Tophistorier
Alvorlige sprækker truer i FN
I New York prøver FN's medlemslande at finde fælles fodslag i kampen mod alskens kriser, hvor FN selv peger på klimaforandringer, fattigdom, fødevaremangel, pigers rettigheder, efterdønninger fra krigen i Afghanistan og geopolitiske spændinger mellem medlemslandene som de største, skriver Kristeligt Dagblad og Politiken. ”Vores verden har aldrig været mere truet. Vores verden har aldrig været i større fare,” advarede FN's generalsekretær, António Guterres, i sin åbningstale i tirsdags ifølge Kristeligt Dagblad. Joe Biden fik officielt meldt USA ind i det globale samarbejde igen efter Trumpårene, da han tirsdag aften holdt sin første FN-tale som amerikansk præsident, hvor han slog et slag for at styrke nationernes samarbejde i kampen mod klimaforandringerne og coronakrisen, men ifølge flere kritikere klinger Joe Bidens ord hult, efter både den kaotiske retræte fra Afghanistan og den nye forsvarspagt mellem USA, Storbritannien og Australien, der har kostet Frankrig en milliardaftale om ubådsleverancer. På CNN har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalt, at noget er ”i stykker” i forholdet mellem Europa og USA.
Politiken skriver, at den danske statsminister Mette Frederiksen i usædvanlig direkte vendinger kritiserer en række EU-ledere for at forstørre enkeltstående udfordringer til en regulær splittelse mellem USA og EU. Hun mener ikke, der generelt er grund til at være frustreret over Joe Biden. "Jeg synes, det er vigtigt at sige - i forhold til de diskussioner, der er lige nu i Europa - at jeg oplever Biden som meget loyal over for den transatlantiske alliance. Og jeg synes i det hele taget, at man skal lade være med at løfte nogle konkrete udfordringer, som der altid vil være mellem allierede, op til noget, som det ikke bør være. Det vil jeg virkelig, virkelig advare imod," siger hun. Det er både EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, EU-kommissæren for EU's indre marked, Thierry Breton og en række franske politikere, anført af den franske præsident, Emmanuel Macron, der har beklaget sig over de amerikanske dispositioner. Men opbakningen til Frankrig i ubådsstriden er fra andre EU-lande halvfesen, skriver Politiken. "Vi er med på, at franskmændene er sure, men det skal jo ikke gå ud over vores muligheder for at handle med Australien eller vores bånd til USA," siger en EU-embedsmand fra Østrig og samme budskab lyder fra en række andre EU-lande, som på de seneste dages møder har advaret franskmændene om, at de heller ikke ønsker, at konflikten eskalerer. Da rådspræsident Charles Michel forleden gik ud og kaldte den amerikanske præsident, Joe Biden, for "illoyal" lød der også kritik: "Han glemmer, at han taler på alle landes vegne, ikke kun Frankrig," sagde en diplomat. Den 28. september mødes EU og USA i Pittsburg for at sætte skub i nye forhandlinger om fælles teknologistandarder og regulering af data. Samarbejdet blev søsat, da Joe Biden aflagde visit i Bruxelles i juni.
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "USA er tilbage, har præsident Biden vist meddelt i hver eneste af sine taler, siden han rykkede ind i Det Hvide Hus. Han gør sig umage for at virke som en antitese til sin forkætrede forgænger, Donald Trump, og han siger rigtigt nok også mange gode ting, som især europæerne gerne vil høre. Når det kommer til stykket, kniber det lidt mere. Det hedder ikke længere "Amerika først" i tide og utide, men det er ikke svært at se, at USA virkelig har flyttet sig. [...] Europæerne har lugtet, at det alligevel ikke er deres bedste ven gennem et halvt århundrede, de nu kan regne fuldt og helt med. Den hovedløse exit fra Afghanistan var et første varsel. Ikke selve beslutningen om at trække sig ud efter 20 år, men den forhastede måde, det skete på; uden koordinering med Nato-partnerne, der stod tilbage med de logistiske problemer i Kabul. Senest er det transatlantiske forhold igen kommet i høj søgang, som om Trump stadig var præsident, på grund af det nye sikkerhedspolitiske samarbejde mellem USA, Australien og Storbritannien, Aukus. [...] Man kan finde den franske reaktion barnlig, når hele det diplomatiske klaviatur bringes i svingninger, inkl. et aflyst udenrigsministermøde og en retorik, der er Den Kolde Krig værdig. Den tyske EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens opbakning til Paris er lige så rituel, men tilspidsningen afspejler naturligvis, i hvor høj grad Europa er gledet ned ad USA's dagsorden til fordel for et forstærket fokus på den nye store konkurrent, Kina. [...] Rutinemæssigt bliver der råbt på et tættere europæisk forsvarssamarbejde, især fra Frankrig. Det er nu som før en illusion. Et flertal af de europæiske lande imødekommer ikke engang Nato's krav til forsvarsudgifterne. Nu ønsker man sig så opbygningen af et parallelt europæisk forsvar, som dog ikke må fremtræde som en konkurrent til Nato. Det kan man hygge sig med i Europa-Parlamentet, men det har ingen gang på jord de næste par generationer. USA er og bliver Europas, herunder Danmarks, vigtigste sikkerhedsgarant. Europa må tage - realistisk - bestik af det nye USA, som Joe Biden repræsenterer. Det gøres ikke ved at spille fransk fornærmet. Det gøres ved at holde sig attraktiv for USA."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 26 (23.09.2021)
Prioriterede historier
Nu dukker migranters lig op på EU's grænse
I det tætbevoksede grænseland mellem Hviderusland og Polen er et ukendt antal flygtninge og migranter lige nu fanget i ingenmandsland, for de to lande vil hverken lukke dem ind eller lade dem søge asyl, skriver Politiken. Den polske grænsevagt oplyser, at der er omkring 4.000 migranter, som har forsøgt at krydse ind i Polen fra Hviderusland i løbet af september måned og fra premierminister Mateusz Morawiecki lyder det, at han ikke vil give efter for det hviderussiske pres. "Det burde gøres klart for migranterne, at de er et politisk instrument," siger han. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har opfordret Polen til at åbne op for, at hjælpeorganisationer kan bringe mad og medicin til de mennesker, der er fanget i skoven og FN's flygtningeorganisation, UNHCR, tilskynder, at Polen giver gruppen af afghanere asyl. Men den polske regering har indtil videre afvist og i stedet netop vedtaget en ny lov, der gør det muligt at tilbagevise personer, der forsøger at krydse grænsen ulovligt. I EU-Kommissionen står man i lidt af et dilemma, da man skal undgå at give efter for det hviderussiske pres, samtidig med at man skal sikre fundamentale menneskerettigheder for de flygtninge og migranter, som i øjeblikket er strandet i skovene mellem Hviderusland, Polen og de baltiske lande. EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson siger til Politiken: "I vores drøftelser med Polen, Litauen og Letland er vi fuldstændig enige om, at den ydre grænse er vores fælles EU-grænse. Det er vigtigt at beskytte vores grænse mod aggression fra Lukasjenko-regimets side. For bedst at gøre dette bør vi udnytte vores ressourcer fuldt ud, for eksempel med assistance fra Frontex. Og vi bør sikre gennemsigtighed, for at vi kan opretholde fælles EU-værdier og forpligtelser." Derfor vil EU-Kommissionen straks have redegjort for, hvad der har forårsaget dødsfaldene i skoven, for at forhindre flere dødsfald. "At redde liv skal altid være førsteprioritet," siger Ylva Johansson.
Politiken, s. 9 (23.09.2021)
Tesfaye gør op med åbne grænser: EU skal beskytte sig med hegn og mure mod migration
Berlingske bringer et interview med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, som fortæller, at regeringen har besluttet at sende pigtrådshegn til Litauen og planlægger også at bidrage til en styrkelse af Tyrkiets grænser. Han mener nemlig, at EU i højere grad skal være omkranset af mure, hegn og hårde fysiske grænser. "Jo mere jeg undersøger emnet, jo mere går det op for mig, at vi har bildt hinanden ind, at man kan opretholde sikkerhed og velfærd med åbne døre til omverdenen. Der har været et par årtier, hvor vi troede, at nu blev alle vindebroer slået ned, og så havde vi såkaldt venlige grænser. Men vi bliver nødt til at forholde os til, at samfundet, et velfærdssamfund, ikke er en abstraktion. Det lever på et bestemt territorium og på en bestemt tid. Håndhæver man ikke det territorium, smuldrer forudsætningen for det samfund, vi lever i," siger Mattias Tesfaye og fortsætter: "Jeg mener også, at vi mangler at bruge fælleseuropæisk finansiering på at sikre de ydre grænse, for det bør vi betragte som en fælles opgave. Det skal ikke være for beskidt for os til at bruge fælles midler på det. Det er vi ikke enige med EU-Kommissionen om, men vi er i bedre og bedre dialog med flere EU-lande om det."
I Indblik i Jyllands-Posten skriver journalist Anders Redder blandt andet: "I begyndelsen af marts 2020 hobede hundredvis af desperate flygtninge og migranter sig op langs den græsk-tyrkiske landegrænse for bogstaveligt talt at banke på EU's porte, kort efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, havde erklæret dørene til kontinentet for "åbne". Udlændingeminister Mattias Tesfaye hastede til Bruxelles for at fortælle, at den danske regering ville hjælpe med et Challenger-fly til overvågning. Med pigtrådshegn og tåregas holdt Grækenland menneskemængderne ude. Og som tak fløj Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, i helikopter over grænseområdet og roste landet for at være "Europas skjold". Få dage efter gik vores verden i corona-dvale. Nu er den vågnet igen, og med ét er diskussionen om de hårde grænser vendt tilbage. [...] "2015 gik galt, fordi flygtningelejrene i Jordan, Libanon og Tyrkiet var underfinansierede. Men det var ikke det eneste, der gik galt. En anden lektie er, at der er nødt til at være en grænse mellem Europa og de lande, der grænser op til Europa. Vi kan ikke have fri bevægelighed, som er hele idéen bag Schengen, hvis ikke også man har en ret håndfast ydre grænse," siger Mattias Tesfaye. [...] Danmark har netop solgt 15 km pigtråd og sendt otte containere til landet, der er presset af en migrationskrise orkestreret af Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko. Dertil vil græske Notis Mitarachi torsdag "få et klap på skulderen" for sit lands nye grænsemur, når han gæster København, lyder det fra udlændingeministeren. "Når danskerne tænder for fjernsynet og kan se Frontex i det græske farvand, skal de tænke, at vi bakker den mission op. Det er ikke noget, der skal ske gedulgt. Selvfølgelig under forudsætning af, at de overholder menneskerettighederne," siger Mattias Tesfaye om landets grænser, hvor myndighederne af flere ngo'er har fået hård kritik for ulovlige og voldelige pushbacks af migranter og flygtninge."
Berlingske, s. 1, 4-5; Jyllands-Posten, s. 8-9 (23.09.2021)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Dansk lovgivning hæmmer en stærk investorkultur
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Esben Bistrup Halvorsen, direktør i Lendino, Nicolai Jæpelt, chef for Coop Crowdfunding og Sine Linderstrøm, fagleder for start-ups og iværksætteri, Dansk Industri. De skriver blandt andet: "Med crowdfundings stigende popularitet i den seneste tid er det frustrerende at stå på sidelinjen og se, hvordan nabolande tilbyder flere muligheder end Danmark. Det betyder nemlig, at vores erhvervsliv risikerer at gå glip af flere gode vækstmuligheder. [...] En ny EU-forordning træder i kraft lige om lidt og gør sagen endnu mere presserende. Forordningen harmoniserer rammerne for crowdfunding-platformene i EU, som derved får nemmere ved at operere på tværs af landegrænserne. Hvis vi skal få det fulde udbytte af ens regler i EU, skal vi fjerne de nationale snubletråde. Derved er vejen banet for en ny alternativ finansieringskilde for mange iværksættere. Samtidig gør vi det tilgængeligt for helt almindelige danskere at investere i danske iværksættere. Det tror vi kan bidrage til at styrke en investorkultur i Danmark og få flere opsparede midler ud at arbejde i virksomhederne til gavn for væksten og jobskabelsen. Regeringen har før sommeren meldt ud, at den gerne vil gøre det muligt for ApS'er at benytte aktiecrowdfunding. Det ser vi meget frem til, ligesom vi gerne ser, at skattelovgivningen understøtter, at mange investorer står bag en investering i en virksomhed."
Jyllands-Posten, s. 16 (23.09.2021)
Handel
Britiske handelsdrømme fik en kold skulder af Joe Biden
Ifølge britiske medier overvejer den britiske premierminister Boris Johnson at forsøge at få sit land optaget i en frihandelspagt mellem USA, Canada og Mexico, men tirsdag forlod Boris Johnson et halvanden time langt møde med Joe Biden i Det Ovale Kontor i Det Hvide Hus uden de forsikringer om en hjælpende hånd, han havde håbet på, skriver Jyllands-Posten. En frihandelsaftale med USA, der fjerner toldsatser, er en vigtig brik i Johnsons globale strategi for sit land efter brexit, men vejen har efterfølgende vist sig at være lang. På mødet lagde Joe Biden ikke skjul på, at den amerikanske holdning i høj grad vil afhænge af, hvordan Storbritannien løser handelsproblemerne omkring Nordirland efter brexit, da det for både demokrater og republikanere i USA er vigtigt at sikre, fredsaftalen mellem katolikker og protestanter ikke bringes i fare. Fra britiske embedsmænd lød det blandt andet, at Storbritanniens handelsforbindelser i dag er stærkere med Canada og Mexico end med USA.
Jyllands-Posten, s. 13 (23.09.2021)
EU klar med nyt forslag til særlige toldregler for fattige lande
Onsdag præsenterede EU-Kommissionen sit bud på en opdatering af de såkaldte GSP-regler, der fjerner eller sænker tolden på eksportvarer fra verdens mindst udviklede lande til EU, skriver Altinget. Under særlige toldregler skal 67 af verdens fattigste lande kunne eksportere varer til EU. GSP-landene eksporterer især tekstil og beklædningsgenstande til EU.
Altinget (23.09.2021)
Institutionelle anliggender
Før Merkels afgang: En rejse gennem det Tyskland, der giver mening
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, som blandt andet skriver: "Angela Merkel, kansler siden 2005, træder ubesejret tilbage. Landvindingerne, også på Europas vegne, var mange og tit imponerende. Selvsagt var der nederlag og fejl, blandt dem den russisk-tyske gasledning under Østersøen, som kompromitterer Europas sikkerhed. At Joe Biden i Washington gav sig i dette anliggende, ligner en advarsel. USA er mere optaget af Stillehavet og Asien end af Europa, en omstændighed, som generationen efter Merkel må indrette sig på. Merkels husmoderlige omgang med vælgerne vil meget snart være fortid. Hvem træder i hendes sted? Vel sagtens socialdemokraternes Olaf Scholz, solid nordtysker, solid europæer. [...] Scholz har - endnu - ikke Merkels erfaring og slet ikke hendes autoritet. Han kan det hjemlige, herunder klimapolitikken, som han ikke overdriver. I udenrigspolitikken er han forsigtig, men ikke principløs. Kan han med Putin i Moskva og med Xi i Beijing, med et vigende USA, med Afrika, Mellemøsten og Centralasien? Alt det som den utrættelige Merkel på sine bedste dage styrede suverænt? Kan han sammen med Paris føre an i en ombygning af Nato, mere nødvendig end nogensinde, efter at USA med Storbritannien i rollen som statist har indledt et privilegeret samarbejde med Australien på bekostning af vitalt vigtige franske og europæiske interesser? Her kræves handling, også i København. Det danske forsvarsforbehold over for EU må fjernes, jo før, des bedre. Tyskland kører mod nye tider, Europa kører med. Tid til at spænde sikkerhedsbæltet."
Jyllands-Posten, s. 26 (23.09.2021)
Geniet bag Brexit: Måske var det en fejl
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Poul Høi, som blandt andet skriver: "Det britiske samfund snubler i øjeblikket fra krise til krise, og en konservativ økonom advarer om en ny "vredens vinter", hvor alt risikerer at falde fra hinanden. Men ingen i regeringen og slet ikke premierminister Boris Johnson tør sige det åbenlyse: At Brexit-dividenden foreløbigt er et fatamorgana. Kun Dominic Cummings er villig til i det mindste at lege med tanken, for som han har sagt i et interview med BBC: "Jeg mener, at det er fuldstændig rimeligt at sige, at Brexit var en fejl, og at historien vil bevise det. Det er en helt rimelig tanke." Cummings mener stadig, at Brexit vil udvikle sig positivt, men han udelukker ikke det modsatte, og blandt brexiteers er det modige ord. [...] Den britiske regerings egne tal forudser, at både britisk eksport og import i år vil blive 15 procent lavere, end de ville have været, hvis landet fortsat havde været i EU. Energikrisen demonstrerer prisen for britisk enegang. EU-landene kan frit handle energi på deres indre marked, mens briterne står uden for og skal gå tiggergang til et verdensmarked, hvor der ikke er hjælp at hente. [...] Boris Johnson hævdede tirsdag, at problemerne er forbigående. Der er blot tale om en prop i verdensmarkedet, og "det vil snart rette sig op igen," sagde han til BBC. Det er én mulighed. Hans tidligere politiske chefrådgiver og manden bag sejren i 2016 overvejer i det mindste en anden mulighed: Måske var Brexit en fejl."
Berlingske, s. 16-17 (23.09.2021)
Klima
Det er tid til en seriøs snak med Kina: Kom nu ind i klimakampen
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jens Lundsgaard, senior fellow, Axelfuture. Han skriver blandt andet: "Efter denne uges generalforsamling i FN går klimaforhandlingerne ind i de afgørende fem uger frem mod COP26 i Glasgow. [...] Kina står for over en fjerdedel af de globale menneskeskabte udledninger af klimagasser. Det er dobbelt så meget som USA og mere end tre gange så meget som EU-landene tilsammen. Også sammenlignet med andre vækstøkonomier skiller landet sig ud: Kina og Brasilien har omtrent samme indkomstniveau, men opgjort pr. capita udleder Brasilien blot 3 ton CO2 årligt, selv når effekten af regnskovsrydning indregnes; Kina udleder tre gange så meget. [...] For et år siden tilkendegav præsident Xi, at Kinas udledninger af klimagasser skal toppe inden 2030 og nedbringes til nul i 2060. Der er dog ikke sat grænser for, hvor meget udledningerne må stige inden 2030, og i forhold til konkret handling har Kina indtil videre kun vagt tilkendegivet, at man vil supplere den brede målsætning med et antal sektorplaner i de kommende år. For hver dag, der går uden mere konkrete målsætninger og handling fra Kinas side, bliver EU Kommissionens forslag om klimakvoter på import af CO2-intensive varer mere relevant."
Børsen, s. 38 (23.09.2021)
Engelbrecht lobbyer for 2030-stop for salg af fossilbiler i EU: "Ellers ender det med, at markedet går forrest"
Transportminister Benny Engelbrecht (S) deltager onsdag og torsdag i et uformelt ministerrådsmøde i Slovenien - blandt andet for at søge opbakning fra andre europæiske lande til at indføre en fælles EU-slutdato for salg af diesel- og benzinbiler i 2030, skriver Altinget. Transportministeren mener, at selvom det er godt, at EU-Kommissionen har lagt op til et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2035, så er der grund til forbedring.
Altinget (23.09.2021)
Sådan kan Danmark både betale sin klimagæld til de fattige lande og bidrage til den grønne omstilling herhjemme
Berlingske bringer en kronik af Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus og Torleif Jonasson, formand for 92-gruppen. De skriver blandt andet: "På COP15 i København i 2009 forpligtede verdens rigeste lande sig nemlig til, at de tilsammen fra 2020 ville give 100 milliarder dollar årligt i klimabistand til ulandene, især de mest sårbare. [...] Men alt imens dansk økonomi buldrer derudaf, som stats- og finansministeren har glædet sig over gentagne gange de seneste måneder, lægger regeringen stadig op til, at klimapengene skal tages fra udviklingsbistanden og sender med sit finanslovsudspil regningen videre til de fattigste og mest sårbare mennesker på planeten. [...] Skiftende regeringer har i årevis solgt danske CO2-kvoter, hvilket har medført en stor økonomisk gevinst til den danske statskasse. Danmark har en oplagt mulighed for at anvende indtægten fra kvoterne til at udligne sin klimagæld til udviklingslandene. Formålet med EUs kvotehandelssystem, som Danmark sælger kvoterne igennem, er at reducere CO2-udledning i EU. [...] De alvorlige konsekvenser af klimakrisen mærkes allerede mange steder i verden. På den kommende FN-klimakonference i november, COP26, vil dette blive et af de helt store temaer, og både klimaministeren og udviklingsministeren har meldt ud, at de vil lægge pres på andre rige lande for at leve op til klimamålene. Men hvis man skal tage de ambitioner alvorligt, må Danmark først have orden i eget hus."
Berlingske, s. 24-25 (23.09.2021)
Tænketank: EU's grænseudligningsafgift vil møde international modstand
Altinget bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionens ambitiøse klimapakke Fit for 55 indeholdt et forslag til en CO2-grænseudligningsafgift, CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism), der har fået EU's handelspartnere til at reagere. [...] Men en række lande har allerede kritiseret forslaget, som, de mener, reelt er protektionisme og i strid med Verdenshandelsorganisationen WTO's regler om ikke-diskrimination. Kina, Rusland og Indien er i spidsen for kritikken og er blandt andet støttet af flere afrikanske og sydamerikanske lande. [...] Kommissionen har lovet, at ordningen skal være WTO medholdelig og mener derfor selvsagt, at CBAM-forslaget lever op til WTO's regler. Men kan man opnå enighed mellem WTO's 164 medlemslande om dette? Her må EU være fleksibel og for eksempel undtage de mindst udviklede u-lande, der finder, at de har krav på en differentieret gunstig behandling på klimaområdet. EU må desuden sikre, at forslaget alene er klimamæssigt begrundet, blandt andet ved at lade hele afgiftsprovenuet gå til klimaaktiviteter og ikke til andre formål. [...] EU kan også vælge at indføre en CBAM uden formel godkendelse i WTO samt indføre de øvrige omkostningskrævende forslag i EU's klimapakke. Det er dog med risiko for, at EU's virksomheder ikke kan opnå den konkurrencebeskyttelse, som en WTO-godkendt CBAM ville give kombineret med risiko for seriøse handelssanktioner. Så helt kort - er det klimaet eller international handel, der vil veje tungest i de kommende forhandlinger?"
Altinget (23.09.2021)
Vil tårnhøje gaspriser presse klimaløfter?
I Indsigt i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Nu er der så en ny faktor i spil, for mens landene og EU-Parlamentet kun lige er begyndt at forhandle om Kommissionens kæmpestore klimapakke - bl.a. med forslag om et udvidet kvotesystem - er gaspriserne gået stejlt i vejret. I Europa er prisen femdoblet over det seneste år, og det har afsløret en alvorlig afhængighed og sårbarhed i flere lande. [...] Klimakommissær Frans Timmermans har sagt, at gaskrisen kun understreger, hvor vigtigt det er at få reduceret afhængigheden af fossile brændsler i en fart. Hvis vi var begyndt at udbygge EU's vindkraft for længe siden, ville vi have stærkere forsyninger, og så ville vi ikke stå i denne pressede situation i dag, lyder argumentet. [...] Mandag sendte den spanske regering et brev til EU-Kommissionen, som EU-mediet Euractiv og nyhedsbureauet Reuters har set. Her skriver to spanske ministre, at det er forkert, at hvert land fægter for sig selv i kampen mod energiprisernes himmelflugt. De efterlyser en fælles “menu” af tiltag, som landene kan gribe til, og nogle af deres forslag er ganske vidtgående, f.eks. nye begrænsninger på spekulation i energimarkeder og fælles indkøb til opbygning af fælles europæiske gasreserver. Fra medlemmer af EU-Parlamentet lyder der desuden krav om, at Kommissionen bør undersøge det russiske gasselskab Gazprom for mulig markedsmanipulation. På et uformelt ministermøde mellem EU's energi- og transportministre i Slovenien onsdag og torsdag vil energipriserne stå højt på dagsordenen. Og for Danmark og de lande, der gerne ser Fit for 55-pakken vedtaget hurtigst muligt, kan gas- og energipriserne blive en ikke ubetydelig forhindring. Med de tårnhøje priser i frisk erindring bliver det ikke nemmere at samle flertal for forslag om at udvide kvotesystemet til transport og bygninger eller nå til enighed om, hvor hurtigt der skal trækkes kvoter ud af systemet. Den dyre gas vil kun forstærke kravet fra de fattigste europæiske lande om, at der skal følge støttemilliarder med de grønne ambitioner - fordi klimakampen ikke kommer langt, hvis folkedybet ikke er med."
Børsen, s. 21 (23.09.2021)
Sikkerhedspolitik
Stine Bosse: Regeringen fik et forsvars-vink med en vognstang fra von der Leyen
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: "Jeg må være meget klar. Det er meget kritisk, at vi i Danmark stadig har et forsvarsforbehold. Det er utroligt, at vores regering ikke vil anerkende, at der er en brændende platform. [...] Skulle man være i tvivl om, hvilke strømninger, der sker i EU, så fik man et vink med en vognstang fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i hendes state-of-the-union-tale 15. september. Skiftende amerikanske præsidenter har nu demonstreret, at Europa er ladet mere alene. Det må få konsekvenser for europæisk sikkerhedspolitik, og det bør i den grad også få konsekvenser for dansk sikkerhedspolitik. [...] Ursula von der Leyen slog fast, at vi i EU skal være bedre til at dele efterretninger, at vi skal have et stærkere cyberforsvar, og at vi skal have fælles standarder for forsvar-materiel. I forbindelse med det sidst blev en ny retsakt fra Kommissionen også annonceret. Kommissionsformanden annoncerede også, at der under det franske formandskab for EU, som starter fra nytår, vil blive indkaldt til et topmøde om forsvar. [...] Det er fornuftigt, at vores sikkerhedspolitik hviler på den transatlantiske alliance. Men et tættere forsvarssamarbejde i EU er ikke en modsætning til Nato. Et tættere forsvarssamarbejde handler om at skabe forudsætninger for, at vi kan forsvare os selv - i det tilfælde at USA ikke vil. [...] Og lad mig understrege: forsvarsforbeholdet har aldrig været mere kritisk for Danmark. Vi efterlader lige nu os selv uden for indflydelse på et tidspunkt, hvor det allermest afgørende grundarbejde for fremtidens forsvarssamarbejde laves i EU. Der bliver i disse dage udlagt nye stier, som Danmark kan betræde senere. Men vi kommer ikke til at bestemme, hvilken vej de skal gå fra starten. Det er et alvorligt tab af indflydelse."
Altinget (23.09.2021)
Sundhed
Efter kritik af USA's globale vaccinestrategi fremlægger Joe Biden flere nye initiativer
På et virtuelt topmøde onsdag bebudede USA's præsident Joe Biden nye tiltag i vaccinestrategien, skriver Information. Bidens indkaldelse til et vaccinetopmøde med verdensledere, WHO, repræsentanter for den farmaceutiske industri og ngo-grupper kommer efter sundhedseksperter i USA og en alliance af ngo-grupper har kritiseret hans pandemistrategi eller mangel på samme. På det virtuelle topmødet bekendtgjorde Biden, at USA vil købe 500 millioner doser vaccine fra Pfizer-BioNTech til gratis uddeling i 100 lav- og middelindkomstlande, hvilket er oven i de 600 millioner doser, hans regering bebudede under G7-gruppens møde i juni, hvoraf de første leverancer bliver udskibet netop i disse dage. Men i sit indlæg understregede Biden, at selv om USA er den største donor af gratis vacciner og et centrum for produktion, kan landet ikke påtage sig hele ansvaret og andre rige lande, ikke mindst EU, bør træde til. EU-landene har indtil videre givet tilsagn om leverance af 700 millioner gratis doser, hvilket er betydeligt mindre end USA.
Information, s. 4 (23.09.2021)
Udenrigspolitik
Marshallhjælp til Afrika og Mellemøsten
Information bringer en kommentar af Pelle Dragsted, tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Krigen mod terror har været en ufattelig stor og dyr fiasko. Men nederlaget i Afghanistan åbner mulighed for at flytte store beløb fra militærudgifter til konfliktforebyggelse og bekæmpelse af fattigdom. [...] Desværre har dette perspektiv ikke fyldt meget i debatten. I stedet tales der nu om behovet for en oprustning af det europæiske militære samarbejde for at 'fylde hullet efter USA'. EU-formand Charles Michel var ikke sen til at kræve "oprigtige overvejelser om europæisk forsvar". En idé som blev bakket op af blandt andet De Radikales Martin Lidegaard og Venstres Michael Aastrup. Det ville være en næsten grotesk udvikling, hvis nederlaget i Afghanistan fører til øget oprustning og et mere militært aktivistisk EU. Lektien fra Afghanistan, Irak og Libyen er klokkeklar. Militære interventioner, regimeskift og besættelser fører ikke til mere stabilitet og tryghed, men tværtimod til mere terrorisme, konflikt og øgede flygtningestrømme. Og det gør i den forbindelse ikke den mindste forskel om soldaterne har Stars and Stripes eller EU-flag på skuldrene. Det, der er brug for, er et grundlæggende opgør med de seneste 20 års krigspolitik, og en omdirigering af midler fra militære til fredelige civile indsatser."
Information, s. 15 (23.09.2021)
Økonomi
EU vil have investeret flere forsikringspenge i aktier
EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en opdatering af de såkaldte Solvens 2-regler, der fastlægger kapitalkrav for forsikrings- og genforsikringsselskaber i EU, skriver Børsen. Ifølge Kommissionen er et af de centrale mål, at Europas forsikringsselskaber skal have bedre mulighed for at investere mere risikabelt, og EU-Kommissionen skønner, at forslaget på kort sigt vil give forsikringsselskaberne mulighed for at øge aktieinvesteringerne med ca. 90 mia. euro. “Europa har brug for en stærk og dynamisk forsikringssektor, der kan investere i vores økonomi og hjælpe os med at håndtere de risici, vi står overfor,” siger EU-Kommissionens vicepræsident, Valdis Dombrovskis, i en udtalelse. Forslaget skal nu behandles af EU's ministerråd og Europa-Parlamentet.
Børsen, s. 14 (23.09.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 23. september 2021