smidigt og liberalt end regulering baseret på den antagelse, at alt, hvad der overhovedet kan gå galt rent teoretisk, også rent faktisk kommer til at gå galt engang i fremtiden? I det blå EU eksisterer der naturligvis regulering. Men den er smidig; mindst muligt bureaukratisk og baseret på rimelige og proportionale overvejelser over risiko. Over for visionen om et blåt EU står der en vision om et rødt EU. I det røde EU er der ikke noget, der er så godt som selv den mindste, teoretiske og totalt urealistiske risiko. [...] Vælger danskerne den røde vision for EU, kan vi regne med at sakke endnu længere bagud i konkurrencen med andre kontinenter. Ligesom vi kan regne med, at Europa som tiden går vil blive et kontinent, der både er renset for små virksomheder og for højteknologiske virksomheder. Det mest kedelige har jeg gemt til sidst. Det røde EU er også et EU, der skaber splittelse og radikalisering. For lige så meget splittelse, der opstår som følge af underreguleret indvandring, vil der opstå som følge af en overreguleret klimapolitik. I et blåt EU skal der være rimelig regulering af indvandring. Og rimelig regulering for at fremme den grønne omstilling. Det er den eneste farbare vej fremad for vores kontinent. Derfor håber jeg, at valget mellem blåt og rødt EU kommer til at fylde i de kommende måneder.
Berlingske, s. 22 (22.02.2024)

Tak, von der Leyen
I et debatindlæg i Politiken skriver Katrine Platon Skyum, Aalborg, blandt andet: "9. februar annoncerede Ursula Von der Leyen, at hun genopstiller som EU-kommissionsformand. Så er EP-valgkampen for alvor skudt i gang! [...] For mig at se er hendes kandidatur meget vigtigt for, at EU kan fortsætte med at levere de imponerende resultater, som vi har set siden 2019. Det dækker blandt andet over en stærk opbakning til Ukraine, The Digital Service Act, European Green Deal, en stålfast håndtering af covid-19-krisen og gennemførelsen af et barselsdirektiv, som er et af de vigtigste skridt mod reel ligestilling. Alt sammen mærkbare og vigtige resultater. Ovenstående resultater, som EU-Kommissionen har leveret med Ursula von der Leyen i front, har gjort, at troen på EU er intakt. For at fastholde dette momentum har EU mere end nogensinde før brug for en handlekraftig, pragmatisk og progressiv leder. Det har vi i hende."
Politiken, s. 5 (22.02.2024)

Klima

Er drivhusgassen ved at gå af ballonen?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Emils Skals, partner, The Footprint Firm, blandt andet: "EU's klimamål og dertilhørende lovgivning og regulering bliver mere og mere skarpe. Men det bærer en risiko for danske virksomheder, der nøjes med at forholde sig til at efterleve krav. [...] Et skift i fokus kan opfattes som en nedtoning af de nationale ambitioner, hvor der lægges vægt på ”klimapragmatisme”. Nogle af konsekvenserne af denne pragmatiske tilgang er beslutningen om at afskaffe åben-dørordningen grundet bekymringer om strid med EU-regler, Aarhus Universitets studie om at der er mindre lavbundsjord end forventet, og at vi derfor er længere mod klimamålene end først antaget, samt den store ubekendte i ligningen i form af indsatsområdet på CO2-fangst. Selv om CO2-fangst er identificeret som en afgørende teknologi i FN's klimarapport, advarer Klimarådet rettidigt om at placere for meget tillid til teknologien på grund af den teknologiske usikkerhed. [... ] Betyder det, at den grønne omstilling er sat på standby? Absolut ikke. En stadig større del af omstillingen drives i dag af EU, hvilket muligvis glider under radaren. [...] Men vi må ikke lade EU blive en sovepude i en national kontekst; harmoniseringen af ambitioner på tværs af medlemslandene betyder, at det at levere i tråd med de danske mål ikke længere giver en fordel som frontløber på det europæiske marked, da man er sidestillet med de europæiske konkurrenter, der opererer under de samme betingelser. Samtidig har amerikanernes ambitiøse ”Inflation Reduction Act” sat nye mål og incitamenter for at skabe amerikanske arbejdspladser ved at motivere virksomheder til at flytte deres produktion til USA. Nuvel, det kan ændre sig efter et præsidentvalg senere i år, men det samme kan siges for det forestående Europa-Parlamentsvalg. Det er bydende nødvendigt, at danske virksomheder bliver ved med at hæve ambitionen, ser bæredygtighed som en motor for vækst i en global kontekst, og ikke lader sig begrænse til at fokusere på compliance. Man skal opfylde de krav, der er sat, men der er også stærke argumenter for at gøre mere."
Jyllands-Posten, s. 16 (22.02.2024)

Norsk by var klar til et grønt energieventyr ved polarcirklen, men pludselig lokkede USA
USA lokker grønne industrier væk fra Europa ved hjælp af støtte og tilskud, og der kæmpes om at sikre fremtidens energiforsyninger. Det skriver Politiken. Og EU risikerer at sakke bagud i racet om at sikre sig ren energi. Et eksempel på dette er Kinas dominans, når det gælder batteriproduktionskapacitet. Kina sidder på 80 procent af fremstillingskapaciteten. Det giver andre lande "en voksende følelse af sårbarhed, fordi udbuddet er så koncentreret," forklarer Antoine Valeur-Jones, chef for handel og forsyningskæder, Bloomberg Energy Finance. Indtil USA indførte Inflation Reduction Act'en (IRA) i 2022 foregik der en støt udbygning af batteriproduktionskapaciteten i Europa. Men herefter overhalede den amerikanske kapacitet den europæiske, som fladede ud. Fredrik Persson, formand, Business Europe, siger, at virksomheder motiveres til at søge mod USA på grund af højere energipriser og mere bureaukrati i Europa. USA´s stigende søgning mod at beskytte og begunstige hjemlige produkter er en principiel udfordring for EU, som ser fair og åben handel for afgørende for europæisk integration. Unionen har derfor længe søgt at overtale sine medlemslande til ikke at føre medlemslandene ud i en intern tilskudskrig EU-landene imellem. Men USA´s politik tvang sidste år EU til at slække på sin strenge lovgivning vedrørende statstilskud. Det gør de individuelle EU-medlemslande i stand til at øge subsidieringen af ren energi. Men dette er næppe nok til at europæiske lande vil kunne konkurrere med skattefordelen i USA, mener Birger Steen, topchef for batterivirksomheden Freyr i Norge. Indførelsen af IRA i USA fik Freyr til at flytte en planlagt batterifabrik i Norge til USA. De økonomiske incitamenter for at opføre fabrikken i USA i stedet for i Norge var simpelthen for store.
Politiken, s. 7 (22.02.2024)

