EU i dagens aviser torsdag den 25. august 2022

Dagens EU-tophistorier

Handel: Grundfos forlader Rusland og tager kæmpe tab
Grundfos har besluttet at lukke sin forretning i Rusland og trække sig ud af landet. Det skriver Børsen. Grundfos har siden marts sat alle sine aktiviteter i Rusland og Belarus på pause. Men da der ikke er noget som tyder på, at krigen i Ukraine slutter foreløbigt, så har virksomheden nu besluttet, at lukke helt ned i Rusland. "Det er det eneste rigtige at gøre. Men det gør ondt, og det er hårdt at sige farvel til både vores medarbejdere og markedet, og det er en sorgens dag for Grundfos," udtaler Poul Due Jensen, koncernchef i Grundfos. Grundfos vurderer, at sanktionerne mod Rusland vil vare ved længe, og det er desuden ikke i tråd med Grundfos' værdier at drive forretning i det krigslystne land, forklarer Poul Due Jensen. Det russiske marked er Grundfos' 6.-7. største marked og genererer en årlig omsætning på mere end 1 milliard kroner. Grundfos siger, at beslutningen om at forlade Rusland vil koste virksomheden et engangstab på 851 millioner kroner. Det har, ligesom for andre danske virksomheder i Rusland, været en kompliceret juridisk proces at forlade landet. Blandt andet fordi salg af aktiviteter i Rusland kan være ulovlige og i strid med EUs sanktioner mod Rusland. Derfor har Grundfos under beslutningsprocessen benyttet sig af en intern taskforce og eksterne rådgivere.

Ruslands krig mod Ukraine og efterfølgende sanktioner mod russerne får danske virksomheder til at flygte ud af Rusland. Men trods et halvt år med hårde sanktioner, så klarer den russiske økonomi sig bedre end forventet. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge eksperter skyldes det blandt andet, at opbakningen til sanktionerne har været mindre end forventet, og at sanktionspakkerne rummer smuthuller, blandt andet når det gælder salg af energi. "De meget negative forventninger til den russiske økonomi har ikke rigtig materialiseret sig på den korte bane. Vi har ikke set et kollaps," fortæller Jakob Ekholdt Christensen, chefanalytiker i Danske Bank, og fortsætter: "Det har især været svært at skrue bissen på for alvor fra Europas side indenfor energiområdet." EU har vedtaget i alt seks sanktionspakker overfor russerne. Dertil deltager EU også i amerikanske sanktioner overfor Rusland. Selvom Rusland på den korte bane ser ud til at klare sig bedre end ventet i forhold til at modstå sanktionspresset fra EU og USA, så er det for tidligt at konkludere at sanktionerne ikke virker, mener Jakob Ekholdt Christensen. "Det er for tidligt at sige, at sanktionerne har fejlet. De vil i stigende grad ramme Rusland på det vigtige energiområde som året, og årene skrider frem," vurderer Jakob Ekholdt Christensen.

I en status over sit frasalg af russiske aktiviter, som følge af den russiske invasion af Ukraine og EUs og USAs efterfølgende sanktioner mod Rusland, siger Mærsk, at det krævede en dyb indånding at afskrive 700 millioner dollar, og finde den rette balancegang mellem etik, moral og forpligtelser overfor kunder, medarbejdere og investorer. Det skriver Børsen. "Der har de seneste år været en trend, hvor kundekommunikation om konkrete sager, men også stillingtagen til f.eks. klima eller geopolitiske forhold, har flyttet sig fra at være reaktiv til - som med Ukraine - at være meget proaktiv. Så kundekommunikationen er blevet langt mere proaktiv og langt mere hurtig, end den har været tidligere," forklarer Kim Pedersen, salgs- og marketingsdirektør hos Mærsk, som kalder krigen i Ukraine tragisk og illustrerer samtidig også hvordan forventningspresset til virksomheder i forhold til at tage stilling - og agere i forhold verdenspolitik er steget.
Kilder: Børsen, s. 6-7, 10-12; Jyllands-Posten, s. 16

Klima: Nu rammer dieselkrisen for alvor i Europa
Jyllands-Posten og Berlingske bringer følgende om energikrisen i Europa og Danmark.

Dieselkrisen rammer nu for alvor Europa. Det skriver Jyllands-Posten. Råoliepriserne er sigtende og kursen på den amerikanske dollar er også øget. Det rammer især prisen på autodiesel, som nu er markant dyrere end benzin. Prisforskellen er intensiveret efter Ruslands invasion af Ukraine. Udviklingen betyder, at Europa og især Nordvesteuropa er ramt af en dieselkrise. Ifølge rådgivningskoncernen Wood Mackenzie er lagrede af autodiesel, marinediesel, fyringsgasolie, jetbrændstof og andre mellemdestillater så lave, at man i november påregner at nå det laveste niveau siden 2011. Det er en alvorlig situation, eftersom dieselprodukter er essentielle for transportsektoren og forsyningskæderne. Samtidig bidrager tørken i Europa også til at forbruget af dieselprodukter øges. "I flere regioner, der oplever langvarige hedebølger, bekræfter de seneste data øget brug af olie i elproduktionen, såvel i Europa og Mellemøsten som i hele Asien. Brændstofomlægning fra naturgas til olie finder også sted i dele af den europæiske industri, herunder raffinaderiindustrien," skriver Det internationale Energiagentur (IEA) i sin månedsrapport for August.

I en kronik i Berlingske skriver Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Flere EU-lande fyrer igen med kul i stor stil, og det forværrer klimaproblemerne. Og hvis Gazprom helt lukker for gashanerne, kan Europas store industrivirksomheder ikke få energi nok. [...] Det Internationale Energiagentur anbefaler, at alle EU-lande laver store sparekampagner, hvor der skrues ned for varmen, hastigheden sænkes på motorvejene, og der laves bilfrie søndage i byerne. [...] EU-medlemslande er blevet enige om at spare mindst 15 procent af gassen i år. Ellers risikerer vi, at der mangler gas til vinter. Men hvad sker der i Danmark? Alt for lidt. [...] Sandheden er, at vi burde gøre meget mere. I Danmark kunne vi godt spare 23-25 procent af energien i 2020erne. Det kan nås ved at øge støtten til energirenoveringer, at hjælpe virksomheder med at spare energi og at fremskynde elektrificeringen. Brug gerne tre-fem milliarder kroner de næste tre år og beløn de hurtige. Ikke kun i Danmark er sparemålet for lavt. EUs energiministre lægger op til 13 procent energibesparelser i 2020erne, men i EU er det økonomisk optimalt at stile efter energibesparelser på 20-21 procent i dette årti, viser beregninger fra Fraunhofer instituttet. [...] Vi står i en energisikkerhedskrise og en krig mod Putin, og ifølge FNs klimapanel har vi kun tre år til at knække de globale CO2-kurver, men politikerne tager først for alvor fat i slutningen af 2020erne. Det er for sent. Hvis man opererer i snegletempo, når vi aldrig i mål. Derfor håber jeg, at det nye folketing straks indkalder til forhandlinger om et nyt nationalt kompromis, der sætter ekstra turbo på den grønne omstilling. For vi kan meget mere, hvis vi virkelig vil."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Frede Vestergaard, energijournalist, cand.polit., Albertslund, blandt andet: "I JP's enquete til partiernes energiordførere 20/8 om, hvordan de vil håndtere elkrisen, tager flere af politikerne udgangspunkt i, at det er Putins krig i Ukraine, der er årsag til problemerne. Det er det ikke. Krigen synliggør blot på en meget kontant måde konsekvenserne af liberaliseringen og den gennemtvungne privatisering af Danmarks tidligere andels- og kommunalt ejede elsystem for cirka 20 år siden og den efterfølgende satsning på såkaldt grøn omstilling med vejrafhængig elproduktion. [...] Men det, der har fået elprisen til aktuelt at løbe helt grassat, er den såkaldt grønne omstilling med stærkt varierende elproduktion fra sol og især vind. Når vinden ikke blæser (nok), er det i hovedsagen tyske kraftværker baseret på naturgas, der bestemmer elprisen i Danmark. De sørger for, at der altid er strøm i nettet og for den rette spænding, efter at Tyskland har nedlagt alle sine atomkraftværker på nær tre og samtidig også nedlagt de fleste kulfyrede kraftværker, som det også er sket i Danmark. Dermed er det europæiske elmarked gennem de seneste 10-15 år blevet stadig mere afhængig af rørlagt naturgas, som Rusland har solgt billigere til Tyskland, Italien og andre EU-lande, end flydende LNG-gas kunne købes for andre steder i verden. Fejlen begynder ikke med Putins krig, men med, at vi i Danmark og andre EU-lande har overset, at forsyningssikkerhed ikke bare handler om, at der er strøm i ledningerne, men også om, at der er sikkerhed for en rimeligt lav og stabil elpris, som er en af de vigtigste priser i samfundet både nu og i den elektrificerede fremtid. [...] Tidligere energiminister og EU-kommissær Poul Nielson skrev en måneds tid før Putins angreb på Ukraine en fremragende kronik i JP, der advarede om den manglende forsyningssikkerhed. På et møde med miljø- og energijournalister få dage senere afviste klimaog energiminister Dan Jørgensen på en arrogant måde og uden at begrunde det, at der var grundlag for Poul Nielsons bekymringer. Nielsons kronik blev i øvrigt tiet ihjel i medierne - og derfor også blandt politikerne. Ak ja."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18-19, 31; Berlingske, s. 24-25

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Paris eller Pyongyang? EU-lande strides om visumforbud for russere
Europa er splittet i diskussionen omkring et EU-visumforbud for russere. Det skriver Information. Så snart russere har adgang, via deres Schengenvisa, til ét EU-land, så kan de frit rejse videre til andre lande i Schengenzonen. "Det må sikres, at russiske mordere og hjælpere bag den russiske statsterror ikke får visum til Schengen-zonen," kræver Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Og nu skal EUs udenrigsministre diskutere om et visumforbud for russere er en hensigtsmæssig rigtig beslutning, på et et udenrigsmøde i Prag i næste uge. De baltiske lande og Finland begrænser allerede udstedelsen af visum til russere og ønsker, at resten af EU gør det samme. "Der hersker i EU en ønsketænkning om, at den almindelige russer ikke støtter krigen - at det er 'Putins krig'. Der kommer ikke pålidelige meningsmålinger ud af et autokrati som det russiske, men alt tyder jo på, at krigen mod Ukraine faktisk støttes bredt eller i hvert fald stille accepteres af befolkningen i Rusland," siger Kristi Rask, leder af tænketanken Estonian Foreign Policy Institute ved International Centre for Defence and Security i Talinn, og fortsætter: "Et visumforbud vil ramme bybefolkningen og den rigeste del af den russiske befolkning. De har råd til at rejse til EU-lande, og deres liv er ikke synderligt påvirket af den her ekstremt aggressive og brutale krig. Her er et visumforbud et vigtigt redskab til at få dem til at forstå, at krigen faktisk har alvorlige følger, og at de som menige russere har et passivt moralsk ansvar for krigen." Mens den danske og polske regering bakker Finland og de baltiske lande op, og kræver et fælles europæisk forbud mod turistvisa til russere, så holder Frankrig lav profil, og i Tyskland er der internt dyb uenighed om spørgsmålet. "Feriemålene i Putins Rusland skal ikke længere hedde Paris og Porto men Pyongyang og Peking - det handler om entydigt at sætte foden ned over for den russiske befolkning," udtaler Andrea Lindholz fra oppositionspartiet CDU/CSU. Tysklands forbundskansler er ikke enig og udtaler, at: "Tyskland vil ikke spærre vejen for dem, der søger frihed og ønsker at slippe væk fra diktaturet i Rusland." Den tyske politolog Jens Siegert, som er bosat i Moskva, mener at et visumforbud "først og fremmest vil gavne Putins propagandafortælling om det imperialistiske og russofobiske Vesten, der vil isolere Rusland yderligere i en ny slags kold krig. Og det vil svække de liberale kræfter i Rusland.""Jeg forstår godt den umiddelbare og følelsesladede opbakning til et visumforbud, når vi først ser de forfærdelige billeder fra Ukraine og derefter billeder af rige russere, der holder ferie og fest i EU. Men hvad vil et totalt visumforbud og denne form for kollektiv straf nytte," spørger Jens Siegert.

Politiken skriver, at EUs udenrigschef Josep Borrel på en konference i Spanien har taget afstand fra indførelsen af et totalforbud for EU-visa og indrejsehjemmel til russere. "Det er ikke en god idé. Vi er nødt til at være mere selektive," udtalte Josep Borrel på konferencen. I et brev til Josep Borrel kræver flere europaparlementarikere nu at russeres mulighed for at tage på ferie i Europa fjernes. Parlamentarikerne kræver også, at der indføres sanktioner overfor de mere end 6.000 russere, som figurer på demokratiforkæmper Aleksej Navalnyjs liste over medlemmer af Putinregimets korrupte inderkreds. "Ikke alle, der er ansvarlige for krigen, for de illegale annekteringer og for støtten til Kreml, er blevet mål for sanktioner. Det er derfor nødvendigt at udvide listen over russere, der er forbudt adgang til EU, og hvis værdier må indefryses, til at omfatte de over 6.000 personer, der er at finde på Navalnyj-fondens liste mod korruption. Det har længe været et ønske fra den russiske demokratiske oppositions side," skriver parlamentarikerne til Josep Borrel.
Kilder: Information, s. 8-9; Politiken, s. 4

Andre EU-historier

Interne anliggender: Hummelgaard afviser identitetskrise i S: Vi er ikke kun et parti for arbejderklassen
Socialdemokratiet oplever dalende meningsmålinger og det har fået debatten om partiets sjæl og projekt til at blusse op igen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder Socialdemokratiet for Danmarks sidste og eneste folkeparti, og siger at det er for tidligt, og blot på baggrund af et par meningsmålinger, at tale om en socialdemokratisk identitetskrise. Det skriver Altinget. Socialdemokratiet beskyldes for at have foretaget et markant holdningsskifte i partiets tilgang til EU. Hvor statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere kaldte det gak-gak at sende flere penge i retning af EU, så siger hun nu, at Danmark hører til i "hjertet af Europa." Peter Hummelgaard kan godt forstå, at nogle opfatter det som om, at partiet har skiftet position i forhold til EU. Men det er kun hvis man ser på, hvad der er blev sagt og ikke konteksten, argumenterer Peter Hummelgaard: "Det helt nøgterne svar er, at det er udviklingen i verden omkring os, der gør det. At vi står med tre så store samfundskriser, som ellers kun opstår hvert tiende år, hvor det har været helt utvetydigt, at behovet for fælles politik og koordinering har været nødvendigt. Men vi mener stadig, at sådan noget som øremærket barsel ikke burde være EU's fælles opgave. Ligesom det heller ikke er EU's opgave at have en fælles fastsat mindsteløn," siger Peter Hummelgaard.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Akademikerne og Europabevægelsen: EU skal tage ansvar for det psykiske arbejdsmiljø
I et debatindlæg på Altinget skriver Lisbeth Lintz Christensen, overlæge, Holbæk Sygehus, formand, Akademikerne og Stine Bosse, formand Europabevægelsen og PlanBørnefonden, Telepost Greenland og NunaOil, Bestyrelsesmedlem i COOP, Allianz Group og Assistancebolaget, blandt andet: "Halvdelen af EU's arbejdstagere mener, at stress er almindeligt på deres arbejdsplads, og stress bidrager til omkring halvdelen af alle tabte arbejdsdage. Samtidig er næsten 80 procent af lederne i EU bekymrede over arbejdsrelateret stress. [...] EU har på det fysiske område en progressiv arbejdsmiljølovgivning, som har været med til at sikre, at EU på verdensplan kan bryste sig af at være i førersædet. Her er der blandt andet sket et markant fald i antallet af arbejdsulykker, herunder ikke mindst dødsulykker. Helt konkret har EU 23 minimumsdirektiver, som omhandler forskellige forhold i det fysiske arbejdsmiljø - direktiver, som sikrer en ens minimumstandard i de 27 EU-lande, og hvor landene kan vælge at bygge ovenpå for nationalt at øge beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Grundprincippet har siden EU's begyndelse været, at væksten i det indre marked ikke må ske på bekostning af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. [...] Hvor der i 1993 var mere end seks dødsulykker per 100.000 ansatte, er tallet i 2018 faldet til under to ansatte per 100.000 ansatte. En EU-arbejdsmiljøindsats har til fulde bevist, at den kan føre til en kæmpe succes. Det kan vi og skal vi være stolte af i EU-fællesskabet. Også på området for psykisk arbejdsmiljø er der en stor gevinst ved at sikre regulering på tværs af medlemsstaterne ligesom på det fysiske arbejdsmiljøområde. Derfor er det på høje tid, at EU sætter turbo på indsatsen og indfører tydelige krav til arbejdsgiverne, når det handler om psykisk arbejdsmiljø. [...] Vi lever i en tiltagende globaliseret verden, hvor vi ikke kan se os selv, adskilte fra landene omkring os. Det er et grundlæggende princip i EU, at man ikke skal kunne konkurrere på et dårligt arbejdsmiljø og at spillebanen skal være ens for alle. Det er på den måde i alles interesse - både arbejdstagere, arbejdsgivere og samfundet som helhed. [...] Så lad os arbejde sammen om at få skrevet det næste stærke kapitel i EU's arbejdsmiljøhistorie - og dermed sikre, at EU også går foran, når det handler om psykisk arbejdsmiljø og arbejdstagernes mentale sundhed. Det kan vi og det skal vi."
Kilde: Altinget

Klima: Danske pensioner støtter indirekte klimafornægtelse
Danske pensionsselskaber er endt i en sag, som har udgangspunkt i amerikansk lobbyaktivitet for USAs fossile brændstofindustri. Via den amerikanske investeringsforvalter Federated Hermes er pensionsselskaberne uforagtet blevet knyttet til en klimafornægtende dagsorden. Det skriver Børsen. Federated Hermes er nemlig en af de største sponsorer af netværket og lobbyvirksomheden State Financial Officers Foundation (SFOF), der er en af hovedkræfterne bag mange angreb på klimadagsordenen. Akademikerpension, P+, Pensiondanmark, LD Fonde og mange andre danske pensionsselskaber bruger Federated Hermes som investeringsforvalter. "“Vi har en relation til EOS, og vi har bedt dem om at få en konkret redegørelse fra Federated Hermes om, hvad selskabet egentlig mener om klimaomstillingen,” udtaler Kirstine Lund Christiansen, chef for ansvarlige investeringer hus P+. Hos Forsikring & Pension er underdirektør Tom Vil Jensen bekymret over den klimaskeptiske udvikling i USA: "Med den store modstand mod esg fra toprepublikanere og stater i USA bliver det endnu mere vigtigt med et fælles EU-sprog. Vi bliver bekymrede, for skal vi investere pensionskroner, kommer vi ikke uden om at investere i andre lande end Danmark og Europa. USA er verdens største økonomi og afgørende for at flytte klima- og bæredygtighedsfronten," udtaler Tom Vile Jensen, som understreger, at man støtter EU-reguleringen til en bæredygtig omstilling, og fælles standarder for, hvad der er bæredygtigt.
Kilde: Børsen, s. 28

Klima: Risiko for naturbrande er større end nogensinde
Europa plages af naturbrande denne sommer, og det resulterer i ødelæggelser og øget udledning af CO2. Det skriver Børsen. Især Portugal er hårdt ramt af flere naturbrande. Også i Spanien kæmper man med naturbrande. Samlet for EU er tallene for brændte arealer og brande rekordhøje i år. Det viser tal fra EUs overvågningssystem EFFIS. Jesus San Miguel, seniorforsker ved EUs fælles forskningscenter JRC, kalder niveauet uhørt højt: "Dette niveau af brandfare har vi aldrig før målt i historien," udtaler Jesus San Miguel. Klimaforsker Andrea Treti, fra JRC siger, at tørken, som har været med til at øge brandrisikoen, kan blive den værste tørke i Europa siden år 1500. Ifølge EUs tørkeobservatorium er 47 procent af EUs areal under tørkevarsel.
Kilde: Børsen, s. 26

Klima: Topmøde om havvind i Østersøen
Senere denne måned vil statsminister Mette Frederiksen være vært for et internationalt topmøde om havvind i Østersøen. Det skriver Børsen. Topmødet vil have deltagelse fra politiske repræsentanter fra Tyskland, Polen, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og EU-Kommissionen. Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) vil topmødet have fokus på energisikkerhed i lyset af konflikten i Ukraine og klimakrisen.
Kilde: Børsen, s. 15

Klima: EL vil forbyde fossilbiler ti år før EU: "Jeg skal gerne indrømme, at det er op ad bakke"
Enhedslisten vil forbyde slaget af nye benzin- og dieselbiler fra 2025. Men så længe Danmark er medlem af EU kan denne målsætning være svær at nå, erkender partiets transportordfører. Det skriver Altinget.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Støjberg skal ikke være minister
I en leder i Kristeligt Dagblad skriver Johannes Henriksen, debat og nyhedsredaktør, blandt andet: "Meget tyder på, at det kommende folketingsvalg også bliver et valg om Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg. [...] Med udsigten til, at Danmarksdemokraterne kan få flere end 20 mandater og således blive et af de største borgerlige partier, har Venstre og Det Konservative Folkeparti behændigt sørget for at holde døren åben for Støjberg - også som del af en kommende borgerlig regering. [...] Inger Støjberg blev dømt til 60 dages ubetinget fængsel af Rigsretten den 13. december 2021. Det er værd at hæfte sig ved, at 25 ud af Rigsrettens 26 dommere fandt, at Inger Støjberg forsætligt havde handlet i strid med ministeransvarlighedsloven i sagen om indkvartering af asylsøgende ægtefæller og samlevende par. Støjberg har imidlertid på intet tidspunkt siden rigsretsdommen erkendt den ulovlighed i forvaltningen, som der juridisk ikke kan herske nogen som helst tvivl om. [...] Støjberg skal være velkommen tilbage i dansk politik. Det er og bliver en sag mellem hende og vælgerne. Hun vil også kunne udgøre det parlamentariske grundlag for en eventuel borgerlig regering. Men inden hun eventuelt måtte sætte sig til rette i en ministerstol, skylder hun befolkningen at sige det indlysende: Lov er lov, og lov skal holdes. Det ville klæde de øvrige borgerlige partiledere at fastslå det samme. Ellers bør man nok bede Støjberg, som ynder at spille på sit jyske ophav, ihukomme, at dansk lov og ret ikke er opfundet af EU eller i de københavnske saloner, men har sine rødder i fortalen til Jyske Lov fra 1241, der indledes med ordene: Med lov skal land bygges."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionens formand møder unge kristne i Taizé
Det kristneøkumeniske fælleskab i Taizé i Frankrig får lørdag besøg af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyden. "Ursula von der Leyen havde hørt om Taizés særlige spiritualitet, der hviler på selve kernen i det kristne budskab: Kærlighed, tillid og håb. Men hun havde aldrig været her. Jeg har derimod besøgt Taizé hver sommer siden 1999, og vi var enige om, at frem for at jeg fortalte hende om det, var det bedre, at hun selv kom og oplevede det," udtaler Philippe Lamberts, gruppeformand for de Grønne i Europa-Parlamentet. Ursula von der Leyen vil på lørdag derfor deltage konferencen for unge europæiske kristne. Men ikke alle konferences deltagere er glade for Ursula von der Leyens besøg på konferencen. Især protesterer mange franske deltagere over Ursula von der Leyens tilstedeværelse. "Protesterne kommer vist især fra unge franskmænd, som går meget op i adskillelsen af stat og kirke. Sådan er det ikke i Tyskland, og jeg vil være interesseret i at høre, hvad Ursula von der Leyen og EU vil gøre for de unge og vores forventninger om handling i forhold til biodiversitet, som har været temaet for vores diskussioner ugen igennem," siger Lea Witceck, som er katolik og deltager i konferencen. "Jeg synes ikke, at besøget sammenblander religion og politik. De europæiske institutioner kan virke fjerne og bureaukratiske. Men jeg føler mig som europæer, og det stammer her fra Taizé, hvor jeg allerede kom som barn med mine forældre og har mødt unge fra mange forskellige lande og kulturer. Europa er i centrum af hele mit livsprojekt, og jeg håber, hun vil tale om EU's arbejde for fred i lyset af krigen i Ukraine," siger Constance Robic, Grenoble, Frankrig, konferencedeltager. Ursula von der Leyen er lutheraner og har flere gange understreget værdien af kristne værdier for Europa.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Udenrigspolitik: Terror eller menneskerettigheder? EU og Israel skændes om organisationer
Danmark og otte andre europæiske lande fordømmer i en fælles erklæring Israels ransagning og lukning af syv palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer kontorer i sidste uge. Det skriver Kristeligt Dagblad. De ni Europæiske lande kalder Israels handling for "uacceptabel." Israel svarer, at menneskerettighedsorganisationerne i mange år har fungeret som skalkeskjul for Folkefronten til Palæstinas Befrielse, en organisation, som figurerer på EUs terrorliste. Den israelske organisation NGO Monitor, siger, at sagen er yderligere et kapitel i det mangeårige skænderi mellem EU og Israel omkring europæisk støtte til palæstinensiske organisationer. "Dette problem kommer ikke til at forsvinde. Spørgsmålet er, hvordan Israel vil reagere, hvis de europæiske regeringer forsøger at genoprette finansieringen til PFLP's ngo-netværk," udtaler Gerald Steinberg, præsident for NGO Monitor, i en pressemeddelelse. EUs repræsentant i det palæstinensiske selvstyre, Sven Kuhn Burgsdorff, kalder samarbejdet med de nu lukkede palæstinensiske organisationer for "uundværligt." Itai Reuveni, analytiker for NGO Monitor siger, at det er svært for EU at acceptere Israels holdning til organisationerne, fordi, at hvis EU accepterer Israels standpunkt, så er det lig med en indrømmelse af, at man har fejlet de sidste 20-25 år. "Hvis et europæisk land ønsker at gennemføre et projekt i Det Palæstinensiske Selvstyre, eller få udarbejdet en særlig rapport, så henvender de sig til en af organisationerne. De er blevet EU's forlængede arm i Det Palæstinensiske Selvstyre," forklarer Itai Reuveni.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: Nye barselsregler er en skandale. Men ekstra barsel bør være borgerligt hjerteblod
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Liam Siebenneicher, kirke-, kultur- og integrationsordfører for Konservativ Ungdom blandt andet: "man kan måske blive overrasket, når man hører borgerlige, der ønsker at øge en offentlig ydelse. Dog bør man ikke være overrasket over ønsket om ekstra barsel. Familien er nemlig den vigtigste institution i samfundet, og det bør være enhver ægte borgerligs mål at sikre de bedste forudsætninger for, at kernefamilien kan trives bedst muligt. Derfor er Danmarksdemokraternes forslag om ni ugers ekstra barsel, som frit kan deles mellem forældrene, et fantastisk forslag til at råde bod på den skade, som EU's barselsdirektiv har lavet. Det er en skandale, at EU har tvunget barselsdirektivet ned over hovedet på os i første omgang. Man ensretter alle familier ud fra en falsk præmis om ligestilling i stedet for at have tillid til, at den enkelte familie godt selv ved, hvordan man bedst administrerer familielivet."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Finansielle anliggender: Tilliden til verdens mest magtfulde centralbanker er tyndslidt
Tilliden til centralbankerne i Europa og USA er på et meget lavt niveau, og der er ikke plads til flere fejltrin, vurderer flere eksperter. Det skriver Jyllands-Posten. Det er fejlvurderinger med hensyn til inflationen og flere håndbremsevendinger i pengepolitiken, som har været med til at mindste tilliden til centralbankerne. "Det har været svært for alle, herunder centralbankerne, at forudsige inflationen. Men det var ikke godt, at man så længe insisterede på, at inflationen var midlertidig. Det var en klar fejllæsning, og det har skabt en høj grad af usikkerhed i markedet og i økonomien," siger Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School. Jesper Rangvid og Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea mener dog begge, at problemerne for Den Europæiske Centralbanks (ECB) vedkommende går længere tilbage end de nuværende problemer med stigende inflation. de påpeger begge, at der allerede i 2010erne optrådte systematiske fejl i ECBs inflationsprognoser. "I 10 år har man taget fejl og gjort alt for presse inflationen op. Først undervurderede man presset mod en lav inflation, og pludselig, når inflationen eksploderer, undervurderer man presset mod en høj inflation," siger Jesper Rangvid, og fortsætter: "ECB er en helt anden historie end Fed. Det er virkelig ikke særlig godt, det som foregår. De har ikke indrømmet deres fejl og fører ikke den nødvendige pengepolitik, fordi man nok er bange for, hvad det vil have af konsekvenser for Sydeuropa."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7, 1

Klima: Den værste tørke i 500 år rammer nu høsten i EU
Ifølge EUs forskningscenter JRC står Rusland til en rekordhøst af hvede i år. Alligvel advarer FN om at global tørke, kombineret med geopolitisk uro, sætter fødevaresituationen under alvorligt pres. Det skriver Information. Tørke i Europa er med til at forringe høsten i store dele af Europa, og den samlede EU-hvedehøst forventes derfor at ligge en procent under femårsgennemsnittet. Også græsningsarealer til husdyr er i det meste af Europa negativt påvirket af tørken. "Den aktuelle tørke ser ud til at være den værste i mindst 500 år," udtalte EU-Kommissionens talsmand, Johannes Bahrke, da statusrapporter fra JRC og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) blev præsenteret for nylig. Som en undtagelse melder JRC om udsigt til gode høstresultater i Danmark og Sverige. For alle relevante afgrøder kommer høstudbyttet i Danmark til at ligge markant over gennemsnittet for de seneste fem år.

Berlingske skriver, at den europæiske tørkesituation, trods regn i store dele af Centraleuropa de seneste dage, fortsat er yderst kritisk. EUs tørkeobservatorie EDO melder, at der er tørken er på alarm- eller advarselsniveau på næsten halvdelen af EUs areal. EDO advarer situation kan forværres yderligere i Spanien og Portugal på grund af prognoser, som melder om manglende nedbør.
Kilder: Information, s. 10; Berlingske, s. 14-15

Migration: Østrigs regering vil tage ved lære af dansk asylpolitik
I Østrig oplever man en voldsom stigning i antallet af asylansøgere. Det får nu den østrigske regering til at søge inspiration i Danmark. Det skriver Berlingske. Østrigs indenrigsminister Gerhard Karner har derfor besøgt den danske udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S). "Vi er nået til bristepunktet for vores system. Mange tiltag er nødvendige for, at vores asylsystem kan bevare dets troværdighed," udtalte Gerhard Kerner for nylig på et pressemøde. Derfor har Østrig lanceret en annoncekampagne, inspireret af en lignende tidligere dansk annoncekampagne, rettet mod otte lande, hvorfra der kommer et stigende antal asylansøgere. Ifølge Frontex blev der i de første måneder af 2022 registeret dobbelt så mange uautoriserede indrejser til EU som på samme tid året før. I Østrig har man i årets syv første måneder modtaget 42.000 asylansøgninger mod 14.00 ansøgninger for samme periode sidste år. Derfor lancerer Østrig nu en annoncekampagne via primært online platforme, hvor man vil imødegå menneskesmuglernes løgne om, at "Europa er åbent for migranter." Det fortæller Gerhard Karner, som ønsker at udveksle ideer og hente læring i den danske regerings asylpolitik. Gerhard Karner ytrer også, at ikke kun Østrig men hele EU burde hente inspiration i den danske asylpolitik. "Beskyttelse af de ydre grænser skal forbedres, og erfaringer fra for eksempel Danmark og Storbritannien med asylbehandling uden for EU skal med i udarbejdelsen af europæiske regler," udtalte Gerhard Karner for nylig på et pressemøde. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad sætter pris på dialogen med Østrig. "Det nuværende asylsystem i Europa har desværre spillet fallit. Regeringen arbejder derfor ihærdigt på at få udviklet et nyt system, og i den forbindelse er vi altid åbne for at diskutere og udveksle erfaringer med andre lande. I den forbindelse har vi blandt andet haft en fin dialog med Østrig i sidste uge," skriver Kaare Dybvad i et svar til Berlingske, og fortsætter: "I forhold til vores planer om et modtagecenter i Rwanda har jeg flere gange tidligere udtalt, at jeg ser Danmark som et foregangsland, der kan inspirere andre EU-lande. Det håber og tror jeg på, bliver tilfældet."
Kilde: Berlingske, s. 8

Sikkerhedspolitik: Fuld russisk støtte til Putin
Støtten til Ruslands præsident Vladimir Putin er stadig massiv. Det skriver Ekstra Bladet. Sidste år støttede 86 procent af den russiske befolkning beslutningen om annekteringen af halvøen Krim. "Siden annekteringen af Krim har russiske medier strategisk dyrket hadet til Ukraine, men det er intensiveret og langt mere hadefuldt efter krigen, forklarer Yevgeniy Golovchenko ekspert i disinformation og postdoc ved Københavns Universitet. Samtidig har opponenter til Vladimir Putin og den russiske regering svære forhold. Der eksisterer ikke længere frie medier i Rusland, hvor nyhedsbureauer, aviser og tv er underlagt statskontrol. Straffen for at sprede falsk information i Rusland blev i marts hævet fra 15 dage til 15 år, såfremt der er tale om "vildledende" eller forkerte "information" om det russiske militær. Rusland har også, efter invasionen af Ukraine, blokeret 138.000 hjemmesider for at hindre adgang til Vestens nyhedsdækning af af konflikten mellem Rusland og Ukraine. Men også i EU og Danmark har krigen i Ukraine medført indførelse af censur. De russiske medier, Russia Today (RT) og Sputnik, målrettet udlændinge og folk udenfor Rusland er blevet lukket i hele EU. "Kanalerne er statsejede og svarer til at levere beskeder direkte fra det russiske forsvarsministerium. Generelt er der ingen kritik af Putin i medierne. Sådan var det også længe før invasionen," fortæller Yevgeniy Golovchenko. I Ukraine har man yderligere lukket for adgangen til det russiske sociale medie VKontakte i et forsøg på at undgå russisk overvågning og propaganda.

Ifølge data fra det russiske finansministerium, så koster krigen mod Ukraine Rusland 2,5 milliarder kroner om dagen. Under krigens første 100 dage solgte Rusland gas for i gennemsnit 6,9 milliarder kroner om dagen med EU som den største kunde. Det viser tal fra miljøorganisationen CREA i Finland. Chefen for Ukraines væbnede styrker sagde mandag, at 45.400 russere er blevet dræbt i kamp. Ifølge CIA og MI6 så lå de russiske tabstal i slutningen af juli måned på omkring 15.000 døde. De officielle russiske tabstal er på 1351 døde, men de russiske tal er ikke blevet opdateret siden marts måned. Som følge af krigen i Ukraine er mere end 6,6 millioner ukrainere blevet registeret som flygtninge i andre europæiske lande.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 30, 31

Handel: USA kræver, at Tyrkiet nedtrapper handel med Rusland
Det amerikanske handelsministerium truer det tyrkiske erhvervslivs hovedorganisation med handelssanktioner, hvis Tyrkiet fortsætter samarbejdet med russiske myndigheder og virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten, B.T. og Politiken. Tyrkiets præsident, Recep Erdogan og Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev forleden enige om at øge det økonomiske samarbejde. Tyrkisk eksport er mellem maj og juni steget med næsten 50 procent i forhold til året tidligere. Ligeledes er tyrkiets import af russisk olie steget markant. Tyrkiet samarbejder også med sanktionerede russiske banker. Recep Erdogan har tidligere udtalt, at det ikke er mulig for Tyrkiet at tilslutte sig Vestens sanktioner mod Rusland på grund af Tyrkiets afhængighed af russisk gas og olie. "Vores økonomi er sådan, at hvis vi støtter sanktioner mod Rusland, vil det ramme Tyrkiet mest. Vi har en klar linje. Det har Vesten accepteret nu," udtalte præsident Erdogans rådgiver Ibrahim Kalin for nylig. Politiken skriver, at USA og EU har indført hårde sanktioner mod Rusland, efter landet invaderede Ukraine i februar.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18; B.T., s. 10; Politiken, s. 2

Sikkerhedspolitik: Kapløb om magtfuld plads spidser til, og nu anklager Danmark Putin for en katastrofal" lammelse
Danmark er kanditat til en plads i FNs Sikkerhedsråd, men Rusland blokerer på grund af Danmarks modstand mod krigen og dansk støtte til Ukraine. Det skriver Jyllands-Posten. Udenrigsminister Jeppe Kofod har i et interview i forbindelse med Danmarks kandidatur til Sikkerhedsrådet udtrykt harme over den russiske præsident Vladimir Putins angreb på Ukraine. Ord som "katastrofalt", "frontalangreb" og "autokrater" var nogle af de vredladne ord, som Jeppe Kofod brugte i interviewet. Som en del af Danmarks kamp for at komme i Sikkerhedsrådet udgiver Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet i dag en hvidbog om FN. Hvidbogen rummer hård kritik af Rusland og beskriver også de alvorlige konsekvenser, som krigen har for FN. I hvidbogen advarer den danske regering om, at krigen i Ukraine "Udstiller FNs Sikkerhedsråds begrænsninger og stormagternes muligheder for at misbruge systemet til egen fordel, hvis de vil." FNs Sikkerhedsråd er af flere blevet kritiseret for magtesløshed, fordi Rusland, et af de fem permanente medlemmer, utallige gange har sin vetoret til at blokere enhver foreslået resolution vedrørende krigen i Ukraine. "Ruslands angreb i Ukraine er et frontalangreb på de principper, som FN bygger på. Vi skal være med til at styrke FN og bidrage til, at FN kan fungere som et regelbaseret samarbejde for at beskytte danskerne. Vi skal sikre, at lande med store militærmaskiner og atomvåben ikke kan overfalde og ændre grænser i små lande," udtaler Jeppe Kofod spørges ind til, om Danmarks sololøb, uden om både EU og FN, i forbindelse med oprettelsen af et flygtningemodtagecenter i Rwanda vil kunne skade Danmarks optagelse i Sikkerhedsrådet. Hertil svarer han: "UNHCR har nogle kritiske bemærkninger. Men alt det, som vi gør, er fuldstændig i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser, også menneskerettighedsforpligtigelser. Vi er kommet med vores bud på en løsning, men vi er meget åbne, hvis UNHCR eller andre har andre bud på, hvad man kan gøre," siger Jeppe Kofod.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15