EU i dagens aviser torsdag den 30. juni 2022

Tophistorier

Kurdere er utrygge: Skal Sverige nu udlevere folk til Tyrkiet?
For at blive medlemmer af Nato har Sverige og Finland lovet Tyrkiet at skride ind over for kurdiske grupper og det vækker bekymring og vrede i det kurdiske miljø og på venstrefløjen, skriver Politiken. "Det er urovækkende, at selv i Nato-processen er det kurdernes rettigheder, man forhandler bort. Det er urovækkende, at Sverige selv støttede en bevægelse som YPG/PYD i kampen mod Daesh (Islamisk Stat, red.), men at de nu giver efter for en islamistisk diktator og autoritær figur som Erdogan," siger Amineh Kakabaveh, kurdisk-svensk medlem af Riksdagen. Fra Linda Snecker, der er medlem af Riksdagen for Vånsterpartiet, lyder det på Twitter: "Regeringen ofrer kurdere i Sverige for at blive medlem af Nato. Erdogan anser alle kurdere, der kæmper for deres frihed, som tilknyttet PKK." Præstestyret i Teheran støtter, at Tyrkiet vil sende tropper ind i Syrien for at nedkæmpe kurdiske modstandere men det er er ikke, hvad Nato ønsker, skriver Politiken. Ifølge avisen Sabah lyder det fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at han nu også forventer, at Tyrkiets allierede i Nato vil "forstå og respektere" den foreslåede militære offensiv i det nordlige Syrien. USA har direkte advaret Erdogan mod en ny intervention, men under forhandlingerne om svensk og finsk optagelse i Nato har generalsekretær Jens Stoltenberg og USA understreget Tyrkiets store betydning for alliancen og flere gange udtrykt forståelse for Tyrkiets kamp mod terror.

Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen, som blandt andet skriver: "Tyrkiets præsident forekom at have forlagt diskussionen om Finland og Sveriges Nato-medlemskab til en klassisk tyrkisk basar, hvor alle tricks gælder. På den baggrund er det måske ikke opsigtsvækkende, at Recep Tayyip Erdogan bredt vurderes til at have fået mest ud af de seneste par måneders nervespil, siden Finland og Sverige anmeldte deres Nato-ambitioner. [...] Den overordnede indrømmelse har ikke været så svær. PKK er officielt stemplet som en terrororganisation af både USA og EU, og Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg er ikke blevet træt af at gentage, at Tyrkiet suverænt er det Natoland, der trækkes med mest terror. [...] Men på nogle af de øvrige aftalepunkter er det meget tydeligt, hvor langt de to lande har bøjet sig for at kunne indfri drømmen om et Nato-medlemskab. Det skal være slut med at støtte kurdiske politiske partier, og terrormistænkte PKK-kæmpere, der har søgt tilflugt i de to lande, skal kunne udleveres. Det skal dog ske efter Europarådets konventioner, og der er også indbygget andre retsstatslige sikkerhedsmekanismer. [...] Det kurdiske spørgsmål spiller en enorm rolle i den tyrkiske samfundsdebat. Allerede nu er meningsmålingerne vendt, og Erdogan kan forvente et orgie af hyldest i de tyrkiske medier for at være stået op imod de 29 øvrige Nato-lande og have presset indrømmelserne fra Finland og Sverige igennem."

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Så gjorde han det igen - Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets præsident pressede to demokratiske stater til indrømmelser, der ellers blev anset for utænkelige. [...] Denne gang er det Sverige og Finland, der skifter mening. Forud for NATO-topmødet i Madrid indvilgede de to nordiske demokratier i, hvad en kålhøgen tyrkisk udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu meget præcist kalder 'et paradigmeskifte'. Det tør siges. Prisen for den tyrkiske accept af Sverige og Finland i NATO-forsamlingen er en fælleserklæring af de tre landes udenrigsministre forud for topmødet i Madrid, hvor de to nordiske demokratier lægger sig fladt ned med imødekommelse af centrale indrømmelser til Tyrkiet. [...] Således er kurderne endnu en gang tabere i den geopolitiske labyrint - en position, de er vænnet til i snart et århundrede. At de demonstrerer mod regeringen i Sverige - hvor de tæller mere end 100.000 i eksil - er forståeligt. Men det flytter ikke beslutningen om NATO-medlemskab, der ses som nødvendig efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Og de to demokratier kan ikke fifle med den vedtagne fælleserklæring: Tyrkiet vil stadig have vetoret ved en kommende ratificeringsprocedure. Og set fra Stockholm og Helsinki tjener denne nye svinestreg et højere formål."
Politiken, s. 6, 7; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 15 (30.06.2022)

Aftale med Tyrkiet: Sverige og Finland er på vej mod Nato-medlemskab
Tyrkiet har droppet sit veto mod optagelsen af Sverige og Finland i Nato, efter de tre lande er blevet enige om en forståelsesaftale, skriver flere af dagens aviser. Fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, lyder der ros til alle tre lande for deres "konstruktive tilgang" under forhandlingerne. "Finsk og svensk medlemskab af Nato er godt for Finland og Sverige, det er godt for Nato, og det er godt for europæisk sikkerhed," udtaler han i en pressemeddelelse ifølge Altinget onsdag. Aftalen landede forud for alliancens øvrige stats- og regeringschefer samles i Madrid til Nato-topmøde, og det var en tydeligt lettet Stoltenberg, som blev mødt af klapsalver fra mødesalen, da han bød de sidste to nordiske lande velkommen indenfor i alliancen, skriver Politiken i dag. På topmødet blev det desuden vedtaget at styrke forsvaret af de østlige medlemsstater langs grænserne til Rusland og Belarus, præsident Vladimir Putins lydstat. Målet er, at på kort varsel skal det være muligt at indsætte op mod 300.000 soldater i en krisesituation med et truende russisk angreb på et eller flere medlemslande. Hovedparten af den samlede styrke skal ikke være fast stationeret langs den østlige flanke, men i stedet skal de enkelte medlemslande øremærke soldater til et særlig højt beredskab til specifikke lande. "Vi er enige om en ny styrkestruktur. Det bliver en kombination af styrker, der vil være indsat i den østlige del af alliancen, mens størstedelen af styrkerne vil være baseret i deres egne lande," sagde generalsekretæren. Planen er, at systemet vil være helt på plads til næste år.

Ved ankomsten til NATO-topmødet i Madrid onsdag kom den amerikanske præsident Joe Biden med en klar besked: USA er parat til en omfattende oprustning af landets militære tilstedeværelse i Europa, herunder med en ny base i Polen samt flere fly og tropper. Det skriver Information. "Vi mener det, når vi siger, at et angreb på én er et angreb på alle," lød det fra Biden. Efterfølgende lød det fra NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg på et pressemøde, at "Ukraine kan regne med os, så længe det er nødvendigt." Denne linje er statsminister Mette Frederiksen (S) enig i, hun ser kun én vej ud af konflikten. "Taber Ukraine, så taber vi alle sammen. Det må ikke ske. Derfor har også det danske budskab i dag været til resten af NATO: Der er kun én udvej af det, vi står i nu, og det er, at Ukraine vinder krigen," siger statsministeren og fortsætter: "Vi kan med de bløde, brede redskaber gøre meget for at forebygge konflikter. Men hvis du skal afslutte en krig, kommer du ikke uden om at bruge våben. Det gør vi simpelthen ikke. Jeg har selv haft adskillelige samtaler med Zelenskyj, både i internationale fora, i EU og i NATO og direkte. Jeg har besøgt ham i Kyiv. Det, Ukraine har brug for, er våben. Og det har Ukraine været meget tydelig omkring. Du kan ikke stoppe en voldelig konflikt, a la det vi ser fra Ruslands side, hvis ikke du er villigt til at bruge militær kraft. Jeg er selv af den overbevisning, at Putin ikke har respekt for andet." Ifølge Berlingske sagde Mette Frederiksen også på pressemødet i Madrid: "Jeg vil gerne byde vores gode naboer Sverige og Finland hjertelig velkommen i NATO. Det vil styrke den transatlantiske alliance, vores fælles sikkerhed, og Norden vil stå samlet i NATO. Det er ganske enkelt en fantastisk nyhed," siger hun.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Opgøret mellem Rusland og Vesten tager til dag for dag. På Nato-topmødet i Madrid er der fuld enighed om at investere langt mere i alliancens fælles forsvar. Åbenlyst er Rusland den største trussel. På G7-topmødet i Sydtyskland på ugens første dage fyldte krigen i Ukraine hovedparten af den på papiret ellers meget brede dagsorden. Fordømmelsen af Ruslands invasion i Ukraine og russiske krigsforbrydelser var hård og enstemmig. Præsident Putins eneste diplomatiske modtræk mod isolationen fra Vesten er et pauvert forsøg på at lave sit eget topmøde. [...] Alt sammen sket, fordi, som udtrykt af præsident Biden, at “præsident Putin har knust freden i Europa og angrebet hele fundamentet under den regelbaserede orden.” USA vil, siger Biden videre, “forstærke vor demonstration af styrke og svare igen på den forandrede sikkerhedssituation for at forsvare hver en tomme af det allierede territorie.” Alvoren understreges af Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, der i Madrid taler om den mest “alvorlige sikkerhedskrise siden Anden Verdenskrig,” og peger på det “største eftersyn af vort fælles forsvar siden afslutningen af Den Kolde Krig.” Parallelt kæmper Europa med at frigøre sig af afhængigheden af russisk energi og den åbenlyse trussel for, at præsident Putin våbenliggør russisk eksport af olie, naturgas, hvede og kunstgødning. Lukker den russiske præsident ned for eksport af disse varer kan han i Europa til vinter skabe en energi- og økonomisk krise og hungersnød i mange andre lande. En trussel, som fhv. præsident Trump måske forudså, da han i 2020 også sagde, at “vi skal beskytte Tyskland fra Rusland. Det er fint. Men Tyskland betaler Rusland milliarder af dollar for energi, hvad handler det om?” Mange i Europa giver nu Trump ret."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Med vejen banet for Finlands og Sveriges historiske optagelse i Nato koncentrerer alliancen sig på sit topmøde i Madrid om at redefinere sig selv i en verden, der på kort tid er blevet ikke alene meget anderledes, men også meget farligere - især for Vestens demokratier. Præsident Erdogan fik sine indrømmelser, men i Natokredsen er Danmark langtfra ene om at have et kritisk blik på den i mange sammenhænge katastrofale svenske udlændingepolitik. Nu strammes der op i forhold til det kurdiske PKK, der bredt betegnes som en terrororganisation. Men under alle omstændigheder helliger målet midlet: Sverige og Finland i Nato rydder bare bordet. [...] Præsident Putin skal igen finde en passende grimasse. Før angrebet på Ukraine forlangte han en tilbagerulning af Nato fra Ruslands grænser. Nu får han 1.380 km ekstra grænse til Finland som Nato-land. Der er ingen ende på de nederlag, han samler på for tiden. At alle de store vestlige organisationer - EU, G7, Nato - er rykket så tæt sammen mod ham, er en streg i regningen for Kreml-herskeren, der netop troede, at hans angrebskrig i Ukraine ville splitte Vesten. [...] Nato ruster sig til krig for at forsvare freden. Dén devise har hidtil gjort alliancen til historiens mest succesrige fredsbevægelse. På Madrid-topmødet tager Nato bestik af en ny verden, som desværre tegner dyster og konfrontatorisk. Vesten og Vestens værdier er presset globalt. Nato er det bedste bolværk. Det dokumenteres i disse dage."
Altinget, onsdag; Politiken, s. 6; Børsen, s. 16; Berlingske, s. 1, 4, 5; Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 32 (30.06.2022)

Prioriterede historier

EU's 'historiske klimapakke' har store kompromiser - og store konsekvenser
Efter 17 timers forhandlinger indgik EU-landene en klimaaftale, som betyder et farvel til nye fossilbiler i 2035, skriver Politiken. "Nattens beslutning betyder, at et helt kontinent slukker for benzin- og dieselmotorerne. Det viser et stærkt eksempel for resten af verden, og forventningen er, at mange andre lande vil følge efter," lød det fra Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og rådets repræsentant i ledelsen af den respekterede paraplyorganisation Transport & Environment. Udfasning af fossile biler er blot ét element i den store pakke af klimaforslag, som EU-Kommissionen har fremlagt, for at Europa kan nå målsætningen om at kappe mindst 55 procent af sin CO2-udledning inden år 2030 og blive klimaneutral i 2050. Det var ikke nemt for landene at blive enige, og nu venter tilsvarende barske forhandlinger med EU-Parlamentet, inden planen kan træde i kraft. Men klimakommissær Frans Timmermans lovede i nat, at EU nok skal nå i mål med klimaambitionerne, selv om der måtte files her og der for at få landene om bord.

Information bringer en analyse af korrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Det lyder ikke just som en big deal for hverken vores hverdag, økonomi eller fremtid: "Handlen med EU's CO2-certifikater udvides til flere sektorer." Men det bliver det efter alt at dømme, efter at de europæiske klima- og miljøministre oven på 17 timers maratonforhandling natten til onsdag kunne fremlægge en kompromisfuld klimaaftale. Med en række skærpelser af de eksisterende klimabestemmelser har den ét overordnet mål: Som del af EU-Kommissionens Fit-for-55-pakke at sikre, at EU-landenes CO2-udledning sænkes med 55 procent frem mod 2030. Selv om der i de europæiske medier næsten kun har været fokus på benzin- og dieselbilens død fra 2035, er der tale om en af de største klimapakker i EU's historie: Om en udvidelse af CO2-kvotesystemet, af den vedvarende energi og af målene for energieffektivisering i varmeforsyning, trafik, boliger og industri. [...] Vi befinder os altså i et kapløb med tiden og vores økonomiske ressourcer. Vi ser derfor nærmere på de afgørende punkter i miljøministrenes pakke, der forventes færdigforhandlet i trilogen med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen til efteråret. [...] På bundlinjen står tre overordnede spørgsmål: Om globalpolitiske udviklinger spænder ben for planerne. Om CO2-kvotehandel som et markedsøkonomisk instrument er den mest effektive og billige vej til at gennemtvinge en grøn omstilling, der ikke ruinerer europæerne. Og om reduktionsmålene i pakken er tilstrækkelige til at leve op til Parisaftalen."
Information, s. 7; Politiken, s. 2 (30.06.2022)

Finansielle anliggender

Inflationen tager med på ferie - sydpå venter et nyt prischok
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Hvor er toppen på inflationsudbruddet? Det spørgsmål fik yderligere næring i løbet af dagen i går, da de første inflationstal fra juni begyndte at løbe ind. [...] Den høje inflation betyder, at Den Europæiske Centralbank (ECB) på ny ser ud til at blive kørt over af virkeligheden på bare få dage. ECBs chef, Christine Lagarde, har indtil nu fastholdt forventningen om en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint på mødet om tre uger, men presset for at gøre mere vokser. Lagardes problem er, at argumentet for at træde meget varsomt er, at europæisk økonomi hastigt er på vej ud i en recession, hvor faldet i købekraft slår hårdt igennem - upåagtet at elementer som en rekordlav ledighed, en succesfuld genåbning i Sydeuropa, og EUs genopretningsfond leverer pæne bidrag til væksten i år. Inflationen vil altså dræbe økonomien, og derfor skal ECB ikke gøre meget for at hjælpe denne proces på vej. Det er bare ikke det, som ECB officielt mener. Den seneste prognose viser svag vækst, men ingen recession. ECBs forventninger om høj lønvækst er i sig selv vækstunderstøttende i de kommende år, men også inflationsskabende. [...] ECB vil gerne være cheerleader for europæisk økonomi på samme måde, som den amerikanske centralbank ofte er det. Altså, at man taler væksten op, så frygten ikke vinder. Det kræver dog, at ECB tager større skridt i rentepolitikken, og her er man bange for, at det rammer Italiens statsrenter. Udsigterne for både vækst, inflation og renter har sjældent været så usikre som nu, og kun ét er sikkert: Meget i vores liv bliver meget dyrere, end vi har været vant til gennem en årrække."
Berlingske, s. 7 (30.06.2022)

Livlige udsving sluttede med rentefald
Onsdag formiddag trak EU-Kommissionens tillidsindeks lidt op i de europæiske renter og slutningen blev en rente på 1,88 pct. for den toneangivende danske tiårige statsobligation, hvilket var 14 basispoint lavere end lukkeniveauet tirsdag eftermiddag. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Det samlede tal for forbrugerpriserne i Tyskland viste en stigning på 7,6 pct. mod ventet 7,9 pct, hvilket svækkede Den Europæiske Centralbanks argumentation for at hæve renten for at tøjle inflationen. Tallene fra Tyskland lagde også pres på euro i forhold til dollar dagen igennem.
Børsen, s. 27, 30; Jyllands-Posten, s. 28 (30.06.2022)

Nu pipper nyt ECB-medlem om stort rentehop til juli
Fra Gediminas Simkus, som er medlem af Styrelsesrådet i ECB og står i spidsen for Litauens centralbank, lyder det nu, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kraftigt bør overveje et stort rentehop på 0,5 procentpoint til juli, hvis den galoperende inflation i Europa skal under kontrol. Det skriver Børsen. Kommentaren kom ifølge Bloomberg under ECB's årlige topmøde i byen Sintra i Portugal. Tirsdag var det Mārtinš Kazāks, der er centralbankchef i Letland og ét af de mere høgeagtige rådsmedlemmer i ECB, som havde samme melding. ”De to ECB-medlemmer har presset på for, at vi kan godt få 0,5 procentpoint til juli, men vi skal huske, at de er østeuropæere - og at de har endnu højere inflation end andre steder, fordi de er meget gasafhængige,” siger Mathias Dollerup Sproegel, senioranalytiker i Sydbank, og fortsætter: ”Der er ikke nogle af de tunge kanoner i ECB, som har været ude at sige det samme”. Fra ECB-chef Christine Lagarde lød det i sin tale: "Vi vil gå så langt som nødvendigt for at sikre, at inflationen stabiliserer sig."
Børsen, s. 22 (30.06.2022)

Vi må tage tyren ved hornene. Vi går en økonomisk recession i møde
Berlingske bringer en kronik af Jesper Rangvid, professor på CBS. Han skriver blandt andet: "Finans- og pengepolitikken var gennem pandemien ekstrem ekspansiv. Hvis man synes, at regeringer og centralbanker brugte mange penge under finanskrisen for at holde hånden under økonomien, var det intet mod coronakrisen. Alt med gode intentioner. [...] Mange centralbankers fornemmeste opgave er at sikre, at inflationen er lav og stabil, typisk defineret som to procent inflation. Dette gælder også Den Europæiske Centralbank (ECB), som Nationalbanken læner sig op af, qua vores faste valutakurs over for euroen. Centralbankerne troede længe, at inflationen var midlertidig. Man undervurderede inflationspresset og afviste at stramme pengepolitikken. Pengepolitikken vedblev at være ekspansiv, selvom inflationen allerede var meget høj. Eksempelvis udtalte chefen for ECB så sent som november sidste år, da inflationen allerede var fem procent, dvs. langt over målsætningen på to procent, at det var ”helt usandsynligt, at renten ville blive hævet i 2022”. En fatal fejllæsning af økonomiens tilstand. Den amerikanske centralbank har indrømmet, at den tog fejl. ECB har ikke haft modet til en sådan indrømmelse. Og her er vi så. Inflationen buldrer derudad, og centralbankerne har indset, at inflationen ikke går i sig selv. [...] Nationalbanken skygger ECB. Derfor tøver Nationalbanken også, når ECB tøver. I den nuværende situation ville en mere stram pengepolitik være at ønske. Men vi kan ikke agere alene. Vi må vente på ECB. I sidste ende bliver ECB nødt til at hæve renten, og vi vil se Nationalbanken følge efter. Inflationen er simpelthen blevet for høj.[...] Skulle der komme en recession inden for det næste år til halvandet, hvad er et godt bud, er det værd at fremhæve, at mest trods alt tyder på, at den bliver forholdsvis mild."
Berlingske, s. 20-21 (30.06.2022)

Grundlæggende rettigheder

Afgørelsen om "Roe versus Wade" handler også om andet end retten til abort
Berlingske bringer en kommentar af kommentator Paulina Neuding, som blandt andet skriver: "Den nye højesteretsafgørelse er blevet mødt med kraftige protester også i Europa. [...] Roe versus Wade var aldrig bare et spørgsmål om at være for eller imod abort. [...] Det er en debat, som langtfra stopper ved aborter. Og magtforskydninger til det juridiske system på bekostning af det politiske er en del af en konflikt, som præger vores samtid, og som går på tværs af hele den vestlige verden. Tag for eksempel Israel, hvor venstrefløjen, da den begyndte at miste grebet om magten, i stedet gradvist syntes at lade det juridiske system vinde indpas på områder, som tidligere havde ligget på politisk plan. [...] En lignende proces er i Europa foregået omkring den Europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (der bliver administreret gennem Europarådet og ikke bør forveksles med EU-retten, selvom den nu også er lagt ind i EUs grundlæggende traktater). Da den Europæiske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft i 1953, blev den betragtet som en bekræftelse af de friheder og rettigheder, der blev taget for givet af de lande, som havde underskrevet den. Men gennem årene er den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg trængt betydeligt ind på medlemsstaternes territorium og dermed det politiske område, og har dermed placeret en tiltagende mængde spørgsmål uden for de nationale parlamenters kontrol. [...] Konventionens relativt bløde magt har betydet, at stater også i Europas nærområde har kunnet påvirke hinanden i positiv retning i spørgsmål om menneskerettigheder ved at forpligte sig til at følge domstolens afgørelser. Men et sådant samarbejde forudsætter, at domstolen kun beskæftiger sig med menneskerettigheder i en slags grundlæggende betydning - og ikke skubber magten væk fra de enkelte nationalstater og folkeviljen i aktuelle politiske spørgsmål, hvor mennesker må have lov at være uenige."
Berlingske, s. 20-21 (30.06.2022)

Polsk appeldomstol kræver LGBT-fri zoner afskaffet
En polsk appeldomstol har besluttet, at såkaldte LGBT-fri zoner skal afskaffes i fire af landets kommuner, skriver flere af dagens aviser. I 2019 meddelte flere af Polens regioner, at de nu var fri for det, de selv betegnede som LGBT-ideologi, men det fik EU til at true med, at Polen ville miste økonomisk støtte. Efterfølgende valgte flere af de polske regioner selv at droppe LGBT-forbuddet og sideløbende vandt Polens ombudsmand for menneskerettigheder en sag, som krævede, at ni LGBT-forbud skulle afskaffes. De pågældende kommuner valgte dog at appellere dommen og det er de første fire af disse sager, som nu er blevet afvist af appeldomstolen. Det betyder, at zonerne skal afskaffes og dommen ses af aktivister som en sejr for menneskerettigheder og demokrati.
Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 12; Berlingske, s. 14 (30.06.2022)

Klima

Politikerne har kastet mange bolde ud i Nordsøen
Jyllands-Posten bringer en kronik af Morten Hahn-Pedersen, historiker, seniorforsker og museumsdirektør emeritus ved Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. Han skriver blandt andet: "I Esbjerg-deklarationen af den 18. maj 2022 opsatte regeringerne for Danmark, Tyskland, Holland og Belgien en vision om Nordsøen som et fælles kraftcenter. [...] Med målet om 150 GW står de fire lande til at indfri halvdelen af EU-Kommissionens ambition om senest i 2050 at nå de 300 GW havvind inden for EU, som ifølge kommissionen er nødvendig for at nå EU-klimaneutralitet. I princippet lover erklæringen ikke mere, end hvad de fire lande hver for sig havde opsat som mål for udbygning med havvind frem mod 2050, men som fælles hensigtserklæring forpligter den statslederne og giver et kraftigt politisk signal til omverdenen. Her og nu hjælper erklæringen dog ikke meget. Hvis al Putins gas til EU skulle erstattes med havvind, skulle man op på en kapacitet, som langt overstiger, hvad EU i dag råder over. Andre metoder må derfor også i brug. Her har EU-Kommissionen foreslået en vifte bestående af bl.a. øgede indkøb af energi og brint fra andre lande end Rusland og øget produktion af biogas inden for EU, som i løbet af et år skulle kunne reducere EU's behov for russisk gas med to tredjedele. Den sidste tredjedel - som jo altså udgør 55 mia. m3 gas - kan gradvis reduceres frem mod 2030. [...] Med Esbjerg-deklarationen er der sat gang i et spil, hvor rigtig mange bolde er i luften. For vore efterkommeres skyld må vi håbe, at det lykkes vore politikere og erhvervsfolk at lande de mange komplekse problemstillinger på bedst mulig måde. Det er ikke sikkert, at det giver Esbjerg og Danmark alle de gevinster, som man drømmer om, men hvis slutmålet bliver en renere verden og et mere uafhængigt Europa, kan vi nok også leve med det."
Jyllands-Posten, s. 35 (30.06.2022)

Sikkerhedspolitik

Ukraine har brug for Tyrkiet i Nato
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Vladimir Putin gik ind i Ukraine, og kort tid efter var først Finland, siden Sverige mere end villige til at opgive historisk alliancefrihed og søge om Nato-medlemskab til alle alliancepartneres tilfredshed med undtagelse af Tyrkiet. Det, der virkede som en åben dør og et sikkert nederlag til den russiske præsident, blev pludseligt et speget spil. For Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, stillede sig på bagbenene og havde modkrav, som kunne se uspiselige ud for de to nordiske lande. Selvom Erdogan tirsdag aften i sidste øjeblik droppede sin modstand mod Natos nordiske udvidelse mod svenske og finske løfter om et tættere samarbejde om bekæmpelse af kurdisk terrorisme, har hans halvanden måned lange blokering igen rejst spørgsmålet, hvorvidt Tyrkiet og dets autokratiske leder overhovedet hører til i Natos værdifællesskab. [...] Tyrkiet er også helt central for en mulig fremtidig fred i Ukraine. Tyrkiet styrer adgangen af krigsfartøjer ind og ud af Bosporusstrædet til Sortehavet og blokerer for, at Rusland kan erstatte tabte fartøjer i krigen med nye, og er omvendt garant for fri international sejlads for Nato-fartøjer. Trods teknologiske fremskridt handler sikkerhed i stadig høj grad om geografi - Tyrkiets geopolitiske placering gør det til et af alliancens vigtigste lande. Sikkerhedspolitisk. [...] FN er en mulighed, men det vil i så fald være en direkte forhandling mellem USA og Rusland, hvilket hverken er i EU's eller Ukraines bedste interesse. [...] Tyrkiet og Erdogan er en besværlig alliancepartner, men kan tale med både Ukraine og Rusland - hvem kan ellers det? For sådan en figur bliver der brug for - på et tidspunkt."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (30.06.2022)

Udenrigspolitik

Østbalkan er ankommet til Vesten, Vesten forsømmer resten af Balkan
Jyllands-Posten bringer en kommentar af publicist Per Nyholm, som blandt andet skriver: "Bukarest er en af Europas mindst attraktive og mest energiske hovedstæder. Unge mennesker er over alt, og det går ikke stille for sig. Eliten investerer bevidst i sin europæiske identitet. På det gamle kongeslot ser jeg en fornem udstilling af europæisk renæssance og barok. Samme aften varter Athenæum, den berømte koncertsal, op med Wagner, Schumann og Beethoven. Man er Europa, man vil Europa. [...] Hverken Vestbalkan eller Ukraine kan for indeværende bære et fuldbyrdet EU-medlemskab. Derom er vi begge enige. Men de kan alle indgå i en nyordning af unionen og af Nato: flest mulige fordele og færrest mulige ulemper på vejen ind i det vestlige fællesskab, som denne torsdag, for Natos vedkommende, ventes forstærket med to nye medlemmer, Finland og Sverige. Tiden taler for det, mens russerne er på overarbejde i Ukraine."
Jyllands-Posten, s. 32 (30.06.2022)

Økonomi

Ny aftale freder billige hybridbiler - i hvert fald i ni måneder
Det er lykkes skatteminister Jeppe Bruus at indgå en aftale, der ikke rokker ved afgiften på plug-in-hybridbiler for private bilkøbere, men kun rammer firmabilejere med en plug-in-hybridbil i carporten, skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. "Det er en klog justering af aftalen om grøn vejtransport, som kommer i takt med, at vi bliver klogere på brugen af de forskellige biltyper," udtaler Jeppe Bruus i forbindelse med aftalen. Elementerne i den nye aftale løber til 2026, hvilket passer med, at EU-Kommissionen har besluttet, at plug-in-hybridbiler fra 2026 ikke længere må betegnes som grønne biler.
Jyllands-Posten, s. 14; Ekstra Bladet, s. 18 (30.06.2022)