Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 24. august 2023



Tophistorier

Europas gaslagre er over 90 pct. fyldte længe før deadline
Børsen skriver i dag om den aftagende energikrise, den grønne omstilling og brugen af kul. Her kan man blandt andet læse, at EU-landene har overgået forventningerne ved at opfylde målet om, at gaslagrene skulle være mindst 90 procent fyldte inden 1. november. Allerede den 17. august blev dette mål nået, og lagrene lå mandag på 91,32 procent ifølge de europæiske gasoperatørers database, AGSI. Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, kalder det et overraskende resultat. "Hvis du havde spurgt mig sidste år, om vi kunne have nået 90 procent i august, så havde jeg nok svaret nej. Men vi har set, at især industriens omstillingsevne har været større, end vi havde regnet med," siger han. Desuden viser data fra Tænketanken Bruegel, at EU-landene ved udgangen af juni havde reduceret deres gasforbrug med 19 procent sammenlignet med et gennemsnit for årene 2019-2021. Overvad påpeger, at hvis denne nedgang i gasforbrug kan fastholdes permanent, vil det forbedre Europas forsyningssikkerhed. "Vi har jo set, at det er vanskeligt, hvis vi er for afhængige af gassen," siger han. Overvad understreger dog, at man fortsat skal være opmærksom på at købe gas fra forskellige leverandører og hurtigt omstille til grøn energi. "Vi kan se, at vi står et væsentligt bedre sted, end vi gjorde for et år siden. Der er grund til en vis optimisme - men markederne er stadig nervøse, og der er absolut ikke grund til at droppe de gode vaner," konkluderer han.

Børsen skriver desuden, at selvom den akutte energikrise i Europa ser ud til at aftage og gaspriserne er faldet, har Danmark opbygget lagre af kul i første halvdel af 2023. Ifølge nye tal fra Energistyrelsen er kulimporten i første halvår af 2023 faldet med 9 procent sammenlignet med 2022, hvor den steg med 332 procent. Men forbruget af kul er faldet med 26 procent, mens lagrene er vokset. Anders Overvad understreger, at risikoen for en ny energikrise i vintermånederne ikke er forsvundet. "Selvom forbruget falder, er der jo en risiko for, at vi skal bruge de her kul," siger han. Fatih Birol, leder af Det Internationale Energiagentur (IEA), advarer også om, at situationen er fortsat usikker. Afdelingschef Martin Dam Wied fra Green Power Denmark kritiserer, at myndighederne ikke har givet klarhed om, hvornår kulbaserede kraftværksblokke kan afvikles, hvilket er i konflikt med Danmarks klimamål. Overvad beskriver de sidste år som usædvanlige for EU's energimarkeder og nævner den globale pandemi, et vindstille år, og konflikterne i Ukraine som nogle af de udfordringer, energisektoren har stået overfor. Han påpeger, at det er fornuftigt at have kul på lager som en forsikring mod uforudsete situationer, men understreger, at det er "skidt for planeten" at fortsætte med fossile brændstoffer. "Det er mindst lige så vigtigt, som det var i 2022, at vi fortsætter med alle de små og store tiltag - og ikke sætter noget på pause," siger han.

I et debatindlæg i Børsen af Morten Dyrholm, global senior vice president i Vestas og Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, kan man blandt andet læse: " Danske og europæiske virksomheder skal være bannerførere i udbygningen af grøn energi og medfølgende arbejdspladser og forsyningssikkerhed. Den ambition står ikke i kontrast til accelereret grøn omstilling, som Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, ellers skriver i sin leder. Nej, vi skal begge dele. Men det kræver, at vi i Danmark og Europa tager bestik af konkurrencesituationen og finder nye redskaber. [...] Vi skal også medregne den værdi, som test af fremtidens grønne teknologi samt forskning og uddannelse har for samfundet. En værdi, som forøges, hvis Danmark sætter fart på den grønne omstilling, og EU får realiseret målet om en fordobling af udbygningen af vindenergi. For trods høje politiske ambitioner skal der fokus på hastighed og rammevilkår for grønne investeringer. [...] Ordrer på nye vindmøller i 2022 i EU faldt med 47 pct. sammenlignet med 2021. Årsagen er, at det simpelthen går alt for langsomt med tilladelser til nye projekter. Der er alt for langt fra politiske ambitioner, til at nye vindmølleprojekter realiseres, når der i Europa er 80 GW vindmølleprojekter, som sidder i kø i bureaukratiske processer hos myndighederne. [...] Vi skal ikke ende i en situation, hvor vi bytter afhængigheden af russisk gas ud med en anden afhængighed, som for eksempel teknologi fra andre lande, når vi nu selv har søsat fremtidens energikilder. Energipolitik er også sikkerhedspolitik. Derfor må det ikke være et mål at fylde mest muligt i statskassen her nu og hovedløst vælge de billigste løsninger, hvis det betyder, at vi ikke medtænker værdien af en stærk grøn europæisk værdikæde. Der er behov for en politik, der passer til den aktuelle konkurrencesituation, hvis vi ønsker en effektiv grøn omstilling, mange arbejdspladser og høj energisikkerhed."
Børsen, s. 20, 31 (24.08.2023)

