EU i dagens aviser torsdag den 24. februar 2022

Tophistorier

Europæiske eksperter rejser til Ukraine for at opruste landets cyberforsvar
Diplomatiet er lagt på is, mens Ukraine forbereder sig på krig, og Rusland evakuerer sin ambassade i Ukraine, skriver Jyllands-Posten. Briterne sender mere militær støtte, mens EU-lande sender forskellige hold cybersoldater til Ukraine, efter at Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i et brev bad EU om specifik hjælp til den digitale kampplads. "Vi har modtaget Ukraines ønske om hjælp til at gå imod cyberangreb, og vi sender en mission til Ukraine for at støtte indsatsen mod de angreb, der er begyndt igen, og som vil fortsætte," sagde udenrigsrepræsentant Josep Borrell, efter EU's udenrigsministre havde drøftet sagen med Kuleba i denne uge. Samtidig er et andet europæisk eksperthold, Cyber Rapid Response Team (CRRT), aktiveret for at hjælpe Ukraine og det er første gang, at CRRT indsættes til et partnerland uden for EU. CRRT er udviklet i et samarbejde mellem seks EU-lande, som er delvist finansieret af EU-midler, som en del af det Pesco-samarbejde om militære udviklingsprojekter, som 25 EU-lande (undtagen Danmark og Malta) søsatte i 2018.

Politiken skriver, at Ukraine nu indkalder reserver, efter at præsident Volodymyr Selenskij onsdag erklærede landet i undtagelsestilstand. “Våben, der ikke findes bedre i verden, er nu klar til kamp,” siger præsidenten om den ukrainske hær. Ukraines stående hær er på ca. 200.000 mand, og indkaldelsen af reserverne øger styrken med 36.000 soldater mod Ruslands ca. 190.000 tropper, som er opmarcheret langs Ukraines grænser. “Ukraine har brug for sikkerhedsgarantier. Klart, specifikt og med det samme. Rusland skal være blandt de lande, der giver klare sikkerhedsgarantier,” siger den ukrainske præsident under et møde med kollegaer fra Polen og Litauen i Kiev. På en Nato-konference lyder det fra generalsekretær Jens Stoltenberg, at “Rusland bruger magt og ultimatummer for ikke bare at ændre Europas grænser, men forsøger at ændre hele den globale sikkerhedsstruktur”.

Politiken bringer et interview med Ruslands ambassadør i København, Vladimir Barbin, som avisen mødte mandag eftermiddag. Barbin er en dreven diplomat med mere end 40 års anciennitet i det russiske udenrigsministerium, hvor han han i sovjettiden blev uddannet på det prestigefulde statslige institut for international politik i Moskva. Til spørgsmålet: "Det er vel ikke nødvendigt med langt over 100.000 soldater, hvis Rusland blot vil kunne forsvare sig mod Ukraine?" lyder det: "Jeg er ikke general - jeg tæller ikke soldater og kampvogne. De er der. For mig er det meget interessant, at Danmark opfordrer Rusland til at trække styrker tilbage, men ikke opfordrer Kijev til at følge Minsk-aftalen og direkte forhandle med lederne i Luhansk og Donetsk i den nuværende situation". Barbin siger også, at Rusland tidligere har modtaget forsikringer om, at der ikke ville komme udvidelser af Nato, da Øst- og Vesttyskland blev genforenet, men alligevel rykkede Nato mod øst. "Vi er blevet snydt mange gange af Nato, vi har ingen tillid. Det skal være juridisk bindende aftaler. Vi er konstant blevet provokeret af vores naboer. De vil ikke høre vores sikkerhedsbekymringer og interesser. Der er ingen dialog, det er meget farligt," siger Barbin og fortsætter: "Vi skal have en fair dialog. Hvorfor kunne Nato og USA ikke svare positivt på vores konkrete forslag til at fremme sikkerheden i Europa for længe siden? Det er først nu med russiske tropper langs Ukraines grænser, at Nato og USA viser imødekommenhed. Det kunne være sket for længst. Der har været mange muligheder for forhandlinger, som Vesten ikke har grebet."

Berlingske bringer en analyse af Rusland-korrespondent Emil Rottbøll, som blandt andet skriver: "Anerkendelsen af de to udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk i Østukraine som uafhængige stater er i direkte strid med alle internationale aftaler om respekt for Ukraines territoriale integritet. Men måske endnu mere overraskende er den også et brud med alt, hvad den russiske præsident hidtil har lovet. [...] Der tegner sig to scenarier for, hvad Putins næste træk kan blive. Og de begynder begge med det betydelige pres, der nu er lagt på Ukraine og præsident Volodymyr Zelenskyj. Hvis formålet med beslutningen var at bringe Ukraine i alarmberedskab, må det nemlig siges at være lykkedes. I månedsvis har den ukrainske regering nedtonet og latterliggjort de vestlige advarsler om et forestående russisk angreb. Nu har præsident Zelenskyj sat hele Ukraine i undtagelsestilstand og indkaldt reserven til hæren. [...] Det andet scenario er selvfølgelig det mest skræmmende. Men sin dystre tale mandag aften lod Putin ingen tvivl tilbage om sin foragt for Ukraine. Han betragter de ukrainske grænser om kunstigt skabte i sovjettiden, og han betragter de ukrainske magthavere som et kriminelt regime, der skal drages til ansvar. Det er der ikke noget nyt i, skriver Dmitrij Trenin, direktør for tænketanken Carnegie Moskva i en analyse for Kommersant. Men han har aldrig sagt det på den måde i en tale til nationen. Hidtil har den erfarne russiske kommentator været blandt dem, der satte risikoen for krig til nul procent. Nu vil han ikke længere udelukke det. Risikoen for krig er alt andet lige blevet større, hvis der officielt kommer russiske soldater ved frontlinjen i Østukraine. Det kan ske ved et uheld fra en af siderne, at krigen pludseligt bryder ud. Eller det kan ske med fuldt overlæg, hvis Putin beslutter, at der alligevel er brug for at øge presset på Ukraine og Vesten for at få gang i forhandlingerne."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Der skete noget skelsættende i mandags. Det var den dag, Ruslands præsident Putin stik mod al folkeret anerkendte de to østukrainske provinser Donetsk og Luhansk som selvstændige republikker. Det var den dag, han i en timelang tv-tale gjorde det krystalklart, at han blæser på nabolandet Ukraines internationalt anerkendte grænser. Ja, han satte sågar spørgsmålstegn ved selve Ukraines eksistensberettigelse. [...] DET KAN og skal Vesten og resten af verden ikke finde sig i. Vi må sige klart fra over for dette Rusland og dets anskuelse af landkort som en art primitivt geopolitisk tag selvbord. Vi siger nej til præsident Putins magtpolitiske junglelov. [...] Det kræver, vi står sammen. Det kræver, at vi agerer resolut. Og det kræver, at vi afstår fra at gradbøje, hvor meget invasion af Ukraine vi kan leve med for at redde mest mulig af vores egen velfærd. For ellers er Ukraine kun en prolog til en verden, hvor autoritære ledere som Putin påtager sig at afgøre, hvem vi må være. Om vi må være. Derfor er de sanktioner, som EU og USA nu har vedtaget, rigtige og befriende resolutte. Men præsident Putin skal forstå, at næste bølge af sanktioner kan og skal komme lige så resolut, hvis han fortsætter sin aggression. Dette er en magtpolitisk styrkeprøve, vi ikke må tabe."
Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 2; Politiken, s. 1, 7; Berlingske, s. 4-5 (24.02.2022)

EU holder ekstraordinært topmøde
På grund af den seneste udvikling mellem Rusland og Ukraine har EU-præsident Charles Michel indkaldt EU's stats- og regeringschefer til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag aften, skriver flere af dagens aviser. ”Brugen af magt og tvang for at ændre grænser har ingen plads i det 21. århundrede,” skrev Charles Michel på Twitter i går. Barend Leyts, talsmand for Charles Michel, oplyser, at mødet er med fysisk fremmøde og på mødet skal EU-lederne blandt andet drøfte, hvordan EU skal ”håndtere Rusland og holde landet ansvarligt for dets handlinger” samt se på, hvordan man yderligere kan støtte Ukraine og befolkningen der. Vesten har allerede sendt den første bølge af sanktioner afsted mod Rusland, hvor der er gået efter at ramme det russiske magtcentrum - rigmænd, som er nære kontakter til præsident Putin. Tirsdag annoncerede den britiske premierminister, Boris Johnson, i parlamentet, at de tre navngivne oligarker Gennadij Timtjenko, Igor Rotenberg og dennes onkel, Boris Rotenberg, nu er omfattet af sanktioner, så deres værdier i Storbritannien bliver indefrosset, og der er begrænsninger i deres muligheder for at rejse internationalt. USA's præsident, Joe Biden, gik ad samme vej, da han iværksatte sanktioner mod to russiske banker, fem andre oligarker og Ruslands adgang til vestlig finansiering. EU har stoppet samarbejde med tre russiske banker og vedtaget sanktioner mod 351 parlamentarikere samt en række andre personer, virksomheder og organisationer. En EU-diplomat oplyser ifølge Ekstra Bladet, at EU's første bølge af sanktioner er sammensat, så de proportionelt er tænkt som et modsvar til Putins krænkelse af Ukraines suverænitet. Hvis Putin optrapper konflikten, venter der hårdere sanktioner, men dem vil EU ikke melde ud for at undgå at Rusland forbereder sig på dem.

Ifølge Kristeligt Dagblad mener den tyske forsker, Elisabeth Schimpfössl, at de britiske sanktioner rammer lige ind i hjertet af Vladimir Putins magtcenter. ”De er alle tre meget tætte på Putin, og en af dem er tilmed hans judotræner. Han kender dem alle fra tiden i Sankt Petersborg først i 1990'erne, og de har alle opnået deres position og rigdomme takket være deres forbindelse til Putin,” forklarer Elisabeth Schimpfössl, men siger samtidig, at den første bølge af sanktioner ikke gør specielt ondt på Rusland. I Moskva nedgøres sankrionerne i første bølge. ”Hvad er effekten af de sanktioner, som Boris Johnson har introduceret? Nul. Det er ingenting. Det er sanktioner rettet mod tre oligarker og fem små banker. Det er en latterlig affære. Vi havde forventet noget mere vidtgående,” siger det russiske parlamentsmedlem Vjatjeslav Nikonov i et interview med BBC Radio 4.

Berlingske skriver også, at eksperter ikke mener, at Vestens sanktioner mod Rusland virker særlige troværdige. "Sanktionerne virker ikke specielt troværdige. Hvis man virkelig vil påvirke russernes kalkule, så skal truslen være noget mere troværdig, og sanktionerne skal være langt hårdere. Det er en symbolsk markering, som viser, at man først bliver rigtig vred, hvis Rusland går i rigtig krig," siger lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen. EU har målrettet sanktionerne mod mindre russiske banker, mens de to største banker Sherbank og VTB Bank, som sidder alene på knap to tredjedele af det russiske bankmarked, er gået fri. Jakob Ekholdt Christensen, chefanalytiker og leder af Emerging Markets i Danske Bank, mener, at hvis man virkelig ville sende en bombe ind det russiske finansielle system, var det disse banker, man skulle gå efter. "Hvis sanktionerne skal virke, så skal man smadre Ruslands finansielle system, og man skal gå efter de store banker. Man må også gøre noget, der går ud over befolkningen - for eksempel stoppe alle former for handel ligesom man gjorde i Iran," siger Jakob Ekholdt Christensen. Det helt store spørgsmål er dog, om EU tør at gribe til midler, hvor samhandlen bliver begrænset, da det vil få store økonomiske konsekvenser for EUs egne medlemslande. "Hvis truslen skulle være mere troværdig, så skulle man have vist Putin hammeren, men det tør EU ikke, for de bryder sig ikke om konsekvenserne. I stedet for symbolske sanktioner burde EU have fremsendt en detaljeret og udførlig liste over alle de onde sanktioner, der vil blive udløst over Putin og Rusland, hvis de for alvor går i krig mod Ukraine," siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

Politiken skriver, at russiske rigmænd fortsat kan gemme deres værdier, blandt andet på ejendomsmarkedet i London, siger postdoc ved CBS og ekspert i skattely, Rasmus Corlin Christensen. "Der er en ekstrem stor koncentration af russiske oligarkers værdier lige der, blandt andet fordi der er meget løse regler for ejerskab. Derfor betyder det en hel del, hvad der kommer fra Storbritannien af sanktioner," siger Rasmus Corlin Christensen. Men i første omgang rammer de britiske sanktioner ikke fast ejendom, og fra professor ved Institut for Statskundskab, Rebecca Adler-Nissen, lyder det, at det er tydeligt, at de vestlige lande gemmer det store skyts, hvilket både Biden og andre ledere heller ikke har lagt skjult på. Men fra vestlig side vil man nødig beskyldes for at eskalere situationen og mere omfattende økonomiske sanktioner vil også rammer Vestens egne virksomheder og egen økonomi.

Børsen skriver, at de nye sanktioner mod Rusland kommer på et tidspunkt, hvor russisk økonomi har haft fuld fart på. Tal fra det russiske statistikbureau viste i sidste uge, at russisk økonomi i 2021 voksede med 4,7 procent, hvilket er det højeste siden 2008. Tidligere i februar advarede den russiske centralbankchef Elvira Nabiullina om, at økonomien er ved at overophede, hvor inflationen i øjeblikket er omkring 8 procent, hvilket er dobbelt så højt, som centralbankens mål for inflation på 4 procent. Tidligere i februar hævede Bank of Russia renten med 1 procentpoint til 9,5 procent i forventning om, at renteforhøjelserne vil sænke inflationen. Det vil dog samtidig betyde, at væksten aftager til 2-3 procent i år og endnu mindre næste år. Denne spådom blev dog givet inden de nye vestlige sanktioner blev vedtaget.
Kristeligt Dagblad, s. 8; B.T., s. 12; Berlingske, s. 7; Ekstra Bladet, s. 17; Politiken, s. 6; Børsen, s. 4-5, 6-7 (24.02.2022)

Prioriterede historier

Putins magtdemonstration tvinger Kina ud i en svær balanceakt
Information bringer en analyse af korrespondent Lasse Karner, som blandt andet skriver: "Kina og Rusland er rykket tættere sammen i en fælles front mod USA, men den kinesiske ledelse ønsker ikke, at Ukraine-krisen svækker landets økonomiske forbindelser til Vesten. Internationale sanktioner mod Rusland vil vise, hvilke Kina prioriterer højest. [...] Skrækscenariet for Kina er, at de mange amerikanske alliancer i Asien skal smelte sammen til en mere NATO-lignende koalition af demokratier. En frygt, Vladimir Putin kan nikke genkendende til. [...] Kinas interesser i Ukraine omfatter milliardbeløb i byggekontrakter og telekommunikationsinvesteringer af kinesiske Huawei. Kina importerer derudover store mængder jernmalm, landbrugsprodukter og militærudstyr fra Ukraine. Kinas første hangarskib lå til kaj i ukrainske farvande, da kineserne købte den tidlige sovjetiske mastodont og satte det i stand. Men i det store billede er Ukraine en lille brik for Kina. Den kinesiske ledelse er mere bekymret for, at de i forvejen anspændte relationer til USA og Europa vil blive forværret yderligere. Kinas økonomiske udvikling er fortsat dybt afhængig af handel, investeringer og teknologi fra Vesten. Forholdet til USA er allerede præget af intens rivalisering, mens Europa også bevæger sig i den retning. Det er en udvikling, den russisk-kinesiske omfavnelse har været med til at forstærke. Officielt hedder det fra EU, at Kina er både en partner, konkurrent og rival, men der var ikke meget partnerskab at spore i den tale, EU's udenrigschef, Josep Borrell, gav i weekenden. Rusland og Kina ønsker at vende tilbage til det 19. århundredes kampe mellem imperier og har med deres seneste fælleserklæring forfattet et revisionistisk manifest rettet mod den eksisterende verdensorden, tordnede han. ”Dette er det virkelige perspektiv for vores kamp om sikkerhed og forsvar,” konkluderede Josep Borrell. [...] Kina er selv underlagt sanktioner fra Vesten og er yderst kritisk over for brugen af økonomiske repressalier. Under Vinter-OL i Beijing enedes Xi og Putin om endnu en omfattende energiaftale mellem Gazprom og China National Petroleum i begyndelsen af februar. Så på et tidspunkt, hvor Vesten vil straffe Rusland økonomisk ved at skrue ned for energiimporten, skruer Kina op. Det er allerede mere end svært for den kinesiske ledelse at finde balancen mellem landets mange interesser. Men at give udtryk for bekymring og efterlyse diplomatiske løsninger i Ukraine er ikke længere nok til at fremstå neutral. I lyset af Xi og Putins årelange strategiske samarbejde, ligner den kinesiske passivitet mere en stiltiende accept."
Information, s. 8-9 (24.02.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Lavede Bramsen en kvotekovending?
Det blev kaldt en særdeles skarp U-vending og et kursskifte, da den nyudnævnte ligestillingsminister Trine Bramsen (S) mandag i Jyllands-Posten meldte ud, at Danmark var klar til at støtte et omdiskuteret EU-forslag, som har ulmet i det seneste årti, skriver Børsen. EU's forslag skal sikre mindst 40 procent af hvert køn i bestyrelseslokalerne hos de største virksomheder, men ligestillingsministeren definerer det som et måltal og ikke en kvote. “For nuværende har vi ikke planer om kvoter, og det er heller ikke det, der ligger i hverken lovforslagene eller det, der ligger i EU-direktivet. Det er ikke kvoter, vi diskuterer, det er måltal. Det, mener jeg, er det rigtige redskab at tage i brug,” lød det fra Bramsen i Folketingssalen tirsdag eftermiddag. I et notat står der, at Europa-Parlamentet ønsker, at virksomheder bliver pålagt bøder og sanktioner, der er så “effektive”, at de har en “afskrækkende virkning”, hvis virksomhederne ikke lever op til kravet om at afrapportere og lave politikker. Ligestillingsministeriet har meldt sin støtte til notatet og oplyser samtidig, at de forventer, den danske lovgivning vil være tilstrækkelig for EU-direktivet, hvilket dog afhænger af, at Danmark bliver undtaget for EU-reglerne. Trine Bramsen har afvist at stille op til interview med Børsen.
Børsen, s. 4-6 (24.02.2022)

Institutionelle anliggender

Kun en procent af Europas virksomheder er omfattet af lovforslag om virksomhedsansvar
Onsdag præsenterede Kommissionen et forslag til et EU-direktiv om virksomhedsansvar, som fik en blandet modtagelse, skriver Altinget. EU-Kommissionen mener, at virksomheder spiller en afgørende rolle for at skabe en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund, og de skal derfor forpligte sig til at udøve due diligence over for krænkelser af menneskerettigheder samt miljøsvigt i værdikæden. Hvis virksomhederne ikke holder ordentligt øje med, om de krænker menneskerettigheder eller skader miljøet, så skal myndigheder kunne udskrive bøder.
Altinget (24.02.2022)

Polens regering ignorerer besøg af topfolk fra Europa-Parlamentet
Polens ledere ignorerede et højprofileret besøg fra Europa-Parlamentet i denne uge trods en voksende risiko for at miste milliarder i støtte fra EU på grund af underminering af retsstaten, skriver Altinget. Den særlig undersøgende delegation havde ikke et eneste møde med de polske magthavere på deres tre dages besøg i Warszawa. "Jeg vil gerne understrege, at der er stor skuffelse i delegationen," lød det onsdag fra den tyske socialdemokrat Gabriele Bischoff, som er næstformand i Europa-Parlamentets forfatningsudvalg.
Altinget (24.02.2022)

Interne anliggender

Fart på S-forvandling - fra Arne til udsyn
I Politisk indsigt i Børsen skriver kommentator Helle Ib blandt andet: "I erkendelse af at det ikke går hurtigt nok med ligestillingen, har den nye ligestillingsminister Trine Bramsen (S) varslet et brud med den årelange modstand imod EU-regler om måltal, der skal sikre flere kvinder i toppen af erhvervslivet. EU-direktivet lægger bl.a. op til, at store børsnoterede selskaber pålægges nye forpligtelser, hvis der er under 40 pct. af det ene køn i bestyrelsen. [...] Nu indgår øremærket barsel til mænd og nye måltal for repræsentation af kvinder i regeringens politik, afledt af EU-regler - og måske også af det forhold, at den socialdemokratiske top i påfaldende grad synes opmærksom på, at vælgeropbakningen ikke kan fastholdes eller udbygges ved for snævert et fokus på grupper, der var med til at sikre valgsejren i 2019. Der er fortsat varme opdateringer om Kandis og hjemmelavede æbleskiver på statsminister Mette Frederiksens (S) sociale medier - men en række signaler vidner om, at et skifte er i gang. At omsorgen for “Arne” er ved at blive skiftet ud til fordel for signaler om internationalt udsyn og ansvar. At det er blevet mindst lige så vigtigt at fremhæve politiske drøftelser i Berlin, Bruxelles, Madrid og Paris som besøg på en erhvervsskole i Hvidovre eller gågaden i Aalborg. [...] Under alle omstændigheder vidner de seneste måneders signaljustering fra S-toppen om, at tiden frem mod næste valg nok vil byde på flere eksempler på, at regeringen vil forsøge at appellere mere til “Arnes” højere uddannede niecer og nevøer i storbyerne."
Børsen, s. 19 (24.02.2022)

Økonomi: Danmark står godt rustet før sanktioner
Verdensøkonomien skælver over konflikten mellem Rusland og Vesten, men flere økonomer vurderer, at Danmark er bedre rustet end mange andre lande til at klare sig godt igennem sanktioner og usikkerhed. Det skriver Politiken. "Vi er rigtig godt rustet. Vi står i et meget stærkt økonomisk opsving med rekordmange i beskæftigelse. Dansk økonomi er simpelthen bundsolid for tiden," siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea, som har undersøgt konfliktens betydning for Danmark. Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for international handel i Dansk Erhverv, vurderer også, at selvom sanktioner kan komme til at gøre ondt på enkelte virksomheder, så vil sanktionerne for dansk økonomi som helhed ikke få afgørende betydning. "Rusland er et beskedent eksportmarked for Danmark, og hvis yderlige, mere drakoniske EU-sanktioner kommer til at koste danske jobs, så er vi heldigvis i en situation i Danmark, hvor der mangler hænder så mange andre steder, at det næppe vil føre til stigende arbejdsløshed. Folk vil i de fleste tilfælde kunne blive ansat andre steder," siger Michael Bremerskov Jensen og forsætter: "Danmark står i en heldig situation, fordi vores virksomheder er gode til at lave mange forskellige varer. Vi er store inden for både industrivarer, lægemidler, medicinalt udstyr, søtransport og grøn energi. Det betyder, at vi ikke bliver lige så hårdt ramt, hvis en bestemt type vare eller service bliver ramt af sanktioner. Der har vi en klar fordel frem for et land som Rusland, hvor økonomien er totalt domineret af handel med olie og gas."
Politiken, s. 7 (24.02.2022)

Klima

Atomkraft må aldrig blive en del af løsningen i Danmark
Information bringer en kronik af Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister, som blandt andet skriver: "Gennem de seneste måneder er debatten om atomkraft blusset op igen, og flere borgerlige partier mener, vi bør se atomkraft som en del af fremtidens grønne energiforsyning. Men atomkraft er dyrt, der er risiko for ulykker, og affaldsproblemet er uløst. [...] Jeg tror, der er sagt og skrevet mere om atomkraft over de seneste få måneder end i de seneste mange år. Det skyldes dels, at der i EU har været debat om, hvorvidt Kommissionen skulle kategorisere atomkraft som grønt. [...] Desværre bliver debatten om atomkraft hurtigt fattig på nuancer og rig på stråmænd. Det er for eksempel helt rigtigt, at der er udfordringer med vedvarende energi. Solen skinner ikke altid, og vindmøller keder sig, når det er vindstille. Men intet land bygger deres strømproduktion på én enkelt energikilde. Det afgørende er, hvordan man får de forskellige energikilder til at spille sammen i et energisystem. I Danmark har vi - til trods for at knap halvdelen af elektriciteten produceres af vindenergi - et energisystem, hvor der er strøm i kontakten 99,99 procent af tiden. Derfor er det noget sludder, at man partout ikke kan have en høj andel vindenergi i et energisystem. [...] Desuagtet synes jeg, det ville klæde dem, som taler for atomkraft i Danmark, at anvise, hvor de vil placere værkerne. Jeg noterede mig i den forbindelse Pernille Vermunds udmelding om, at hun "ti gange hellere ville have et atomkraftværk i baghaven end store landvindmøller" som en form for forhandlingsudspil. Om end jeg ikke er sikker på, at borgerne i Snekkersten har samme holdning."
Information, s. 16-17 (24.02.2022)

Cowi-ekspert: Andre EU-lande overvejer at udskyde mål for vandmiljøet
Både i Holland og Sverige er der overvejelser om at indføre en fjerde vandplanperiode for at nå centralt EU-mål for vandmiljøet, lyder det fra en Cowi-ekspert. Venstre mener, at hvis det bliver muligt, så skal Danmark også gøre brug af det, skriver Altinget onsdag.
Altinget, onsdag (24.02.2022)

EU skal gentænke grøn omstilling
Information skriver blandt andet i sin leder: "Den ekstremt anspændte situation mellem på den ene side Rusland, der er godt på vej til at invadere Ukraine, og på den anden side de vestlige magter i NATO-alliancen, som truer Rusland med dybe økonomiske og politiske sanktioner, sætter et gigantisk spørgsmålstegn ved hele den europæiske energiforsyning og derfor også ved den europæiske grønne omstilling. [...] Spørgsmålet er derfor, om EU's politikere har været helt utroligt naive, når de har bundet de europæiske lande op på afhængighed af især russisk gas? Tja, når man ved, hvad vi i dag ved, kan man sige, at det måske var naivt. Men ideen var jo netop den modsatte: At vi igennem samhandel med essentielle produkter binder os tættere sammen med Rusland for dermed at undgå krig og konflikt. Præcis som tanken har været med EU, der i sin tid begyndte som et samarbejde i Kul- og Stålunionen, fordi rationalet var, at hvis vi bandt økonomierne sammen, ville vi kunne undgå flere krige i Europa. [...] Selv om gas kun sviner klimaet cirka halvt så meget som kul, er det ikke en løsning, der bør satses på fremadrettet. Toptrelisten over lande med verdens største gasreserver siger næsten det hele: Tilsammen sidder Rusland, Iran og Qatar på mere end 54 procent af alle kendte gasreserver. Energi er også sikkerhedspolitik og må nødvendigvis behandles som sådan i EU. Den aktuelle politiske situation viser i hvert fald med al tydelighed, at det kun kan gå for langsomt med den grønne omstilling væk fra afhængighed af fossile brændsler og utilregnelige regimer."
Information, s. 20 (24.02.2022)

Metangas er fortsat den største klimaudfordring
Det Internationale Energiagentur (IEA) fastslår i en ny rapport, at hvis blot 30 procent af verdens metanudslip blev stoppet, ville det svare til at gøre hele den globale transportsektor klimaneutral, skriver Jyllands-Posten. Målet i The Global Methane Pledge er at reducere den menneskeskabte udledning af metan med mindst 30 procent inden 2030. "Lykkes det, vil det svare til at standse al udledning af drivhusgasser fra alle verdens biler, lastbiler, fly og skibe. Vi taler om et afgørende skridt i bestræbelserne på at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5˚C," fastslår Tim Gould, IEA's cheføkonom og fortsætter: "Udfordringen ved The Global Methane Pledge er, at blandt de større udledere er det kun USA og EU, der fuldt og helt støtter løfterne afgivet ved COP26. Kina, Rusland, Iran og Indien har endnu ikke tilsluttet sig metanløftet."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (24.02.2022)

Landbrug

Socialdemokratiet sender gode job væk
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Asger Christensen, MEP, Venstre og Erling Bonnesen, MF, Venstre. De skriver blandt andet: "Socialdemokratiet jager dansk fødevareproduktion ud af Danmark med forslaget om en tidsbegrænsning på otte timer for alle dyretransporter i EU. For forslaget vil være dødsstødet for mange danske griseproducenter, der eksporterer. [...] Faktisk kan vi godt transportere dyr, uden at de lider last. Men det kræver, at vi sikrer gode og kontrollerede forhold - i hele EU. Derfor har Europa-Parlamentet det seneste år arbejdet på at forbedre dyrs forhold under transport. Og vi har netop vedtaget en række anbefalinger, der skal sikre gode rammer for dyrene. For eksempel kan digitaliserede transporter gøre det lettere at holde øje med, at dyrene altid har det godt. [...] De danske socialdemokrater var dog villige til at risikere dansk griseeksport, da spørgsmålet om transporttid blev rejst i Europa-Parlamentet for nylig. Men skubber vi vores gode fødevareproduktion til udlandet, vil det skade dyrevelfærden, fødevaresikkerheden og vores valutaindtjening."
Jyllands-Posten, s. 29 (24.02.2022)

Sikkerhedspolitik

Bornholm er pæredansk. Ikke pærerussisk
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, er diplomat af den gamle skole. Han er i modsætning til sin forgænger langt mere forfinet i sine udtryksformer, og han ved godt, hvornår og under hvilke former han skal sende sit lands budskaber afsted. Men når han så tydeligt forleden i Berlingske gør opmærksom på, at Rusland stadig mener, at der foreligger en aftale med Danmark om, at Bornholm skal være fri for udenlandske styrker - altså NATO-styrker - så er tiden inde til at give ambassadøren klar besked. Sådan hænger det ikke sammen, hr. ambassadør. Der eksisterer ikke en aftale, der giver Rusland nogen former for veto over Bornholm i militære spørgsmål. Ikke i fredstid og slet ikke i krigstid. [...] Moskva forsøger med historieforfalskning at tvinge sig adgang til andre staters frihed og selvbestemmelse, og det skal standses. I Bornholms tilfælde kunne det passende ske ved, at den nye forsvarsminister, Morten Bødskov, indbød andre NATO-lande til at gennemføre en øvelse på solskinsøen. Det behøver ikke at være en storslået én. Men en øvelse, hvor andre NATO-lande deltager. Russerne er velkomne som observatører, således at de kan se, at Bornholm er en del af NATO. [...] Så har vi muligheden for at rette op på historiske vedtagelser og vildfarelser og vise Rusland, at Bornholm er en del af Danmark, en del af NATO og en del af EU og ikke bare en ø, der ligger strategisk placeret i Østersøen. Samtidig vil det være passende, at et nyt forsvarsforlig indeholder penge til at forstærke Bornholm militært. Det vil være det rigtige signal."
Berlingske, s. 2 (24.02.2022)

Kasper Støvring: Dansk sikkerhedspolitik skal opbygge Fort Europa
Altinget bringer et debatindlæg af Kasper Støvring, nationalkonservativ debattør, forfatter og ph.d., som blandt andet skriver: "Ifølge regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi bør Danmark være i hjertet af EU. Men hvad er Europas hjerte? Og hvad har gjort Europa til et sikkert sted siden Anden Verdenskrig? Den korte historie er, at Europa blev fredeligt, ikke fordi nationalismen tabte, men fordi den sejrede. Hver nation fik sin egen stat, mere eller mindre. Det er altså ikke EF, siden EU, der skabte sikkerhed og stabilitet i Europa, men derimod grundlæggelsen af kulturelt homogene nationalstater. [...] Men selv hvis EU blev til et "Europas Forenede Stater", ville det ikke være garanti for sikkerhed. EU kan ganske enkelt ikke finde ud af det med sikkerhed, for hele projektet er sukret ind i liberale værdier. "Politisk islam bør være en del af billedet," sagde eksempelvis EU's daværende udenrigschef Frederica Mogherini, da hun i juni 2015 gav sin vision af fremtidens Europa. Få måneder efter kom flygtningekrisen, masseovergrebene på kvinder nytårsaften samme år og en stribe terrorangreb. Men da Ungarn sikrede sine grænser, blev landet mødt med enslydende fordømmelse og var tæt på at blive smidt ud af EU. Da EU svigtede, måtte nationalstaterne træde til. Først sent kom anerkendelsen. "Jeg takker Grækenland for at være Europas skjold", sagde EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen i marts 2020 til den græske regering, vel at mærke efter græsk politi havde skudt mod migranter. Så var det slut med at hylde velkomstkulturen, man måtte give Viktor Orbán ret, og nu bygges der igen grænsehegn ved Europas forposter. Årsagen til nationalstatens fremvækst er uhyre enkel: Sikkerhed trumfer altid liberale idealer. [...] Danmarks og Europas sikkerhedspolitik må fokusere på at opbygge Fort Europa med effektive grænseværn, forhindre russiske aggressioner, særligt mod Nato-lande, opbygge flere atomkraftværker, så Europa ikke bliver afhængig af vigtige ressourcer fra Rusland og Mellemøsten samt følge amerikanerne i deres bestræbelse på at inddæmme Kina i Asien og i Arktis."
Altinget (24.02.2022)

SOVJETUNIONEN LEVER
Politiken bringer et læserbrev af Svend E. Hansen fra Hillerød, som blandt andet skriver: "Hører i radioen frygt for, at Putin er ved at genoplive Sovjetunionen. Det har altid undret mig, at statsledere over hele verden har ment, at Sovjet nogensinde har været forsvundet. [...] En totalt manglende forståelse og ligegyldighed over for, hvad demokrati går ud på, parret med korruption, nepotisme og en kleptokratisk politisk overklasse, der oser af foragt for den almindelige borger. Det er arven fra Sovjetunionen. 'Broderfolket's kærlige hjælp til Østeuropas undertrykte arbejderklasse. Det største problem for EU i dag er, hvordan vi skal håndtere den mørke mentalitet, der er arven fra Sovjet."Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Tysklands kansler, Olaf Scholz, har besluttet sig for at bremse den såkaldte Nord Stream 2-gasledning, der skulle levere mere russisk gas til Europa. Det var på tide! Vi er i EU allerede alt for afhængige af russisk gas, og det er torskedumt at give diktatoren Putin et ekstra kort på hånden. I stedet bør vi satse massivt på at udbygge vindmøller og solceller. [...] I dag er energipolitikken helt afgørende for vores fremtid. Både for at beskytte os fra klimaforandringer og fra Putins afpresning."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Hagbard Nielsen fra Venø, som skriver: "Ruslands præsident, Vladimir Putin, leger kispus med Vesten, og han er hele tiden et træk foran. Nu er jeg ikke militæranalytiker, men kunne han ikke passiviseres ved, at Nato hastebehandler en ansøgning fra Ukraine om medlemskab af militæralliancen og derefter giver Ukraine fuldt medlemskab? Som medlem af Nato forestiller jeg mig, at Putin vil holde nallerne fra resten af Ukraine. I øvrigt kunne EU tilknytte landet mere til Vesten med gode, gensidige handelsaftaler med henblik på senere medlemskab."
Politiken, s. 6; Ekstra Bladet, s. 18 (24.02.2022)

Udenrigspolitik

"Det, der sker i Ukraine, handler også om vores frihed"
Foran den russiske ambassade i København blev der i går eftermiddag demonstreret mod Ruslands ageren over for Ukraine. "Vi sender et klart signal om, at Danmark, danskerne, og i særdeleshed den danske ungdom føler med ukrainerne i denne svære tid," lød det fra Laurits Lindegaard, forretningsudvalgs-medlem i Radikal Ungdom. Det var ungdomspartierne, der har arrangeret den fælles protest, men både ukrainere bosat i Danmark mødte op samt flere fremtrædende politikere fra Christiansborg. "I dag er friheden ikke bare truet, friheden er under angreb i Europa. I Ukraine," sagde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som gik på talerstolen, hvor han sammenlignede den russiske præsident, Vladimir Putin, med folkeskolens værste bølle. Også Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, var på talerstolen. "I Vesten, i EU og i NATO skal vi insistere på diplomati og på samtalens mulighed. Det skal vi også nu. Vi har igen og igen rakt ud til Putin, vi har forhandlet nedrustning, vi har tilbudt og vi tilbyder fortsat en mulighed for diplomatiet. For diplomatiske, fredelige løsninger. Men vi skal ikke gøre os nogen illusioner. Det er Putin, og det er Rusland, der har placeret mere end 130.000 soldater og tunge våben langs Ukraines grænse," sagde han.
Berlingske, s. 8 (24.02.2022)

De tre bundlinjer i vores økonomiske diplomati
Børsen bringer en kronik af udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som blandt andet skriver: "Dansk økonomi buldrer frem. Eksporten er i dag højere end før corona ramte os. Vores eksport, som omkring 800.000 danske arbejdspladser afhænger af, bidrager til både velfærd og gode job. Men vækst er ikke et mål i sig selv. Vi har endnu større ambitioner på Danmarks vegne. Derfor lancerer regeringen nu en handlingsplan for Danmarks økonomisk diplomati, hvor vi for første gang introducerer en tredobbelt bundlinje, som afspejler sig i de mere end 100 konkrete handlingspunkter, planen bygger på. Det er værdier som sociale rettigheder og bæredygtighed, der kendetegner os, og som vores kompetencer bygger på. Det er de værdier, vi vil løfte i verden. [...] Vi arbejder også hårdt i EU, der er vores bedste vej til at ændre på rammevilkår for vores handel med lande uden for EU. Vores indflydelse på EU's linje for de vilkår har derfor store effekter. Vi arbejder for, at EU går forrest i kampen for bæredygtighed, social ansvarlighed og arbejdstagerrettigheder. Hensynet til anstændige job, arbejdstagerrettigheder og ambitiøse målsætninger inden for grøn omstilling og klima er ikke bare godt for verden, det er også godt for danske virksomheders samlede konkurrenceevne og dermed vores velfærd. Vores værdier og interesser går hånd i hånd."
Børsen, s. 34-35 (24.02.2022)

Erdogans håb om at blive den store mægler i Ukraine-krisen blegner
Tyrkiet er medlem af Nato og præsident Recep Tayyip Erdogan har flere gange tilbudt at mægle i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Men som invasionen rykker tættere på, og Ruslands interesser har vist sig at række langt udover Ukraine, truer Tyrkiets modsatrettede alliancer i stedet med at udvikle sig til årtiers største geopolitiske mareridt, skriver Berlingske. Tirsdag kaldte Erdogan Ruslands anerkendelse af de to østukrainske udbryderrepublikker "uacceptabel", men samtidig vil Tyrkiet hverken sanktionere eller bekrige Rusland. "Vi kan ikke opgive hverken Ukraine eller Rusland," er Erdogan citeret for at sige onsdag. Ruslands største og vigtigste klemme på Tyrkiet handler ikke om penge eller gas, men om den ti år lange krig i Syrien, hvor de to lande støtter hver sin side. En skrøbelig våbenhvile har sikret moderat ro omkring den sidste oprørskontrollerede provins Idlib, som grænser op mod Tyrkiet, men den mindste hævnaktion fra Rusland kan betyde, at der igen vil vælte syriske flygtninge i millionvis ind over grænserne til Tyrkiet og det er det absolut sidste, Erdogan har brug for på et tidspunkt, hvor økonomien hænger i laser og hans meningsmålinger har pil stødt ned ad.
Berlingske, s. 6 (24.02.2022)

Ukraine-krisen har sat UEFA i en slem klemme
Finalen i Champions League skal efter planen spilles på Gazprom Arena i Sankt Petersborg i Rusland, hvor det russiske olie- og gasselskab Gazprom er en af hovedsponsorerne for det europæiske fodboldforbund UEFA. Men Ukraine-krisen har sat UEFA i en penibel situation, skriver Berlingske. Hans Bonde, professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet, mener, at UEFA hurtigst muligt bør få aflyst finalen i Champions League i Rusland, og siger samtidig, at det er "uhyggeligt spændende" at se, hvordan UEFA vil agere. "Det kan komme til at skade UEFA enormt meget, hvis organisationen kommer til at stille sig på russisk side rent brandingmæssigt. Og UEFA skal heller ikke blive uvenner med de vestlige statsledere, for organisationen er langt hen ad vejen afhængig af den sportslige infrastruktur og støtte til foreningsidrætten, som disse stater leverer," siger Hans Bonde. Selvom det vil gøre ondt på UEFA, hvis en aflysning får Gazprom til at trække støtten til fodboldorganisationen, så mener Hans Bonde stadig, at det klogeste ville være at aflyse finalen i Rusland med henvisning til sikkerheden for spillere og ansatte. På den længere bane mener han desuden, at internationale sportsorganisationer bør overveje, hvor afhængige de ønsker at være til "en krigsgal" nation som Rusland rent sportsligt.
Berlingske, s. 20 (24.02.2022)

Økonomi

DI: Flyselskaber må finde nye ruter uden om Ukraine
Dansk Industri vurderer, at Ruslands stadigt mere krigeriske adfærd over for Ukraine vil skabe nye udfordringer for de i forvejen pressede luftfartsselskaber, skriver Jyllands-Posten. Ifølge Karsten Lauritzen, branchedirektør for DI Transport, vil flyselskaberne nu begynde at flyve uden om ukrainsk luftrum og det kan risikere at blive en relativt lang omvej, og det har betydning for flytid, brændstofforbrug og en række andre ting. "I en branche, hvor man virkelig er nødlidende og kommer til at være det også i de kommende år, betyder enhver meromkostning rigtig meget," siger DI-direktøren, som samtidig påpeger, at konflikten også kan få betydning for landtransporten, da EU-sanktioner og russiske modtræk kan sænke gasleverancerne fra Rusland til Europa, og give højere priser på både energi og brændstof. Derudover kan konflikten også påvirke skibsfarten, hvis eksempelvis EU-sanktioner sætter begrænsninger for håndteringen af russiske skibe og mandskab.
Jyllands-Posten, s. 8 (24.02.2022)