Dagens EU-tophistorier
Sikkerhedspolitik: Vestlige kampvogne kan afgøre Ukraines skæbne
Vestlige lande sender nu for første gang moderne kampvogne til Ukraine forud for en ventet russisk storoffensiv til foråret, skriver flere af dagens aviser. Den tyske regering har besluttet at levere mindst 14 Leopard 2-kampvogne til Ukraine og har samtidig givet andre lande lov til at eksportere den tyskproducerede tank til det krigsramte land. ”Beslutningen følger vores velkendte linje om at støtte Ukraine, så godt vi kan. Vi handler internationalt på en nøje koordineret måde,” sagde Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, i en meddelelse. Den tyske beslutning kom i kølvandet på udmeldingen fra præsident Joe Biden, som lød på, at USA vil sende 31 kampvogne til Ukraine. "Jeg vil styrke Ukraines evner til at forsvare sit territorium og opnå sine strategiske mål," lød det fra den amerikanske præsident ifølge Berlingske. Olaf Schultz er i længere tid blevet kritiseret for sin nølen omkring kampvogne til Ukraine. ”Det interessante ved denne kampvogns-diskussion er, at man i Moskva har en tendens til at fortolke enhver uenighed som et tegn på splittelse i den vestlige alliance, mens uenigheder i virkeligheden er et naturligt mønster i dens funktion, så de er ikke tilbageslag, men snarere incitamenter til at komme videre,” siger Pavel Baev fra det internationale fredsforskningsinstitut i Oslo ifølge Kristeligt Dagblad. Fra Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, lyder det, at det ganske enkelt er nødvendigt, at Ukraine har militærkøretøjer nok. "Det vil sætte Ukraine i stand til at stå imod et russisk pres og måske at kunne gennemføre en offensiv hen over sommeren,” siger Anders Puck Nielsen. Berlingske og Politiken skriver, at Danmark endnu ikke har meldt ud, om de vil sende Leopard-kampvogne til Ukraine. En stribe borgerlige partier har ifølge Politiken efterlyst et svar, efter den tyske udmelding. Vurderingen er politisk, at Danmark sagtens kan være sit bidrag bekendt, men regningen vokser. Allerede før Nato-mødet i Ramstein i fredags havde værdien af danske våbengaver rundet 3 milliarder kroner og selv om EU refunderer en hemmeligholdt del af udgifterne, er det stadig rigtig mange penge.
Berlingske bringer en analyse af Tyskland korrespondent Uffe Taudal, som blandt andet skriver: "Scholz har gennem et års krig i Ukraine advaret om, at en hovedprioritet for Vesten må være, at krigen ikke eskalerer ud af kontrol og trækker andre lande med ind. Men da han så det politiske spil og vurderede sine handlemuligheder, kastede han sig selv og Tyskland ud i en risikabel politisk manøvre, hvor han nu kan indkassere gevinsten. Selv hans værste ukrainske plageånd i form af Ukraines tidligere ambassadør i Berlin, Andriy Melnyk, roser nu Scholz for at have hjulpet med at overtale USA til at levere kampvogne. I Handelsblatt lyder konklusionen i en kommentar, at "ventetiden har lønnet sig". Scholz har holdt fast i, at levering af kampvogne skal ske i form af en international alliance, og nu står Tyskland i øjenhøjde sammen med foreløbigt USA og Polen. Flere ventes at komme til, og den ukrainske regering byder beslutningen velkommen. [...] Nu ser det ud til, at Ukraine vil modtage moderne amerikanske kampvogne, britiske kampvogne og Leopardmodellen fra Tyskland selv samt fra flere andre lande, der har anskaffet sig den tyskproducerede kampvogn. Det er et dramatisk skridt, som betyder en optrapning i Vestens støtte til Ukraine. [...] Den polske regering har vist sig som nabolandet Ukraines værdifulde allierede. Den polske regering har påtaget sig internationalt lederskab og presset på for at få andre lande til at levere kampvogne. I EU er den polske regering blevet skarpt kritiseret for at fratage befolkningen rettigheder og for at skabe et illiberalt demokrati. Med krigen i Ukraine har Polen nu igen vist, at landet spiller en uomgængelig nøglerolle for sikkerhedssituationen i Europa. [...] Præsident Vladimir Putin og det russiske regime kan nu belave sig på endnu voldsommere og endnu mere effektiv modstand på slagmarken i Ukraine. De topmoderne vestlige kampvogne bliver vurderet til at være de fleste russiske våben klart overlegne. I forvejen har vestlige våbenleverancer gjort en enorm forskel for krigens gang, og den større ildkraft har gjort ukrainsk militær i stand til at gå til modoffensiv og genvinde territorium, der var blevet besat af russiske styrker. Den russiske præsident skal finde et modsvar, inden de vestlige kampvogne når frem. Det ser ikke ud til at blive let."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Berlingske, s. 4, 5; Politiken, s. 6
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Migration: Rwanda-plan sat på pause
Socialdemokratiets plan om et dansk modtagecenter i Rwanda er nu sat på pause, skriver flere af dagens aviser. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad begrunder det med, at partierne i den nye SVM-regering har indgået et kompromis. "De konkrete ting om, hvordan økonomien skal være, hvordan praktikken skal være, det går vi ikke videre med nu, fordi der nu er en bevægelse på det europæiske niveau," siger udlændinge- og integrationsministeren. I det nye regeringsgrundlag er Rwanda ikke nævnt, i stedet står der, at et center uden for Europa skal etableres i samarbejde med EU eller andre lande. "Når den bredere tilgang også giver mening for os, skyldes det netop, at der er bevægelse i mange europæiske lande. Der er mange, der begynder at spille et meget hårdt politisk spil for at få en strammere asylpolitik i Europa. Der er en bred kreds af lande, der efterspørger en meget mere vidtgående løsning på asylproblemet," siger Kaare Dybvad Bek i et interview med Altinget og han fortsætter: "Den tilstrømning har EU-Kommissionen ikke formået at kommet med konkrete bud på, hvordan man skal klare. Nu ser vi flere og flere EU-lande efterspørge radikal handling, fordi de bliver presset af migration. Det er derfor, jeg tror, der er en EU-vej gennem det her." Kaare Dybvad erkender dog ifølge Jyllands-Posten, at det lige nu er svært at forestille sig, at et samlet EU skulle forsøge sig med modellen. "Men der er også ting, der var svære at forestille sig i EU for fem år siden. Nu har vi et meget stort pres mange steder i Europa, og så tror jeg, mange europæiske lande vil sige, at vi har behov for at finde en løsning, som er mere holdbar, stoppe menneskesmugling og så videre. Så jeg tror på en EU-løsning, også inden for en rimelig årrække."
Kilder: Information, s. 6; Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 2; Altinget, onsdag
Andre EU-historier
Sikkerhedspolitik: Oberst: Vi står foran afgørende sikkerhedspolitiske valg, som vil gøre ondt - også hvis vi afviser at vælge
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Barfoed, oberst, ph.d. i statskundskab, som blandt andet skriver: "I den offentlige debat om Forsvaret kommer mange med forslag til specifikke kapaciteter, som Forsvaret bør styrkes med i det kommende forlig, men det sker sjældent på baggrund af en forudgående analyse og diskussion om truslen og de opgaver, som man kan udlede deraf. [...] Ruslands overordnede strategiske mål er en omvæltning af den (vestlige) regelbaserede verdensorden, en forkastning af Helsinki-erklæringen fra 1975 samt Istanbul-erklæringen og charteret for europæisk sikkerhed (CES) fra 1999, en tilbagevenden til stormagtspolitikken med tilhørende interessesfærer og en genetablering af et Storrusland. Rusland udgør derfor en eksistentiel trussel mod Europas sikkerhed, økonomi, værdier og politiske stabilitet. Det er et eksplicit mål for Rusland at få både EU og Nato til at bryde sammen, ligesom Rusland søger at svække det liberale demokrati og tilhørende værdier overalt i verden. [...] USA ser Kina som den eneste globale udfordrer af den vestlige liberale verdensorden. Derfor fokuserer USA strategisk på Kina og fortsat amerikansk støtte til Nato må forventes at være betinget af, at Europa selv kan håndtere den konventionelle militære trussel fra Rusland. Finlands og Sveriges kommende Nato-medlemskab ændrer styrkeforholdet på Natos nordøstlige flanke fundamentalt i alle domæner (land, sø, luft, rummet og cyberspace). Mest markant i det maritime domæne, hvor mere end 99 procent af Østersøens kystlinje vil være Natos, men også i landdomænet, hvor et russisk angreb på de baltiske lande vil kunne trues i flanken af Nato-styrker fra finsk territorium. [...] Konsekvensen af ovenstående analyse er, at Nato og dermed også Danmark bør styrke Forsvaret med henblik på at kunne afskrække russisk aggression via troværdigt forsvar af Natos østlige flanke, særligt Baltikum qua det russiske mål om Storrusland, samt afskrække aggression i Nordatlanten og Arktis. [...] Om lidt går forhandlinger om nyt forsvarsforlig i gang. Et forsvarsforlig, som kommer til at lægge beslag på størstedelen af det økonomiske råderum i dansk økonomi (ud over det demografiske træk); et forsvarsforlig, som skal (gen-) opbygge et forsvar, som kan beskytte Kongeriget og dets borgere i en utryg verden. Det kalder på en demokratisk debat om hvilke opgaver, vi bør prioritere. Først derefter giver det mening at debattere, hvordan/hvor Forsvaret skal styrkes."
Kilde: Altinget
Klima: Myndigheder får pligt til at offentliggøre en række datasæt
EU-Kommissionen har offentliggjort en liste over datasæt, som offentlige myndigheder skal stille til rådighed for gratis genbrug inden for 16 måneder, skriver Altinget. Det drejer sig om offentliggørelse af meteorologiske data og luftkvalitetsdata, meddeler EU-Kommissionen.
Kilde: Altinget
Udenrigspolitik: Tidligere USA-ambassadør beskylder Kina for at underminere FN indefra
Kelley Currie, tidligere amerikansk ambassadør, mener, at Beijing udhuler grundpillerne i den verdensorden, der blev etableret efter Anden Verdenskrig og samtidig betegner hun FN-systemet som råddent. Hun har over 20 års erfaring med arbejde i relation til FN, blandt andet som USA's repræsentant i FN's økonomiske og sociale råd og ambassadør for kvinders globale rettigheder. I 2016 oprettede Kina en fond, som hvert år stiller et større millionbeløb til rådighed i en underfond med titlen Generalsekretærens Freds- og Sikkerhedsfond og ifølge fondens hjemmeside går pengene især til fredsskabende projekter i Afrika. Men Kelley Currie mener, at fonden også har et mere dystert formål. "Fonden styres af den kinesiske regering og generalsekretær António Guterres uden ekstern kontrol. De giver ham 10 millioner dollars om året, som han kan bruge, som han vil. Det er en slush fund," siger Kelley Currie. Dette afviser António Guterres' talsmand, Farhan Aziz Haq, hvor han skriver: "Der er ingen slush fund i FN, og vi afviser karakteriseringen og anklagen i de stærkest mulige vendinger." Han forklarer desuden, at fonden ligesom alle andre FN-fonde er underlagt både intern og ekstern revision og følger alle FN's regler. Kelley Currie indrømmer, at hun ikke har nogen beviser for misbrug i fonden, men hun finder det bekymrende, at generalsekretæren er personligt involveret i en fond finansieret af ét land, Kina. "Danmark er med til at finansiere gildet. Men hvis I forventer, at FN er der til at løse verdens problemer - Ukraine, klimaforandringerne - og det i stedet er blevet en festival for bestikkelse og personlig berigelse, er det jo et kæmpe problem. Og faktum er, at Kina og Rusland aktivt samarbejder om at ødelægge FN-systemet," siger Kelley Currie.
Kilde: Politiken, s. 10
Udenrigspolitik: Erdogans afpresning
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, kræver respekt. Javel. Men Sverige og Nato kan vel også forvente respekt og samarbejdsvilje? [...] EU er Tyrkiets største handelspartner og investor. Nato er Tyrkiets beskytter vis-a-vis Rusland og Mellemøsten. USA og Vesteuropa sælger våben til tyrkisk militær. Grækenlands og Tyrkiets medlemskab af Nato hjælper dem begge til at undgå opblussen af deres historiske rivalisering. Og det kan godt være, at Erdogan synes, han gør en brav indsats ved at standse migranter på vej til Europa, men han tager sig også gedigent betalt for sine anstrengelser. NATO er urimeligt bundet op på tyrkisk indenrigspolitik. Det bør være slut efter valget i maj, uanset hvem der bor i det imposante præsidentpalads i Ankara. [...] I dag må Nato træde varsomt for ikke at bidrage til Erdogans valgkamp. Bagefter bør det skæres ud i klar tekst, at Nato ikke kan give en hadefuld brandstifter vetoret på optagelsen af et nyt indlysende medlem. Det er Tyrkiets tur til at vise rummelighed og værdsættelse af den alliance, der garanterer for landets sikkerhed."
Kilde: Politiken, s. 1
Sundhed: Sundhedsvæsenet er den syge patient i Vesten
En ny rapport fra den europæiske sundhedspolitiske tænketank European Policy Centre i Bruxelles om fremtidens udfordringer for sundhedssektoren efter den pandemiske corona-krise, viser, at sundhedssektoren er presset. ”Pandemien har udstillet manglen på læger og sygeplejersker i mange lande. Data viser, at der i 2019 var i gennemsnit 3,9 læger og 8,4 sygeplejersker for hver 1000 borgere i EU. Selvom det var en vækst på 16 og 14 procent over det foregående årti, så er efterspørgslen på pleje vokset endnu mere takket være en ældre befolkning og en voksende byrde af kroniske sygdomme,” hedder det i rapporten. Danielle Brady, politisk analytiker fra European Policy Centre, forklarer, at det nuværende pres er forstærket af patienter med covid samt af vækst i influenza og andre luftvejssygdomme. ”Sammen med personalemangel skaber det et voldsomt pres på sundhedssystemerne i hele EU. Covid-pandemien illustrerede de allerede eksisterende udfordringer i Europa med at rekruttere personale på grund af arbejdsforhold og uddannelse. Det er i de fleste tilfælde ikke nyt, men vi er nu i en tilstand af en permanent krise, som forstærker de problemer,” fremhæver Danielle Brady og tilføjer, at der fortsat er en ubalance i EU, hvor sundhedspersonale fra Øst- og Sydeuropa forlader deres job til fordel for bedre betalte vilkår i Nord- og Vesteuropa. I 2018 var den forventede levetid for mænd og kvinder i EU henholdsvis 78 og 84 år, men den forventes at stige med syv år for mænd og fem år for kvinder frem til 2060.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5
Udenrigspolitik: Topfolk opfordrer til Kinaexit: Dramatisk, men alternativet kan blive værre
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordrer danske virksomheder til at drosle ned i Kina, men beskeden får blandede modtagelser i dansk erhvervsliv, skriver Jyllands-Posten. Anders Fogh Rasmussens udmelding skal ses i lyset af krigen i Ukraine, hvor mange europæiske virksomheder sidste år blev tvunget til at afbryde forretningsaktiviteter i Rusland. Mange virksomheder har "brændt fingrene, fordi de i al hast måtte trække sig ud af Rusland," siger Anders Fogh Rasmussen, der i dag er indehaver af rådgivningsvirksomheden Rasmussen Global. Andreas Bøje Forsby, seniorforsker ved DIIS med fokus på Kina og udenrigspolitik, mener dog, at danske virksomheder allerede er opmærksomme på de øgede risici ved at være i Kina og påpeger samtidig, at Kina er afhængig af et godt forhold til Vesten pga. behov for adgang til markeder og teknologi. "Det er også derfor, vi har set Kina forsøge sig med en charmeoffensiv over for de vestlige lande. Kineserne er langt mere forsigtige end russerne, så jeg har svært ved at se for mig, at de skulle kaste sig ud i et væbnet angreb på Taiwan. Men det er klart, at hvis det skulle ske, er det en helt anden situation. Det vil være en game changer," siger han. Tom Behrens-Sørensen, formand i Danish-Chinese Business Forum, der har 100 virksomheder som medlemmer, mener ikke, at virksomheder skal trække sig ud af Kina. "Man kan og bør ikke fravælge en femtedel af verdens befolkning. Vi skal fortsat proaktivt samarbejde med Kina og afvise opfordringer til tilbagetrækning," siger han. Han mener i stedet, at EU bør forsøge at uddybe samarbejdet med Kina på områder som f.eks. klima og internationale standarder, men det skal ske uden at ende i samme afhængighedsforhold, som Vesten og Rusland endte i. "Vi skal være stærkere og dygtigere til at definere, hvor vi ikke må være afhængige af Kina," siger Tom Behrens-Sørensen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 7
Institutionelle anliggender: Vi sidder på bagsædet i en Mercedes
Jyllands-Posten bringer en kronik af Thomas Pedersen, lektor emeritus, ph.d., forfatter. Han skriver blandt andet: "Lars Løkke Rasmussen ser ud til at have opgivet, før han kom i gang som udenrigsminister. I hvert fald i europapolitikken. Her har han konsekvent lagt sig halvdovent på den tyske linje og går ind for flertalsafgørelser i udenrigspolitikken, protektionistisk EU-industripolitik m.m. Regeringen kigger nu mod syd og breder sig på bagsædet af den tyske Mercedes, som EU i stigende grad begynder at ligne. Men det kan blive svært at sidde stille, for det går stærkt. Ukrainekrigen (og De Grønnes deltagelse i regeringen) udgør et mulighedens vindue for de integrationsivrige i bl.a. Tyskland og for den tysk ledede kommission, hvor den tyske formand, Ursula von der Leyen, synes at bestemme det meste. Forbundskansler Scholz har lanceret en ny og meget ambitiøs forsvarspolitik, som over tid vil have langtrækkende konsekvenser, og derudover en meget ambitiøs EU-udvidelsespolitik, ledsaget af planer om nye reformer af EU's institutioner. [...] Nu foreslår den tyske kansler så optagelse af endnu flere østlige lande, herunder Ukraine og Georgien, i et EU, som allerede har svært ved at fungere effektivt. Han forestiller sig et EU på op til 36 medlemslande. Man spørger umiddelbart sig selv: Hvilken fordel kan Tyskland have af et EU, som bliver mindre handlekraftigt? Hvad er den tyske interesse i dette initiativ? [...] Man kan spørge, hvordan Tyskland forestiller sig, at man kan lede et så stort og mangeartet EU, som nu tegner sig på sigt? Svaret er, at der allerede er tradition for, at en mindre kreds af lande anført af Tyskland og Frankrig kan handle alene eller gå i spidsen for et nyt initiativ i en form for avantgardepolitik. Man skal også huske på, at i et mere komplekst EU vil den reelle magt ofte tendere mod at samle sig om en handlekraftig kerne, som kan ”styre kaos”. Alligevel kan man godt have svært ved at følge tyskerne i deres udvidelsesoptimisme: Nok gøres der ihærdige forsøg på at socialisere og træne nye ansatte i EU, som ankommer godt lastede med tvivlsomme traditioner for kammerateri og korruption. Men virker det? Den seneste skandale om den græske kommissær tyder ikke på det. Og på det udenrigspolitiske område er det prekært at skulle opleve EU-kommissærer gebærde sig på gebrokkent engelsk (det bliver måske med tiden gebrokkent tysk). Det virker ikke overbevisende, og i en mediebevidst tidsalder slet ikke. [...] Der argumenteres og debatteres fra tysk side typisk lavmælt og ofte ganske sofistikeret. Det er også uomtvisteligt rigtigt, at i en verden, hvor Asien og især Kina fylder mere og mere, kan vi ikke undvære Tyskland og tysk kultur - sidstnævnte ydes ikke altid retfærdighed her i landet. Men der er ingen grund til at føre europapolitik så at sige pr. automatpilot."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 37
Udenrigspolitik: Erhvervsstyrelsen har politianmeldt to regeringsstyrede russiske organisationer
Erhvervsstyrelsen oplyser, at den har politianmeldt to regeringsstyrede russiske organisationer, Rossotrudnichestvo og Russkiy Mir, for at omgå EU's sanktioner og har samtidig indefrosset deres pengemidler, skriver Jyllands-Posten. Begge organisationer har holdt til i Ruslands Hus i København, som hører under den russiske ambassade i Danmark. Officielt har Rossotrudnichestvo et formål om bl.a. at stå "bag spændende og berigende aktiviteter inden for kultur, uddannelse og socialt samvær", men ifølge eksperter og EU er organisationen en del af Ruslands såkaldte bløde magt - et våben i informationskrigen med Vesten. "Organisationen spiller en ganske særlig rolle som Kremls forlængede arm, og den er meget synlig i en lang række EU-lande, hvor den kan spille en underminerende rolle," siger Flemming Splidsboel seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og ekspert i russisk politik og militære virkemidler. EU skriver blandt andet i sin begrundelse for at indføre sanktioner mod Rossotrudnichestvo: "I mange år har det fungeret som paraplyorganisation for et netværk af russiske landsmænd og påvirkningsagenter." EU's begrundelse for at indføre sanktioner mod Russkiy Mir er, at organisationen officielt har støttet Ruslands "illegale annektering af Krim og Sevastopol" og er "ansvarlig for at støtte aktioner, som underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed." På sin Facebook-profil skrev den russiske ambassade, efter den første artikel i Jyllands-Posten om Rossotrudnichestvo, følgende: "Forsøget på at tilsværte Russisk Center for Videnskab og Kultur virker som et forsøg på ikke at lade danskerne få adgang til sandheden om Rusland. Den adskiller sig markant fra de forestillinger, som danske medier påtvinger den offentlige opinion."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4
Konkurrence: USA sagsøger magtfuld Google med krav om opsplitning
USAs Justitsministerium har sammen med otte amerikanske delstater lagt sag an mod internetgiganten Google, fordi de mener, at Google har fået for megen magt over onlineannoncemarkedet. Det skriver Berlingske. Kravet fra Justitsministeriet lyder på, at den altdominerende og storindtjenende annonceforretning bliver splittet op. "I 15 år har Google forfulgt en kurs med konkurrencestridig opførsel, som har tilladt selskabet at bremse rivaliserende teknologier, manipulere med mekanikkerne bag auktioner (over annonceplads, red.), isolere sig selv fra konkurrence og har tvunget annoncører og udgivere til at bruge sine værktøjer," sagde justitsminister Merrick Garland på en pressekonference om søgsmålet. Beskyldningerne afvises pure af Google, som mener, at Justitsministeriet "gentager et fejlagtigt argument, der vil bremse innovation, hæve annoncepriserne og gøre det sværere for tusindvis af små virksomheder og udgivere at vokse". Der kører en lang række konkurrencesager mod Google, såvel som mod andre af teknologigiganterne rundt omkring i verden, og i EU har Google fået adskillige, milliardstore bøder for konkurrenceforvridende opførsel. Derudover har EU har strammet sine databeskyttelsesregler med nye krav til giganterne. I 2023 gør EU-Kommissionen sig klar til at indlede en sag om Googles digitale annonceforretning, hvilket risikerer at udløse den fjerde milliardbøde til den amerikanske gigant. I september 2022 tabte Google en anke til EU-Retten om den bøde på 32 milliarder kroner, som EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i juli 2018 gav Google for at bruge sin Android-mobilsoftware til at knuse konkurrenterne. Det var den hidtil største bøde, som EU nogensinde har givet og ankesagen førte kun til at EU-Retten satte bøden minimalt ned.
Kilde: Berlingske, s. 9
Grundlæggende rettigheder: Holland kan anlægge sag mod Rusland
I går gav den europæiske menneskerettighedsdomstol grønt lys til, at Holland må føre en sag ved domstolen mod Rusland for nedskydningen af passagerflyet MH17 i juli 2014 over det østlige Ukraine, skriver Berlingske. Nedskydningen kostede alle 298 om bord livet og tidligere har en hollandsk domstol dømt tre personer - to russere og en ukrainer - skyldig in absentia for nedskydningen. "Retten finder, at områder i det østlige Ukraine under separatisternes kontrol fra 11. maj 2014 til mindst 26. januar 2022 var under Ruslands jurisdiktion," skriver den europæiske menneskerettighedsdomstol og henviser til russisk militærpersonales tilstedeværelse i det østlige Ukraine fra april 2014 og storskala-indsættelsen af russiske tropper fra senest august 2014. Den europæiske menneskerettighedsdomstol hører under Europarådet, som ikke har noget med EU at gøre.
Kilde: Berlingske, s. 8
Finansielle anliggender: Rohde: Inflationen skal ned “koste hvad det vil”
På tirsdag rejser Lars Rohde sig fra chefstolen for sidste gang efter ti år som chef for Nationalbanken og i den anledning har Børsen interviewet ham. Budskabet fra Lars Rohde lyder på, at Den Europæiske Centralbank, Federal Reserve og Nationalbanken er sat i verden for at bekæmpe inflation, og når den i 2022 nåede op omkring 10 procent, bør markedet regne med, at Christine Lagarde, Jerome Powell og deres kollegaer i andre centralbanker hæver renterne, indtil inflationen er fuldstændig under kontrol. “Markedet undervurderer, hvor determineret centralbankerne er i forhold til at slå inflationen ned - koste hvad det vil,” siger Lars Rohde og fortsætter: "Så længe vi ser, at kerneinflationen er, hvor den er, så vil centralbankerne befinde sig i strammerhjørnet.” Med ti år i bagagen som centralbankchef er Lars Rohde en af de mest erfarne af slagsen, og han mener ikke, at markedet har forstået, hvor meget kampen mod inflation fylder for hans kollegaer rundt omkring i verden. “Når jeg taler med mine internationale kolleger, så er deres take, at centralbanker har ét mandat. Og det mandat skal de nok se at få leveret på.”
Kilde: Børsen, s. 6-7
Klima: Tid til atomkraft på dansk jord?
Børsen bringer et debatindlæg af Steffen Frølund (LA), skatte- og klimaordfører, som blandt andet skriver: "Det er snart 20 år siden, at svenske politikere stak reguleringskæppen i hjulet på den sidste reaktor i atomkraftværket i Barsebäck. Men med dannelsen af Sveriges nye, borgerlige regering er det ikke længere usandsynligt, at der i Barsebäcks reaktorer atter vil blive spaltet uranatomer inden for en overskuelig fremtid. Svenskernes holdning til atomkraft har nemlig ændret sig markant inden for det seneste stykke tid, og også herhjemme begynder piben omsider at få en anden klang. [...] I en ny FN-rapport dokumenteres det eksempelvis, at atomkraft er den energikilde med den laveste CO2-udledning, og også i EU har man grønstemplet kernekraft som nødvendig for en grøn omstilling. Det tyder altså på, at det vil være en god idé at undersøge muligheden for at få atomkraft på dansk grund, og med Putins invasion af Ukraine som bagtæppe er det kun blevet endnu mere åbenlyst, at vores nuværende energiforsyning godt kunne bruge et eftersyn. [...] Derfor foreslår vi i Liberal Alliance at nedsætte en Niels Bohrkommission, bestående af uvildige eksperter på området, som skal undersøge muligheden for at få atomkraft på dansk jord."
Kilde: Børsen, s. 35
Økonomi: Aktiv EU-industripolitik er en uhyggeligt dårlig idé
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm, som blandt andet skriver: "EU-eliten har i efterhånden lang tid talt varmt om industripolitik. Kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, understregede f.eks. sit ønske om fælles europæisk industripolitik over for parlamentet i december. Hun gentog forleden unionens idéer om en “Green Deal Industrial Plan” i World Economic Forum og understregede ønsket om meget udvidede muligheder for statsstøtte. Mens det ikke er nyt, er det dybt bekymrende, at den danske regering nu synes at støtte idéen. I et interview i Information forleden åbnede Lars Løkke Rasmussen (M) op for aktiv dansk støtte til en fælles europæisk industripolitik. Han påstod, at “verden har flyttet sig”, så den rigtige politik nu ligger et sted mellem protektionisme og frihandel i noget, han kalder Globalisering 2.0. [...] Selvom industripolitik virker politisk attraktiv, er der ingen tvivl fra en fagøkonomisk vinkel: Aktiv industripolitik er en uhyggeligt dårlig idé. Når EU-Kommissionen og selv den danske regering begynder at tale om mere statsstøtte og aktiv styring af industri, ringer de økonomiske alarmklokker. [...] Grunden til, at industripolitik aldrig virker, har været forstået i et halvt århundrede. For at industripolitik kan virke, må politikere og embedsværket vide, præcist hvor de fremtidige fremskridt kommer til at ske. Man erstatter dermed en trial-and-error proces, hvor tusinder af ting afprøves af tusinder af virksomheder med politisk styring, der kræver profetiske evner. At tro, at politikere har de evner, og at processen ikke af skævvrides særinteresser, er enten arrogance eller uvidenhed på højeste plan."
Kilde: Børsen, s. 34
Finansielle anliggender: Renteudsigter sendte euro endnu højere
Onsdag eftermiddag styrkedes euro over for dollar og bekræftede den seneste tids tendens til, at den fælleseuropæiske valuta har overtaget, skriver Børsen. Årsagen til styrkelsen af euroen er forventninger om, at den amerikanske centralbank forhøjer renten på 25 basispoint til 4,50-4,75 procent på sit næste rentemøde på onsdag. I den seneste tid har Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholdt signalerne om, at markedet godt kan forberede sig på, at de næste to rentemøder begge vil byde på renteforhøjelser på 50 basispoint. Dette er en fortsættelse af ECB's tidligere udmeldinger om at øge renten for at dæmpe inflationen. Onsdagens nøgletal for den tyske erhvervstillidsindikator, Ifo, gav investorerne grund til at tro på, at ECB holder ord. "De viser en pæn stigning, som godt nok var ventet, men det underbygger, at ECB roligt kan hæve renten," sagde Niels Christensen, valutastrateg i Nordea.
Kilde: Børsen, s. 28
Sikkerhedspolitik: Bertel Haarder: Drop småstatsmentaliteten og genrejs Norden som europæisk magtfaktor
Altinget bringer et debatindlæg af Bertel Haarder, bestyrelsesformand, Det Kgl. Teater, fhv. MF og minister (V). Han skriver blandt andet: "Med Finlands og Sveriges Nato-ansøgning er alt forandret. Den sinkes ganske vist af Tyrkiets præsident, som vil have Sverige til at bryde grundloven og svigte elementære retsprincipper, men Sverige og Finland nyder allerede godt af den gensidige solidaritet i Nato, som nu kan cementeres gennem integration af de nordiske forsvar. Med Danmarks ophævelse af forsvarsforbeholdet i EU, er der intet, der står i vejen for et langt tættere nordisk forsvarssamarbejde, Hvad skal Danmark med ubåde, når Sverige og Norge har dem? Hvordan kan Danmark alene overvåge Grønland uden hjælp fra især Norge? Hvis Norden, Østersøen og Nordatlanten skal bevares som et lavspændingsområde, skal de nordiske lande selv holde vagt, og allerbedst i fællesskab. Det giver 'samarbejdsbonus', fordi samarbejde i sig selv styrker det nordiske forsvar, uden at Putin kan kalde det oprustning. [...] Tilsammen er vi jo ikke små. Tilsammen har vi den 10. eller 11. største økonomi i verden. Vi har et bruttonationalprodukt på størrelse med Ruslands. Vi har verdens største handelsflåde. Vi dækker nogle af de strategisk vigtigste havområder i verden, Østersøen, Nordatlanten og Arktis. Vi har noget så sjældent som velfungerende og handlekraftige demokratier. Det er på tide, at vi bidrager til ledelsen i EU og udfylder det tomrum, som den tragiske britiske exit har skabt. [...] Først og fremmest skal vi aldrig vente på EU. Vi skal tværtimod gå foran i EU. Det er lettere for de nordiske lande at finde fælles løsninger, og når vi gør det, er der stor sandsynlighed for, at EU overtager dem, fordi vi er så velfungerende og respekterede. Vi skal have en nordisk tænketank, der kan stille fælles diagnoser på verdenssituationen. Og vi skal have et fælles sekretariat, der langt bedre kan støbe kugler og føre dem ud i livet, således som EU-kommissionen med 32.000 ansatte er i stand til. Bare en procent af det antal vil gøre underværker."
Kilde: Altinget
Migration: Bedre EU-samarbejde skal øge antallet af udvisninger
Samtidig med at Sverige under sit EU-formandskab ønsker at komme videre i forhandlingerne om en fælles EU-migrationspolitik, arbejdes der også på at stramme skruen i de instrumenter, der allerede er på plads, skriver Altinget. Forud for mødet mellem EU's indenrigsministre torsdag har EU-Kommissionen foreslået en strategifor en mere effektiv hjemsendelse af migranter, som ikke anses for at have behov for beskyttelse. "Det er en måde at beskytte asylsystemet på," siger EU's migrationskommissær, Ylva Johansson, da hun tirsdag præsenterede en ny EU-strategi for, hvordan tilbagesendelse af migranter uden beskyttelsesbehov skal gøres mere effektiv.
Kilde: Altinget
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 26. januar 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark