EU i dagens aviser torsdag den 22. juni 2023

Tophistorier

Ukraine skal genopbygge sig selv på flere fronter samtidig
Ukraine står midt i en håndfuld voldsomt store opgaver udover at kæmpe mod Rusland. Regeringen i Ukraine er i gang med at indføre gennemgribende reformer, blandt andet for at bekæmpe korruption, og derudover ligger der en kæmpe opgave forude med genopbygningen af landet. Det skriver Politiken i dag. Genopbygningen skal omfatte en økonomisk og energimæssig hypermodernisering, der skal gøre Ukraine til en teknologisk og grøn frontløber. Den vision fremlagde præsident Volodymyr Zelenskyj via video ved den internationale genopbygningskonference Ukraine Recovery Conference i London, hvor repræsentanter for 61 lande og 400 virksomheder deltog. "Når vi bygger Ukraine, bygger vi mere end et land. Vi bygger verden, som den vil være i vores livstid og i generationer efter os", sagde Volodymyr Zelenskyj. Den vision blev bakket op af udenrigsministre fra europæiske lande, USA, Japan, Canada, som forsikrede deres opbakning til Ukraine og lovede, at den ikke bare er militær og stopper med underskrivelsen af en eventuel fredsaftale, men også gælder genopbygningen og videre ind i en fælles fremtid. "Jeg er ikke i tvivl om, at Ukraine vil blive en del af vores union", sagde EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, der konkluderede, at arven fra Ruslands forfærdelige krig vil blive "et renere, grønnere, mere moderne Ukraine". Von der Leyen kommenterede desuden på Ukraines arbejde med reformer mod korruption og styrkelse af mediefrihed, og sagde, at de skrider frem med "imponerende fart". Indtil videre har EU afsat omkring 130 milliarder kroner til at støtte Ukraines sundhedssystem, og det er intentionen, at EU vil støtte med yderligere 370 milliarder kroner frem mod 2027, ifølge von der Leyen. USA's udenrigsminister, Antony Blinken, og Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, gav ligeledes løfter om økonomisk støtte. Sammen med den amerikanske investeringsfond, Black Rock, har Ukraines regering iværksat en ukrainsk udviklingsfond, der skal tiltrække private investeringer i infrastruktur, energi, produktion, landbrug og informationsteknologi, som forventes skudt i gang, når krigen slutter. Ifølge chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Werner Hoyer, mangler der dog garanti fra EU-landene om, at de vil dække tab, der måtte komme på grund af krigen. Verdensbanken har anslået, at genopbygningen af Ukraine vil koste op imod 2.800 milliarder kroner.

EU-Kommissionen, Storbritannien og USA er enige om, at Rusland skal bære en del af regningen for genopbygningen af Ukraine. Derfor leder de efter juridiske muligheder for at anvende indefrosne russiske værdier, skriver Politiken i dag. I USA har demokratiske og republikanske senatorer fremsat et lovforslag, der vil give præsident Joe Biden ret til at beslaglægge indefrosne russiske værdier og sende dem videre til Ukraine. Lovforslaget lægger ifølge Financial Times også op til, at der oprettes "en fælles international kompensationsmekanisme" sammen med udenlandske partnere. En repræsentant for det svenske EU-formandskab sagde i sidste uge til tv-stationen CNBC, at man i Bruxelles arbejder på en model til anvendelse af de indfrosne værdier, der svarer til mere end 1.500 milliarder kroner i værdier fra den russiske centralbank samt 150 milliarder kroner i private russiske værdier. EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, lovede under konferencen, at EU vil fremlægge en model inden sommer og slog fast, at "den skyldige skal holdes ansvarlig".

Politiken bringer et debatindlæg af Jakob Harbo, landechef i Ukraine for Røde Kors i Danmark. Han skriver blandt andet: "Der er for tiden et stærkt politisk fokus i Europa på den fysiske og økonomiske genopbygning af landet, der skal sikre et mere velstående, grønnere, mere digitalt og mindre korrupt Ukraine. Det er selvfølgelig godt. Men det er ikke nok. [...] 2,4 millioner ukrainere har mistet deres hjem, og den ukrainske økonomi er skrumpet med 30 procent. [...] Der er for tiden et stærkt politisk fokus i Europa på den fysiske og økonomiske genopbygning af landet, der skal sikre et mere velstående, grønnere, mere digitalt og mindre korrupt Ukraine. [...] Men der er et stort MEN: Potentialet forbliver uforløst, hvis dette fokus bliver for ensidigt. For genopbygningen af Ukraine kommer til at slå fejl, hvis der ikke kommer et større fokus på at støtte genopbygningen af ukrainerne selv og af deres lokalsamfund. [...] Erfaringerne fra andre konflikter viser, at risikoen for at udvikle mentale sindslidelser for dem, som har haft krigen helt tæt på, er forholdsvis stor. [...] Et tredje element handler om at sikre, at genopbygningen ikke rammer det ukrainske samfund skævt. [...] Med ambitionerne for på sigt at kunne optage Ukraine i EU er det med genopbygningen muligt at lægge sporene for et mere inkluderende, sammenhængende, demokratisk og grønnere samfund efter krigen. Det er afgørende, at statsledere, virksomheder og private aktører prioriterer en inkluderende genopbygning, der også sikrer støtte til at væve lokalsamfundsstrukturerne sammen igen og til at hele de mange mennesker, som er ramt på deres psykiske velbefindende."
Politiken, s. 6, 8 (22.06.2023)

Prioriterede historier

Kunne hundredvis af migranter på synkefærdigt fartøj være reddet?
Efter det katastrofale forlis ud for Grækenlands kyst i sidste uge vokser kritikken af Grækenland fra både FN, ngo'er og internationale eksperter. Det skriver Berlingske i dag. Detaljerne omkring forliset er fortsat uklare, udover at skibet sandsynligvis løb tør for brændstof, motoren brød sammen ligesom skibet var lastet for tungt, så det til sidst kæntrede i bølgerne. Det undersøges stadig, om den græske kystvagt assisterede tilstrækkeligt, og flere internationale myndigheder kritiserer indsatsen. "Ligegyldig hvad smuglerne vil, eller hvor migranterne håber at rejse hen, har man en forpligtelse til at redde, når et skib er i fare," siger Markella Io Papadouli, en advokat, der er specialiseret i havets love og menneskerettigheder hos Advice on Individual Rights in Europe Centre til The New York Times. Mandag afviste EU-Kommissionen opfordringen fra diverse ngo'er og FN til at foretage en uafhængig undersøgelse af den græske kystvagts ageren, skriver Politico. EU har sendt yderligere personel fra Unionens grænsemyndighedsagentur, Frontex, men deres opgave er blot at indsamle oplysninger for bedre at "kunne forstå udfordringer med at udføre redningsoperationer på havet". Ifølge det græske uafhængige medie, Solomon, viser beregninger, at kun 0,07 procent af de midler, som Grækenland modtager fra EU til at udføre grænsekontrol, øremærket redningsoperationer. Sammenlignet er budgettet for de græske myndigheders grænsekontrol blevet næsten fordoblet til 800 millioner euro i den nuværende periode fra 2021 til 2027 sammenlignet med EUs tidligere budget fra 2014 til 2020.

Meget indikerer, at den græske kystvagt kunne have forhindret det tragiske forlis i sidste uge, skriver Politiken i dag. Vidneberetninger og dataindsamling fra satellitter og skibe i nærheden sår tvivl om den græske kystvagts forklaringer. "Der begynder at tegne sig et billede af, at de græske myndigheder ikke har talt helt sandt om begivenhedernes gang", siger Philip Cossen, som er skibsfører og lektor i søret ved Svendborg International Maritime Academy. Han påpeger, at en ting er juraen, noget andet er godt sømandskab. "Ud fra et moralsk synspunkt, et etisk synspunkt, og hvad der er godt sømandskab, er der ubetinget en forpligtelse til at yde assistance. Når der er alvorlig fare for menneskeliv, bør man gribe ind. Men det er ikke sikkert, grækerne har været interesserede i det." Omer Shatz, der er menneskerettighedsadvokat for Front-Lex, der udfordrer EU's migrationspolitikker, giver ikke meget for den græske kystvagts forklaring. "De har forsømt deres lovmæssige forpligtelse til at skride ind," siger han. EU-Kommissionen har afvist krav fra en bred vifte af de største menneskerettighedsorganisationer - heriblandt Amnesty, Dansk Flygtningehjælp og Human Rights Watch - om at foretage en uafhængig undersøgelse af ulykken. "Grækenland skal selv stå for en intern undersøgelse," lyder det.
Berlingske, s. 11; Politiken, s. 10 (22.06.2023)

Shippingskat og gældslettelse: Globale ledere søger friske klimapenge
I dag og i morgen mødes stats- og regeringschefer samt ministre og internationale topledere i Paris for at finde klimapenge til de lande på den sydlige halvkugle, som har bidraget meget lidt til klimaforandringerne, men som rammes hårdest af konsekvenserne. Spørgsmålet er, om de rige lande magter at leve op til løfterne. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Den franske præsident, Emmanuel Macron, er vært for topmødet sammen med en af de mest markante stemmer i klimadebatten, Mia Mottley, der også er premierminister i en af verdens mest udsatte ø-stater i forhold til den globale opvarmning, Barbados. Hun kritiserer, at det eksisterende finansielle system opbygget omkring Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF, som blev designet ved afslutningen af Anden Verdenskrig, ikke er gearet til at finansiere de nuværende globale kriser. Macron bakker op om kritikken. "Vi har brug for en ny konsensus. Vi er nødt til sammen at blive enige om de bedste midler til at tackle disse udfordringer i de fattige lande," lyder det fra ham. Laurence Tubiana, der var Frankrigs klimaambassadør op til klimakonferencen i Paris i 2015, sagde forud for topmødet: "Det internationale finanssystem virker ikke, hverken for finansieringen af tilpasning eller genopbygning efter en katastrofe. [...] Håbet er, at topmødet kan bryde nogle afgørende tabuer, blandt andre det om internationale klimaafgifter." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og lederne af Verdensbanken og IMF deltager på topmødet. Derudover sender USA finansminister Janet Yellen som tegn på, at topmødet tages alvorligt. Fra Danmark deltager udviklings- og klimaminister Dan Jørgensen (S).

Altinget bringer et debatindlæg af Kirsten Biering og Mads Jedzini, seniorrådgiver og praktikant, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "En stigende global ulighed, klimakrisens asymmetriske konsekvenser og et finanssystem, der kritiseres for at være for vestligt, øger de geopolitiske kløfter. Det er det, som den franske præsident Emmanuel Macron vil prøve at imødegå på et internationalt topmøde om en ny global finanspagt, som Frankrig sammen med Barbados er vært for 22.-23. juni i Paris. 300 repræsentanter fra stater, internationale organisationer og civilsamfund skal diskutere, hvordan grundpillerne for den globale finansarkitektur kan omstøbes. Macrons udgangspunkt er, at udfordringerne hænger uløseligt sammen, og at løsningerne derfor må gøre det samme. [...] Topmødet er en vigtig anledning til at give nyt liv til den dialog mellem nord og syd, som krigen i Ukraine har givet nye vanskeligheder. Der bliver da også et yderst flot opbud af repræsentanter fra internationale organisationer: Både FN's generalsekretær António Guterres og EU-kommissionspræsident Ursula von der Leyen samt OECD's generalsekretær, IMF's generaldirektør og præsidenterne fra Verdensbanken og Den Europæiske Centralbank dukker op. Til gengæld er opbuddet af statsledere mere lunkent. [...] Omvendt er der i skrivende stund ikke udsigt til, at hverken Joe Biden eller Rishi Sunak dukker op. Hvis nogle af verdens største finansielle powerhouses ikke deltager, kan topmødet ende med at blive en forkølet omgang. [...] Macrons finanspagt kunne i bedste fald blive et forum, hvor samarbejdet finder struktur. Hvis alle løfter i flok."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget (22.06.2023)

Succeshistorien om udenlandsk arbejdskraft er truet
Tænketanken Europa vurderer, at manglende arbejdskraft er en bombe under økonomien i EU-landene, da antallet af europæere i den arbejdsdygtige alder ventes at falde 6,5 procent i 2040 ifølge nye tal. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Europa, skriver Børsen i dag. Anders Overvad, som er chefanalytiker i Tænketanken Europa, beskriver udviklingen i den europæiske arbejdskraft som en trussel mod dansk økonomi og erhvervsliv. "Danmark er et attraktivt land for udenlandsk arbejdskraft, og vi har været gode til at hente arbejdskraft udefra også, selvom Polen har forsøgt at få polakkerne til at vende hjem. Men faktum er, at det vil blive stadig sværere for Danmark at tiltrække arbejdskraft fra de andre EU-lande," lyder det fra Anders Overvad. Det skønnes, at der i 2030 vil være 6,2 procent færre faglærte i EU, hvilket potentielt kan gå ud over tempoet i den grønne omstilling. Såfremt de nuværende uddannelsesmønstre fastholdes, vil der opstå et betydeligt mismatch på arbejdsmarkedet i EU. Antallet af faglærte eller personer med gymnasial uddannelse falder med 6 pct. Omvendt stiger gruppen af personer med en videregående uddannelse med 11 pct.

Tyskland har taget konsekvensen af mangel på arbejdskraft og ar begyndt at lave immigrationsaftaler med flere lande og vil blandt andet hente op mod en kvart million arbejdere i Kenya, der skal arbejde som lastbilchauffører, mekanikere og inden for den tyske plejesektor. Susanne Hyldelund, der er Danmarks ambassadør i Berlin, vurderer, at også de andre EU-lande på sigt vil blive tvunget til at kopiere Tyskland. Mange af de gamle EU-lande har i årtier nydt godt af østudvidelserne og arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU. Anders Overvad mener dog, at EU's udvidelsesmuligheder, er ret begrænsede i dag, da det eneste større land, som er på vej ind i EU, er Ukraine. "Det er ikke min vurdering, at der ligger en kæmpe arbejdskraftreserve og venter den dag, Ukraine bliver medlem af EU. Den arbejdskraft, der er i landet, skal man selv bruge til at genopbygge landet efter krigen. Så i et udvidelsesperspektiv er der ikke her en skjult reserve," siger Anders Overvad.
Børsen, s. 1, 6-7 (22.06.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Transportminister varslede ladestrategi for lastbiler inden sommerferien: Nu vil han vente på EU
Transportminister Thomas Danielsen (V) har over de seneste uger flere gange givet udtryk for, at regeringen snart ville præsentere den længe ventede strategi for udrulning af ladeinfrastruktur til lastbiler. Men nu har ministeren besluttet at vente på resultatet af de afsluttende forhandlinger om EU's kommende forordning på området, skriver han i en mail til Altinget onsdag. Branchen mener, at det er "dybt problematisk", at strategien endnu en gang er udsat.
Altinget, onsdag (22.06.2023)

Finansielle anliggender

Ny opgørelse over faldende inflation herhjemme
Efter den voldsomme inflation sidste efterår var forbrugerpriserne i Danmark i maj kun 2,9 procent højere end samme måned sidste år. Det viser et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik, der er blevet offentliggjort onsdag morgen, skriver Berlingske i dag. Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, vurderer, at det primært skyldes prisfald på elektricitet og brændstof. Kerneinflationen er ligeledes faldet fra 6,8 procent i april til 5,5 procent i maj. Danmark er dermed et af de EU-lande, der har den laveste inflation. Berlingske skriver, at den svenske krone er i bund, efter at markedets forventninger til rentefastsættelsen fra Den Europæiske Centralbank (ECB) er blevet justeret i opadgående retning. Den lave valutakurs er en fordel for danske forbrugere, men udviklingen kan dog få en negativ effekt på erhvervslivet i Danmark, vurderer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri. "Den lave svenske kronekurs er et økonomisk tab for dansk erhvervsliv. Sverige er et af vores største eksportmarkeder, som køber for 150 milliarder kroner om året. Og når den svenske krone er faldet så meget i værdi, som den er, så bliver det dyrere for svenskerne at købe danske produkter. Det betyder, at de køber mindre, så det vil koste os eksportordrer," siger han. Louise Kundby-Nielsen, analytiker i Danske Bank, antager, at den svenske krone vil falde yderligere. "Det skyldes den relative pengepolitik mellem ECB og Riksbanken (forskellen i de officielle renter, red.), dystre globale vækstudsigter og dårlige udsigter for det svenske boligmarked. Vi forventer, at den svenske krone vil ligge omkring 0,64 kroner om et års tid," siger Louise Kundby-Nielsen.
Berlingske, s. 6 (22.06.2023)

Institutionelle anliggender

Brexit har lært Lars Løkke Rasmussen, at han skal holde igen med EU-bashing
Politiken bringer et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der er på sit første besøg i Storbritannien som udenrigsminister. Han har mødtes med danske virksomheder og underskrevet en samarbejdsaftale med den britiske udenrigsminister James Cleverly. Løkke Rasmussen siger, at der blæser nye vinde efter Rishi Sunak har tager over efter Boris Johnson som premierminister. "Der står et hold nu, som ikke taler konflikter op, men som signalerer ønsker om løsninger. Så der er jo et andet farvand at navigere i, end det var for ikke så lang tid siden", siger han. Løkke Rasmussen var kritisk over for daværende premierminister David Cameron, som udskrev folkeafstemningen omkring Brexit: "Den anden lektie, man kan drage, og det gælder i forhold til den europapolitiske debat; du kan jo ikke bare gå ligesom og bashe EU, og så pludselig med et kort aftræk sige, nå, nu skal I også lige høre om alle de gode ting. Den effekt synes jeg allerede, at Brexit har haft, også på den hjemlige EU-debat, og i øvrigt mange steder i Europa", siger Løkke Rasmussen. Omkring Hollands og de skandinaviske landes funktion i EU efter Storbritanniens udtræden siger Løkke Rasmussen: "Det stiller primært nogle krav til, at vi skal steppe op, og det har Danmark også gjort. Og det ligger vel også i tiden med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, og at vi nu lægger op til en ny europapolitisk aftale, begynder at geare vores repræsentationer op i Bruxelles til det danske formandskab for EU (i 2025, red.). Vi investerer mere energi i det, fordi nogle af de der kampe, briterne tog, om antibureaukrati, frihandel og small government, dem skal vi jo selv læne os ind i”, konkluderer han.
Politiken, s. 2 (22.06.2023)

Jo, Europa-Parlamentet er et rigtigt parlament
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af kommentator Peter Nedergaard. Han skriver blandt andet: "Europa-Parlamentet kom igen for nylig i medierne i en dårlig sag. Med kort varsel blev det nuværende konservative medlem, Pernille Weiss, fyret som fremtidig konservativ kandidat af partiets ledelse, samtidig med at hun blev opfordret til at trække sig. [...] Pernille Weiss' fyring har imidlertid mødt kritik for at være uprofessionel, forhastet og for helt at mangle inddragelse af europaparlamentarikerens nuværende ansatte i hendes sekretariat i Europa-Parlamentet. [...] Det er ikke første gang, at der er skærmydsler mellem et dansk medlem af Europa-Parlamentet og vedkommendes parti. [...] Der tegner sig med andre ord et billede af, at Europa-Parlamentet for en del politikere er et sted, som de forlader, straks de øjner muligheden for en plads i dansk politik. [...] Det lader til, at den danske offentlighed og endda mange politiske beslutningstagere har en holdning til Europa-Parlamentet á la den, som Ritt Bjerregaard engang gav udtryk for, nemlig at Europa-Parlamentet ikke er noget rigtigt parlament. [...] Men i dag er Europa-Parlamentet så afgjort et rigtigt parlament. Europa-Parlamentet har i årenes løb gradvis fået tildelt mere og mere kompetence ved hver ny EU-traktat. Nu fremtræder Europa-Parlamentet som et organ med ganske stor indflydelse i EU's beslutningsproces. [...] Moralen er derfor, at danske partier meget nøje bør afveje, hvem de sender afsted til Europa-Parlamentet. Det bør være personer, som er villige til at gøre en indsats i det europæiske og ikke løber af pladsen, så snart de ser noget grønnere græs i dansk politik. Samtidig bør medierne interessere sig mere for Europa-Parlamentsmedlemmernes gøren og laden."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (22.06.2023)

Tre gode grunde til, at Europa bør følge det græske genvalg tæt
Information bringer en kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal. Han skriver blandt andet: "Grækenland er lige nu billedet på, hvad der virkelig kan skabe EU-skepsis - og dermed hovedbrud for Europas stats- og regeringschefer i de næste år. [...] Nu er der så valg igen. Her gør EU's beslutningstagere klogt i at holde et vågent øje med landet. [...] Mens Europa lige nu ser voldsomme demonstrationer i Frankrig over pensionsreformer, og briterne har en historisk strejkebølge i både den private og den offentlige sektor, kan man også tydeligt mærke en voksende utilfredshed blandt grækerne. [...] Grækerne er nemlig nu det folkefærd i Europa, som ser absolut mest pessimistisk på fremtiden for EU. Kun lidt over fire ud af ti grækere er optimister på EU's vegne ifølge en måling fra Eurobarometer. Det sker i en tid, hvor opbakningen til EU ellers er historisk høj andre steder på kontinentet. [... ] Endelig bliver det græske valg interessant i lyset af Europas sikkerhedspolitiske diskussioner. For når NATO-landenes statsledere midt i juli går til topmøde i Vilnius, er Grækenland faktisk én af duksene i klassen, når det kommer til at realisere målsætningen om at bruge to procent af bnp på forsvaret. [...] Vi ser også tendenser mod en mulig ny bølge af flygtninge og migranter - hvor Grækenland igen kan komme i orkanens øje som første station på vejen mod Europa."
Information, s. 17 (22.06.2023)

Vestager får anbefaling til nyt job
Flere af dagens aviser beretter om, at regeringen indstiller Margrethe Vestager til kandidat som ny formand for Den Europæiske Investeringsbank (DEI), der finansierer EU-projekter i og uden for unionen. "Jeg er glad for, at regeringen har peget på mig med henblik på at blive vurderet som mulig kandidat til formand for Den Europæiske Investeringsbank, EIB," skriver Margrethe Vestager i en kommentar til Politiken og fortsætter: "Jeg er klar til at blive vurderet og afventer bankens proces og godkendelsesprocedurer. Jeg har ikke mere at tilføje på nuværende tidspunkt". EIB's nuværende formand er tyske Werner Hoyers, hvis periode udløber til december. Såfremt Margrethe Vestagers kandidatur godkendes, forventes hun at tage orlov fra sit kommissærjob, som hun vil fratræde, hvis hun bliver valgt til posten. Marlene Wind, professor i europæisk politik ved KU, siger til Børsen, at "EIB har levet lidt af et skyggeliv, et meget stille liv, men spiller en enormt vigtig rolle. Alt hvad der har at gøre med infrastruktur, veje, broer og energi - alle mulige projekter af den type er banken involveret i. Og man regner også med, at EIB får en stor rolle at spille i genopbygningen af Ukraine," forklarer hun. Alexander Stubb, tidl. næstformand i EIB og tidl. finsk premierminister, i dag professor ved European University Institute, vurderer, at Vestager er en kvalificeret kandidat, og at jobbet ligger godt til hende. Det er ventet, at der først foregår en vurderingsproces internt i banken, hvorefter de 27 EU-landes finansministre skal drøfte valget af ny leder - formentlig på et ministermøde i efteråret. Hvis en EU-kommissær får nyt job, får det pågældende land mulighed for at udpege en afløser.
Politiken, s. 3; Børsen, s. 12; Information, s. 5, Altinget, torsdag (22.06.2023)

Klima

Chr. Hansen: Vi har brug for en mere fordomsfri tilgang til biosolutions
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Jesper Packert Pedersen, chef for Public Affairs, Chr. Hansen. Han skriver blandt andet: "Hjørnestenene i EU's fødevarelovgivning blev lagt for over 20 år siden, hvor tilliden til europæiske fødevarer var undermineret af blandt andet kogalskabskrisen. [...] I dag står EU over for en endnu større udfordring, i form af globale klima-, miljø- og biodiversitetsforandringer, som fødevaresektoren er med til at skabe, både i form af fødevareproduktion og -forbrug.Det er bydende nødvendigt at mobilisere en ny målrettet indsats, som sætter bæredygtighed i centrum for EU's fødevaresystem, hvis vi skal afværge de værste scenarier. EU-Kommissionen fremlagde i 2019-20 en bred 'Farm to Fork' agenda, som sætter mål for omstilling af både landbrug- og fødevaresektorerne. Men målsætningerne står alene, uden reformspor som ændrer ved den lovgivning sektoren er underlagt i dag. Med andre ord forventer EU-Kommissionen, at fødevaresektoren vil undergå en signifikant transformation i retning af bæredygtig produktion, mens den er underlagt et regelsæt, der enøjet fokuser på fødevaresikkerhed, uden at vurdere, prioritere eller incentivere bæredygtighed. [...] Hvis biosolutions-sektoren, som har udviklet en lang række bæredygtige teknologier og produkter, skal levere det potentiale som for længst er anerkendt i andre lande og regioner, skal EU-Kommissionen gribe sektorlovgivning fundamentalt anderledes an. Det betyder blandt andet et kasseeftersyn af de områder, hvor grøn fødevareteknologi ikke finder vej til EU-markedet, eller hvor det sker væsentligt langsommere end andre markeder, på grund af regulering - for derefter at finde måder at accelerere adgangen. EU har hverken tid eller råd til at basere en reformagenda på retorik, gode hensigter og tvivlsomme målsætninger, uden at bringe kendte, sikre og afprøvede virkemidler i spil."
Altinget, onsdag (22.06.2023)

Grøn naturlov ja tak - grøn kulturkrig nej tak
Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Der er ingen tvivl: Alternativet ville have været en katastrofe. Med beslutningen tirsdag i EU-rådet for miljøministre lever håbet om en stor naturgenopretningslov for Europa stadig. Ministrene vedtog med smallest mulig margin en 'generel tilgang' til de forestående forhandlinger med Europa-Parlamentet om loven, der skal være EU's udmøntning af de løfter, man afgav under FN's Rammeaftale om Biodiversitet sidste år. Med tirsdagens vedtagelse går man efter en naturlov, der skal igangsætte genopretning af 20 procent af EU's samlede land- og havarealer inden 2030 og af alle økosystemer med behov for genopretning i 2050. Vedtagelsen er imidlertid et kompromis mellem uenige lande og en svækkelse i forhold til EU-Kommissionens udspil. [...] At der nu ligger en vedtaget platform for Rådets forestående forhandlinger med Europa-Parlamentet er afgørende vigtigt. Parlamentet er delt midt over i sin holdning til naturgenopretningsloven, og derfor kan alt ske, når man i juli stemmer om sagen og efterfølgende går i forhandling med EU-landene i Rådet. [...] Oprøret er i gang blandt pressede landmænd i lande som Holland, Belgien, Tyskland og Irland, ligesom det ulmer herhjemme, hvor grønne byrder i form af blandt andet en varslet klimaafgift på landbruget er på vej. [...] Klimaforskere, -ngo'er og -journalister kan fortælle om en ny skeptisk bølge, der i aggressivt tonefald raser mod klimatiltagene og afviser selve klimatruslen som fake news. Det er denne polarisering, der op til tirsdagens rådsmøde fik EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermans til at udtrykke sin dybe bekymring for, at klima- og miljøindsatsen er ved at blive trukket ind i den bredere kulturkrig, der raser i den vestlige verden med en slags 'stammebaseret modstand', hvor fakta ikke længere betyder noget. "Hvis det nu trækkes ind i kulturkrigene, risikerer det at paralysere os på et tidspunkt, hvor det, vi har mindst råd til, er paralyse," sagde Timmermans."
Information, s. 20 (22.06.2023)

Interesseorganisationer i opråb om grøn skibsfart
En sammenslutning af Danske Rederier, Danske Havne og Green Power Denmark opfordrer nordiske politikere til at accelerere den grønne skibsfart i Nordsøen og Østersøen, skriver Jyllands-Posten i dag. Det kommer på baggrund af rapporten "Grøn skibsfart i Nord- og Østersøen", der er udarbejdet af Green Power Denmark og en række danske virksomheder og brancheorganisationer, hvor der sættes lys på, at forholdene i Nordsøen og Østersøen er optimale for at demonstrere grøn skibsfart. De nordiske lande har gode erfaringer inden for grøn omstilling, og de har desuden en ambition om at producere brændstoffer, der svarer til en CO2-reduktion på 5 mio. tons i 2030. Det skal være et delmål på vej mod en samlet reduktion på 30 mio. tons CO2 i 2040. Processen med at producere grønne brændstoffer kræver en enorm kapacitet i både grøn strøm og elektrolyseanlæg. Ifølge rapporten fra Green Power Denmark kræver det 40 GW elektrolysekapacitet alene at skulle sænke CO2-udledningerne fra danske skibe til nul. Til sammenligning er hele EU's samlede mål om udbygning af Power-to-X 40 GW elektrolysekapacitet inden 2030. Skal de globale udledninger reduceres til nul, vil det kræve en elektrolysekapacitet på 1.244 GW, viser rapporten.
Jyllands-Posten, s. 4 (22.06.2023)

Migration

Dybvad vil bremse kapløb
Nye tal fra Eurostat viser, at knap 269.000 personer søgte asyl i EU i årets tre første måneder mod 203.000 personer i samme periode sidste år, skriver Jyllands-Posten. "Vi er nødt til at lave grundlæggende forandringer, der bremser kapløbet om at nå frem til Europa, og som menneskesmuglerne tjener styrtende på. Det er de migranter med penge og kræfter til at tage den lange og farlige rejse, som når frem, mens de mest sårbare efterlades i nærområderne uden den fornødne hjælp," lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).
Jyllands-Posten, s. 4 (22.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Ungarn spænder ben for svenske Nato-planer
I lighed med Tyrkiet ønsker Ungarn ikke at godkende Sveriges medlemskab af Nato, trods pres fra flere magtfulde Nato-lande. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Forfatter og historiker Vibe Termansen mener, at der er tre mulige forklaringer på Ungarns modstand. "Det er EU, Tyrkiet og Rusland, der er i spil. Hvad der fylder mest for den ungarske regering, ved vi ikke præcis," siger hun. Svenskerne har tidligere kritiseret Ungarn for deres manglende demokratiske og retsstatslige principper, og Marlene Wind, der er professor og centerleder på center for europæisk politik på Københavns Universitet og desuden særlig rådgiver for EU's udenrigschef, Josep Borrell, mener, at Ungarn straffer Sverige for den kritik. "Svenskerne har kritiseret Ungarn skarpt i EU-regi. Hvad gør man så i den ungarske regering? Man benytter alle de lejligheder og muligheder, man har, for at straffe og sende signaler til Sverige og andre lande, der har kritiseret Ungarn, siger hun. Vibe Termansen mener, at Ungarns Viktor Orban ser op til Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan, og derfor lægger sig i kølvandet på Tyrkiet. "Hvis det skal lykkes de Nato-lande, der ønsker Sverige optaget, at overtale den ungarske regering, er Tyrkiet og Erdogans godkendelse nøglen," konkluderer Marlene Wind.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (22.06.2023)

Sundhed

Rådet for Grøn Omstilling: Det er EU's ansvar at forhindre flere kemikalie-skandaler
Altinget onsdag bringer et debatindlæg af Lone Hjorth Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Hun skriver blandt andet: "PFAS-skandalen har givet mange spørgsmål uden nemme svar. Alle er vi bekymrede for, hvad den omfattende forurening med fluorstoffer i vores vand, jord og mad kan få af konsekvenser for vores sundhed og miljø. Kemisk forurening har forårsaget flere dødsfald end COVID-19. [...] PFAS kan give leverskade, øge risikoen for kræft og påvirke vores evne til at få børn. Så hvorfor er PFAS ikke forbudt og udfaset? Det skyldes, at vi i EU har levet med en forældet kemikalielovgivning, REACH-forordningen, der blev vedtaget tilbage i 2006. [...] I EU er man klar over alvoren og vil forny kemikalielovgivningen REACH. [...] Lige nu har vi i en mulighed for at gøre lovteksten i REACH stærkere, hvor mange flere kemikalier kan forbydes og udfases. Alt dette kan falde, hvis ikke EU-processen kommer op i fart, så reformen kan vedtages inden EU-Parlamentsvalget. Og vi risikerer, at teksten bliver udvandet. Det vil være et kæmpe tilbageskridt for den grønne omstilling. Lad os forbyde PFAS i de produkter, vi er i tættest kontakt med såsom tøj, plejeprodukter og køkkenudstyr - og på den måde presser på for en hurtig proces i EU. [...] Ved et tidligere event udtalte miljøkommissær Virginijus Sinkevius, at Europa-Kommissionens embedsmænd "arbejder så hurtigt de kan på revisionen," og at REACH forslaget vil være klar "forhåbentligt inden sommer"."
Altinget, onsdag (22.06.2023)

Udenrigspolitik

EU-landene vedtager ny sanktionspakke mod Rusland
Det svenske formandskab for EU oplyser, at EU-landene er blevet enige om den 11. sanktionspakke mod Rusland, hvilket blandt andet giver mulighed for at skride ind over for tredjelande, der omgår sanktionerne ved at eksportere varer til Rusland. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Forhandlingerne omkring pakken har været udfordret af muligheden for at finde juridisk grundlag for at kunne omgå sanktionerne i lande uden for EU, såsom Kasakhstan, Armenien og Usbekistan. Dansk Industri erklærer sig tilfreds med pakken. "Med de nye sanktioner kan danske og europæiske virksomheder handle mere trygt med disse lande, for nu har de en vis sikkerhed for, at deres produkter ikke skippes videre til Rusland," siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (22.06.2023)

EU-virksomheder ser nu dybt negative på Kina
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Talrige europæiske virksomheder vil være mindre afhængige af Kina. Et stort flertal siger, det er blevet sværere at drive forretning. [...] Aldrig tidligere har europæiske virksomheder været så negative på stort set alle parametre i deres vurdering af deres kinesiske fremtid. Det fremgår af den årlige medlemsundersøgelse fra European Chamber of Commerce in China, ECCC. [...] USA's udenrigsminister, Antony Blinken, besøgte Beijing og bl.a. præsident Xi. Den eneste positive vinkel på samtalerne var, at de overhovedet fandt sted. Den vinkel holdt endda kun i et døgns tid, indtil præsident Joe Biden hjemme i Californien kalder præsident Xi Jinping "en diktator". [...] Svaret til Biden kom onsdag meget hurtigt fra Beijing. "De amerikanske udtalelser er ekstremt latterlige og uansvarlige. Det er en alvorlig krænkelse af grundlæggende fakta, diplomatiske protokoller og Kinas politiske værdighed," siger Mao Ning, talsperson i Kinas udenrigsministerium, til journalister. [...] Den spændte geopolitiske situation gør fremtiden usikker. Virksomhedslederne skal forholde sig til øgede risici for, at Taiwan kan blive et asiatisk Ukraine, der grundlæggende kan ændre synet på Kina. Samt at styret i Beijing i deres opfattelse skaber flere barrierer for udenlandske virksomheder. Dertil det faktum, at Kinas økonomiske vækst er faldende. Det årtier lange væksteventyr er som bekendt for længst forbi. Midt i mange nye negative forventninger til Kinas økonomi er der også nervøsitet for deflation, altså faldende priser. [...] Knap 26 pct. af ECCC's virksomheder taler om "udfordringer fra politiserede forbrugerkrav". Forstået således, at mange forbrugere "tvinger" producenterne til at vælge mellem Kina og Vesten. Sælger man i den ene økonomi, vælger de mest bevidste forbrugere varerne fra."
Børsen, s. 16 (22.06.2023)

Finland stopper bistanden til lande, der støtter Putins krig
Jyllands-Posten skriver, at Finlands nye højreorienterede regering har besluttet at sætte en hård kurs ind mod lande på det afrikanske kontinent, der støtter Ruslands krig i Ukraine. De står til at miste udviklingsstøtten fra Finland, lyder det. "Finlands grundlæggende pligt er at støtte Ukraine, og i forhold til ukrainernes store lidelser er det moralsk forkert, hvis Finland fortsætter med at yde udviklingsbistand til lande, der støtter Ruslands angrebskrig mod Ukraine," siger Ville Tavio, der er Finlands nye handels- og udviklingsminister, til den britiske avis The Times. Ville Tavio håber, at både EU og andre europæiske lande vil følge trop og flytte u-landsstøtten direkte til krigen i Ukraine. Flere afrikanske lande støtter ikke de vestlige sanktioner mod Rusland, og mange af dem var også blandt de 35 nationer, som i marts sidste år undlod at stemme for en FN-resolution med en fordømmelse af Ruslands invasion. Beslutningen står i kontrast til flere vestlige landes forsøg på at etablere tættere samarbejde og stærkere alliancer med afrikanske lande. Blandt andet har statsminister Mette Frederiksen (S) og Hollands premierminister, Mark Rutte i denne uge besøgt ledere fra både Sydafrika og Namibia. Både USA og EU har tidligere kritiseret Sydafrikas Putin-venlige linje og anklaget dem for hemmelig våbenstøtte til Rusland. Flere afrikanske lande har de seneste år indgået militære aftaler med Rusland. I maj fremlagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, der bygger på såkaldt "pragmatisk idealisme". Det er hensigten, at der skal opbygges "nye alliancer og mere ligeværdige partnerskaber med de mange lande i syd".
Jyllands-Posten, s. 12 (22.06.2023)

Økonomi

DF-formand opfordrede til at følge i Brexit-fodspor: Nu er han tavs
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har i årevis talt for, at Danmark skulle ud af EU. Men han ønsker ikke at svare på, om han stadig har den holdning, set i lyset af Storbritanniens dystre økonomiske nedtur. Det skriver Berlingske i dag. Mens inflationen falder i Danmark og resten af EU, stiger den i Storbritannien. Og hvor de fleste EU-landes BNP vokser, falder briternes. Messerschmidt har dog ikke ønsket at kommentere på tallene, og henviser i stedet til Anders Vistisen, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. "Selvfølgelig har den måde, hvorpå Storbritannien valgte at forlade EU, en betydning for, hvor meget det har påvirket økonomien. De valgte et hårdt opbrud, men har haft svært ved at finde alternativer til det indre marked ude i verden," siger Anders Vistisen. Han mener, at det havde været klogere at vælge en mere integreret løsning, da Storbritannien forlod EU. Adspurgt til hvordan et eventuelt dansk exit ville se ud, svarer han: "Dansk Folkeparti vil gerne have en folkeafstemning om vores medlemskab af EU, men vi mener, at der bør være to reelle valgmuligheder. Der skal være en model, som er et reelt alternativ til EU. Og det bør være en model, hvor vi er tættere på det indre marked end den, Storbritannien er endt med."

Berlingske bringer en analyse af Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør. Han skriver blandt andet: "Inflationen i Storbritannien er fortsat tårnhøj og købekraften i husholdningerne bliver ved med at falde. Det sætter samtidig Bank of England under pres for at sætte renten endnu mere op. Boligrenterne er allerede steget kraftigt og boligpriserne falder. Men det bliver endnu værre fremover. Der er intet. Absolut intet for den almindelige brite at glæde sig over i de nye inflationstal for maj. [...] Den britiske inflation er nu ikke overraskende en af de højeste i den vestlige verden, og et yderligere dårligt tegn er, at de månedlige inflationstal også var overraskende høje. [...] Desuden steg inflationen faktisk, når man fjerner energi og fødevarer - den såkaldte kerneinflation. Den er steget gennem hele året og nåede 7,1 procent i maj, hvilket er det højeste niveau siden 1992. [...] Britiske lønninger er det seneste år steget med hele 7,5 procent med en knap otte procent stigning i den private sektor. Det er en afspejling af den lave ledighed og høje beskæftigelse - og en lukning af det britiske arbejdsmarked for europæisk arbejdskraft. [...] Storbritannien kan meget vel ende med de højeste pengepolitiske renter blandt de vestlige lande. Hvis Bank of England tøver med renteforhøjelser, vil pundet blive yderligere svækket - og så kommer der mere importeret inflation. Der er ingen vej udenom. [...] Med en statsgæld på over 100 procent af BNP og store årlige underskud vil renteudgifterne i de kommende år lægge yderligere pres på de offentlige finanser. Statens renteudgifter er allerede tredoblet siden begyndelsen af 2021. [...] Mens Storbritannien er i strukturelt alvorlige problemer som følge af afkoblingen fra det vigtigste eksportmarked - EU - og årtiers underinvesteringer, der har ført til en nedslidning af infrastruktur og en lavt uddannet arbejdskraft, er kombinationen af inflation og renter den helt håndgribelige plage, som briterne kan føle i hverdagen. Det er ingen lyspunkter at spore."
Berlingske, s. 5, 4-5 (22.06.2023)