Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 4. januar 2024



Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: EU skal forhandle med blind makker
EU står over for komplekse udfordringer ved at udvide til lande med frosne konflikter, såsom Abkhasien, når optagelsesforhandlinger indledes med Georgien og andre ansøgerlande, som sidder i EU's venteværelse, skriver Jyllands-Posten. Beslutningen om at udvide EU op til 37 lande medfører også uafklarede grænser og tilhørsforhold, hvor Rusland spiller en usynlig rolle. Især i Ukraine, som er centrum for EU's udvidelsesbeslutninger, er der udsigter til langvarige forhandlinger, mens krigen fortsætter. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) advarer om, at Ruslands strategi er at udmattet Vesten gennem konflikter. EU står over for komplekse konflikter i Georgien, Ukraine og Moldova, hvor russisk indflydelse og lokale befolkningers tilknytning til Rusland skaber store udfordringer. Det var FN-soldater, som sikrede fred i den fastfrosne konflikt på Cypern, men konflikterne i både Moldova, Georgien og Ukraine er værre, fordi der ikke er nogen eksterne parter, som garanterer våbenhvile eller fred. ”EU er i en dyb konfliktrelation med Rusland, som kan skrue op og ned for konflikterne i de tre lande,” siger Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet. I både Moldova, Georgien og Ukraine skaber russisk militærs tilstedeværelse og pro-russiske holdninger komplekse situationer. "Der er aktive russiske tropper i alle tre lande. EU står over for et Rusland, som aktivt vil kæmpe for at forpurre EU's planer. Samtidig er dele af befolkningen i de konfliktramte områder ikke bare prorussiske, men nærmest prosovjetiske. Det er ikke umuligt, men det bliver meget svært," siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). EU håber at påvirke udviklingen i sit nærområde gennem løfter om medlemskab og optagelsesforhandlingerne tjener også som en langsigtede erklæring til både Ukraine og Rusland om EU's hensigter. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det er usandsynligt, at Rusland vil opgive målsætningen om at fastholde Armenien, Moldova og Georgien i sin interessesfære, og derfor er der stor sandsynlighed for, at Rusland i højere grad end tidligere vil søge at nå sine strategiske mål over for disse lande med hybride virkemidler.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Frygten for afhængighed af Kinas kritiske mineraler er overdrevet
Information bringer en analyse af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow, tænketanken Peterson Institute for International Economics. Han skriver blandt andet: "Når europæiske politikere taler om behovet for at sikre grønne forsyningskæder, statsstøtte og virksomheder mod den kinesiske konkurrence, hører man ofte følgende omkvæd: "Vi må ikke erstatte vores fossile brændstofafhængighed af Rusland med en afhængighed af Kinas mange kritiske mineraler, vi skal bruge i den grønne omstilling." Imidlertid beror sammenligninger mellem afhængighed af fossil energi og kritiske mineraler på fundamentale økonomiske fejlslutninger, som fjerner det politiske fokus fra praktiske løsninger på hypotetiske forsyningsproblemer med kritiske mineraler. [...] Heldigvis er der en række tiltag, EU kan tage, som hverken risikerer at udløse en handelskrig med Kina eller vil koste skatteyderne milliarder. [...] For det første er Kinas dominerende position som producent af kritiske mineraler ikke som med OPEC-landene og olie en funktion af, at disse primært findes i jorden i Kina. [...] Det kan EU forsøge at ændre på ved at betale europæiske eller ikke-kinesiske producenter af kritiske mineraler ekstra for at sikre, at de begynder at producere mere. For det andet forbruges kritiske mineraler ikke, som fossilt brændsel, ved selve anvendelsen, men det bruges i stedet for på grund af de særlige egenskaber, de bidrager med i de grønne produkter, de er ingredienser i. [...] For det tredje kan EU skabe incitamenter til genbrug af kritiske mineraler som med EU's eksisterende såkaldte Battery Passport, der dikterer 80 procent litium-genbrug i 2031. [...] Og sidst kan EU, som man tidligere har gjort med strategiske olielagre i OECD-landene, jo også diktere og give incitamenter til, at vi har strategiske lagerbeholdninger af relevante kritiske mineraler. [...] Det er således en kombination af forfejlet økonomisk tænkning, teknologipessimisme og vel en slat fossil propaganda at postulere, at varige flaskehalsproblemer og alt for høje priser på kritiske mineraler fra usikre kinesiske leverandører vil være en afgørende hæmsko for EU's grønne omstilling."
Kilde: Information, s. 1,10

Institutionelle anliggender: Autokraterne kan få et stort år ved stemmeurnen
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Den centrale globale konflikt i disse år er af USA's præsident, Joe Biden, ofte blevet beskrevet som en armlægning mellem demokrati og autokrati. Men i 2024 er der betydelig risiko for, at den autokratiske side i dette opgør kan få et skub fremad ved hjælp af attributter, som plejer at karakterisere demokratiet - nemlig valgkortet og stemmesedlen. Det kommende år byder på en lang række valg i bl.a. Asien, Europa og Nordamerika, hvor udfaldet i flere tilfælde kan gå autokratiets vej. Mest interesse knytter der sig naturligvis til verdens vigtigste valg, præsidentvalget i november i USA, hvor Donald Trump trods en stribe retssager er storfavorit til at sikre sig den republikanske nominering. [...] Mindre dramatisk tegner ved første øjekast valget til Europa-Parlamentet, der holdes i begyndelsen af juni. Men i en række af unionens lande vil strømninger, der i varierende grad definerer sig i modsætning til liberale principper og vestlige alliancer, have gode chancer for at vinde terræn - fra Geert Wilders i Holland over Marine Le Pen i Frankrig til pro-russiske kræfter i flere centraleuropæiske lande. [...] Kalenderen ser altså vanskelig ud i år for kræfter, der støtter en liberal verdensorden, men man kan finde lidt trøst i et af det forløbne års vigtigste valgopgør. I valget i Polen i oktober vandt landets pro-europæiske kræfter en markant sejr og satte nationalkonservative kræfter med autokratiske træk i skammekrogen. Opgøret mellem autokrati og demokrati er dermed langtfra forbi. Stemmesedlen kan heldigvis stadig skabe positiv forandring."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Niels Frid-Nielsen: Når det kommer til kunstig intelligens, er det bedre at få styr på lortet, end lort på styret
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af kulturkommentator Niels Frid-Nielsen, som blandt andet skriver: "Kære kandidat til EU-parlamentet. Hvordan vil du forhindre, at robotter, trolde og andre, der styres af kunstig intelligens, manipulerer med valget til EU-parlamentet næste år? Sådan lyder det måske mest relevante spørgsmål, du kan stille til din kandidat ved valget 9. juni 2024. Spørgsmålene til techgiganterne og den kunstige intelligens hober sig op - og handler reelt om sikre grundlaget for demokrati og ytringsfrihed, som vi kender det i Europa. [...] For nylig vedtog EU så, som det første kontinent i verden at regulere kunstig intelligens i en såkaldt 'AI Act'. Her er ideen at regulere efter en risikobaseret tilgang. Jo større skade den kunstige intelligens påfører samfundet, jo strengere straf bliver den underlagt. […] EU's nye regler for kunstig intelligens vil blive implementeret i det nye år og herefter indarbejdet i de enkelte EU-landes lovgivning. Men reglerne udsættes allerede for kritik på grund af de mange undtagelser og huller, der risikerer at udhule et ellers fornuftigt initiativ. [...] Kunstig intelligens kommer til at præge vores hverdag, hvad enten vi kan lide det eller ej. Det giver derfor mening at forsøge at forstå, hvordan de nye teknologier fungerer og opsætte regelsæt for dem, akkurat som vi gør indenfor andre dele af samfundslivet. Det er bedre at få styr på lortet, end lort på styret, som man siger. Valget 9. juni vil vise, om Europa som det første kontinent på kloden tør forsøge at få styr på robotterne med den kunstige intelligens."
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Diamanter på sort liste
I en pressemeddelelse onsdag skriver Det Europæiske Råd, at verdens største diamantmineselskab, russiske PJSC Alrosa, og dets topchef Pavel Marinychev er kommet på EU's sanktionsliste. Selskabet er ejet af den russiske stat og står for over 90 procent af Ruslands diamantproduktion, skriver Politiken. "Som følge af diamantforbuddet, vi introducerede i den 12. sanktionspakke, har EU i dag sanktioneret Alrosa, verdens største diamantudvinder og dets adm. direktør," skriver EU's udenrigschef, Josep Borrell, onsdag på det sociale medie X. G7-landene blev i december 2023 blandt andet enige om et forbud mod import af russiske diamanter. "Ved at placere Alrosa og selskabets topchef på EU's sanktionsliste fratager man Rusland en vigtig indtægtskilde," skriver Josep Borrell videre på X.
Kilde: Politiken, s. 7

Sikkerhedspolitik: Terrorekspert: Efterretningstjenesterne skal følge pengestrømmene til Hamas-bevægelsen
Information bringer et interview med den internationalt anerkendte svenske terrorekspert Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Stockholm, dagen efter at avisen har afsløret at støtte fra en dansk organisation 'Dansk Velgørenheds Halvmåne' går til Hamas-relaterede institutioner i Gaza. Magnus Ranstorp mener, at vestlige efterretningstjenester skal blive bedre til at følge finansieringen af Hamas-bevægelsen. "Vi har haft den her diskussion i mange år. Vores efterretningstjenester har ingen kapacitet til at kunne spore de her penge, hvis de ikke får hjælp fra lande som Israel, Egypten eller andre lande i regionen," siger Magnus Ranstorp. Han påpeger samtidig, at det ikke er muligt kun at støtte nogle dele af Hamas-bevægelsens institutioner uden også at gavne de andre. "Man kan ikke adskille Hamas' sociale virksomhed fra det politiske og fra det militære. Det er forskellige dele af én maskine, der fungerer overlappende," siger han. Randstrup mener, at terrorangrebet den 7. oktober viser, at de europæiske myndigheder bør øge deres fokus på at stoppe pengestrømme og finansiering til organisationer som Hamas og Hizbollah i stedet for et mere snævert fokus på finansiering af konkrete terrorhandlinger.
Selvom det er en udfordrende opgave, foreslår Ranstorp, at der bør være øget fokus på at stoppe den økonomiske støtte til disse organisationer. "Så snart pengene forlader EU, bliver det svært for dem at spore pengestrømmene. Midlerne kan omdirigeres til Tyrkiet, Golfen eller Kina, hvilket gør det meget kompliceret at spore. Selvom det kan lade sig gøre, kræver det betydelige ressourcer. At gå efter pengene er en af de mest afgørende handlinger for at lægge pres på disse miljøer," udtaler han og fortsætter: "Men det er en af de vigtigste ting at gøre, hvis du vil lægge pres på de her miljøer: at gå efter pengene."
Kilde: Information, s. 4

Det digitale indre marked: Musk betalte 332 milliarder - nu er X blot 85 milliarder værd
Verdens rigeste mand, Elon Musk, købte sit eget sociale medie, tidligere kendt som Twitter, for 332 milliarder kroner. Efter halvandet år og en omdøbning til X er platformen nu kun 85 milliarder kroner værd, delvist på grund af tabet af store annoncører, der trak sig tilbage efter kontroversielle udsagn fra Musk, herunder støtte til en antisemitisk konspirationsteori. Det skriver Berlingske i dag. Annoncetabene inkluderer prominente virksomheder som IBM, Disney, Comcast, Paramount, Warner Bros. og Apple. Over halvdelen af de ansatte er blevet fyret, og kontrollen med brugergenereret indhold er blevet løsere. EU har advaret Musk om, at X har den højeste andel af misinformation blandt de store sociale medier, og Europa-Kommissionen har formelt anklaget X for ikke at opfylde forpligtelserne om at håndtere ulovligt indhold og misinformation i henhold til Digital Services Act. X står også over for konkurrence fra Meta-koncernens nye medie, Threads. Elon Musk hævdede i juli, at X har 540 millioner månedlige brugere, men siden overtagelsen er der ikke blevet offentliggjort nye brugerdata.
Kilde: Berlingske, s. 7

Institutionelle anliggender: Sæt ikke vigtig industris fremtid over styr
Børsen bringer en kronik af Pernille Weiss (K), medlem, EU-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Det bør undre, at EU's farmalovpakke med bl.a. udspil til et nyt lægemiddeldirektiv ikke får mere politisk opmærksomhed i Danmark, for der er enorme danske interesser på spil. Uden lægemiddelindustrien ville dansk økonomi stagnere. Uden lægemiddelindustrien ville EU miste en af unionens mest profitable sektorer, som sender enorme indtægter retur til statskasserne. [...] Hvor mange penge et EU-land vælger at bruge på tilskud til medicin og deres sundhedsvæsen i det hele taget, kan EU ikke blande sig i, og EU skal heller ikke holdes ansvarlig for det. Derfor skal EU heller ikke påstå, at priserne kan tvinges ned og udvalget op ved at forringe vilkårene for lægemiddelvirksomhederne. Det er simpelthen volapyk - selvom populistisk letlæsning endnu lader myten overleve. [...] Men hvad mener mine danske kollegaer? Deres politiske gruppe trækker mere eller mindre i den forkerte retning, som ikke tjener europæiske borgeres interesser og slet ikke Danmarks. Kan jeg regne med deres aktive hjælp, mens Europa-Parlamentets forhandlingsmandat forhandles på plads? Det håber jeg inderligt."
Kilde: Børsen, s. 22-23

Udenrigspolitik: Vi skal bakke Ukraine op og tilbyde Rusland sikkerhed
Politiken bringer et debatindlæg af Finn Sørensen, medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse, Trine P. Mach, MF Enhedslisten, udenrigsordfører og Søren Søndergaard, MF Enhedslisten, EU- og forsvarsordfører. De skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine løses i sidste ende ikke militært, men politisk. [...] Den dårlige undskyldning er, at slaget er tabt, at Ukraine ikke har styrke til at presse russerne ud. Men det er et spørgsmål om politisk vilje. EU og USA er tilsammen så mange gange stærkere end Rusland, at de kan - hvis de virkelig vil - levere den økonomiske, humanitære og militære bistand, der skal til. [...] Derfor er det nødvendigt at fortsætte og optrappe den økonomiske og militære støtte til Ukraine, bl.a. ved at levere flere kampfly, kampvogne og langtrækkende missiler og artilleri, som skal til for at få Rusland ud af Ukraine. Men samtidig er vi nødt til at tage hul på det bredere politiske spor, der skal sikre fred og stabilitet på den lange bane. Vi er nødt til at rejse diskussionen om, hvilke sikkerhedsgarantier vi skal give Rusland som led i en fredsaftale. [...] Nato bedyrer til enhver tid at være en forsvarspagt, ikke en angrebspagt. Historien viser noget andet, men nu har vestmagterne lejligheden til at vise, at de mener det. Det kunne f.eks. ske i form af et offensivt tilbud om forhandlinger om en ikke-angrebspagt mellem Nato og Rusland, bakket op af konkrete initiativer om gensidig nedrustning og afvikling af alle atomvåben. [...] Hvis Rusland skal presses til at indgå i forhandlinger om en retfærdig fred, så er der i hvert fald to forudsætninger, der skal opfyldes. Den ene er, at de ikke har udsigt til at vinde krigen. Den anden er, at de kan få noget med hjem fra forhandlingsbordet. Det, Vesten kan tilbyde Rusland - og frem for alt den russiske befolkning - er garanti for sikkerhed inden for egne grænser og økonomisk samarbejde til gavn for begge parter."
Kilde: Politiken, s. 6

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
4. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark