EU i dagens aviser torsdag den 27. marts 2025 - Europa-Kommissionen
Gå til hovedindholdet
Et officielt EU-websiteOfficielt EU-website
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 27. marts 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 16 min læsetid

EU i dagens aviser torsdag den 27. marts 2025

Aviser


Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Diplomatisk krise mellem Danmark og USA efter uinviteret Grønlandsbesøg
Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad står Danmark og Grønland over for en diplomatisk udfordring med USA's ønske om at overtage Grønland. Eksperter mener, at Danmark og Grønland har håndteret situationen eksemplarisk ved at undgå eskalering. Friis Arne Petersen, tidligere dansk topdiplomat, understreger vigtigheden af at holde diplomatiske kanaler åbne med EU og andre allierede. Per Stig Møller advarer: "Giver man Trump en lille smule, vil han bare have endnu mere." Situationen kræver en skærpet diplomatisk indsats for at beskytte rigsfællesskabet. Ifølge Kristeligt Dagblad er EU en potentiel støtte for Danmark og Grønland i deres konfrontation med USA. Seniorforsker Cecilie Felicia Stokholm Banke mener, at EU's opbakning kunne blive mere markant, men advarer om, at det kan have uønskede konsekvenser. Hun siger: "EU har tidligere tilkendegivet, at man bakker op om Danmark, og at man skal følge de internationale regler om suverænitet." EU's rolle i Arktis og muligheden for Færøerne og Grønland som EU-medlemmer diskuteres som en vej til at sikre suverænitet. B.T. skriver, at Lars Løkke Rasmussen kritiserer USA's ændrede planer om Grønlandsbesøg og kalder det "dygtigt spin" for at undgå et diplomatisk nederlag. USA har ændret besøget til militærbasen Pituffik Space Base. Løkke understreger, at krisen ikke er afblæst og fremhæver EU's støtte: "Vi har massiv opbakning fra EU, fra Nato, og jeg kommer lige fra FNs sikkerhedsråd." Han opfordrer til at sige fra over for USA med ord og understreger vigtigheden af internationale principper. Ifølge en artikel i Politiken presser Trump-administrationen på for at få indflydelse i Grønland, men risikerer at skubbe landet væk fra USA. Otto Svendsen fra CSIS påpeger, at USA's strategi er klodset og kan skade relationerne. EU og Danmark har udtrykt modstand mod USA's aggressive tilgang. Svendsen siger: "Danmark er en mindre europæisk stat, der repræsenterer alt det, Trump-administrationen ikke bryder sig om i forhold til fokus på stærke internationale organisationer og EU's styrkede rolle."

En artikel i Politiken diskuterer den diplomatiske krise mellem Danmark og USA, udløst af USA's vicepræsident JD Vances uinviterede besøg i Grønland. Mette Frederiksen kritiserer USA's pres på Grønland og Danmark, hvilket afspejler en bredere bekymring for USA's "stødende imperialistiske intervention". Artiklen understreger, at denne situation truer den regelbaserede verdensorden og kræver en samlet reaktion fra EU og Nato. "EU og Nato må stå skulder ved skulder med Grønland og Danmark i et basalt forsvar for nationernes suverænitet," understreger artiklen, og opfordrer til offentlig støtte fra EU, som tidligere blev givet i et lukket topmøde.

Michael Jarlner skriver i sin kommentar i Politiken om USA's snigende annektering af Grønland, hvilket ses som en diplomatisk krigserklæring mod Danmark. USA's vicepræsident, JD Vance, har besøgt Grønland under dække af kulturel interesse, men besøget blev hurtigt omdannet til et militært og sikkerhedspolitisk fokus. Dette understreges af Vances udtalelse: "På vegne af Donald Trump vil jeg sige, at vi vil genoplive det grønlandske folks sikkerhed." Statsminister Mette Frederiksen og Nato-generalsekretær Mark Rutte har begge udtrykt bekymring over USA's intentioner, hvilket har ændret den diplomatiske tone omkring Grønland. "Jeg hader at sige det, men vi er nødt til at have Grønland," udtalte Donald Trump.

Aqqaluk Lynge, Birger Poppel, Kaj Kleist og Kuupik Kleist skriver i deres debatindlæg på Altinget.dk, at Donald Trumps trusler mod Grønland udgør en trussel mod den internationale, regelbaserede orden. De opfordrer til, at EU og FN, sammen med Nato, reagerer på Trumps ønske om at annektere Grønland. Forfatterne understreger, at Grønland er en del af rigsfællesskabet og Nato, og dermed omfattet af gensidig solidaritet. De fem grønlandske partiledere udtaler, at "vi – alle partiledere – kan ikke acceptere de gentagne udtalelser om annektering og kontrol af Grønland." De opfordrer til en international afvisning af Trumps ekspansionistiske trusler.

En leder i Berlingske diskuterer USAs vicepræsident J.D. Vances besøg i Grønland som en del af en større sikkerhedspolitisk provokation fra USA. USA hævder, at Grønland er truet af andre lande, hvilket skaber spændinger. Artiklen foreslår, at Danmark bør reagere ved at indkalde USAs fungerende ambassadør til samtale eller ved at sende kong Frederik til Grønland som en symbolsk handling. "Kongen vil med sin tilstedeværelse markere Grønlands territoriale suverænitet inden for rigsfællesskabet." Artiklen nævner også muligheden for at aktivere artikel 4 i NATO-traktaten eller søge støtte fra EU i tilfælde af økonomiske sanktioner fra USA.

I en analyse i Berlingske diskuterer Bent Winther den danske regerings bekymringer over Donald Trumps ambitioner om at erhverve Grønland. Statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har skærpet retorikken mod USA, idet Frederiksen kalder det amerikanske pres "helt uacceptabelt", mens Løkke Rasmussen beskriver situationen som et "angreb" på Kongeriget. Artiklen nævner, at Trumps mål kan opnås gennem økonomisk pres, charmeoffensiver over for grønlænderne eller i værste fald militær magt, selvom sidstnævnte anses for usandsynligt. "Den danske regering kan ganske enkelt ikke levere det, USA gerne vil have," siger Lars Løkke Rasmussen, idet Grønlands selvstyrelov giver grønlænderne ret til at bestemme deres egen fremtid.

 

Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, diskuterer i sin meningsartikel på Altinget.dk de intense, men diskrete diplomatiske aktiviteter mellem Danmark, Grønland og EU i lyset af USA's pres. Artiklen fremhæver, at EU, trods sparsomme udtalelser, yder stærk støtte til kongerigets suverænitet. "Vi følger med på mange niveauer, også det øverste. Opbakningen er stærk, men vi er også meget opmærksomme på, at vi skal passe på ikke at skabe nye problemer," siger en central kilde i en af EU-institutionerne. Artiklen understreger, at EU's støtte er essentiel for at opretholde Grønlands og Danmarks territoriale integritet, mens kommunikationen holdes afdæmpet for at undgå at provokere USA.

Kilder: B.T., onsdag; Altinget.dk, onsdag, torsdag; Politiken, onsdag, torsdag, s. 1,4; Berlingske, torsdag, s. 2,5; Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 1,5 

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU kritiserer USA’s told på biler: "Dårligt for virksomheder og forbrugere"
Ifølge Ritzau vil USA indføre en 25 procent told på udenlandske biler, hvilket EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen kritiserer. Hun udtaler: "Bilindustrien driver innovation, konkurrenceevne og højkvalitetsjobs via dybt integrerede forsyningskæder på begge sider af Atlanten. Som jeg har sagt før: Toldsatser er skatter – skidt for erhvervslivet, værre for forbrugerne i både USA og EU". EU vil nu vurdere, hvordan man vil svare igen og holde øje med yderligere tiltag fra USA. Ifølge nyhedsbureauet AFP udtrykker EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sin skuffelse over USA's præsident Donald Trumps beslutning om at indføre en 25% toldsats på biler importeret til USA. Von der Leyen udtaler, at toldsatser er "dårligt for virksomhederne og endnu værre for forbrugerne både i USA og EU." Hun understreger, at EU som en stærk handelsmagt og fællesskab af 27 medlemsstater vil beskytte sine økonomiske interesser og fortsætte forhandlinger for at finde en løsning.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Politiken, onsdag

Sikkerhedspolitik: EU-Kommissionens nye beredskabsstrategi skal styrke Europas krisehåndtering
Ifølge Ritzau skal EU-Kommissionens nye beredskabsstrategi styrke Europas evne til at håndtere kriser som krig og sygdom. Borgere skal have forsyninger til 72 timer, og landene skal opjustere kritiske lagre. Ursula von der Leyen udtaler, at "nye realiteter kræver et nyt niveau af beredskab i Europa". Strategien inkluderer forberedelse på hybride trusler og forbedret samarbejde mellem civilt og militært beredskab. Torsten Schack Pedersen fremhæver, at strategien er central for EU's sikkerhed og parathed. Ifølge en artikel på Altinget.dk skal EU-landene blive mere kriseparate gennem en ny beredskabsstrategi. Strategien omfatter 30 initiativer, herunder oprettelsen af et fælles krisekoordinationscenter og et overblik over lagre af kritiske ressourcer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Nye realiteter kræver et nyt niveau af beredskab i Europa." Strategien fokuserer på at styrke borgernes beredskab og sikre, at vigtige samfundsfunktioner kan opretholdes under kriser.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Politiken, onsdag; Altinget.dk, onsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU har kontrol over sanktioner mod Rusland – Trump kan ikke levere på løfter
Ifølge Politiken er det EU, der har kontrollen over de sanktioner, som Donald Trump har lovet Rusland at lempe. Rusland kræver lempelse af sanktioner for at indgå en våbenhvile, men EU sidder med "alle kortene i sanktionspolitikken", siger Jens Ladefoged fra Københavns Universitet. Jacob Funk Kirkegaard fra EU-tænketanken Breugel tilføjer: "Trump har tilsyneladende lovet Putin noget, som han ikke selv kan levere. Og som kun EU kan levere." EU's vilje til at lempe sanktioner er usikker, og Trump kan ikke let presse EU til at ændre kurs. Ifølge Berlingske er der stor uklarhed omkring våbenhvilen mellem Rusland og Ukraine, som USA har forhandlet. EU's rolle er indirekte nævnt, da sanktioner mod Rusland ikke kan ophæves uden EU's samtykke. Rusland kræver, at den statslige landbrugsbank Rosselkhozbank fjernes fra sanktionslisten og genindlemmes i SWIFT. "Det kan gøre ham selv sårbar over for anklager om at være naiv eller, hvad der er endnu værre i hans verden, en dårlig forhandler," skriver Mark Galeotti om Trumps situation. Ifølge Ritzau afviser både Emmanuel Macron og Volodymyr Zelenskyj, at europæiske soldater skal kæmpe i frontlinjen i Ukraine. Macron understreger, at soldaterne skal "være i anden række, men være med til at afskrække Rusland fra at angribe igen". På et møde i Paris diskuterer en koalition af lande, herunder Danmark, muligheden for at sende soldater til Ukraine for at sikre en fredsaftale. Macron og Zelenskyj afviser også at ophæve sanktioner mod Rusland uden en fuldstændig fredsaftale. Zelenskyj siger, "Vi vil tværtimod arbejde på nye sanktioner". Ifølge Børsen mødes EU- og Nato-lande i Paris for at diskutere sikkerhedsgarantier til Ukraine. Emmanuel Macron understreger, at europæiske tropper ikke skal til fronten, men fungere som "afskrækkende styrker". Mødet fokuserer på øjeblikkelig og langsigtet støtte til Ukraine, en mulig våbenhvile og konkrete sikkerhedsgarantier. Macron siger: "Målet for de væbnede styrker er hverken at være på frontlinjen eller stå imod de russiske styrker." EU-landene, herunder Danmark, overvejer at bidrage med tropper og støtte.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 7; Berlingske, torsdag, s. 10; Børsen, onsdag

Klima: Vækstteam opfordrer til fokus på grønne brændstoffer og lettere EU-støtte
Ifølge Ritzau opfordrer et vækstteam, ledet af Jim Hagemann Snabe, til øget fokus på grønne brændstoffer i Danmark. EU's bureaukrati hæmmer danske virksomheders adgang til støtte, hvilket erhvervsminister Morten Bødskov kritiserer: "I EU skal vi sørge for, at danske rederier og danske maritime virksomheders adgang til at få støtte til grøn omstilling bliver langt mere effektiv og langt nemmere." Vækstteamet anbefaler strategiske partnerskaber, især med Nordafrika, og fremhæver behovet for at lette EU's støtteprocesser for at fremme grønne investeringer.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Administration: Lobbyskandale ryster EU: Anklager mod Huawei for køb af indflydelse
Altinget.dk skriver, at en lobbyskandale i EU-Parlamentet involverer anklager mod Huawei for at have forsøgt at købe indflydelse. Fire personer er anholdt, og anklagerne inkluderer korruption og hvidvask. EU-parlamentarikere kræver nu strammere regler og en etisk myndighed. Socialdemokratiets Niels Fuglsang udtaler: "Hvis der er nogen her i systemet, der taler fremmede magters sag ved at fremme Huaweis interesser for at få penge eller gaver ud af det, så kan det nærmest ikke være mere alvorligt." EU-Parlamentet overvejer at forbyde Huawei-enheder.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Grundlæggende rettigheder: Regeringen forbereder sig på mulig EU-dom mod parallelsamfundslov
Ifølge Altinget.dk forbereder den danske regering sig på en mulig dom fra EU-Domstolen, der kan erklære den danske parallelsamfundslovgivning for ulovlig på grund af etnisk forskelsbehandling. EU's generaladvokat har allerede vurderet loven som diskriminerende. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtaler: "Vi sidder jo og forbereder forskellige løsninger, hvis EU-domstolen kommer med en dom, som går Danmark imod." Kommunerne står i en vanskelig situation, da de skal følge den nuværende lov, men risikerer at handle i strid med EU-retten.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Sikkerhedspolitik: EU og Danmark bør satse på militærteknologi frem for traditionelle våben
Jan Damsgaard og Esben Gadsbøll argumenterer i deres debatindlæg i børsen for, at EU og Danmark bør fokusere på investeringer i militærteknologi frem for traditionelle våben. De fremhæver, at moderne krigsførelse kræver droner og avanceret teknologi, og at EU mangler virksomheder inden for dette område. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen understreger, at Europa skal være forberedt på krig for at undgå den. Forfatterne foreslår et samarbejde mellem offentlig, militær og privat sektor for at styrke EU's militærindustri. "Krigen i Ukraine har med al tydelighed vist, at droner fuldstændig har ændret krigens karakter," hvilket understreger behovet for at investere i moderne teknologi.

Kilder: Børsen, onsdag

Konkurrence: Ansvarlig ledelse er afgørende i en usikker verden
Peter Møllgaard og Inger Askehave skriver i deres debatindlæg om nødvendigheden af ansvarlig ledelse i en verden præget af usikkerhed og komplekse udfordringer. De fremhæver tre hovedårsager til dette. For det første er ansvarlig ledelse blevet udfordret af stigende uansvarlighed, som ses i globale institutioner. For det andet er konkurrenceevne blevet en kampkraft, hvor EU's værdier og konkurrenceevne er uadskillelige. Ursula von der Leyen udtaler: "Europe's competitiveness and what Europe stands for are inseparable." For det tredje har virksomheder et ansvar i kampen mod globale udfordringer som grøn omstilling og teknologisk udvikling. CBS ønsker at støtte ledere i at navigere i disse dilemmaer.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 10

Administration: Sofie Amalie Stage bliver sekretariatsleder for S i Europa-Parlamentet
Ifølge Altinget.dk er Sofie Amalie Stage blevet udnævnt til sekretariatsleder for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Hun har tidligere været generalsekretær for Young European Socialists og næstformand i DSU. Hendes nye rolle i Europa-Parlamentet markerer en vigtig milepæl i hendes karriere. En repræsentant fra den socialdemokratiske delegation udtaler: "Vi er glade for at byde Sofie velkommen i denne vigtige rolle." Stage er uddannet cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Europa bør tiltrække amerikanske forskere med 10.000 nye professorater
Henrik Tvarnø, i sin kommentar i Berlingske, argumenterer for, at Europa har en unik mulighed for at tiltrække forskere fra USA, hvor forskningsmidlerne er truet. Han foreslår, at EU og medlemslandene, især Danmark som kommende EU-formand, bør investere i at oprette 10.000 nye professorater for at tiltrække disse forskere. Tvarnø understreger, at "hvis projektet skal lykkes hurtigt og effektivt, kræver det uhørt mod fra staterne og Kommissionen." Han advarer mod at lade bureaukrati hindre processen og opfordrer til at give forskningsinstitutioner frihed til at handle. Dette vil styrke europæisk forskning og innovation, hvis det gribes nu.

Kilder: Berlingske, torsdag, s. 23

Klima: TDC Net halverer CO2-udledning og sigter mod nul i 2030
Artiklen fra Børsen beskriver TDC Nets indsats for at reducere CO2-udledninger. TDC Net har halveret sine udledninger siden 2020 og arbejder mod et mål om nuludledning i 2030. EU's CSRD-direktiv kræver rapportering om klima og bæredygtighed, men EU-Kommissionen har udskudt rapporteringskravet for mange danske virksomheder. Bæredygtighedsdirektør Peter Søndergaard Andersen udtaler: "Vi køber ikke ind på præmissen om, at det her ikke skulle være godt for konkurrenceevnen." TDC Net fokuserer på samarbejde med leverandører for at nå sine mål.

Kilder: Børsen, onsdag

Økonomi: Analyse: Tysklands gældspolitik kan udløse ny krise i EU
I Jyllands-Posten analyserer Otto Brøns-Petersen Tysklands økonomiske situation og dens potentielle konsekvenser for EU. Tysklands nye kansler, Frederick Merz, har gennemført en forfatningsændring, der udvander landets "gældsbremse", hvilket kan føre til en stigning i gældskvoten til 90% af BNP. Dette underminerer EU's finanspolitiske regler og kan svække disciplinen i andre EU-lande. "EU-Kommissionens formand - en anden tysk CDU-politiker - har gjort, hvad hun kunne for at svække systemet." Tysklands rolle som den konservative vogter af monetær og finanspolitisk disciplin i EU er truet, hvilket kan føre til en bredere gældskrise i EU, der også vil påvirke lande med sunde offentlige finanser.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 10

Institutionelle anliggender: Danmark overtager EU-formandskabet med topmøde i Aarhus
Altinget.dk rapporterer, at Danmark overtager EU-formandskabet i Aarhus den 1. juli, hvor statsminister Mette Frederiksen og den danske regering vil modtage Europa-Kommissionen ledet af Ursula von der Leyen. Mette Frederiksen udtaler: "Europa skal styrke sin konkurrenceevne, udrulle mere grøn energi, få styr på migrationen og fastholde den sociale balance." Aarhus vil markere begivenheden med en offentlig europæisk gadefest. Formandskabet vil inkludere uformelle EU-ministermøder i flere danske byer.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Administration: Sigrid Friis går på barsel – Radikale mister stemme i EU i fem måneder
Ifølge Altinget.dk går Sigrid Friis, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale, på barsel fra slutningen af april til september. Hendes opgaver vil blive overtaget af kollegaer i Renew Europe-gruppen, da det ikke er muligt at indkalde en vikar i Europa-Parlamentet. Dette betyder, at det danske mandat ikke deltager i afstemninger i perioden. Friis' kontor bekræfter: "Der vil derfor ikke blive indkaldt en suppleant."

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU-kommissær foreslår opsparings- og investeringsunion for at fastholde danske unicorns
Altinget.dk rapporterer, at EU-kommissær Maria Luís Albuquerque fremhæver EU's opsparings- og investeringsunion som en løsning på, at danske unicorn-virksomheder flytter hovedkvarteret ud af landet. Hun udtaler: "Vi vil give jer det, som I mangler." Albuquerque mener, at adgang til EU's store marked kan fastholde virksomhederne i Danmark. Hun roser også det danske pensionssystem som "best practice", men anbefaler at se mod Sverige for opsparings- og investeringsløsninger.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Grundlæggende rettigheder: Netanyahu søger alliancer med Europas højrenationalister
I en klumme i Information analyserer Nina Branner Benjamin Netanyahus nye politiske kurs, hvor han søger alliancer med Europas højrenationalistiske partier, som traditionelt har været boykottet af Israel på grund af deres antisemitiske rødder. Konferencen i Jerusalem, arrangeret af den israelske minister Amichai Chikli, har tiltrukket parlamentsmedlemmer fra partier som National Samling og Sverigedemokraterna. Flere prominente figurer, herunder Jonathan Greenblatt og Bernard-Henri Lévy, har boykottet konferencen. Ariel Muzicant fra European Jewish Congress udtaler, at Chiklis invitation har sat europæiske jødiske ledere "i en umulig situation". Netanyahus skifte mod højrefløjen i Europa skaber forvirring i det internationale jødiske samfund.

Kilder: Information, onsdag

Sikkerhedspolitik: Europol advarer: Kriminelle netværk og fremmede magter destabiliserer EU
Ifølge Kristeligt Dagblad advarer Europol om, at kriminelle organisationer i samarbejde med fremmede magter destabiliserer EU gennem hybride trusler som hackerangreb og politisk motiverede forbrydelser. EU-kommissæren for indre anliggender, Magnus Brunner, bemærker: "Det er noget nyt, at kriminelle organisationer arbejder på vegne af fremmede magter." Europol fremhæver, at Rusland og dets indflydelsessfære er kilder til cyberangreb mod EU's infrastruktur. Europols direktør, Catherine De Bolle, advarer om, at kriminelle netværk udnytter digitale platforme og geopolitisk ustabilitet.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 5

Finansielle anliggender: Banker: ECB-renten kan falde til under 2 pct. trods usikkerheder
Ifølge Børsen forventer flere banker, at ECB-renten vil falde til under 2 pct. inden for det næste år, trods geopolitiske usikkerheder. Nordea fastholder, at ECB-renten vil være 2,25 pct. i 2026, mens Arbejdernes Landsbank forventer to rentenedsættelser i år. Danske Bank forudser, at den europæiske rente vil falde til 1,5 pct. Frederik Romedahl Poulsen fra Danske Bank udtaler: "Vi skal også til at forholde os til, at hele det institutionelle setup i USA kan være under forandring."

Kilder: Børsen, onsdag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
27. marts 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark