EU i dagens aviser torsdag den 23. juni 2022

Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: Ukraines EU-flirt vækker misundelse hos nabolande
I flere af dagens aviser kan man læse at lande på Vestbalkan er fortørnede over, at deres vej ind i EU sker i slowmotion, mens EU-landene på topmødet i Bruxelles i dag og i morgen forventes at give Ukraine kandidatstatus. Også Moldova og Georgien, som er under pres fra Rusland, vil få et ”europæisk perspektiv” med udsigt til optagelse, hvis EU-lederne træffer en historisk beslutning om at åbne den dør til EU-medlemskab, som de ellers lukkede for tre måneder siden, skriver Kristeligt Dagblad. ”Tiden er inde til at erkende, at Ukraines, Moldovas og Georgiens fremtid ligger i EU,” skrev EU-præsident Charles Michel i det brev, hvor han som formand for Det Europæiske Råd indkalder til topmødet. Den historiske afstemning på topmødet finder sted i kølvandet af en ny nervekrig med Rusland, som nu udspiller sig omkring den russiske Østersø-eksklave, Kaliningrad, der er klemt inde mellem EU-landene Litauen og Polen uden direkte landforbindelse til Rusland. Lørdag standsede Litauen transport af olie og andre produkter, der er omfattet af de seks sanktionspakker, som EU har vedtaget som svar på den russiske invasion af Ukraine. Rusland kalder det delvise transportstop til Kaliningrad ”en fjendtlig handling” og truer nu med, at det kan få konsekvenser for de europæiske befolkninger.

Ifølge Piotr Buras og andre eksperter på området havde EU reelt set ikke andet valg end at tildele Ukraine status af kandidatland. ”Hvis ikke man tildeler Ukraine kandidatstatus, ville det være et meget uklart signal, og så kunne Rusland se det som en sejr. Derfor er det en vigtig støtte til Zelenskyj (Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, red.). Men det har først i tredje eller fjerde instans noget at gøre med en reel EU-udvidelse," siger Piotr Buras, der er Østeuropa-ekspert ved tænketanken European Council of Foreign Relations. Det skriver Berlingske. Det samme mener EU-eksperten Josef Janning, der er tilknyttet den tyske udenrigspolitiske tænketank Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik (DGAP). "Der var ingen vej uden om. Den russiske invasion nærmest tvang EU til at slå fast, at Ukraine hører til i Europa," udtaler han. Landene på Vestbalkan - blandt andet Albanien, Nord-Makedonien, Bosnien og Kosovo - har siden 2003, da EU bekræftede, at de hører til i den europæiske familie, trykket næsen mod ruden. Inden topmødet torsdag mødes EU-landenes ledere med kollegerne fra Vestbalkan, og her forventes det, at man kan give Nordmakedonien og Albanien nyheden om, at man nu vil indlede forhandlinger med dem. Det vil dog ikke mindske frustrationen, der hersker i regionen. For selv om man indleder forhandlinger, kan der gå år, før næste skridt kan tages. ”Troværdigheden af EUs udvidelsespolitik er blevet svækket markant de seneste år. Landene ser godt, at selvom EU-Kommissionen forsøger at lade, som om udvidelsesprocessen blot er en teknisk proces om kriterier, landene skal leve op til, så er det en dybt politiseret proces. At EU nu giver kandidatsatus Ukraine understreger, at det her ikke handler om teknikaliteter, men om politik,” siger Dušan Reljić, som leder Bruxelles-kontoret af den tyske tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik.

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, EU-korrespondent, blandt andet: "Hvis alt går vel, får Ukraine sin EU-kandidatstatus torsdag eftermiddag. Men først efter et morgenmøde. Det er aldrig sjovt at se andre løbe med al opmærksomheden, heller ikke når man er et land, der gerne vil ind i EU. Og det har de seks lande på Balkan villet længe. Sådan set siden 2003, hvor de alle fik tildelt 'et europæisk perspektiv', som i menneskesprog betyder, at man anerkender, de hører til i Europa og det europæiske samarbejde på sigt. Siden er det gået slag i slag, men mest af alt i stå. Af forskellige årsager. For nogles vedkommende (læs Bosnien og Serbien) fordi de nødvendige reformer er udeblevet. For andres vedkommende af politiske grunde (læs Makedonien, der først skulle skifte navn til Nordmakedonien, og Albanien, som Frankrig og Danmark en årgang satte hælene i over for). Den største forhindring er dog uden tvivl, at alle 27 EU-lande skal godkende hver en tilnærmelse af en bejler enstemmigt. Det betyder blandt andet, at Bulgarien egenhændigt blokerer for, at optagelsesforhandlinger kan gå i gang med Nordmakedonien og Albanien, som EU-Kommissionen og de andre 26 EU-lande ellers gav grønt lys til i 2020. Derfor er det måske ikke så underligt, at landene i Vestbalkan har set noget undrende til de seneste uger, mens Ukraine (og Moldova) - som ligger geografisk noget længere væk - er strøget til tops på hitlisten, og den ene EU-leder efter den anden synger med på omkvædet om, at Ukraine skal ind i EU så hurtigt som muligt. [...] Og spørger man Piotr Buras, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations kontor i Warshawa, skal Balkanlandene slet ikke være så kede af al den ståhej om Ukraine. For i sidste ende vil det også komme dem til gode. [...] Han uddyber. ”Når alt kommer til alt, er der ikke den store appetit på udvidelse i EU-landene. Så det virkelige spørgsmål er: Hvad er næste skridt så i stedet? Og her vil enhver form for mere forpligtende samarbejde med EU-ansøgerlande også gavne Vestbalkan - alt andet ville være helt ulogisk, ikke mindst hvis du kigger på et Europa-kort”. Piotr Buras mener, at EU bør knytte Vestbalkan tættere på EU inden for især tre områder - energi, økonomi og sikkerhed."

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Albaniens premierminister, Edi Rama, lagde ikke fingrene imellem, da han i en hård tackling af EU - og især af EU-landet Bulgarien - i denne uge klagede sin nød. For udsigterne for Albanien og Nordmakedonien til reelle optagelsesforhandlinger med EU - flere år efter EU-landene i princippet enedes om at indlede netop sådanne - ser nu ud til at fortone sig. Bulgarien har hidtil stået stejlt på et veto mod Nordmakedoniens medlemskab, og dermed er der også sat prop i muligheden for at komme videre med konkrete forhandlinger med de øvrige lande i EU's venteværelse. Det skaber massiv frustration i både Tirana og Skopje. [...] Baggrunden er, at en række lande på Balkan i flere år har ventet og håbet på ny fremdrift i retning af medlemskab af unionen. Albanien blev kandidatland i 2014, Nordmakedonien i 2005, Serbien i 2012 og Montenegro i 2012. Serbien udgør et særtilfælde, da præsident Aleksandar Vucićs forsøg på en balancegang mellem EU og Rusland har fået stærk EU-kritik, ikke mindst for at undlade at iværksætte EU's sanktioner mod Rusland efter landets angreb på Ukraine. Kosovo har ventet siden 2010 på at få visumliberalisering med EU, og Bosnien-Hercegovina udtrykte i foråret et ønske om, at processen frem mod landets kandidatstatus i EU fremskyndes. Der hersker kort sagt stor utilfredshed i EU's venteværelse. Dog med en enlig undtagelse: Montenegro, som forventes at kunne optages i 2025. [...] EU-lederne vil sammen med Vestbalkan-landene diskutere, hvad man kan gøre for at bringe landene tættere på EU, før de bliver optaget i EU, herunder med muligheder for, at de i højere grad kan deltage i EU-topmøderne og integreres i det indre marked. I EU-regi frygter man, at den langsommelige optagelsesproces kan give Kina, Rusland og Tyrkiet øget indflydelse i landene. At man nu tilføjer nye lande til kandidatlisten, gør pladsen i venteværelset endnu trangere. Der er enighed blandt EU-landene om, at Ukraine og Moldova vil få tildelt kandidatsstatus i EU, mens Georgien vil blive bedt om at vente. Selve processen kan dog vare årtier, viser tidligere erfaringer. Derfor mener flere europæiske politikere, at der skal findes et midlertidigt alternativ til EU-medlemskab for at skabe et fast forum for politisk koordination med EU's nabolande i en tid med voldsomme geopolitiske udfordringer."
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Politiken, s. 7; Information, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 4

Klima: Rusland gør klar til vinterkrig om naturgas
En opgørelse fra Gas Infrastructure Europe viser, at kapacitetsudnyttelsen i Europas naturgaslager er på 55,06 procent. Det ser bedst ud i Polen og Portugal, hvor kapacitetsudnyttelsen er henholdsvis 97,01 og 99,33 procent, mens Sverige i den modsatte ende af skalaen er nede på 29,32 procent. Jyllands-Posten skriver, at opgørelsen for alvor er blevet relevant, siden det statskontrollerede russiske energiselskab Gazprom er begyndt at reducere strømmen af naturgas gennem rørledningen Nord Stream, der løber langs bunden af Østersøen fra Rusland til Tyskland. Eksportmonopolet Gazprom begrunder det med ”rutinemæssig vedligeholdelse”, hvilket ikke er usædvanligt for årstiden. Aleksej Miller, som er Gazproms adm. koncernchef og nær ven af Ruslands præsident, Vladimir Putin, har oplyst, at kapacitetsudnyttelsen i Nord Stream er nede på 40 procent. Det skyldes ifølge Miller at pumpestationen i Portovaja mangler komponenter, der vedligeholdes af Siemens Energy i Canada. Komponenterne er angiveligt fanget i Canada på grund af canadiske sanktioner mod Rusland, hvilket Siemens Energy hverken har be- eller afkræftet. Det er uvist hvornår Nord Stream er tilbage på normal kapacitet. Adm. direktør i Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, advarer Europa om at forberede sig på, at Rusland vil gennemføre et totalt stop for eksporten af naturgas til vinter. ”Jo nærmere vi kommer vinteren, des mere vil vi forstå Ruslands intentioner. Jeg er af den opfattelse, at den aktuelle reduktion i naturgasleverancerne sker for at forhindre Europa i at fylde naturgaslagrene, hvilket vil styrke Ruslands magt i vintermånederne; da især, hvis Europa rammes af en hårdere vinter end normalt,” siger han. Volkswagens adm. koncernchef, Herbert Diess, nøjes ikke med at advare, men kritiserer, at det ikke går hurtigt nok med at frigøre sig fra russisk gas. Han glæder sig over, at koncernen kan fyre med både kul og naturgas, da det øger fleksibiliteten, men han lægger ikke skjul på, at der udelukkende vil blive fyret med naturgas, så snart der er adgang til stabile forsyninger fra andre leverandører end Rusland.

Kristeligt Dagblad skriver, at Energistyrelsen tirsdag skærpede gasberedskabet med en såkaldt ”tidlig advarsel”, som er den første indikation af, at der kan komme mangel på naturgas. Samme melding kom i Sverige, og også i Tyskland ringer alarmklokkerne, efter at Rusland har annonceret endnu en begrænsning i gasforsyningen. Ifølge Tysklands klima- og økonomiminister, Robert Habeck fra De Grønne, bruger Ruslands præsident, Vladimir Putin, gas som et våben og forsøger at ”skabe kaos” ved at lukke for gashanerne til det ene europæiske land efter det andet”, siger han ifølge nyhedsbureauet Ritzau. Tyskland vedtager om nogle uger en lov, som betyder, at der på ny fyres op under nogle af de ekstremt klimaskadelige kulfyrede kraftværker, som man ellers havde taget fat på at skrotte. Det skyldes den russiske præsident, Vladimir Putin, som har skruet dramatisk ned for gassen til Europa, og tyskerne forbereder sig på, at han måske lukker helt for hanen. Ifølge Politiken har Tyskland siden Ruslands invasion af Ukraine knoklet for at gøre sig uafhængig af den russiske gas, men det klares ikke med et fingerknips. Tyskland har et akut behov for at erstatte den manglende gas fra Rusland med andre former for energi, og det "medfører, for nu at være ærlig, i en overgangsperiode flere kulkraftværker”, sagde Robert Habeck forleden. ”Det er bittert," sagde han og tilføjede: ”Men i den nuværende situation er det en ren og skær nødvendighed for at sænke gasforbruget”.

Søndag blev der afholdt pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet, skriver Information. Baggrunden for pressemødet var Ruslands invasion af Ukraine, som ifølge statsminister Mette Frederiksens (S) ord har ”varslet en ny tid i Europa” og samlet partierne i et ”nationalt kompromis” med fem hovedpunkter. Et af punkterne omhandler en ny grøn erkendelse: ”Energipolitik er ikke længere energipolitik,” sagde Frederiksen, "det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik. Derfor har vi besluttet, at Danmark skal gøres uafhængig af russisk gas." Regeringen har foreslået at firdoble mængden af sol- og vindenergi på land frem mod 2030, og både eksperter, fagfolk og EU-ledere har opfordret til at accelerere udrulningen ved at lave kortere processer og smidigere sagsbehandling. De store ambitioner om flere vindmøller støder dog sammen med virkeligheden. Klagemyndigheden Planklagenævnet har siden krigens begyndelse sat en stopper for 102,5 MW landvind i Danmark, hvilket er grøn strøm svarende til 84.500 danske husstandes forbrug. ”Fra politisk hold har man sagt, at nu skal vi virkelig have sat store mængder vedvarende energi op. Men vi ser stadig, at projekterne falder derude. Og sagsbehandlingen er stadig meget lang, hvilket betyder, at vedvarende energiprojekter i høj grad bliver forsinket," siger Jacob Klivager, afdelingschef i interesseorganisationen Green Power Denmark, som ikke mener det hænger sammen. Christian Rabjerg Madsen (S), som er bolig- og indenrigsminister, erkender, at udbygningen stadig går for langsomt. ”Vi har travlt, og det ved hele Folketinget,” siger ministeren.

I en leder i Information kan man blandt andet læse: "Det Internationale Energiagentur (IEA) advarer Europa om, at Rusland med forskellige begrundelser vil reducere eller helt standse strømmen af naturgassen hen over sommeren med det formål at forhindre, at de europæiske lagre af naturgas når at blive fyldt inden fyringssæsonen. [...] Næste logiske skridt er at forberede europæerne på, at der skal skrues ned for temperaturen indendørs, når vinteren nærmer sig. En reduktion på to grader vil kunne spare 20 mia. kbm naturgas om året eller 5 pct. af forbruget i EU. Udgangspunktet er, at intet godt vil komme fra Kreml, så længe Vladimir Putin er ved magten. EU har truffet beslutning om at afvikle al import af russisk naturgas, hvilket selvsagt er en tidkrævende proces, ikke mindst på grund af Tysklands energipolitik, hvor de klimaneutrale atomkraftværker lukkes, mens afhængigheden af importeret fossil energi fra Rusland har nået et bizart niveau. Desværre synes langtfra alle i toppen af tysk politik at have begrebet, at der ikke kommer en forhandlingsløsning på krigen, simpelthen fordi det er tvingende nødvendigt at tilføje Putin et ydmygende nederlag – militært, økonomisk og ikke mindst personligt. Rettidig omhu tilsiger, at EU-landene intensiverer forberedelserne på at skulle undvære al russisk naturgas – ikke kun i år, men permanent. Selv om der ikke er en egentlig forsyningskrise lige nu, kan naturgaskrigen komme med så kort varsel, at det er for sent at reagere."

I Politiken kan man læse en kronik af medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre, Morten Helveg Petersen, som blandt andet skriver: "Glem USA. Glem Kina. Det er kun EU, der kan redde verden ud af klimakrisen. Når EU stiller krav, definerer standarder og viser vejen, følger resten af verden trop. Gang på gang ser vi, at EU-standarder bliver til globale standarder. Forskere beskriver, hvordan EU-regler f.eks. bestemmer, hvordan der høstes tømmer i Indonesien, hvordan honning produceres i Brasilien, hvilke pesticider kakaobønder bruger i Cameroon, udstyret hos mælkeproducenter i Kina, kemikalier i legetøj i Japan og databeskyttelse i Sydamerika. Det kan også ske på hele klimaområdet. Eller rettere: Det skal også ske på klimaområdet, for ellers går det galt. Helt galt. [...] Samtidig har krigen i Ukraine været et wakeupcall til alle os europæere. Vi kommer til at skulle tage større ansvar for egen sikkerhed, og vi kommer til at skulle fremskynde den grønne omstilling endnu mere. Af hensyn til klimaet, men nu i allerhøjeste grad også for at gøre os uafhængige af import af gas og olie fra Rusland. Det står klarere end nogensinde før, at energipolitik er sikkerhedspolitik. Hvad gør vi? Svaret er enkelt: mere samarbejde om at bekæmpe klimaforandringerne gennem det europæiske fællesskab, og mere samarbejde om hurtigst muligt at erstatte Putins olie og gas med grønne energikilder. Den såkaldte Esbjerg-erklæring, der blev underskrevet midt i maj af statslederne fra Tyskland, Holland og Danmark samt af EU-Kommissionens formand er et godt skridt i den rigtige retning. Men der skal tages mange flere skridt, selv om målet ifølge Esbjerg-erklæringen er, at energi fra nye havvindmøller i Nordsøen skal levere mindst 65 GW energi i 2030 stigende til mindst 150 GW i 2050. Det vil kunne forsyne op til 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm. Samtidig ved vi, at det er én ting at underskrive en ambitiøs erklæring og noget helt andet at få den ført ud i livet. Især med en så stram tidsplan. Men det er afgørende ikke at slække på tidsplanen, for ellers risikerer vi at overskride et eller flere af de såkaldte tipping points, hvor klimaforandringerne bliver selvforstærkende. Derfor bliver vi blandt andet nødt til at indføre et omvendt forsigtighedsprincip i forbindelse med miljøgodkendelsen af sådanne projekter. Hvis ikke vi giver tilladelser til havvindmøller og andre grønne projekter i tide, vil der ikke være nogen biodiversitet at forsvare."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Jyllands-Posten, s. 16-17, 34; Information, s. 1, 4; Politiken, s. 5-6, 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Recession truer i Europa og kan udløse rentedyk 8,1
Mange økonomer spår fortsat, at europæisk økonomi holder skindet på næsen og undgår en recession til næste år, men nu peger tre økonomer på, at en recession er det mest sandsynlige. Det skriver Børsen. “Jeg mener, at det er helt givet, at Europa kommer i recession til næste år. Det er bare et spørgsmål om, hvor dyb recessionen bliver,” siger Carsten Valgreen, partner i AGM Research og tidligere cheføkonom i Danske Bank, som ikke kan forstå, at der ikke er flere, som har sænket deres prognoser endnu. Også Erik Nielsen, rådgiver i den italienske storbank Unicredit, vurderer, at mange prognosemagere snart bliver fanget på det forkerte ben. “Jeg tror ikke nødvendigvis, at recessionen bliver dyb, men jeg vil gætte på, at det sker hen over vinteren og ind i foråret,” siger han. Professor på University College London, Morten Ravn, mener også det bliver vanskeligt at undgå en recession. “Der er ikke så meget andet at gøre end at bide i det sure æble og få inflationen under kontrol," siger han. Kun få prognoser forudser en decideret recession til næste år. Den Europæiske Centralbank (ECB) har skruet ned for vækstudsigterne, men den har ikke en recession som hovedscenarie, og det samme gælder for bl.a. Danske Bank og EU-Kommissionen. Inflationen var i maj oppe på 8,1 procent i eurozonen på årsbasis, og de stigende forbrugerpriser udhuler i øjeblikket europæernes købekraft. ECB vil i juli levere den første renteforhøjelse i mere end ti år, som har til hensigt at dulme den tårnhøje inflation. Den tidligere cheføkonom i Danske Bank, Carsten Valgreen mener, at der er god grund til at tro, at ECB havner i en alvorlig kattepine til næste år. Han forudser, at Europa skal slås med stagflation, hvilket er et scenarie, hvor der er svag vækst og samtidig høj inflation. “ECB vil formentlig sige, at eftersom vi har en recession, skal inflationen nok komme ned igen,” mener han.

Ifølge Jyllands-Posten fortsætter prisstigninger med at lægge mere og mere pres på danskernes pengepunge. En opdatering fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i Danmark målt i form af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i maj steg til 8,2 procent fra 7,4 procent i april. Hvis man kigger på resten af Europa, står det klart, at Danmark langtfra er det land, der er hårdest ramt af prisstigninger. Gennemsnittet i EU endte i maj på 8,8, og højdespringeren var Estland med en inflation på 20,1 procent. Inflationen, som begyndte at stige i løbet af 2021, er for alvor skudt i vejret i år. Danmarks Statistik peger på, at særligt prisstigninger på fødevarer og brændstof har trukket inflationen op fra april til maj. ”I et årti har vi vænnet os til en inflation væsentligt under 2 pct., men pludselig oplever vi inflationstal, som vi skal flere årtier tilbage for at finde magen til. Det har fået renterne til at følge med op, og de hastigt stigende renter mindsker efterspørgslen og truer med at slå luften ud af økonomien,” skriver cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation Niklas Praefke.

Jyllands-Posten skriver, at problemerne med at skaffe råvarer og komponenter vokser for dansk erhvervsliv, der kæmper med knaphed og løbske priser på bl.a. metaller, landbrugsprodukter, mikrochips og transport. Udfordringerne, som startede under coronapandemien, er blevet forværret af krigen i Ukraine, og nu er grænsen for at sende regningen videre til kunderne ved at være nået. ”Det er en meget svær situation i øjeblikket, og det er kun blevet værre de seneste måneder. Det bliver alt andet lige svært at opretholde profitmarginerne,” fortæller Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Nye tal fra Eurostat viser, at det samlede producentprisindeks, som måler omkostningerne for danske virksomheder, er steget med 37,5 procent det seneste år. Mange virksomheder har hævet prisen på deres produkter, men høj inflation, stigende renter og usikkerhed om verdensøkonomien betyder, at danskerne i stigende grad holder igen med forbruget, da de er blevet mere pessimistiske omkring fremtiden. ”Virksomhederne har forsøgt at sende de stigende omkostninger videre til forbrugerne, men der kommer et tidspunkt, hvor man ikke kan gøre det længere, fordi efterspørgslen vil være vigende,” mener Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand.oecon, blandt andet: "Dansk økonomi befinder sig i en uvirkelig tilstand. Økonomien buldrer derudad. IMD (Schweiz) placerer i en dugfrisk opgørelse Danmark som verdensetter i konkurrenceevne. [...] Men hvad skal vi med al den rigdom? Og hvad er det i øvrigt med den rigdom? For mens eksporterhvervene ikke kan få armene ned, har det været nødvendigt at bevilge en halv million husstande hjælp til betaling af varmeregningen. Men også førtidspensionister og modtagere af ældrechecken behøver hjælp, mener regeringen. Årsagen er en historisk høj inflation på 7,4 pct., der udhuler købekraften hos pensionister og lønmodtagere. Også erhvervene rammes af inflationen. [...] Sædvanligvis bekæmper Nationalbanken inflationen med en højere rente. Men this time is different. Siden i fjor har Nationalbanken haft en negativ indlånsrente, som - til oplysning for erhvervsministeren - er den rente, der er bestemmende for pengeinstitutterne rentesatser. Nationalbanken har deponeret sine handlemuligheder hos ECB i Frankfurt. [...] I konsekvens af fastkurspolitikken følger Nationalbanken ECB's renter. Manende oplyser ECB, at prisstabilitet er pengepolitikkens bedste bidrag til økonomisk vækst. Sandt nok, men tomme ord. Inflationen i euroområdet er på 8,1 pct., og ECB holder krampagtigt fast i en negativ rente på 0,5 pct., som man dog gør klar til at hæve i juli. Til -0,25 pct.! ECB har tabt sutten. Banken har ladet sig tage som gidsel af Mario-whatever-ittakes-Draghi og Italien. Så sent som i marts 2020 udtalte Christine Lagarde, ECB's dengang nyudnævnte præsident, at det ikke er ECB's opgave at begrænse spændet mellem den italienske og den tyske statslånsrente; ECB's opgave er at bekæmpe inflationen og at sikre stabile priser. Det er godt to år siden - det synes som en evighed. I en gådefuld pressemeddelelse af 15. juni 2022 oplyste ECB, at banken har forpligtet sig til at handle på en måde, som skal forhindre tilbagevendende risici for en sprængning af euroområdet. Det skal formentlig forstås på den måde, at ECB nok vil hæve renten, men at banken vil tilstræbe, at renteforhøjelsen ikke slår fuldt igennem i de økonomisk hårdest ramte lande i euroområdet. [...] Men hvad er det da, ECB har under overvejelse? Er det selektive støtteopkøb, der skal reducere risikopræmien? Det lyder ikke betryggende. ECB finansierer allerede i dag mere end en fjerdedel af en meget betydelig italiensk statsgæld - omkring 160 pct. af bruttonationalproduktet. ECB har gjort problemerne i Italien og i andre stærkt gældsatte middelhavslande til sine. Men er rollen som lender of last resort til Italien forenelig med ECB's rolle som uafhængig centralbank? Interessekonflikten er åbenbar. En lav (negativ) rente og en høj inflation medvirker til at lette gældsbyrden for den italienske stat. Men hvor langt kan ECB strække sig, inden bankens troværdighed lider ubodelig skade?"
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4, 6-7, 20; Børsen, s. 14-15

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Russerne tester NATO og EU ved Kaliningrad
Litauen er begyndt at efterleve en række EU-sanktioner mod den russiske Kaliningrad-enklave, og det har skabt frustration i Rusland. Litauen vil nemlig ikke længere tillade, at varer på EUs sanktionsliste bliver transporteret med landets jernbane fra Rusland til Kaliningrad, skriver B.T. og Berlingske. Maria Zakharova, som er talskvinde for det russiske udenrigsministerium, siger nu, at Ruslands svar på forbuddet ikke kommer til at være af diplomatisk karakter: ”Reaktionen vil ikke være diplomatisk, men praktisk,” lød det over for Reuters. Men hvad betyder det, spørger Berlingske. "Vi kan godt risikere, at Rusland prøver at teste, hvor langt de kan gå. Korridoren, der går mellem Kaliningrad og Belarus, taler man om som et svagt punkt for NATO. Og det er en strækning, som Rusland relativt nemt kan gå ind og lukke militært i en krisesituation, selvom det ville være at lægge sig ud med NATO,” siger Berlingskes korrespondent i Rusland, Emil Rottbøll. Han forklarer, at Rusland vil kunne omlægge det meste af transporten til skibstransport, da Rusland fortsat har adgang til Kaliningrad over Østersøen fra St. Petersborg. Han forklarer, at Rusland derfor taler forbuddet ”mere op end, hvad det er”, og udnytter konflikten til at fremstille det, som om Litauen foretager en meget krigerisk handling over for Rusland: ”Helt nøgternt er det ikke dét, der er tale om. Litauen håndhæver bare EU-sanktionerne. Litauen søger ikke en konfrontatorisk kurs. Det er dét, som Rusland gør det til," siger han.
Kilder: Berlingske, s. 5; B.T., s. 14

Interne anliggender: Som ung var hun imod Thatcher. Nu kan hun blive en ny jernlady
Da den britiske premierminister, Boris Johnson, fik en chokerende lav opbakning ved en mistillidsafstemning blandt de konservative medlemmer af Underhuset startede ræset om at finde hans afløser. Blandt kandidaterne er Jeremy Hunt, der har gjort kedelighed, stabilitet og ordentlighed til sine styrker efter Boris Johnsons festskandaler, og udenrigs- og ligestillingsminister Liz Truss, der i form og facon minder mere om Johnson. Børsen skriver, at Truss har lagt sig uhyre tæt op ad Johnsons folkelige stil og vurderes som favorit af de ansete politiske medier New Statesman og Politico. Meningerne om hendes arbejde er delte, og især forhandlingerne af en stribe handelsaftaler. Hendes kritikere peger på, at de er kopier af de aftaler, EU allerede har indgået, og at de lovede handelsfordele ved brexit stadig udebliver. Hendes støtter ser hende modsat som en problemknuser.
Kilde: Børsen, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Tysk fagforening går til kamp for lønhop: Derfor følger økonomer nøje med
Den magtfulde tyske fagforening IG Metall mener, at den tårnhøje inflation i Europa æder købekraften op, og derfor skal tyske industriarbejdere have langt mere i løn. Fagforeningen stiller nu et skarpt krav til de kommende lønforhandlinger i Tyskland: 7-8 pct. bør lønningerne stige frem til slutningen af 2023. Børsen skriver, at lønkravet skaber frygt for, at Europa er på vej ind i en selvforstærkende løn- og prisspiral, som kan gøre det sværere for Den Europæiske Centralbank (ECB) at få inflationen under kontrol. “IG Metall har man kigget på, siden jeg begyndte som økonom i 1987 i Privatbanken. Det er én af de vigtigste strømpile for lønudviklingen i Europa," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Udenrigspolitik: Ville Marshallhjælpen virke i Ukraine?
Børsen bringer et debatindlæg af Marc Grønlund, journalist og historiker. Han skriver blandt andet: "Den 2. juni spørger Kirkegaard og Overgaard om krigen i Ukraine kan ende med at bane vej for en fælles finanspolitik i EU. Her bliver det i forbifarten nævnt “om ikke den største krig i Europa i 70 år (…) retfærdiggør en fælles europæisk Marshallhjælp til Ukraine?”. En besnærende tanke. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, hvad den amerikanske hjælpeplan til Europa efter Anden Verdenskrig var for en størrelse samt hvad den ikke var. Den var ikke en hurtig nødhjælp til krigsramte lande, snarere tværtom. Marshallplanen hed oprindeligt the European Reconstruction Plan (ERP) og blev ikke indført lige på stedet efter verdenskrigens afslutning. De første år efter 1945 blev nødhjælp til Europa fordelt gennem FN, først i 1947 kom ERP til verden. Reelt blev planen indført for at afhjælpe de flaskehalse, der opstod i de europæiske lande, der var ved at komme sig økonomisk og derfor havde brug for dollar til at håndtere en øget efterspørgsel på råstoffer og maskineri. En slags hjælp til selvhjælp for begge parter. [...] Den oprindelige Marshallplan lykkedes (over tid), ikke mindst fordi Europa allerede bestod af højtudviklede økonomier - det kan man næppe sige er tilfældet i Ukraines tilfælde."
Kilde: Børsen, s. 35

Finansielle anliggender: Røde indeks ned gennem frygtsomt Europa
Onsdag strøg nervøsitet for recession gennem de europæiske aktiemarkeder og efterlod et spor af røde aktieindeks. Ifølge Børsen blev frygten for, at centralbankernes stramning af pengepolitikken for at tøjle inflationen vil medføre recession, forstærket af en russisk opbremsning af gasforsyningen til Europa. Målt på det brede Stoxx 600-indeks faldt markedet i alt 0,6 procent. Den tyske stålindustri-gigant, Thyssenkrupp, tabte 8,1 procent i forlængelse af at, EU-domstolen afviste selskabets modargumenter mod EU-Kommissionen forbud mod et europæiske ståljointventure med Tata Steel.
Kilde: Børsen, s. 26

Konkurrence: Vagthund: Affald giver os et klimaproblem
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i juni 2020 en affaldsaftale, og dengang var forventningen at fri konkurrence på affaldsområdet vil betyde mere genbrug og mindre affald til forbrænding. Det vil så resultere i, at nogle af de danske forbrændingsanstalter lukker, og Danmarks udslip af drivhusgasser falder. Klimarådet, regeringens vagthund, kritiserer nu den forventning, skriver Politiken. I en ny rapport skriver rådet, at hvis det ikke går som beskrevet, kan Danmarks CO2-udledning i 2030 blive langt højere end forventet, og dermed kan Danmarks klimamål komme i fare. Der er nemlig ikke nogen garanti for, at de kommuner, der har penge bundet i store og dyre affaldsanlæg, vil lukke værkerne, hvis de i stedet kan importere affald fra udlandet og holde anlæggene kørende. Ifølge Klimarådet vil der komme til at mangle besparelser på op mod 600.000 tons CO2 om året i klimaregnskabet for 2030, hvis dansk affald, der fremover går til genbrug, blot vil blive erstattet af importeret affald. ”Konkurrenceudsættelse er ikke et sikkert instrument, fordi anlæggene stadig kan importere affald. Det er kun, hvis anlæggene lukker på grund af konkurrencen, at aftalen giver reduktionerne," lyder det fra rådets formand, økonomiprofessor Peter Møllgaard, til Klimamonitor. Regeringen har tidligere undersøgt om det er muligt at begrænse import, men det er et problem i forhold til reglerne for EU's indre marked.
Kilde: Politiken, s. 5

Klima: EU: Om otte år skal forbruget af pesticider være halveret
Jyllands-Posten og Politiken skriver, at Kommissionen nu foreslår, at brugen af kemiske pesticider i EU skal halveres inden udgangen af 2030 og helt forbydes på særlige steder som offentlige parker, legepladser og sportspladser. Forslaget blev præsenteret onsdag sammen med et forslag med krav om genopretning af 20 procent af naturen til lands og til vands i EU-landene - også inden 2030, skriver Politiken. ”Det er et forslag, der imødekommer borgernes ønsker," lød det fra sundhedskommissær Stella Kyriakides ved præsentationen. Brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer er tilfredse med forslaget: "Vi er som udgangspunkt godt tilfredse med EU-Kommissionens forslag. I Danmark har vi i mange år arbejdet meget målrettet med at sænke forbruget af pesticider, og vi er kommet langt, derfor bliver vi i Danmark også tilgodeset i dette forslag”, siger organisationens miljødirektør, Anders Panum.
Kilder: Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Femstjernebevægelsen er sprængt. Var magt vigtigere end principper?
I Kristeligt Dagblad kan man læse at Femstjernebevægelsen ikke længere er det største parti i Italiens parlament. Landets udenrigsminister, Luigi Di Maio, meddelte tirsdag at han forlader partiet og danner en ny gruppe i parlamentet. En lang række repræsentanter for Femstjernebevægelsen har i forvejen forladt partiet til fordel for andre grupper siden valget i 2018, og nu slutter yderligere 62 parlamentarikere sig til Di Maios nye gruppe, som får navnet Sammen for fremtiden. Den udløsende årsag til splittelsen er uenighed om våbenleverancer til Ukraine. ”Vi var nødt til at vælge, hvilken side i historien vi vil stå på. Sammen med dem, der støtter Ukraine, som er blevet overfaldet, eller på samme side som Rusland, der startede krigen,” sagde Luigi Di Maio i en tale tirsdag aften. Giuseppe Conte, som er politisk leder i Femstjernebevægelsen, har de seneste uger betonet, at støtten til den ukrainske hær risikerer både at forlænge og forværre krigen. Det fik Di Maio til at beskylde sine partifæller for at så tvivl om Italiens medlemskab af Nato og generelle udenrigspolitiske orientering. Stridspunktet var spørgsmålet om, hvorvidt parlamentet skal spørges, hver gang Italien sender våben til Ukraine, eller om den beslutning er blevet truffet én gang for alle. Regeringen vedtog i går en resolution om fortsatte våbenleverancer, så længe krigen står på, og dermed kan premierminister Mario Draghi rejse til denne uges EU-topmøde i Bruxelles med nogenlunde vished om Italiens linje. ”Italien fortsætter med at arbejde med EU og de andre G7-lande for at støtte Ukraine, søge fred og overvinde denne krise,” sagde premierministeren i går i parlamentet, efter at han i sidste uge sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og sin tyske kollega, Olaf Scholz, selv havde lagt vejen forbi Ukraine.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Handel: Kinas egenproduktion af computerchips er stormet frem efter USA's sanktioner
Kinas rivalisering med USA har sendt landets produktion og udvikling af computerchips op i stratosfæren. Det viser den seneste rapport fra Bloomberg, skriver Jyllands-Posten. Ifølge rapporten var 19 ud af verdens 20 hurtigst voksende chipproducenter fra Kina, målt over de sidste fire kvartaler. I 2020 var kun otte sådanne producenter fra Kina. Og industrien viser ingen tegn på at sagtne farten, hvilket særligt skyldes handelskrigen men USA. Daværende præsident, Donald Trump, nedlagde de sidste år af sin præsidentperiode en lang række forbud mod eksporten af sensitiv chipteknologi til kinesiske firmaer, og disse forbud står fortsat ved magt. Derfor har Kina gjort alt for at gøre sig uafhængig af den amerikanske teknologi.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 114

Retlige anliggender: Europæiske lufthavne kan rammes af rejsekaos
Mange tusinde medarbejdere i lufthavne er blevet afskediget under coronakrisens rejsetørke. Det har resulteret i medarbejdermangel i flere lufthavne og derfor er der i disse dage lange køer til check-in, bagage og sikkerhedskontrol. Det skriver Jyllands-Posten. Samtidig har kabinepersonale hos lavprisselskabet Easyjet varslet strejke. Også hos SAS har 1.000 piloter fra Norge, Sverige og Danmark varslet, at de vil strejke fra den 29. juni, hvis der ikke opnås enighed ved de forhandlinger, der foregår mellem SAS og piloterne om en ny overenskomst. Flymekanikerne under samme selskab meddelte tirsdag, at de vil sympatistrejke med deres kollegaer fra tidligst den 5. juli. Ifølge Jyllands-Posten er man som EU-borger dækket af EU's flypassagerrettigheder. Politiken bringer ligeledes en artikel om hvordan man er stillet, hvis ens fly bliver aflyst. Et flyselskab har ifølge EU's forordning 261/2004 pligt til at sikre passageren en alternativ befordring, hvis aflysningen sker mindre end 14 dage før afrejse. Hvis man får ekstraudgifter i forbindelse med den alternative rejse, har man krav på at få fuld kompensation for udgifterne, og EU-forordningen gælder, uanset om du har købt rejsen direkte hos flyselskabet eller via et formidlingsbureau.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 8

Handel: Styrelse advarer om risiko for omgåelse af sanktioner
Siden Rusland den 24. februar sendte de første missiler ind over Ukraine, har EU vedtaget de mest vidtrækkende sanktioner mod et land nogensinde, hvor det er blevet til hele seks sanktionspakker. Men der er risiko for, at sanktionsbelagte Rusland og Belarus udnytter frihandlen i Den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) til at omgå sanktionerne ved at lade varer og pengestrømme gå gennem andre af unionens lande og derfor opfordrer Toldstyrelsen virksomheder til at sikre sig mod sanktionsbrud, skriver Børsen. “Vi kan jo konstatere en stigning. Der kan være mange elementer, som spiller ind, så udviklingen er ikke usandsynlig. Men når tallet ser ud, som det gør nu, så er det noget, vi skal have et ekstra fokus på," siger Michael Lund, kontroldirektør i Toldstyrelsen. For nylig var også EU-Kommissionen ude at advare europæiske virksomheder om risikoen for sanktionsbrud ved samhandel med lande i Den eurasiske økonomiske union. “I lyset af risikoen for omgåelse opfordres de erhvervsdrivende i EU til at træffe passende due diligence-foranstaltninger for at forhindre omgåelse af foranstaltningerne,” står der i meddelelsen fra EU-Kommissionen.
Kilde: Børsen, s. 9

Institutionelle anliggender: Stine Bosse træder tilbage som formand for Europabevægelsen
Stine Bosse genopstiller ikke som formand for Europabevægelsen på det kommende landsmøde i oktober 2022, skriver Altinget. Den tværpolitiske organisation skriver i en pressemeddelelse, at der derfor skal findes en ny formand til efteråret. "Et af Europabevægelsens mål er at afskaffe de danske EU-forbehold, og med det flotte valgresultat den 1. juni er vi nået et stort skridt den rigtige vej. Det er stadig mange opgaver, der skal løses, og debatten om EU og Europa er lige så vigtig som altid. Jeg glæder mig over, hvor langt vi er kommet og overlader med sindsro posten til en ny formand," udtaler Stine Bosse.
Kilde: Altinget, onsdag

Konkurrence: Niels Fuglsang bliver chefforhandler for EU's skattely-indsats
Ifølge Altinget oplyser det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang, på Twitter, at han skal være chefforhandler for EU's udarbejdelse af forebyggelsestiltag mod skattely. "Jeg bliver hele Europa-Parlamentets chefforhandler for hvilke initiativer EU skal indføre for at svare på skattelyskandalen Pandora Papers. Skattely er en af EU's, hvis ikke verdens, største udfordringer. Det koster EU op mod 190 mia. euro årligt. Glæder mig til arbejdet!" skriver han.
Kilde: Altinget, onsdag

Økonomi: Dyrest at leve i Danmark
Nye opgørelser fra Eurostat, som har indsamlet priser på mere end 2.000 forskellige varer og serviceydelser i 36 europæiske lande - dvs. også nogle, der ikke er medlem i EU, viser, at Danmark er EU's dyreste land at leve i. Jyllands-Posten skriver, at forbrugerpriserne i Danmark ligger 40 procent over det gennemsnitlige prisniveau i EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Interne anliggender: Støjberg vil tilbage til 00'erne
Jyllands-Posten bringer en analyse af Niels Th. Dahl, politisk analytiker. Han skriver blandt andet: "Et spøgelse går igennem dansk politik. Ingen har endnu set det, men alle ved, det er i færd med at blive vakt til live, og alle venter i enten frygt eller spænding på, hvilke konsekvenser det kommer til at få. Det drejer sig om den rigsretsdømte tidligere udlændingeminister og Venstrenæstformand Inger Støjberg. [...] Hun fik tirsdag i denne uge godkendt sit nye parti, ”Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg”, og kan indlede ræset om at få samlet de nødvendige underskrifter for at blive opstillingsberettiget inden næste folketingsvalg. [...] Hendes udlændingepolitiske retorik er blevet skarpere og skarpere igennem mange år, og internt i Venstre blev hun i de senere år efterhånden set som en rendyrket DF'er i forklædning. Det indtryk blev kun bekræftet efter hendes udmeldelse af Venstre sidste år, hvor hun i månedsvis var involveret i en intim flirt med både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Nye Borgerlige førte store kampagner for hende under overskriften ”Danskerne støtter Støjberg”, og derudover var hun længe en seriøs kandidat til at overtage formandsposten i Dansk Folkeparti, efter at Kristian Thulesen Dahl gik af. Kun den hårde rigsretsdom i december satte en stopper for de planer. Sidenhen har hun også anbefalet et nej ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet og ført kampagne sammen med Kristian Thulesen Dahl. Men alligevel er der også væsentlige forskelle. På EU-politikken har Støjberg f.eks. undladt at tage det samme skridt, som både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har taget i den regulære EU-modstand, men har blot sagt, at hun ønsker et ”reduceret EU, der bygger på de oprindelige planer for EF-samarbejdet”."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 8

Migration: Støttepartier hader den, regeringen er vild med den - nu viser en måling, hvad danskerne synes om Rwanda-plan
En ny meningsmåling viser for første gang, hvad danskerne synes om planen om at sende asylansøgere til Rwanda. Målingen, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Jyllands-Posten, viser, at 48 procent af befolkningen enten helt eller delvist er enig i, at asylansøgere bør sendes fra Danmark til Rwanda. Jyllands-Posten skriver, at kun 27 procent er uenig, mens resten er uafklarede. Det viser sig altså, at trods heftig kritik fra støttepartier, humanitære organisationer, FN og EU bakker en stor andel af danskerne op om regeringens planer. I Storbritannien offentliggjorde regeringen i april, at man havde indgået en asylaftale med Paul Kagames styre i Rwanda, og i sidste uge forsøgte man at flyve de første asylansøgere til Rwanda, efter at både en britisk domstol og siden en appeldomstol havde godkendt afgangen. Forsøget blev i sidste time standset grundet indsigelser fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg, der hører under Europarådet. I Storbritannien venter man nu på en juridisk vurdering af Rwanda-aftalen fra landets højesteret.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Retlige anliggender: Ekspert advarer danske firmaer om datalove: Bør overveje alternativer til Kina
Nye regler for håndtering af data i Kina gør det mere vanskeligt at drive virksomhed. Ifølge Jyllands-Posten skal der nu også tages hensyn til både europæiske og kinesiske dataregler, hvis operationen både skal lykkes og være lovlig. Andreas Bøje Forsby, der er forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med speciale i kinesisk udenrigspolitik og Kinas relation til de nordiske lande, peger på, at den nye kinesiske lovgivning er endnu en brik i det storpolitiske spil mellem verdens dominerende magter, der lugter mere af afkobling end af globaliseringens fordele. De nye regler hedder Data Security Law (DSL) og China Personal Information Protection Law (PIPL) og kan på nogle punkter sammenlignes med EU's GDPR-regler. Formålet med de europæiske regler er at beskytte europæiske borgeres rettigheder. Reglerne betyder, at overførsel af persondata til tredjelande, der ikke er godkendt af EU-Kommissionen og dermed har et lavere sikkerhedsniveau, ikke uden videre må foretages.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: Europas svage led
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Billedet kan ende med at blive det ikoniske symbol på europæisk sammenhold. Tidligere på måneden blev Italiens premierminister, Mario Draghi, fotograferet i et nattog på vej mod Kyiv sammen med den tyske kansler, Olaf Scholz, og den franske præsident Emmanuel Macron. Draghi, den 74-årige teknokratleder, smilte og så afslappet ud. Det var en tur, hvis formål var at vise, at Europas største lande står skulder ved skulder i urokkelig solidaritet med Ukraine. [...] Men lige så stålfast, Draghi forsøger at fremstå udadtil, lige så skrøbelig er støtten til hans linje på hjemmebanen, hvor den fælles front mod Rusland nu viser tegn på at smuldre. Italien er tidligere blevet set som et land med et svagt punkt for den russiske præsident, Vladimir Putin. Rom er sågar blevet beskrevet som Kremls 'trojanske hest' i Europa. Det indtryk har Draghi siden den russiske invasion gjort meget for at mane i jorden med en hård kurs over for Moskva. Men blandt de italienske vælgere er der kun svag opbakning til våbenleverancer til Ukraine, og i intet land i EU mener en så høj andel af befolkningen, at Vesten - og ikke Rusland - må bære skylden for krigen i Ukraine. Blandt partier i Draghis brede nationale samlingsregering er der samtidig også voksende modstand mod at sende våben til ukrainerne. Netop spørgsmålet om våbenstøtte til Ukraine har skabt stor politisk uro denne uge. I parlamentet endte Draghi tirsdag ganske vist med at få opbakning til sin linje over for Ukraine og Rusland, men samtidig er Femstjernebevægelsen, regeringens største parti, ved at gå i opløsning på grund af uenighed om våbnene. [...] Inden Draghi kom til magten i februar sidste år og slog fast, at Italien er fast forankret i EU og NATO, var der på grund af Italiens tidligere tætte økonomiske og politiske forhold til Kreml på tværs af Europa nervøse spekulationer om, i hvor høj grad italiensk udenrigspolitik ville orientere sig mod Moskva, og hvor trofast landet i det hele taget var over for de traditionelle vestlige partnere. Tidligere premierminister Silvio Berlusconi har i årevis dyrket et tæt venskab med Putin, og Matteo Salvini, lederen af højrefløjspartiet Lega, har idoliseret den russiske autokrat. Femstjernebevægelsen har konstant fungeret som forstærker for Ruslands propaganda, og har udlagt NATO som den aggressive part. Hidtil har Draghi dog med held fået tæmmet de Putin-venlige strømninger i italiensk politik, men der er risiko for, at Salvini og Conte kan ende med at trække deres partier fra regeringen og genoplive deres prorussiske linje i et forsøg på redde sig selv og deres partier. [...] Det er derfor tvivlsomt, om Draghi kan fastholde en hård linje over for Moskva - især i takt med at de økonomiske omkostninger for Italien af sanktionerne mod Rusland vokser. Snart kan Italien igen være Europas svage led. Og et betydeligt problem, næste gang der skal tages et billede af europæisk sammenhold mod Rusland."
Kilde: Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Scholz: Tysklands hær vil forsvare allierede
Den tyske forbundskansler Olaf Scholz sagde onsdag, at Tyskland er klar til at forsvare alle sine allierede med en forbedret hær. Det skriver B.T. "Under Europas største sikkerhedskrise i årtier påtager Tyskland - EU's største økonomi og folkerigeste land - sig et meget særligt ansvar. Ikke kun for vores egen sikkerhed, men også for at forsvare vores allierede,” sagde han kort før topmøder i EU, G7 og Nato.
Kilde: B.T., s. 9

Det digitale indre marked: Techgiganter vil skabe fælles afløser for internettet - men ikke Apple
Det ser nu ud til at det meget omtalte metavers bliver afløseren for dagens internet efter at Facebook, Microsoft og andre teknologigiganter er gået sammen for at sikre fælles standarder, så de digitale verdener vil kunne fungere på tværs. Apple, som ellers har været heftigt involveret i at sikre, at standarderne på internettet blev udviklet, er dog ikke med. Ifølge Berlingske har de britiske konkurrencemyndigheder og EUs danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager allerede meldt ud, at de vil holde skarpt øje med, at teknologigiganterne i metaverset overholder lovgivningen med sikring af privatlivets fred og reglerne for, hvornår og hvordan man må indsamle data om folk og deres færden.
Kilde: Berlingske, s. 9

Sikkerhedspolitik: Vestens østfront viger
Berlingske bringer en kommentar af Christian Egander Skov, ph.d., historiker og redaktør på Årsskriftet Critique. Han skriver blandt andet: "Hvis krigen i Ukraine fortsætter som den gør nu, vil den ende i ukrainsk nederlag. Ifølge det ukrainske forsvarsministerium ligger de ukrainske tab nu på 20.000 mand om måneden. Det er mere end landet kan bære på længere sigt. NATO forudser i øvrigt, at krigen kan trække ud i årevis. Russerne kontrollerer størstedelen af det østlige Ukraine, og den ukrainske hær kæmper med ryggen mod muren. Situationen kan blive desperat, når vi går ind i efteråret. De høje ukrainske tab kan, ifølge en analyse i The Guardian, blive det, der afgør krigen til russisk fordel. Ukraine er nu tvunget til at sende utrænet mandskab til fronten. Også mangel på officerer og befalingsmænd skulle være et problem. Og fordi 20.000 månedlige ulykker sjældent kommer alene, forlyder det, at de ukrainske tab har pustet til en i forvejen udtalt modvilje i Bidens administration mod at sende avancerede våben til fronten. Frygten er, at de utrænede rekrutter ikke kan håndtere materiellet, som derpå vil falde i russiske hænder. [...] Med den vestlige modvilje, eller i hvert fald nølen, i forhold til at forsyne den ukrainske hær med de nødvendige, avancerede, offensive våbensystemer, ser situationen sort ud. Vestens østlige fronter viger. Vi er egentlig ikke villige til at afgive de ofre, som kræves. Det gælder Biden, men det gælder i særdeleshed europæerne. Et flertal af os vil hellere have fred end retfærdighed. Ukraines sværeste kamp bliver nu mod kynikerne, som det hed her i avisen. I valgkampen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, var det et argument, at Europa måtte have egen sikkerhedspolitisk infrastruktur, så vi kunne håndhæve vores interesser, nu hvor amerikanerne var blevet trætte af deres europæiske engagement. Den triste sandhed er, at de europæiske stormagter og deres befolkninger har været mindre villige til at konfrontere Putin end amerikanerne. I Ukraine er Macron blevet landets mest forhadte allierede på grund af sine stædige - og virkelighedsfjerne - forsøg på at indgå i dialog med Putin. ”Makronering”, bliver det nu kaldt. Den franske præsident, som i begyndelsen af krigen forsøgte at høste Zelenskyjpoint ved at iføre sig hættetrøje og lade skægget stå, fremstår i Kyiv stadig mere som en utroværdig klovn. For nylig signalerede Macron, Scholz og Draghi støtte til Ukraine ved at indløse billet til Kyiv-ekspressen. Her lagde Macron vægt på, at det var op til Ukraine, om de ville afgive land for fred. Det blev udlagt som en støtte til Zelenskyjs kurs. Men spørgsmålet er, om vi ikke skal forstå det på en anden måde: Dette var Macron, der fortalte Zelenskyj og verden, at nøglen til at slutte denne krig nu ligger i Zelenskyjs hænder. Oversat fra fransk diplomatsprog til dansk: ”I bestemmer selv, hvornår I har fået nok”."
Kilde: Berlingske, s. 23