EU i dagens aviser torsdag den 29. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU foreslår ny runde af sanktioner mod Rusland
Som følge af den russiske optrapning af krigen i Ukraine foreslår Kommissionen nye sanktioner mod Rusland, skriver flere af dagens aviser. "Vi fremlægger nu den ottende pakke af sanktioner mod Rusland. Det sker, efter at Rusland i sidste uge eskalerede invasionen af Ukraine," siger Kommissionens formand, Ursula von der Leyen med henvisning til de afstemninger, som Rusland har igangsat i besatte territorier i Ukraine. Ifølge von der Leyen er afstemningerne et forsøg på at stjæle land fra Ukraine og ændre de internationalt anerkendte grænser. "Vi accepterer ikke falske folkeafstemninger eller nogen form for annektering i Ukraine. Og vi er fast besluttet på at få Kreml til at betale for denne yderligere eskalering," sagde kommissionsformanden ved et kort pressemøde i Bruxelles ifølge Altinget onsdag. Den nye runde sanktioner skal blandt andet indeholde nye import- og eksportforbud, der skal ramme Ruslands økonomi, et prisloft på russisk olie og sanktioner mod konkrete russere, der blandt andet hjælper Ruslands hær med våben eller hjælper med at omgå sanktioner. Sanktionslisten af personer og enheder skal udvides, så man rammer "alt fra den russiske forsvarsminister til oligarker, militærfolk og 'propagandister', som spreder misinformation om krigen," sagde EU's udenrigschef Josep Borrell ifølge Politiken. Udspillet skal nu forhandles af de 27 EU-landes ambassadører, men det er langtfra sikkert, de kan blive enige om det hele.

Information skriver, at 15 EU-lande vil lægge et loft over priserne, som igen stiger efter lækagen og russiske trusler mod gasleverancer via Ukraine. "Enhver overlagt forstyrrelse af den europæiske energiinfrastruktur er fuldstændig uacceptabel og vil blive mødt med en robust og fælles reaktion," lød det onsdag fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, på vegne af EU. Men her stopper EU-enigheden om løsningen på energikrisen til gengæld, hvor der kun er 15 EU-lande som ønsker et prisloft. Modstanderne mener, at Europa risikerer at skyde sig selv i foden, fordi gassen ved et prisloft vil flyde til de købere, som er villige til at betale mest, og man derfor risikerer at underminere sin egen forsyningssikkerhed, kort før vinteren sætter ind. "For det første svækker et låg på gaspriserne prissignalet og dermed incitamentet til at spare," siger Stefan Kooths, vicepræsident i Institute for World Economy i Kiel til avisen Die Welt og fortsætter: "For det andet vil et sådant instrument - hvis det, som alt tyder på, skal finansieres med yderligere statsgæld - føre til, at der pumpes endnu mere købekraft ud i den private sektor, og det vil medføre mere inflation."
Kilder: Berlingske, s. 12; Børsen, s. 16; Altinget, onsdag; Jyllands-Posten, s. 18; Politiken, s. 4; Information, s. 5

Institutionelle anliggender: Russiske analytikere hævder, at USA står bag sabotagen
Russiske kommentatorer konkluderer, at USA klart har størst interesse i, at de russiske gasrørledninger i Østersøen nu er sat ud af spillet, skriver flere aviser. For nylig lød det fra Maria Zakharova, der er talsperson for det russiske udenrigsministerium, at amerikanerne selv sælger flydende naturgas, LNG, til Europa, og derfor må det være USAs præsident, Joe Biden, der har lagt pres på EU-lederne for at gå væk fra russisk gas. Det kan tage år at reparere de itusprængte gasrørledninger, og fra de russiske analytikere lyder argumentet, at angrebet effektivt har afskåret enhver mulighed for forbrødring mellem EU og Rusland på energiområdet. "Det her gavner USA, der har brug for at begrave det tysk-russiske samarbejde, der har varet i 50 år," siger Igor Jusjkov, der er ledende analytiker ved den Nationale Fond for Energisikkerhed til russiske medier. Ingen af anklagerne mod USA er underbygget af fakta, men beror alene på klassisk russisk motivforskning af, hvem det her gavner mest. I Danmark og EU er der flest, som peger på Rusland som den mest sandsynlige bagmand bag angrebene, men som forventet afviste Peskov onsdag alle anklager om, at Rusland kunne stå bag: "Det er ret forudsigeligt og også forudsigeligt dumt," sagde Peskov i en telefonkonference. Rusland har dog også andre hovedmistænkte, nemlig Ukraine og Polen og Putins pressesekretær, Dmitrij Peskov, udtalte tirsdag, at man ikke kan udelukke nogen af mistankerne: "Det er tydeligt, at der er ødelæggelser på rørledningen. Før vi har resultaterne af efterforskningen, kan ingen af forklaringerne udelukkes".

Information skriver, at flere eksperter mener, at Rusland er den mest oplagte, og fra Jeanette Serritzlev, forsvarsanalytiker ved Forsvarsakademiet, er timingen med åbningen af gasledningen Baltic Pipe påfaldende. "Og så får Rusland mulighed for en strategisk magtpositionering, der går ud over det militære. Det ser jeg som det primære motiv. Det kan godt være, at det er landets egen infrastruktur, det går ud over. Men rørene var alligevel lukket, og skaden er begrænset," siger Jeanette Serritzlev, som vurderer, at Der er tale om et klassisk eksempel på hybrid krigsførelse. "Hermed formår Rusland at skabe usikkerhed, utryghed og sprækker i de europæiske befolkninger i forhold til, hvor meget de er villige til at betale for krigen i Ukraine," siger hun. Derudover kan det blive en god forretning for Gazprom og Rusland, da eksportprisen for gas er steget med en faktor 3,5 i forhold til samme tidspunkt sidste år. Gazprom meddelte dagen efter sprængningerne, at man har fordoblet sin indtjening i første halvår og nået en rekordprofit før skat og afskrivninger på næsten 53 milliarder dollar. Ud over Rusland er det primært Ukraine, Polen og USA, som er genstand for beskyldninger fra Rusland. Men selv om mange tvivler på, at de russiske beskyldninger har noget på sig, så kan de være med til at forurene informationsrummet, påpeger Jeanette Serritzlev.

Politiken skriver, at onsdag mødtes Danmarks forsvarsminister, Morten Bødskov (S), med Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, i Bruxelles for at diskutere sikkerheden i og omkring Østersøen, som også bekymrer Nato. Efter mødet lød det fra den danske minister, at man holder nøje øje med russiske aktiviteter i Østersøen. "Rusland har trods krigsindsatsen i Ukraine en betydelig militær tilstedeværelse i Østersø-regionen, og vi forventer, at de vil fortsætte deres sabelraslen," sagde Morten Bødskov. På et pressemøde pegede den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, ikke direkte på Rusland som den skyldige, men sagde, at det ville være i "ingens interesse", hvis det var en bevidst handling og på Twitter fulgte han op med en besked om, at han havde talt med den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, om sabotagen. "Vi er fortsat forpligtet til at fremme europæisk energisikkerhed," skrev han. De fleste vestlige politikere og diplomater har været tilbageholdende med at pege direkte på Rusland som den skyldige i sabotagen, skriver Politiken. Det mener Amelie Theussen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i udenrigspolitik og diplomati, der er en meget god grund til. "Før man ved mere, giver det god mening, at man reagerer fra politisk side og sender nogle advarende signaler om, at man tager det meget alvorligt, men samtidig forsøger ikke at eskalere det yderligere. Også for ikke at bekymre befolkningen," siger hun.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Det synes indiskutabelt, at der er tale om en krigshandling. Björn Lund, direktør i Swedish National Seismic Network, er blandt de eksterne, der er helt sikre på, der er tale om sprængninger. Men følger man pengene, er det tåget, hvor sporet ender. Sabotagen indebærer ingen umiddelbar gevinst, ej heller noget tab. For ingen af parterne i den økonomiske krig mellem Rusland og Vesten har umiddelbart nogen gavn af ødelæggelserne på Nord Stream 1 og 2. [...] Jacob Kaarsbo, senioranalytiker, Tænketanken Europa, har ingen diplomatiske betænkeligheder. Han siger til Børsen, at “det er sandsynligvis russerne, som ønsker at sende et signal om, at de kan ramme os, hvis vi bliver for flabede. Man kan jo udelukke alle andre. Det kan ikke være en ikkestatslig aktør, der har udført det her. Og det er heller ikke nogen andre statslige magter end Rusland. Alt andet er forvrøvlede spekulationer.” Regeringen i Ukraine er enige med ham. “Det store gasudslip i Nord Stream 1 er ikke andet end et terrorangreb, planlagt af Rusland og en aggressiv handling mod EU,” tweeter Mykhailo Podoljak, rådgiver for præsident Zelenskyj. Tonerne er tilsvarende hårde i bl.a. Polen og i de baltiske lande, der i EU er de mest aggressive i kravene om at sanktionere Rusland. Har de ovennævnte ret, er Rusland som minimum ude på at skabe frygt og nervøsitet i EU for ødelæggelse af al infrastruktur som internet, strøm, vand. […] Josep Borrell, EU's topdiplomat. siger, at angrebet “ikke er et tilfælde og det vedrører os alle”. Måske ikke angrebet i sig selv, men implikationer i en gråzone mellem økonomi og væbnet krig. [...] Nu er realiteten, at Rusland har sat yderligere flåde- og luftstyrker ind i bl.a. Kaliningrad. Danmark, Polen, Tyskland samt Sverige og Finland - der er på vej til at blive medlemmer af Nato - har også øget flådestyrken. Østersø-regionen er den næste mulige konfliktzone. Hvor ikke bare gas fra Norge til Polen skal løbe, men også her, hvor Danmark og Tyskland vil bygge en stor energiø, der skal lave strøm til 2 mio. husstande."
Kilder: Politiken, s. 4; Berlingske, s. 12; Information, s. 4, 7; Børsen, s. 12

Institutionelle anliggender: Norge frygter, at ny gasledning kan blive et mål for sabotage
Efter afviklingen af russisk gas er det meste af Europa blevet dybt afhængig af Norge, og efter ødelæggelsen af rørledningerne ved Bornholm går nordmændene i noget nær alarmtilstand, skriver Berlingske. Sikkerhedseksperter advarer om, at både nordmændene og resten af Europa står i en helt ny sikkerhedssituation. "Den norske gasforsyning er sandsynligvis det største og strategisk vigtigste sabotagemål i hele Europa lige nu," siger Geir Hågen Karlsen, oberstløjtnant og forsker ved Forsvarets højskole, til NRK, det norske svar på DR. De norske politikere og den norske regering tager situationen dybt alvorligt og onsdag blev olie- og energiministeren, udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren indkaldt til et tophemmeligt møde i Stortinget for at redegøre for situationen. Statsminister Jonas Gahr Støre har afvist at spekulere i, hvem der står bag sabotagen af rørledningerne ved Bornholm og understreger, at det endnu ikke har været aktuelt for Norge at bede NATO om hjælp med at sikre den norske energiforsyning. "Det har vi ikke set noget behov for. Vi har ikke informationer om nogen specifik trussel mod Norge," sagde han ved et pressemøde onsdag. Samtidig erklærede han, at "vi må være årvågne, ikke naive" og uden at ville gå i detaljer lød det fra Støre at overvågning og sikkerhed vil blive styrket.

Berlingske skriver også, at især i Nordeuropa forventes hårde vintre, indtil erstatningen for den russiske gas er på plads og spændingen samler sig især om næste vinter, 2023-24. "2023-2024 kan blive mere kritisk, men vi arbejder naturligvis på at sikre gasforsyningen og at opfordre danskerne til at spare på energien, så vi kommer lettere igennem de kolde måneder både i år og næste år," skriver vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen i en e-mail. Forventningen hos Energistyrelsen er, at den europæiske import af gas fremover kommer til at ske fra en række lande med Norge i spidsen. "EU har gjort så meget som muligt for at blive uafhængige af den russiske gas, hvorfor vi forventer, at EU kommer til at importere gas fra Norge, Storbritannien, Algeriet, Aserbajdsjan samt et par russiske gasledninger. Derudover er der stigende import af LNG (flydende gas, red.). Endelig er der intern produktion af gas i EU," skriver Martin Hansen. Konsulent Kristian Rune Poulsen udråber også Norge som den vigtigste redningsplanke. "Norge bliver nu den største enkeltleverandør af gas til Europa. Derudover er import af flydende gas fra blandt andet USA rigtig vigtig, og så bliver det helt afgørende, at vi sparer på gassen og får gas ud af varmeforsyningen, hvis vi ikke skal løbe tør for gas næste vinter," siger han. Martin Næsby, direktør i Dansk Offshore, fortæller, at nordmændene er forberedte på deres nye rolle. "De norske gasproducenter har allerede accelereret en række projekter, hvor de udvider kapaciteten på eksisterende felter. Det betyder, at de nu kan eksportere ti procent mere gas end tidligere gennem deres rørledninger, som går i land i Storbritannien, Tyskland og senest med Baltic Pipe også i Danmark," siger han.

Politiken skriver også, at ifølge to eksperter kan Baltic Pipe-gasledningen og andre forsyningsanlæg blive ramt af sabotage, og derfor skal myndighederne forberede sig grundigt, for truslen kan vare ved. Anders Puck Nielsen, militærforsker ved Center for Maritime Operationer mener, at det er højst sandsynligt, at Rusland står bag, og ikke utænkeligt, at der kan komme flere sabotager. "Jeg vil da ikke afvise, at hvis Rusland hen over vinteren bliver så tilpas presset i krigen i Ukraine, at de så kunne finde på at gøre noget dramatisk i den retning, så derfor er man da nødt til at overveje alvorligt, om der er sådan en risiko," siger han og det er Jacob Kaarsbo, der har arbejdet 15 år i Forsvarets Efterretningstjeneste og er senioranalytiker ved Tænketanken Europa, enig i. Han mener, at det kan blive nødvendigt med en sømission på tværs af vestlige lande for at forhindre sabotage mod Baltic Pipe eller "andre nøgleinstallationer". "Jeg kunne forestille mig, at man prøver lave en eller anden fælles Nato-flådemission. Man kunne også gøre det i EU-regi," siger han.

I indblik i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, international korrespondent og Jeppe Reedtz Husted, Jyllands-Postens korrespondent, blandt andet: "Hvad sker der, hvis en ny sabotageaktion ødelægger gasledningerne fra Norge? Nato og EU er i alarmberedskab og drøfter mulige modtræk efter angrebet på havbunden i Østersøen. Moskva afviser enhver indblanding i episoden, der har afdækket en alvorlig sårbarhed i Europa. Allerede i sommer advarede CIA om risikoen for undersøiske angreb. [...] Den alvorlige energikrise i Europa styrer efter sabotageangrebet mod gasledningerne på bunden af Østersøen ind i en ny og mere sprængfarlig fase, som kan åbne en ny front i konflikten med Rusland om den syv måneder lange russiske invasionskrig i Ukraine. Angrebet har rystet Vesten og udløst alarmberedskab i både EU og Nato. Hvis den voksende mistanke om, at Rusland står bag sprængningerne på havbunden, bliver bekræftet eller bare bestyrket, kan det tvinge Vesten til nye skridt mod Moskva og en ny militær oprustning, der kan beskytte undersøiske energi- og kommunikationslinjer bedre mod angreb. Moskva har afvist enhver indblanding, og onsdag eftermiddag anmodede Rusland om et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd om lækagerne på de to Nord Stream-gasledninger tæt ved Bornholm. Mødet finder sted på fredag. [...] Sabotagen ramler lige ind i en højspændt debat i EU om, hvordan man kan sikre, at borgerne ikke kommer til at fryse til vinter, og at virksomheder ikke tvinges til at lukke. Efter en telefonsamtale med den danske statsminister krævede formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, "det stærkest mulige svar" på enhver "overlagt forstyrrelse" af europæisk energiforsyning. Men ifølge EU-toppen skal eksplosionerne først undersøges grundigt, og der kom derfor ingen konkrete tiltag eller modtræk fra hverken EU eller Nato."

I sin leder skriver Kristeligt Dagblad blandt andet: "Der er stadig meget, vi ikke ved om lækagerne fra de to gasledninger i Østersøen, og måske får vi aldrig svar. Hvem står bag det, myndighederne kalder ”bevidste handlinger og ikke uheld”, og hvordan kunne det ske, at undersøiske gasledninger til milliarder af kroner blev så beskadigede, at de ifølge tyske myndigheder aldrig kan komme i drift igen? [...] Mens spekulationerne får frit løb, er dét, man med sikkerhed kan sige, at krigen i Ukraine er rykket væsentligt tættere på. Selvom lækagen foregik i internationalt farvand og dermed ikke kan betegnes som et angreb på Danmark, var det blot 20 kilometer fra Bornholm, og konsekvenserne er til at tage og føle på. Gaspriserne tog endnu et nøk opad, og usikkerheden stiger i de europæiske befolkninger, hvor egentlig frygt risikerer at tage bolig. [...] Situationen er skræmmende, men vi skal ikke lade os kyse. Glædeligt er det, at landene omkring Østersøen - Sverige, Danmark, Polen og Tyskland - står sammen, og at EU og Nato taler med én stemme. EU-Kommissionen har bebudet, at bevidste ødelæggelser af infrastruktur vil blive mødt med hårdest mulige sanktioner. Men, som vi allerede har lært under Ukraine-krigen, rammer sanktioner også os selv. [...] Det er naturligt, at folk spørger sig selv, hvad vi har i vente. Her er sandheden, at det ved ingen, men indtil videre må man glæde sig over, at sammenholdet består og måske ligefrem styrkes, når fælles forsyningsveje sprænges i luften."
Kilder: Berlingske, s. 6, 4-5; Jyllands-Posten, s. 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Vi står skidt rustet mod hybride angreb
I næsten et årti har EU skullet forsvare sig imod hybride angreb fra resten af verden og tirsdag blev der tilføjet endnu et angreb til listen, da massive eksplosioner i Østersøen tilførte de to gasledninger Nord Stream 1 og 2 så store læk, at de sandsynligvis ikke længere kan tages i brug, skriver Berlingske. Kort efter fordømte hele EU-toppen angrebet og på Twitter skrev formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at det nu er "altafgørende at undersøge hændelserne og få fuld klarhed over begivenheder og årsager. Enhver bevidst afbrydelse af aktiv europæisk infrastruktur er uacceptabel og vil føre til det hårdest mulige svar". Problemet er dog, at selv hvis det for eksempel skulle vise sig, at sabotagen er led i en hybridkrig, og vi finder ud af, hvem der står bag, så er værktøjskassen med "hårde svar" ikke ret stor. "De hybride angreb har et autokrati bag sig. Hvis du udfører et hybridt angreb, burde du komme for retten, men i Rusland får du en orden. Vi er demokrater, og vi vil ikke bryde reglerne for at straffe et hybridt angreb," siger Sönke Marahrens, som er strategi- og forsvarsekspert hos tænketanken Hybrid Centre of Excellence, stiftet af EU og NATO. Han forklarer, at temaet er højt på den politiske agenda i alle lande, hvor man gennemfører øvelser, for eksempel hvordan man beskytter sig imod indblanding i valg. Han erkender at det altid kan blive bedre og understreger samtidig, at nogle gange går det så hurtigt, at det er for svært for myndighederne at komme efter angriberne. "Vi har jo frihed til at demonstrere og ytre os. Der er problemet, at hybrid krigsførelse er meget agilt," siger forklarer Sönke Marahrens. Fra Niklas Rossbach, der er seniorforsker ved det svenske forsvarsakademi FOI, lyder det: "Europæisk enhed og enhed inden for NATO-alliancen er det bedste svar. Det fungerer bedre end ét specifikt svar. Så længe Vesten står sammen, er det et tegn på styrke."

Jyllands-Posten skriver, at flere eksperter advarer om, at sprængningerne på Nord Stream 1 og 2 er en påmindelse om, at Danmark bør gennemgå landets katastrofeberedskab. André Ken Jakobsson, forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet, understreger, at det er "praktisk talt umuligt" for Danmark at forsvare sig mod den type angreb, som vi så mandag. "Man kan gøre det sværere at begå den type hybridangreb på vores fælles infrastruktur. Det handler bl.a. om at have overvågning på plads, så man hurtigt opdager, når noget er galt. Det manglede i den konkrete episode med Nord Stream." Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn, militæranalytiker ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet, mener heller ikke, at Danmark er klar til at modstå et angreb på vores infrastruktur. "En forudsætning for, at man overhovedet kan gøre noget, er, at man ved, at det foregår, og det ved vi i grove træk meget lidt om under havet. Det kan godt være, at vi ved, hvor vi har lagt vores kabler, om det så er el-, gas- eller telefonkabler, men det er ikke det samme, som at vi ved, hvad der foregår. Der rammer vi ned i vores akilleshæl. Der er vi meget sårbare i min optik," siger Jens Wenzel Kristoffersen. Fra forsvarsminister Morten Bødskov lyder det i et skriftligt svar, at det endnu er for tidligt at vurdere, om Forsvaret skal have nye kapaciteter: "Indgåelse af et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik lægger grundlaget for en styrkelse af Forsvaret i mange år frem. Styrkelsen, herunder hvilke kapaciteter, der fremover skal indgå, vil indgå i forhandlingerne om den næste forsvarsaftale. Om mandagens hændelse vil afstedkomme overvejelser om nye kapaciteter, er det endnu for tidligt at konkludere noget om."

Jyllands-Posten skriver også, at fra politikere og eksperter lyder det, at det der foregår i Østersøen lige nu er hybridkrig. "Alt, hvad der kan bruges til at destabilisere og underminere en modstanders civilsamfund, og som ikke tager afsæt i direkte militær magt, falder ind under betegnelsen hybridkrigsførelse," siger postdoc André Ken Jakobsson, Center for War Studies ved Syddansk Universitet. Fra forskeren Frank Umbach fra universitetet i Bonn lyder det til tv-stationen ZDF: "Begivenhederne i Østersøen er et oplagt eksempel på hybrid krigsførelse. Hensigten hos den, der praktiserer den, er at skabe utryghed og uro i det land, der rammes. Man benægter formelt, men bidrager bare til at øge usikkerheden." Det samme lyder fra lederen af Center for Militære Studier, Kristian Søby Kristensen, som siger til TV2: "Det er virkelig et godt eksempel på en hybrid aktion. Det er uklart, hvem der står bag. Vi ved ikke noget præcist. Vi ved kun, at det er farligt. Det skaber forvirring og usikkerhed. Kommer der mere, vil andre rørledninger blive ramt, går det ud over andre dele af vores følsomme infrastruktur?"
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 10-11, 14

Udenrigspolitik: Rusland truer med totalt stop for gasleverancer til Europa
I en meddelelse tirsdag truer russiske Gazprom direkte med at lukke for gassen igennem en rørledning, der går gennem Ukraine og dermed skruer Rusland yderligere op for presset på den europæiske gasforsyning, skriver Politiken og Jyllands-Posten. Striden kommer i kølvandet på en juridisk tvist med det ukrainske gasselskab Naftogaz om betalinger for at transportere gassen gennem det krigshærgede land. Gazprom skriver i meddelelsen, at hvis det ukrainske gasselskab søger striden afgjort i det internationale retssystem, vil den russiske stat "have al mulig grund til" at placere det ukrainske selskab på den russiske sanktionsliste og i så fald vil Gazprom afbryde gasleverancerne. Hvis det sker, betyder det, at der kun vil være én åben gasledning fra Rusland til EU tilbage: gasledningen gennem Tyrkiet. "Derfor har vi set, at priserne på gas er steget i går og i dag. Først kom meldingen om gaslækagerne i Nord Stream-rørledningerne. Men de var i forvejen lukket på ubestemt tid, så det har ikke den store konsekvens som sådan, selv om det introducerer nogen usikkerhed i markederne. Men Ukraine er et sted, hvor der stadig flyder gas til Europa, og derfor har det fået markederne til at sende prisen yderligere i vejret," siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen fra organisationen Green Power Denmark ifølge Politiken. Fra Mike Fulwood, seniorforsker i The Oxford Institute for Energy Studie, lyder det ifølge Jyllands-Posten: "Hvis Rusland lukker for al eksport af naturgas gennem rørledninger, er det primært landene i Centraleuropa, der rammes - dvs. Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Østrig og Ungarn. I påkommende tilfælde skal disse lande foruden at trække på lagerbeholdningerne skulle forsynes fra Belgien, Holland og Norge. Der er ikke udsigt til forsyninger fra Sydeuropa eller Frankrig." Han mener, at hvis Europa skal klare sig igennem vinteren uden russisk naturgas, vil det dels betyde omfattende rationeringer, dels betyde gabende tomme gaslagre til foråret. "Lavere eller ingen russiske naturgas til EU ville være meget problematisk for den kommende vinter og katastrofalt for vinteren 2023-24," betoner Mike Fulwood.
Kilder: Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 16-17

Finansielle anliggender: Rentegyser genopliver de første 6,0-procents lån
Rentechokket fortsætter med kurser, der rasler hastigt ned og efter mere end et årti gjorde 6,0-procents lånet i går comeback, skriver Berlingske. Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit, påpeger, at de hastigt stigende renter på ingen måde er en god nyhed for boligkøberne, der skal til at finansiere en ny bolig for lige nu bliver det simpelthen dyrere og dyrere for hver dag, der går. "Centralbankerne i USA og i Europa har haft travlt med at sætte renten op for at få bugt med inflationsrater, der ikke er set i 40 år. Der er slået historisk hårdt med rentehammeren. I USA er renten hævet fem gange og er nu højere end under seneste rentetop i 2019," påpeger Sune Malthe-Thagaard. Samtidig har Den Europæiske Centralbank forhøjet renten med historiske 0,75 procentpoint for nogle uger siden og det er alt sammen noget, der går ud over boligrenterne her i Danmark, understreger chefanalytikeren fra Totalkredit.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Nedsmeltningen på de finansielle markeder fortsætter med uformindsket styrke. Vores formuer falder. Vores renter eksploderer. [...] Den tiårige amerikanske rente har været oppe på fire procent for første gang i 14 år. Til gengæld er der fortsat kollaps i det britiske rentemarked, og Bank of England annoncerede i går, at man nu begynder at købe lange statsobligationer for at forhindre et finansielt sammenbrud. Boligfinansieringen er i totalt kaos, fordi enorme renteforhøjelser nu er i støbeskeen, og den britiske regering blev tirsdag undsagt af intet mindre end Den Internationale Valutafond (IMF). Den accelererende svækkelse af euroen vil tvinge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at hæve renten mere, end de fleste analytikere forventer på nuværende tidspunkt, og derfor skal de lange renter noget, men ikke massivt, mere op i Europa. [...] Det kan godt være svært at finde solstråler i den nuværende situation, hvor renterne stiger, og vores boligformuer og aktieformuer får tæsk. Men signalerne fra den amerikanske økonomi er opmuntrende. Det er ikke sikkert, at de deprimerende tilkendegivelser fra forbrugere bliver omsat til et stort fald i privatforbruget, fordi vi lige har været gennem et langt coronamørke, og fordi vi samlet set som forbrugere har gode muligheder for at håndtere de stigende priser på alt."

Jyllands-Posten bringer en kronik af Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, ph.d., som blandt andet skriver: "Boligmarkedet er under forandring. Vi har senest oplevet de første prisfald i en årrække og et stigende udbud af boliger. Udbuddet er dog stadigt lavt sammenlignet med 2017 til 2019 med lidt over 60.000 boliger til salg. I dag er ca. 45.000 boliger udbudt på boligsiden. Faldende priser og stigende udbud har vi set før. Det er som reglen optakten til et skifte i markedet, og det har også været optakten på en række boligkriser gennem tiden. Er vi på vej mod en ny boligkrise? Nej, det ser det ikke ud til. [...] Renten kommer først ned igen for alvor, når vi igen forventer lav inflation. Det sker først, når inflationen bliver effektivt bekæmpet af centralbankerne, herunder også Den Europæiske Centralbank (ECB), som har har hævet renten med 0,75 pct. i september. Det specielle problem for ECB er, at det er politisk nødvendigt at holde renten nogenlunde lav for at hjælpe de gældsplagede lande i Sydeuropa, blandt andet Italien. Derfor går man lidt langsommere til inflationsbekæmpelsen end i USA, men det går den rigtige vej nu. [...] Min forventning er, at vi vil se inflationen falde i løbet af et-to år, og dermed vil reallønsudhulningen stoppe. Derefter får man igen råd til at købe ejendom, men inden da vil priserne på ejendomme være faldet."
Kilder: Berlingske, s. 10, 20; Jyllands-Posten, s. 41

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Renterne svingede på nøgletalsfattig dag
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at renterne svingede på det danske obligationsmarked onsdag, men den tiårige danske rente endte med at lukke på 2,62 pct. eller 5 basispoint lavere end ved åbningen. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, udtalte, at ECB vil hæve sine toneangivende renter mange møder frem og tilføjede samtidig , at banken vil træffe beslutning fra gang til gang med udgangspunkt i de økonomiske data.
Kilder: Børsen, s. 28, 37; Jyllands-Posten, s. 24

Klima: Dan Jørgensen til Venstres klimaordfører: Er klimaet ikke 13 kroner værd?
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af klimaminister Dan Jørgensen (S), som blandt andet skriver: "Regeringen har foreslået at gøre dansk indenrigsflyvning grøn. Det kommer til at koste noget, men ikke alverden. Hvorfor vil Venstre ikke være med til det? Har vi her endelig fået afsløret, at partiet faktisk ikke er så grønt, at det gør noget? For os, der færdes på Christiansborg, er det ikke en overraskelse. Men måske der alligevel sidder en enkelt dansker og tænker; hvad? Har Venstre ellers ikke sagt, at de er blevet grønne - og nu er de imod en flyafgift? [...] Men Venstre vil altså ikke være med. Det var budskabet fra Venstres klimaordfører Marie Bjerre i Altinget 21/9. Det må ikke være dyrere at være dansker, siger de. Nuvel, det er et fair standpunkt. Men har vi råd til at lade være? Har vi råd til bare at se passivt til, når et af de største klimaproblemer vokser og vokser? Det mener vi i regeringen ikke. Derfor foreslår vi nu at lægge en afgift på flybilletter i Danmark, som skal finansiere den grønne omstilling af sektoren. Er det eksorbitante beløb, vi beder om? Nej, det mener jeg ikke. Det er 13 kroner per billet. Er klimaet ikke det værd, Bjerre?"
Kilde: Altinget, onsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Peter Hummelgaard advarer: Drop de hurtige konklusioner om EU-mindsteløn
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som blandt andet skriver: "Vi ønsker ikke et mindstelønsdirektiv. Så klart kan det siges, og derfor stemmer Danmark nej til forslaget. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt vi skal tage sagen til EU-domstolen, for så risikerer vi at sætte os selv i en dårlig situation, skriver Peter Hummelgaard (S). I et indlæg i Altinget efterlyser Enhedslisten min holdning til at anlægge et såkaldt annullationssøgsmål om EU's mindstelønsdirektiv. [...] Jeg byder debatten om annullationssøgsmål velkommen og sætter pris på input fra kollegaer, arbejdsmarkedets parter og juridiske eksperter. Men jeg vil gerne advare mod forhastede konklusioner. Et annullationssøgsmål er ikke hverdagskost. Mig bekendt har Danmark aldrig tidligere taget det redskab i brug over for Rådet og Europa-Parlamentet. Det betyder, at vi skal være grundige. Og det har vi også tid til at være. Vi kan risikere at sætte os selv i en dårligere situation. Derfor er vi også i gang med et grundigt analysearbejde af fordele og ulemper, herunder muligheden for at vinde eller tabe et eventuelt annullationssøgsmål. Et arbejde som vi endnu ikke er færdige med. [...] Jeg indrømmer derfor gerne, at jeg er i tvivl og ikke har fastlagt min holdning endnu. Ikke om jeg synes forslaget er en god ide, for det synes jeg på ingen måde. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt vi realistisk set har noget at vinde - og om prisen og risikoen ved et annullationssøgsmål kan blive for høj."
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Bødskov i Nato: Vi fik ingen advarsler om risiko for angreb på gasrør i Østersøen
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) afviser efter møder i Nato, at han selv eller de danske myndigheder skulle have modtaget advarsler om en risiko for gasrørledningerne Nord Stream i Østersøen, skriver Altinget onsdag. "Hverken jeg eller regeringen har været varslet om det her," siger Bødskov. I tyske medier har der været historier om, at der skulle være kommet advarsler fra USA og til det lyder det fra Bødskov: "Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvad andre lande har af efterretninger og hvilke informationer, de får. Det kan jeg ikke sige noget om." Onsdag havde Bødskov møde i Bruxelles med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, hvor der blev diskuteret den "alvorlige" situation med eksplosioner og lækager ved gasrørledningerne i Østersøen. "Det er vigtigt for mig at understrege, at ingen af vores myndigheder peger på, at der er nogen trusler rettet mod Bornholm, Danmark eller Nato. Men det er en alvorlig sag, for det her er ikke noget tilfælde. Det er noget, der helt åbenlyst er planlagt," siger han og fortsætter: "Der er fuld støtte fra Natos generalsekretær til Danmark og de andre lande omkring Østersøen. Vores opgave er nu at samle landene. Vi vil gerne forsøge at skabe et billede af hændelsesforløbet ved at samle informationer fra de andre lande og stykke dem sammen. Det er det, vi arbejder på nu."
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: To personer skal deltage i Danmarks første militære EU-operation
I midten af oktober får to læger æren af at være de første efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, der udsendes af Danmark til at indgå i en militær EU-operation. Det drejer sig om Operation Althea i Bosnien-Hercegovina og beslutningen sker på baggrund af en hasteforespørgsel fra det operative hovedkvarter for EU's Operation Althea, der har efterspurgt helikopterlæger til operationen i resten af 2022.
Kilde: Altinget, onsdag

Migration: Hundredtusinder af russere flygter fra Putins krigstjeneste
Masseflugten ud af Rusland er udløst af Putins ordre om at indkalde 300.000 mand fra reserven for at kunne forstærke invasionshæren i Ukraine og det skaber problemer i lande omkring Rusland, skriver Børsen. Rygterne i Moskva lyder, at grænserne for mænd i den våbenføre alder snart bliver lukkede, sandsynligvis så snart anneksionen af de fire ukrainske regioner er gennemført og derfor er udrejselysten yderligere øget. I Kasakhstan er der på en uge ankommet 98.000 russere og i Georgien planlægger oppositionen demonstrationer for at stoppe strømmen af russere, der alene fra søndag til mandag blev fordoblet til 11.000.
Kilde: Børsen, s. 32

Finansielle anliggender: Redningsaktion: Markederne frygter finansiel krise
Der hersker kaotiske tilstande på de britiske finansmarkeder, skriver Børsen. Efter store rentestigninger til landets statsobligationer onsdag blev situationen så højspændt, at centralbanken indleder en redningsaktion for at undgå krak på obligationsmarkedet. “Jeg tror simpelthen, man er et sted nu, hvor de finansielle markeder er lidt rystede, og at det kan udvikle sig til noget finansielt kriseagtigt. Derfor er den engelske centralbank på dupperne,” siger Poul Kobberup, investeringsdirektør i Danica. Morten Kongshaug, partner og porteføljeforvalter i Copenhagen Allocation Partner, fortæller også, at der er en meget oppisket stemning på det britiske obligationsmarked. "Det, der sker i Storbritannien, viser, at tiden ikke er til ikkefinansierede skattelettelser. Man skal helst gå i ét med tapetet og gøre, som andre regeringer gør, for finanshajerne er derude og straffer det, de ser som svaghedstegn. Aktie- og obligationsmarkederne minder lige nu om oplægget til finanskrisen,” siger han. Henrik Henriksen, chefstrateg i kapitalforvalteren Petersen & Partners, vurderer, at der er meget langt, førend eksempelvis Den Europæiske Centralbank (ECB) eller amerikanske Fed ender i samme pressede situation. Fra cheføkonom i Nordea, Anders Svendsen, lyder det i forhold til et lignende europæisk scenarie: “Det, vi ser i Storbritannien, er, at finanspolitikken modarbejder pengepolitikken. Vi har en smule af det samme i EU, for ECB vil gerne sætte renten op for at bekæmpe inflationen, og det kan blive et problem, særligt i Italien. Så der kan ECB blive nødt til at købe op, selvom de jo skal reducere deres balance. Heldigvis er det ikke helt så panikagtigt, som vi ser det i Storbritannien, så situationen er heldigvis en smule anderledes”.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Interne anliggender: Politisk vinterhjælp kan binde dig til ukendt gæld
Lovforslag om ny indefrysningsordning viser, at det er meget svært at gennemskue den samlede gæld på ordningen, skriver Børsen. “Husstande, der anmoder om indefrysning, vil ikke kunne udtræde af indefrysningsordningen, før indefrysningsperioden er udløbet. Det betyder, at husstanden ved anmodning om indefrysningen binder sig til, at alle energiregninger i indefrysningsperioden omfattes af ordningen. Dermed kan det være meget svært for den enkelte husstand at gennemskue, hvad indefrysningsordningen indebærer, herunder særligt hvor stor en indefrysning, de anmoder om. Dette skal ses i lyset af de meget volatile energipriser,” står der i lovforslaget. Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, opfordrer til kun at bruge indefrysningsordningen, hvis man har en stram økonomi. I et høringsnotat har Erhvervsstyrelsen anerkendt, at der endnu er megen uvished, bl.a. fordi loven først skal statsstøttegodkendes i EU-Kommissionen. Det ventes at ske medio oktober, kort tid før ordningen gerne skulle fungere 1. november. “Erhvervsstyrelsen vil foretage de nødvendige præciseringer hurtigst muligt gennem de kommende bekendtgørelser,” skriver styrelsen.
Kilde: Børsen, s. 26

Klima: EU-forbud mod gummigranulater kan ramme Superligaens kunstgræs
EU-Kommissionen arbejder på et forslag, hvor der lægges op til et totalforbud af brugen af gummigranulater, som kan ramme danske klubber, der spiller på kunstgræs, skriver Berlingske. Forslaget fra EU-Kommissionen skal minimere mikroplast i naturen, hvor blandt andet gummigranulater ender som forurening. Hos Dansk Boldspil-Union (DBU) ved man endnu ikke, hvordan et totalforbud i EU vil påvirke dansk fodbold, hvor Danmark har 300 kunstgræsbaner belagt med gummigranulat. Fra DBUs side tilskynder man udviklingen af miljøvenligt fyld til kunstgræsbanerne og hos Unisport Scandinavia, der er en af Europas største leverandører af kunstgræsbaner, har man udviklet fyld, såkaldt infill, bestående af quartz-sand med helt ned til én procent plastik. Salgschefen i Unisport, Jan Lyngemark, er ret sikker på, at EU-Kommissionen ender med et totalforbud for brugen af gummigranulat, men han ser fortsat en fremtid for sig med kunstgræsbaner. "Kunstgræsfibrene i banen afgiver jo i sig selv også små mængder af mikroplast, og det er ikke til at fjerne helt. En kunstgræsbane består af, hvad der svarer til 12 millioner plastikposer, som afgiver nogle fibre, og det store spørgsmål er, hvordan EU helt præcist vil definere bandlysningen. Vil man lave en grænseværdi på én eller to procent? Det vil i hvert fald give mening," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 24

Migration: Russere og asyl
Berlingske bringer et læserbrev af Torben Ishøy fra Bagsværd, som blandt andet skriver: "Da tyskerne skærpede forfølgelsen af jøderne i slutningen af 1930erne, indførte de danske myndigheder målrettede og skæbnesvangre stramninger i strid med flygtningekonventionerne. [...] Utallige (unge) russere er nu på flugt fra Rusland efter Putins dekret om mobilisering af landet som følge af krigens dårlige varsler i Ukraine. Det synes umiddelbart politisk forståeligt, at både Litauen, Letland og Estland med deres respektive lidelseshistorie under Sovjettiden har begrænset adgangen for russiske flygtninge. Ligeledes har den finske regering annonceret, at russere fremover ikke vil kunne krydse grænsen på et turistvisum. Forståeligt er det måske også på kort sigt - og set med kyniske øjne. Men det er ikke den rette politiske og mellemfolkelige vej at vælge for et relativt stærkt Europa, som synes at prioritere demokrati og menneskerettigheder. Baltikum og Finland skal naturligvis have EUs fulde støtte til at håndtere endnu en flygtningekrise og alle bør hjælpe de helt almindelige russere, som flygter over hals og hoved fra et diktatorisk regime, som de ikke længere ønsker at leve i - for ikke at tale om at dø for. Nøjagtig som de utallige bortviste jøder ved europæiske grænser, der senere blev forflyttet til Auschwitz."
Kilde: Berlingske, s. 31

Udenrigspolitik: Prorussiske ledere melder klar til Rusland
Efter de seneste dages såkaldte folkeafstemninger i fire ukrainske regioner, der er besat af Rusland, sender prorussiske ledere i Ukraine en appel til præsident Vladimir Putin om at indlemme deres regioner i Rusland. Det skriver Jyllands-Posten. I de fire regioner har folk, ifølge de prorussiske ledere, med overvældende flertal besluttet sig for at blive en del af Rusland. Regionerne Luhansk, Zaporizjzja og Kherson har allerede sendt en appel til Putin om hurtigst muligt at blive indlemmet i Rusland, hvorimod Donetsk, der sammen med Luhansk udgør det industrielle område Donbas i det østlige Ukraine, onsdag aften endnu ikke formelt har bedt om at blive en del af Rusland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18