EU i dagens aviser torsdag den 27. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: EU’s nye industripakke: Billigere energi, mindre bureaukrati og grøn omstilling
Ifølge Information har EU-Kommissionen præsenteret et tredobbelt udspil for at styrke konkurrenceevnen og fastholde den grønne omstilling. Udspillet omfatter en handlingsplan for prisoverkommelig energi, en grøn industriaftale og et initiativ for regelforenkling. Energikommissær Dan Jørgensen udtalte: "Vi betaler to til tre gange så meget for energien i Europa som vore konkurrenter i USA og Kina." Udspillet skal gøre energi billigere og fremme bæredygtighed, men risikerer at underminere grønne regler ved at fritage mange virksomheder fra bæredygtighedsrapportering. Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen understreger behovet for at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Nicolai Bech Kofoed fra Concito siger: "Man kan ikke forestille sig, at EU kan nå det her mål ved at gøre mere af det samme." Green Power Denmark kalder initiativet "ekstremt positivt". Målet kan få betydelig indflydelse på Danmark, hvor elektrificeringen kun er 20%. Politiken skriver, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen udtalte: "I dag står vi ved et historisk vendepunkt." Planen fokuserer på at sænke energipriserne og fremme vedvarende energi. Energikommissær Dan Jørgensen understreger behovet for hurtigere godkendelse af vind- og solenergiprojekter. Han siger: "Vi kan se, at vedvarende energi er det billigste og det bedste for vores sikkerhed og konkurrenceevne." Ifølge Berlingske understreger Dan Jørgensen, at planen indebærer en væsentlig lempelse af regulering for at lette den økonomiske byrde på virksomheder. Jørgensen siger: "Vi skal blive meget bedre til at stille simple, men ambitiøse krav." Planen fokuserer på lavere energipriser, mindre bureaukrati og øgede investeringer i grøn teknologi. Ifølge Børsen udtaler EU-kommissær Dan Jørgensen, at "hvis ikke vi får priserne ned og gør os mere uafhængige af at importere energi andre steder fra, er vi truede som samfund." Planen vækker begejstring blandt energiaktører, men der er behov for hurtigere godkendelsesprocesser og investeringer i elnettet for at realisere målene. Ifølge Ritzau vil Danmarks EU-kommissær for klima og energi, Dan Jørgensen, anvende den danske trepartsmodel på EU-niveau for at fremme grøn og billig energi. Modellen, som har været succesfuld i Danmark, skal nu implementeres i EU for at sikre energi til overkommelige priser. Jørgensen udtaler: "Det er den tankegang, jeg gerne vil have, at vi nu også udfolder på europæisk plan." Næstformand i EU-Kommissionen, Stéphane Séjourné, udtaler: "Vi bevarer vores mål, men ændrer måden, så vi bedre kan nå dem." Forslaget møder både støtte og bekymring blandt interesseorganisationer og politikere. Ursula von der Leyen udtaler: "Clean Industrial Deal skal kappe de bånd, der stadig holder vores virksomheder tilbage." Jyllands-Posten skriver, at EU-kommissær Valdis Dombrovskis udtaler: "Det er blevet en alt for stor byrde for virksomhederne." Forslaget vil reducere antallet af datapunkter, virksomhederne skal rapportere om, hvilket vil lette presset på mange topchefer. Ifølge Ritzau roser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard EU-Kommissionens Clean Industrial Act for dets høje klimaambitioner og fokus på mindre bureaukrati. Aagaard ser danske aftryk i udspillet og understreger vigtigheden af at følge op på, om initiativerne fører til konkrete resultater. Han udtaler: "Vi skal have blik for, om det her reelt fører til mindre bureaukrati og bøvl, eller stopper det ved de fine ord?" Erhvervsminister Morten Bødskov ser også frem til at reducere bureaukrati for at styrke grøn omstilling.

I et debatindlæg i Børsen diskuterer Morten Løkkegaard (V) og Christian Friis Bach (V) behovet for reformer i EU for at reducere bureaukrati og fremme innovation. De fremhæver Ursula von der Leyens "Omnibus-initiativ" som et skridt i den rigtige retning, men understreger, at EU er blevet en "tung regelmaskine". De påpeger, at EU har vedtaget langt flere love end USA i de seneste år, hvilket hæmmer vækst og innovation. Forfatterne foreslår en reduktion af regelbyrden med mindst 25% og 35% for SMV'er og opfordrer til klarere lovgivning. "Det kan ikke være rigtigt, at vores virksomheder skal gå rundt og gætte sig til, hvad man har tænkt sig i Bruxelles," understreges det. EU-Kommissionen har præsenteret tre pakker for at støtte EU's industri i den grønne omstilling. Initiativerne inkluderer billigere energi, nye udbudsregler og en Industrial Decarbonisation Bank. "Vores ambition er, at Europa skal være en grøn produktionsmagt," siger Teresa Ribera, næstformand i EU-Kommissionen. Pakkerne skal hjælpe energitunge industrier som stål og cement med at forblive konkurrencedygtige og opfylde EU's klimamål om at reducere udledninger med 55% i 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050.

Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervskommentator, analyserer EU-Kommissionens nye initiativer til at reducere bureaukratisk regulering. Ursula von der Leyen har præsenteret et udspil, der sigter mod at reducere rapporteringsbyrden for europæiske virksomheder med mindst 25%, hvilket især vil gavne små og mellemstore virksomheder. Valdis Dombrovskis har foreslået at udskyde bæredygtighedsrapportering med to år. »Danmark er selvfølgelig helt til grin. Vi har som sædvanlig været spejderdrenge og (over)implementeret hele herligheden.« Henriksen kritiserer Danmarks overimplementering og påpeger, at mange danske virksomheder allerede har påbegyndt omfattende rapportering.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 2, 6-7; Børsen, torsdag, s. 14-15, 27; Politiken, torsdag, s. 8; Information, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Jyllands-Posten, onsdag; Altinget.dk, torsdag; Ekstra Bladet, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: USA og Ukraine indgår mineralaftale uden sikkerhedsgarantier
Berlingske skriver, at Ukraine og USA har indgået en aftale om fælles udvinding af mineraler, men uden de sikkerhedsgarantier, som Ukraine ønskede. Ifølge Financial Times har USA opgivet kravet om de første 500 milliarder dollar fra indtægterne. En særlig investeringsfond vil blive oprettet, hvor Ukraine skal bidrage med 50% af indtægterne fra mineraler, olie og gas. "Sikkerhedsgarantierne er det absolut vigtigste," udtaler Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, og understreger vigtigheden af tætte bånd til Washington. Ifølge Ritzau har USA's præsident Donald Trump udtalt, at Ukraine ikke kan blive medlem af Nato, og at Europa skal give Ukraine sikkerhedsgarantier. Trump siger: "Lad os være ærlige, EU blev dannet for at genere USA." Han har også planer om at pålægge told på EU-varer, herunder biler, med en sats på 25 procent. Dette udspil kommer i kølvandet på tidligere udtalelser fra den amerikanske forsvarsminister om, at Ukraine skal opgive territorium og Nato-aspirationer som del af en fredsløsning. Ifølge Jyllands-Posten er Ukraine klar til at underskrive en ny mineralaftale med USA, som kan underskrives af Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj i Washington D.C. Aftalen, der tidligere blev kritiseret for at være ensidig, er nu revideret. Ukraine skal lægge 50% af indtægterne fra mineraler i en fond, som USA også deltager i. EU nævnes i sammenhæng med sikkerhedsgarantier, som Ukraine ønsker. Ukraines vicepremierminister, Olga Stefanisjyna, siger: "Vi har hørt flere gange fra den amerikanske administration, at den indgår i et større billede." Berlingske rapporterer om Mette Frederiksens udtalelser vedrørende Ruslands potentielle trusler mod Europa. Statsministeren understreger, at "Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser." Hun fremhæver, at EU kan spille en stærkere rolle i NATO ved at skabe overblik over nødvendige kapaciteter og styrke den europæiske forsvarsindustri. Frederiksen ønsker ikke to konkurrerende søjler, men en stærkere europæisk søjle i NATO. Besøget i Oslo fandt sted i forbindelse med en konference blandt de nordiske socialdemokratiske partier.

Jens Worning, i sin sikkerhedspolitiske analyse i Kristeligt Dagblad, diskuterer den usikre situation omkring den omstridte råstofaftale mellem USA og Ukraine. Aftalen, som er en rammeaftale, indebærer, at 50% af Ukraines indtægter fra råstofudvinding skal geninvesteres i den ukrainske økonomi. "Trump har været uklar på fortsat amerikansk militær støtte til Ukraine," hvilket skaber usikkerhed for både Ukraine og Europa. Worning påpeger, at Europa skal udvikle bæredygtig støtte til Ukraine uafhængigt af USA, da usikkerheden truer fundamentet for EU og NATO. Aftalen skal gennem det ukrainske parlament, hvilket kan forsinke processen.

Hakon Redder, udenrigsredaktør, analyserer i Børsen en potentiel aftale mellem Ukraine og USA, hvor præsident Zelenskyj kan give Trump adgang til Ukraines mineralressourcer. Aftalen indebærer, at Ukraine skal investere halvdelen af sine mineralindtægter i en fond, men USA giver ingen sikkerhedsgarantier. “Hvad kan være bedre for Ukraine end at være i et økonomisk partnerskab med USA,” siger Mike Waltz, USA's nationale sikkerhedsrådgiver. EU's tidligere aftale med Ukraine om minedrift kan blive overhalet af USA's nye aftale. Zelenskyj er klar til at betale for USA's støtte, mens EU's rolle i beskyttelsen af investeringer er uklar.

Adam Holm, i en kommentar i Berlingske, diskuterer den skiftende verdensorden og USA's ændrede holdning til Europa og Rusland. Han citerer historieprofessor Uffe Østergaard: »Det, vi ser i de her dage og uger, er afslutningen på en 80- eller 100-årig verdensorden med et fællesskab mellem USA og Europa«. Holm påpeger, at USA, under Trump, har ændret sin politik og nu stemmer imod EU's interesser i FN, hvilket skaber en kløft mellem de tidligere allierede. Trump beskrives som en "papegøje" for Kreml, der gentager russisk propaganda og kritiserer Ukraines præsident Zelenskyj. Holm ser dette som en del af en større tendens, hvor USA's moralske kompas er i forfald.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 16; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag, s. 4; Jyllands-Posten, onsdag; Børsen, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Politiken, onsdag

Handel: Trump truer med EU-told
Ifølge en artikel fra Ritzau truer Donald Trump med at indføre en generel told på 25 procent på varer fra EU. Trump hævder, at EU blev dannet for at "snyde USA" og mener, at EU-landene har udnyttet USA i handelsforhold. Han har tidligere kritiseret, at mange lande har en positiv handelsbalance over for USA og ønsker at fremme køb af amerikanskproducerede varer ved at pålægge told. Trump har også udtalt, at toldsatserne vil blive præsenteret snart og vil inkludere varer som biler og medicin. EU-Kommissionen afviser Trumps påstande om, at EU har snydt USA, og en kilde fra Kommissionen udtaler, at EU har været en velsignelse for USA og vil reagere "bestemt og omgående" på de nye toldsatser. Lukas A. Lausen fra Dansk Industri udtrykker bekymring over Trumps udmelding og siger, at "den amerikanske regering død og pine er optaget af at eskalere den handelskonflikt."

Casper Pedersen (V), folketingskandidat, argumenterer i sin meningsartikel i Børsen for, at Danmark bør indtræde i eurozonen som svar på Trumps protektionistiske handelspolitik. Han påpeger, at USA's kurs skaber usikkerhed for danske virksomheder og truer økonomisk stabilitet. Pedersen mener, at euroen kan eliminere valutarisici og styrke Danmarks økonomiske position. Han fremhæver, at "vi står stærkere sammen med vores europæiske partnere end alene" og opfordrer til tættere integration med EU for at øge indflydelse og modstandskraft. Pedersen understreger, at Danmark bør være en aktiv deltager i EU's beslutningsprocesser for at sikre bedre vilkår på det globale marked.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Børsen, onsdag

Andre EU-historier

Migration: Danmark øger bidrag til Frontex for at styrke EU’s grænser
Ifølge Ritzau vil regeringen fra 2026 øge sit bidrag til EU's grænseagentur, Frontex, for at styrke Europas østlige grænser mod migrantpres. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler, at Rusland og Belarus systematisk bruger migranter til at destabilisere Europa. Han siger: "Der er ingen tvivl om, at migranter bruges til at gøre Europa usikker." Regeringen planlægger at støtte Frontex med fly, helikoptere og teknisk udstyr for at modvirke denne trussel.

Kilder: B.T, torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag, s. 6-7

Interne anliggender: Rumæniens annullering af præsidentvalg udløser krise og demonstrationer
Ifølge en artikel fra Ritzau/AFP er Rumæniens beslutning om at annullere sidste års præsidentvalg en sjældenhed i EU og har ført til en krise med store demonstrationer. Calin Georgescu, en russiskvenlig politiker, er blevet sigtet for flere lovovertrædelser, herunder "falske erklæringer" om valgkampfinansiering. Rumæniens sikkerhedstjeneste rapporterede om "aggressivt russisk hybridangreb" under valget. Georgescu har kaldt annulleringen for et "formaliseret statskup". En ny valgrunde er planlagt til den 4. maj.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Krsiteligt Dagblad, onsdag; Børsen, onsdag

Interne anliggender: Jan-Werner Müller advarer: Tyskland risikerer højredrejning og teknokrati
Ifølge Information ser Jan-Werner Müller to trusler efter det tyske valg: CDU's efterligning af AfD's migrationsretorik og risikoen for en teknokratisk regeringsførelse som under Merkel. Müller advarer mod en gentagelse af Merkels metode: »Den reelle fare er, at en storkoalition med CDU/CSU og SPD falder tilbage til Merkels regeringsmetode.« Han understreger, at det er afgørende for den kommende regering at skabe en inspirerende vision og ikke falde tilbage til teknokratisk styring.

Kilder: Information, onsdag

Udenrigspolitik: Storbritannien balancerer mellem EU og USA
Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad står briterne over for en udfordring i at balancere deres forhold til EU og USA efter Brexit. Premierminister Keir Starmer mødes med Donald Trump for at diskutere forsvarsbudgettet og udviklingsbistand. EU's rolle i denne sammenhæng er uklar, da briterne forsøger at positionere sig mellem de to magter. Anand Menon fra tænketanken UK in a Changing Europe udtaler: "EU har ikke behov for en bro, og slet ikke på samme måde som briterne." Dette understreger kompleksiteten i briternes nuværende diplomatiske position.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 4

Det digitale indre marked: Rapport advarer: AI-billeder truer demokratiet
Politiken skriver, at en ny rapport fra danske universiteter advarer om AI-genererede billeder, der kan manipulere demokratiet. EU's regulering af techgiganter er i fokus, men ifølge Claes de Vreese er der en konfrontation mellem EU og USA: "Lige nu er EU og USA på konfrontationskurs på det her felt, og det er ikke en god udvikling i forhold til at øge transparens og beskyttelsen af demokratiet." Rapporten understreger techgiganternes ansvar for at forhindre spredning af manipuleret indhold og opfordrer til øget lovgivning.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 10

Sundhed: Danmark ramt af flere autoimmune sygdomme – eksperter advarer
Ifølge Berlingske er Danmark et geografisk hotspot for autoimmune sygdomme, der rammer mellem 5-10% af befolkningen. Danske kvinder har færre raske leveår sammenlignet med andre EU-lande, især Sverige. Flemming Pociot fra Steno Diabetes Center udtaler, at problemet er underbelyst: "Det er nogle svære regnestykker, hvor mange penge skal vi putte ind i at blive bedre til at sige, at du er i risiko for at udvikle leddegigt, men du har ikke symptomer endnu." Han efterlyser politiske tiltag for at reducere hormonforstyrrende stoffer og ændre madvaner.

Kilder: Berlingske, onsdag

Finansielle anliggender: Faldende lønvækst i eurozonen åbner for ECB-rentenedsættelser
Ifølge en artikel i Børsen fra 26. februar 2025 viser nye tal fra Den Europæiske Centralbank (ECB), at lønstigningerne i euroområdet er på vej ned. Dette kan bane vejen for rentenedsættelser. Tina Winther Frandsen fra Jyske Bank bemærker, at "forklaringen på det store hop i lønvæksten er formentlig inflationschokket snarere end et stramt arbejdsmarked." Jyske Bank forudser, at ECB vil sænke indskudsrenten til 2% til juni, selvom ECB's Isabel Schnabel advarer mod forhastede rentenedsættelser.

Kilder: Børsen, onsdag

Sikkerhedspolitik: Frankrig åbner for europæisk atomforsvar uden USA
Politiken skriver, at Frankrig er det eneste EU-land med atomvåben og har åbnet for at inkludere dem i et fælles europæisk forsvar, hvis USA trækker sin atomparaply tilbage. Héloïse Fayet fra tænketanken Ifri udtaler: "Vi er nødt til at blive meget mere konkrete." Frankrigs atomvåben er designet som et supplement til USA's, og der er bekymring for, om Frankrig kan erstatte USA's rolle. Tyskland har været tilbageholdende med at diskutere en europæisk atomstrategi, men der er tegn på, at samtaler kan begynde.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 2