Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22 Juli 2021

EU i dagens aviser torsdag den 22. juli

Tophistorier

Ny politik i ECB, men flere år med minusrenter venter
I flere aviser kan man læse om de globale finansmarkeder. Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank, ECB, i dag torsdag holder det første rentemøde efter ændring af den pengepolitiske ramme med nyt inflationsmål på 2 procent. ECB-chefen, Christine Lagarde, præsenterede overraskende tidligt det nye inflationsmål den 8. juli, og af samme grund er forventningerne til en stramning af pengepolitikken også helt i bund, skriver Børsen. "Én ting er klart, forventningerne til mere aggressive tiltag er blevet større, men kan de levere?" spørger den danske cheføkonom i Unicredit, Italiens største bank, Erik Nielsen. Ifølge flere aviser brugte investorerne gårsdagen på at se frem mod dagens rentemøde i ECB. I Jyllands-Posten kan man under overskriften "Nytolkning af den europæiske pengepolitik" læse en kommentar af Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord. Nyholm skriver blandt andet: "Mens der har været en smule lavvandet med vigtige nøgletal den seneste uges tid, tiltrækker de pengepolitiske begivenheder sig fortsat stor opmærksomhed. Særligt de kommende rentemøder i henholdsvis den europæiske centralbank, i dag torsdag, og den amerikanske centralbank, onsdag i næste uge, ventes med spænding. [...] Allerede i forrige uge offentliggjorde ECB - et godt stykke tid før ventet - en ny opdateret pengepolitiske strategi. Den første ændring siden 2003 skete oven på en forlænget periode med en såkaldt ”strategisk gennemgang” af pengepolitikken. Perioden blev forlænget af pandemien, og resultaterne var derfor først ventet til efteråret. Christine Lagarde har i de seneste taler og interviews været tydelig omkring mødet torsdag den 22. juli, som hun betegner som et ”definerende” rentemøde for den europæiske pengepolitik. På mødet ventes centralbanken at synliggøre sammenhængen mellem den nye pengepolitiske strategi og dens forventede indvirkning på den førte pengepolitik. [...] I et nyligt interview med Bloomberg udtalte Christine Lagarde, at ECB skifter til et mål på 2 pct. for inflationen, og at dette mål indeholder en ny komponent for prisudviklingen på boligmarkedet. Samtidig understregede hun, at inflationsmålet ikke bliver symmetrisk som det amerikanske, men at ECB kan tillade inflationen at ligge over målet i perioder, uden at det medfører stramninger. [...] I sin fremtidige kommunikation med markedet forventer Lagarde blandt andet en mere klar kommentering af den økonomiske og monetære udvikling, en mere klar ”forward guidance” og en normalisering af ikke-konventionelle instrumenter. Det vil sige, at ”forward guidance”, obligationsopkøbsprogrammer, målrettede udlånsprogrammer (TLTRO's) og eventuelle negative renter i fremtiden vil blive ”normale” instrumenter. Som noget nyt ventes ECB også at give klimaforandringer en fremtrædende plads i tilrettelæggelsen af pengepolitikken. Det store spørgsmål er dog, om den opdaterede pengepolitiske strategi kan give udslag i markante nye signaler, der for alvor kan ændre ved forventningerne til den førte pengepolitik?"

I en analyse i Politiken skriver Frank Hvid Petersen, finansekspert, blandt andet: "Der er en meget interessant udvikling i gang på de globale finansmarkeder i de her dage, og de kan være et varsel om, at verdensøkonomien og dansk økonomi er på vej et helt andet sted hen end forventet af stort set alle økonomer og investorer. [...] Det interessante er udviklingen i renten. Den falder. Det er normalt et varsel om en forestående økonomisk opbremsning og lavere vækst og lavere inflation forude. Det med, at inflationen snart vil falde igen efter en kortvarig opblussen, er de fleste enige i. Men at væksten skal gå i stå, går imod alle forudsigelser fra OECD, Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og samtlige storbanker herhjemme og i udlandet og stort set alle investorer i verden. De forventer alle solid økonomisk fremgang i resten af 2021 og hele 2022 og derfor højere renter - og fortsat aktiefest. [...] Forvirringen breder sig. Hvorfor fortsætter renterne med at falde? [...] Den mest åbenlyse forklaring er frygt for, at den hastigt stigende smitte med deltavarianten af coronavirus vil øge antal indlagte og døde og udløse nye restriktioner og samfundsnedlukninger rundt om på kloden. Og at det sammen med forsigtigere adfærd fra forbrugere og virksomheder får det globale opsving til at gå i stå igen."

Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Det amerikanske boligmarked er gået amok siden sidste sommer med prisstigninger på landsplan på omkring 20 procent. Udviklingen er langt mere eksplosiv end i årene før finanskrisen, og mange steder er boligpriserne nu rekordhøje. [...] Det er de ekstremt lave renter, kedsomhed og store opsparinger i husholdningerne, der ligesom herhjemme har bidraget til den stigende handelsaktivitet. Men dertil kommer, at coronatiden har betydet et kvantespring for udbredelsen af hjemmearbejde og fjernarbejde i USA. Både enlige og familier har brug for mere plads - og hjemmearbejde understøttes i USA af lukrative fradrag i de føderale skatter. [...] Problemet på det danske boligmarked er, at renterne er låst fast af Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. I Danmark har vi også mulighed for at gå fra lang til kort rentebinding, hvis forholdene i USA skulle begynde at presse renterne opad. Vi kan også forøge brugen af afdragsfrihed. Ingen af de muligheder har den almindelige amerikanske boligejer, for de amerikanske myndigheder foretog markante indgreb i boligfinansieringen i oprydningen efter finanskrisen. [...] Boligmarkedet vil dog få betydning for den økonomiske politik. Galopperende boligpriser gør det svært for den amerikanske centralbank at retfærdiggøre en nulrente og store opkøb af stats- og realkreditobligationer med det formål at holde boligrenterne nede. Det kan medføre stigende lange boligrenter i både USA og Danmark til næste år."

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand. oecon, blandt andet: "De seneste måneder har vi kunnet følge en underholdende, men ikke særligt konstruktiv debat om boligprisernes himmelflugt - især i hovedstadsområdet og de større byområder. Stærke røster forenet i Det Systemiske Risikoråd har anbefalet et indgreb, der skal sikre, at pengegaloppen ikke resulterer i en prisboble på boligmarkedet. Risikorådet er bekymret for, at udviklingen skal føre til en risikoopbygning (læs prisboble) på boligmarkedet. En tilstrækkeligt stor prisboble, der brister, vil sende chokbølger gennem økonomien, som vi senest så det under finanskrisen. Rådet henstiller til erhvervsminister Simon Kollerup om at skærpe kravene til bankernes kapitalgrundlag og at stramme adgangen til afdragsfri lån mod pant i fast ejendom. Nationalbanken slutter sig til koret med et forslag om at reducere skatteværdien af rentefradrag. Det skal nok hjælpe - med en rente på nul. [...] Dansk økonomi påvirkes af Jerome Powell, direktør for Fed, Christine Lagarde, direktør for ECB, og vor egen Lars Rohde snarere end Frederiksen, Wammen og Kollerup. Rohde, formand for Det Systemiske Risikoråd, har som direktør for Nationalbanken den utaknemlige opgave at skulle sikre en kunstigt lav kurs på den danske krone over for euroen. Det sker med en negativ rente på den danske krone - en rente, der i svær grad har stimuleret det danske boligmarked. [...] Det kan undre, hvorledes Nationalbanken forener den negative rente med pligten til "at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet". Erhvervsministeren har ret i, at den negative rente er et problem - og ikke blot for ministerens kernevælgere. Men problemet, min kære Kollerup, ligger ikke hos bankerne, men hos den kongelige bankkommissær."
Børsen, s. 14, 21, 24; Politiken, s. 2, Jyllands-Posten, s. 13, 16; Berlingske, s. 7 (22.07.2021)

Prioriterede historier

Orbán vil have en folkeafstemning om homostrid
I Jyllands-Posten og Ekstra Bladet kan man læse, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, onsdag sagde, at han vil udskrive en folkeafstemning om beskyttelse af børn for at imødegå pres fra EU. "I de seneste uger har Bruxelles klart angrebet Ungarn i forbindelse med dets lovgivning om beskyttelses af børn. Ungarske love tillader ikke seksuel propaganda i børnehaver og skoler eller i tv og i reklame," lyder det fra Orbán ifølge Ekstra Bladet. Loven, som trådte i kraft i Ungarn torsdag i sidste uge, forbyder skoler at "fremme" materiale om homoseksualitet. Loven har bragt Orbán på kollisionskurs med menneskerettighedsgrupper, og EU-politikere kræver Ungarn idømt bøder for brud på grundliggende principper i EU. Det skriver begge aviser. Ifølge Jyllands-Posten har Europa-Parlamentet i en ikke-bindende resolution fordømt den ungarske lov med 459 stemmer for, mens 147 stemte imod.
Jyllands-Posten, s. 12; Ekstra Bladet, s. 9 (22.07.2021)

Finansielle anliggender

Nordeas danske topchef er klar med milliarder til aktionærerne
Da coronaen ramte bad Den Europæiske Centralbank (ECB) bankerne om at holde igen med at sende kapital videre til aktionærerne. Det stod nemlig uklart, hvor dyb en økonomisk krise den ville forårsage og derfor skulle bankerne være bedst muligt polstrede. Det skriver Jyllands-Posten. Men indtil nu har coronakrisen ikke sat dybe spor i Nordea, skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Begge aviser skriver om bankens regnskab, som blev offentliggjort onsdag. "Regnskabet er glædeligt både for Nordea, men også for kunderne, som står utrolig robust på vej ud af krisen. Vores kunder bruger os i stigende grad til finansiering af deres bolig, hvor vi har vundet markedsandele, og der bliver sparet mange penge op via blandt andet placeringer i diverse investeringsfonde. Regnskabet afspejler en generel sundhedstilstand blandt vores kunder," siger chef for Nordeas danske privatkunder, Mads Skovlund Pedersen, ifølge Berlingske. Hele 21,6 milliarder kroner er på vej ud til aktionærerne i løbet af efteråret fordelt på 5,36 kroner pr. aktie fra de sidste to år, da ECB bad bankerne holde igen med udbetaling af udbytte.
Jyllands-Posten, s. 4-5; Berlingske, s. 6 (22.07.2021)

Nu kommer krypto-iværksætterne og rusker i finanssektoren: "Vi kalder det Money-Legos"
I Jyllands-Posten kan man læse, at et nyt finansielt system er i gang med at blive opbygget i en parallelverden baseret på kryptovalutaer og decentrale systemer. Rune Christensen, som er stifter af - og leder af organisationen Maker, der er blevet et af fundamenterne for den nye bevægelse, som er døbt ”decentralized finance” - eller bare DeFi, forventer, at mange banker de næste fem år vil bruge DeFi-teknologien, måske helt diskret i baggrunden. "Bankerne vil adoptere protokoller fra DeFi, fordi det kan forbedre deres egne services til kunderne. For eksempel at sikre en bedre rente eller at overføre penge mellem lande. Som kunde i banken vil man ikke opdage noget, udover bedre services," siger han. European Investment Bank har allerede udstedt digitale obligationer for 750 mio. kr. baseret på kryptoteknologi.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (22.07.2021)

Interne anliggender

Aalborg Universitets tætte bånd til Kina skaber problemer
På få år er Kina gået fra at være en strategisk samarbejdspartner for Danmark til på visse områder også at være det, EU kalder en "systemisk rival". Ifølge Politiken har udviklingen kun få steder voldt større hovedbrud end på Aalborg Universitet. I 2007 indgik Kina og Danmark en samarbejdsaftale på forsknings- og teknologiområdet. Siden hen har skiftende danske regeringer opmuntret forskere til at søge mod Kina, hvilket Aalborg Universitet har klaret bedre end de fleste. Universitetet har formået at etablere to kandidatuddannelser i Beijing, som sidste år havde 100 fuldtidsstuderende. Og da Politiken sidste år katalogiserede omkring 10.000 forskningsartikler udgivet med danske universiteter og 160 af Kinas vigtigste forskningsinstitutioner, tegnede Aalborg Universitet sig for 39 procent af udgivelserne. Målt ud fra ambitionerne i Danmarks strategiske partnerskabsaftale med Kina ligner det en succes, men i flere år har Universitetets tætte bånd til Kina også skabt problemer. En topforsker fra Aalborg, har i mindst fem år forsket en måned om året på Wuhan University of Technology. Det har affødt kritik blandt eksperter, da samarbejdet er sket under det kontroversielle program 1.000 Talenter, og fordi det kinesiske universitet spiller en central rolle i en straffesag i USA, der omhandler ulovlig overførsel af viden til Kina.
Politiken, s. 6 (22.07.2021)

Klima

Klimaet har brug for borgerlige løsninger
I en kronik i Børsen skriver Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det er et stort arbejde at undersøge, præcis hvorfor et folketingsvalg ender, som det gør. Måske er det derfor, at det har taget to år, men for nylig fik vi svaret for 2019-valget i en bog skrevet af to forskere. Konklusionen blev afsløret af titlen på bogen, der hedder “Klimavalget”. Det er kun passende, at vores planets ve og vel blev det mest afgørende politiske emne for vælgerne. [...] Desværre peger de fleste vælgerne på rød blok, når man spørger dem, hvem der er bedst til at håndtere klimaspørgsmål. Det gælder også, at dem der tidligere har stemt blåt, pludselig stemmer rødt - på grund af klimaet. Dét er et stort problem. For mig og mit parti, selvfølgelig. Faktisk mener jeg, at det er årtiets største fejl, at det borgerlige Danmark har været så dårlige til at tale om klimaet. [...] Vi skal vise vælgerne, at der findes stærke, liberale svar på klimakrisen, og at de borgerlige løsninger er mindst lige så ambitiøse som venstrefløjens. Den opgave må og skal vi løse - jeg forsøger selv hver eneste dag - for klimaets skyld."
Børsen, s. 30-31 (22.07.2021)

Ny klimaafgift kan gøre din flybillet i Europa 220 kroner dyrere
I EU-Kommissionens omfattende pakke for klimamål, som blev lanceret i sidste uge, findes et udkast til beskatning på flybrændstof, skriver Politiken. Det vides endnu ikke præcis hvordan beskatningen vil blive udregnet, men Politiken har fået interesseorganisationen Transport & Environment, der arbejder for grønnere transport i Europa, til at regne på tallene. Ifølge udregningerne vil en returflybillet mellem eksempelvis Paris-Berlin kunne komme til at koste den enkelte passager 220 kroner mere, end den gør i dag. Flyselskabernes internationale sammenslutning, IATA, kritiserer Kommissionens udspil og mener, at det i stedet bør være regeringerne rundt om i Europa, der skal skabe muligheder for at udvikle bæredygtigt brændstof i stedet for at beskatte flyselskaberne og deres passagerer.
Politiken, s. 5 (22.07.2021)

Næste år skal alle EU-borgere kunne få målrettet katastrofeadvarsel på mobilen
I de tyske medier fortsætter jagten på syndebukke og forklaringer på, hvordan oversvømmelser i 2021 kan tage livet af mindst 169 tyskere. Det skriver Politiken. Tysklands meteorologiske institut mener, at det advarede om de enorme regnmængder i fornuftig tid, og ifølge instituttet var det ikke var muligt at være mere præcis om omfanget eller om, hvilke lokaliteter der ville blive skyllet over ende. I Danmark og resten af Europa har effektiv og troværdig varsling til borgerne været et fokus for myndighederne i årevis. EU vedtog i 2018 et såkaldt teledirektiv, som tvinger blandt andet medlemslandene til at indføre et mobilbaseret varslingssystem senest med udgangen af juni måned næste år. I Danmark er Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet i gang med at gennemføre den danske version af EU-initiativet, men det fremgår ikke af de tyske medier, hvor langt Tyskland er kommet med det mobilbaserede varslingssystem.
I årtier har videnskaben forudsagt, at ekstreme vejrbegivenheder ville blive mere hyppige som følge af global opvarmning. Men denne sommers voldsomme vejr flere steder i verden bekymrer klimaforskere, skriver B.T. I Tyskland er flere døde efter voldsomme oversvømmelser, brande hærger i Oregon i USA og i Sibirien står naturen også i flammer. "Vi ser klimaforandringerne med vores egne øjne på en måde, som vi generelt set ikke har gjort det før," lyder det fra Corinne Le Quere, klimaforsker ved University of East Anglia, som er medforfatter til en kommende rapport fra FN's klimapanel, IPCC. Denne måned har EU lanceret en endnu ikke vedtaget pakke med en række tiltag, der fokuserer på at nedbringe CO2-udledningen, men forskere peger desuden på behovet for akutte tiltag som dæmninger og bedre regnvandsafledning.
Politiken, s. 8; B.T., s. 16 (22.07.2021)

Potentielt ulovligt træ importeres til Danmark. Ministeren må gå ind i sagen, siger partier
Information har den seneste uge kunnet fortælle, hvordan en lang række danske virksomheder får påbud fra Miljøstyrelsen, fordi de ikke i tilstrækkelig grad kan dokumentere lovligheden af det træ, de importerer. Det skriver Information. Nu ønsker flere partier, at der skal gøres mere for, at der ikke slipper ulovligt fældet træ ind i Danmark. Fra 2013 til 2020 har Miljøstyrelsen udført tilsyn med omkring 160 af de 4.000 danske virksomheder, der er omfattet af EU's tømmerforordning, der skal sikre lovlig import af træ. Styrelsen har givet påbud i 40 procent af de tilsyn, de har ført siden 2013. Peder Hvelplund, der er miljøordfører for Enhedslisten, mener, at det høje antal påbud tyder på, at der er behov for at få skærpet kontrollen. "Med baggrund i de her tal synes jeg, det er helt oplagt at kigge på, om Miljøstyrelsen skal have midler til at føre flere tilsyn," siger han. Ifølge Information har flere eksperter peget på, at EU's tømmerforordning har en række huller, der kan få handlen med ulovligt træ til at fortsætte. Blandt andet har EU's medlemsstater implementeret forordningen på meget forskellige måder, hvorfor reglerne ikke er ens i alle lande. "Med baggrund i den her historie vil jeg rejse spørgsmålet omkring det internationale perspektiv over for miljøministeren. Jeg vil høre hende, hvad ministeren vil gøre for at løse det her problem på internationalt niveau. Både på EU-niveau, men også i WTO-regi," siger Peder Hvelplund. Mona Juul, som er Konservatives miljøordfører, vil gerne se på flere ressourcer til at udføre tilsyn, men mener dog, at der i første omgang skal kigges på, hvordan Miljøstyrelsens budget er sat sammen. "Miljøstyrelsen har jo samlet set et rigtig stort budget, så det kunne jo være, at nogle af de eksisterende midler kunne prioriteres anderledes, så der kunne være flere medarbejdere til tilsyn," siger hun. Juul vil derudover tage fat i De Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, så hun kan finde ud af, hvad der er op og ned i sagen på EU-niveau.
Information, s. 4-5 (22.07.2021)

Rødt kort til kunstgræsbaner
I Information kan man læse et læsebrev af Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change og Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. De skriver blandt andet: "I Danmark er brugen af kunstgræsbaner steget markant inden for de sidste fem år og er for mange det fortrukne underlag, når børn, unge og voksne skal boltre sig med fodbolden. Banerne består af en masse små sorte gummikugler, som tabes til miljøet og udgør en direkte kilde til stigende mikroplastikforurening. [...] Gummikuglerne er gamle bildæk, man har hakket op til bittesmå stykker og givet nyt liv på kunstgræsbanerne. Nogle kalder denne brug af gamle bildæk for cirkulær økonomi og grøn omstilling. Vi kalder det uansvarligt og direkte skadeligt. [...] Bildæk består nemlig blandt andet af PAH'er, som er en gruppe af stoffer, der er meget sundhedsskadelige, herunder kræftfremkaldende, samt en række tungmetaller. Ud over den åbenlyse mikroplastikforurening, som gummikuglerne medfører, så er flere af PAH'erne, som tidligere nævnt, kræftfremkaldende. EU's Videnskabelige Komité for Fødevarer anbefaler, at indholdet af PAH i fødevarer ikke bør kunne måles. Hvis det findes i en målbar mængde, er fødevaren uacceptabel. Og grænseværdierne for PAH i legetøj og småbørnsudstyr er henholdsvis 1 og 0.5 mg/kg, hvilket prøver fra kunstgræsbaner, taget i forskningsmæssig sammenhæng, langt overskrider. Heldigvis er det også gået op for lovgiverne i EU, at det at hakke store plastikbildæk op i små bitte stykker og give dem frit spil i miljøet ikke er en god idé og et totalforbud mod tilsat mikroplastik på kunstgræsbaner er fremlagt. Så hvis kommuner, klubber og foreninger vil foran i den grønne omstilling, så skal der sadles om nu."
Information, s. 18 (22.07.2021)

Migration

Boris vil bruge PISKEN
Der er allerede nu registreret flere asylansøgere i Den Engelske Kanal end hele sidste år, og nu vil den engelske regering tage drastiske midler i brug. Det skriver B.T. Tirsdag stemte Underhuset en ny lov igennem, som vil betyde, at illegale flygtninge kan få op til fire års fængsel. England beskylder Frankrig for at se gennem fingre med den illegale trafik, men ifølge Frankrig er arbejdet næsten umuligt. Frankrig påpeger, at det er vanskeligt at forhindre overfarten, så længe passagererne i bådene er der af fri vilje. De britiske myndigheder ønsker meget mere patruljering i havet på den franske side ligesom i havet mellem Tyrkiet og Frankrig, hvor Frontex, EUs grænseagentur, patruljerer for at forhindre flygtningestrømme i at nå frem. Den britiske regering ønsker at gennemføre en helt ny tilgang til behandling af asylansøgere, der er pointbaseret. Jo flere point man scorer, des lettere bliver det at få flygtningestatus. Det vil ifølge indenrigsminister Priti Patel betyde, at al illegal trafik over havet vil være ensbetydende med nul point og derfor en automatisk bortvisning. "Det betyder, at tusindvis af disse mennesker, der har risikeret livet for at søge et nyt liv i Storbritannien, bliver efterladt i et limbo. De må ikke arbejde og bliver sendt i særlige opbevaringscentre. Men de kan umiddelbart heller ikke blive sendt tilbage," lyder det fra Andy Hewitt, som er direktør for Refugee Council.
B.T., s. 10-11 (22.07.2021)

Læge og generalsekretær: Nej, det er ikke sikkert for syrere at rejse hjem
Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, og Haifaa Awad, læge og aktivist, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Regeringen siger, at der er skabt sikre forhold i Damaskus-regionen, og den vurdering mener jeg er helt korrekt og kan bekræftes af ikke mindst de mange syrere, som flyver hjem på ferie nu.” Sådan sammenfatter dansk-syriske Saadou Mourched sit indlæg i Kristeligt Dagblad den 6. juli. Hvem ”de mange syrere” egentlig er, giver indlægget ikke noget svar på, og selv om nogle af det syriske regimes herboende tilhængere ganske rigtigt ferierer i præsident Assads slagtehus - og på den baggrund bør have deres opholdstilladelse her i Danmark revurderet, er der ikke belæg for påstanden om ”de mange syrere, som flyver hjem på ferie nu”. Her skulle Saadou Mourched, der præsenterer sig som journalist og projektansvarlig, have været mere grundig i sin research, inden han gik til tasterne. For end ikke den danske regering kan bekræfte, at syrerne i stort tal flyver hjem på ferie, hvilket kan have den konsekvens, at de mister deres opholdstilladelse. Tværtimod: Antallet af sager kan tælles på én hånd. [...] Også flere danske politikere har forarget spurgt, hvorfor Danmark skal give ophold og beskyttelse til syriske flygtninge, hvis de alligevel rejser til Syrien på ferie. Men forargelsen bygger altså mere på mavefornemmelser end på fakta, og læser man den seneste rapport fra EU's asylstøttekontor (EASO) offentliggjort i juni i år, er der heller ikke noget, der taler for, at Syrien er det mest oplagte feriemål for landets millioner af flygtninge. Rapporten ”Syria: Situation of returnees from abroad” opregner en lang række problemer, farer og straffeforanstaltninger, som en syrisk flygtning skal forberede sig på, hvis han/hun tager tilbage. [...] . De syriske myndigheder fortætter med at arrestere, tilbageholde, forhøre og torturere flygtninge, der vender tilbage, påpeger EU asylstøttekontor, og de, der i særlig grad er i risikozonen, er ikke kun de flygtninge, der har taget del i regeringskritiske protester eller er medlemmer af oppositionen."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (22.07.2021)

Udenrigspolitik

Lederne af Frankrig, Sydafrika og Pakistan er på listen over mulige aflytningsmål
Ifølge Politiken beskyldes Marokko for at stå bag aflytning af blandt andre en lang række prominente franskmænd. Aflytningen sker med det avancerede spionagesystem Pegasus. Et program, som sniger sig ind i offerets mobiltelefoner, uden at personen opdager det, og herefter skaffer adgang til alt, hvad telefonen rummer af e-mails, beskeder, kontakter, billeder og videoer. På listen over mulige aflytningsmål kan man ikke blot finde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, men også 15 af landets 20 ministre, og i nogle tilfælde også deres familier. Radio France, som er et af de 17 medier, der har samarbejdet om efterforskningen i flere måneder, skriver, at der derudover kommer rådgivere og oppositionsledere fra det yderste venstre til det yderste højre, debattører og ledende embedsmænd. På listen over mulige aflytningsmål kan man desuden finde Charles Michel, som i dag er formand for Det Europæiske Råd (EU-topmøderne). Hans navn blev sat på listen tidligt i 2019, hvor han dengang var medlem af EU-Parlamentet og næstformand i udvalget for samarbejdet med Afrika, Vestindien og stillehavslandene. "Jeg er både overrasket og foruroliget. Jeg havde aldrig forestillet mig, at ny teknologi kunne være så invaderende og ekstremt farlig for demokratiet. Jeg er glad for, at jeg blevet opmærksom på det," udtaler han til The Guardian. Israels regering, som har godkendt salg af udstyret til diktatorer, har besluttet at nedsætte en taskforce for at håndtere de mange afsløringer. Ifølge The Washington Post har afsløringerne fået europæiske og amerikanske efterretningstjenester til at fundere over, hvor meget den israelske efterretningstjeneste følger med i, hvad Pegasus kan fortælle kunderne.
Politiken, s. 5 (22.07.2021)

Detaljer

Publikationsdato
22 Juli 2021