EU i dagens aviser torsdag den 29. februar 2024

Tophistorier

Von der Leyen: EU skal være forberedt på krig
Flere af dagens aviser skriver, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen advarer om, at Europa kan være på vej i krig. I en tale til Europa-Parlamentet har hun fremhævet nødvendigheden af, at EU forbereder sig på muligheden for krig. Hun understreger, at selvom risikoen for krig ikke er overhængende, er det vigtigt at anerkende, at den ikke er umulig. For at styrke EU's forsvarsberedskab opfordrer von der Leyen til, at EU-landene begynder at genopbygge og modernisere deres forsvar med en øget indsats for at sikre flere forsyninger og midler. Som en del af denne strategi, vil EU-landene inden udgangen af 2025 fordoble deres produktion af ammunition, hvilket indebærer en målsætning om at producere mere end to millioner artillerigranater årligt. Derudover annoncerede von der Leyen, at EU-Kommissionen snart vil præsentere en ny europæisk industriel forsvarsstrategi, som vil understøtte disse mål.

Frankrigs præsident Emmanuel Macrons forslag om at sende vestlige tropper til Ukraine har vakt betydelig modstand og debat blandt internationale allierede. Det skriver dagens Jyllands-Posten. Fra Washington til Berlin og østeuropæiske hovedstæder er idéen blevet afvist, hvilket afspejler en bred skepsis over for en eskalering af konflikten med Rusland. Macron, som tidligere er blevet set som en tøvende leder i konflikten, fremstår nu som en markant skikkelse villig til at udfordre Ruslands aggression i Ukraine. Dette skifte i holdning har ledt til en række forsøg på mægling, der ikke har båret frugt, men også til en ny fasthed i tale, hvor Macron understreger, at "vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at Rusland ikke vinder denne krig," siger han. Denne stærke holdning har medført direkte afvisninger fra flere lande, herunder USA og Tyskland, der begge understreger, at de ikke vil sende tropper til Ukraine. Selvom Storbritannien og Danmark erklærer, at de vil støtte Ukraine på andre måder, eksempelvis gennem levering af avanceret militært udstyr, er idéen om at indsætte vestlige tropper ikke blevet positivt modtaget. På trods af den overvejende modstand er der dog også tegn på støtte. I Ukraine ses Macrons forslag som et tegn på forståelse for de risici, krigen udgør for Europa. I de baltiske lande, specielt Litauen, overvejes det endda at sende tropper til Ukraine for træning af soldater, hvilket viser en villighed til at opskalere støtten. Macrons taktik ses også som en del af en bredere fransk strategi for at styrke et uafhængigt europæisk forsvar. Denne ambition er blevet særligt relevant i lyset af politisk ustabilitet i USA og frygten for, at en fremtidig amerikansk administration måske vil trække sin støtte til NATO og dermed til Europas sikkerhed. "Vi er nødt til at holde muligheden for intervention åben," siger tidligere vicegeneralsekretær i NATO, Camille Grand, og understreger vigtigheden af ikke at sætte for mange begrænsninger for Europas handlemuligheder.

I Ekstra Bladets leder kan man i dag blandt andet læse: "Der kan blive krig i Europa - altså krig i et EU-land. Flere har allerede advaret om det. Nu er det Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens leder, der siger det. [...] I forgårs talte den franske præsident, Macron, om at sende soldater til Ukraine. Han sagde godt nok, at det var noget, der ikke var enighed om, men at man havde diskuteret ideen på et møde for omkring 20 lande i Paris. Det er meget muligt, at Macron bare sagde det for at dække over, at Frankrig selv har leveret latterlig lidt våbenhjælp til Ukraine, men han sagde det altså. Ånden er ude af flasken. [...] Putins svindende kreds af venner vil indvende, at sådan noget kunne Putin aldrig finde på. Det er de samme mennesker, som for godt to år siden hævdede, at Putin ikke kunne drømme om at invadere Ukraine. Dem skal vi ikke høre mere på. De fortjener kun vores foragt. [...] : Man skulle have forberedt sig på krig. Så det siger vel sig selv, hvad vi skal gøre nu. Og hvis det ikke er nok, så lad os lige minde om, at Forsvarets Efterretningstjeneste for nogle uger siden sagde, at det er 'meget sandsynligt', at Rusland vil bruge militær magt mod et Nato-land: Rusland vil gøre et eller andet, som ligger lige under tærsklen for Natos musketered og ikke er alvorligt nok til, at ballonen går op, og krigen bryder ud, men alligevel slemt nok til at skræmme hele Europa."

Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative, skriver i et debatindlæg under overskriften "Fredstid kan snart være fortid" blandt andet: "Jeg vil ikke appellere til frygt, men til forberedelse. Mens vi længe har taget vores frihed for givet, har Putin forberedt sig. [...] Jeg er nok ikke den eneste, der går rundt med en følelse af, at det hele kan eksplodere lige om lidt. At vi snart kan stå op til en forandret verden, hvor fred og fordragelighed er erstattet af krig og usikkerhed. Jeg er nok ikke den eneste, der frygter, at fredstid snart kan være fortid. Forstå mig ret: Jeg har ingen interesse i at sprede unødig frygt i Danmark. Da vi i 2022 indgik det nationale kompromis, var det et afgørende skridt i den rigtige retning. Som konservativ har jeg altid ment, at Danmark burde leve op til sine forpligtelser i Nato og holde vores forsvar ved lige. Det er entydigt positivt, at et flertal i Folketinget i dag er enigt med os. [...] Mens vi længe har taget vores frihed for givet, har Putin forberedt sig. Rusland er ved at blive omdannet til en krigsøkonomi, der producerer ammunition i langt hurtigere tempo end Europa. Mens krigen raser i Ukraine, tester Putin grænserne i resten af Europa. Det bliver vi nødt til at indrette os efter. Når vores fjende har en krigsøkonomi, skal vi have et forsvarssamfund. [...] Vi skal bruge EU til at opnå selvforsyning inden for samfundskritiske sektorer. Det gælder alt lige fra energiforsyning til microchips og ammunition. Vi skal forberede os på, at vi skal kunne holde stand, selv hvis vi ender med at stå alene. Jeg tror stadig på freden. Men jeg tror ikke på, at den kommer af sig selv. Jeg tror ikke på, at resten af verden pludselig ser lyset og forstår, at vi har fat i den lange ende, når vi taler om værdien af personlig frihed og demokrati."

I en analyse i dagens Politiken skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker, blandt andet: "Når Mette Frederiksen taler krigstruslen op, er det for at presse sine europæiske partnere. Og samtidig fortælle danskerne, at det kommer til at gøre ondt i økonomien. [...] Senere i interviewet sagde hun, at hun godt nok ikke ville bruge termen Tredje Verdenskrig, men at vi allerede nu har en situation, hvor krigen i Ukraine har konsekvenser i hele verden med energikrise og stigende priser. Alene at nævne Tredje Verdenskrig, uagtet man ikke vil bruge den som term, er en hård tolkning og en sproglig eskalering, der skal understrege alvoren. [...] Hun henviste også, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har gjort, til de efterretninger fra FE, som siger, at hvis ikke de europæiske lande tager sig sammen og får et mere effektivt forsvar og står sammen, vil Rusland om »to til fem år« kunne udfordre grænsen til et Nato-land. [...] Det kan skyldes, at hun i sin regeringstid har haft så mange kriser og også forstørret kriser og slået alarm og talt alvor, at det offentlige øre til sidst har mistet lytteevnen. Det kan også skyldes så meget andet. Eller som det blev sagt på Christiansborgs gange - uden for citat, naturligvis: 'Hun giver den altid lige 5-10 procent ekstra. Men det ændrer ikke på substansen'. [...] Det kommer til at koste. Hvilket Mette Frederiksen også satte ord på i et stort interview i Financial Times i denne uge. Avisen, som læses med lup i EU-hovedstæderne, har været på Marienborg og interviewet statsministeren. Her nævner de selvfølgelig, at hun var nævnt som mulig kandidat til Nato-topposten sidste år, og at hun stadig er på den europæiske rygtebørs, men fokus var ikke på hendes lyst til/mulighed for et europæisk topjob. Fokus var på en dansk statsminister, der har siddet så længe i europæisk toppolitik, at hun er en af dem, man lytter til. Og at den danske støtte til Ukraine, som er den fjerdestørste, gør, at Danmark bliver hørt i et selskab, hvor vi ellers ikke altid er blevet hørt."

Ekstra Bladet bringer et udpluk af læsernes reaktioner på Ursula von der Leyens udtalelse om, at EU skal være forberedt på krig. Her kan man blandt andet læse en reaktion af René Chodziuk Andersen, som skriver: "Når vi nu er så interesserede i at få startet en krig, så burde de politikere, som virkelig brænder for krigen, sendes til fronten som de første, og det samme skulle deres børn. Det samme burde ske i USA. Det er altid lettere at sende andre og deres børn i døden, når man selv sidder i sikkerhed. Og det skal ændres!".
Berlingske, s. 110; Information, s. 7; Politiken, s. 2, 7; Børsen, s. 31; Jyllands-Posten, s. 14, 24; Ekstra Bladet, s. 16, 17 (29.02.2024)

Russerne fyrer løs og får yderligere fremgang
Politiken og Børsen giver i dag en status på krigens gang i Ukraine. I dagens Politiken kan man læse, at Ukraine befinder sig i en svær position, hvor de står overfor en selvsikker russisk besættelseshær, samtidig med at løfter om ammunitionshjælp fra Vesten ikke er blevet indfriet i det omfang, der er nødvendigt. Dette har resulteret i, at det ukrainske forsvar er presset, og russerne har haft fremgang ved østfronten, hvor de har tvunget det ukrainske forsvar til at opgive flere byer. Ifølge rapporter, er EU's leverance af den lovede hjælp langt fra tilstrækkelig, hvilket har efterladt det ukrainske forsvar udsultet og med begrænsede muligheder for at stå imod russernes artilleribombardementer. Til trods for forsøg på at oprette nye forsvarsstillinger, er de ukrainske soldaters bestræbelser utilstrækkelige sammenlignet med de russiske befæstninger. Dette understreges af en ukrainsk militærblogger, der påpeger, at solide strategiske befæstninger kræver en fælles indsats, som ikke kan opnås alene af udmattede brigader. Situationen ved fronten er præget af usikkerhed, men der er tegn på, at ukrainske styrker har formået at holde stand mod de russiske fremrykninger i visse områder, blandt andet gennem brug af minefelter og droneangreb. I lyset af disse udfordringer, annoncerer EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU vil fordoble produktionen af ammunition inden udgangen af 2025, hvilket signalerer en forsinket, men vigtig opskalering af støtten til Ukraine. Dette tiltag kommer tre år efter Ruslands angreb på Ukraine og 11 år efter russernes besættelse af Østukraine og Krim, hvilket fremhæver den langvarige konflikt og de komplekse udfordringer, der ligger i at yde effektiv støtte til Ukraine i krigen mod Rusland.

I Børsens Indsigt af Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "Det værste kan ske. Ukraine kan tabe krigen mod Rusland. For den russiske hær har langsomt, men sikkert, opgraderet sin kampevne. Og anvender tillige den grotesk betegnede “kødstrategi” - ved at ofre titusindvis af krigsmæssige amatørtropper i fremstød i forreste linje. Nyhederne fra fronten i det østlige og sydlige Ukraine er nu som oftest i russisk favør. Sådan har det været i månedsvis. [...] Derfor er USA og Canada nu klar til at konfiskere de indefrosne russiske valutareserver på rundt regnet 300 mia. dollar og bruge milliarderne på bl.a. den våbenhjælp, Ukraine har et presserende behov for. Det er Canadas finansminister Chrystia Freeland, der inden et G20-møde for finansministre i Brasilien siger, at hun og Janet Yellen, USA's finansminister, er helt enige om at konfiskere Putins reserver. Men Europa tøver. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, vil “kun” tage afkastet fra Ruslands valutareserver, siger hun onsdag til Europa-Parlamentet. Det er måske kun 3-4 mia. dollar. Fordi Kongressen i USA har blokeret for en bevilling på 60 mia. dollar til Ukraine, og fordi EU og USA er uenige om konfiskeringen af valutareserverne, vil Ukraine fortsat være presset. Og ude af stand til at generobre de ca. 20 pct. af landet, der er russisk besat. Mick Ryans råd er, at Nato og Ukraine sammen skal udvikle nye doktriner og træningsprogrammer. [...] Nu har russerne lært af nederlagene. Efter store tab af kampvogne og andre pansrede køretøjer til især ukrainske Javelin-raketstyr bygger de nu beskyttende bure, der er så effektive, at de eksporteres. Rusland har også indhentet og overhalet Ukraines forspring på brug af droner og på elektronisk krigsførelse. Mick Ryan skriver, at Rusland nu både har flere droner end Ukraine og er bedre til at anvende dem."
Politiken, s. 5; Børsen, s. 20 (29.02.2024)

Prioriterede historier

Hvor skal du hen, du?
I Ekstra Bladet kan man i dag læse om Danmarks statsminister Mette Frederiksens (S) muligheder for en international toppost inden for EU eller NATO. Trods en klar afvisning, når hun adresserer den danske offentlighed, hvor hun eksempelvis til Ekstra Bladet har sagt "Ja," til spørgsmålet om hun ville afvise et sådant tilbud, fremstår hendes udtalelser til internationale medier som Financial Times mere nuancerede. "Jeg har aldrig efterspurgt et internationalt job. Jeg er glad for at være dansk statsminister," siger Mette Frederiksen i et interview, hvilket har givet anledning til yderligere spekulationer om hendes fremtid. En anonym kilde fra Socialdemokratiet udtrykker tvivl om Frederiksens fulde engagement i national politik, idet der spekuleres i hendes ambitioner på det internationale plan. Dette understøttes af hendes rosende ord om Ursula von der Leyen og en appell til europæiske socialdemokrater om en hårdere linje på integration og retspolitik. "Et usikkert samfund er altid et større problem for mennesker med færre muligheder. Rige mennesker kan altid købe sig til sikkerhed," siger Frederiksen, hvilket tolkes som et signal om hendes internationale ambitioner. Internt i Socialdemokratiet, såvel som hos politiske modstandere, vurderes det, at Frederiksen ville acceptere en tung international stilling, hvis muligheden opstod. Dette trods hendes forsøg på at dæmpe spekulationerne. Venstre overvejer allerede, hvilken potentiel efterfølger der ville være nemmest at samarbejde med, hvor Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard nævnes som muligheder. På Christiansborg er der en bred forståelse for, at Frederiksen måske ikke taler helt sandt om sine internationale ambitioner, hvilket synes accepteret som en del af det politiske spil. Spekulationerne om hendes fremtid forventes at fortsætte indtil et afgørende møde efter europaparlamentsvalget, hvilket understreger den vedvarende usikkerhed og interesse for Frederiksens karrierevalg på både nationalt og internationalt plan.

Med forventningen om, at Mark Rutte og Ursula von der Leyen indtager topposterne som henholdsvis Nato-generalsekretær og formand for EU-Kommissionen, står det klart, at mulighederne for Mette Frederiksen til at opnå en lignende international position ser begrænsede ud. Dette skyldes især geografiske overvejelser, der spiller en væsentlig rolle i fordelingen af ledende roller inden for internationale organisationer. "Geografi betyder bare noget. Det gør det altså. Det betyder meget," siger en kilde med indsigt i processen. Østeuropæisk modstand har tidligere forhindret Mette Frederiksen i at opnå posten som Nato-generalsekretær, og selvom der er støtte fra Nato's stormagter til Ruttes kandidatur, er den østeuropæiske tøven stadig en faktor. Dette efterlader dog stadig et lille håb om, at situationen kan ændre sig, og at der kan åbnes op for nye muligheder for Frederiksen, hvis Rutte mod forventning ikke skulle blive valgt. Udsigten til en sådan ændring bedømmes dog som værende lille, især i et amerikansk valgår, hvor det vurderes, at USA's præference for kandidat vil have stor indflydelse. Dette scenario peger på de komplekse dynamikker og geopolitiske overvejelser, der karakteriserer udnævnelsen af ledere til internationale organisationer, og som stiller Mette Frederiksen over for betydelige udfordringer i hendes bestræbelser på at sikre sig en international toppost.

Ekstra Bladet skriver desuden, at det forventede dårlige resultat for Socialdemokratiet ved det kommende europaparlamentsvalg kan få konsekvenser for fordelingen af topstillinger inden for EU, hvilket potentielt kan påvirke statsminister Mette Frederiksens position. Traditionelt har konservative, liberale og socialdemokratiske partier delt magtfulde poster mellem sig, men et kaotisk valgresultat kan ændre på denne kutyme. Blandt de socialdemokratiske ledere i Europa er Mette Frederiksen en af de få, der stadig nyder en vis politisk medvind, i modsætning til kolleger som Olaf Schulz i Tyskland og Pedro Sånchez i Spanien, der begge kæmper med politiske udfordringer. I Portugal har Antonio Costa været tvunget til at træde tilbage på grund af en korruptionsskandale, hvilket har undermineret hans chancer for at opnå en ledende EU-post. Pedro Sånchez, på trods af hjemlige udfordringer og et dårligt lokalvalg i Galicien, anses stadig som en stærk socialdemokratisk kandidat til internationale positioner, da han har været i spil til Nato-posten tidligere. Historisk set er formandskabet for Rådet gået til tidligere statsledere fra Belgien og Polen, men aldrig til en socialdemokrat. Med Ursula von der Leyen, der fortsætter som kommissionsformand, og med hendes møde med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, understreges det, at erfaring på statslederniveau vægtes højt i EU's topjob. Dette kan indikere, at fremtidens EU-ledelse vil blive rekrutteret fra en lignende baggrund, hvilket potentielt kunne omfatte Mette Frederiksen, hvis hun søger mod international politik.
Ekstra Bladet, s. 14-15, 15 (29.02.2024)

Det digitale indre marked

Ekspertgruppe advarer: Kunstig intelligens truer vores demokrati
Regeringens tech-ekspertgruppe advarer om, at den nemme tilgængelighed af kunstig intelligens (AI) nu udgør en alvorlig trussel mod demokratiet og samfundsordenen, da den gør det muligt at manipulere tekster, lyd, billeder og videoer på en måde, der aldrig før har været mulig. Gruppen fremhæver, at det bliver stadig sværere at skelne mellem ægte og manipuleret indhold, hvilket underminerer troværdigheden af informationer formidlet digitalt. Mikkel Flyverbom, formand for regeringens tech-ekspertgruppe, understreger problemets omfang: "Al information kan potentielt være utroværdig, når vi møder den i digital form. Det er billeder, tekst, lyd og videoer, hvor det allerede kan være noget nær umuligt at afkode ægthedsværdien. Det har konsekvenser for den helt grundlæggende tillid i vores samfund: Hvilke informationer man kan stole på, og hvem man kan stole på?" Et af de centrale problemer, som ekspertgruppen påpeger, er spredningen af AI-værktøjer, der gør det muligt for enhver at skabe og sprede falsk indhold med få klik. "Udfordringen er ikke selve teknologien, men at den kommer i en så brugervenlig form, at alle kan bruge de her værktøjer gratis og uden behov for særlig teknisk indsigt. Lige nu går det ud over ældre mennesker, der lokkes til at overføre 5.000 kroner til en svindler, fordi de tror, de taler med deres børnebørn i telefonen. De hårdt ramte er også piger og kvinder, der udsættes for deepfake pornografisk materiale. På sigt er det alle, der sættes i situationer, hvor det er svært eller umuligt at afgøre, om materialet er sandt eller falsk," siger Mikkel Flyverbom. Gruppen fremhæver også den internationale bekymring omkring 'informationsintegritet', idet misinformation og desinformation af World Economic Forum er udpeget som den største globale risikofaktor. Denne udvikling stiller krav om nødvendige reguleringer og tiltag for at beskytte samfundet og bevare tilliden til information. Tech-ekspertgruppens anbefalinger til regeringen vil blive fremlagt med henblik på at adressere disse udfordringer og sikre en ansvarlig omgang med AI-teknologi.
Politiken, s. 1,4 (29.02.2024)

Europæiske medier stævner teknologigigant for annoncedominans
Mediekoncerner fra 17 lande, herunder Danmark, har stævnet Google for et milliardbeløb, idet de hævder, at selskabet har misbrugt sin magt på det digitale annoncemarked. Det skriver dagens Berlingske. Sagen, der involverer krav om erstatning på ca. 2,1 milliarder euro, er anlagt ved en domstol i Amsterdam. Blandt de danske sagsøgere er Det Nordjyske Mediehus, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier og TV 2 Danmark. "Det er vigtigt at handle, ikke kun for at sikre, at skaderne for udgiverne kompenseres fuldt ud, men også for at sikre, at Googles konkurrenceforvridende opførsel forhindres i fremtiden," siger Jan Bart van de Hel, partner i det hollandske advokatfirma Stek, der repræsenterer medierne. Konflikten skyldes Googles rolle som både mægler, auktionarius og salgsagent i processen for placering af onlineannoncer, hvilket medieorganisationerne mener skaber en interessekonflikt. De påpeger, at Google favoriserer sine egne værktøjer på bekostning af konkurrenterne, hvilket skader udgivernes indtjening og øger deres omkostninger. I juni 2023 udtalte EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, at Google har misbrugt sine dominerende positioner på annoncemarkedet og krævede, at Google frasælger dele af sin forretning. "Vores annonceteknologiværktøjer hjælper netsteder og apps med at betale for deres indhold og gør det muligt for virksomheder af alle størrelser at nå effektivt ud til nye kunder," forsvarede Dan Taylor, Googles direktør for det globale annoncesalg, selskabets praksis. EU's undersøgelse af Googles praksis er endnu ikke afsluttet.
Berlingske, s. 4-5 (29.02.2024)

Finansielle anliggender

Den næste uge bliver afgørende for danske boligrenter
Berlingske bringer i dag en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Om en uge er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Det betyder en ny rentebeslutning. Den toneangivende rente er lige nu på fire procent. Nationalbankens rente er lidt lavere på 3,6 procent. Men det er mest af alt de nye prognoser, der vil få opmærksomhed. For hvordan går det egentlig med udsigterne for økonomisk vækst og inflation i euroområdet? [...] Hvor den amerikanske centralbank har omfavnet sin egen prognose om at sætte renterne ned tre gange i år - næsten uanset hvor godt det går - fortsætter ECB med at holde rentenedsættelser væk fra kroppen. De finansielle markeder havde ved årets begyndelse store forventninger til ECBs rentenedsættelser. Hele syv af slagsen var der indpriset i forventningen til i år. Blandt danske økonomer var diskussionen mest, om ECB ville begynde at sætte renten ned i marts eller april. Nu er det helt sikkert, at der ikke kommer en rentenedsættelse i marts. Og nok heller ikke i april. 'Måske til sommer,' har udmeldingen været fra ECBs chef, Christine Lagarde. Internt i ECB foregår der lige nu en hård kamp mellem dem, der vil sætte renten hurtigt ned - duerne - og dem, der vil tage det mere med ro - høgene. [...] Dertil kommer, at det europæiske arbejdsmarked befinder sig i ukendt territorium. De seneste års mange reformer af arbejdsmarkeder og tilbagetrækning betyder, at den europæiske arbejdsstyrke er steget kraftigt. Og det samme er beskæftigelsen, der befinder sig på et rekordhøjt niveau. Faktisk har euroområdet over de seneste seks år været præcis lige så dygtig som USA til at skabe nye job. Det betyder, at arbejdsløsheden i euroområdet igen i december var nede på det laveste niveau nogensinde. Det er ikke sikkert, at der er den samme sammenhæng mellem arbejdsløshed og lønvækst som tidligere, men ECB kan ikke bare smide årtiers økonomisk tankegods ud ad vinduet for at sætte renten lidt hurtigere ned. Desuden er produktiviteten i euroområdet næsten ikke vokset de senere år. Det øger risikoen for, at lønvækst bliver væltet over i virksomhedernes priser. ECBs dilemma er, at sindsstemning og vækst klart taler for markante rentenedsættelser. Men at situationen på arbejdsmarkedet slet ikke gør det."
Berlingske, s. 6 (29.02.2024)

Klima

DI og Metal: EU-bureaukrati spænder ben for grønne, danske industrijob
Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal, Sofie Carsten Nielsen, chef for EU hos Bio Project, Dansk Industri og Mikael Wraae Valsted, chef, DI Bio, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Det er ellers almen kendt i organisationsverdenen, at omstillinger ofte støder på grund af manglende indsigt i de involveredes hverdag. Vi kan formulere nok så mange mål på vegne af andre, men hvis vi ikke konkret anviser, hvad de skal gøre anderledes med de mulige værktøjer, kommer vi sjældent langt. Et alt for godt eksempel er EU’s forslag til reduktion af pesticidforbruget i landbruget, kendt som SUR og en del af den større European Green Deal. Det led for nylig grundstød i Bruxelles, da landmænd over hele Europa i protest forsøgte at kaste de grønne målsætninger under traktoren. Protesterne var ikke alle lødige, men vigtigst i argumentationen var, at EU ikke havde tænkt realistiske alternativer ind i billedet. Grundlæggende støtter alle interessenter i Europa en reduktion af pesticidforbruget, inklusiv producenterne selv, men samtidigt havde landmændene en væsentlig pointe i, at de manglede reelle alternativer. [...] Alternativerne kan produceres i danske ståltanke af fremtidens industriansatte, der leverer konkret grøn omstilling. [...] Det er præcis her, at kæden hopper af for EU-lovgivningen. For imens der stort set er europæisk konsensus om, at vi skal reducere brugen af pesticider, er det nærved umuligt at få godkendt eksempelvis nye biopesticider. Officielt er der op til syv års sagsbehandling, hvis du overhovedet kan få en national myndighed til at påtage sig ansøgningen. Her er ventetiden op til to år yderligere, hvorfor ventetiden på at få en ny biosolution på markedet nærmer sig tæt på et årti. [...] Vores bøn er at eksportere den danske politiske model til også europæiske forhandlinger. At vi i højere grad indtænker realistiske løsninger, så ambitiøse og nødvendige planer som SUR ikke grundstøder i fremtiden. For vi har brug for en grøn omstilling af vores europæiske fødevareproduktion, vi har brug for, at det går hurtigt, og vi har brug for praktiske løsninger. Det kan biosolutions være med til at levere på, og det bør Danmark kæmpe for i Bruxelles."
Altinget, onsdag (29.02.2024)

Landbrug

Overblik: Her er regeringens strategi for grønne job i landbrugssektoren
Ifølge Altinget onsdag har regeringen præsenteret en strategiplan frem mod 2030, der sigter mod at sikre grønne jobs i landbrugs- og fødevaresektoren i Danmark. Planen kommer i kølvandet på Svarer-udvalgets rapport om en CO2e-afgift på landbruget og fokuserer på tre særlige områder: biosolutions, plantebaserede fødevarer og agri-tech. Med strategien ønsker regeringen at fremhæve fem pejlemærker for sektorens fremtid. Et centralt element i strategien er forskning og innovation, hvor regeringen blandt andet ønsker at udvide brugen af landbrugsjord for at reducere CO2-udslippet og implementere en klimaafgift. Derudover fokuseres der på synergieffekter mellem landbrug og andre erhverv for at fremme en cirkulær økonomi. Erhvervsfyrtårnet "Biosolutions Zealand" skal udvikle biosolutionssektoren yderligere, og regeringen ønsker at arbejde for en innovationsvenlig EU-regulering. For at understøtte udviklingen i grønne løsninger til landbruget er der afsat 340 millioner kroner til forskning og udvikling under "aftale om fordeling af forskningsreserven i 2024". Desuden støttes udviklingsprojekter inden for fødevaresektoren gennem "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram". Kompetencer til fremtidens grønne jobs er også i fokus. Jordbrugsuddannelserne opfordres til at skabe rammer for livslang læring og styrke elevernes digitale kompetencer. Københavns Universitet vil udbyde en toårig uddannelse indenfor biosolutions fra 2024. For at effektivisere udrulningen af grønne løsninger peger regeringen på mulighederne for offentlige finansieringsmuligheder og tilskudsordninger. Det inkluderer bedre adgang til banklån for landmænd og erhvervsfremmesystemet. Endelig fremhæves Danmarks potentiale for at eksportere grønne løsninger globalt. Der er afsat finansieringsmuligheder for at støtte små og mellemstore virksomheders eksportindsats. De tre fokusområder, agri-tech, plantebaserede fødevarer samt biosolutions, udgør kernen i regeringens vision for en grønnere og mere bæredygtig landbrugs- og fødevaresektor i Danmark frem mod 2030.
Altinget, onsdag (29.02.2024)

Migration

Asylansøgninger ramte sidste år højeste niveau siden 2016
Antallet af personer, der søger om asyl i EU, oplevede i 2023 en stigning på 18 procent i forhold til året før, med i alt 1,14 millioner asylansøgninger. Dette er det højeste antal siden flygtninge- og migrationskrisen i 2015 og 2016, rapporterer EU's Agentur for Asyl (EUAA). De primære grupper af asylansøgere kommer fra Syrien og Afghanistan, mens tyrkiske statsborgere nu udgør den tredje største gruppe, hvilket markerer en ny udvikling med en stigning på 82 procent i antallet af tyrkiske asylansøgere fra det foregående år. Den specifikke årsag til denne stigning er endnu ikke klarlagt. Desuden har krigen i Gaza haft en direkte indvirkning på asylstatistikkerne i EU, idet næsten 11.600 palæstinensere søgte om asyl i løbet af året. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (29.02.2024)

Sikkerhedspolitik

Danske selskabers produkter fundet i russisk udstyr på slagmarken
I Berlingske og Information kan man i dag læse, at danske produkter fra to milliardvirksomheder er blevet identificeret i militært udstyr, som Rusland har tabt på slagmarken i Ukraine. Komponenterne stammer fra LINAK-koncernen og Dinex, hvor sidstnævnte har udtalt sig om sagen. "Det er selvfølgelig dybt beklageligt, såfremt oplysningen om, at der er fundet ét Dinex-produceret gasudstødningsrør på et russisk pansret køretøj, er korrekt," siger Kristian Kaufmann, kommunikationschef i Dinex. Denne opdagelse indgår i en større undersøgelse foretaget af The Yermak-McFaul Group, der har analyseret effekten af de vestlige sanktioner mod Rusland. Undersøgelsen har afsløret, at 95 procent af de samlede komponenter fundet på slagmarken i Ukraine, og som stammer fra tabt russisk udstyr, er produceret i lande, der har indført sanktioner mod Rusland, inklusiv Danmark. Dette har ført til kritik af sanktionernes effektivitet. Benjamin Hilgenstock, forsker og økonom ved German Council on Foreign Affairs og Kyiv School of Economics, påpeger, at det er sandsynligt, at Rusland genbruger dele fra civile køretøjer til militært udstyr, hvilket kan forklare, hvordan danske virksomheders produkter er endt i Ukraine uden deres vidende. "Det er meget sandsynligt, at der ikke er tale om et enkelttilfælde, og at den del, der er fundet, dermed er blevet brugt i flere af samme slags enheder," siger Hilgenstock. Rapporten konkluderer, at Ruslands krigsmaskine fortsat bliver forsynet med vestlige produkter, og at importen af kritiske materialer til den militære industri kun er faldet med ti procent sammenlignet med før krigen. Dette understreger udfordringen med at håndhæve effektive sanktioner og nødvendigheden af, at virksomhederne gør mere for at sikre, at deres produkter ikke bidrager til Ruslands krigsførelse.
Berlingske, s. 4-5; Kristeligt Dagblad; Børsen (29.02.2024)

Udenrigspolitik

Dan Jørgensen: "Lige nu og her er der ikke noget alternativ til UNRWA"
Beklager for den tidligere udeladelse. Her er et revideret resume med fokus på EU: Altinget skriver onsdag, at den danske regering stadig afventer resultatet af den internationale undersøgelse relateret til anklagerne mod 12 tidligere ansatte i UNRWA, før det beslutter sig for, om det planlagte danske bidrag til organisationen kan udbetales. Udviklingsminister Dan Jørgensen(S) udtrykker, at det er kritisk at opretholde støtten til UNRWA: "Alt andet vil være katastrofalt. Behovet for humanitær bistand til Palæstina har aldrig været større... men det ændrer naturligvis ikke ved, at UNRWA skal være neutral og uangribelig," siger han. Jørgensen fremhæver også, at et kollaps af UNRWA ville have en destabiliserende effekt ikke kun i Gaza, men også på Vestbredden og i Libanon. Henrik Dahl (LA) rejser bekymring for undersøgelsens troværdighed, mens Jørgensen understreger vigtigheden af en uafhængig undersøgelse og udtrykker tillid til de involverede organisationer. "Det allervigtigste for os er, hvis vi kan konkludere, at UNRWA som organisation ikke er en dysfunktionel og biased og måske endda kriminel organisation, som nogen har antydet," tilføjer Jørgensen. Diskussionen om UNRWA og situationen i Gaza bringes også op i EU-konteksten, hvor Lars Løkke Rasmussen påpeger, at Danmark opnår mest ved at arbejde gennem EU for en fælles position: "Vores største chance for at påvirke den her situation, det er at bidrage til, at EU har en fælles position. For hvis der er noget, der kan betyde noget i forhold til at fremme en langsigtet løsning, så er det en samlet EU stemme," siger han.
Altinget, onsdag (29.02.2024)

Israels ugerninger er ikke alle jøders skyld
Klaus Goldschmidt Henriksen, socialpædagog og chefkonsulent, Zen Donen, Cand.jur. med jødisk baggrund, Niels Brinch It-konsulent og aktivist, Jonatan Ungermann Goldshtein, adjunkt på Aalborg universitet og Morten Thing, dr. phil. og forfatter, skriver i en kronik i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Det er den israelske regering og dens støtter, der gør det farligt at være jøde. Så længe de bliver ved med at koble kritik af Israel og zionisme sammen med jødehad, så længe vil jøder - uanset at de er enige i kritikken - blive koblet til den apartheidpolitik og undertrykkelse af palæstinensere, som den israelske regering og støtter står for. Vi husker alle Danmarks fortid, om ikke andet, så fordi vi har set ”Matador”, hvor også danske jøder blev deporteret til nazisternes udryddelseslejre. Dengang blev jøder beskyldt for alverdens dårligdomme i Tyskland, men jødehad var udbredt længe før det i hele Europa og Rusland. [... ] Israel forbinder den jødiske religion med den israelske nationalitet. Israel betragter jødedom som både religion og nationalitet. Israel erklærer sig som ”den jødiske stat”, og derfor bliver jøder i Israel behandlet bedre end f.eks. borgere med palæstinensisk baggrund. Ikke kun det - Israel betragter alle jøder verden over som sine potentielle borgere, hvor de kan få automatisk statsborgerskab. Således bliver jøder verden over ufrivilligt forbundet med Israels nationalisme, på trods af at der er en lang historik med uenighed blandt jøder om zionisme. Det kommer desværre ikke fra “fremmede”. EU-Parlamentet vedtog i 2017 en definition af begrebet ”antisemitisme”, som kan bruges til at sidestille kritik af Israel med antisemitisme. Det er ikke bare en åbenlys logisk fejlslutning, men implikationen, at Israel-kritikere skulle være ansvarlige for jødehad, er i 2022 undersøgt grundigt af Tysklands Forsknings- og Informationscenter for Antisemitisme (Rias), som ikke finder det bevist. [...] Vi håber, at Danmark og danskerne træder i karakter og værner om den selvforståelse, mange af os er vokset op med - at vi ikke skal bedømmes på andres gerninger end vores egne. Vi skal ikke acceptere, at alle verdens jøder kædes sammen med Israels ugerninger."
Jyllands-Posten, s. 25 (29.02.2024)

Moldovas regering affejer udbryderregions ønske om russisk hjælp
Flere aviser skriver i dag, at Moldovas regering har affærdiget et ønske fra udbryderregionen Transnistrien om russisk hjælp. Ønsket blev fremsat under en kongres, som moldovisk toppolitik beskriver som en propagandabegivenhed. Transnistrien, der har opretholdt selvstændighed fra Moldova i tre årtier med støtte fra Rusland, søgte hjælp efter Moldova krævede, at firmaer fra regionen behandler importtold. "Det, regeringen gør i dag, er at tage små skridt mod den økonomiske reintegration af landet," siger Moldovas præsident, Maia Sandu, om regeringens tilgang til konflikten i Transnistrien. Oleg Serebrian, Moldovas vicepremierminister, udtaler, at kongressen i Transnistrien var en propagandabegivenhed, og understreger, at såvel udbryderregionen som alle Moldovas borgere vil drage fordel af landets stræben efter EU-medlemskab. Forholdet mellem Rusland og Moldova er forværret efter Moldovas proeuropæiske kursændring og anklager mod Rusland for at forsøge at destabilisere landet. Ruslands udenrigsministerium har som reaktion på kongressen udtalt, at beskyttelsen af Transnistriens borgere er en prioritet for Rusland.
Kristeligt Dagblad; Børsen; B.T. (29.02.2024)

Vi kan ikke være det bekendt
Jørgen Jelstrup, tidligere oberst og ledelseskonsulent, skriver: "Gaza-konflikten stjæler desværre opmærksomheden fra krigen i Ukraine, der er helt afgørende for Europas sikkerhed. Det er kampen mod Hamas ikke. [...] Vestens støtte til Ukraine vakler i flere lande, og EU's mange svage sanktioner virker desværre ikke effektivt. EU-lande øger eksporten til Ruslands nabolande og køber desværre stadig russisk gas for omkring 150 mia. kr. årligt. Dette beløb er sammen med store olieindtægter fra bl.a. Indien og Kina med til at holde russisk stats- og krigsøkonomi i gang. [...] Ukraine har naturligvis stoppet brugen af russisk gas, men lader på opfordring gassen flyde til et EU, der desværre fortsat ønsker at importere. Vi kan ikke være det bekendt! Tiden arbejder desværre for russerne."
Jyllands-Posten, s. 23 (29.02.2024)