EU i dagens aviser torsdag den 27. oktober 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: USA's enighed om Ukraine-støtten slår sprækker, men holder stadig
Flere af dagens aviser bringer artikler og kommentarer om krigen i Ukraine. I Politiken kan man læse, at der i USA bliver større og større modstand mod den militære og økonomiske støtte til Ukraine. Mandag i denne uge sendte 30 medlemmer af Det Demokratiske Partis venstrefløj i Repræsentanterne Hus et brev til præsident Joe Biden. De opfordrede ham til at forsøge at forhandle en fredsaftale på plads direkte med Vladimir Putin. Venstrefløjsdemokraterne kaldte Putins invasion "uhyrlig", men skrev, at "hvis der er en måde at afslutte krigen på, mens man bevarer et frit og uafhængigt Ukraine, er det Amerikas ansvar at forfølge ethvert diplomatisk spor for at sikre sådan en løsning, der er acceptabel for Ukraines folk". Brevet blev kritiseret af andre demokrater og Det Hvide Hus slog fast, at det er Ukraine, der bestemmer, hvornår de er villige til at forhandle. Tirsdag blev brevet trukket tilbage. Det var oprindeligt forfattet i juni og var blevet afsendt nu af medarbejdere uden at være blevet godkendt af politikerne. Demokraternes leder i Huset, Nancy Pelosi, har forsikret Ukraine om, at USA's militære og økonomiske støtte til kampen mod den russiske invasion vil fortsætte. Den er før som nu forankret i et bredt flertal i begge partier i begge Kongressens kamre. I Europa er der bekymring for, at den amerikanske hjælp skal tabe fart. De amerikanske våben er afgørende, og det vil være en gamechanger, hvis de tørrer ud, lyder det fra Tobias Ellwood, der er konservativ formand for forsvarsudvalget i Storbritanniens parlament. Det vil presse Europa med mindre amerikansk støtte til Ukraine. For selvom Ukraine ligger i Europa, trækker USA klart det største læs både økonomisk og militært. En opgørelse fra det tyske Kiel Institut für Weltwirtschaft opgør den samlede amerikanske hjælp til 387 milliarder kroner, mens EU har lovet 216 milliarder kroner. I en række europæiske lande er der især modstand mod hjælpen til Ukraine på den yderste højrefløj, men også til venstre.

I Jyllands-Postens Indblik, af korrespondent Thea Pedersen, kan man i dag blandt andet læse: "I denne uge er det otte måneder siden, at krigen i Ukraine begyndte. Dengang blev Odesa omdannet til én stor fæstning. I dag er selv stripklubberne åbne igen. For selv om krigen raser, droner terroriserer fra luften, og en ny offensiv står for døren, er den ”fredelige” hverdag stort vendt tilbage. [...] Grundet sin strategisk vigtige og lukrative placering som landets afgørende forsyningsnerve ved Sortehavet var Odesa fra krigens start også et af Putins udsete hovedmål. Byens borgere forvandlede derfor Odesa til en fæstning med spanske ryttere og sandsække for at kunne modstå en russisk landgang, der aldrig kom. [...] Ukraines regering opfordrer ukrainere i udlandet til at vente til foråret med at returnere til deres hjemland. Baggrunden er, at russiske angreb har ødelagt betydelige dele af den civile infrastruktur og bl.a. ført til omfattende strømafbrydelser. [...] Ved udgangen af september opholdt 3.946.356 ukrainere sig i EU med midlertidig beskyttelse. Det svarer til knap ni ukrainske flygtninge per 1.000 indbyggere. Yderligere 6,2 millioner ukrainere er internt fordrevne. Det vil sige flygtninge i deres eget land."

I et debatindlæg i Berlingske skriver journalist og forfatter Adam Holm blandt andet: "Politikerne må tage bladet fra munden og involvere offentligheden i en diskussion om prioriteringer: Skal vi vedblive med at være en atomfri zone? Bør vi ruste os til et forsvar for Arktis? Har vi økonomi til grøn omstilling, et forbedret sundhedsvæsen og en styrket hær? Og har vi en langsigtet energipolitik? [...] Nej, som Europahistoriens nestor, Uffe Østergaard, betonede i et interview her i bladet, befinder vi os ved et T-kryds i historien, som vi skal tilbage til omvæltningernes tid 1989-1991 for at finde magen til. Med Østergaards prægnante formulering: 'Nu er det ikke politik, vi leger, og det er ikke økonomi. Det er overlevelse'. [...] Josep Borrell, EUs spanske udenrigschef, nærer ingen illusioner om, hvad Putin er i stand til. I et poetisk billedsprog talte han for nylig om, at 'haven' (Europa med blomstrende frihed og økonomisk vækst) er ved at blive invaderet af 'junglen'. [...] Borrell læser situationen og konstaterer, at over for en leder med Putins logik rækker det hverken med hensigtserklæringer om øget kapacitet engang i fremtiden eller en afbøjende facon. Kast et blik på de sprængte rørledninger i Østersøen eller kig til Norge, hvor myndighederne har arresteret to russiske statsborgere, som mistænkes for at observere norske lufthavne med droner. Samtidig anklager Moskva regeringen i Oslo for at 'forlænge krigen i Ukraine' - hvilken ironi! - ved at levere våben til ukrainerne. Det gør nordmændene for øvrigt sammen med en del af NATO og EU. I den forstand er vi allerede dybt involveret."

I en analyse i Berlingske skriver international analytiker Kristian Mouritzen i dag blandt andet: "Begrebet femte kolonne er særdeles nærværende i de nordiske lande lige nu. Altså russere eller russiske sympatisører, der udfører sabotageaktioner eller spionage i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Disse angreb synes at blive hyppigere og hyppigere, især i de to sidstnævnte lande, da de er kommende medlemmer af den vestlige forsvarsalliance, NATO. [...] Cirka 40.000 menes at have passeret grænsen for at undgå at blive indkaldt til militærtjeneste i Ukraine. Nogle af dem er vendt tilbage til Rusland. Men resten er blevet og kan i princippet frit rejse videre til Sverige, Danmark og Norge og resten af EU. Enkelte af dem kan være femte kolonne og frygtes at være i gang med at planlægge sabotageaktioner eller udøve regulær spionage i samarbejde med folk, der i de enkelte lande sympatiserer med den russiske præsident Putin. [...] Det er denne aktivitet sammen med lignende i Sverige i form af flådeaktivitet, der har fået de fire nordiske lande til at skærpe overvågningen. For Rusland forsøger at sprede usikkerhed, fordi Østersøen og Atlanterhavet udgør strategisk vigtige områder for dem. En anden strategisk trussel er ifølge den norske forsker Andreas Østhagen ved The Arctic Institute også ved at tage form. Russerne er begyndt i langt højere grad af ændre strategi, også i Arktis. I forbindelse med Ukraine- krigen er møderne i Arktisk Råd og andre lige så vigtige organer sat på pause."
Kilder: Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 22-23; Berlingske, s. 23, 31

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Euro er tilbage over paritet med dollar
Børsen skriver i dag om de finansielle anliggender i Europa. Her kan man blandt andet læse, at Euro onsdag kom over paritet mod dollar for første gang i en måned. Den fælleseuropæiske valuta kostede onsdag eftermiddag 1,0044 dollar mod 0,9957 dollar tirsdag, hvor euro blev styrket ganske mærkbart fra et niveau omkring 0,9870 dollar efter offentliggørelsen af et overraskende stort fald i boligpriserne i USA.

Man kan desuden læse, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kæmper for at få styr på inflationen. Derfor har banken to store renteforhøjelser på de to seneste møder. "Markedet handler, som om at den europæiske energikrise er ovre. Men det er en konklusion, som markedet er kommet for hurtigt frem til," siger Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank. "Vi ser ikke nogen risiko for, at lønmodtagerne bliver kompenseret én til én for det inflationspres, der er i øjeblikket. Alle bliver ramt. Men spørgsmålet er alligevel, hvor høje lønstigningerne bliver. Alt tegner i hvert fald til, at de bliver højere end tidligere år." Han venter en lønstigningstakt på 3,4 procent til næste år i Europa.

Torsdag er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), og her venter økonomerne en stor renteforhøjelse på 0,75 procent. Ifølge to chefanalytikere fra henholdsvis Danske Bank og Nordea vil investorerne holde nøje øje med, hvad ECB-chefen Christine Lagarde måtte sige om centralbankens milliardbeholdning af obligationer - den såkaldte balance. "Det bliver formentlig med en skabelon, der minder om den, vi ser i den amerikansk centralbank: Man sælger ikke aktivt obligationer, men når der er nogle, der udløber, vil man geninvestere et mindre beløb end det, der er udløbet - og på den måde reducere sin balance," siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea og fortsætter: "Kommer der mere QT, end jeg lægger op til, vil det være noget, som italienske renter vil reagere negativt på."

Børsen skriver desuden, at et vigtigt omdrejningspunkt på torsdagens møde i ECB kan blive de billige lån, de såkaldte TLTRO'er, som muligvis får dårligere vilkår. TLTRO'erne havde til formål at sikre, at bankerne ikke bare smækkede kassen i, men derimod fortsat stillede likviditet til rådighed, selvom vi stod midt i en pandemi, og den økonomisk usikkerhed var kolossal. For at betrygge bankerne gav ECB et løfte: Renten ville forblive den samme i de tre år, som er løbetiden for TLTRO-'erne. "ECB vil forsøge at ryste posten og påvirke, hvor attraktive bankerne finder TLTRO'er. Hvis de lykkes med at gøre det uattraktivt nok, vil bankerne tilbagebetale nogle af TLTRO'erne før tid, og det vil reducere mængden af overskudslikviditet i eurosystemet og medvirke til, at renterne kan stige torsdag," siger Anders Svendsen til Børsen.

På aktiefronten var et nyt dyk i renterne onsdag med til at sætte ekstra skub i aktierne i Europa. Tidligt på eftermiddagen så det ellers ud til, at det brede europæiske Stoxx 600-indeks ville slutte dagen i et spinkelt minus, men det endte i stedet i et komfortabelt plus på 0,7 procent. En mindre renteforhøjelse i Canada end ventet på 50 basispoint kan have medvirket til rentefaldene forud for torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, hvor der er lagt op til en stramning på 75 basispoint.
Kilder: Børsen, s. 40, 18-19

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Truss' brutale sammenstød med virkeligheden giver håb om mere realisme fra hendes efterfølger
På Altinget onsdag kan man læse, at Storbritanniens nye premierminister, Rishi Sunaks, bliver set som én, der kan få skabt ro om britisk politik efter den vilde rutsjebanetur under Liz Truss' korte ophold i Downing Street. Den tidligere finansministers alvorstunge mine og løftet om en ny regering med både integritet og professionalisme var en forsikring til briterne og omverdenen om, at der kommer ro på nu. Samtidig er der også et vist håb i EU-kvarteret om, at Truss' brutale møde med de økonomiske realiteter også vil smitte af på opfattelsen af, hvad der er både praktisk muligt og økonomisk klogt, når den nye premierminister skal beslutte sig for, hvordan han vil gå til arbejdet med at udjævne de forholdsvis store knaster i samkvemmet mellem Storbritannien og EU. Herunder hvorvidt han vil lade den såkaldte Northern Ireland Bill blive til lov, som lige nu er på vej gennem det britiske parlament. Loven vil fritstille briterne til egenhændigt at bryde de internationale traktater, de har indgået med EU, fordi de vil af med det administrative bøvl, som Brexit har medført for samhandlen med Nordirland. Bekymringen for, at det sker, blev afspejlet i EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens lykønskningstweet til den nyslåede premierminister om, at hun regner med et stærkt forhold til EU "i fuld respekt for vores aftaler".
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Mellemfolkeligt Samvirke til Simon Kollerup: Stop bankernes lån til kul, olie og gas
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, skriver i et debatindlæg på Altinget i dag blandt andet: "Den danske regering har sagt nej til nye olielicenser fra Nordsøen og sat en stopper for, at offentlige fonde lægger penge i nye fossile projekter i udlandet. Og du, Kollerup, har som erhvervsminister formået at bidrage til, at den Europæiske Investeringsbank (EIB) har stoppet med at låne penge til kul, olie og gas. Men der er endnu ingen krav til vores banker og pensionskasser, som fortsætter med at lægge penge i ny olie og gasudvinding. Nu er tiden kommet til dem. [...] Hvis vi skal nå Parisaftalens mål, kan vi ikke fortsætte med at lægge penge i selskaber, der udvikler nye olie- og gasfelter og kulminer. Det har blandt andet det Internationale Energiagentur slået fast. Faktisk skal den eksisterende produktion af fossile brændsler udfases markant. [...] Det er Socialdemokratisk politik at ville vende globale finansstrømme fra sort til grøn. Og hvor er det godt, at Socialdemokratiet har anerkendt, hvor afgørende finanssektoren er for at løse klimakrisen. Nu er tiden til at konkretisere det fine mål med konkrete tiltag, så vælgerne ved, at I mener det."
Kilde: Altinget

Klima: Sådan kan vi mindske energikrisen på kort sigt
Lars Bonderup Bjørn og Henrik Madsen, henholdsvis CEO i EWII og professor på DTU Compute, skriver i en kronik i Politiken blandt andet: "For brugere hos et fjernvarmeværk, der har haft mulighed for at inddrage tre store vindmøller på matriklen (Hvide Sande), er der gratis fjernvarme resten af året. Forbrugerne hos et nærliggende fjernvarmeværk (Ringkøbing), som reelt har mange muligheder for vindmøller - men ikke for at få dem på samme matrikel som værket - oplever, at varmeregningen stiger voldsomt. Firmaer, som etablerer sig på steder, hvor Energistyrelsen har tilladt ‘store matrikler', har mulighed for at udveksle varme og strøm med hinanden. Dette er ikke muligt i almindelighed, og det bremser for mange initiativer. [...] Vi foreslår, at Danmark indfører dynamiske afgifter og tariffer samt gør op med nuværende uhensigtsmæssige regler og principper. Vi mener, at afgiften bør kobles til, hvor meget der forurenes med forbruget i den aktuelle time, mens tariffer bør kobles til, hvor meget energiinfrastrukturen belastes. Lad os få indført regler og rammebetingelser, som er tidssvarende, transparente, demokratiske og fair. [...] Det er også vigtigt at forstå, at lagring og sektorkobling skal i spil for at opnå den nødvendige fleksibilitet. Elsystemer er ikke fleksible, idet strøm kun kan lagres i meget små mængder. Fjernvarmesystemer kan gemme energien i nogle dage (i store lagre af vand endda i måneder), og for gassystemer har EU allerede lagringskapacitet til flere måneders forbrug. Om måske seks år kan naturgassen være erstattet af 100 procent grøn gas. Data alene gør det ikke. EU har brugt milliarder på at etablere smarte målere for elforbrug, men disse målinger bliver som tidligere nævnt stort set kun brugt til afregning. Vi skal og kan let skabe værdi i disse data, men det forudsætter værktøjer.
Kilde: Politiken, s. 10

Landbrug: Europas landmænd sender køerne til slagtning trods rekordpriser på mælk
Jyllands-Posten skriver, at på trods af høje priser på mælk, så sender landmændene i Europa flere og flere køer til slagtning. Forklaringen er stigende omkostninger og mangel på foder efter sommerens tørke. I horisonten lurer tilmed skærpede miljøregler. Prisen på mælk er rekordhøj, men produktionen i Europa falder, og det vil den forsætte med at gøre til næste år. Det er konklusionen i nye analyser fra både EU-Kommissionen og det amerikanske landbrugsministerium, USDA. "Mange landmænd har allerede brugt en del af deres vinterfoder i løbet af sommeren, hvilket resulterer i lavere mælkeydelse samt yderligere reduktion i bestanden af malkekøer," konkluderer EU-Kommissionen i den nye prognose EU agricultural markets short-term outlook. EU-Kommissionen venter, at antallet af malkekøer, der sendes til slagtning, vil stige yderligere den kommende tid. Derfor vil mælkeproduktionen ifølge EU-prognosen falde 0,5 procent i år og 0,2 procent næste år. Dermed har produktionen af mælk tre år i træk været vigende på trods af de rekordhøje priser.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Finansielle anliggender: Uansvarlig politik har en pris - heldigvis
Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, skriver i en kronik i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Det lyder vældig demokratisk, når politikere vil kontrollere, at finansmarkederne ikke kan ødelægge statens finanspolitik. Men sandheden er, at stater destabiliserer sig selv ved dum økonomisk politik. Se blot på Storbritannien. Der var ikke mange hvedebrødsdage for Storbritanniens netop afgåede premierminister, Liz Truss. Straks efter hun overtog posten og igangsatte den lovede plan for kæmpeskattelettelser, reagerede finansmarkedet og sendte pundet i bund og rente i top. Så hård var reaktionen, at Liz Truss måtte fyre sin finansminister og trække hele sin økonomiske politik tilbage. [...] Jeg skal være den første til at heppe på lavere skatter og mere konkurrencedygtigt erhvervsklima, hvis altså der er råd til det. Problemet for Liz Truss var, at Storbritannien absolut ikke har råd til ufinansierede skattelettelser og yderligere gældsætning. [...] Det er muligt for politikere at gennemføre økonomisk tåbelige forslag. Se for eksempel på Tyrkiets politisk bestemte rentepolitik. Eller på Grækenlands alt for store udgifter i forhold til skatteindtægter. Men tåbelig politik koster. Det koster troværdighed på finansmarkederne. Det koster højere renter for alle borgere og virksomheder. [...] Danmark er altså blevet belønnet af finansmarkederne for at have ført en ansvarlig økonomisk politik. Det vil være forkert at konkludere, at finansmarkedet i London tvang Liz Truss til at ændre politik. Liz Truss havde retten til at holde fast i sine uansvarlige forslag. Det er demokratisk valgte politikeres ret. Finansmarkederne havde retten til at reagere for at beskytte investeringerne fra pensionskasser, småsparere og andre, som havde investeret og nu gerne ville beskytte deres investering."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 41

Arbejdsmarkedspolitik: Den danske model under pres
I en kommentar i Ekstra Bladet skriver politisk kommentator Hans Engell i dag blandt andet: "Der blev ikke sparet på hårde ord og dommedagsprofeter over den mere end 100-årige samarbejdsmodel, da Mette Frederiksen i går præsenterede en plan, som efter syv principper skal give mere i løn og bedre arbejdsvilkår til særlige grupper af offentligt ansatte. Regeringen vil ikke sige, hvem der skal belønnes, men pilen peger især på sygeplejersker, sosu'er og fængselsbetjente. [...] Selv om regeringen understreger, at det private arbejdsmarked fortsat skal lægge lønlinjen, så er få i tvivl om, at regeringens beslutning om at belønne specielt udvalgte lønmodtagergrupper i det offentlige vil få konsekvenser for de overenskomster, som skal indgås på det private arbejdsmarked til foråret. Lønkravene og dermed inflationen vil blive skruet i vejret. Og var det lige meningen? Hertil kommer det gyldne spørgsmål om, hvorvidt den danske model i længden vil kunne overleve i den form, den har haft i næsten 125 år. I dag er modellen hårdt presset fra mindst tre sider: I EU lovgives nu rask på områder, som Danmark ellers mente vi havde EU-forbehold over for. De nye regler om barselsorlov og mindsteløn er et direkte frontalangreb mod de danske ordninger, men indtil nu er Danmark banket i gulvet i Bruxelles. 'Truslen' fra EU er både aktuel og reel. Hertil kommer det yderligere pres, som følger det stærkt faldende medlemstal i fagbevægelsen. [...] Bliver det fremover regering og Folketinget, som beslutter, om de vil tilgodese særlige grupper på arbejdsmarkedet, ender det med, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne må nøjes med at være kapitalforvaltere."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 10

Retlige anliggender: Skilt fra forælder
I Ekstra Bladet kan man læse, at det fremover vil være nemmere for dansk-internationale par med fælles børn, at få familiesammenføring i Danmark, som følge af en nylig afgørelse ved EU-Domstolen. Ifølge Ægteskab Uden Grænser, ÆUG, skal cirka 2100 ellers afgjorte sager nu undersøges som følge af dommen. I de sager, hvor familien havde et dansk barn ved ansøgningstidspunktet, vil man blive tilbudt at få sagen genoptaget. I omkring yderligere 8500 sager fra før 2017 kan familier ligeledes søge om at få deres sag taget op på ny. "I nogle tilfælde har folk måttet flytte til ægtefællens hjemland og bo der. Eller flytte til et andet EU-land for at forsøge at få ophold gennem EU-reglerne," siger seniorrådgiver i ÆUG Kim Pedersen Nyberg. Det Radikale Venstres politiske ordfører, Andreas Steenberg, mener, at flere af Folketingets partier bør undskylde til de mange internationale familier, som Danmark i årevis kan have adskilt ved en fejl. "Det er vanvittigt at tænke på, at Danmark har splittet familier ad, og hvor stor skade det har forvoldt på danske børn. Nogle har jo fået at vide, at de måtte rejse til Thailand eller USA for at bo med begge deres forældre på et fejlagtigt grundlag," siger Steenberg og fortsætter: "Jeg synes egentlig, at de partier, der har stået fast på det her, skal gå ud og sige undskyld."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Klima: På vej mod 2,5 grader
I B.T. og Jyllands-Posten kan man i dag læse, at det er de færreste FN-lande, der har genbesøgt klimaplanerne, selvom FN har opfordret til det. Hvis de nuværende klimaløfter kommer i mål, er vi på vej mod en stigning i temperaturen på omkring 2,5 grader ved udgangen af dette århundrede. Det viser en ny rapport fra FN's klimasekretariat (UNFCCC), der kort før årets klimatopmøde har samlet landenes klimaplaner. De skulle genbesøges efter det seneste topmøde - men det har de færreste gjort. "Vi er stadig, når det gælder omfanget og farten, meget langt fra de nødvendige reduktioner af udledninger, der skal sætte os på sporet mod 1,5 grader," siger Simon Stiell, leder af UNFCCC, i en pressemeddelelse. FN's klimapanel (IPCC) har tidligere vurderet, at de skal være 45 procent lavere i 2030 end 20 år før for at holde målet om 1,5 grader i live. I Egypten er der store forventninger til klimatopmødet - COP27 - der var fra 6. november til 18. november. Landets udenrigsminister, Sameh Shoukry, der også er udpeget som formand for topmødet, tror, at det vil blive et skelsættende øjeblik for klimaindsatsen.

Jyllands-Posten har talt med klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Syddansk Universitets klimasatsning, SDU Climate Cluster. Han peger på det store gab mellem Parisaftalen, virkeligheden og de anbefalinger, der er kommet fra FN's klimapanel, IPCC, som han selv sidder i. "I forhold til anbefalingerne fra IPCC skal der ske en reduktion på 45 procent i de samlede udledninger frem mod 2030, for at man kan holde temperaturstigningen på 1,5 grader i år 2100. Det er man langt fra."
Kilder: B.T., s. 12; Jyllands-Posten, s. 14

Udenrigspolitik: Tysklands nye flirt med Kina kan koste os dyrt
Solveig Gram Andersen, Europakorrespondent på Berlingske, skriver i en analyse i dag blandt andet: "Tysklands kansler har stik imod tunge advarsler gennemtrumfet salget af dele af havnen i Hamburg til Kina. Dermed bekræfter han, hvad vi længe har frygtet: Midt i krigen og krisen går Tyskland enegang. Det kan koste os alle dyrt. [...] Alle omkring ham har ellers advaret imod det: Hele seks fagministerier, to ud af tre regeringspartier, den tyske efterretningstjeneste og EU-Kommissionen. USA har for længst anlagt en ny linje over for Kina og anser nu Riget i Midten for at være en strategisk rival. Men det vejer tilsyneladende ikke ret tungt hos Scholz. Derfor kan rederiet Cosco, som har forbindelser til Folkets Befrielseshær, nu købe sig ind i Tysklands største havn. [...] Men det ændrer ikke ved, at tyskerne med handlen sælger adgang til kritisk infrastruktur til kineserne. Og ifølge interne dokumenter, der har floreret i regeringstoppen, risikerer man, at kineserne misbruger dele af Tysklands og Europas kritiske infrastruktur i tilfælde af en krise. Dertil kommer, at det heller ikke fjerner de bekymringer, som EU-Kommissionen allerede i foråret fremsatte. For det første, at der kan ryge afgørende informationer om havnen til Kina. For det andet, at havnen i Hamburg - Tysklands største - ikke kun har civil, men også militær betydning. Kort sagt sælger Scholz kineserne viden og adgang, der kan bruges imod hele Europa. [...] Det hører med til billedet, at tyskerne nok sender tunge våben til Ukraine, men ikke de kampvogne, Kyiv nu i flere måneder har tigget om. Dertil kommer en total enegang i EU i forhold til energikrisen. Tyskland har sendt 200 milliarder euro ud til forbrugere og industri, så de kan betale for den dyre gas, mens resten af Europa langtfra har lige så dybe lommer at gribe i. I en tid, hvor vi bryster os af europæisk og vestlig enhed over for Rusland, ligner det en ordentlig ridse i lakken, at den tyske kansler bukker og nejer for kineserne, og som den første iler alene til Beijing."
Kilde: Berlingske, s. 26

Sundhed: Tysk regering vil afkriminalisere cannabis
Den tyske sundhedsminister Karl Lauterbach meddelte onsdag, at Tyskland er klar til at afkriminalisere køb og besiddelse af op til 30 gram cannabis. Stoffet skal sælges fra butikker med særlig licens og der skal føres strengt tilsyn med det, siger sundhedsministeren. Forinden skal planen dog godkendes af både den tyske Forbundsdag og EU. Det skriver Berlingske og B.T. torsdag.
Kilder: Berlingske, s. 12; B.T., s. 14

Klima: Forsvaret skal ikke stå tilbage på perronen, når det grønne tog kører
I en kommentar i Berlingske skriver Jørgen Bach, senior market director i COWI - Arkitema, blandt andet: "Et stort flertal vedtog i marts et nationalt kompromis om sikkerhedspolitik for at sikre, at vi er rustet til den nye situation. Målet er blandt andet, at Danmark senest i 2033 lever op til NATOs målsætning om at bruge to procent af BNP på forsvar. [...] En række politikere har under valgkampen pointeret, at Forsvaret ikke bare skal vedligeholdes, men opdateres og udvikles i overensstemmelse med resten af samfundet. Det støtter vi i COWI og Arkitema fuldt ud. Forsvaret skal ikke stå tilbage på perronen, når det grønne tog kører. Vi må investere i moderne og klimavenlige løsninger, som også kan bidrage til at fastholde personale og tiltrække unge talenter til en karriere i Forsvaret. [...] NATO, EU og særligt Storbritannien og USA har allerede givet udtryk for, at de ønsker et mere grønt forsvar. Royal Air Force er for eksempel langt i deres bestræbelser for at få udviklet syntetisk brændstof, baseret på grøn energi. Men området, hvor briterne forventer at hente den mest effektive og hurtige gevinst, er faktisk ved renovering af bygninger. [...] Det er dog også afgørende, at vi skaber en bæredygtig infrastruktur til Forsvaret. En omfattende udbygning af Esbjerg Havn er allerede meldt ud. Den er udset til at blive et knudepunkt for NATO-tropper."
Kilde: Berlingske, s. 34