Konkurrence

EU vil slække på krav til presset branche
EU-Kommissionen lægger op til reformer og fusioner i telesektoren. Det skriver Børsen. Onsdag præsenterede EU-kommissærerne Margrethe Vestager og Thierry Breton, et udspil for den europæiske telesektor. Europas digitale infrastruktur halter efter andre stormagters. Og det er et problem. "Vi har brug for digital infrastruktur, der giver sikker, hurtig og pålidelig forbindelse til alle over hele Europa," udtaler konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Europas problem er et fragmenteret telemarked med over 50 operatører. I USA har man tre mobilnetværk, i Kina fire og i Rusland tre. "Denne her fragmentering er en forpasset økonomisk mulighed," siger Margrethe Vestager, som ellers tidligere har nægtet at yderligere telefusioner kunne komme på tale. EU-Kommissionens udspil kommer efter en intensiv lobbyindsats fra telebranchen. I branchen mener man, at blandt andet nye krav om sikkerhed retfærdiggør reformer og fusioner. Men ifølge Margrethe Vestager, så vil der i udpræget grad blive åbnet op for fusioner på tværs af nationale markeder og ikke på nationale markeder. "Jeg tror virkelig ikke, at fusioner inden for samme marked er svaret her. Vi har ingenting, der tyder på, at et mere konsolideret marked også investerer mere. Alt tyder i stedet på, at konkurrence er den fundamentale drivkraft af investeringer," argumenterer Margrethe Vestager. Christian Blomquist, lektor i konkurrenceret ved Københavnsuniversitet, ser udspillet som et oplæg til en principiel debat om sikring af kritisk europæisk infrastruktur: "En mulig læsning af udspillet er, at EU åbner for en principiel diskussion af emnet. Hvis der er bred konsensus om ønsket, men også at der er andre og måske bedre muligheder. Min forståelse er, at Vestager ikke støtter en lempelse af reglerne, og personligt ser jeg heller ikke den store værdi heri," siger Christian Blomquist, som ser udspillet som et oplæg til at flytte regulering af området fra nationalt til EU-regi, inklusive udstedelsen af licenser. Og det medfører så også, at udspillet er dødsdømt på forhånd, for medlemslandene tjener godt på netop licensudstedelser, forklarer Christian Blomquist.
Børsen, s. 18 (22.02.2024)

Magtfuld ekspert tordner mod statsstøtte: “Noget rod”
Om få uger indleverer Enrico Letta sine anbefalinger om konkurrenceevnen og det indre markeds fremtid til EU´s statsledere og regeringschefer. Og hans anbefaling er klar: Brugen af statsstøtte skal være "undtagelsen, ikke reglen." Det skriver Børsen. Enrico Letta er tidligere italiensk premierminister og i dag leder af tænketanke Jacques Delors Institute. Rapporten er endnu ikke klar, men på et møde hos Tænketanken Europa i København i går, onsdag, afslørede han nogle af sine overvejelser. "Det, der sker i dag, er, at statsstøtte bliver brugt som et redskab til at konkurrere mod nabolande. Det er helt uacceptabelt. Vi kan se, at store multinationale selskaber kan rejse rundt og vælge og vrage, og at der er en slags konkurrence om, hvor gavmilde landene kan være," sagde Enrico Letta, som mener, at EU skal søge tilbage til et standpunkt, hvor statsstøtte er "undtagelsen og ikke reglen." Enrico Letta mener, at man bør tænke i nye baner for at undgå, at europæiske virksomheder søger til USA efter finansiering. "I USA kan en virksomhed flytte penge fra Texas til Alabama uden problemer. Men i EU kan man ikke bare flytte penge fra Litauen til Portugal - hvorfor ikke? Det er en mangel på tillid. Der er ting, der kunne gøres relativt hurtigt for at forbedre kapitalmarkederne," sagde Enrico Letta, som også gjorde opmærksom på, at det i blandt andet tele-, energi-, finans- og forsvarssektoren stadig er problemer med at få et europæisk indre marked til at fungere.
Børsen, s. 19 (22.02.2024)

Sikkerhedspolitik

EU-eliten vil udvikle EU til en militærunion. Det må den ikke få held med
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anders Primdahl Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Europas politiske elite har for alvor taget hul på sin mangeårige ambition om at udvikle EU til en egentlig militærmagt, der opererer på et overstatsligt plan uden om Nato-samarbejdet. Præsidenten for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, har således opfordret til at opruste EU militært og opnå strategisk militær autonomi, der gør EU til en forsvarsunion. Samtidig har formanden for den største gruppe i Europa-Parlamentet, Manfred Weber (EPP), udtalt, at EU bør opbygge et handlekraftigt europæisk forsvar, der opererer uafhængigt af USA, fordi vi angiveligt ikke kan regne med amerikanernes støtte til Europas forsvar. Også i Danmark har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen længe advokeret for at afskaffe vetoretten i EU's forsvars- og udenrigspolitik. Nu har han også foreslået at oprette en EU-kommissær for forsvarsindustrien, et forslag, der støttes af EU's øverste chef, Ursula von der Leyen. Det er glædeligt, at politikere som Lars Løkke, von der Leyen, Metsola og andre fra den europæiske elite endelig har indset behovet for militær oprustning. Den manglende investering i forsvaret, både i Danmark og i andre europæiske lande, har nemlig været uansvarlig, og det har været uacceptabelt, at vi efterlod regningen for Europas og Vestens forsvar hos amerikanerne. Det er imidlertid forstemmende og bekymrende, at det eklatante svigt af Europas forsvar, som EU-eliten har ladet stå på i flere årtier, nu misbruges af selvsamme opportunistiske EU-politikere til at udvide EU til en veritabel militærunion, der opererer med ”strategisk autonomi”, som førnævnte præsident Metsola kalder det. [...] Vi bør samarbejde med de andre EU-lande, og det bør foregå i Natoregi. Der er ingen grund til, at vores militære engagementer ikke inkluderer lande som Storbritannien, USA og Canada, som vi deler vigtige militære og geopolitiske interesser med, selvom de ikke er EU-lande. Derfor er det tudetosset at sende et signal til vores allierede på den anden side af Atlanten om, at vi ikke vil forpligte os til Nato, men i stedet vil arbejde hen imod militær uafhængighed, hvor vores tropper kan sendes i krig med EU-flag på skulderen."
Jyllands-Posten, s. 15 (22.02.2024)

Efter flere skader på søkabler i Østersøen: EU opfordrer til at øge sikkerheden
I en ny henstilling siger EU-Kommissionen, at EU-medlemslandene skal sørge for højere sikkerhedskrav omkring de undersøiske kabler i Østersøen. Det skriver Altinget onsdag. "Vi anbefaler, at medlemsstaterne skrider til handling, især for at sikre at undersøiske kabler lever op til de allerhøjeste sikkerhedskrav. Det er meget strategisk infrastruktur, vi taler om, selv om vi ikke tænker på det til daglig, og de skal kunne klare øget efterspørgsel efter båndbredde og nye sikkerhedstrusler fra hacking til overvågning," udtalte ledende næstformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager på et pressemøde. Der er ikke tale om bindene lovgivning, men med henstillingen søger man at "aktivere en bevidsthed i medlemsstaterne og gøre det nemmere at koordinere på tværs af landegrænser," forklarede Margrethe Vestager også på pressemødet, og tilføjede, at der ikke er nok koordinering på europæisk niveau. " EU-Kommissionen anbefaler også, at EU-medlemslandene i fællesskab finansierer og gennemfører kabelprojekter af fælles europæisk interesse. Hos telebranchen giver man tommelfinger op til henstillingen og forklarer, at man allerede er i drøftelser med de danske myndigheder omkring dette.
Altinget, onsdag (22.02.2024)

Valget i USA og relationen til Europa
I et debatindlæg i Berlingske skriver Finn Gyntelberg, Hørsholm, blandt andet: "Aktuelt har Donald Trump meldt klart ud, at hvis han bliver præsident til januar 2025, vil USA ikke overholde den såkaldte musketer ed om at komme et NATO- medlemsland til undsætning, hvis det er blevet angrebet af et andet land. Dog kun hvis landet ikke har betalt så stor en del af landets bruttonationalprodukt som aftalt i NATO. Relevant indtil i dag for Danmark, nu ikke længere, da vi fra i dag anvender de accepterede to procent, som aftalt i NATO. Trumps udmelding i den amerikanske valgkamp har ifølge medierne skræmt mange af de europæiske ledere af NATO og EU- landene."
Berlingske, s. 23 (22.02.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
22. februar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark