Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 31. august 2023



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU-chef tror på aftale om militærstøtte til Ukraine
Efter forsvarsministermøde i Toledo i Spanien onsdag lyder det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at inden udgangen af i år kan EU-landene have indgået en milliardstor aftale, som vil sikre Ukraine økonomisk støtte til militæret de næste fire år. Den potentielle støtte kan beløbe sig op til 150 milliarder kroner fra 2024 til 2027. Borrell forklarer, at dette beløb fungerer som en øvre grænse for støtten og ikke som et fast mål. Han påpeger dog vigtigheden af at opnå en aftale for at sikre Ukraines økonomiske stabilitet og militære udvikling i en tid, hvor konflikten fortsætter. Borrell fremhæver også, at forsvarsministrene har drøftet dette spørgsmål, og at det nu er op til udenrigsministrene at tage diskussionen op. Han udtrykker håb om at nå til en aftale så hurtigt som muligt og inden årets udgang. Hvis en aftale opnås, vil den forventede støtte kunne træde i kraft den 1. januar 2024. Støtten vil have en øvre grænse på fem milliarder euro årligt, hvilket svarer til omkring 37 milliarder kroner. "Det er et loft over støtten. Ikke et mål. Kan vi bruge mindre, så er det godt," siger Borrell, i håbet om at kunne overbevise EU-landene om at åbne for yderligere støtte i en tid, hvor flere EU-lande kæmper med økonomiske udfordringer som følge af pandemien og vedvarende inflation.
Kilde: Information, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Militærledere hævder at have kuppet sig til magten i det olierige Gabon
Glade menneskemængder samlede sig begejstret i byer rundt omkring i Gabon onsdag, efter at en gruppe ledende militærofficerer meddelte, at de havde fjernet landets langvarige præsident, Ali Bongo, fra magten og erklæret weekendens omstridte valgresultat for ugyldigt. Kupmagerne hævdede at repræsentere alle sikkerheds- og forsvarsstyrker i den centralafrikanske nation og meddelte samtidig midlertidig lukning af landets grænser. Militærets påståede overtagelse af magten kommer kun en måned efter kuppet i Niger, der har sendt rystelser gennem Afrikas Sahel-region. Dette kup har udfordret globale magters strategiske kamp om indflydelse og skabt frygt for øget uro, der potentielt kan styrke islamiske militante grupper på det afrikanske kontinent. EU's udenrigschef Josep Borrell advarede onsdag før et møde mellem EU's forsvarsministre om, at hvis situationen bekræftes, vil det repræsentere endnu et militærkup, der øger ustabiliteten i hele regionen og udgør en betydelig bekymring for Europa. Frankrigs premierminister, Elisabeth Borne, udtalte, at Frankrig følger situationen nøje. Også Rusland og Kina, der begge har betydelige interesser i Vest- og Centralafrika, har givet udtryk for bekymring.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Venstre udpeger EU-forsker til Europa-Parlamentsvalget
Julie Hassing Nielsen bliver kandidat til Europa-Parlamentsvalget for Venstre i Københavns Omegns Storkreds, skriver Altinget onsdag. Hun er forsker ved Lund Universitet i Sverige og har blandt andet forsvaret en ph.d. om EU-skepsis. "Samarbejdet går i retning af mere vægt på sikkerhedspolitik, klimapolitik og håndtering af migration. Udviklingen standser ikke ved den danske grænse," udtaler Julie Hassing Nielsen og fortsætter: "Vi skal selvfølgelig præge EU's udvikling med vores ideer om åbenhed, demokrati og frihed." Formand for Venstres Europaudvalg i storkredsen, Egil Rindorf, er rævestolt af, at Venstre, ifølge ham, har en så fremragende kandidat og han mener, at det lover godt for det kommende valg.
Kilde: Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: Gysertal venter torsdag: Kan blive afgørende for ECB
Usikkerheden er stor forud for det kommende rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), skriver Børsen i dag. Torsdag kl. 11 kommer inflationstallene for eurozonen, og de kan blive udslagsgivende for, om ECB med Christine Lagarde i spidsen vælger den ene eller den anden løsning. Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank, mener, at det bliver helt afgørende, hvordan inflationen udvikler sig i den vigtige servicesektor. “Jeg vil koge det ned til, hvad serviceinflationen gør i Europa. Det bliver meget afgørende for, om ECB leverer et rentehop eller går på pause,” siger han. Fra Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank, lyder det: "Vi er ude i en hårfin balancegang, ift. om ECB kommer med en renteforhøjelse mere eller ej. I sidste uge deltog Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) i et pengepolitisk topmøde i Jackson Hole i USA, men her sagde hun ikke meget om, hvad der skal ske på rentemødet i september.
Kilde: Børsen, s. 4

Handel: DI: EU-krav om bygningers ydevne rummer stort potentiale
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Stouge, direktør, DI Byggeri, som blandt andet skriver: "I takt med stigende global opmærksomhed på klimaforandringer og bæredygtighed har bygningers rolle som en betydningsfuld faktor i det samlede energisystem fået fornyet fokus. [...] Med initiativer som "Fitfor55", "renovation wave", "RepowerEU" og ikke mindst det nye bygningsdirektiv søger EU at påvirke bygningers energimæssige kapacitet og ydeevne for derved at skabe et mere bæredygtigt og energieffektivt samfund. Disse nye krav giver ikke kun potentiale for forbedringer af bygningsmassen og vores indeklima, men også mulighed for eksport af energiløsninger. [...] I en tid med stigende klimaforandringer og øget opmærksomhed på bæredygtighed er bygningers energieffektivitet ikke blot en teknisk udfordring, men også en mulighed for økonomisk vækst og konkurrencefordel. [...] Kort sagt, grib de nye krav til bygningers ydeevne og udnyt chancen for at skabe innovation, udvikling og nye eksportmuligheder. Lad os sammen arbejde hen imod en grønnere, mere energieffektiv og konkurrencedygtig fremtid, hvor bygningers rolle som energiaktører bringes til sit fulde potentiale."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Shippingindustrien er infiltreret: Vi er oppe mod kyniske og voldelige karteller
Shippingindustrien i Europa er infiltreret af voldsparate narkokarteller, hvor der senest blev fundet 8 tons kokain, som lå gemt i en Mærsk-container i Rotterdam, skriver Politiken. Ifølge EU-agenturet European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction svømmer Europa i kokain og den mest benyttede metode til at få kokainen ind på europæisk fastland er i containere på skibe, der ankommer fra Sydamerika. Men kun 10 procent af containerne fra sydamerikanske lande, og 2 procent bliver samlet set, bliver tjekket i de europæiske havne. "Selv om antallet af beslaglæggelser er steget, er sandsynligheden for, at containere med ulovlige varer opdages, fortsat lav, især i betragtning af den daglige gennemstrømning af containere," oplyser EU's politiorganisation Europol. Laurent Laniel, chef for sikkerhedsafdelingen i European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA) påpeger, at det seneste kokainfund på Mærsk-containeren i Rotterdam vidner om de massive problemer, shippingindustrien står med, når det drejer sig om narkosmugling. "Det er alle rederier, der står med det her problem. Og som samfund står vi alle med problemet, fordi det her er noget, som i den grad påvirker sikkerheden i Europa. Vi er oppe mod kyniske og voldelige karteller, der er utroligt godt organiseret, har store økonomiske midler, og som ikke har nogle moralske skrupler overhovedet," siger han.
Kilde: Politiken, s. 2

Udvidelse: EU-kandidatland stemples udemokratisk
Otte måneder efter, at Bosnien-Hercegovina fik status af kandidatland i EU, beskriver den europæiske Menneskeretsdomstol i Strasburg nu landets valgsystem som et "etnokrati" - ikke et demokrati i en dugfrisk historisk dom, skriver Politiken. Slaven Kovacevic, politolog og rådgiver for et medlem af præsidentskabet, nægter at definere sig som medlem af nogen af de tre grupper, bosniakker, kroater og serbere, og anlagde derfor sagen for at klage over diskrimination. Tirsdag fik han ret, hvor domstolen kritiserer, at etnisk repræsentation i Bosnien-Hercegovinas valgsystem har forrang for "politiske, økonomiske, sociale, filosofiske og andre betragtninger". Retten besluttede, at de territoriale og etniske præmisser i valgsystemet udgør "diskriminerende behandling". Det er et dårligt udgangspunkt for at søge optagelse i EU, hvor opfyldelsen af de såkaldte københavner-kriterier fra 1993 om demokrati, menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse er en forudsætning og EU har tidligere gjort opmærksom på problemet og opfordret til reform.
Kilde: Politiken, s. 8

Sikkerhedspolitik: Dronekrigen nærmer sig EU's grænser
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Natten til i går føg dronerne over den ukrainske hovedstad, Kyiv, samt det vestlige og centrale Rusland. Ukrainske droner kom nær Moskva og til - blandt andet - den østlige Pskov-region, der grænser op til de baltiske lande. Rusland hævder ligeledes at have sænket fire bemandede ukrainske militærfartøjer ved Sortehavet. [...] Hændelserne viser, at krigen er mere end en frontlinjekrig. Eller rettere: At fronten ikke kun går i det sydlige og østlige Ukraine, men at krigen kan spredes med dronerne til, hvor man måtte se en interesse i det. Ukraine sender droner ind i det vestlige og centrale Rusland for at kommunikere til russerne, at russerne er i krig - mange russere vil helst ikke tale om krigen. At Ukraine evner disse angreb, og at Rusland ikke har styr på, hvor de ukrainske droner har hjemme og neutraliserer dem, er pinligt for det russiske forsvar og dermed den russiske top. [...] Når den amerikanske præsidentvalgkamp i 2024 for alvor går i gang, kan man forvente, at USA's støtte - og dens økonomiske omfang - til Ukraine bliver et tema. Noget tilsvarende kan ske op til EU-parlamentsvalget i juni 2024. Her kan ukrainske droner tæt på EU's og Natos grænser rejse nye spørgsmål. Hvad skal Vestens våbenstøtte til Ukraine bruges til? Hvor offensivt må Ukraine bruge disse våben - herunder de danske F-16-fly - mod Rusland, i Rusland? Hvilke aftaler er der indgået, og hvilke betingelser er der stillet til Ukraine? Og overholder Ukraine de krav i sit forsvar mod invasionsmagten? [...] 2024 bliver et skæbneår for Ukraine, men kan også ret hurtigt blive det for resten af Europa. Der er ikke blot præsidentvalg i USA, det er der også i Ukraine, hvor præsident Volodymyr Zelenskyjs mandat såvel som det ukrainske demokrati vil blive testet. [...] Forsvarskampen har en væsentlig, men ofte underbelyst indenrigspolitisk dimension og stiller Ukraine ved en skillevej - demokrati eller autokrati? Her kan Ungarns Orban ironisk nok ses som en advarsel for Ukraine og landets ønske om medlemskab af EU og Nato. Orban er ikke en del af inderkredsen i hverken EU eller Nato, fordi han har gjort Ungarn til et illiberalt demokrati. Ukraines skæbne afhænger ikke blot af krigens gang, men i lige så høj grad af demokratiets overlevelse eller død i Ukraine."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Østeuropas nye stjerne er snublet i russisk skandalesag
Estlands højt profilerede premierminister, Kaja Kallas, er havnet i en alvorlig situation, efter at den offentlige estiske tv-station ERR i sidste uge afslørede, at Kallas' ægtemand, erhvervsmanden Arvo Hallik, var medejer af en virksomhed, der fortsatte med at drive forretning i Rusland både sidste år og i år, på trods af Moskvas omfattende angreb på Ukraine. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Ifølge ERR blev det klart i juni, at premierministeren havde ydet et lån på 350.000 euro til ægtemandens firma - angiveligt uden at have kendskab til formålet med pengene. Efter skandalen brød ud, har Hallik lovet at tage ansvar for situationen, herunder at afhænde de kontroversielle aktiver. Den estiske sikkerhedstjeneste har desuden bekræftet, at der ikke er tale om overtrædelse af sanktioner. Ikke desto mindre ser det ud til, at offentlighedens reaktion ikke er mildnet. En undersøgelse fra analyseinstituttet Norstat viser, at 57 procent af de adspurgte mener, at Kallas bør trække sig tilbage som følge af sagen, mens 31 procent mener, at hun bør nøjes med at give en grundig forklaring på hændelsen. Flere af Estlands aviser har opfordret Kallas til at tage konsekvensen af skandalen. Vi "giver premierministeren det venlige råd at begynde at pakke i dag for at undgå at skulle gå under endnu mere pinlige omstændigheder i fremtiden," skrev dagbladet Postimees ifølge Reuters.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Det er krigen, ingen må tabe
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Leif Ebbesen, forfatter og oversætter, Hobro, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine har ifølge de seneste opgørelser kostet omkring en halv million mennesker livet. Tabstallet vil fortsat stige, og militært isenkram for milliarder gør det næppe mindre. Men den skarpe krigsretorik og fordømmelsen af Rusland skygger i nogen grad for mere upåagtede bestræbelser på at stoppe vanviddet. Besindige hoveder i Natos hovedkvarter, i diverse regeringskontorer og i diplomatiet arbejder på højtryk for at finde en fredelig løsning på konflikten. Arbejdet foregår bag tæt lukkede døre. Men der sker udslip, som kan afsløre noget af det, der arbejdes med. For eksempel har Stian Jenssen, direktør for Nato-generalsekretær Jens Stoltenbergs kontor, vakt røre med en udtalelse om, at Ukraine må opgive territorium mod til gengæld at opnå medlemskab af Nato. Efterfølgende blødte han op ved at sige, at det var en del af en større diskussion om mulige fremtidige scenarier i Ukraine. Udtalelsen faldt naturligvis ikke i god jord hos ukrainerne, men spørgsmålet er, om ikke Nato bag lukkede døre har en mere nuanceret vurdering end den, man officielt giver udtryk for. Stian Jensens udtalelse/fortalelse antyder sprækker i Nato-landenes støtte til krigen og en interessant løsning til en fred. Man har erkendt, at Ukraines modoffensiv ikke har ændret fronterne meget de seneste måneder, og at det er lykkedes Rusland at ændre krigen til en strategi, som historien viser, de behersker til fulde: udmattelseskrig. [...] Nato er begyndt at ruste sig til opgaven. Mon ikke også politikerne - bag de hårde ord og den lukkede facade - erkender, at det er nødvendigt hurtigt at få etableret spor til en anden fremtid. Den nye verdensorden er på trapperne, og store klimaudfordringer skal løses, inden det er for sent. Fredsmagernes udfordring er, om de kan få politikernes opbakning til de svære og upopulære løsninger. Eller rettere: Vil vi agere nu eller miste al indflydelse og blive skubbet bagud politisk og økonomisk i en bevægelse, der uundgåeligt vil ramme os? Hvis embedsværket og diplomatiet vinder, er der grund til optimisme."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Institutionelle anliggender: Stemmeslugeren Søvndal vil ikke være SF's EU-spids: "Jeg stiller op for at komme med på holdet og ikke for at blive nummer ét"
SF gør klar til at genvinde mindst to mandater til europaparlamentsvalget næste år, skriver Altinget. Villy Søvndal, som er tidligere partiformand og udenrigsminister, stiller op som kandidat til Europa-Parlamentet for SF, men det bliver ikke som spidskandidat. Den plads overlader han til unge Kira Marie Peter-Hansen. "Jeg har i al min tid i SF arbejdet for at få de unge med, fordi det er vigtigt, at partier fornyer og forynger sig," siger Villy Søvndal.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Vestagers fremtid som bankchef ligger i hænderne på Macron og Scholz
I næste uge bliver Margrethe Vestager formelt godkendt som kandidat til chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og derefter ventes hun at gå på orlov fra EU-Kommissionen, skriver Altinget. Det er dog slet ikke sikkert, at bankjobbet bliver hendes, for det afhænger af magtkampe mellem lande, ledere og politiske familier på tværs af kontinentet. Ministre, som udgør bankens Styrelsesråd i alle 27 EU-lande, vil på tirsdag blive informeret om, at fem personer fra forskellige europæiske lande nu er godkendt som mulige kandidater til at afløse tyskeren Werner Hoyer i toppen af EIB.
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Rasmus Nordqvist og Eva Kjer: Danmark kan være med til at skrive EU-historie og sikre LGBT+-rettigheder
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Nordqvist og Eva Kjer Hansen, hhv. bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti, og vicepræsident, Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa. De skriver blandt andet: "I denne måned har der været Pride i København. Det er en fest for mangfoldighed og lige rettigheder, der på fineste vis fik tusindvis af mennesker, virksomheder og offentlige institutioner på gaden. Men den danske Pride løb af stablen på et trist bagtæppe af angreb på LGBT+-rettigheder på tværs af Europa. Ungarn "importerede" i 2021 Ruslands anti-LGBT-propaganda lov. Loven forbyder at dele information, der betragtes som LGBT-propaganda, med børn og unge under 18 år. [...] I år besluttede EU-Kommissionen at sagsøge Ungarn over loven, der på flere områder strider mod EU's grundlæggende værdier. På opfordring fra Ungarns civilsamfund, allierede NGO'er og politikere på tværs af Europa tilsluttede 16 medlemslande og Europa-Parlamentet sig sagen. Både de Europæiske Grønne og Liberale bakkede aktivt op om det, der hermed bliver den største europæiske menneskerettighedssag i historien. Samtidig skriver EU-Kommissionen historie ved for første gang at basere dele af sagen på artikel to i EU-traktaten, der handler om unionens værdier - "respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal". [...] Domstolen vil samtidig sætte helt afgørende præcedens for fremtidige sager om brud på LGBT+-rettigheder internt i EU og sende et stærkt signal til andre EU-lande, hvor lignende lovgivning er på tapetet, at dette er en rød linje for Unionen. Skulle dette lykkes, vil EU skrive menneskerettighedshistorie."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Forskeren forklarer: Sådan vil EU splitte Google op
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Bergqvist, lektor og ph.d., Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "IT-virksomheden Google har været centrum for flere konkurrencesager de senere år og indkasseret milliardbøder fra EU. Hidtil har sagerne været pinlige, men økonomisk ufarlige for Google. Nu lægger EU op til at ramme Googles dobbeltrolle inden for køb og salg af online reklamer og onlinereklameplads. Det er ikke længere nok med milliardbøder. Google skal splittes op, og dele skal frasælges. Om det sker, er åbent, men skridtet viser, at EU føler sig sikre på at kunne vinde de juridiske kampe mod Google og ser et mønster i adfærden rettet mod at beskytte reklameindtægterne. [...] EU’s kamp mod Google og Googles markedsdominans har antaget en episk dimension med stedse større milliard bøder, og der foreligger nu tre afgørelser, der fordømmer Googles adfærd. Det omfatter sager om Google Search (Shopping), Google Android og Google Adsense. [...] ‘Google – Ad-Tech’-undersøgelsen begyndte i juni 2023, og der vil derfor gå en del år, inden en afgørelse, ensidig endelig dom, foreligger. Sagen om Google Search (Shopping), der blev åbnet i 2010, er eksempelvis fortsat verserende i EU’s retssystem. Hertil kommer mulige erstatningskrav fra forskellige ofre for Googles mulige misbrug. Udover konkurrenter, der er blevet ekskluderet, kan dette principielt omfatte alle Googles kunder, som ikke har opnået den bedst mulige pris for deres reklamekøb eller salg af reklameplads. Dette vil dog muligvis kræve en ændring af sagen til at inkludere dette. Umiddelbart synes aspektet ikke at være dækket af EU’s undersøgelse, som den ser ud nu."
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
31. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark