Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. marts 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 23. marts 2023



Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Finansdirektør om global kappestrid: EU er bagud
Bureakrati i Danmark og EU bremser dansk og europæisk erhvervsliv. Det siger Lise Mortensen, finansdirektør fødevaregiganten Chr. Hansen, skriver Børsen. "Hvis jeg skulle placere nye investeringer her og nu, er jeg ikke sikker på, det skulle være i Europa. Hvis jeg skulle investere i dag, ville det nok være i USA," siger Lise Mortensen og fortsætter: "Vi kan også se, at vores kunder ser ud til at have dårligere betingelser (i Europa, red.). Jeg har været i branchen i tre år nu, og jeg er faktisk blevet overrasket over, hvor meget EU halter bagud i forhold til andre dele af verden." Torsdag og fredag mødes EUs stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles, hvor der blandt andet skal drøftes europæisk konkurrenceevne. "Det er tid til at udnytte vores styrker fuldt ud og rette op på vores mangler," skriver EU-præsident Charles Michel i invitationsbrevet for topmødet. Danske og europæiske virksomheder er udfordret af høje energipriser, lange ventetider på bureaukratisk sagsbehandling og nationale støtteordninger til amerikanske og kinesiske konkurrenter, forklarer Lise Mortensen og giver biobaseret plantebeskyttelse, der kan erstatte pesticider, som eksempel. "Vi er i størst i Latinamerika, og vi har også godkendelser i Canada og USA. Men i Europa kan en godkendelse nemt tage tre-fire gange længere. Det er virkelig skadeligt, at det kører så langsomt, som det gør. Og så synes man jo som borger i EU, at det kan jo ikke passe", siger Lise Mortensen. Morten Bødskov (S), erhvervsminister, fortæller, at man fra Dansk side arbejder på at forbedre forholdene og opfordrer virksomheder til fortsat at investere i Europa. Morten Bødskov, Lise Mortensen og Dansk Industris topchef Lars Sandahl Sørensen er alle enige i, at den danske og europæiske konkurrenceevne er udfordret, og at erhvervslivet i Danmark og Europa risikerer at falde bagud. Lars Sandahl Sørensen kalder krigen i Ukraine og USAs klimapakke, Inflation Reduction Act, for et "wakeupcall." Morten Bødskov forklarer, at man i Europa er udfordret af, at flere lande i EU skal blive enige." Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan effektivisere," siger erhvervsministeren, som også mener, at man "ikke kan fortænke investorerne i, hvis de næsten mister enhver form for mod, når de ser, at det tager meget længere tid end på andre markeder." Lars Sandahl Sørensen, udtrykker, at situationen danske og europæiske virksomheder står i, "kan virke helt kafkask." ifølge Morten Bødskov, så ønsker den danske regering at flere EU-midler, nedsatte sagsbehandlingstider, mindre bureaukrati, samt mere målrettet statsstøtte til udsatte industrier skal være nogle af de værktøjer, som hjælper dansk og europæisk erhvervsliv tilbage på rette spor igen.

Morten Bødskov vil dog ikke svare Børsen, om den danske regering er klar til at matche den støtte, som eksempelvis Kina og USA eksempelvis tilbyder deres grønne industrier. Erhvervsministeren siger, at der allerede er oprettet en stor krisefond i EU, og at EU-Kommissionen har varslet et forslag, om oprettelsen af en ny fælles fond. "Men, man kan også begynde med at bruge alle de penge i EU, der endnu ikke er brugt. Der er mange penge sat af og samlet set også flere end i USA," svarer Morten Bødskov på spørgsmålet om, det er muligt for de forskellige landes statskasser også at at yde støtte. "Vi kommer til at se på, hvordan vi kan støtte de industrier, som kan bringe os i retning af en grøn og bæredygtig omstilling. Hvordan den støtte så bliver indrettet, det skal vi diskutere. Den skal være så målrettet som muligt," siger Morten Bødskov, som samtidig advarer mod et støtteræs EU-landene imellem, da det vil kunne skade det indre marked.
Kilde: Børsen, s. 17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Novo og andre defensive sværvægtere trak C25-indekset i plus
For tredje dag i træk endte det danske aktiemarked onsdag højere end dagen før. Udviklingen på markedet var dog afdæmpet, idet mange investorer afventede resultatet af det to dage lange møde i amerikanske Federal Reserve, som fandt sted tirsdag og onsdag. Onsdag endte bankerne i den nedre del af C25-indekset. Efter Silicone Valley krakket i sidste uge, så har negativt fokus i Europa været rettet Credit Suisse, som i weekenden blev opkøbt af UBS. "Så det er meget fokus på bank og så selvfølgelig det amerikanske centralbankmøde i aften. Det er ikke givet, at vi får en renteforhøjelse på 25 basispoint, men det er i hvert fald det, som markedet priser ind med en stor sandsynlighed," vurderer Mikkel Duus Hansen, aktieanalytiker hos Spar Nord, og fortsætter: "Men der spekuleres meget i, hvordan man vil håndtere det kommunikativt ikke mindst. Da Den Europæiske Centralbank hævede renten i sidste uge, var meldingen bagefter, at man meget styrer det afhængig af, hvordan data udvikler sig herfra. Så låser man sig ikke fast. Nu må vi se, hvordan de kommunikerer det i aften."

I en analyse i Information skriver Mathias Sonne, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Nødfusionen af de schweiziske storbanker Credit Suisse og UBS har ikke ført til et jordskælv uden for Schweiz. Men krakket udstiller centralbankernes problem med at dæmpe inflationen - og storbankernes skandaløse afhængighed af staten. [...] I en af de største bankfusioner i den europæiske historie forsvandt således ikke bare en historisk nøgleinstitution i den schweiziske industrialisering og selvforståelse. Credit Suisse var også i top-30 over verdens største banker - altså helt entydigt i kategorien too big to fail: En konkurs i Credit Suisse, der med milliardtunge udlån var tæt sammenflettet med banker i hele verden, ville have rystet den globale økonomi. Nødfusionen red stormen af. Men vi ved endnu ikke, om det er afslutningen på de seneste ugers rystelser på finansmarkederne i USA og Europa - eller optakten til noget værre. [...] Selv den stærkt liberale Neue Zürcher Zeitung fældede en hovedrystende dom over fusionen med overskriften: “En zombie er væk, men et monster opstår.” I den næsten lige så liberale tyske finansavis Handelsblatt blev fusionen også beskrevet som den dårligste løsning: “En stærk storbank kan overtage svage småbanker og sanere eller afvikle dem. Men når to tunge pengeinstitutter går sammen - et stabilt og et fragilt - så har der igen og igen vist sig at være en meget stor risiko for, at der i sidste ende står et fragilt monster tilbage.” [...] En frygt er, om de potentielle krisebanker kun har overlevet de seneste års rystelser med coronakrise og krig i Ukraine i kraft af massiv statsstøtte til industrien, som dermed har kunnet holde dets kreditter ved bankerne kørende. En anden frygt er, om tidens nødvendige rentestigninger vil skabe mere af samme slags. Den giftige afvejning mellem høj inflation og centralbankernes rentestigninger har i hvert fald fået en ekstra faktor med i ligningen: Nu handler rentestigningerne ikke kun om risikoen for inflation versus recession, men også om finanssektorens stabiliet. For kurserne på de obligationer, som bankerne har liggende som en stor del af deres sikkerhed, smelter som schweiziske alpegletsjere i forårssolen. Det er ikke så slemt i sig selv, så længe papirerne ikke skal sælges med et tab. Men som vi så det ved Silicon Valley Bank: Når kunderne mister tilliden til, at banken kan holde sig oppe med disse værdipapirer, så begynder de at hive deres gysser ud af foretagendet. Og så kan det hurtigt ende rigtig grimt. Det lyder umiddelbart ligesom de mørkeste timer op til finanskrisen. Men Den Europæiske Centralbank bedyrer, at “den europæiske banksektor er modstandsdygtig og råder over et solidt kapital- og likviditetsniveau”. Ifølge eksperter som Unicredits tidligere chefanalytiker Erik Fossing Nielsen er det ikke helt forkert: I hans øjne er den europæiske bankregulering langt strammere end den amerikanske - og den amerikanske realøkonomi er i langt bedre form end op til finanskrisen fra 2008. [...]Men en foreløbig lære er, at Europa var godt tjent med ikke at lytte til koret af liberale ulve, der efter finanskrisen hylede op om, at de høje europæiske krav til egenkapital hæmmede bankernes kreditter og dermed væksten og konkurrenceevnen. En anden (men ikke just ny) lære er, at bankernes hasarderede politikker koster os alle sammen dyrt, fordi staten fortsat ses som den sidste garant: I opturstider er gevinsten privat - i nedsturstider er tabet offentligt."

I en risikokommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreen´s Capital, blandt andet: "De globale finansmarkeder er i bevægelse, og det samme er inflationen, men skal valutakurserne også tilpasse sig? [...] Hvis man bevæger sig væk fra pizzaerne og burgerne et øjeblik og dykker ned i den research, som den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), stiller til rådighed, så kan det tilføje det sidste krydderi til forudsigelserne baseret på pizzaen. Centralbanken producerer flere dollarindeks, der viser dollarværdien i forhold til en kurv af valutaer. Det ene indeks - Real Broad Dollar Index - viser, at i oktober sidste år nåede dollaren den højeste indeksværdi gennem mere end 15 år. Det korrelerede med, at udsalget på finansmarkederne nåede sit zenit på samme tidspunkt, hvilket indikerer, at investorer brugte dollaren som flugtløsning, væk fra nervøsiteten i alle aktivklasser, obligationer, aktier etc. Dollarstyrken er ikke ens i forhold til alle valutaer i verden, faktisk er der en del forskel. Hertil kommer, at nogle valutaer påvirkes af individuelle markedskræfter, der omgiver den enkelte valuta. Det vurderer jeg f.eks. er tilfældet med yen i øjeblikket, og det varer formentlig ved resten af året. Vores kunde er baseret i Danmark og befinder sig pengepolitisk derfor de facto i Eurozonen - og vil sammen med mange andre europæere opleve, at pizzaen på Hawaii kan blive op til 10 procent billigere inden for de næste fire måneder grundet en svagere dollar. Min vurdering baseres på, at jeg forventer en midlertidig styrkelse af euroen, fordi Den Europæiske Centralbank (ECB) er den centralbank, der er længst bagud med at hæve renterne. Jeg forventer fortsat, at vedholdende rentestigninger fra ECB vil overraske investorerne, og derfor opstår der en midlertidig kapitalstrøm mod Europa. Men senere i år forventer jeg, at investorer i de vestlige lande atter fokuserer på økonomisk vækst, som de vil finde i USA, og kapitalstrømmen vender rundt og går tilbage til USA."
Kilder: Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 20, 28

Klima: Regeringen er imod nyt EU-tiltag, der skal begrænse biomasse
EU forhandler for tiden om nye regler for biomasse, og i Europa-Parlamentet øsnker man, at begrænse afbrænding af træ i energisektoren. Den danske regering får kritik for at være imod, skriver Information. To tredjedele af Danmarks grønne energi kommer fra afbrænding af energimasse, en energiform, som ifølge FN-regler bør opgøres som klimaneutral. Men ifølge eksperter udleder afbrænding af energimasse CO2 direkte i atmosfæren og er derfor med til at fremskynde klimakrisen. Europa-Parlamentets forslag sætter nu Danmark under pres. Parlamentets forslag vil i praksis begrænse de store mængder af træ, som EU-landenen afbrænder for at skabe varme og strøm. Selvom Klimarådet vurderer, at Europa-Parlamentets forslag vil have en stor, positiv effekt på klima, skove og biodiversitet, så er den danske regering modstander af at begrænse brugen af træbiomasse, viser et brev, som Klimaministeret har sendt til brancheorganisationen Dansk Skovforening. Klimaministeriet skriver i brevet, at man "kke mener, at Europa-Parlamentets forslag om at indføre en ny definition og sætte restriktioner på brugen af primær træbiomasse er den rette vej at gå." Den udmelding mødes med kritik fra blandt andet klimarådet. "Danmarks forbrug af biomasse er i forvejen for højt og bør nedbringes. Hvis andre lande gjorde som os, ville det ikke være bæredygtigt,” siger Peter Møllgaard, formand for klimarådet. "Man kan frygte, at det er, fordi regeringen forventer, at Danmark skal bruge endnu mere biomasse i de kommende år," siger, Peter Møllgaard om baggrunden for den danske regerings modstand. I et skriftligt svar til Information skriver klimaminister Lars Aagaard (M), at "Danmark har arbejdet på at få fastsat højere krav til bæredygtig biomasse i EU." I samme svar skriver ministeren om Europa-Parlamentets forslag, at det "vurderes dog at kunne øge priser for varme og el og gå ud over dansk forsyningssikkerhed", og at klimaeffekten ved forslaget i praksis vurderes til "ikke at være markant større sammenlignet med det bæredygtighedsniveau, der er arbejdet for fra dansk side."

I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Frandsen, Direktør, Dansk Skovforening, blandt andet: "I øjeblikket forhandles på EU-niveau, hvorvidt vi fortsat skal kunne bruge træbiomasse som vedvarende energikilde. Omstillingen til vedvarende energi bliver ofte båret af fortællingen om vindmøller og solceller, men cirka 60 procent af Danmarks vedvarende energi kommer fra biomasse. Alternativet til træbiomasse er på den korte og mellemlange bane ikke sol og vind, men derimod en tilbagevenden til fossile brændsler. Hvis Danmark vil nå sine reduktionsmål på 70 procent i 2030, er der ingen vej uden om biomasse. Det samme gælder, hvis man vil nå målsætningen om 110 procent i 2050. Her vil biomasse i kombination med CCS-teknologi direkte kunne reducere omfanget af CO2 i atmosfæren. I Danmark produceres træbiomasse bæredygtigt og ansvarligt, hvilket vil sige, at det består af resttræ i form af tyndinger, toppe, grene og træ af dårlig kvalitet, og der plantes nyt, når der fældes. På sigt vil træbiomasse finde en række andre anvendelsesformer i takt med, at ressourceknapheden vokser, og vi skal omstille os til en egentlig bioøkonomi, men hvis man gerne vil fastholde en bæredygtig træproduktion i Danmark og have rejst mere skov, bør man erkende, at ansvarligt produceret biomasse understøtter skovenes økonomi."
Kilder: Information, s. 1-5; Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Bergur Løkke Rasmussen får ny presserådgiver fra Konservative
Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet får ny presserådgiver. Det skriver Altinget. Mads Piil Clausen forlader sin stilling som presserådgiver for De Konservative på Christiansborg til fordel for det nye job. "I korte træk handler det om, at jeg har valgt Bergur og EU til i højere grad end, at jeg har valgt Konservative fra," udtaler Mads Piil Clausen i forbindelse med jobskiftet.
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Børnene bearbejder jordskælvet på deres egen måde: med legoklodser
Jordskælvene i februar i Tyrkiet og Syrien har forårsaget, at mere end 1 million tyrkiske borgere er blevet flyttet til midlertidige container- og teltlejre, hvor der er udfordringer med sikkerhed, hygiejne og sanitære forhold. Det skriver Politiken. EU-kommissionen var mandag vært for en donorkonference til fordel for Tyrkiet og Syrien. På konferencen forpligtede lande, både fra - og udenfor EU at sende 52 milliarder kroner i støtte til de to jordskælvsramte lande.
Kilde: Politiken, s. 12

Klima: Tysk enegang bekymrer i Bruxelles
I EU frygter man, at tysk modstand modstand mod at forbyde forbrændingsmotoren vil skade den grønne omstilling i EU. Tyskland har trukket sin støtte til EU-aftalen om udfasning af benzin- og dieselbiler i 2035, og i stedet kræver tyskerne nu, at forbrændingsbiler, som kan køre på e-fuels undtages fra forbuddet. Og nu har den tyske modstand også spredt sig til andre lande. Italien, Tjekkiet, Polen og Ungarn støtter nu tyskland i sagen. Til gengæld har EU modtaget støtte fra store bilproducenter som Volvo og Ford, og 45 andre store interessenter, som i et protestbrev opfordrer EU-Kommissionen om at stå fast. I brevet advarer de om, at store og langvarig investeringer i elektrificeringen af biler vil blive bragt i fare, hvis der opstår usikkerhed om, hvad der vil være tilladt i fremtiden. Og nu ser Tjekkiet også muligheden for at modarbejde andre dele af EUs klimalovgivning. I sidste samlede Tjekkiet en række transportministre i Strasbourg for at planlægge en samlet modstand mod et stop for forbrændingsmotorer, ikke kun i nye biler, lastbiler og busser. Samtidig oplever EU nu også modstand fra konservative og østeuropæiske kræfter mod et forslag om nedbringelse af udledning af CO2 i landbruget. Der argumenteres nu også imod lovgivning, som vil udbrede CO2 kvoter til transport og bygninger. Klimaorganisationer og eksperter advarer, at EUs troværdighed, i forbindelse med den grønne omstilling, risikerer at lide et knæk. "Vi var gode til sidste år at isolere den grønne dagsorden fra energikrisen og sikre, at energikrisen ikke kompromitterede den grønne omstilling. Det er virkelig farligt, at EU-lande nu går op imod de forskellige klimaforslag i EU's Green Deal. Tingene har udviklet sig i en retning, som tyskerne sikkert ikke engang selv har ønsket," udtalte energispecialist og seniorforsker Smone Tagliapietra fra tænketanken Bruegel, forleden.
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: Elbiler er blevet mere grønne
Klimapåvirkningen fra elbiler er indenfor de seneste fire år faldet med 30 procent, viser beregninger fra Region Hovestaden. Det skriver Politiken. "I Region Hovedstaden har vi arbejdet målrettet med omstillingen til grøn transport siden 2013, og elbilen er en central brik i den omstilling. Derfor er vi glade for at kunne erfare at de investeringer, vi har gjort, for at skifte vores bilflåde til el, bærer frugt. Vi er stolte af at have gået foran på den her dagsorden," udtaler Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Der er dog stadig udfordringer med elbiler. Udvindingen af nogle af de råstoffer, som bruges i fremstillingen af batterierne til elbiler, skader både menneskerettigheder og miljø. Det forventes dog, at EU i 2023 præsenterer en opdatering af sit batteridirektiv, som vil skabe øget fokus på cirkulær økonomi, ansvarlig udvinding og bearbejdning af råstoffer, og højere krav om genanvendelse.
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Blomstrende fremtid for Møn giver håb for kloden
EU's Life-fond og flere andre fonde har valgt at støtte et biodiversitetsprojekt på Møn med i alt 40 millioner kroner. Det skriver Kristeligt Dagblad. Ud af de 40 millioner kroner har EU's Life-fond bevilliget 26 millioner kroner. Biodiversitetsprojektet omfatter 600 hektar på Møn og skal blandt andet sikre den sortplettede blåfugl, som er en ekstremt truet sommerfugl, og på at bevare fem af de mest truede orkideer. EU's Life Fond er EU's tilskudsordning for natur, miljø og klima, der skal hjælpe med at gennemføre EU's miljø- og klimapolitik.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 14

Udenrigspolitik: Rishi Sunak modstod fælles front fra Johnson og Truss
Trods forsøg på at bremse en ny aftale med EU, blandt andet fra tidligere premierminister Boris Johnson, stemte et flertal i det britiske parlament i onsdags for de dele af Windsor-aftalen, som regulerer forholdet til EU i Nordirland. Det skriver Jyllands-Posten. Tirsdag gav samtlige EUs medlemslande opbakning til aftalen. Med Windsor-aftalen forsøger EU og Storbritannien at løse nogle af de udfordringer, som er opstået i kølvandet på Brexit. Fremover bliver kontrollen med britiske varer, som skal sælges og forbruges i Nordirland forenklet. Varer som skal videre fra Nordirland til EU vil stadig være underlagt samtlige EU-krav. Storbritannien gives mulighed for at indføre momssatser, som er lavere end EUs, for produkter, som ikke har mulighed for at formidles videre til EUs indre marked. Medicin, som sælges i Nordirland, skal ikke længere leve op til EUs regler på området. Derudover indføres den såkaldte Stormont-bremse, som gør, at 30 medlemmer af det nordirske parlament, kan bede om, at nye EU-love ikke kommer til at gælde for Nordirland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Sundhed: Nyt cannabislignende lovligt stof sælges i stigende omfang
Tore Hardlei, retskemiker på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, mener, at det nyfundne cannabisstof HHC bør forbydes. Det skriver Berlingske. Hexahydrocannabinol, som stoffet hedder, er lovligt tilgængeligt, og kan købes i mange online- og fysiske butikker i Danmark. Det nye stof minder på mange måder om stoffet THC, som er ulovligt at sælge. HHC er tre gange mindre potent end en tilsvarende mængde TCH, men Tore Hardlei siger, at man jo så bare kan ryge tre gange så meget af det lovlige HHC for at få den samme effekt som fra det ulovlige THC. EUs EMCDDA agentur, som leverer faktuelle, objektive og pålidelige data om narkotika og misbrug har siden 21. oktober holdt skarpt øje med HHC stoffet. EMCDDA beskriver markedet for HHC som værende i kraftig udvikling, og i et notat skriver EU, at stoffet er observeret i 13 lande, og at "“disse udviklinger kan markere de første store forandringer i markedet for 'lovlige' erstatninger for cannabis, siden Spice dukkede op for over 15 år siden." Tore Hardlei mener, at HHC bør erklæres ulovligt. "Jeg mener, at det bør være ulovligt. Hvis THC er ulovligt, og man ikke må køre med THC i trafikken, så skal man selvfølgelig ikke have lov til at køre med noget, der ligner THC," argumenterer Tore Hardlei. Eftersom HHC ikke er på listen over euforiserende stoffer, må man i princippet godt køre bil efter indtagelse af stoffet. I et skriftligt svar skriver Kari Grasaasen, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, at HHC ikke er reguleret via lovgivning, hverken i Danmark eller internationalt, bortset fra i enkelte østeuropæiske lande. "Der kendes meget lidt til skader med mere med det cannabislignende stof, men vi er opmærksomme på, at det bliver solgt i Danmark, og at det formentlig bliver solgt i stigende omfang. Derfor har vi også gjort Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) opmærksomme på stoffet," skriver Kari Grasaasen. "Vi afventer på nuværende tidspunkt at få mere information fra EMCDDA om blandt andet stoffets skader, afhængighed, effekt med mere," skriver Kari Grasaasen videre.
Kilde: Berlingske, s. 8

Sikkerhedspolitik: Xi pakker kufferten mens civile ukrainere dør
I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Kinas præsident, Xi Jinping, vil gerne optræde som fredsmægler, men har foreløbigt kun talt med én af krigens parter. [...] Xis og Kinas fredsplan i 12 punkter er præsenteret officielt for præsident Putin, men absolut intet tyder på, at planen kommer til at efterlade et varigt indtryk i Kreml. Intet om en mulig opfølgning på planen er aftalt. Putin siger, at den er i tråd med russiske ønsker, men det opfattes i Vesten som en venlighed over for hans eneste partner af international betydning. For Putin har ikke opgivet at vinde krigen, men han kan indenrigspolitisk ikke tillade sig at forhandle, hvis det ikke sker ud fra en styrkeposition - som han slet ikke besidder. Heller ikke Kinas Xi Jinping har øjensynligt mæglingsplaner, eftersom det indlysende udgangspunkt for en fredsmægler er, at man taler med begge parter. Og det var onsdag sidst på dagen fortsat uvist, om præsident Xi Jinping på sin telefon finder nummeret til Ukraines præsident Zelenskyj og ringer til ham i Kyiv. Det er på tide, det sker. Det er budskabet fra Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg, der til journalister siger, at “Kina skal begynde at forstå Ukraines perspektiv og tale direkte med præsident Zelenskyj, hvis deres fredsplaner skal tages alvorligt” [...] Kina er imod ensidige sanktioner, der ikke er godkendt af FN's Sikkerhedsråd,” lyder det. Samtidigt afviser Kinas officielle repræsentanter at kommentere på det faktum, at ICC, Den Internationale Straffedomstol, vi have præsident Putin for retten, anklaget for krigsforbrydelser. Spørgsmål om den sag bliver ganske enkelt ignoreret i Beijing. Så hvordan Kina har tænkt sig “fortsat at spille en konstruktiv rolle i at fremme en politisk løsning på Ukraine-problemet”, som udenrigsministeriets talsmand, Wang Wenbin, onsdag udtrykte det, henstår i dystert mørke. Nemmere er det at se klare tegn på optrapning af krigshandlingerne. Onsdag lød det fra USA, at man kan sende 11 avancerede Abrahams-kampvogne til Ukraine langt tidligere end ventet. Bl.a. ved at forsyne dem med dieselmotorer og ikke motorer drevet af jetbrændstof, der er meget vedligeholdelseskrævende. EU har netop vedtaget at finansiere 1 mio. artillerigranater til Ukraine, og kampfly er på vej fra Polen og måske også Slovakiet."
Kilde: Børsen, s. 18

Klima: Folketinget vil ikke køres over af EU's grønne lovgivningstog
Der er i denne uge blevet nedsat en arbejdsgruppe, hvor medlemmer af Folketingets Europaudvalg, medlemmer af Klima-, energi-, og forsyningsudvalget, og danske medlemmer af Europa-Parlamentet, sammen skal se på, hvordan man på kvalificeret vis præger den danske holdning til EUs grønne lovgivning. Det skriver Altinget. "Der er rigtig mange store og tunge sager i EU, og hvis man kommer meget sent ind i dem, er det svært at påvirke dem. Ambitionen er at have debatterne tidligere, så vi både kan være med til at præge den danske position, og hvad der i det hele taget foregår i Bruxelles," siger Theresa Scavenius fra Alternativet, som er initiativtager til den nye arbejdsgruppe. Theresa Scavenius mener, at meget, som burde debateres i Folketinget, udelukkende foregår internt i ministerierne, hvorefter det  præsenteres til godkendelse i Folketinget, uden reel mulighed for at ændre på det. "Jeg kunne se, at Folketinget har mistet noget af sin magt.Der er den her gruppe et forsøg på at få noget af husets rolle tilbage,"udtaler Theresa Scavenius. Venstres EU-ordfører blev på gruppens første møde valgt som formand, mens Morten Helveg (R), medlem af Europa-Parlamentet, blev valgt til næstformand.
Kilde: Altinget

Klima: Sådan vil EU beskytte forbrugerne mod greenwashing
EU-Kommissionen foreslår nye regler, som skal modvirke greenwashing og styrke forbrugernes ret til at få produkter repareret. Det skriver Altinget. "Vi kan se, at efterspørgslen efter at købe grønne produkter er stigende i EU. Desværre er det i dag vanskeligt for forbrugerne at vide, hvad der virkelig er grønne produkter, og hvad der er opdigtet. Vi mener, at dette forslag vil gøre en stor forskel og styrke de forbrugere, der ønsker at gøre en forskel ved at reducere deres indvirkning på vores planet, "udtalte Virginijus Sinkevius, EUs miljøkommissær, i forbindelse med fremlæggelsen af forslagene. Interesseorganisationer er glade for forslagene, men kalder dem for utilstrækkelige. "Kommissionen intensiverer indsatsen for at bekæmpe greenwashing og sætte en stopper for det vilde vesten med ubegrundede grønne påstande. At forhindre problemet i stedet for at rette op på det, når skaden er sket, er et innovativt skridt, der vil gavne forbrugere, der ønsker at handle bæredygtigt og har brug for pålidelig information for at gøre det," udtaler Monique Goyens, generaldirektør i den europæiske forbrugerorganisation BEUC. "Selvom det er et lovende første skridt, undlader dagens forslag at 'etablere en ny ret til reparation' som lovet i handlingsplanen for cirkulær økonomi," udtaler Orla Butler, vicepolitisk medarbejder for cirkulær økonomi hos Det Europæiske Miljøkontor (EEB), i en skriftlig erklæring.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Her er de tre store emner på EU-ledernes topmødedagsorden - og tre der kan kuppe den
Altinget skriver om tre store emner på EU-stats- og regeringsledernes topmøde torsdag og fredag i denne uge, og nævner samtidig tre andre emner, som kan stjæle og flytte fokus. FNs generalsekretær Antonio Guterres er gæst på topmødet og forventes at give de europæiske regeringsledere besked på at skrue yderligere op for klimaambitionerne, samt hjælpe udviklingslandene mere. Antonio Guterres også at tale om aftalen mellem Rusland og Ukraine omkring eksport af korn, som skal sikre kornlevering til verdens fattige lande. EU-lederne forventes også at ville tale indbyrdes om, hvorledes EUs handelspolitik kan gøres til et strategisk, udenrigspolitisk værktøj for EU. Til topmødet vil Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj tale, via videoforbindelse, om EUs indsats for at støtte den ukrainske selvstændighedskamp. Senere vil EUs regerings- og statsledere drøfte den fælles aftale om at skrue op for våbenproduktionen i Europa for at støtte ukrainerne, men også for at fylde egne halvtomme våben- og ammunitionslagre op igen. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil formentlig også tale om de ukrainske børn, der er blevet bortført til Rusland. EUs globale konkurrenceevne er også et centralt emne på topmødet. EU-Kommissionens forslag til en nytænkning af europæisk industripolitik, Net Zero Industrial Act, fremført i sidste uge, vil blive drøftet, ligesom der vil blive talt om hvordan man sikrer bedre adgang til nødvendige råstoffer, og hvordan man bedst støtter egne industrier. Energisituationen og energimarkedet vil også blive behandlet på topmødet, blandt andet vil man på topmødet kigge på sidste uges forslag fra EU-Kommissionen, omkring en reform af det europæiske elmarked. Til gengæld vil de fleste deltagere på topmødet gerne undgå at drøfte Tysklands pludselige modvilje mod at afskaffe benzin- og dieselmotorer, ligesom atomkraft som grøn energikilde er et emne, som deler vandene. Og så er de seneste bankkollapser et vink til EU-lederne om at sikre, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved europæiske bankers evne til at modstå det pres, som er opstået efter amerikanske Silicone Valley Bank´s kollaps.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Digitaliseringsrådet: Regeringen bør blande sig i EU's diskussion om ansvarlig digitalisering
I et debatindlæg på Altinget skriver Digitaliseringsrådet, bestående af: Nana Bule, André Rogaczewski, Tommy Ahlers, Mikkel Flyverbom, Pernille Blach Hansen, Pernille Halberg Salamon, Anja C. Jensen, Rikke Hougaard Zeberg, Brian Mikkelsen, Andreas Cleve og Claus Jensen, blandt andet: "Vi skal have fastlagt en national digitaliseringsstrategi, der kan skabe værdi for samfundet som helhed. [...] Regeringen skal hurtigt fra start med sit nyetablerede digitaliseringsministerium. For digitalisering og ny teknologi kan bidrage til at skabe vækst, velfærd, eksport og grøn omstilling til gavn for os alle. Vi har derfor som samfund et ansvar for at afsøge digitaliseringens potentialer og anvende den der, hvor det kan skabe mest værdi. [...] Vores fokus skal være på at skabe værdi for borgere, medarbejdere, virksomheder og vores samfund som helhed. Og på at værne om tilliden til det digitale samfund. Vi har derfor en vigtig fælles opgave i at drøfte og anskueliggøre værdien af digitaliseringen og dens potentialer. Derfor bør regeringen insistere på at tage de komplekse etiske og lovgivningsmæssige diskussioner om anvendelse af teknologi og data. [...] Når vi anvender og udvikler ny teknologi og digitale løsninger, skal vi sikre, at det i sidste ende bliver værdiskabende. Og vi skal have øje for de afledte konsekvenser, der kan følge med teknologien. Regeringen bør derfor forsøge at påvirke diskussionen om ansvarlig digitalisering i EU og gøre det til en dansk konkurrencefordel. [...] Samtidig skal vores løsninger være brugervenlige, og når nye løsninger implementeres, skal der sikres ejerskab blandt de borgere, virksomheder og medarbejdere, som til dagligt er tæt på borgerne. Endelig har regeringen et ansvar for at sikre, at digitalt udfordrede borgere og virksomheder får den nødvendige hjælp og mulighed for gode alternativer. [...] Vi mangler kompetencer - nu og i fremtiden. Både basale, generelle og specialiserede kompetencer. Regeringen har derfor en stor og fuldstændig afgørende opgave i at sikre flere digitale kompetencer i befolkningen. Denne dagsorden løftes ikke i høj nok grad i det udspil til en digitaliseringsstrategi, der i øjeblikket ligger på bordet fra den forhenværende regering."
Kilde: Altinget
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
23. marts 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark