Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. juli 2021

EU i dagens aviser torsdag den 29. juli

Tophistorier

Agentur har fået styr på grænserne, men metoderne diskuteres alvorligt
Siden flygtninge og migrantkrisen i 2015 er Frontex blevet EU's vigtigste instrument i at bremse ulovlig migration og budgettet er blevet mere end tredoblet til nuværende 3,5 milliarder kroner, skriver Politiken. Planen er, at der skal være 10.000 grænsevagter indenfor de kommende år. ”Frontex er det vigtigste agentur i EU. Det er afgørende for Schengenområdets funktion og beskyttelse af vores grænser,” siger EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson. Men de seneste år har Frontex kæmpet med kontroversielle beskyldninger om medvirken til ulovlige 'pushbacks' af migranter både til søs og land. ”Frontex er et symptom på et meget bredere problem i EU's usammenhængende migrationspolitik, hvor de skal balancere det internationale krav om at respektere menneskerettighederne, samtidig med at de skal stille medlemslandene tilfredse ved at holde migrationstallet nede,” siger Andrew Geddes, migrationseskpert ved Europauniversitet. Ifølge en ny undersøgelse, som Europa-Parlamentet satte i værks tilbage i marts i år, og som netop er offentliggjort, konkluderer undersøgelsen ikke, at Frontex har været direkte involveret i at begå ulovligheder, der bryder med internationale konventioner, Undersøgelsen finder det dog foruroligende og kritisabelt, at adskillige FN-rapporter og NGO-rapporter tilsyneladende er gået ubemærket hen. I et skriftligt svar afviser Frontex at have handlet forkert og skriver, at de ser rapporten som bekræftelse på, at agenturet ikke er involveret i nogen krænkelse af menneskerettighederne.

Fabrice Leggeri, som har været chef i Frontex' siden 2015, da migrantkrisen begyndte, skal stå skoleret for EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, da hun ser det som et særligt svigt fra Fabrice Leggeris side, at han ikke har sikret ekstra personale til at overvåge Frontex' aktiviteter og sikre at menneskerettighedskonventionen bliver overholdt. ”Kommissionen er bekendt med en række alvorlige mangler i driften af Frontex, som skal adresseres hurtigst muligt. Fabrice Leggeri har forsikret mig, at den nye Fundamental Rights Officer vil have adgang til al data og information for at kunne fungere uafhængigt i sin stilling,” siger hun. Derudover vil Ylva Johansson have, at Frontex' bestyrelse, som består af repræsentanter fra medlemslandene, skal spille en mere aktiv rolle fremover. ”Ekstra personale, som skal overvåge Frontex' aktiviteter, skal ansættes uden forsinkelse” siger hun og fortsætter: ”Jeg er blevet underrettet om, at Frontex vil afslutte en første analyse af rapporten og dens anbefalinger inden slutningen af sommeren. Jeg vil følge denne proces nøje og tage yderligere skridt, når og hvor det er nødvendigt,” siger hun.
Politiken, s. 1, 6 (29.07.2021)

Prioriterede historier

Lande skruer op for indirekte vaccinetvang
Deltavarianten spreder sig og volder store problemer i USA og torsdag ventes USA's regering at indføre obligatorisk vaccination af statsansatte, skriver Børsen og Jyllands-Posten. I det amerikanske ministerium for veteraner, der driver et af USA's største sundhedssystemer, samt i New York og Californien, er der allerede krav om vaccination for offentligt ansatte. Det forventes dog, at præsident Joe Bidens forslag vil indeholde en mulighed for at lade sig teste løbende, hvis man siger nej til vaccination, skriver Børsen. Også i Frankrig har præsident Macron og hans regering skruet op for indsatsen, hvor der fra på søndag skal fremvises et gyldigt coronapas, hvis man vil på restaurant og bar eller køre med tog på længere ruter. Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved tænketanken German Marshall Fund, følger både USA og Europa og han mener, deltavarianten fungerer som en “accelerator” for de udfordringer, landene kæmper med. “Vi har fået en variant, som er giftig. Tidligere tænkte mange regeringer nok, at de havde tid frem til efteråret til at vaccinere. Det har de bare ikke længere,” siger han og pointerer, at man “både skal vaccinere hurtigere og også skal højere op i tilslutning for at nedbringe risikoen. Når vi har en ny situation, er det også forståeligt, at landene tager nye metoder i brug”.
Børsen, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 12 (29.07.2021)

Det digitale indre marked

Det er skæbnens ironi, hvis det bliver Kina, der gør op med bic tech
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Investorer i det meste af verden forsøger i disse dage at forstå Kinas politik overfor kinesiske virksomheder, der er børsnoteret i USA. […] Kina har i denne uge skabt yderligere usikkerhed om kinesiske aktier i USA og deres særlige juridiske konstruktion. Det er nærliggende at se Didis straf i sammenhæng med rivaliseringen mellem USA og Kina. For et land med globale ambitioner er det ikke attraktivt at se sine mest avancerede virksomheder blive børsnoteret i USA frem for i Kina. Dette handler utvivlsomt om geopolitik, men det handler om mere end det. Det handler om reguleringen af store tech-virksomheder, kaldet big tech. Forløbet viser, at Kina vil stramme reguleringen af landets tech-virksomheder, og det startede med indgrebet mod Ant Group i efteråret. Kinas ledelse, kommunistpartiet, bryder sig ikke om mulige rivaliserende magtcentre, og de nye tech-virksomheder er blevet uhyre magtfulde. […] Kinas initiativ kalder på en afklaring hos især USA og også EU: Hvordan vil man regulere sine tech-virksomheder? Størrelse? Forbrugerbeskyttelse? Beskatning? Man har talt om det i lang tid, måske er det på tide at komme frem til et klart svar. Det er skæbnens ironi, hvis det bliver Kina og ikke Vesten, der tager føringen i den politiske regulering af de store tech-virksomheder, sætter klare grænser for deres forretningsmodeller og skærper deres indbyrdes konkurrence.”
Børsen, s. 32 (29.07.2021)

Klima

Klimakrisen må bremses nu
Fra 150 lande advarer næsten 14.000 forskere nu om global klimakrise og kræver ’øjeblikkelige forandringer’ af verden regeringer, skriver B.T. ”Vi er tæt på at nå de frygtede tipping points, hvor klimaet løber løbsk. Det vil medføre hidtil ukendte menneskelige lidelser,” hedder det i erklæringen, som onsdag bringes i tidsskriftet BioScience. En af underskriverne er Carsten Rahbek, professor i biodiversitet og centerleder ved Københavns Universitet. Han siger blandt andet: ”Skal vi klare klimaet, skal vi have meget mere permanent skovdække og velfungerende økosystemer. Mængden af rent vand per menneske er halveret. Vi har brug for mere naturlig vandcirkulation til at rense vandet. Masser af steder mangler vand. Vi ser den hast, hvormed Amazonas ryddes. Det påvirker klima og biodiversitet, men så sandelig også hygiejne, sundhed og landbrug. EU har en strategi om at afsætte 30 procent af jorden til natur. Holland med en befolkningstæthed tre gange vores er tæt på. Men i Danmark skal vi jo dyrke det sidste græsstrå på den tørreste plet land.”

Jyllands-Posten bringer en kronik af Esben Møller Madsen, skovrider, InNovaSilva ApS, Palle Madsen, direktør og seniorforsker, ph.d., InNovaSilva ApS og Per Hilbert, pens. skovrider og sekretariatsleder, Skovdyrkerne. De skriver blandt andet: ”Mens vi venter på holdbare teknologiske løsninger, som kan hjælpe med at bremse udledningen af fossilt CO2, skal situationen undervejs håndteres. Parallelt med, at udledningen af fossilt CO2 til atmosfæren reduceres, skal vi selvfølgelig også tænke på den fossile CO2, som allerede er i atmosfæren. Kan den fjernes og bindes effektivt, så vi kan reparere skaden på atmosfæren? Det kan den, og det mest kraftfulde hjælpemiddel, vi har til rådighed, er skovdrift. […] Sagligheden er heller ikke i top i de afrapporteringer fra Natura 2000-områderne, som sendes til EU om naturens tilstand. Her fornemmer man, at det videnskabelige er trængt i baggrunden af den politiske agenda. Disse rapporter kan således næppe danne seriøs baggrund for at konkludere noget som helst om situationen i de danske skove generelt. […] Det er kritisk, at vi i Danmark vil omlægge 75.000 hektar skov til rewilding og urørt skov. Vi risikerer dermed at øge klimabelastningen modsvarende den årlige CO2-udledning fra en stor dansk provinsby - måske uden at opnå øget biodiversitet. Det ligner - med forlov - et ideologisk togt for urørt skov, som ofrer klimaet for en påstået øget biodiversitet.”
B.T., s. 8; Jyllands-Posten, s. 29 (29.07.2021)

Nyt energisparemål kan give eksportboost til Danfoss
Flere danske virksomheder kan komme til at nyde godt af det løftede mål for energieffektivitet, der blev foreslået for to uger siden i EU-Kommissionens storstilede grønne klimapakke under navnet “Fit for 55”, skriver Børsen. En af dem er industrigiganten Danfoss, som udvikler og sælger en række produkter, der kan være med til at reducere energiforbruget i bl.a. industrien og bygninger. “Det kan absolut gøre en forskel for os. Vi har allerede i flere år nydt godt af en økonomi, der vokser hurtigere end normalt indenfor energieffektive løsninger, og jeg tror helt bestemt, at det både for den europæiske industri, den danske industri og for Danfoss vil give et kæmpe boost til det, vi laver,” siger Jürgen Fischer, direktør for Danfoss Climate Solutions. EU-Kommissionen lægger i klimapakken op til, at målet for energieffektivitet skal løftes til 36 pct. og 39 pct. for det endelige og primære energiforbrug. Formand for Synergi, Bendt Bendtsen, mener, at det løftede mål, hvis det bliver endeligt vedtaget efter behandlingen i parlamentet og Rådet, vil give danske virksomheder en “kæmpe eksportmulighed”. “Det gælder alt indenfor greentech. Vi har masser af stærke, danske virksomheder, og der er ingen tvivl om, at både Danfoss, Grundfos, Velux, Rockwool og virksomheder indenfor ventilation og byggestyringer kan det her,” siger han.
Børsen, s. 8 (29.07.2021)

Sundhed

Dyster prognose: Vaccineadgang øger uligheden i verden
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Den nye prognose fra Den internationale Valutafond (IMF) understreger, at udrulningen af coronavacciner er en gamechanger både sundhedsmæssigt og økonomisk. IMF forventer et flot globalt opsving, men verden er ved at brække over, for der er stor forskel i hastigheden af udrulningen. Også andre forhold giver større global ulighed og skaber nye risici. […] I Europa er opjusteringerne mest koncentreret i 2022, hvilket afspejler den lange nedlukning i år, og dermed at en del af det forventede opsving bliver udskudt. Euroområdet er også mere eksportafhængigt end USA, og næste års opjustering er dermed delvist drevet af den bedre tilstand i verdensøkonomien generelt. IMF har for første gang indarbejdet effekterne af EUs genopretningsfond, og derfor er det Italien, der står for den største forbedring af de europæiske vækstudsigter. […] Lave renter hjælper, men den høje gældsætning øger behovet for reformer på længere sigt. Desuden peger IMF på, at der i de kommende år vil være et forøget behov for, at de rigeste lande støtter dem, der nu bliver ramt hårdest både sundhedsmæssigt og økonomisk. Coronatiden vil have mange senfølger i verdensøkonomien, der ikke er løst ved, at de rigeste lande har normaliseret deres dagligdag.”
Berlingske, s. 7 (29.07.2021)

England åbner op for turister med vaccine
Flere aviser skriver, at transportminister i Storbritannien, Grant Shapps, har oplyst, at fuldt vaccinerede mod covid-19 fra EU og USA vil fra på mandag kunne rejse ind i England, uden at de behøver at gå i karantæne. Dette gælder dog ikke Frankrig, hvor der vil blive lavet særskilte regler. ”Vi hjælper folk, der bor i USA og de europæiske lande, med at blive genforenet med deres familier og venner,” skriver han på Twitter. Det er endnu uvist, om Skotland, Wales og Nordirland vil følge det engelske eksempel og åbne for turister fra EU og USA.
Berlingske, s. 6; B.T., s. 4; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 2 (29.07.2021)

Udenrigspolitik

Den Afghanske fiasko
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Det var givetvis velovervejet, at statsministeren undlod at møde op i Københavns Lufthavn den 22. juni for at hilse de sidste danske soldater velkommen hjem fra Afghanistan. [….] Mest interessant i de 20 års krigsførelse, der endegyldigt ophører den 31. august, er, at der på intet tidspunkt var optræk til dansk mobilisering af folkelig modstand mod den dengang stadig nye militarisme. […] Forleden blev den næststørste by, Kandahar, kun reddet fra Talebanerobring efter amerikansk luftstøtte til regeringsstyrkerne. Om den fortsætter efter den 31. august, er usikkert, men ifølge general Kenneth McKenzie, USA's øverstkommanderende i Afghanistan, vil de ophøre. Og sker det, afkortes den tid, det sandsynligvis vil tage Taleban at generobre de ministerier i Kabul, som de blev fordrevet fra i 2001.Selv Joe Biden erkender, at Taleban-krigerne i dag er militært stærkere end i 2001, men mener dog, at det er »højst usandsynligt«, at de vil generobre landet. Den optimisme deles ikke af afghanerne. Regeringens styrker deserterer i klaser, de rigeste familier i Kabul er på vej ud af landet, og et forsigtigt skøn i Financial Times forudser en flygtningestrøm til EU på mindst en halv million. Og ja, Lykketoft har ret: Krigen var en tragedie. Herhjemme var den største tragedie nok, at ingen ansvarlige havde politisk mod til at sige fra dengang i 2001.”
Information, s. 20 (29.07.2021)

Ny arrestationsbølge og razziaer presser ngo’er i Hviderusland
Efter en uge med nye ransagninger vokser presset på det hviderussiske civilsamfund sideløbende med frygten for yderligere massearrestationer, skriver Jyllands-Posten. Ifølge The Guardian er adskillige blevet anholdt i løbet af bare syv dage, blandt andre vicedirektør i menneskerettighedsorganisationen Viasna Human Rights Centre Valentin Stefanovic. ”Ngo'er har altid været under pres i Hviderusland, men disse razziaer og denne bølge af anholdelser og beslaglæggelser er af uset størrelse i nonprofitsektoren,” siger Marina Vorobei, der er stifter af Freeunion.online - en platform, der hjælper hviderussiske organisationer og fagforeninger med at organisere sig. Der er da heller intet nyt i, at Lukasjenko slår hårdt ned på sine modstandere og det har fået omverdenen, herunder EU, til at straffe styret med en række sanktioner - senest i kølvandet på, at Lukasjenko tvang et passagerfly til at lande i Minsk for at kunne arrestere den 26-årige regeringskritiker Roman Protasevitj. ”Disse ransagninger og arbitrære arrestationer er blot endnu et eksempel på den voldsomme indsats mod menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier, der har fundet sted siden det omstridte præsidentvalg i august 2020, hvor tusindvis af hviderussere gik på gaden i for det meste fredelige protester,” lød det torsdag i en skriftlig udtalelse fra Viasna.
Jyllands-Posten, s. 15 (29.07.2021)

Tunesien beroliger EU og FN
Det tunesiske udenrigsministerium oplyste søndag, at præsident Kais Saied har suspenderet parlamentet og afsat premierministeren. Tirsdag ringede Tunesiens udenrigsminister, Othman Jerandi, til sine kolleger i Tyrkiet, Frankrig, Italien og Tyskland samt repræsentanter i EU og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) for at berolige dem, skriver flere af dagens aviser. I en erklæring fra udenrigsministeriet fremgik det, at de ekstraordinære foranstaltninger er midlertidige i Tunesien og Othman Jerandi har sammen med hans kolleger lovet at fortsætte med at støtte det unge demokrati.
Kristeligt Dagblad, s. 4; B.T., s. 9; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 12 (29.07.2021)

Detaljer

Publikationsdato
29. juli 2021