Prioriterede historier

Centralbanker: Skift i økonomien kræver måske højere renter
Flere aviser skriver i dag om de finansielle anliggender i EU og resten af verden. I Jyllands-Posten kan man læse, at centralbankledere fra hele den vestlige verden samles til en afgørende konference i Jackson Hole, Wyoming, USA, i denne uge for at evaluere deres tiltag i kampen mod vedvarende inflation. Blandt talerne er Jerome Powell fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Christine Lagarde fra Den Europæiske Centralbank (ECB). De er ventet at diskutere både den aktuelle situation og de langsigtede strukturelle ændringer i økonomien. Alan Detmeister, økonom hos UBS, understreger, at "det er alt for tidligt at erklære sejr endnu" i kampen mod inflation. Dette kommer på baggrund af, at inflationen stadig er høj i både USA og eurozonen, langt over de respektive centralbankers inflationsmålsætning på cirka 2 procent. "De fleste er blevet overrasket over, at rentestigningerne ikke har haft en mere dæmpende effekt på den økonomiske aktivitet og inflationen, end de har haft, " siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. Samtidig har der været betydelige rentestigninger i den vestlige verden. I Danmark er renten på 30-årige fastforrentede boliglån steget fra 0,5 procent til 5 procent, og på treårige boliglån fra -0,25 procent til 3,7 procent. Men trods dette, har boligmarkederne vist sig robuste, og arbejdsmarkedet er tæt på rekordlav ledighed i både USA og i eurozonen. Nye beregninger fra Federal Reserve viser nu, at den naturlige realrente i USA ligger mellem 2 og 4 procent, hvilket er en markant ændring fra tidligere. I eurozonen kunne den naturlige realrente også ligge på omkring 2 procent i dag ifølge Helge Pedersen. Det tyder på, at tidligere renteniveauer var ekstremt lempelige, hvilket kan have forstærket den nuværende inflation. Konklusionen er, at der stadig er et stykke vej i kampen mod inflation, og det er forventet, at Powell og Lagarde vil give klare signaler om centralbankernes næste træk i deres taler. Udsigterne til fortsat høje renter har også presset obligations- og aktiemarkederne, inklusive teknologiselskabernes aktier og kryptovalutaer som bitcoin.

Jyllands-Posten og Berlingske skriver desuden, at de danske statsrenter faldt markant på baggrund af svage PMI-tal fra Tyskland og hele eurozonen. Disse tal måler den økonomiske aktivitet og har særligt indflydelse på servicesektoren, som nu også viser tegn på tilbagegang. Faldet i renterne indtrådte, så snart de tyske tal blev offentliggjort kl. 9.30, hvilket resulterede i et fald på 14 basispoint til 2,80 procent i renten på den 10-årige danske statsobligation. De svage PMI-tal fra Tyskland og servicesektoren kommer efter en serie af pengepolitiske stramninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i et forsøg på at kontrollere inflationen. Det samlede PMI-indeks for Tyskland faldt til 44,7 i august fra 48,5 måneden før, et markant større fald end økonomerne havde forudset. Særligt servicesektoren, der tidligere havde vist sig at være modstandsdygtig, oplevede et fald i PMI-målingen til 47,3 fra 52,3 i juli, hvilket var langt lavere end de forventede 51,5. Disse tal tyder på, at de pengepolitiske stramninger fra ECB kan have en bredere økonomisk indvirkning end først antaget, og skaber usikkerhed omkring fremtidige pengepolitiske beslutninger fra centralbankens side.
Jyllands-Posten, s. 14, 20; Berlingske, s. 12 (24.08.2023)

Den øremærkede barsel får fædre til at tage mere orlov
Jyllands-Posten og Politiken skriver i dag om den øremærkede barsel til mænd. I Jyllands-Posten kan man læse, at nye tal fra Udbetaling Danmark viser, at indførelsen af øremærket barsel har haft den ønskede effekt. Fædre og andre medforældre tager nu i gennemsnit 2,5 uger mere barsel, mens mødre tager 3,3 uger mindre. Denne tendens er mere udtalt blandt lønmodtagere, hvor fædre og medmødre tager 2,6 uger mere og mødre 3,8 uger mindre. Tallene er de første konkrete data, der er kommet, siden den danske regering indførte øremærket barsel til fædre og medforældre den 2. august sidste år, i tråd med EU's nye lovgivning. "Databasen dækker knapt otte uger, så vi ser det kun som en indikation på udviklingen," siger centerdirektør i Udbetaling Danmark Barsel, Marianne Knudsen. Hun tilføjer, at tendensen kan forstærkes, svækkes eller ændre sig markant over tid. Flere arbejdsgivere og fagforbund melder også om positive effekter af de nye regler. "Man begynder at se en god barselsordning for begge forældre som en måde at fremme ligestilling og inklusion," siger underdirektør i Dansk Industri (DI), Pernille Erichsen. Ifølge en undersøgelse i fagforbundet Lederne kan næsten 40 procent af virksomhederne nu tilbyde længere barselsorlov med løn end før de nye regler. Således viser de nye tal, at EU's direktiv om øremærket barsel har haft den ønskede effekt i Danmark, både med hensyn til at forbedre fædres deltagelse i barsel og potentielt fremme ligestilling på arbejdspladsen.

I dagens Politiken kan man læse forskellige reaktioner på de nye tal. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) glæder sig over dem. "På et år har fædrene rykket sig mere end de foregående ti år. Det er godt for børnene og ligestillingen i øvrigt," siger hun. Hun er optimistisk omkring den fortsatte stigning i fædres orlov, selvom data indikerer, at den samlede barselsperiode for forældrene er blevet lidt kortere. Lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke, er ikke overrasket over de nye data. Han mener, at øremærket barsel giver mænd større legitimitet til at tage barsel og forventer, at fædres barsel vil stige yderligere over tid. Han ser ikke den lidt kortere samlede barselsperiode som et kritisk punkt. Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), tager forbehold for tallene men ser positivt på, at fædre og medmødre tager mere barsel. Hun udtaler, "Vores ambition er, at vi kommer et sted hen, hvor fordelingen af barsel bliver så lige, at kønselementet fylder mindre for arbejdsgiverne i forhold til arbejdskraft." Centerdirektør i Udbetaling Danmark, Marianne Knudsen, understreger, at datagrundlaget kun dækker knapt otte uger og skal ses som en indikation, der kan ændre sig over tid.
Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 10 (24.08.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Ny lovgivning beskytter lgbti-personer mod fyring
Fra den 1. januar 2022 trådte en ny lovændring i kraft i Danmark, som styrker beskyttelsen af LGBTI-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede) på arbejdsmarkedet. Lovændringen ændrer ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven og forbyder nu forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. "Den udvidede beskyttelse i bl.a. diversitetssager er en af følgerne af de massive EU-retlige tiltag," siger Julie Gerdes, partner og leder af Labor & Employment Law hos EY Law. Ifølge loven skal arbejdsgiveren bære den tunge bevisbyrde i sager om opsigelse på grund af ulovlig forskelsbehandling. Retspraksis vil sandsynligvis tildele den krænkede part en godtgørelse svarende til seks-12 måneders løn. Selvom loven ikke kræver kønsneutrale toiletter eller omklædningsrum, har den allerede resulteret i en stigning i sager om godtgørelse ved opsigelse på baggrund af forskelsbehandling. Lovændringen falder i tråd med EU's øgede fokus på social regulering, herunder arbejdsforhold og menneskerettigheder. Udover beskyttelse af LGBTI-personer omfatter loven også barselsregler for regnbuefamilier og soloforældre. En anden aktuel udvikling er den øgede opmærksomhed på medarbejdere med diagnoser som ADHD og autisme. Retspraksis har endda udvidet beskyttelsen til at omfatte forældre til børn, der venter på udredning for psykiske lidelser, hvilket yderligere komplicerer arbejdsgivernes forpligtelser.
Børsen, s. 10 (24.08.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

DI: Selskabsbeskatning handler ikke kun om satsen, men om et alt for komplekst system
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i Dansk Industri, blandt andet: "Danmark er kendt for sin høje levestandard, kvalitetsprodukter og innovative virksomheder. Men vi må ikke tage vores succes for givet. I en globaliseret verden er konkurrencen hård, og vi må hele tiden være rede til at forsvare vores position på verdensmarkedet. Selskabsskatten er her en vigtig brik. [...] Denne udbredte politiske vilje til at lette selskabsskatten skyldes anerkendelsen af, at Danmark som en lille åben økonomi er nødt til at matche erhvervsvilkårene blandt vores nærmeste konkurrenter. Det gælder også selskabsskatten. De løbende satsnedsættelser har med jævne mellemrum formået at mindske og nogle gange lukke afstanden ned til den gennemsnitlige selskabsskattesats blandt de øvrige mindre og mellemstore økonomier i EU’s indre marked, som vi især konkurrerer med om at tiltrække investeringer, virksomheder og arbejdspladser. [... ] Det handler ikke nødvendigvis om at føre an; men om at forsikre virksomhederne om, at en langsigtet investering i Danmark beholder sin værdi relativt til samme investering et andet sted i EU’s indre marked. [...] Problemet forstærkes af, at Danmark ikke har været god til at rydde op i sine nationale særregler, efterhånden som resten af verden er fulgt i Danmarks fodspor, og vi ad den vej har fået internationale regler og standarder for, hvordan man løser en given udfordring. Derfor står vi for eksempel i dag med to særligt danske rentebegrænsningsregler – ud over den begrænsningsregel, der er implementeret via EU. Danmark indførte blot EU-reglen oven i de eksisterende regler. [...] Regeringen har vurderet, at OECD-reglerne vil medføre betydelige administrative omkostninger for vores større internationale koncerner. Den formildende omstændighed – for Danmark – er, at det gælder uanset hvor i verden, virksomheden opererer. OECD har derfor anbefalet sine medlemslande at rydde op i junglen af nationale selskabsskatteregler, der binder ressourcer i unødigt bureaukrati og dæmper vækst og innovation. Flere lande i EU og resten af verden har allerede indikeret at ville følge den opfordring."
Altinget, onsdag (24.08.2023)

Det digitale indre marked

Kære politikere: Nu har I værktøjet til at gøre noget ved børns skærmforbrug. Så brug det
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. De skriver blandt andet: "I dag, den 24. august, træder Digital Services Act i kraft i hele EU, og det bliver første gang siden internettets begyndelse, at de sociale medier, vi bruger, nu selv står til ansvar for, hvordan de bruger det indhold, der er på deres sider. I 2021 kunne Facebook-whistleblower Frances Haugen afsløre, at selskabet bag Facebook og Instagram, Meta, godt er klar over, at deres algoritmer kan føre børn og unge ud i ekkokamre, der fremmer skadeligt indhold. [...] Det er dybt uansvarligt. Vi skal som voksne og som samfund sikre os, at techindustrien tager ansvar og blive bedre til at hjælpe og beskytte børns og unges rettigheder, sikkerhed og trivsel digitalt. [...] I undersøgelser fra Børns Vilkår peger børn og unge ofte på sig selv som dem, der skal løse udfordringer i den digitale arena. Men vi må ikke lade børn og unge gå alene i deres digitale færden. DSA'en giver retten til et trygt privatliv tilbage til børn og unge. Med DSA'en gøres det nu forbudt at målrette reklamer til børn baseret på deres personlige data, ligesom der stilles krav til platformene om at sørge for, at deres funktioner beskytter børns privatliv. Det betyder, at Facebook, X (Twitter), Tiktok og Instagram fremadrettet skal lave en risikovurdering af deres algoritmer og tjenester, der skal vise, om de bidrager til spredningen af skadeligt indhold. [...] Nu har den danske regering et vigtigt værktøj til bedre at beskytte børn og unge online. For vælger regeringen at prioritere midler nok til området, vil loven virke efter hensigten. Det vil være et første skridt på vejen til en verden med mere digital tryghed, hvor børns rettigheder, sikkerhed og trivsel prioriteres over profit."
Jyllands-Posten, s. 30 (24.08.2023)

Finansielle anliggender

Tysk økonomi er i bakgear
Tysklands økonomi viser for anden måned i træk tegn på tilbagegang, hvilket sætter pres på den samlede europæiske økonomi. Det vigtige PMI-tal, som er en indikator for økonomisk aktivitet, lander for både industrien og nu også servicesektoren under 50, hvilket markerer en tilbagegang. "Står onsdagens PMI-tal til troende, så er tysk økonomi ramt af et kraftigt tilbageslag," påpeger Mathias Dollerup Sprogel, seniorøkonom i Sydbank. Den Europæiske Centralbank (ECB) har tidligere forhøjet renten for at dæmpe inflationen, men disse nye data kaster tvivl over, om der kommer yderligere renteforhøjelser. "Investorerne er lige nu splittede om, hvorvidt ECB har et enkelt skud mere i rentebøssen til september," siger Mathias Dollerup Sprogel. De seneste økonomiske data viser, at Tysklands økonomi er i en bekymrende tilstand, hvilket har implikationer for hele EU. Spørgsmålet om yderligere renteforhøjelser fra ECB er nu blevet mere usikkert, hvilket kan have betydning for europæisk økonomi generelt.
Børsen, s. 14 (24.08.2023)

Grundlæggende rettigheder

CKU: Protesterne imod koranafbrændinger kalder på en styrket indsats for religionsfrihed
På Altinget kan man onsdag læse et debatindlæg af Daniel Toft Jakobsen, formand for Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og Katja Gunnertoft Bojsen, sekretariatschef, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde. De skriver blandt andet: "De voldsomme protester mod koranafbrændingerne viser, at der er brug for en større forståelse og en større respekt for menneskerettighedserklæringens artikel 18 rigtig mange steder i verden. [...] Den handler om at beskytte mennesker og deres ret til selv at vælge religion til og fra, herunder også retten til at skifte religion, forlade religion og kritisere religion – selv på måder, som for de fleste af os andre virker frastødende og afstumpede. Vi anbefaler en styrket dansk indsats for tros-, tanke- og religionsfrihed i vores udenrigs- og udviklingspolitik som en del af svaret på den internationale opmærksomhed, koranafbrændingerne har afstedkommet. [... ] Det vil være et stærkt internationalt signal netop nu at styrke indsatsen for tros-, tanke- og religionsfrihed og engagere os i kampen for de muslimer, der chikaneres, forfølges og det, der er værre, i Myanmar, Kina, Indien og flere andre steder. Det samme gælder selvsagt de kristne, ateister og andre minoriteter, der oplever diskrimination og forfølgelse i mange både muslimske og ikke-muslimske lande. Uanset om man særligt har hjerte for forfulgte kristne, muslimer, humanister, en helt fjerde gruppe eller dem alle sammen på én gang, er den rigtige og mest effektive måde at hjælpe på at styrke indsatsen for tros-, tanke- og religionsfriheden for alle. [...] Endelig skal Danmark i internationale fora som FN og EU fremme en menneskerettighedsbaseret tilgang til tros- og religionsfrihed. Forhåbentlig vil en styrket indsats på sigt også føre til en øget forståelse og respekt for tros-, tanke- og religionsfrihed der, hvor protesterne og truslerne imod Danmark har været størst – herunder for den grundlæggende pointe, at religionsfrihed ikke handler om at beskytte religion eller religiøse følelser."
Altinget, onsdag (24.08.2023)

Handel

Europas kornimport sprænger alle rammer
EU har det seneste år oplevet en dramatisk stigning i importen af korn, der er øget med 81 procent til 40 millioner tons. Over halvdelen af denne import stammer fra Ukraine, der har oplevet en stigning på 152 procent i sin korneksport til EU. "Den store import fra Ukraine er det seneste år sket over land og via floder som Donau samt via den såkaldte kornkorridor gennem Sortehavet," forklarer en talsperson fra EU-Kommissionen. Til trods for tørke og storm, der har reduceret den danske kornhøst, har priserne på korn faktisk været faldende. Dette skyldes et stort globalt udbud samt bugnende kornlagre i EU. "Det amerikanske landbrugsministerium vurderer lige nu, at den globale kornhøst vil blive på 2.290 millioner tons, hvilket er marginalt mere end den eksisterende rekord fra 2021/22," siger en analytiker fra det amerikanske landbrugsministerium. En anden faktor, der spiller ind, er et fald i efterspørgslen på foderkorn, da produktionen af slagtesvin i Europa er faldet dramatisk. Dette har efterladt de danske kornproducenter med en dårlig høst, som de ser ud til at skulle sælge til middelmådige priser. Samlet set tegner disse forhold et komplekst billede af kornmarkedet i EU, hvor man på trods af lokale udfordringer med vejret, har kunnet øge importen markant, primært takket være Ukraine. Med Ruslands exit fra kornkorridoren arbejder EU-Kommissionen nu intensivt på at finde alternative transportveje og overvejer økonomisk støtte til fragten.
Jyllands-Posten, s. 18 (24.08.2023)

Institutionelle anliggender

EU-parlamentariker overtager Aukens plads som SF-spidskandidat
Børsen og Berlingske skriver, at Kira Marie Peter-Hansen, nuværende medlem af EU-Parlamentet for SF, er blevet valgt som partiets spidskandidat til det kommende EU-valg. Hun erstatter den erfarne Margrete Auken og er blevet valgt uden modkandidater. "Det er en tung arv at løfte," siger hun, idet hun understreger sin vilje til at fortsætte Aukens arbejde for grøn omstilling. Peter-Hansen blev medlem af EU-Parlamentet som 21-årig og er det yngste medlem nogensinde. Hun fik pladsen, da Karsten Hønge valgte at opgive sin plads i EU-Parlamentet for at sidde i Folketinget. Hun understreger, at "det vigtigste for SF og for mig er, at vi får fart på den grønne omstilling". Hun mener, at EU har en "helt afgørende" rolle i dette arbejde. SF har ifølge meningsmålingerne været det næststørste parti i Danmark siden regeringsdannelsen i december. Men Peter-Hansen ønsker ikke at specificere, om hun sigter efter at vinde tre eller fire mandater i EU-Parlamentet for SF. Tidligere SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndal, samt tidligere folketingsmedlem Rasmus Nordqvist, er også på SF's kandidatliste til EU-valget. Hvordan kandidaterne vil blive placeret på listen, afgøres senere.
Børsen web; Berlingske web (24.08.2023)

Politisk usikkerhed i Spanien risikerer at tage kanten af det "gyldne EU-formandskab"
Altinget onsdag skriver om det nyligt afholdte valg i Spanien, som har kastet landet ud i politisk uro på et kritisk tidspunkt, netop som Spanien har overtaget EU-formandskabet fra Sverige. Ifølge eksperter vil denne indenrigspolitiske uro sandsynligvis have større konsekvenser for Spanien selv end for EU. Spanien er nu ansvarlig for at lede Ministerrådet, også kendt som Rådet for Den Europæiske Union, indtil udgangen af året. Dette formandskab betragtes som det sidste rigtigt operationelle, før Europa-Parlamentet går til valg i juni 2024, hvilket vil sætte EU-lovgivningen mere eller mindre i stå. Der har derfor været store forventninger til Spaniens evne til at gennemføre en betydelig mængde EU-lovgivning, især med omkring 120 verserende sager. Men premierminister Pedro Sánchez udløste en politisk krise, da han udskrev nyvalg få uger før formandskabet skulle starte, på grund af sit partis dårlige præstation ved lokal- og regionalvalgene i maj. Dette har kastet Spaniens evne til effektivt at lede EU i tvivl og truer med at afspore landets prioriteter på EU-niveau.
Altinget, onsdag (24.08.2023)

Klima

Concito: EU-forpligtelser skal tænkes ind i nationale klimabeslutninger
Onsdag kan man på Altinget læse et debatindlæg af Jens Mattias Clausen, EU-chef i Concito. Han skriver blandt andet: "I sidste uge var klimaminister Lars Aagaard i Deadline i et interview, der efterfølgende har givet anledning til en række overskrifter og diskussioner. Et af de emner, ministeren berørte, men som har fået ganske begrænset dækning er Danmarks EU-forpligtelser, og hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde dem. [...] Som følge af ny EU-lovgivning har Danmark en forpligtelse til at reducere udledningerne med 50 procent i 2030 i forhold til 2005 under den såkaldte byrdefordelingsaftale. [...] I Deadline lovede Lars Aagaard, at Danmark selvfølgelig møder EU-målene. Enten ved at reducere herhjemme eller ved at købe udledningsrettigheder i andre EU-lande. Så langt, så godt. Men hvad indebærer det egentlig at købe de såkaldte udledningsrettigheder? Og hvilke risici er det forbundet med? [... ] Lars Aagaard har ret i, at det ikke nødvendigvis forventes af landene, at de leverer alle reduktionerne inden for egne grænser. Disse mekanismer tillader eksempelvis, at Danmark annullerer nogle af de CO2-kvoter, som ellers ville blive solgt på auktion til virksomhederne, der skal kunne dække deres CO2-udledninger med et tilsvarende antal kvoter. De annullerede kvoter kan vi så trække fra vores EU-forpligtelse under byrdefordelingsaftalen. Til gengæld går vi glip af indtægterne fra salget. [...] For det første forudsætter strategien, at der er tilstrækkelige udledningsrettigheder til salg i forhold til det danske behov. Det ved vi reelt set meget sent, når der er gjort status over reduktionerne i de forskellige EU-lande. Hvis det skulle vise sig, at der kun er en begrænset mængde udledningsrettigheder til salg, står Danmark i en meget vanskelig situation, da man så ikke længere har tid til at levere det resterende nationalt og potentielt har udtømt de andre fleksibilitetsmekanismer. For det andet er Danmark ikke det eneste land, der har fået et meget højt mål. Det har Tyskland eksempelvis også. I den seneste periode endte det med, at tyskerne måtte købe udledningsrettigheder fra blandt andet Ungarn og Tjekkiet for at kunne opfylde sine EU-forpligtelser. [...] Vores klare anbefaling er imidlertid, at Danmark som udgangspunkt bør anvende pengene på reel og hurtig klimahandling for biler, bønder og boliger, der både kan anvendes til opfyldelse af vores nationale mål på 70 procent, vores EU-forpligtelser og samtidig understøtter Danmark langsigtede omstilling. EU-forpligtelserne skal indtænkes grundigt i de nationale klimabeslutninger, herunder klimaafgift i dansk landbrug, der ligger lige om hjørnet."
Altinget, onsdag (24.08.2023)

Eksperter: Danmarks elendige vandmiljø er skyld i et muligt traktatbrud
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Anders Erichsen, Karen Timmermann og Jesper Zygmunt Christensen, henholdsvis afdelingsleder i DHI, professor hos DTU Aqua og forretningschef hos Niras. De skriver blandt andet: "Alle EU-lande har i de sidste godt 20 år været forpligtet til at sikre god økologisk tilstand i alle europæiske overfladevande på grund af vandrammedirektivet. Herunder også danske fjorde, bugter og vige, men vi er stadigvæk langt fra det mål. Den gode nyhed er, at vi i meget stor udstrækning ved, hvad der skal til for at opnå 'god økologisk tilstand' (GØT) i kystvandene. [...] De forsinkede planer for danske vandområder har medført en åbningsskrivelse fra EU. Det er første skridt, når EU mener, at et land har begået traktatbrud. [...] Vi har i dag væsentligt bedre værktøjer til at adressere de mest betydende presfaktorer, end Danmark rådede over for ti år siden. Og vi er blevet meget mere sikre på, hvilken størrelsesorden af næringsstofreduktioner, der skal til for over tid at bringe alle de danske kystvande i en tilstand, der kan betegnes som 'godt økologisk vand'. Dét er positivt. Vi må bare erkende, at i takt med vi har udbygget vores viden om nødvendige indsatser, så er handlingen for næringsstofreduktioner gået mere eller mindre i stå."
Altinget (24.08.2023)

Grøn bydel fra A til Z
I Berlingske kan man læse om Heimstadens nye byudviklingsprojekt, Thors Have, vest for Odense, der forventes at stå færdigt i 2024 med 307 lavenergiboliger. Ambitionen er at skabe en så bæredygtig bydel som muligt, og projektet følger de krav, der er opstillet i EU-taksonomien. ”Med den nye bydel tager vi tyren ved hornene og forsøger at indtænke taksonomien fra A til Z," siger Pelle Pedersen, Head of Sustainable Finance i Heimstaden. Solceller bliver en væsentlig del af bydelens energistrategi og forventes at gøre området selvforsynende med elektricitet. Dette initiativ møder dog modstand fra eksisterende lovgivning, der prioriterer store centrale energianlæg. ”Solceller burde egentlig ikke være et valg for os, når vi bygger Thors Have - det skulle være et krav fra politikernes side. Det bliver det også med den kommende EU-lovgivning," udtaler Pelle Pedersen. Heimstaden påpeger dog, at EU-taksonomien i sin nuværende form har sine udfordringer, herunder formuleringer, der er åbne for fortolkning. ”De mange fortolkningsmuligheder gør hele dagsordenen en bjørnetjeneste," mener Pelle Pedersen. Heimstaden håber, at Thors Have vil inspirere andre virksomheder i ejendomsbranchen til at tage mere bæredygtige tiltag. ”Hvis branchen ikke står sammen her, risikerer vi dels at efterlade nogen på perronen, dels at blive reguleret op over begge ører, hvis vi ikke selv går forrest og løfter ansvaret for den grønne omstilling," afslutter Pelle Pedersen.
Berlingske, s. 10 (24.08.2023)

Sikkerhedspolitik

Både Ukraine og Rusland må kunne se sig selv i en fredsaftale
Poul Villaume, professor emeritus, dr.phil., Københavns Universitet, skriver i en kronik i Information blandt andet: "Ukraines ret til at forsvare sig militært imod Ruslands ødelæggende og selvødelæggende angreb, der blev indledt for halvandet år siden i dag, er indlysende. Men den moralistiske og selvfede retorik fra yderste højrefløj til yderste venstrefløj her i landet, som ledsager støtten til Ukraine, er kommet til at skygge for en rationel og historisk oplyst vurdering af, hvordan krigen mellem Ukraine og Rusland kan bringes til ophør, så en stabil og varig fredsordning kan sikres. [...] Senest i forbindelse med det hollandsk-danske løfte til Ukraine om at donere F-16-fly er der blevet peget fingre af Ruslands 'røde linjer', som gang på gang er blevet overskredet, uden at der tilsyneladende er sket noget ved det. Men Ruslands 'rødeste af røde linjer' (som USA's daværende Moskva-ambassadør advarende kaldte det) blev ret beset overskredet allerede i 2008, da Washington på NATO-topmødet i Bukarest fik gennemtrumfet, at Ukraine (og Georgien) ville blive medlemmer af NATO. [...] I 2018 godkendte præsident Trump, at USA kunne sende såkaldte dødbringende (lethal) våben til Ukraines hær, og i 2021 indgik Biden-regeringen og Ukraine en strategisk partnerskabsaftale, som betød en yderligere tilnærmelse mellem Ukraine og NATO. Efter at Rusland i februar 2022 med sit kontraproduktive og ulovlige angreb på Ukraine valgte at kortslutte den (spinkle) diplomatiske proces, blev det USA's erklærede mål at svække Rusland afgørende militært. [...] Ikke desto mindre kan man kun håbe på, at det stille diplomati både her og der arbejder på højtryk bag de lukkede døre for en konstruktiv løsning. For eksempel har den kendte Harvardprofessor Stephen Walt peget på den oplagte mulighed, at Kina og USA i - diskret - fællesskab lægger diplomatisk pres på henholdsvis Moskva og Kyiv for at indgå en våbenhvile med henblik på en forhandlet kompromisaftale. [...] Som forhenværende departementschef i Udenrigsministeriet og forhenværende ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller for nylig slog fast, må både Ukraine og Rusland - uanset indre styre - kunne se sig selv i en fredsaftale, der skal være holdbar og reelt stabiliserende for en fælles europæisk sikkerhedsordning."
Information, s. 16-17 (24.08.2023)

EU's militærchef sår tvivl om ukrainsk modoffensiv
Flere aviser skriver i dag, at Robert Brieger, formanden for EU's militære komité (EUMC), udtrykker skepsis over Ukraines evne til at genvinde besatte territorier fra Rusland. I et interview med den tyske avis Die Welt siger Brieger: "Om Ukraine kan genoprette fuld suverænitet med de ressourcer, de har tilgængelige, forbliver tvivlsomt." Han tilføjer, at man skal være varsom med forventninger til Ukraines igangværende modoffensiv og dets muligheder for at bryde igennem de russiske forsvarslinjer. I lyset af denne tvivl har Danmark og Holland forpligtet sig til at støtte Ukraine med donationer af kampfly. Danmark har lovet 19 F-16 kampfly, i håbet om at de kan bistå Ukraine i genindtagelsen og forsvaret af sit territorie. Briegers udtalelser og den europæiske militære støtte peger på en forsigtig EU-tilgang til konflikten i Ukraine, hvor man forsøger at balancere mellem støtte og realpolitiske forventninger.
Børsen web; Berlingske web; Kristeligt Dagblad web; B.T. web (24.08.2023)

Mærsk: Hells Angels sidder tungt på Danmarks største havn
I dagens Berlingske kan man læse, at der hersker alvorlig bekymring omkring sikkerheden i Aarhus Havn, som er Danmarks største containertransportknudepunkt og som også tjener som hub for NATO-skibe. Rederiet Mærsk udtaler, at en betydelig del af de ansatte i havnen har forbindelser til rockergruppen Hells Angels. Keith Svendsen, topchef i APM Terminals og direktionsmedlem i A.P. Møller - Mærsk, bekræfter dette: "Vi har kendskab til folk på havnen med relation til kriminelle miljøer," siger han. Mærsk har ifølge egne undersøgelser identificeret, at op til 30 af deres ansatte i Aarhus Havn enten er fuldgyldige medlemmer af Hells Angels eller på anden vis har forbindelse til rockergruppen. Det udgør en særlig sikkerhedsrisiko, da Aarhus Havn også er et nøglepunkt for NATO og dermed huser avanceret militærudstyr. Dette har ført til, at Mærsk har rettet henvendelser til både Justitsministeriet og Forsvarsministeriet for at skærpe sikkerhedskravene. Sikkerhedsrisikoen i Aarhus Havn er desuden forhøjet, da havnen spiller en central rolle i den transatlantiske containertrafik, som er en primær rute for narkotikasmugling til Europa. Sidste år blev der beslaglagt 36 kilo kokain i en af Mærsks kølecontainere i Aarhus Havn. En ny rapport fra Europol har tidligere fastslået, at organiserede kriminelle grupper ofte truer eller bestikker havnearbejdere i EU-havne for at fremme narkotikasmugling. Keith Svendsen undgår at spekulere i, hvorfor rockergruppen vil arbejde i havnen, men understreger: "Vi har absolut ingen interesse i at have personer i havnen med tilknytning til kriminelle miljøer."
Berlingske, s. 4-6 (24.08.2023)

Udenrigspolitik

Det ikke-vestlige topmøde udstiller nye skillelinjer
Kristeligt Dagblad bringer i dag en analyse skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Idag slutter deres topmøde. De udgør 40 procent af verdens samlede befolkning. Fællesbetegnelsen ”BRIK”, der dækker Brasilien, Rusland, Indien og Kina, blev i 2001 opfundet af den britiske økonom Jim O'Neill ud fra en hypotese om, at disse ville blive fremtidens vækstøkonomier på grund af deres rigelige og billige arbejdskraft, og at de dermed ville indtage en dominerende position i verdensøkonomien. Til dato har kun Kina, der i dag er verdens næststørste økonomi og verdens største handelsnation, for alvor leveret på den profeti. [...] Den globale hovedhistorie om topmødet, der slutter torsdag, er Vladimir Putin. Som den eneste Briksstatsleder deltager den russiske præsident ikke i Johannesburg, men har været med på et videolink. Årsagen er, at han ikke tør stille op - Sydafrika vil være forpligtet til at anholde ham, hvis han satte fod på sydafrikansk jord, og udlevere ham til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag. Så han sendte sin udenrigsminister, Sergej Lavrov, som fysisk stedfortræder. Kinas leder, Xi Jinping, overraskede også ved at lade sin tale blive holdt af sin handelsminister. Det skabte global undren. [...] Rusland er på den ene side et aktiv for Kina i kraft af, at landet er så entydigt antiamerikansk, så råstofrigt og - sammen med USA - verdens største atommagt. På den anden side er Rusland en alvorlig sten i skoen. Som verdens største handelsnation bryder man sig i Kina på ingen måde om den afglobalisering, der er sat i gang - fortrinsvist på grund af hårde økonomiske sanktioner fra Vesten mod Rusland. [...] USA har været elefanten i rummet i Johannesburg. Den USA-ledede vestlige verdensorden er udfordret og - tænker man i Johannesburg - under afvikling. Man er optaget af at bygge globale institutioner uden om USA, der efter Anden Verdenskrig har været ledende i opbygning af økonomiske og militære institutioner, som eksempelvis IMF, Verdensbanken og Nato. Her er ”Briks-banken”, New Development Bank, helt central og allerede tiltrådt af lande som De Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Bangladesh, mens en række lande har udtrykt ønske om tilknytning."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (24.08.2023)

Lars Løkke: Flere afrikanere skal til Danmark og arbejde og uddanne sig
I Berlingske kan man i dag læse, at den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har besøgt Kina, Kenya og Skrydstrup i Danmark med en klar melding: Danmark og Vesten skal nedtone deres moraliserende tilgang og i stedet fokusere på "pragmatisk idealisme". Målet er at styrke alliancer og indflydelse i en verden, hvor Vesten mister terræn. "Vi er nødt til at steppe op," siger Løkke Rasmussen. Udenrigsministeren advokerer for et tættere samarbejde med Afrika, herunder muligheden for øget arbejdskraft fra kontinentet. Han udtrykker også bekymring over Kinas og Ruslands voksende indflydelse i Afrika. "Vi bliver nødt til at give det et nyt skud igen. Fordi det objektivt set er i vores egen interesse," siger han. Lars Løkke Rasmussen påpeger også, at EU's langsomme beslutningsprocesser og manglende engagement har ført til missede muligheder i Afrika. I et klima med lav arbejdsløshed og en aldrende befolkning i Europa, fremhæver han behovet for en ny strategi. "Det vi gør hernede, er for fragmenteret, for langsommeligt og med for lidt engagement," bemærker han. Udenrigsministerens tanker om at åbne for en kontrolleret indvandring af arbejdskraft fra afrikanske lande er dog stadig i en tidlig fase og potentielt politisk kontroversielle i Danmark. Uanset det understreger han vigtigheden af at revurdere den aktuelle tilgang. "Jeg taler jo ikke om bare at åbne døren til Europa på vid gab. Men det vil være i vores egen interesse," siger Lars Løkke Rasmussen. Tilgangen til Afrika skal, ifølge udenrigsministeren, være en mere holistisk en af slagsen, der ikke blot er fokuseret på at stoppe illegal indvandring, men også at åbne døre for lovlig indvandring og uddannelsesudveksling. "Det er sidste udkald," slutter han.
Berlingske, s. 4-5 (24.08.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
24. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark