Dagens EU-tophistorier
Retlige anliggender: EU straffer Polen med store bøder
EU-Domstolen afgjorde onsdag, at Polen skal betale dagbøder på en million euro til EU. Det skriver flere af dagens aviser. Det skyldes, at Polen ikke har rettet ind i forhold til en tidligere afgørelse fra EU-Domstolen, der fastslår, at det oprettede disciplinærkammer i den polske højesteret "ikke sikrer partisk uafhængighed." Dermed er disciplinærkammeret ikke foreneligt med europæisk lov. Polen vil modtage dagbøder indtil de lever op til EU's krav, eller indtil der bliver afsagt endelig dom i sagen. Dommen har øjeblikkelig virkning. EU-Kommissionen skriver, at de er tilfredse med udmeldingen fra EU-Domstolens udmelding. "Straf og afpresning mod vores land er ikke den rigtige vej, det er ikke sådan, EU bør fungere - en union af suveræne stater," tweeter en polsk talsmand. Polens ministerpræsident, Mateusz Morawiecki, har lovet at nedlægge disciplinærkammeret, men han lover dog også EU-Domstolen kamp til stregen.
Den polske højrefløjspolitiker Jacek Bartyzel fra Konfederacja, Konføderationen, er overbevist om, at den polske regering vil bøje sig for EU. Det skriver Kristeligt Dagblad. Mens EU anser Polens regeringsparti som et vanskeligt medlem, som ikke vil indordne sig under fælles værdier og love, så finder Jacek Bartyzel til gengæld, at regeringspartiet PiS er for blødsødent. "PiS taler om at beskytte Polens suverænitet, men i virkeligheden giver de den væk. Det må ikke ske. Polen skal ikke være en del af en superstat," siger Bartyzel, som er overbevist om, at Polen i sidste ende vil rette ind efter EU-Domstolens dom. Bartyzel har tidligere været tilhænger af polsk EU-medlemsskab, men han er nu fast overbevist om, at polexit er den bedste løsning. "EU er en god idé i forhold til handel, men på værdi- og kulturmæssige områder skal unionen holde sig væk,” siger han og fortsætter: "Selvom regeringen i sin retorik siger noget andet, er den ved at underkaste sig EU's neomarxistiske ideologier. Det må ikke ske. Vi skal ud af den union."
Kristeligt Dagblad skriver i en leder blandt andet: "Det kan være svært for vesteuropæiske politikere at lægge ansigtet i de rette folder, når en polsk premierminister anklager EU for at indlede en Tredje Verdenskrig mod Polen. [...] For EU-Kommissionen og de andre medlemslande gælder det derfor om at udvise historisk fingerspitzgefühl i deres tilgang til Polen, og det er ikke uden grund, at det altid er Tyskland, der opfordrer til dialog og pragmatisme. Den slags er der også behov for i konflikten om den polske forfatningsdomstols opgør med EU-retten, også selvom domstolens afgørelse tager den gradvise demontering af retsstaten til nye højder. [...] For der er hverken tale om afpresning eller en krig, når man skal overholde reglerne i en forening, man frivilligt har meldt sig ind i. Som traktatens vogter er det Kommissionens opgave at sørge for, at alle lever op til disse regler. Derfor er det kun rimeligt, at man foreløbig tilbageholder næsten 270 milliarder kroner fra coronafonden, indtil man afventer de ungarske og polske sagsanlæg om retsstatsmekanismen ved EU-Domstolen. For her kan selvsamme domstol åbenbart godt bruges til at prøve at kradse penge ind. Det er forstemmende, fordi det bidrager til en opfattelse af, at Polen kun er med i EU for at blive forgyldt. Alligevel er det vigtigt at holde hovedet koldt, så striden om den polske retsstat ikke udvikler sig til den største krise for EU siden Brexit - eller ligefrem til en Polexit. Modsat briterne hører polakkerne til i centrum af Europa. Østudvidelsen handlede om endelig at samle Europa. EU bliver nødt til at stå fast på sine demokratiske kerneværdier, men det gælder også om at overbevise polakkerne om, at vi har brug for dem i Europas midte."
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Michael Kuttner, tidligere korrespondent i Budapest, Washington og Berlin, blandt andet: "Man behøver ikke at være professor for at se, at Polen i denne tid bevæger sig væk fra EU. [...] Det er mærkværdigt, al den stund størstedelen af polakkerne er tilhængere af EU - ikke kun på grund af kontanter, men fordi det i første række skyldes unionen, og befolkningen selv, at deres land har forvandlet sig fra sort-hvid til farve. [...] Polen er også blevet et demokrati, der gerne selv vil bestemme, hvem der skal stå i spidsen for landet. Den luksus havde man ikke i en stor del af det 20. århundrede. [...] Ikke mindst på den baggrund var det forbløffende forleden at se et konservativt, dansk medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, optræde i Deadline på DR 2. Udsendelsens overskrift var "Skal Polen smides ud af EU?". Spørgsmålet er ikke urimeligt, når nu landets nationalkonservative regering blæser på nogle af de helligste regler i klubben. [...] Weiss blev spurgt, hvordan man i parlamentet bør agere over for Polen, ikke mindst, fordi dets borgere skal til stemmeurnerne inden for det næste par år. "Det, vi skal have fokus på lige nu," svarede hun, "er, at vi skal støtte den polske opposition, sådan så at den kommer til at vinde valget." Hun blev mere direkte endnu: "Vi skal have en ny regering i Polen, fordi 85 procent af polakkerne vil jo gerne være i EU, så det er regeringen, vi skal have væltet." [...] Premierminister Mateusz Morawiecki har netop i et interview med Financial Times beskyldt andre EU-lande for at ville ”indlede Tredje Verdenskrig” ved at kræve, at Polen efterlever almindelige retsprincipper. Nu kan han pege på folk som Weiss, hvis han vil vise, at udlandet vil bestemme over nationen."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18; B.T., s. 8; Børsen, s. 24; Ekstra Bladet, s. 10; Politiken, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 5, 13
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Finansielle anliggender: Den positive stemning er ved at forsvinde
Den økonomiske udvikling bremses af flaskehalse, men en økonom mener ikke, at inflationen er så alvorlig, som tallene indikerer. Det skriver Jyllands-Posten. Månedsindekset fra Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW) i Mannheim viser, at den økonomiske stemning i eurozonen falder for femte gang i træk. Hos Ifo Institute i München har man noteret sig det samme. "Fremtidsforventningerne i tysk erhvervsliv er præget af en stigende skepsis, ligesom positivismen er ved at forsvinde, når det gælder det aktuelle erhvervsklima," kommenterer professor Clemens Fuest, leder af Ifo Institute og tilføjer: "Forsyningsproblemerne er en hovedpine for virksomhederne, og vi kan se, at kapacitetsudnyttelsen i fremstillingsindustrien er faldende, hvilket drysser stadig mere sand i de økonomiske tandhjul, og det hæmmer opsvinget." Den aktuelle økonomiske situation står da også højt på dagsordnen på Styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbanks møde i dag, torsdag. Da de kommende måneder vil være præget af usikkerhed, forventes det dog ikke, at ECB vil foretage nogle pengepolitiske justeringer. Inflationen peger kraftigt op, mens pilen peger ned for de økonomiske indikatorer. Det øger risikoen for stagflation. Hvor stor denne risiko er, er et af de spørgsmål, som Christine Lagarde, ECB-præsident, kommer til at skulle svare på, når hun holder pressekonference torsdag eftermiddag efter mødet i Styrelsesrådet. Styrelsesrådets møde torsdag bliver det sidste for Jens Weidmann, præsident for den tyske forbundsbank, Deutsche Bundesbank. Jens Weidmann har de sidste 10 år været en magtfuld stemme og modpol over de Sydeuropæiske eurolande. "Jens Weidmanns afgang er et stort tab for ECB, da han er blandt de få styrelsesrådsmedlemmer, der advarer mod at bevæge sig ind i grænselandet mellem pengepolitik og finanspolitik. Når opgøret kommer mellem at holde inflationen i skak og regeringernes ønske om lave renter og fortsatte obligationsopkøb, vil vi for alvor savne Weidmanns røst," vurderer Friedrich Heinemann, professor i offentlig finansiering ved ZEW. Der ventes med spænding på annonceringen af, hvem hans afløser bliver. Et udspil fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), som har til formål at reformere Stabilitets- og Vækstpagten, bliver også en udfordring for Styrelsesrådet. Derudover står samtlige EU-lande overfor at skulle foretage store offentlige investeringer i klimaomstillinger i henhold til målet i FN's klimaaftale om nuludledning i 2050. ESM's reformforslag vil kunne give EU-medlemslandene større mulighed for at lånefinansiere dele af deres offentlige investeringer i klimaomstilling. Problemet bliver, at mange investeringerne ikke vil opnå en rentabilitet, som kan honorere de øgede gældsforpligtelser. Mario Draghi, tidligere ECB-præsident og nu Italiens premierminister, har officielt kommenteret på Stabilitets- og Vækstpagten som værende "overflødig", og at han ikke kan sætte dato på, hvornår underskuddet på de italienske statsfinanser igen vil kravle ned under de krævede 3 procent af BNP. "Hvis man kunne garantere lave renter mange år ind i fremtiden, kunne man principielt godt hæve gældsloftet, men sådanne garantier gives ikke. De mest gældstyngede eurolande har historisk haft lave vækstrater og vil derfor få en stadig tungere gældsbyrde," gør professor Friedrich Heinemann fra ZEW opmærksom på. "Dermed vil disse lande blive endnu mere afhængige af ECB's nulrentepolitik og massive opkøb af statsobligationer, men netop de svulmende beholdninger af statsobligationer repræsenterer en alvorlig svækkelse af ECB's pengepolitiske uafhængighed," forklarer Heinemann.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7
Andre EU-historier
Klima: Clever: Bred konkurrence kan skabe ladenetværk i verdensklasse
I et debatindlæg på Altinget skriver Casper Kirketerp-Møller, direktør, Clever, blandt andet: "Vi har en unik mulighed for at skabe et marked for elmobilitet i verdensklasse. Der er politisk vilje til at understøtte udviklingen, og det er positivt, at regeringen foreslår ny lovgivning. Men lovgivning må ikke hæmme udvikling. [...] Transportminister Benny Engelbrecht (S) sendte i midten af juli et lovforslag i høring. Forslaget indebærer blandt andet, at kommuner og regioner kan give virksomheder ret til at opstille ladestandere på ladepladser på offentlige arealer, og at operatører af ladestandere skal give adgang for roamingtjenester, når ladepladsen er etableret på offentlige arealer, eller når ladepladsen er etableret med offentligt tilskud. [...] Regeringen foreslår med den nye lovgivning, at opsætningen af ladestandere på offentlige arealer skal ske gennem udbud. Udbud er dog ikke den eneste endegyldige løsning, for det er vigtigt, at udrulningen på offentlige veje, som udgør størstedelen af det offentlige netværk, sker så effektivt og åbent som muligt, så vi fortsat kan være på forkant med udviklingen. [...] Det er hverken til gavn for forbrugeren, kommunerne, eller markedet, hvis udrulningen udelukkende afhænger af udbudsprocesser. [...] Hos Clever satser vi på en holistisk løsning, hvor forbrugeren har fri adgang til opladning hjemme, på arbejdspladsen og vores offentlige netværk til en fast månedlig pris. Det skaber nemt overblik om udgifterne i dagligdagen, tryghed, når elpriserne stiger, og gør det nemt at vælge intelligent hjemmeopladning til.[...] Men et holistisk univers er ikke et lukket univers. Samtlige af de offentlige ladestandere er tilgængelige for enhver elbilist med en app i hånden, så man kan starte, stoppe og betale for opladningen efter forbrug, hvis det er det, som man ønsker. [...] Og det er på ingen måde unikt for Clever, for det er både et krav i EU's AFI-direktiv og i den brancheaftale, som mere end 95 procent af markedet er blevet enige om. Faktisk strammes kravene i den kommende opdatering til AFI-direktivet, og det er godt nyt for alle elbilister i EU-medlemslandene. Hvis vi med lovgivning går ind og fastsætter regler om én bestemt type roaming og prisfastsættelse, er der en overhængende risiko for, at reguleringen rammer enten forbrugerens pengepung eller investeringsviljen hos eksisterende og nye markedsaktører."
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Folkebevægelsen mod EU's leder vil have partiet tilbage i Europa-Parlamentet: "Vi savner synligheden"
Folkebevægelsen mod EU blev for to et halv år siden, efter skuffende valgresultater, sendt ud af Europa-Parlamentet. Ved det kommende landsmøde skal foreningen beslutte, om man vil forsøge at indsamle de minimum 70.000 underskrifter, der er kravet for at blive opstillingsberettiget ved det kommende EU-Parlamentsvalg.
Kilde: Altinget
Sundhed: Covid-19 tager til – nedlukninger på vej
Covid-pandemien er ved at blusse op igen, og det betyder skrappe restriktioner og nedlukninger i nogle lande. Det skriver Børsen. Pandemien er tiltagende i Europa, anført af en række østeuropæiske lande og Rusland. Med vinteren på vej er risikoen for flere syge og døde høj, og det betyder også øget økonomisk risiko i forbindelse med nedlukninger. "Nogle lande vil opleve nye omfattende restriktioner og nedlukninger. Det vil ramme den økonomiske udvikling og det mentale helbred hos mange mennesker. Men der vil ikke være nogen vej udenom. Fordi landene enten mangler vacciner, eller fordi vaccinemodstanden er så stor, at pandemien vil presse deres sundhedssystemer så meget, at de er tvunget til at bremse covid-19. I mange lande er overdødeligheden allerede stigende, fordi hospitalerne ikke kan klare både covid-19 og andre sygdomsforløb," siger Flemming Konradsen, professor i international sundhed, Københavns Universitet. Det er primært i lande, hvor vaccinationsraterne er lave, at pandemien tager til i størrelse.
Kilde: Børsen, s. 24-25
Arbejdsmarkedspolitik: 3F: Platformsindustrien laver voodoomagi, når de omtryller lønmodtagere til falske selvstændige
I et debatindlæg på Altinget skriver Henning Overgaard, forbundssekretær, 3F, blandt andet: "Når arbejdsplatforme som Nemlig.com og Wolt forsøger at forvandle lønmodtagere til falske selvstændige, minder det mest om heksekunster, som kun har til formål at strippe arbejderne for deres tilkæmpede rettigheder. [...] Udgør platformsindustrien et egentligt problem for det danske og europæiske arbejdsmarked, eller om de blot er billedet på en virkelighed, der nytænker begreberne 'lønmodtager' og 'arbejdsgiver'? Skal virksomhederne tvinges til at ansætte de platformsmedarbejdere, som de selv betegner som selvstændige partnere, på traditionelle lønmodtagervilkår? Eller er den nye konstruktion udtryk for, at både arbejdsgivere og arbejdstagere efterlyser en fleksibilitet, som fagbevægelsen ikke leverer i dag? Er det nødvendigt, at EU griber ind? Og hvordan skal det nye direktiv i så fald se ud? [...] Koblingen mellem arbejdsgivernes ønske om ubegrænset fleksibilitet og arbejdernes manglende rettigheder vil regeringen heldigvis gøre op med. Blandt andet vil beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indføre en såkaldt formodningsregel, sådan at platformsarbejdere skal have lønmodtagerrettigheder, medmindre det kan dokumenteres, at de er reelt selvstændige. Er man indehaver af egen virksomhed, fastsætter man jo eksempelvis selv prisen for de varer og ydelser, man sælger. Europæisk lønmodtagerbegreb er en mulighed. Under hensyntagen til den danske arbejdsmarkedsmodel ser 3F også gerne et fælles, bredt europæisk lønmodtagerbegreb, hvis det kan opnås uden at etablere en tredje kategori. Enten er du selvstændig eller ansat, og et bredt EU-arbejdstagerbegreb har potentiale til at styrke en effektiv anvendelse af ovennævnte formodningsregel. Ansvarsfordelingen skal være klar, og adgangen til de tilkæmpede rettigheder for arbejderne skal være entydig."
Kilde: Altinget
Økonomi: Fuglsang: Det er på tide at gøre op med EU's nedskæringspolitik
I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Fuglsang, MEP (S), ph.d-studerende, blandt andet: "EU skal snart revidere sine budgetregler. I den nye revidering bør man sikre en sund balance mellem offentlige finanser. [...] Efter finanskrisen i 2008 førte de europæiske lande en sparepolitik, der både forlængede krisen og havde alvorlige sociale konsekvenser. EU's vigtigste budgetregler er fastsat i den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, som sætter grænser for, hvor meget underskud og gæld medlemslandene må have. [...] Efter coronakrisen reagerede de europæiske lande, og især Danmark, på den modsatte måde ved at sende penge ud i samfundet, altså det modsatte af tidligere krisepolitik. Det har gjort, at vi er kommet hurtigere og stærkere gennem krisen. Den lektion skal vi have for øje, når EU snart skal revidere sine budgetregler. Revideringen er desuden en oplagt anledning til at indtænke den grønne omstilling og bekæmpe skattely i EU's politik. [...] På grund af pandemien har EU i øjeblikket midlertidigt suspenderet Stabilitets- og Vækstpagten for at give medlemslandene mulighed for at komme gennem krisen uden at gentage 2010'ernes fejlslagne, asymmetriske nedskæringspolitik. [...] I dette efterår starter en diskussion af, hvad vi har lært af coronakrisen, og hvordan Stabilitets- og Vækstpakken skal revideres, så den passer til en ny økonomisk virkelighed. [...] EU's budgetregler udgør et indflydelsesrigt makroøkonomisk redskab, hvor vi med stor fordel kan indtænke bekæmpelse af skattely. Ligesom at medlemsstaterne kan få bøder, hvis de har for stort offentligt underskud, bør medlemsstaterne også kunne få bøder, hvis de agerer skattely og dermed er med til at snyde andre lande for skatteindtægter. Det er nemlig alt andet lige nemmere at undgå underskud i statskassen, hvis alle, der har pligt til at bidrage til den, rent faktisk gør det. Det er fornuftigt, at vi i EU sætter grænser for medlemsstaternes gæld og underskud. Men jeg håber, at vi i den kommende diskussion om at revidere budgetreglerne kan nå frem til en revidering, hvor vi både sikrer en sund balance i de offentlige finanser, men samtidig gør op med den fejlslåede nedskæringspolitik, som både har negative økonomiske, bæredygtighedsmæssige og sociale konsekvenser."
Kilde: Altinget
Migration: Macron ønsker indsats mod 'uholdbar' illegal indvandring
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at Europa ikke kan klare flere illegale indvandrere. Han peger på integrationsproblemer med mennesker fra bestemte lande og ønsker en migrantpagt med Afrika. Det skriver Politiken. Under en middag med ledere fra den protestantiske kirke beskrev han med dystre penselstrøg asylpresset på Europa og lovede handling, når Frankrig overtager EU-formandsskabet i januar. "Vi skal forbedre integrationen, herunder for dem, som har været her i lang tid, men vi skal samtidig forsøge at forhindre nye ankomster, for det er uholdbart for vores samfund, for det europæiske kontinent. En stor del af dem, der kommer, og som ansøger om asyl, har ikke adkomst til at få det," sagde Macron under middagen. Macron har gjort det klart, at han vil have revideret Schengen-aftalen og under EU-formandsskabet søge at indgå en pagt om indvandring mellem EU og Afrika. Macrons skarpe holdninger skal ses i lyset af, at den franske befolkning ifølge flere meningsmålinger ønsker stramninger, når det gælder udlændingepolitiken.
Kilde: Politiken, s. 10
Klima: Landbruget slap alt for billigt med landbrugsaftalen
I et debatindlæg i Politiken skriver Anne-sofie Greisen Højlund, ph.d.-studerende, blandt andet: "Landbrugsaftalen blev indgået mandag 4. oktober i kølvandet på afholdelsen af mere end 70 møder. Nu skal lavbundsjorder udtages i stor stil. Nye teknologier skal på banen, så køerne i fremtiden kommer til at bøvse og prutte mindre. Og vi skal satse mere på økologi. Men fredagsbøffens status er fortsat fredet, for selv om knap 90 procent af landbrugets CO2-udledning stammer fra den enorme animalske produktion, så lægger aftalen ikke op til et opgør på denne front. Som kritikere af aftalen har indvendt, så er det svært at forestille sig, hvordan det skal lykkes med en grøn omstilling af et landbrug, der er baseret på yderligere vækst. Særligt når de CO2-reduktioner, som skal inkasseres gennem teknologisk innovation, indtil videre blot er fugle på taget. [...] I en rundspørge foretaget for Altinget og Jyllands-Posten i 2019 var klima og miljø det suverænt vigtigste politikområde i den danske befolkning. Og sammen med sundhed og ældrepleje vurderes det som værende det allermest afgørende for, hvor vi sætter vores kryds til kommunalvalget i næste måned. Det siger ikke så lidt i en tid præget af coronaepidemien, og hvor klima- og miljøpolitik typisk forbindes med Folketinget og Europa-Parlamentet snarere end med byrådene."
Kilde: Politiken, s. 7
Det digitale indre marked: Opråb til politikerne: Tag debatten om ansigtsgenkendelse før det er for sent
I dag, torsdag, fremlægger Dataetisk Råd 10 anbefalinger om automatisk ansigtsgenkendelse. Det skriver Politiken. Johan Busse er formand for Dataetisk Råd, som rådgiver regeringen og politikere om ny teknologi. Han mener, at man skal være forsigtig og opmærksom på nye teknologier som gradvist og via små skridt på sigt udvikler sig til en teknologi, vi egentlig ikke ønsker. "Den slags ting foregår ofte i en langsom bevægelse, hvor det ene skridt tager det andet. Men pludselig har man glemt, hvor vi kom fra," siger Busse og fortsætter: "Selvfølgelig er der begrænsninger i, hvad man kan gøre i medfør af EU's GDPR-regler om databeskyttelse. Men vi kan jo konstatere, at GDPR ikke tager favntag med, præcis hvor og i hvilke sammenhænge man kan bruge automatisk ansigtsgenkendelse. Det er Brøndby IF jo et eksempel på. Hvis man kan finde en begrundelse for at bruge teknologien, der ikke kolliderer med de generelle bestemmelser, så kan man gå videre." I deres anbefalinger taler Dataetisk Råd om risici for individdets retssikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder. "Brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og alment tilgængelige steder udgør et betydeligt indgreb i individets privatliv og selvbestemmelse," fastslår Dataetisk Råd blandt andet i sine anbefalinger. 6. oktober ønskede et flertal i Europa-parlamentet et forbud mod politiets brug af automatisk ansigtsgenkendelse på offentlige steder. Der blev i samme forbindelse også krævet et forbud mod predictive policing, hvor man via foto og data forsøger at forudsige kommende forbrydelser og forbrydere. EU-Kommissionen kigger også nærmere på den generelle anvendelse af kunstig intelligens i en rapport, der forventes færdig i slutningen af 2022.
Kilde: Politiken, s. 10
Klima: Drop arven fra fattigfirserne og kom ind i fremtiden: Kernekraft skal være en del af Danmarks energistrategi
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kim Bjørnstrup, bestyrelsesformand og forfatter, blandt andet: "Vi bevæger os ind i årets koldeste måneder, og samtidig oplever hele verden store problemer med energiforsyningen. Det gælder både el fra vindmøller, gas, olie og kul. Det mest skræmmende er, at Folketinget ikke havde nævneværdige kommentarer til energikrisen. [...] Allerede nu er benzinen i Danmark forhøjet med 2 kr. pr. liter, og yderligere stigninger er på vej. Der varsles samtidig stigninger på forbrugernes elregninger på over 50 procent, og endnu værre står det til for dem, der fyrer med gas. Det er kommet så langt, at EU anbefaler, at alle lande bør frafalde afgifter på forbrugerne og virksomhedernes elregninger. Hvad skyldes energikrisen? På verdensplan tales der om landenes overraskende acceleration af energiforbruget efter coronaepidemien. Angiveligt er alle forsyningskilder blevet overrasket over efterspørgslen. [...] Lande som Frankrig, England, Polen, Kina og Rusland er i fuld gang med at bygge mange nye kernekraftværker. USA har indledt en nyvurdering af kernekraft. Der er sket en utrolig teknologisk udvikling siden 1980'erne. De nye kernekraftværker, der bygges i dag, kan ikke sammenlignes med de gamle. I EU er der nu flertal for at støtte kernekraft, men Danmarks svar er at bygge en vindmølle-ø til 200 mia. kr. For samme beløb kunne Danmark bygge tre kernekraftværker og med et trylleslag blive CO2-frit og uafhængig af tredjelande. Og ja, affaldsproblemet er løst. De unge i Danmark har forstået det og støtter ifølge Ingeniøren nu brugen af kernekraft."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 34
Interne anliggender: Jylland bliver gradvist kollektivt koblet af
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kristian Jahn, pensioneret sekretariatsleder, X-Bus, Viborg, blandt andet: "I JP kunne man forleden læse om togtrafikken på Thybanen og de mange forsinkelser og aflysninger, som Arriva udsætter sine kunder for. Undskyldningen med mangel på personale og reservedele dækker vel kun over, at Arriva har givet et alt for lavt tilbud, da kørslen var i udbud. Også på ”vores” bane, Viborg-Aarhus, har vi de samme problemer. På denne strækning ligger endda en af landets allerstørste virksomheder med et betydeligt antal pendlere. Det er ikke i orden, at Arriva ikke kan varetage en så vigtig samfundsopgave. Men fejlen ligger altså også hos udbyderen af kørslen, nemlig staten. Og her ser vi et stadigt stigende svigt over for os, der bor langs sidebanerne. I Jyllands-Postens artikel kunne man læse, at de direkte Intercity-tog fra Thy til København er fjernet. Det gælder også Intercity-togene Struer-Skive-Viborg-København. [...] Og så går det langsomt. På en tur fra Viborg til Aarhus holder toget stille i op til 20 procent. af tiden. En betydelig afkortelse af rejsetiden vil her kræve, at toget kan køre uden om Langå, hvor toget skal vende. Det vil selvfølgelig kræve en investering, men her kan EU komme til hjælp med lidt penge via Cinea (European Climate, Infrastructure and Environment Executive Agency). Bl.a. Tyskland har fået hjælp til tilsvarende projekter, hvor det handler om fremkommelighed og kortere rejsevej. Også Danmark har søgt og fået tilskud fra Cinea, men overvejende til Femern og til signalprogrammet. Og med hensyn til EU: 2021 er faktisk udnævnt til ”European Year of Rail” med en række konferencer rundt om i Europa og et "paradetog", der kørte rundt i alle EU-landene, således også Danmark, hvor toget var i København den 1. oktober. Begivenheder, der tilsyneladende hverken har haft politikernes eller pressens interesse."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 33
Udenrigspolitik: Sovjets ære beskyttes med højere priser på naturgas
Moldova mærker russiske konsekvenser af, at landet forsøger at trække sig væk fra Rusland og i stedet er mere pro-EU. En seniorforsker siger, at det er Sovietunionens ære, som er på spil. Det skriver Jyllands-Posten. En kontrakt fra 2008 mellem Gazprom og Moldova er udløbet, og nu modtager landet kun en tredjedel af den gas og naturgas, som landet har brug for. I forbindelse med nyforhandlinger har Gazprom sat prisen på gasleverancer til at være dobbelt så høj som tidligere. Derudover skal Moldova betale et omstridt udestående på 4,5 milliarder kr. inden 1. december. Sker det ikke, så truer Gazprom med helt at lukke for tilførslen af gas til Moldova. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere betegnet Gazprom som "en kraftfuld politisk og økonomisk løftestang til at øve indflydelse på resten af verden." Han kalder det dog for "det rene nonsens," når Kreml beskyldes for at bruge gasforsyninger som et politisk værktøj.
"I år havde vi parlamentsvalg, og det prorussiske parti tabte. Nu har vi et provestligt parti ved magten her. Så Rusland ændrede sin tilgang til gasforsyningen. Kreml vil straffe det moldoviske folk for at stemme imod et prorussisk parti. Det er ren politik," udtaler Sergiu Tofilat, tidligere energirådgiver for Moldovas præsident, i et interview med BBC. Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han mener ikke, at der nødvendigvis findes rationelle politiske eller økonomiske argumenter for Rusland ageren overfor tidligere medlemmer af Sovietunionen. "Det er et spørgsmål om stolthed og om, at man ikke har fundet en ny identitet. Det står jo i forfatningen nu, at Rusland skal forsvare Sovjetunionens ære. Der er en følelsesmæssig forbundethed, som også dækker Moldova. Jeg har været i stort set alle disse områder, og jeg kan stadig ikke forstå det følelsesmæssige," forklarer Splidsboel Hansen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18
Klima: Nu kommer biodiversitet buldrende
I en opinion i Jyllands-Posten skriver Anna Søndergaard, partner og co-founder i The Footprint Firm, blandt andet: "CO2 har indtaget det primære fokus i klimadebatten i de senere år, men biodiversitet er i hastigt stigende tempo på vej op ad klimadagsordenen. [...] Mange virksomheder er i fuld gang med at indarbejde CO2 i deres forretningsstrategier og rapportering, godt hjulpet på vej af pres fra kunder og investorer, stigende krav til ikke-finansiel rapportering og den kommende klassifikation i EU-taksonomi. [...] EU's 2030 Biodiversitetsstrategi og COP15: Første del af FN's konference med fokus på biodiversitet, COP15 (ikke at forveksle med COP26) er netop afholdt (virtuelt), hvor nye globale naturmål frem mod 2030 blev diskuteret. Målene skal erstatte Aichi-målene, som udløb i 2020 - på skuffende vis uden at blive indfriet - og fastlægges på konferences anden del i foråret 2022 i Kuming. På konferences første del sendte EU sammen med en række andre lande et tydeligt signal for en global ambition for biodiversitet i form af det såkaldte "30x30 mål", hvor 30 procent af land og 30 procent af havarealer skal være beskyttede i 2030, og mange ser COP15 som muligheden for en ”Paris-aftale for naturen”. EU har før vist sig yderst handlekraftig på klimaområdet og fremlagde i maj sidste år sin nye 2030 Biodiversitetsstrategi. Arbejdet ligger i forlængelse af EU-taksonomien og miljømålet om ”beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer”. Forventningen er implementering af et nyt rammeværktøj for praksis indenfor biodiversitet, signifikante tilførsler af midler til området og overvejelser om ny EU-lovgivning. Juridiske bindende målsætninger for biodiversitet har allerede været luftet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24
Finansielle anliggender: Trods tårnhøj gæld skal franske vælgere gøres glade
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Frankrigs økonomi og offentlige finanser er blevet hårdt ramt af coronakrisen, og staten har brugt, hvad der svarer til halvdelen af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) på at holde husholdninger og virksomheder flydende i krisen. I år er der desuden blevet brugt store summer på at sætte gang i økonomien, blandt andet gennem skattelettelser. Det vil give et løft til aktiviteten, så den økonomiske vækst i år kommer over seks procent. Alligevel forventer regeringen, at statsgælden vil stige til 116 procent af BNP mod knap 100 procent af BNP, før coronaen ramte. Frankrig har dermed EUs sjette højeste statsgæld. [...] Indtil videre har væksten og ikke mindst genoprettelse af beskæftigelsen været stærkere end forventet, hvilket betyder, at underskuddet også er mindre end forventet. [...] Det har hele tiden været åbenbart, at de forestående forhandlinger om et nyt regelsæt for finanspolitikken i EU-landene ville blive vanskelige og ikke mindst ramt af landenes valgkalendere. [...] I Tyskland er regeringsforhandlingerne gået i gang efter valget i september. De liberale i FDP har fået indskrevet i forståelsespapiret med Socialdemokratiet og De grønne, at EUs nuværende regler er fleksible nok og derfor ikke bør ændres. Det er en opfattelse, der flugter med udmeldingen fra den udvidede gruppe af otte mindre sparelande, som Danmark også tilhører. [...] Tysklands stilling er blevet yderligere kompliceret af, at chefen for den tyske Forbundsbank, Jens Weidmann, pludseligt er trådt tilbage. Det betyder mindre indflydelse til Tyskland, men Weidmann har det seneste årti også været en af høgene i Den Europæiske Centralbank og har dermed været mere bange for inflationen, for virkningen af negative renter og for effekterne af evige opkøb af obligationer. Med udsigt til en blødere profil på chefposten i Forbundsbanken kan FDP se sig nødsaget til at holde hårdere på det finanspolitiske ben i den samlede europæiske økonomiske politik. Det vil indgå i den ministerkabale, som også er en del af de igangværende forhandlinger.[...] I Italien skal der være parlamentsvalg senest i første halvår af 2023, og premierminister Mario Draghi kommer ikke til at acceptere regler fra EU, der kan give de EU-skeptiske partier på højrefløjen vind i sejlene. Draghi har betegnet de nuværende regler som "forældede." [...] Frankrig har ikke haft overskud på de offentlige finanser siden 1973. Det kommer der heller ikke foreløbig, men Frankrig holder nøglen til udformningen af det fremtidige regelsæt i EU. Kløften mellem slappere og strammere er dyb og bliver stadig bredere."
Kilde: Berlingske, s. 10
Klima: Klimakampen strander på kynisk magtpolitik
Verdens to mest magtfulde mænd, USA's præsident Joe Biden og Kinas Xi Jinping, lover begge, at de vil gøre, hvad de kan for at bremse global opvarmning. Berlingske undersøger i en artikel hvorfor det ene klimatopmøde efter det andet ender med skuffende resultater, trods de to magtfulde mænds løfter. "En væsentlig grund til, at vi ikke har fået den nødvendige klimahandling i alle disse år, det er sikkerhedspolitik," mener Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet. Den sikkerhedspolitiske analyse i både Kina og USA var og er stadig, at drastiske CO2-reduktioner rammer både økonomi og produktionskraft. "Og hvis man ser modparten som en potentiel fjende, bliver økonomi til et spørgsmål om sikkerhed, fordi økonomisk vækst kan oversættes til militær magt på langt sigt," forklarer Ole Wæver. Mange europæiske lande mener til gengæld ikke, at en ansvarlig klimapolitik nødvendigvis svækker produktionsapparat og hermed også militær muskelkraft. Men sådan tænker beslutningstagerne i Kina og USA ikke, siger Olaf Corry, forsker i global klimapolitik ved University of Leeds. "Kina ser den økonomiske udvikling som fundamental for styrets overlevelse, og kul har været en hjørnesten i målet om at indhente USA," forklarer Olaf Corry. Derfor mener Corry også, at det er en fejl at betragte klima- og miljø politik som "bløde" politiske områder. "Man har betragtet miljøpolitik som et spørgsmål om livskvalitet, men for mange i verden handler det om jord, livsnødvendige fødevarer og blodig alvor. Derfor er det steget op af den international dagsorden. Og når man begynder at tale om klimakrise og en nødsituation, så bliver det til et spørgsmål om sikkerhed for en stormagt," siger Corry.
Kilde: Berlingske, s. 12-13
Finansielle anliggender: Nye kapitalkrav til banker udskydes til 2025
Altinget, Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at flere medier omtaler de nye kapitalkrav til europæiske banker, som EU-Kommissionen har foreslået. Brancheorganisationen Finansdanmark skønner, at de såkaldte Base IV-krav vil medføre milliardstore konsekvenser for danske boligejere og virksomheder. Børsen skriver, at de nye kapitalkrav til banker udskydes til 2025. På trods af lempelser i kravene er dansk banklobby stadig ikke tilfredse med kravene. Kapitalkravspakken blev lanceret af EU-Komissionen onsdag, og EU's finanskommissær, Mairead McGuiness, siger, at man har forsøgt at fastsætte en "realistisk" deadline for vedtagelsen af pakken. "Jeg håber, at Basel-komitéen vil forstå, hvordan vi arbejder i EU, og at komitéen også vil se, at 2025 er en realistisk dato," siger McGuiness. Udspillet skal nu forhandles med Europa-Parlamentet og kredsen af EU-lande. Med de nye regler kommer et gulvkrav, som sikrer, at bankerne har kapital til at modstå risici. I flere lande er man bekymret for, at kravene kommer til at give nye udgifter til erhvervslivet og vil skabe hårdere vilkår for nogle landes banker. Hos Finansdanmark er man ikke tilfredse med aftalen, og adm. direktør Ulrik Nødgaard frygter, at kravene vil "koste Danmark dyrt". ”Forude venter de politiske forhandlinger i EU om forslaget - og her vil vi sammen med regeringen gøre alt for at sikre, at det ikke bliver dyrere at være dansker,” udtaler Ulrik Nødgaard.
Kilder: Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 2, 28; Altinget; Børsen, s. 10
Klima: Lad os få reparationer ind i et grønt servicefradrag
I et debatindlæg på Altinget skriver Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv, næstformand, Forum for Bæredygtige Indkøb, blandt andet: "Der er fuld gang i hjulene i Danmark. Det betyder, at vi blandt andet mangler arbejdskraft, og at især byggebranchen buldrer derudaf. Hvis vi justerer på håndværkerfradraget, også kendt som bolig-job-ordningen, så vi i stedet får et servicefradrag, er det en gevinst på flere måder. Udover de traditionelle ydelser som rengøring, børnepasning og havearbejde, så bør man også have flytteydelser og reparationer med ind i pakken. Vi skaber aktivitet i andre sektorer, og det kan skabe både jobs og incitament til at være mere grønne. [...] Får vi skabt et servicefradrag med grønne elementer som reparationer, så kan vi også bedre kippe med det grønne flag og komme EU's ambitiøse lovgivning i forkøbet. Derfor kan regeringen med denne form for incitamenter med fordel begynde at forberede de danske forbrugere på, at de skal bidrage til at levetidsforlænge deres forbrugsvarer.[...] Sverige indførte et reparationsfradrag for elektriske produkter og tøj i 2017 til forbrugere. Det har ført til grønne reparationsjobs, og at svenske forbrugere gerne reparerer tøj helt ned til en pris på 500 kroner. Sverige har vist, at de grønne incitamenter virker, hvis der skal repareres og levetidsforlænge forbrugerprodukter. Det ønsker man endnu mere af på den anden side af Sundet og halverer nu momsen fra tolv til seks procent i 2022. Sverige vil den vej, da de har indset de åbenlyse fordele det giver for udvikling af et grønt og bæredygtigt forbrug, og rundt om hjørnet venter krav om reparationer fra EU, så Europa bliver grønnere og mere bæredygtigt."
Kilde: Altinget
Detaljer
- Publikationsdato
- 28. oktober 2021